Kommuneplanstrategi 2007

Transkript

1 foto/illustrationsfelt Kommuneplanstrategi udkast august 2007

2 Kolofon

3 Indholdsfortegnelse Borgmesterens forord Kort om kommuneplanstrategien planstrategiens hovedformål og rolle?! Planstrategien som oplæg til kommuneplanen med vægt på den fysiske planlægningen Hvad er Mariagerfjord Kommune? kort beskrivelse af byerne mht. indbyggertal osv og det åbne land og attraktionerne m.m Vurdering af fremtiden Visionen for kommunen hvad skal vi leve af? hvor skal vi hen? Målsætninger? Særlige indsatsområder i planlægningen Byerne Det åbne land Mellem land og by Anden planlægning Den kommenede kommuneplanproces Revisionsmetode Borgerinddragelse Tidsplan Planlægningen siden sidst

4

5 Borgmesterens forord Kommuneplanstrategien er det første plandokument for den nye Mariagerfjord Kommune og den er på den måde første skridt i udarbejdelsen af en samlet kommuneplan for den nye kommune. Kommuneplanstrategien arbejder for at opfylde den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune: At der omkring Danmarks smukkeste fjord skal være attraktivt at bo, arbejde og leve. Kommunalreformen betyder, at mange ting er forandret. Ny myndigheder og arbejdsopgaver og Mariagerfjord Kommune består af områder fra 6 tidligere kommuner. Det er derfor vigtigt, at borgerne i Mariagerfjord Kommune inddrages i planlægningen for kommunen. Planstrategien skal ses som første led i udarbejdelsen af en ny kommuneplan og kommentarer og indlæg vil indgå i det videre arbejde. H.C. Maarup Borgmester

6 Kort om kommuneplanstrategien Kommuneplanstrategiens hovedformål er, at skabe et fundament for én samlet kommuneplan for en samlet Mariagerfjord Kommune måde bliver der også mulighed for at skabe en fælles identitet. Den store udfordring Mariagerfjord Kommune består af områder fra 6 gamle kommuner, der strækker sig over 3 amtsgrænser. Kommunen er derfor i den specielle situation, at der gælder 6 kommuneplaner og 3 regionplaner indtil, der er udarbejdet en ny og samlet kommuneplan for hele kommunen. Kommuneplanstrategien er kort fortalt byrådets program for udviklingen og planlægningen af Mariagerfjord Kommune i valgperioden. De oplagte spørgsmål, der skal besvares i planstrategien er hvad sker der i fremtiden, hvad trænger sig på og er der særlige indsatsområder, der skal fokuseres på? Set i lyset af kommunalreformen og den medfølgende kommunesammenlægning er det oplagt, at kommuneplanstrategien skal spille en central rolle i arbejdet med at skabe et solidt fundament for den nye kommune. Den store udfordring er at udarbejde en strategi, der forener og udvikler interesserne fra de gamle kommuneplaner samtidig med, at de ansvarsområder som kommunerne har overtaget fra amterne, indarbejdes som en naturlig del af den nye kommuneplan. Kommuneplanstrategien skal samtidig understøtte og arbejde for 6 visionen for Mariagerfjord Kommune: At der omkring Danmarks smukkeste fjord er attraktivt at bo, leve og arbejde. Hvis kommunen skal opfylde visionens mål, er det vigtigt, at planlægningen hele tiden sættes i forhold til visionen. Det er oplagt at stille spørgsmålet: Hvordan gør denne idé eller dette projekt Mariagerfjord Kommune til et bedre sted bo, leve eller arbejde? Sagt med andre ord er planstrategiens hovedformål at skabe et fundament for en ny, samlet kommuneplan, der omhandler hele kommunen - både geografisk, men også emnemæssigt. Planlægningen af byerne og det åbne land forenes derved i en samlet plan. Kommuneplanstrategien og den efterfølgende kommuneplan vil dermed medvirke til at skabe en fælles retning for udviklingen i kommunen. På den Planloven har altid indeholdt bestemmelser om, hvad en kommune- og regionplan skal indeholde. Men planloven er opbygget som en rammelov og det betyder, at den kun angiver rammerne for planlægningen. Det har derefter været op til de enkelte kommuner og amter at udfylde rammerne. Det betyder, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte emner er behandlet i de forskellige planer. Det betyder i praksis, at der er store forskelle på, hvad der kan gennemføres i de forskellige dele af den nye kommune. Det er uhensigtsmæssigt og uforståeligt og det er derfor et vigtigt mål i sig selv, at udarbejde en samlet plan. Forskellene i planerne betyder samtidigt, at det bliver en omfattende opgave at sammenskrive de mange bestemmelser til én samlet plan. Det bliver især en stor udfordring at udarbejde nye bestemmelser for det åbne land, fordi der er stor forskel på, hvor detaljeret og restriktivt, der er planlagt for de

