Vindues- og Facadedag 2015

Transkript

1 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted: Hotel Park, Middelfart

2 Jeg vil komme ind på + bilag 6

3 Bygningsreglement BR15 Kap. 7. Energi Kap Stk. 5 Lufttæthed Der henvises til SBi-anvisning 214 og 230 Krav til lufttæthed nu og i fremtiden: Nugældende krav max. 1,5 l/sek. pr. m 2 BR 2015 max. 1,0 l/sek. pr. m 2 Energiklasse i 2020 max. 0,5 l/sek. pr. m 2 I energiklasse 2020 samt i 2015 er der obligatorisk tæthedsprøvning for alt byggeri opført til 15 0 C. For bygninger opført efter 2015 krav, skal kommunen i mindst 10% af byggesagerne stille krav om kontrol af lugttætheden. For at kunne opnå en økonomisk fordel med realistiske isoleringstykkelser, er det af stor betydning med et forøget tæthedsniveau: Nugældende krav ca. 0,7-0,8 l/sek. pr. m 2 Krav i BR 2015 ca. 0,5 l/sek. pr. m 2

4 Bygningsreglement BR10 Kap. 7. Energi Energirammer (Kan anvendes frem til BR15 er gældende alene ) Kap , stk. 1 Boliger: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 52,5 kwh/m² pr. år /A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: BR Energirammen m 2 = 69,00 omfatter kwh bygninger, pr. år/m 2 hvor 200 belysningsanlægget m 2 = 60,75 kwh normalt pr. år/m ikke 2 er fastlagt på opførselstidspunktet m 2 = 54,15 kwh pr. år/m 2 Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Kap.7.2.3, stk. 1 Kontorer mv.: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 71,3 kwh/m² pr. år /A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: 100 m 2 = 87,80 kwh pr. år/m m 2 = 79,55 kwh pr. år/m m 2 = 71,95 kwh pr. år/m 2 Energirammen er inkl. belysning med et tillæg på 18,8 kwh/m 2.

5 Bygningsreglement BR15 Kap. 7. Energi Normalkrav i 2015 (fastsat til 50% af BR08) Boliger: - En bygning er bygningsklasse 2015, hvis det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand højst er: 30 kwh/m² pr. år /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Svare til: 100 m 2 = 40 kwh pr. år/m m 2 = 35 kwh pr. år/m m 2 = 31 kwh pr. år/m 2 Kontorer, skoler, institutioner m.m: - En bygning er bygningsklasse 2015, hvis behovet for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning er højst: 41 kwh pr. år /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Svare til: 100 m 2 = 51 kwh pr. år/m m 2 = 46 kwh pr. år/m m 2 = 42 kwh pr. år/m 2

6 Bygningsreglement BR10 Kap. 7. Energi Energiklasse 2020 (fastsat til ca. 75% af BR08) Boliger: En bygning kan klassificeres som en bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 20 kwh pr. år. Kontorer, skoler, institutioner m.m: Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af , kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 25 kwh pr. år. Svare til: 100 m 2 = 20,00 kwh pr. år/m m 2 = 20,00 kwh pr. år/m m 2 = 20,00 kwh pr. år/m 2 Svare til: 100 m 2 = 25,0 kwh pr. år/m m 2 = 25,0 kwh pr. år/m m 2 = 25,0 kwh pr. år/m 2

7 BR10 Kap. 7.2 Generelt Energi-afsnittet i BR 2010 BR 10, 7.2 Stk. 13 Termisk indeklima Det termiske indeklima på solrige dage skal dokumenteres gennem beregning for boliger, institutioner, kontorer mm. i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Det termiske indeklima må ikke overskride 26 C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor indetemperaturen på 26 C ikke må overskrides. For boliger må 26 C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år. og 27 C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. Specifikation af det termiske indeklima sker på grundlag af DS 474 Specifikation af termisk indeklima. Dokumentation for det termiske indeklima kan ske på grundlag af simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY. For boliger kan dokumentation ske på grundlag af en forenklet beregning. For andre bygninger end boliger fastsættes antallet af timer med temperaturer over 26 C af bygherren i forhold til DRY. I efteråret 2013 blev DRY-året (DMI Technical Report 13-19: Danish Design Reference Year, 2013) opdateret. Det nye DRY-år er baseret på vejrdata fra perioden Opdateringen af DRY året medfører, at det på nuværende tidspunkt og frem til år 2015 er valgfrit, hvilket DRY-år man ønsker at benytte. Benyttelse af det nye DRY-år vil blive obligatorisk fra år 2015 og frem.«

