Vindues- og Facadedag 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vindues- og Facadedag 2015"

Transkript

1 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted: Hotel Park, Middelfart

2 Jeg vil komme ind på + bilag 6

3 Bygningsreglement BR15 Kap. 7. Energi Kap Stk. 5 Lufttæthed Der henvises til SBi-anvisning 214 og 230 Krav til lufttæthed nu og i fremtiden: Nugældende krav max. 1,5 l/sek. pr. m 2 BR 2015 max. 1,0 l/sek. pr. m 2 Energiklasse i 2020 max. 0,5 l/sek. pr. m 2 I energiklasse 2020 samt i 2015 er der obligatorisk tæthedsprøvning for alt byggeri opført til 15 0 C. For bygninger opført efter 2015 krav, skal kommunen i mindst 10% af byggesagerne stille krav om kontrol af lugttætheden. For at kunne opnå en økonomisk fordel med realistiske isoleringstykkelser, er det af stor betydning med et forøget tæthedsniveau: Nugældende krav ca. 0,7-0,8 l/sek. pr. m 2 Krav i BR 2015 ca. 0,5 l/sek. pr. m 2

4 Bygningsreglement BR10 Kap. 7. Energi Energirammer (Kan anvendes frem til BR15 er gældende alene ) Kap , stk. 1 Boliger: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 52,5 kwh/m² pr. år /A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: BR Energirammen m 2 = 69,00 omfatter kwh bygninger, pr. år/m 2 hvor 200 belysningsanlægget m 2 = 60,75 kwh normalt pr. år/m ikke 2 er fastlagt på opførselstidspunktet m 2 = 54,15 kwh pr. år/m 2 Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Kap.7.2.3, stk. 1 Kontorer mv.: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 71,3 kwh/m² pr. år /A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: 100 m 2 = 87,80 kwh pr. år/m m 2 = 79,55 kwh pr. år/m m 2 = 71,95 kwh pr. år/m 2 Energirammen er inkl. belysning med et tillæg på 18,8 kwh/m 2.

5 Bygningsreglement BR15 Kap. 7. Energi Normalkrav i 2015 (fastsat til 50% af BR08) Boliger: - En bygning er bygningsklasse 2015, hvis det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand højst er: 30 kwh/m² pr. år /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Svare til: 100 m 2 = 40 kwh pr. år/m m 2 = 35 kwh pr. år/m m 2 = 31 kwh pr. år/m 2 Kontorer, skoler, institutioner m.m: - En bygning er bygningsklasse 2015, hvis behovet for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning er højst: 41 kwh pr. år /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Svare til: 100 m 2 = 51 kwh pr. år/m m 2 = 46 kwh pr. år/m m 2 = 42 kwh pr. år/m 2

6 Bygningsreglement BR10 Kap. 7. Energi Energiklasse 2020 (fastsat til ca. 75% af BR08) Boliger: En bygning kan klassificeres som en bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 20 kwh pr. år. Kontorer, skoler, institutioner m.m: Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af , kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 25 kwh pr. år. Svare til: 100 m 2 = 20,00 kwh pr. år/m m 2 = 20,00 kwh pr. år/m m 2 = 20,00 kwh pr. år/m 2 Svare til: 100 m 2 = 25,0 kwh pr. år/m m 2 = 25,0 kwh pr. år/m m 2 = 25,0 kwh pr. år/m 2