7 forskellige interesser i de enkelte regionplaner. Udfordringen bliver ikke mindre af, at staten ønsker en ensretning af den måde alle landets kommuner planlægger og administrerer det åbne land. Denne ensretning vil uden tvivl skabe store udfordringer, når bestemmelserne fra regionplanerne fra Nordjyllands, Århus og Viborg Amt skal forenes i den nye kommuneplan for Mariagerfjord Kommune. EKSEMPEL! Den fysiske plan Det praktiske arbejde med at samle de mange planer betyder, at kommuneplanstrategien og den efterfølgende kommunenplan fokuseres på den traditionelle fysiske planlægning. Det er f.eks. spørgsmålet om, hvor der skal udlægges arealer til boliger, erhverv eller offentlige formål. Øvrige strategier Agenda 21 er titlen på et omfattende internationalt handlingsprogram om at fremme en bæredygtig udvikling i verden i det 21. århundrede. Danmark har forpligtiget sig til arbejdet, som udmønter sig lokalt. Strategien for en bæredygtig udvikling (Agenda 21 strategi) i Mariagerfjord Kommune er derfor Byrådets redegørelse og politiske målsætninger for, hvordan kommunen vil fremme en bæredygtig udvikling lokalt. Det vil sige borgerinddragelse- og medindflydelse, tværgående opgaveløsning, forbedring af natur og miljø, helhedstænkning i planlægning og byudvikling. Dertil kommer samspil mellem beslutninger inden for natur, miljø, trafik, erhverv sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Indsatsen kan følges op med en Agenda 21 handlingsplan, idet Agenda 21 Strategien skal revideres hvert 4. år. Servicestrategien er byrådets program for udvikling af kvaliteten og effektiviteten i den kommunale opgavevaretagelse. Strategien skal indeholde en oversigt over indsatsområder, og en arbejdsplan for det enkelte område. Servicestrategien skal desuden indeholde kommunens udbudspolitik og en vurdering af, på hvilke områder kommunen vil gennemføre udbud. Formålet med servicestrategien er at skabe en fælles ramme for arbejdet i kommunen med udvikling af kvaliteten og effektiviteten i de kommunale ydelser samt informationen til borgerne herom. Hensigten med udarbejdelsen af servicestrategien er således at skabe klarhed om Byrådets mål og om, hvilke veje Byrådet vil anvende til at nå disse mål. Når den grundlæggende planlægning er på plads med den kommende kommuneplan, vil der være skabt en mulighed for at udvikle og hæve planerne til et mere strategisk og overordnet niveau. Det vil i den forbindelse være helt naturligt, at indarbejde Agenda 21 og servicestrategien i kommuneplanstrategien og kommuneplanen, fordi de 2 strategier er en vigtig del af kommunens visions- og planarbejde.

8 Hvad er Mariagerfjord Kommune? Mariagerfjord Kommune har et areal på 764,92 kvadratkilometer og pr et indbyggertal på % af befolkningen bor i de 4 hovedbyer, 17,1 % bor i de lokale byzonebyer, 4,9% bor i landsbyer med over 200 indbyggere og 27,1% bor i landområderne. I kommunen er der ca erhvervsvirksomheder (ca af virksomhederne har 1-2 ansatte) Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Figur 1. Antal personer Figur 2. Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Befolkningssammensætning Fem-års aldersklasser 2007 Historisk fordeling 2021 Egen prognose 2021 Danmarks Statistik Indbyggerantal De 4 hovedbyer: Arden Hadsund Hobro Mariager De lokale byzonebyer: Als 918 Assens Astrup 535 Oue 367 Rostrup 267 Sønder Onsild 270 Sønder Onsild stb. 288 Skelund 501 Valsgård 959 Vebbestrup 332 Veddum 456 Øster Hurup 68 Landsbyer med over 200 indb.: Døstrup 340 Handest 234 Hvilsom 260 Hvornum 332 Rold 237 Visborg 444 Øster Doense 234 Byer med under 200 indbyggere: Brøndbjerg, Brøndum, Buddum, Falslev, Fladbjerg, Fruerlund, Gettrup, Glenstrup, Glerup, Helberskov, Hem, Holmgård, Hou, Houtved, Hørby Kirkeby, Karlby, Katbjerg, Kielstrup, Lille Arden, Lillebyen, Møldrup, Norup, Nørre Onsild, Odde, Sem, Skjellerup, Skrødstrup, Snæbum-Hannerup, Stinesminde, Store Arden, Svenstrup, Tisted, Tobberup, True, Vive, Vester Tørslev, Vrå, Østergårde.

9 Indbyggere Indbyggertallet var pr Det fordeler sig på indbyggere i de 4 største byer. Der bor i de lokale byzonebyer og indbyggere i landsbyer med mere end 200 indbyggere. Dertil kommer indbyggere i landområderne og i landsbyer med mindre end 200 indbyggere. Befolkningsudvikling Se figur 1. Det ses, at Mariagerfjord Kommune forventer en vækst på ca indbyggere i prognoseperioden, mens Danmarks Statestik forventer status quo. Forskellen skyldes at Mariagerfjord Kommune har indregnet en aktiv boligbyggepolitik som basis for en positiv befolkningsudvikling. Befolkningssammensætning Se figur 2. Det bemærkes at befolkningssammensætningen i 2007 har et hul for de årige, de årige og til dels de årige. Det skyldes utvivlsomt, at mange unge er rejst til andre byer i forbindelse med gennemførelse af en uddannelse. Når hullet er fyldt op fra 35 års alderen og senere, kan det have 2 årsager: Der kan dels være tale om, at det for 15 år siden og tidligere ikke var så mange unge, der rejste til andre Uddannelsessammensætning Uddannelser Mariagerfjord Landsplan Lang videregående uddannelse 3% 6% Mellemlang udd. og bachelor 11% 13% Kort videregående uddannelse 4% 4% Erhvervsuddannelse 37% 34% Gymnasial uddannelse 6% 9% Kilde: Danmarks Statestik Figur 3. byer for at tage en uddannelse. Og der kan dels være tale om, at Mariagerfjord Kommune har været i stand til at tiltrække en væsentlig del af de unge igen efter endt uddannelse. Begge faktorer spiller sansynligvis ind, men vægten mellem dem spiller en afgørende rolle for den fremtidige prognose. Mariagerfjords egen prognose indregner, at vi gennem et aktivt boligbygge program vil være i stand til at tiltrække en lang række af vores unge mennesker, når de efter endt uddannelse skal vælge en mere permanent bopæl. Hullet fyldes således fortsat op, om end måske knap så hurtigt som tidligere. Danmarks Statestik forventer derimod, at det bliver svært at trække de unge hjem igen, og hullet udvides derfor år efter år. Dette ses tydeligst i den markante forskel i forventningerne til antallet af årrige. Bosætningsmuligheder Der er pr udarbejdet en oversigt over eksisterende og planlagte ledige grunde, ledige nyopførte ejerlejligheder, ledige nye andelsboliger samt bolig/andelsboligforeningers planlagte byggeri i Mariagerfjord Kommunes 4 største byer. Af oversigten fremgår at der er mulighed for 694 boliger ialt. Arden, eksisterende: 10 grunde og 8 boliger. Planlagte: 59 grunde. Hadsund, eksisterende: 51 grunde og 8 boliger. Planlagte: 57 grunde og 44 boliger. Hobro, eksisterende: 24 grunde og 12 boliger. Planlagte: 109 grunde og 245 boliger. Mariager, eksisterende: 24 grunde. Planlagte: 22 grunde og 21 boliger. Herudover er der 46 ledige kommunale grunde i Astrup, Oue, Rostrup, Vebbestrup, Øster Doense, Assens og Norup. 9

