afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

Transkript

1 236

2 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Bygningsreglementet

3 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar og garanti Saint-Gobain Weber A/S leverancer til dansk byggeri er tilsluttet Boligministeriets 5-årige byggeleveranceklausul. Alle vores produktionssteder er kvalitetscertificerede i henhold til DS/EN ISO 9001 og miljøcertificerede i henhold til DS/EN ISO Det indebærer bl.a., at vores systemer er omfattet af løbende 3. partskontrol uanset de forskellige kontrolniveauer (AoC systemer), der indføres gennem CE-mærkning. Markedskontrol Energistyrelsens bekendtgørelse er det lovmæssige grundlag for både CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer i Danmark. Her lægges op til, at det primært er markedet selv, der ved indkøb, modtagekontrol og stikprøver i første omgang skal sikre, at kun velegnede og korrekt CE-mærkede produkter anvendes i byggeriet. Byggemyndighederne har dog også fået udstrakte beføjelser til at kræve dokumentation, kontrollere produkter samt stille krav om fjernelse af ulovlige byggevarer fra såvel byggepladser som bygninger. CE-mærkning Saint-Gobain Weber A/S CE-mærker sine produkter i overensstemmelse med EU s Byggevareforordning samt tidsplanerne for den løbende implementering af de harmoniserede, europæiske produktstandarder (EN) på det danske marked. CE-mærket er forbrugerens garanti for, at det lever op til de fælles europæiske mindstekrav til sundhed og sikkerhed. Samtidig bekræfter producenten, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med disse krav. CE-mærket er formelt set ikke et kvalitetsstempel. Det er snarere en slags rejsepas, der gør det muligt for et produkt at bevæge sig frit inden for EU og EØS-området. Dermed er det med til at fjerne tekniske handelshindringer og sikre gennemførelse af EU s Indre Marked for byggevarer. EN-produktstandarderne skal i løbet af en årrække afløse de nuværende, danske standarder på de fleste af de områder, hvor Saint-Gobain Weber A/S produkter anvendes. Til alle harmoniserede EN-standarder er knyttet et krav om CE-mærkning. For flere af standarderne medfører de nye krav også, at en række frivillige, danske kontrolordninger nedlægges og erstattes af dels producenterklæringer, og dels et fælles europæisk system af notificerede kontrolorganer. Oplysningerne om CE-mærkninger bliver løbende opdateret på Saint-Gobain Weber A/S hjemmeside Her findes også ydeevnedeklarationer (DoP) for de enkelte produkter. 238

4 CE-mærkning Produkt Weber Kulekalk EN Leca letklinkertilslag til beton og EN mørtel Weber Pudsemørtel EN Weber Muremørtel: Receptmørtel EN Funktionsmørtel EN Leca letklinkerblokke EN Leca letklinkertilslag til andre EN anvendelser Leca letklinker til varmeisolering EN weber reparationsbeton EN Weber Fliseklæb EN Gulvprodukter EN ,3,4 AoC systemet Ansvarsfordeling Standard AoCsystem Niveau for attestering af overensstemmelse (AoC-system) Producent: Intern fabrikskontrol (FPC) Typeprøvning Notificeret organ (3. parts kontrol): Typeprøvning Produktcertificering 4 4 FPC-certificering Løbende overvågning af FPC Ekstern kontrolprøvning 4 Lovkrav til dokumentation ved anvendelse af Premix-produkter Pr.nr. Produkter, der indeholder faremærkede stoffer, skal være registreret i Arbejdstilsynet. Her får de et produktregistreringsnummer, som skal fremgå af sikkerhedsdatabladet. Sikkerhedsdatablad Ved levering af produkter, hvori der indgår faremærkede stoffer, skal der medfølge et sikkerhedsdatablad. Emballagetekst Alle cementbaserede produkter skal i emballageteksten oplyse om: Indhold af hexavalent krom i forhold til kravet på maks. 2 mg/kg cement Tilsætning af kromneutraliseringsmiddel Hvilke oplagringsbetingelser, der er optimale af hensyn til holdbarheden. Fareetiket Alle fareklassificerede produkter skal være forsynet med en fareetiket med oplysninger om: Produktnavn Mængde Firmaadresse og telefonnummer Farebetegnelse og faresymboler Risiko- og sikkerhedssætninger Konstruktionsnormer De gamle danske konstruktionsnormer er nu erstattet af nye europæiske kaldet Eurocodes. Murværksnormen DS 414 er erstattet af Eurocode 6, og Betonnormen DS 411 af Eurocode