8 BR15 Kap. 6.2 Generelt Indeklima-afsnittet i BR 2015 BR 15, 6.2 Termisk indeklima Stk. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. (6.2, stk. 1) Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed. Ud fra sammenhængen mellem det termiske indeklima og den menneskelige aktivitet og påklædning kan den termiske komfort bestemmes. Funktionskrav og metoder til specifikation, verifikation og kontrol af termisk indeklima findes i DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima. Desuden henvises til DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning

9 BR15 Kap. 6.2 Generelt Indeklima-afsnittet i BR 2015 BR 15, 6.2 Termisk indeklima Stk. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. (6.2, stk. 1) fortsat af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år, hvor en indetemperatur på henholdsvis 26 C og 27 C må overskrides. For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 27 C og 25 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 28 C. Se også , stk. 3 vedrørende træk.

10 BR15 Kap Varmeisolering af bygningsdele Kap stk. 1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er som angivet i kolonnen for temperaturen T > 15 C og for bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mere end 5 C og indtil 15 C, som i kolonnen herfor. For vinduer, døre, porte, lemme, ovenlysvinduer og ovenlyskupler gælder U-værdierne for den faktiske størrelse: Kap stk. 1 Skema over U-værdier T > 15 C U-værdiW/m2 K 5 C< T < 15 C U-værdiW/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,15 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag. Vinduer herunder glasvægge, yderdøre, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). 0,40 0,40 0,10 0,15 0,12 0,10 0,15 1,40 1,50 Ovenlysvinduer og ovenlyskupler. 1,40 1,70 1,80 Linjetab W/mK Fundamenter 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,03 0,10 0,10

11 BR15 Kap. 7.6 Mindste varmeisolering Stk. 1 Benyttes energirammen i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap eller sommerhusbestemmelserne i kap.7.5, stk. 3, skal de enkelte bygningsdele isoleres svarende til, at varmetabene gennem dem ikke overstiger værdierne i nedenstående tabel. (7.6 Stk. 1) Kravet om mindste varmeisolering skyldes ikke alene et ønske om energibesparelse, men er også relateret til komfort og risiko for kondens. De angivne mindste varmetab gælder for hele bygningsdelen. Eventuelle kuldebroer i bygningsdelen skal således regnes med. DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet. For vinduer og yderdøre herunder porte, glasvægge og lemme beregnes transmissionsarealet af efter DS 418. De angivne U-værdier gælder således for den samlede bygningsdel inklusiv ramme og karm. (Ved vurdering af forskelle i opvarmning mellem to rum betyder kravet om 5 K det samme som 5 C). Tabel 6. Mindstekrav: Skema over U-værdier U-værdiW/ m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,30 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Etageadskillelser undergulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag. For yderdøre,, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 K eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40 0,20 0,50 0,20 1,80 Ovenlyskupler 1,40 Isolerede partier i glasydervægge og vinduer 0,70 Etageadskillelser og vægge mod fryserum 0,15 Etageadskillelser og vægge mod kølerum 0,25 Linjetab W/mK Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer, yderdøre, porte og lemme. 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,20

12 BR10 Kap. 4.5 Generelt BR 10, Kap , stk. 5 Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 9,3 C. (7.4.2, stk. 5) Overfladetemperaturkravet gælder ved 20 C inde og 0 C ude. Kondens på vinduesrammer kommer sædvanligvis som følge af høj luftfugtighed i rummet og områder omkring vinduesrammerne med ringe luftbevægelse. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøge dette problem. Overfladetemperaturen beregnes på grundlag DS/EN ISO Termiskydeevne for vinduer, døre og skodder - Beregning af varmetransmission - Del 2: Numerisk metode for rammer.