10 Kompetenceniveau Se figur 3. Tabellen viser hvor stor en andel af befolkningen der har gennemført uddannelser indenfor de forskellige områder. Der ses at være forskel på landsplan og Mariagerfjord. Det vil være en udfordring at få niveauet tættere på landsgennemsnit i fremtiden. Infrastruktur Se bilag 1. (Her indsættes kortbilag der viser jernbane, motorvej, større veje, flyveplads, havne og lystbådehavne). p.t. ikke udarbejdet. Beskyttet natur Se bilag 2. (Her indsættes kortbilag der viser fredede områder, Natura 2000, Beskytter natur ( 3), Skove og Økologiske forbindelser og vandløb). p.t. ikke udarbejdet. Natur og landskab Østkysten og Mariagerfjord-området er meget afvekslende med havnebyer, sand- og stenstrande, dyrkede arealer samt vidtstrakte strandenge og skove. I Mariagerfjord Kommune er der store sammenhængende naturområder af både national og international interesse. 10 Følgende områder er udlagt som Natura 2000 områder og er dermed under international beskyttelse: Kattegatkysten samt yderste del af Mariagerfjord til Hadsundbroen, kystlandskabet incl. Lille Vildmose og Tofte Skov. Område ved Vester Lounkjær. Villestrup ådal, området ved Blåkilde, ådalene ved Lundgårds bæk og Stubberup bæk. Rold Skov, Hesselholt skov, Store Arden Skov, Kærbjerg Skov og del af Astrup Nørreskov. Klejtrup Sø, ådalen ved Skals Å og Kongsvad Mølleå, Glenstrup sø, ådalene ved Stenkjær bæk og Kastbjerg å samt området ved udløbet af Kastbjerg å i Mariager Fjord. Kielstrup sø. Ådalen ved Skravad Bæk. Mariagerfjord kommune har ca. 18 km kystlinie ved Kattegat med forskellige typer strande. Der er, trods de bred strandengene, gode badestrande ved Øster Hurup og Als. Endvidere er der på nordsiden af Mariager Fjord ca. 42 km kystlinie og ca. 35 km kystlinie på sydsiden. Uden for byerne byerne er store arealer med strandenge der nærmest er ufremkomelig for mennesker. Langs Mariager fjord er der afmærkede vandreruter langs Mariagerfjord fra Hobro til Bramslev. Fra Krogen over Høllet til Stinesminde er der offentlig vej. Der er adgang til fjorden ved Vive og Thygeslund og den offentlige vej fra Visborg til Helberskov går langs de inddæmmede arealer ved fjorden. På sydsiden af Mariager Fjord er der adgang til fjorden ved Strandholt og Katbjerg Odde og den offentlige vej fra Mariager til Hadsund Syd forløber langs fjorden. Kulturhistorien Byerne og de mange landsbyer er meget forskellige og det afspejles af forskellige kulturspor som f.eks. bygningsværker fra andelstiden (mejerier, forsamlingshuse og frysehuse) og landbruget (f.eks. herregårde, møller og læhegn). Forskellene komer også til udtryk i landsbyernes struktur og de mange kirker. Kommunen rummer endvidere områder med store koncentrationer af gravhøje og langdysser som beviser, at der i vor kommune har levet mennesker siden stenalderen. Der er i Mariagerfjord kommune, af de gamle Amter, afgrænset en del områder der er udlagt som særligt værdifuldt landskab og

11 der er ligeledes afgrænset en del områder der er udlagt som særligt værdifulde kulturmiljøer. Friluftsliv I Mariagerfjord Kommune er der med baggrund i den unikke natur mulighed for et rigt og varieret friluftsliv. På land er der, udover de afmærkede vandrer og cykeltuter, et utal af private veje gennem skov, hede og eng samt langs/ved søer, fjord og hav som må benyttes til fods. Endvidere er der primitive lejrpladser ved Hobro Østerskov og ved Fruerlund. Til vands er der rig mulighed for at dyrke roning, sejlsport vandski, fiskeri m.v. og der er bademuligheder ved Sildehagen, Bramslev, Katbjerg Odde, Mariager, Hadsund og Als Odde. Turisme Der er i kommunen et varieret udbud af seværdigheder som museer, gallerier, byer, herregårde, kirker og landskaber som f.eks. Mariager Fjord og Kattegatkysten. Der er endvidere et stort udbud af overnatningsmuligheder på hoteller, vandrehjem, campingpladser samt enkelte primitive lejrpladser. Erhverv I kommunen er der ca virksomheder, heraf ca virksomheder med 1-2 ansatte, samt 1366 landbrug, heraf ca. 650 landbrug med dyrehold. Generelt set er Mariagerfjord Kommune i en god udvikling på erhvervsområdet. Dette ses bl.a. af, at Gl. Hobro Kommune var årets vækstkommune i Opgjort efter de nye kommuner var Mariagerfjord Kommune nr. 3. Det kan nævnes, at Mariagerfjord Erhvervsråd har udarbejdet Erhvervsrådets Strategi- og handlingsplan Heraf fremgår bl.a. at erhvervsrådets vision er: - Aktiv erhvervsfremme. - Professionel erhvrvsservice. - Innovation gennem synlighed, - viden og netværk. Etablering af nye virksomheder skal som udgangspunkt foregå i udagte erhvervsområder i byzonebyerne. Planloven åbner dog mulighed for etablering af små erhvervsvirksomheder i aflagte landbrugsbygninger (nedlagtre landbrug). Landområder Der er i Mariagerfjord kommune nedsat 34 landsbyråd. Landsbyrådenes hidtidige og kommende arbejde vil, på de punkter der berører den fysiske planlægning, indgå som en naturlig del af kommuneplanlægningen. 11