5 Bygningsreglementet Det siger bygningsreglementet: Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. Bygningsreglementet stiller bl.a. krav til: Energiforbrug Radonindhold Energiforbrug: Kravene til energiforbrug kan deles op i en række delkrav og er afhængige af, om der er tale om nybyggeri, tilbygninger, ombygninger eller sommerhuse. Kravene er gældende for bygninger opvarmet til mindst +5 C, og der skelnes i nogle tilfælde mellem, om der opvarmes til C eller +15 C og derover. Krav Bygningstype Nybyggeri Tilbygninger Ombygninger Sommerhuse Krav i bygningsreglementet Energiramme og Dimensionerende transmissionstab og Lufttæthed og Maks. linjetab og U-værdier Linjetab og U-værdier eller Varmetabsramme og maks. værdier Linjetab og U-værdier Linjetab og U-værdier eller Varmetabsramme Energirammen omfatter det samlede maksimale behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og i visse bygninger også belysning. Kravet i bygningsreglementet er vist i skemaet side 238. Det dimensionerende transmissionstab er den varmemængde, der strømmer gennem en bygnings klimaskærm ved fastlagte indvendige og udvendige temperaturer. Lufttæthed: Det utilsigtede luftskifte må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. ved normal rumhøjde. Dette krav gælder for bygninger opvarmet til +15 C og derover. Maks. linjetab og U-værdier: De enkelte konstruktioner i klimaskærmen skal mindst isoleres, så maks. værdierne i skemaet side 238 overholdes. Tilbygninger, ombygninger og sommerhuse: Ved tilbygninger, ombygninger og sommerhuse er det kravene til varmetabet for de enkelte konstruktioner, der er gældende. Her skal de generelle krav i skemaerne side 238 overholdes. Ved ombygninger er der dog kun krav, hvis løsningen kan udføres fugtteknisk forsvarligt, og i visse tilfælde kun, hvis det er rentabelt. Ved tilbygninger opvarmet til mindst +15 ºC og sommerhuse kan maks. værdierne i skemaerne side 238 alternativt benyttes, hvis varmetabsrammen samtidig overholdes. Radonindhold Bygningsreglementet foreskriver, at radonindholdet i nye bygninger ikke må overstige 100 Bq/ m³. Se mere om radon i afsnit 1.8. Eksempler på elementer/faktorer, der har indflydelse på energirammen: Klimaskærm bygningens ydre flader (vægge med vinduer og døre, tag etc.). Bygningens orientering kombineret med vinduernes orientering. Indretning lokalernes placering i forhold til sollys. Type varmeinstallation. Varmt vand. Mekanisk ventilation og/eller køling. Naturlig ventilation. Indeklima. Dagslysudnyttelse eksempelvis solafskærmning. Udeklima. Aktiv solvarme og solcelleanlæg eller andre alternative energikilder. Varmegenvindingsanlæg. samt for store bygninger også: Kraftvarmeanlæg. Fjernvarme- og fjernkøleanlæg. Almen belysning. 240

6 241

7 Energirammer Bygningskategori Enfamiliehuse, etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af regler for etageboliger m.m. Lavenergibygninger, klasse 2015: Enfamiliehuse, etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af regler for etageboliger m.m. Bygningklasse 2020: Enfamiliehuse, etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af regler for etageboliger m.m. 52,5 + 71, Energiramme 1650 kwh/m opvarmet etageareal 2 pr. år 1650 kwh/m opvarmet etageareal 2 pr. år 1000 kwh/m opvarmet etageareal 2 pr. år 1000 kwh/m opvarmet etageareal 2 pr. år 20 kwh pr. år 25 kwh pr. år U-værdier W/m 2 K Konstruktion +15 C og derover Loft- og tagkonstruktioner inkl. skunkvægge, flade tage og skråvægge mod tag Vinduer m.v.: Vinduer og yderdøre inkl. glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller med en temperatur mere end +5 C under rummets temperatur Tilbygninger/ Renovering/ ændret anvendelse ombygning C Generelle krav Sommerhuse Generelle krav Maks. U- værdi 0,10 0,15 0,15 0,15 0,20 1,40 1,50 1,65 1,80 1,80 Tagvinduer og ovenlys 1,70 1,80 1,65 1,80 1,80 Gulve: Terrændæk og kældergulve mod jord 0,10 0,15 0,12 0,15 0,20 Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum 0,10 0,15 0,12 0,15 0,20 Etageadskillelser mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end +5 C under rummets temperatur 0,40 0,40 0,40-0,40 Vægge: Ydervægge 0,15 0,25 0,20 0,25 0,30 Kældervægge mod jord 0,15 0,25 0,20 0,25 0,30 Skillevægge mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 5 C under rummets temperatur 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 Linjetab Y f W/m K Ydervægsfundamenter Bygningskategori Generelle krav +15 C og derover C Maks. linjetab Nybyggeri - - 0,40 0,20 (gulvvarme) Tilbygninger 0,12 0,20 0,40 0,20 (gulvvarme) Ombygninger 0,12 - Sommerhuse 0,15 0,40 0,20 (gulvvarme) Skillevægsfundamenter Ingen specifikke krav, men varmetabet skal indregnes i terrændækkets varmetab. 242

8 Linjetab For fundamenternes vedkommende har Weber udviklet et unikt værktøj, der dokumenterer linjetabet ved en lang række konstruktioner. Dette værktøj består af en omfattende oversigt over fundamentsløsninger, der indeholder linjetabet for mere end 900 kombinationer af løsninger til ydervægsfundamenter. T-12 T-20 Varmestrømmen gennem et ydervægsfundament af beton er stor. Rød farve indikerer stor varmestrøm, blå farve lille varmestrøm. Når man anvender de enkelte tabeller, kan man selv vælge, hvilken indgangsvinkel, der passer bedst: Konstruktionstype eller Krav til linjetabet Herefter kan man gå ind i tabellerne og finde de konkrete værdier. Disse er samtidig vist med en farvekode, der hurtigt og enkelt giver et overblik over den energimæssige standard i relation til byggekravene. Find tabellerne på T-12 T-20 Varmestrømmen reduceres væsentligt, når ydervægsfundamentet opbygges af en Leca termblok og to Leca blokke. 243