7 BR10 Kap. 7.2 Generelt Energi-afsnittet i BR 2010 BR 10, 7.2 Stk. 13 Termisk indeklima Det termiske indeklima på solrige dage skal dokumenteres gennem beregning for boliger, institutioner, kontorer mm. i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Det termiske indeklima må ikke overskride 26 C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor indetemperaturen på 26 C ikke må overskrides. For boliger må 26 C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år. og 27 C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. Specifikation af det termiske indeklima sker på grundlag af DS 474 Specifikation af termisk indeklima. Dokumentation for det termiske indeklima kan ske på grundlag af simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY. For boliger kan dokumentation ske på grundlag af en forenklet beregning. For andre bygninger end boliger fastsættes antallet af timer med temperaturer over 26 C af bygherren i forhold til DRY. I efteråret 2013 blev DRY-året (DMI Technical Report 13-19: Danish Design Reference Year, 2013) opdateret. Det nye DRY-år er baseret på vejrdata fra perioden Opdateringen af DRY året medfører, at det på nuværende tidspunkt og frem til år 2015 er valgfrit, hvilket DRY-år man ønsker at benytte. Benyttelse af det nye DRY-år vil blive obligatorisk fra år 2015 og frem.«

8 BR15 Kap. 6.2 Generelt Indeklima-afsnittet i BR 2015 BR 15, 6.2 Termisk indeklima Stk. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. (6.2, stk. 1) Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed. Ud fra sammenhængen mellem det termiske indeklima og den menneskelige aktivitet og påklædning kan den termiske komfort bestemmes. Funktionskrav og metoder til specifikation, verifikation og kontrol af termisk indeklima findes i DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima. Desuden henvises til DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning

9 BR15 Kap. 6.2 Generelt Indeklima-afsnittet i BR 2015 BR 15, 6.2 Termisk indeklima Stk. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. (6.2, stk. 1) fortsat af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år, hvor en indetemperatur på henholdsvis 26 C og 27 C må overskrides. For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 27 C og 25 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 28 C. Se også , stk. 3 vedrørende træk.

10 BR15 Kap Varmeisolering af bygningsdele Kap stk. 1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er som angivet i kolonnen for temperaturen T > 15 C og for bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mere end 5 C og indtil 15 C, som i kolonnen herfor. For vinduer, døre, porte, lemme, ovenlysvinduer og ovenlyskupler gælder U-værdierne for den faktiske størrelse: Kap stk. 1 Skema over U-værdier T > 15 C U-værdiW/m2 K 5 C< T < 15 C U-værdiW/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,15 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag. Vinduer herunder glasvægge, yderdøre, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). 0,40 0,40 0,10 0,15 0,12 0,10 0,15 1,40 1,50 Ovenlysvinduer og ovenlyskupler. 1,40 1,70 1,80 Linjetab W/mK Fundamenter 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,03 0,10 0,10

11 BR15 Kap. 7.6 Mindste varmeisolering Stk. 1 Benyttes energirammen i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap eller sommerhusbestemmelserne i kap.7.5, stk. 3, skal de enkelte bygningsdele isoleres svarende til, at varmetabene gennem dem ikke overstiger værdierne i nedenstående tabel. (7.6 Stk. 1) Kravet om mindste varmeisolering skyldes ikke alene et ønske om energibesparelse, men er også relateret til komfort og risiko for kondens. De angivne mindste varmetab gælder for hele bygningsdelen. Eventuelle kuldebroer i bygningsdelen skal således regnes med. DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet. For vinduer og yderdøre herunder porte, glasvægge og lemme beregnes transmissionsarealet af efter DS 418. De angivne U-værdier gælder således for den samlede bygningsdel inklusiv ramme og karm. (Ved vurdering af forskelle i opvarmning mellem to rum betyder kravet om 5 K det samme som 5 C). Tabel 6. Mindstekrav: Skema over U-værdier U-værdiW/ m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,30 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Etageadskillelser undergulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag. For yderdøre,, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 K eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40 0,20 0,50 0,20 1,80 Ovenlyskupler 1,40 Isolerede partier i glasydervægge og vinduer 0,70 Etageadskillelser og vægge mod fryserum 0,15 Etageadskillelser og vægge mod kølerum 0,25 Linjetab W/mK Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer, yderdøre, porte og lemme. 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,20

12 BR10 Kap. 4.5 Generelt BR 10, Kap , stk. 5 Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 9,3 C. (7.4.2, stk. 5) Overfladetemperaturkravet gælder ved 20 C inde og 0 C ude. Kondens på vinduesrammer kommer sædvanligvis som følge af høj luftfugtighed i rummet og områder omkring vinduesrammerne med ringe luftbevægelse. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøge dette problem. Overfladetemperaturen beregnes på grundlag DS/EN ISO Termiskydeevne for vinduer, døre og skodder - Beregning af varmetransmission - Del 2: Numerisk metode for rammer.