12 Vurdering af fremtiden for Mariagerfjord Kommune Hvordan gør vi Mariagerfjord kommuen til et godt sted at bo, leve og arbejde? Bosætning Mariagerfjord Kommune skal have en positiv og stabil befolkningsudvikling med en nettotilflytning på indbyggere om året i gennemsnit. Der skal arbejdes for en positiv udvikling i hele kommunen. Det betyder at der skal være et varieret udbud af attraktive byggegrunde fordelt over hele kommunen. Det er en kommunal opgave at medvirke hertil. En positiv befolkningsudvikling i den ønskede størrelse vil kræve opførelse og indflytning af nye boliger om året i gennemsnit. Det er en udfordring til den kommende kommuneplan at skabe det varierede udbud som kan tiltrække den ønskede bosætning. Man skal i den forbindelse se på hvordan man bedst udnytter potentialerne i de nuværende byer og i den smukke natur, som kendetegner Mariagerfjord Kommune. Med henblik på at videreføre den positive befolkningsudvikling skal der gennemføres en målrettet 12 bosætningsmarkedsføring i forhold til Århus og Aalborg. Markedsføringen rettes bl.a. mod unge mennesker der har gennemført deres uddannelse i disse byer. Arbejde Mariagerfjord Kommune ønsker en positiv erhvervsudvikling med et stigende antal arbejdspladser og en tiltrækning af såvel traditionelle som videnstunge arbejdspladser. Vores centrale placering mellem to universitetsbyer er en fordel som skal udnyttes. Det er således vigtigt for Mariagerfjord Kommune at universiteterne i Aalborg og Århus udvikler flere internationale styrkepositioner. Kommunen skal sørge for udlæg af relevante erhvervsarealer over hele kommunen. Beliggenheden ved motorvejen betyder gode muligheder for at tiltrække virksomheder for hvem dette er afgørende. Man vil derfor arbejde for yderligere arealudlæg ved motorvejen. Mariagerfjord Kommune vil arbejde for, at den bedst mulige kommunikationsstruktur er tilgængelig i hele kommunen. Det skal være let og attraktivt at være i iværksætter. Kommunen vil i samarbejde med Mariagerfjord Erhvervsråd arbejde for de bedst mulige rammebetingelser for iværksættere og allerede etablerede virksomheder. En udvikling af industriklynger, netværk og lignende initiativer vil have høj prioritet og skal tænkes ind i den fremtidige planlægning. Trafikbetjening Mariagerfjord Kommune er en langstrakt kommune omkring Mariager Fjord. Dette giver udfordringer til trafikbetjeningen, således at man har god adgang til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, idrætsanlæg, kulturhuse m.v. i kommunen. Endvidere er det vigtigt, at der er gode muligheder for at komme til øvrige byer som Århus, Aalborg, Randers og

13 Viborg. Der skal være fokus på trafikbetjeningen i den kommende planlægning og der kan bl.a. peges på nærbane til såvel Aalborg som Århus. Kultur- og fritid Mariagerfjord Kommune vil sikre gode vilkår for aktørerne og ildsjælene på kultur og fritidsområdet. Der skal være gode fysiske rammer og gode driftsvilkår som understøtter det store arbejde, som både frivillige og professionelle udfører for at skabe et rigt kultur og fritidsliv. Centerfunktioner og service Mariagerfjord Kommune udgør en selvstændig egn med en række centerfunktioner, hvilket betyder et godt serviceniveau til borgerne. Der er ungdomsuddannelser, voksenuddannelser, politi, detailhandel, serviceerhverv, sygehus m.v. Der arbejdes i øjeblikket med placeringen af det nye fremtidige sygehus i Himmerland, som forventeligt skal ligge centralt i forhold til motorvej og jernbane. Mariagerfjord Kommune har peget på en placering mellem motorvejen og Hobro. Kommunen vil i det fremtidige arbejde være meget opmærksom på at fastholde og udvikle grundlaget for og indholdet i centerfunktionerne. Den kommunale service skal være af høj kvalitet. Vi vil være en attraktiv kommune med pasningsgaranti, gode skoler og institutioner, god pasning og pleje samt attraktive kultur og fritidstilbud. Der skal arbejdes bevidst med forebyggelse, miljø og sundhed. Samspil og kreativitet Den fortsat positive udvikling i Mariagerfjord Kommune skal baseres på et tæt samspil mellem kommune, organisationer, foreninger, borgere, ildsjæle og erhvervsliv. Der skal være en positiv holdning til udvikling, kreativitet og nye initiativer. Det er vigtigt for kommunen at den proces, der er sat i gang med planstrategien og som skal resultere i den første samlede kommuneplan for Mariagerfjord Kommune bliver en udviklende proces med mange nye ideer til udvikling af kommunen. Det kan være ideer til alternative boligprojekter, ideer der kombinerer benyttelse og beskyttelse af vores naturværdier, nye ideer til erhvervsklynger med meget mere. Vi håber på stor iderigdom og kreativitet i processen. 13