13 BR15 Kap. 7.6 Generelt Dansk Byggeris primære høringsforslag BR 10, Kap. 7.6., stk. 2 Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 11,0 C. (7.4.2, stk. 5) Overfladetemperaturkravet gælder ved 20 C inde og 0 C ude. Kondens på vinduesrammer kommer sædvanligvis som følge af høj luftfugtighed i rummet og områder omkring vinduesrammerne med ringe luftbevægelse. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøge dette problem. Overfladetemperaturen beregnes på grundlag DS/EN ISO Termiskydeevne for vinduer, døre og skodder - Beregning af varmetransmission - Del 2: Numerisk metode for rammer.

14 BR15 Kap. 4.5 Generelt Fugt-afsnittet i BR 2015 NB! Det er også gældende i dag jf. BR10, kap. 4.6 BR 15, Kap. 4.5 Stk. 1 Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold, se også kapitel 6, Indeklima. (4.5, stk. 1) Fugtpåvirkninger kan stamme fra regn, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt, påvirkninger fra brugsvand samt luftfugtighed, herunder kondensfugt. Der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledning om håndtering af fugt i byggeriet.

15 BR15 Kap. 4.5 Generelt Fugt-afsnittet i BR 2015 NB! Det er også gældende i dag jf. BR10, kap. 4.6 Dansk Byggeris sekundære høringsforslag BR 15, Kap. 4.5 Stk. 2 Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger Der skal indføjes desuden en sikres mod opsugning numerisk af fugt angivelse fra undergrunden. af en mindste overfladetemperatur på 11 0 C. (4.5, stk. 2) Kondens på kolde overflader, derunder vinduer, kommer sædvanligvis som følge af høj luftfugtighed i rummet og områder omkring kolde overflader med ringe luftbevægelse. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøge dette problem. Ved valg af vinduer bør der tages hensyn til den fugtproduktion, der er i bygningen. Der må ikke vælges vinduer med så lav overfladetemperatur, at det medfører risiko for kondensdannelse i et sådant omfang, at det kan beskadige vinduerne eller de omkringliggende konstruktioner, eller danne skimmelsvamp i et omfang, der medfører sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.

16 BR15 Bilag 6 Bilag 6. i BR 2015 Generelt for bilag 6: Vinduesberegning: Kun mindre redaktionelle revisioner. Bilag 6, Vinduer mv. Tilføjelse: Glasydervægge og glastage For facader jf. EN 13830, Curtain Walling, og glastage, beregner facadeproducenten energitilskud-det som for vinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. For glastage beregner producenten energitilskuddet som for ovenlysvinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. Store facadepartier af glas kan medføre problemer med overtemperaturer på solrige dage. Derfor bør der i mange tilfælde også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.

17 Byggeloven Bygningsreglementet Ændring i byggeloven den 16. februar 2010: 2. Loven finder anvendelse ved: a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse, e. ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. Konsekvens: Skærpede krav i kapitel 7, Energiforbrug til ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse.

18 BR15 Kap Stk.1. Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i kapitel 7.4.2, stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer mv. samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen. (7.4.1, stk. 1) Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31 af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) opfyldes af bestemmelserne i dette kapitel. Malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmursisolering er ændringer, som ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Der henvises til Energistyrelsens vejledning om ofte rentable konstruktioner.

19 BR15 Kap Stk. 2. Stk. 2. Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap 7.4.2, stk. 1 og stk. 3-6, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet. (7.4.1, stk. 2.) Ved udskiftning forstås f.eks. et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusiv tagdækning, spær, isolering og loft, udskiftning af et vindue, en cirkulationspumpe eller et kedelanlæg.