13 BR15 Kap. 7.6 Generelt Dansk Byggeris primære høringsforslag BR 10, Kap. 7.6., stk. 2 Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 11,0 C. (7.4.2, stk. 5) Overfladetemperaturkravet gælder ved 20 C inde og 0 C ude. Kondens på vinduesrammer kommer sædvanligvis som følge af høj luftfugtighed i rummet og områder omkring vinduesrammerne med ringe luftbevægelse. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøge dette problem. Overfladetemperaturen beregnes på grundlag DS/EN ISO Termiskydeevne for vinduer, døre og skodder - Beregning af varmetransmission - Del 2: Numerisk metode for rammer.

14 BR15 Kap. 4.5 Generelt Fugt-afsnittet i BR 2015 NB! Det er også gældende i dag jf. BR10, kap. 4.6 BR 15, Kap. 4.5 Stk. 1 Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold, se også kapitel 6, Indeklima. (4.5, stk. 1) Fugtpåvirkninger kan stamme fra regn, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt, påvirkninger fra brugsvand samt luftfugtighed, herunder kondensfugt. Der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledning om håndtering af fugt i byggeriet.

15 BR15 Kap. 4.5 Generelt Fugt-afsnittet i BR 2015 NB! Det er også gældende i dag jf. BR10, kap. 4.6 Dansk Byggeris sekundære høringsforslag BR 15, Kap. 4.5 Stk. 2 Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger Der skal indføjes desuden en sikres mod opsugning numerisk af fugt angivelse fra undergrunden. af en mindste overfladetemperatur på 11 0 C. (4.5, stk. 2) Kondens på kolde overflader, derunder vinduer, kommer sædvanligvis som følge af høj luftfugtighed i rummet og områder omkring kolde overflader med ringe luftbevægelse. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøge dette problem. Ved valg af vinduer bør der tages hensyn til den fugtproduktion, der er i bygningen. Der må ikke vælges vinduer med så lav overfladetemperatur, at det medfører risiko for kondensdannelse i et sådant omfang, at det kan beskadige vinduerne eller de omkringliggende konstruktioner, eller danne skimmelsvamp i et omfang, der medfører sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.

16 BR15 Bilag 6 Bilag 6. i BR 2015 Generelt for bilag 6: Vinduesberegning: Kun mindre redaktionelle revisioner. Bilag 6, Vinduer mv. Tilføjelse: Glasydervægge og glastage For facader jf. EN 13830, Curtain Walling, og glastage, beregner facadeproducenten energitilskud-det som for vinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. For glastage beregner producenten energitilskuddet som for ovenlysvinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. Store facadepartier af glas kan medføre problemer med overtemperaturer på solrige dage. Derfor bør der i mange tilfælde også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.

17 Byggeloven Bygningsreglementet Ændring i byggeloven den 16. februar 2010: 2. Loven finder anvendelse ved: a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse, e. ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. Konsekvens: Skærpede krav i kapitel 7, Energiforbrug til ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse.

18 BR15 Kap Stk.1. Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i kapitel 7.4.2, stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer mv. samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen. (7.4.1, stk. 1) Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31 af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) opfyldes af bestemmelserne i dette kapitel. Malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmursisolering er ændringer, som ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Der henvises til Energistyrelsens vejledning om ofte rentable konstruktioner.

19 BR15 Kap Stk. 2. Stk. 2. Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap 7.4.2, stk. 1 og stk. 3-6, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet. (7.4.1, stk. 2.) Ved udskiftning forstås f.eks. et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusiv tagdækning, spær, isolering og loft, udskiftning af et vindue, en cirkulationspumpe eller et kedelanlæg.