14 Særlige indsatsområder i planlægningen Planlægningen i Mariagerfjord Kommune koncentreres om byerne og det åbne land og grænselandet mellem land og by For at nå målsætningen om at udarbejde en samlet kommuneplan for hele Mariagerfjord Kommune inden udgangen af år 2009 fokuseres planlægningen på to hovedemner: byerne og det åbne land. Interessekonflikterne i grænselandet mellem land og by kan betragtes som et tredje hovedemne. Konflikterne opstår, når byernes udvides ud i det åbne land. Byerne Den største del af udviklingen i Mariagerfjord Kommunen vil ske i de større byer. Det er derfor vigtigt at udnytte byernes kraft til at skabe udvikling i hele kommunen. Byerne er samtidig en vigtig del af kommunens identitet og byerne indeholder de serviceudbud, som oplandet er afhængig af. Kommuneplanen skal indeholde et nyt bymønster, der tager udgangspunkt i byernes nuværende styrker samtidig med, at der arbejdes for at udvikle nye styrkepositioner. Det nye bymønster for Mariagerfjord Kommune skal beskrive byernes roller og afdække hvilke styrker og potentialer, der allerede findes i de enkelte byer. Gennem udarbejdelsen af et nyt bymønster skal det afklares, hvor der skal satses på udbygning af boligområder, erhverv, offentlig service og detailhandel. Ud over en generel beskrivelse af de forskellige byroller skal bymønstret for Mariagerfjord Kommune også indeholde uddybende vurderinger af byernes roller, potentialer og forskellige karakterer for derved at tage højde for byernes helt særlige kvaliteter og egenskaber. Bymønstret skal samtidigt indeholde beskrivelse af, hvordan der skabes et hensigtsmæssigt samspil mellem byerne i kommunen. Selvom bymønstret tager udgangspunkt i de større byer, er der ingen tvivl om, at de mindre byer også spiller en meget vigtig rolle for kommunen. Derfor skal byperspektivet omfatte alle byerne lige fra egnshovedbyen Hobro og til landsbyerne. Byperspektivet kan dermed også danne et grundlag for en ny landsbypolitik. Det nye bymønster vil tage udgangspunkt i det såkaldte byperspektiv, der blev udarbejdet i forbindelse med Regionplan 05 for Nordjyllands Amt. Byperspektivet beskriver blandt andet de nordjyske byers fremtidige roller og de overordnede strukturer, der kan skabe samspillet mellem de forskellige byer. Byperspektivet bygger på et meget omfattende analyse og planlægningsgrundlag, som kan anvendes og videreudvikles af Mariagerfjord Kommunen, så bymønstret også dækker de mindre byer og tilpasses de lokale forhold. Samtidig med en strategisk planlægning for byernes overordnede roller og deres forhold til hinanden, er der behov for, at der udarbejdes strategiske byudviklingsplaner for de største byer i kommunen. I første omgang fokuseres på Hobro og Hadsund. Der skal efterfølgende udarbejdes planer for Arden og Mariager. De strategiske byudviklingsplaner kan integreres i kommuneplanen eller udarbejdes som kommuneplantillæg. Byudviklingsplanerne skal beskrive og fastlægge, hvor og hvordan byerne skal udvikle sig, hvilket konkret skal ske ved udpegning af nye rammeområder af forskellig art til 14

15 bolig, erhverv, offentlige formål osv. Som baggrund for udpegning af nye områder til byudvikling skal byudviklingsplanerne behandle en lang række emner. Det vil f.eks. være lokalisering af offentlig service, detailhandel, infrastruktur, grøn struktur og bevaringsværdige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. EKSEMPEL! Bymønsterforslag Egnshovedby: Hobro Egnsby: Hadsund Områdebyer: Arden Mariager Lokale byzonebyer: Als Assens Astrup Oue Rostrup Sdr. Onsild Sdr. Onsild St. By Skelund Vebbestrup Veddum Visborg Øster Hurup Landsbyer: Brøndbjerg Brøndum Buddum Døstrup Falslev Fladbjerg Fruerlund Gettrup Glenstrup Glerup Hannest Helberskov Hem Holmgaard Hou Houtved Hvilsom Hvornum Hørby Kirkeby Karlby Katbjerg Kielstrup Lille Arden Lillebyen Møldrup Norup Nørre Onsild Odde Rold Sem Skjellerup Skrødstrup Snæbum-Hannerup Stinesminde (lokalplan) Store Arden Svenstrup Tisted Tobberup True Visborg Vive Vester Tørslev Vrå Øster Doense Øster Gårde 15