20 BR15 Kap Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Kap stk. 2 Skema over U-værdier W/m²K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,20 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelserover det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler Linjetab 0,40 0,10 0,12 0, ,40 1,65 W/mK Fundamenter. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,10

21 Energimærkning facadevinduer Den nye mærkningsordning bygger på et referencevindues energitilskud Eref, der beregnes som beskrevet i BR15 bilag 6, del 1.1. Som et led i energimærkningsordningen udstedes der et energimærkningscertifikat for facadevinduer. Med tildeling af certifikat attesteres det bl.a.: at vinduesproducenten kan beregne produktets aktuelle energidata, at vinduesproducenten dokumentation kontrolleres 1. gang årligt af et uvildigt organ samt at der foreligger dokumentation i form af testrapporter fra et notificeret organ Klasse B svare til kravet i BR15 Klasse A forventes at ville svare til kravet i BR20 Klasse C eller lavere gælder for byggeri der ikke er omfattet af BR15 energikrav. Mærkningen kan (alene) anvendes ved udskiftning af eksisterende facade- og ovenlysvinduer. Energitilskud Eref (kwh/m² pr.år.) Klasser 0 Eref A -17 Eref < 0 B -33 Eref < -17 C -55 Eref < -33 D -60 Eref < -55 E Eref < 60 F G

22 BR15 Kap Stk. 4. I særlige tilfælde med komplicerede bygningskonstruktioner kan de tiltag, der er beskrevet i bilag 6 ikke gennemføres på rentabel vis. Her skal der så foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. (7.4.1, stk. 4) Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33, kan anses for rentable. Dette kan også udtrykkes således, at foranstaltningen skal være tilbagebetalt inden for 75 pct. af den forventede levetid. Har et arbejde f.eks. en levetid på 40 år, skal investeringen være tjent hjem på 30 år. De beregningsmæssige levetider fremgår af bilag 6.

23 BR15 Kap og Kap Stk. 2. Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap , stk. 1 ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres. (7.4.2, stk. 2) Et eksempel på en foranstaltning, som ikke opfylder stk. 1, er hulmursisolering. Her vil opfyldelsen nødvendiggøre en udvendig efterisolering med en ny regnskærm. Denne foranstaltning er måske ikke rentabel i den aktuelle sag, hvorimod hulmursisoleringen, der er et mindre omfattende arbejde, kan være meget rentabel. Hulmursisoleringen skal derfor gennemføres.

24 BR15 Kap. 6.3 stk. 1. Stk. 1. Bygninger skal ventileres. Ventilationssystemer skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så der i beyttelsestiden opnås tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold. (6.3. stk. 1) Ventilationssystemer kan udføres ved systemer for naturlig ventilation, mekanisk ventilation eller hybrid ventilation... Osv. Kravene til ventilation gælder også i eksisterende bygninger ved ombygning eller udskiftning af fx vinduer og døre, der reducerer ventilationen. I forbindelse med tætning af klimaskærmen i eksisterende bygninger kan der dog eventuelt kompenseres med udeluftventiler. Osv... Osv.

25 NY BESTEMMELSE BR Energirammer for eksisterende bygninger Generelt Vejledning Stk. 1 Alternativt til kravene i kap 7.4.1, stk. 1, kan kravene til ombygning opfyldes ved at overholde energirammerne for eksisterende bygninger. Eftervisningen sker på grundlag af SBianvisning 213, Bygningers energibehov. Stk. 2 For at opfylde renoveringsklasserne, skal behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kwh/m² pr. år. Stk. 3 Der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygninger. Stk. 4 Ved anvendelse af renoveringsklasse 1 skal kravene til indeklimaet i kap. 6 overholdes ( , stk. 1) Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata mv. Se bilag 6. Kravene til udskiftninger af bygningsdele eller installationer i kap , stk. 2, skal stadig overholdes.

26 NY BESTEMMELSE BR Energirammer for eksisterende bygninger Kap Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende. Stk. 1 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 110 kwh/m² pr. år tillagt 3200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Stk. 2 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 52,5 kwh/m² pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Vejledning ( , stk. 1) For boliger, kollegier, hoteller o.lign. kan energirammen til renoveringsklasse 2 udtrykkes således: ( /A) kwh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. ( , stk. 2) For boliger, kollegier, hoteller og lignende kan energirammen til renoveringsklasse 1 udtrykkes således: (52,5+1650/A) kwh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

27 Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende. Tabel 1 Bygningens placering på energimærkningsskalaen Energimærknings-skala Eksisterende energibehov Udtryk Grænseværdi [kwh/m²] A2020 <20 20,0 A2015 < 30, / A 36,9 A2010 Renoveringsenergiklasse 1. < 52, / A 63,9 B < 70, / A 71,1 C Renoveringsenergiklasse 2. < / A 132,1 D < / A 179,0 E < / A 225,9 F < / A 284,8 G 335,6 kwh/m² > / A 284,8