20 BR15 Kap Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Kap stk. 2 Skema over U-værdier W/m²K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,20 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelserover det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler Linjetab 0,40 0,10 0,12 0, ,40 1,65 W/mK Fundamenter. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,10

21 Energimærkning facadevinduer Den nye mærkningsordning bygger på et referencevindues energitilskud Eref, der beregnes som beskrevet i BR15 bilag 6, del 1.1. Som et led i energimærkningsordningen udstedes der et energimærkningscertifikat for facadevinduer. Med tildeling af certifikat attesteres det bl.a.: at vinduesproducenten kan beregne produktets aktuelle energidata, at vinduesproducenten dokumentation kontrolleres 1. gang årligt af et uvildigt organ samt at der foreligger dokumentation i form af testrapporter fra et notificeret organ Klasse B svare til kravet i BR15 Klasse A forventes at ville svare til kravet i BR20 Klasse C eller lavere gælder for byggeri der ikke er omfattet af BR15 energikrav. Mærkningen kan (alene) anvendes ved udskiftning af eksisterende facade- og ovenlysvinduer. Energitilskud Eref (kwh/m² pr.år.) Klasser 0 Eref A -17 Eref < 0 B -33 Eref < -17 C -55 Eref < -33 D -60 Eref < -55 E Eref < 60 F G

22 BR15 Kap Stk. 4. I særlige tilfælde med komplicerede bygningskonstruktioner kan de tiltag, der er beskrevet i bilag 6 ikke gennemføres på rentabel vis. Her skal der så foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. (7.4.1, stk. 4) Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33, kan anses for rentable. Dette kan også udtrykkes således, at foranstaltningen skal være tilbagebetalt inden for 75 pct. af den forventede levetid. Har et arbejde f.eks. en levetid på 40 år, skal investeringen være tjent hjem på 30 år. De beregningsmæssige levetider fremgår af bilag 6.

23 BR15 Kap og Kap Stk. 2. Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap , stk. 1 ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres. (7.4.2, stk. 2) Et eksempel på en foranstaltning, som ikke opfylder stk. 1, er hulmursisolering. Her vil opfyldelsen nødvendiggøre en udvendig efterisolering med en ny regnskærm. Denne foranstaltning er måske ikke rentabel i den aktuelle sag, hvorimod hulmursisoleringen, der er et mindre omfattende arbejde, kan være meget rentabel. Hulmursisoleringen skal derfor gennemføres.

24 BR15 Kap. 6.3 stk. 1. Stk. 1. Bygninger skal ventileres. Ventilationssystemer skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så der i beyttelsestiden opnås tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold. (6.3. stk. 1) Ventilationssystemer kan udføres ved systemer for naturlig ventilation, mekanisk ventilation eller hybrid ventilation... Osv. Kravene til ventilation gælder også i eksisterende bygninger ved ombygning eller udskiftning af fx vinduer og døre, der reducerer ventilationen. I forbindelse med tætning af klimaskærmen i eksisterende bygninger kan der dog eventuelt kompenseres med udeluftventiler. Osv... Osv.

25 NY BESTEMMELSE BR Energirammer for eksisterende bygninger Generelt Vejledning Stk. 1 Alternativt til kravene i kap 7.4.1, stk. 1, kan kravene til ombygning opfyldes ved at overholde energirammerne for eksisterende bygninger. Eftervisningen sker på grundlag af SBianvisning 213, Bygningers energibehov. Stk. 2 For at opfylde renoveringsklasserne, skal behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kwh/m² pr. år. Stk. 3 Der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygninger. Stk. 4 Ved anvendelse af renoveringsklasse 1 skal kravene til indeklimaet i kap. 6 overholdes ( , stk. 1) Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata mv. Se bilag 6. Kravene til udskiftninger af bygningsdele eller installationer i kap , stk. 2, skal stadig overholdes.