16 EKSEMPEL! indsatsområde for planlægningen af det åbne land kan være bestemmelserne for kystnærhedszonen, hvor der er stor forskel på regionplanerne fra Nordjyllands og Århus Amts. Samtidig er der stor interesse for en mere intensiv udnyttelse af arealer med en kystnær placering. Det åbne land Planlægningen af det åbne land har tidligere været varetaget af amterne og er derfor en hel ny opgave for kommunerne. Det er en meget stor udfordring og kommuneplanen skal tage højde for både benyttelse og beskyttelse af det åbne land. Heldigvis står kommunerne ikke på bar bund, fordi det vil være naturligt at tage udgangspunkt i det plangrundlag, der ligger som en arv fa amterne. Der er en lang række interesser, der er tilknyttet til det åbne land. For det første er det åbne land grundlaget for jordbrugserhvervene. Det åbne land skal samtidigt give plads til store tekniske anlæg som vindmøller og veje, råstofindvinding, skovrejsning, sikring af friluftsinteresserne osv. Dertil kommer hensynet til natur og landskab, kulturmiljøer og grundvand, som skal prioriteres højt. De mange interesser betyder, at det ofte kan være svært at sikre dem alle i tilstrækkelig grad. 16 Området omkring Mariager Fjord er enestående på grund af sin beliggenhed og på grund af naturen med nærhed til fjord, skov og kyst. Attraktionerne i det åbne land i Mariagerfjord Kommune er mange og der er ingen tvivl om, de er vigtige dele til at nå visionen om at være et godt sted at bo og leve. Det vil være oplagt at indarbejde bestemmelserne om det åbne land i den nye kommuneplan, ved at finde en fælles linje mellem de bestemmelser, der findes i de 3 regionplaner, der gælder på nuværende tidspunkt. Derved kan mange af bestemmelserne indarbejdes uden større ændringer og indsatsen kan i stedet rettes mod de dele af regionplanerne, hvor der er store forskelle eller der hvor Byrådet ønsker at føre en anden politik for det åbne land end amtsrådene tidligere har gjort. Et oplagt eksempel på et særligt Det er samtidigt oplagt at indarbejde en landdistriktspolitik i kommuneplanen. Mellem land og by Efter kommunerne har overtaget planlægningen af det åbne land i forbindelse med kommunalreformen, er der for første gang opstået en enestående mulighed for at gennemføre en helhedsorienteret planlægning for grænselandet mellem land og by. Arealerne omkring byerne er under pres, fordi byudviklingen overvejende sker ved at inddrage områder i det åbne land til byzone. Det betyder, at byudviklingsinteresserne kommer i konflikt med de interesser, der er knyttet til det åbne land. Det drejer sig oftest om kystnærhedszonen, internationale og regionale naturinteresser, regionale jordbrugs- og råstofsområder samt grundvandsområder, skovrejsningsområder, kulturmiljøer og økologiske forbindelser. Det er vigtigt, at de forskellige

17 interesser afvejes i forhold til hinanden, så interessekonflikterne kan minimeres og uacceptable tab af ufornybare ressourcer eller herligheder undgås. Et typisk eksempel på en interessekonflikt er forholdet mellem byudvikling og drikkevandsindvinding, hvor det vil være nødvendigt at finde alternative indvindingsmuligheder før byudvikling kan realiseres, Det er samtidigt vigtigt, at byudviklingen sker i tilknytning til og forlængelse af de eksisterende byområder. På den måde minimeres arealforbruget til byudviklingen og der opnås en skarp afgrænsning af byerne mod det omgivne land. Formålet med at sikre en skarp afgrænsning og hindre spredt byudvikling er at værne om de landskabelige værdier, bykvaliteterne og hensyn til landbrugets produktionsvilkår. Anden planlægning Danmark og de øvrige EU-lande skal inden udgangen af 2009 vedtage en ny form for naturplaner med tilhørende indsatsprogrammer for de såkaldte Natura 2000 områder. Det overordnede mål er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og plantearter, der har særlig betydning for naturen i EU. Samtidigt skal der vedtages en ny form for vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer. Det overordnede mål er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have god tilstand i år Begge typer af planer er implementeret i den danske lovgivning i Miljømålsloven. Det er statens miljøcentre, der udarbejder Natura 2000 og vandplanerne. Staten indkalder idéer til planerne fra kommunerne i en 6 måneders periode, der løber fra den 22. juni Kommunernes nye opgaver i det åbne land Det er vigtigt, at kommunen påvirker disse planer i videst mulig omfang, for når planerne er vedtaget ved udgangen af år 2009, har kommunen et halvt år til at udarbejde konkrete handlingsplaner, der skal realisere statens planer. Mariagerfjord Kommune vil derfor spille en aktiv rolle i offentligsfaserne for at påvirke planerne mest muligt. Beliggenheden af trafikanlæg og andre tekniske anlæg Varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. Udpegnig af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi, Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og arealanvendelsen i kystnærhedszonen 17

18 Den kommende kommuneplanproces Udarbejdelsen af den første kommuneplanstrategi og kommuneplan kræver en målrettet tilgang, når strategien skal vedtgaes inden udgangen af 2007 og planen inden udgangen af 2009 Derudover skal der afholdes en række borgermøder i første halvår af år Det vil være hensigtsmæssigt, at afholde et borgermøde i hver af de større byer: Arden, Hadsund, Hobro og Mariager suppleret med i alt 4 møder i oplandet til byerne. På den måde kan der fokuseres på planlægningen af byerne og det åbne land. Revisionsmetode Antallet af gældende planer og forskellene i dem, betyder at der skal foretages en fuld revision af kommuneplanen for Mariagerfjord Kommune. Den nye kommuneplanen vil fokusere på den traditionelle fysiske planlægning. Derved skabes et plangrundlag, der skal være fundament for planlægningen af Mariagerfjord Kommune de næste mange år. Kommuneplanen opbygges omkring en helt ny hovedstruktur, der beskriver de overordnede strategier og interesser. De mere konkrete rammebestemmelser for lokalplanerne og bestemmelserne for det åbne land udarbejdes ud fra de eksisterende planer. Bestemmelserne skal samenskrives og ensrettes, så der gælder et ens administrationsgrundlag for hele kommunen. Når de overordnede linjer er fastlagt i kommunenplanen, er der 18 skabt et fundament for den mere detaljerede planlægning, der kan gennemføres løbende i tematiske eller områdebaserede planer. Et eksempel på et tema, der kan behandles i et kommuneplanetillæg kan f.eks. være revidering af områder udpeget til skovrejsning. Borgerinddragelse Kommuneplanstrategien skal offentliggøres i minimum 8 uger. Efter offentlighedsfasen skal kommunalbestyrelsen vedtage strategien endeligt. Offentliggørelsen af planstrategien er første del af den borgerinddragelse, der skal ske i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende kommuneplan for Mariagerfjord Kommune. Det betyder, at de indlæg der fremkommer i offentlighedsfasen ikke behøver at medføre ændringer i planstrategien, men i stedet vil indgå i udarbejdelsen af kommuneplanen. Offentliggørelsen af planstrategien er på den måde en del af foroffentlighedsfasen til kommuneplanen. Fordelen ved at fokusere indsatsen med borgerinddragelsen i forbindelse med foroffentlighedsfasen er, at borgerne har bedst mulighed for at påvirke planlægningen, før indholdet af kommuneplanen fastlægges. Efter den indledende offentlighedsfase udarbejdes det egentlige forslag til kommuneplanen, der ligeledes skal offentliggøres i minimum 8 uger. Der afholdes et samlet borgermøde i den forbindelse, hvor planen præsenteres. Derefter behandles de indkomne bemærkninger og planen vedtages endeligt med eventuelle ændringer. Tidsplan Planstrategien offentliggøres i efteråret 2007 og vedtages inden årets udgang. Borgermøderne og rundsendelsen af stafetten vil ske i foråret Forslaget til den nye kommuneplan forventes offentliggjort inden sommerferien 2009 og planen vedtages endeligt i slutningen af 2009.