28 NY BESTEMMELSE BR Energirammer for eksisterende bygninger Kap Energirammer for kontorer, skoler, institutioner og lignende. Stk. 1 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 135 kwh/m² pr. år tillagt 3200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Stk. 2 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 71,3 kwh/m² pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. ( , stk. 1) Vejledning ( , stk. 1) For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger kan energirammen til renoveringsklasse 2 udtrykkes således: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. ( , stk. 2) For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger kan energirammen til renoveringsklasse 1 udtrykkes således: (71, /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

29 En tæt dampspærre, en udfordring eller en umulighed?

30

31

32

33 15,4 0 C BR15

34 Energikrav i BR 2015 til eksisterende bygninger Krav til eksisterende bygninger: når overflader eller bygningsdele skal udskiftes på eksisterende bygninger, fx facade og tagbeklædninger samt vinduer og udv. døre. skal rentable energibesparelser gennemføres NB! Gælder jf. BR10 og BR15 også for sommerhuse

35 Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Rentabilitet: Jf. BR anses Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor (besparelse x levetid / investering > 1,33) for rentable. besparelse x levetid > 1,33 investering NB! Rentabilitetskriteriet på 1,33 kan blive justeret

36 Bilag 6. Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten: Energibesparende tiltag Levetid i år Levetidsmodel Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede ramme 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10

37 Bæredygtigt byggeri Initiativ 30 Frivillig bæredygtighedsklasse Klima-, energi- og bygningsministeren sikrer, at der udvikles en frivillig bæredygtighedsklasse, som skal fungere som et samlet officielt bæredygtighedsværktøj. Klassen skal give bygherrer, som ønsker at opføre bæredygtigt byggeri, redskaberne hertil.

38 Bæredygtigt byggeri Bæredygtighedsklassen tager udgangspunkt i den frivillige lavenergiklasse 2020, som allerede i dag finder anvendelse i byggeriet. Lavenergiklassen suppleres med en række parametre, der udvælges med henblik på at opnå størst mulig bæredygtighedseffekt og mindst mulig indvirkning på opførelsesomkostningerne for det samlede byggeri. Den frivillige bæredygtighedsklasse skal således ikke forøge byggeomkostningerne væsentligt. Eksempler på parametre kan være: forbrug/indhold af problematiske kemikalier omkostninger til renovering f.eks. mulighed for at adskille materialer efter brug energi- og ressourcebesparende foranstaltninger på byggepladsen, herunder affalds- og materialehåndtering løbende justering af bygningens tekniske installationer vandbesparende foranstaltninger Andre elementer kan være udarbejdelse en analyse af bygningens samlede levetidsomkostninger og miljøpåvirkninger, som skal give bygherren mulighed for systematisk at træffe de mest fordelagtige valg under hensyntagen til de langsigtede miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

39 Bæredygtigt byggeri Under arbejdet i den tekniske følgegruppe med BR 2015, oplyste Energistyrelsen: At det ikke var muligt på nuværende grundlag at fremkomme bestemmelser der kan indgå i BR2015 At der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der som mål får at bearbejde begrebet bæredygtighedsklasser således at det operationaliseres og kan indgå i Bygningsreglement 2020 som et bestemmelsesgrundlag. At SBi har fået til opgave at udarbejde et oplæg til arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen forventes nedsat efter udgivelsen af Bygningsreglement 2015.

40 Tak fordi i lyttede

41 Datagrundlaget er hentet fra energivinduer.dk 76 % af A og B vinduer har en overfladetemperatur 13 0 C Energi-klasse Antal A % B % C % A+B+C % A+B % Overfladetemperatur Op til 11 0 C A og B vinduer I alt 97 stk. 0 stk. Mellem 11 og 12 0 C 6 stk. 6 % Mellem 12 og 13 0 C 17 stk. 18 % Mellem 13 og 14 0 C 30 stk. 31 % 14 0 C eller bedre 44 stk. 45 %