26 NY BESTEMMELSE BR Energirammer for eksisterende bygninger Kap Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende. Stk. 1 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 110 kwh/m² pr. år tillagt 3200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Stk. 2 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 52,5 kwh/m² pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Vejledning ( , stk. 1) For boliger, kollegier, hoteller o.lign. kan energirammen til renoveringsklasse 2 udtrykkes således: ( /A) kwh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. ( , stk. 2) For boliger, kollegier, hoteller og lignende kan energirammen til renoveringsklasse 1 udtrykkes således: (52,5+1650/A) kwh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

27 Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende. Tabel 1 Bygningens placering på energimærkningsskalaen Energimærknings-skala Eksisterende energibehov Udtryk Grænseværdi [kwh/m²] A2020 <20 20,0 A2015 < 30, / A 36,9 A2010 Renoveringsenergiklasse 1. < 52, / A 63,9 B < 70, / A 71,1 C Renoveringsenergiklasse 2. < / A 132,1 D < / A 179,0 E < / A 225,9 F < / A 284,8 G 335,6 kwh/m² > / A 284,8

28 NY BESTEMMELSE BR Energirammer for eksisterende bygninger Kap Energirammer for kontorer, skoler, institutioner og lignende. Stk. 1 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 135 kwh/m² pr. år tillagt 3200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Stk. 2 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 71,3 kwh/m² pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. ( , stk. 1) Vejledning ( , stk. 1) For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger kan energirammen til renoveringsklasse 2 udtrykkes således: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. ( , stk. 2) For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger kan energirammen til renoveringsklasse 1 udtrykkes således: (71, /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

29 En tæt dampspærre, en udfordring eller en umulighed?

30

31

32

33 15,4 0 C BR15

34 Energikrav i BR 2015 til eksisterende bygninger Krav til eksisterende bygninger: når overflader eller bygningsdele skal udskiftes på eksisterende bygninger, fx facade og tagbeklædninger samt vinduer og udv. døre. skal rentable energibesparelser gennemføres NB! Gælder jf. BR10 og BR15 også for sommerhuse

35 Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Rentabilitet: Jf. BR anses Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor (besparelse x levetid / investering > 1,33) for rentable. besparelse x levetid > 1,33 investering NB! Rentabilitetskriteriet på 1,33 kan blive justeret

36 Bilag 6. Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten: Energibesparende tiltag Levetid i år Levetidsmodel Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede ramme 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10

37 Bæredygtigt byggeri Initiativ 30 Frivillig bæredygtighedsklasse Klima-, energi- og bygningsministeren sikrer, at der udvikles en frivillig bæredygtighedsklasse, som skal fungere som et samlet officielt bæredygtighedsværktøj. Klassen skal give bygherrer, som ønsker at opføre bæredygtigt byggeri, redskaberne hertil.

38 Bæredygtigt byggeri Bæredygtighedsklassen tager udgangspunkt i den frivillige lavenergiklasse 2020, som allerede i dag finder anvendelse i byggeriet. Lavenergiklassen suppleres med en række parametre, der udvælges med henblik på at opnå størst mulig bæredygtighedseffekt og mindst mulig indvirkning på opførelsesomkostningerne for det samlede byggeri. Den frivillige bæredygtighedsklasse skal således ikke forøge byggeomkostningerne væsentligt. Eksempler på parametre kan være: forbrug/indhold af problematiske kemikalier omkostninger til renovering f.eks. mulighed for at adskille materialer efter brug energi- og ressourcebesparende foranstaltninger på byggepladsen, herunder affalds- og materialehåndtering løbende justering af bygningens tekniske installationer vandbesparende foranstaltninger Andre elementer kan være udarbejdelse en analyse af bygningens samlede levetidsomkostninger og miljøpåvirkninger, som skal give bygherren mulighed for systematisk at træffe de mest fordelagtige valg under hensyntagen til de langsigtede miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

39 Bæredygtigt byggeri Under arbejdet i den tekniske følgegruppe med BR 2015, oplyste Energistyrelsen: At det ikke var muligt på nuværende grundlag at fremkomme bestemmelser der kan indgå i BR2015 At der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der som mål får at bearbejde begrebet bæredygtighedsklasser således at det operationaliseres og kan indgå i Bygningsreglement 2020 som et bestemmelsesgrundlag. At SBi har fået til opgave at udarbejde et oplæg til arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen forventes nedsat efter udgivelsen af Bygningsreglement 2015.