19 Det nye plansystem Rollerne og opgavefordelingen i plansystemet er ændret som følge af kommunalreformen og amternes nedlæggelse. Idéoplæg til borgerinddragelse og borgermøder Udfordringen er at bruge forskellighederne til at finde enkle og overskuelige fællesnævnere, der skal indgå i den samlede planlægning for den nye kommune. Som ved optakten til OL sender vi en stafet rundt med disse spørgsmål til de 6 lokalområder, som har hver deres kommuneplan og forskellige regionplaner at forholde sig til. Spørgsmålene skal gøres konkrete i forhold til det enkelte område. Når stafetten har været behandlet i det første lokalområde, sender de den videre til næste sammen med de ting, som de ønsker at bidrage med til fællesskabet. Undervejs bliver stafetten udbygget og beriget. Når stafetten er nået hele kommunen rundt, samler alle op i fællesskab. Borgermøderne kan afholdes med korte inspirationsoplæg fx fra det lokalsamfund hvorfra stafetten kommer fra samt fra en inspirator efterfulgt af værksteder, hvor deltagerne kommer i dybden med emnerne. Værkstederne afslutter med en fælles opfølgning samt beslutning om, hvad der skal sendes med videre i stafetten til næste lokalområde/ by og til fællesskabet i Mariagerfjord Kommune. Borgene spørges om 3 ting: 1. Hvordan skal kommunens byer udvikles dvs. henholdsvis de fire hovedbyer og alle landsbyerne? Ideerne kan være at lave helhedsplaner for hovedbyerne og så anvende den grimme ælling princippet for de mindre lokalsamfund, hvor de grimmeste lokalsamfund udvælges og forvandles til smukke landsbyer via udviklingsplaner og lokale tiltag. 2. Hvordan gør vi Mariager Fjord til både Danmarks smukkeste og reneste fjord? Det vil sige, hvilken udvikling skal der ske i det åbne land, i kystnærhedszoner og Natura 2000 områder? 3. Hvilke 3 egenskaber eller værdier, som har været kendetegnende fra jeres tidligere kommune, vil I give videre til fællesskabet i den nye kommune? Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker gennem landsplanredegørelser, udmeldinger af de statslige interesser i den kommunal planlægning, landsplandirektiver og lovgivningen. Regionerne udarbejder i samarbejde med kommunerne en regional udviklingsplan, der er en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Udviklingsplanen skal koordineres med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd og indeholder ikke præcise udpegninger af arealer i modsætning til regionplanerne. Kommunerne planlægger for byerne og det åbne land under hensyn til de overordnede statslige sektorinteresser og regionsrådets visioner. Kommuneplanen indeholder rammer for indholdet af lokalplaner samt retningslinier for arealanvendelsen for emner, der ikke realiseres gennem lokalplanen. Kommunerne udarbejder desuden lokalplaner med detaljerede retningslinier for anvendelse og bebyggelse i området. 19

20 Planlægning siden sidst! Mariagerfjord komune består af hele Gl. Arden kommune, Gl. Hadsund kommune og Gl. Hobro Kommune samt den østligste 2/3 af Gl. Mariager Kommune, Hvilsomområdet fra Gl. Aalestrup Kommune og Hannerupområdet fra Gl. Nørager kommune. Der er pr godkendt 79 kommuneplantillæg. Arden Kommuneplan , vedtaget Idet der er gået 14 år siden Arden Kommuneplan er vedtaget har det, for at kunne imødekomme udviklingen i kommunen, været nødvendigt at udarbejde 27 tillæg. Heraf er de 25 tillæg godkendt. Tillægene er udarbejdet for områder i hele kommunen - 8 tillæg dog til områder i Arden by. Hobro Kommuneplan , vedtaget Med baggrund i den store vækst i gl. Hobro Kommune er der udarbejdet 9 kommuneplantillæg - de 7 kommuneplantillæg er godkendt. 3 tillæg vedrører erhverv, 3 tillæg vedrører boligformål, 1 tillæg vedrører off. formål, 1 tillæg vedrører centerområde og 1 tillæg vedrører blandet bolig og erhverv. Nørager Kommuneplan 99, vedtaget Ingen af de udarbejdet kommuneplantillæg til Nørager Kommuneplan 99, dækkerdet området der er overgået til Mariagerfjord Kommune Hadsund Kommuneplan 2000, vedtaget For at tilgodese udviklingen i området er der udarbejdet 38 tillæg til kommuneplanen. 11 tillæg er til områder i Hadsund by og 8 tillæg er til sommerhusområder med baggrund i Landsplandirektiv for udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Mariager Kommuneplan , vedtaget ultimo 2006 Idet Mariager Kommuneplan er vedtaget umiddelbart før årsskiftet 2006/2007 har der pr ikke været behov for udarbejdelse af kommuneplantillæg til Mariager Kommuneplan Aalestruo Kommuneplan 1999/2011, vedtaget oktober 1999 Ingen af de udarbejdede tillæg til Aalestrup Kommuneplan 1999/2011, dækker området der er overgået til Mariagerfjord Kommune. 20

21 Arden Kommune Kommuneplantillæg Nr: Nav:n: Vedtaget: 1 Centerområde i Rostrup Cente4rområde i Astrup Område til boligformål i Oue by Område til off. formål - Ny vej og sti i Arden Område til off. formål i Øster Doense Område til boligformål - bebyggelse ved Storardenvej/Kløvermarken i Arden 11 Område til erhverv i Oue Område til helårsbeboelse for en del af Stinesminde 14 Område til boligformål ved Frisdalsvej i Valsgaard 15 Område til boligformål - rammeområde B Lokalplan for en del af Vebbestrup by Område til offentligt formål Valsgård Område til centerformål i Arden Område til offentligt formål i Arden Midtbyplan for Arden Golfbane ved Hegedal og Hjerritsdal Område til erhvervsformål i Astrup Område til offentligt formål i Vebbestrup Område til boligformål i Arden Klarlunden 2. etape 26 Område til boligformål i Astrup Område til boigformål ved Vestparken i Valsgård 28 Område til boligformål ved Borgervej i Oue Område til boligformål ved Egelundsvej i Rostrup - etape 1 30 Område til boligformål ved Skovbovej i Valsgård 31 Område til boligformål ved Fredensgade i Arden 32 Område ved Mosevænget i Arden 33 Område ved Egelundsvej - 2. etape i Rostrup Der findes ikke tillæg med numrene 4, 5, 6, 22 og 25. Tillæg nummerene 7, 12 og 19. Der er to tillæg med nummerne 20 og

22 Hadsund Kommune Kommuneplantillæg Nr.: Navn: Vedtaget: Rammeplan for Veddum 2 O Offentligt område ved renseanlægget i Hadsund 3 Boliger i 2 etager i Hadsund 4 O Hadsund gl. skole 5 O Hadsund ny skole 6 BL Als Vestvejen og Helberskovvej i Als 7 S Sommerhusområde Hedegårde Nord 8 B Boligområde ved Gl. Randersvej 9 BL Blandet bolig og erhvervsområde ved Øster Hurup Havn 10 B Boligområde syd for Mariagervej, Hadsund syd 11 E Erhvervsområde ved Alsvej, Hadsund Øst 12 B Boligområde ved Nørregade, Himmerlandsgade og Hornbechsvej, Hadsund 13 O Offentlig område ved Stadionvej/Rolighedsvej, Hadsund 14 C (BL.01.02) Havnefront-Masterplan (C23.33) Hadsund 15 E Erhvervsområde ved Fjernvarmen, Fa briksvej/ Bygmestervej, Hadsund 16 S Sommerhusområde ved Strandvænget, Helberskov 17 B Boligområde ved Vindingsvej i Visborg (ikke vedtaget) 18 C Busterminal og dagligvarebutik ved Øster Allé og Jernbanegade, Hadsund. 19 B Boligområde Hadsund syd, matr. nr. 6i Haderup (ikke vedtaget) 20 Bortfaldet 21 S Sommerhusområde ved Kystvejen (Ole Jensen), Øster Hurup 22 S Sommerhusområde 2, nord for Nr. Hurupvej og syd for Sitkavænget, Øster Hurup 23 S Sommerhusområde ved Nr. Hurupvej vest for Hestehaven, Øster Hurup. 24 S Sommerhusområde 4, nord for Langerimsvej og vest for Hestehaven, Øster Hurup 25 S Sommerhusområde 9, nord for Fruerlundvej og vest for Oasen, Øster Hurup 26 S Sommerhusområde 1, nord for Nr. Hurupvej og syd 22

23 for Brøndbakken II, Øster Hurup 27 C Del af centerområde syd for Hadsundvej i Als 28 C Dagligvarebutik, Jernbanegade 4, Hadsund 29 S Sommerhusområde 6, mellem Gl. Hedegaardsvej og Hedegaardevej, Øster Hurup 30 S Sommerhusområde 7, syd for Hedegaardsvej og vest for Hedegårde syd, Øster Hurup 31 C Havneplan Hadsund 32 B Boligområde ved Lille Holmgård 33 BL Blandet Bolig- og Erhvervsområde, Ved Stranden Hadsund Øst 34 B Boligområde ved Kærvangen, Hadsund 35 B Boligområde nord for Gl. Hedegårdsvej syd for Hedevej i Øster Hurup 36 B Boligområde ved Østergade/Jernbanegade, Hadsund 37 Bolig- og centerformål i Øster Hurup 38 O02.03 Golfbane Golfcenter Kattegat ved Als (ikke godkendt) Hobro Kommune Kommuneplantillæg Nr. Navn: Vedtaget 400 Erhvervsområde ved Digterparken i Hobro Offentligt område v/ Rosendalsskolen i Hobro Erhvervsformål v/ Løgstørvej i Hørby Udgået 404 Boligområde i Hørby, Løgstørvej 76 B Boligområde Mølhøjparken i Hobro Blandet bolig og erhvervsområde ved Klejtrupvej i Sønder Onsild Centerområde (Sparekassen) i Hobro Erhvervsområde ved Benshøj Industrivej i Sønder Onsild 409 Boligområde ved Søkærvej i Sønder Onsild Mariager Kommune Ingen Kommuneplantillæg Nørager Kommune og Aalestrup Kommune Ingen kommuneplantillæg der vedrører Mariagerfjord 23

24