40 Tak fordi i lyttede

41 Datagrundlaget er hentet fra energivinduer.dk 76 % af A og B vinduer har en overfladetemperatur 13 0 C Energi-klasse Antal A % B % C % A+B+C % A+B % Overfladetemperatur Op til 11 0 C A og B vinduer I alt 97 stk. 0 stk. Mellem 11 og 12 0 C 6 stk. 6 % Mellem 12 og 13 0 C 17 stk. 18 % Mellem 13 og 14 0 C 30 stk. 31 % 14 0 C eller bedre 44 stk. 45 %

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015)

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) 7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4

Læs mere

Side 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010 Her gælder ombygningskravene Bestemmelserne omfatter ikke Ombygning kombineret med ændret anvendelse. Sagen hører til under tilbygningsreglerne. Udvidelse af arealet, herunder udnyttelse af loftrum og

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima... 5 Nybyggeri... 6 Ændret

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Orientering om BR2015 og 2020

Orientering om BR2015 og 2020 Orientering om BR2015 og 2020 Branchedag for Danske Bygningskonsulenter Bygningsreglement 2015 Høringsudgaven Fjeldsted Skov Kro, Ejby - Fyn. Dato: 20. april 2016 Underviser: Niels Strange, Dansk Byggeri

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

- fugtforhold, radonsikring og energikrav samt betydningen af samarbejde, koordination samt respekt for andres arbejde

- fugtforhold, radonsikring og energikrav samt betydningen af samarbejde, koordination samt respekt for andres arbejde Orienteringsmøde om og krav til byggeriet - med vægt på: - fugtforhold, radonsikring og energikrav samt betydningen af samarbejde, koordination samt respekt for andres arbejde For Morsø Erhvervsråd m.fl.

Læs mere

BR15. Bygningsreglement 2015. Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger

BR15. Bygningsreglement 2015. Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger Bygningsreglement 2015 Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger BR15 18-01-2016 1 Hvem er Videncenter for energibesparelser i bygninger?

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR15 CE-mærkning Energimærkning Krav og konsekvenser Kongsvang Allé 37, Bygning 16, DK - 8000 Århus C Tlf: +45 7220 1822 www.dvv.dk www.vinduesindustrien.dk info@vinduesindustrien.dk

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

Rentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6.

Rentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6. Bilag 6 indeholder: Rentable energibesparelser Bilag 6 1. 2. 3. 4. 5. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten Beregning af energitilskud for vinduer Beregningsforudsætninger knyttet

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE?

BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE? BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE? IDA BYGNINGSFYSIK 9. MARTS 2015 SØREN AGGERHOLM SBI Indlæggets indhold Proces og tidsplan for BR15 Energirammer for nybyggeri Energirammer for eksisterende

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold BYGNINGSREGLEMENT 2010 KAPITEL 7. ENERGIFORBRUG + KAPITEL 8. INSTALLATIONER MED FOKUS PÅ ENERGIFORHOLD KIM B. WITTCHEN SBI, AFDELINGEN FOR ENERGI OG MILJØ 1 Indhold Baggrund for Bygningsreglementets energikrav

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fjordvej 7 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. november 2014 Til den 28. november 2024. Energimærkningen

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens 2013 Statik Journal Projekt: Amballegård 5 8700 Horsens BKHS21 A13. 2 semester Thomas Löwenstein 184758. Claus Nowak Jacobsen 197979. Via Horsens 09 12 2013 Indhold 1. Projekteringsgrundlag der er anvendt...

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

VELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING

VELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING VELKOMMEN Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING DAGENS PROGRAM 12.00 12.10 Velkomst Opsamling fra sidst:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere