Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jørgen Aagesen : Biologisk bekæmpelse af blomstertrips Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 N r. 7 t o r s d a g 2 2. a p r i l å r g a n g w w w. g a r t n e r t i d e n d e. d k Læs om Biologisk bekæmpelse Vandplanter Stigende indtjening i engrosleddet 1

3 indhold 4 Natur er noget, man laver 6 Nær & Fjern 8 Dansk Gartneri informerer 10 Igen stigende indtjening og koncentration 12 Bananmøl et nyt skadedyr 14 Det sydamerikanske minermøl 16 Biologisk bekæmpelse af blomstertrips 18 Duftkapsel mod trips 19 Planteskoler har fokus på biologisk bekæmpelse 20 Fra Tagkær til Tropica 22 Vandplanter, pap og plastic 24 Maraton i Idrættens Hus 26 Styr fotosyntesen Spar kroner 28 Brancheaftalen Fælles hjemmeside for europæiske planteskoler 30 Få bedre råd 32 Kreds 1 og 2 arbejder hen imod fusion 33 Hvem, hvad, hvor Forside Vandplantegartneriet De Plomp leverer vandplanter til havecentre og kædebutikker. Foto: Lotte Bjarke 2 gartner tidende Nr

4 spidsen Af: Jan Jensen Hass Gartnerichef, GartneriRådgivningen Gloende globalisering Profilering af fremtidens planteskoler i fokus på DPFs vintermøde. Bananmøl kan bekæmpes biologisk Fælles hjemmeside for europæiske planteskoler i ENA regi. Tidskrift for Redaktion: Hvidkærvej 29, DK-5250 Odense SV Telefon Telefax gartnertidende@landscentret.dk Annoncesalg: Bjarne Dyrehauge Mark & Storm Grafisk A/S Telefon Telefax bjarne@mark-storm.dk Jan Jensen Hass Ansvarshavende: Direkte Mobil jaj@landscentret Abonnement: Solveig Sjørring Direkte sls@landscentret.dk Lotte Bjarke Fagredaktør Telefon post@lottebjarke.dk Abonnement via Dansk Gartneri: Jens Kramer Telefon jk@axelborg.dk Vi ser det overalt. Varer, viden og arbejdskraft, der suser frem og tilbage over landegrænser. Globaliseringen hamrer og banker derud af, drevet af køb og salg på kryds af tværs. I vores branche står vi om nogen midt i globaliseringens tidsalder. Arbejdskraften flytter sig, og vi ser efterhånden, at størstedelen af vore produkter bliver dyrket af østeuropæere også på dansk jord. Vi ser også globaliseringen i form af en heftig konkurrence på prisen mellem danske og udenlandske produkter indenfor de fleste varegrupper. Det bliver sagt igen og igen: Vi skal overleve på viden og innovation. Viden skal være med til at skabe merværdi, der kan sikre en fornuftig økonomi. Vi skal ikke leve af masseproducerede bulkvarer. Vi skal lave den specielle vare, der er bedre og dyrere. Det er ikke mange år siden, at den danske rådgivning var opdelt i områder, hvor vi hver især passede vores egen lille butik. Vi gik ikke på strandhugst i de andres regioner. Sådan er det heldigvis ikke mere. Vi har en faglig rådgivning, der er landsdækkende, og vores mål er at være en stærk international aktør på gartneriområdet. Vi er nødt til at dække et større område end Danmark, hvis vi skal bevare spidskompetencerne indenfor vort fag. Det handler om at sikre den nyeste viden for danske producenter, hvis vi skal have en chance på den globale arena. Vi har allerede et meget tæt samarbejde på flere områder, men vi vil gerne i tættere dialog med endnu flere og det skal være de vigtigste aktører i Europa. Derfor arbejder vi i øjeblikket med at få lavet en partnerskabsmodel med det største uafhængige rådgivningsselskab i Holland, der på mange områder minder om GartneriRådgivningen. Sammen kan vi udvikle rådgivningen, så den også om fem år kan matche de behov, erhvervet står overfor på den internationale scene. Nr. 07/2010/uge 16/torsdag 22. april/126. årgang - Gartner Tidende udkommer næste gang torsdag 12. maj 2010 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN Layout og tryk: Mark og Storm Grafisk A/S Industrivej 16, 5750 Ringe Telefon gt@mark-storm.dk Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon Telefax danskgartneri@danskgartneri.dk GartneriRådgivningen Hvidkærvej 29 DK-5250 Odense SV Telefon Telefax gartneriraadgivningen@landscentret.dk Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15 DK-8200 Århus N Telefon Telefax lr@lr.dk 3

5 Hvilke dele af verden, der er in, har stor betydning for moden. Måske bliver den mellemøstlige have moderne i fremtiden. Natur er noget, man laver TEKST OG FOTO: LOTTE BJARKE Selvgraverplanter Det første scenarie for den nærmeste fremtid kaldte Anders Bjerre for Tunge Tømmermænd. Stikordene var 12 måneders turbulens, ny vækst i 2011 og udrensning/de stærke overlever. Og det var vel at mærke det optimistiske scenarie. - Oplevelsesøkonomisk er der en masse penge at finde i dette scenarie, men råvareprisen er lav. Fx prisen på kaffebønner kontra prisen på en kop kaffe skænket på den rigtige restaurant. Spørgsmålet er så, hvor I ligger, spurgte Andres Bjerre forsamlingen af planteskoleproducenter. Et andet eksempel var saml selv æg til 5 kr. stykket. Det er hyggen og oplevelsen mere end selve produktet, der tæller i dette scenarie. - Hvad med saml-selv træer eller selvgraverplanter. Hvad med et reserver-enko eller reserver-et-træ koncept? Adopter et træ i Costa Rica eller i Kalundborg? Kan I præstere en løsning til manden, der har alt, lød det fra Anders Bjerre. Det var seniorforsker Anders Bjerre fra Institut for Fremtidsforskning, der citerede Henry Ford, i et forrygende indlæg om Profilering af fremtidens planteskoler på Dansk Planteskoleejerforenings Vintermøde tidligere på året. Anders Bjerre tog deltagerne med på en rejse ind i fremtiden, hvor alt kan Efterspørgsel på mystik og eksotik Det andet scenarie havde fået overskriften Ny verdensorden. Stikordene var 12 måneders turbulens, stagnation i Vesten, udeblivende efterspørgsel og den nye verden tager over. - Vi bliver fattigere efterhånden men ikke ludfattige de første 10 år. Vi henter Hvis jeg havde spurgt folk, hvad de ønskede, ville jeg have lavet en hurtigere hest. Ordene stammer fra Henry Ford, der som bekendt ikke havde succes med produktudvikling, når det gjaldt heste, men derimod med biler Seniorforsker Anders Bjerre fra Institut for Fremtidsforskning pointerede at fremtidens planteforbrugere ikke har forstand på planter. Det er andre ting, de efterspørger. 4 ske, men intet er sikkert. Han ridsede fire fremtidsscenarier op, der hver for sig vil kunne byde på muligheder for den producent, der forstår at tænke nyt og anderledes. Men han understregede samtidig, at man aldrig skal tro, at fremtiden kan forudses. - Scenarierne tegner hjørnerne op. Der vil sikkert være elementer, der rammer plet, men virkeligheden kan blive noget helt femte, pointerede Andres Bjerre efter at have disket op med stribevis af ideer til produkter, der måske er lige netop det, fremtidens forbruger kommer til at rive ned af hylderne i butikkerne, hvad enten de er fysiske eller netbaserede. Et indspark til virksomhedens strategi for produktudvikling, for det tilfældes skyld at den mangler momentum og retning lige nu

6 Idekatalog - Unika planter - Klubkoncepter - Selvgraverplanter - Reserver et træ - Adopter et træ - CO2 bindere - Planter der klarer klimaforandringer - Planter med serviceaftale - Planter der danner medicin Pharming - Mindre plejekrævende/mere holdbare planter gennem genmanipulation inspiration fra fx Østen. Hvilke dele af verden, der er hot, betyder meget for moden. Det giver måske en renæssance til bonzai. Eller en ny dille fra Kina, Indien eller Brasilien. Det giver efterspørgsel på nye planter og dyrkningsformer på det mystiske og lidt eksotiske. Inkaernes hellige træ måske? Ginkgo biloba eller asken Ygdrasil, foreslog Anders Bjerre, der fremhævede, at det bliver vigtigt at kunne fortælle nogle nye historier. Hellere kål end blomster Kapitalismens skakmat var overskriften på Anders Bjerres tredje scenarie. Stikordene var tre års turbulens, global stagnation og blomstrende protektionisme og nationalisme. - Dette scenarie lægger op til en hård fremtid. Det bliver værre end nu, og vi bliver fattigere. Det øger vægten på at skabe skønhed og oplevelser omkring sig. Michelle Obama dyrker grønsager ved Det Hvide Hus. Bliver det almindeligt. Ja, i dette scenarie gør det. For hvorfor dyrke blomster, når man kan dyrke kål? Vi skal spare, og vi skal vise det, sagde Anders Bjerre, der dog også bemærkede, at han ikke personligt tror, det går helt så galt, som scenariet lægger op til. redygtig vækst havde stikordene tre års turbulens, ny vækst i 2013, New global green deal og flere partnerskaber. - I dette scenarie kommer der gang i tingene men på en ny måde. Det bliver hårdt for dem, der ikke rammer tidsånden. Grøn vækst bliver noget, vi ikke kan undgå. CO2 binding, miljøhensyn og så videre. Planter betragtes i højere grad som råstoffer med en funktionalitet. Økologiske, certificerede, sporbare bananer. Men skal vi overhovedet ha bananer i Danmark? Lokalproduktion får opmærksomhed, og fx vertikale haver passer godt ind i dette scenarie, sagde Anders Bjerre. Hold øje med byggebranchen Hvilke produkter, der præcist bliver hot eller not i fremtiden, er umuligt at forudsige. Og det gør selvfølgelig produktudvikling til et endeløst lotterispil. Men man kan forbedre sine odds ved at holde grundigt øje med, hvad der foregår omkring en. - Store generationer er fx ved at nå op i en alder, hvor det bliver hårdt at passe Helse er en MEGA trend Sygehushaver fremmer helbredelse. Virksomhedshaver fremmer produktivitet. Skolehaver fremmer læring. - Helse er en MEGAtrend. Historier om sundhed sælger, og der er intet, der tyder på, at det holder op med at være i fokus foreløbigt, understregede Anders Bjerre. Vær synlig Hvordan bliver man synlig i en verden, hvor mere og mere foregår på nettet? - Svaret er enkelt. Ved at være der. Og jeg mener ikke bare ved at have en hjemmeside. Det gælder om at være aktiv på Facebook, Twitter og så videre. Om at markere sig der, hvor tingene sker. Hvis jeg får gode råd af dig, vil jeg også gerne købe mine planter af dig. Der er så mange muligheder for gratis synlighed i dag. Brug dem, lød opfordringen fra Anders Bjerre, der også pointerede, at det stadigt mere gennemsigtige marked resulterer i nye indkøbsmønstre. - Nettet gør, at vi køber nogle andre ting. For der kan man jo finde alt. Det er godt nyt for nicheprodukter, sagde Anders Bjerre. hus og have. Hvis der skal bygges flere boliger i Danmark, er det det, der er brug for. Hold øje med hvad byggesektoren siger og gør. Det er op til jer, om I kommer med. Bliver der bygget hospitaler, er der muligheder i hospitalshaver. Bliver der bygget motorveje, skal der landskabsbeplantning til. Vil folk gerne bo ved skoven, så lav den dog. Natur er noget man laver, og det er en god ide at lave den på forhånd, før der bygges, pointerede Anders Bjerre og opfordrede planteproducenterne til at fokusere på at indgå i flere partnerskaber med fx byggebranchen. n Grøn vækst uundgåelig Det fjerde scenarie med overskriften Bæ- Michelle Obama har etableret køkkenhave ved Det Hvide Hus, hvilket har fået betydelig opmærksomhed. Her er haven fx genskabt på haveudstillingen BLOOM i Dublin, sidste år. 5

7 Kort nyt fra nær og fjern... Sammen igen nær & fjern Blomsterdronningen Fairtrade for 405 millioner Forfatter: John Henriksen Titel: Blomsterdronningen - Dronning Ingrids slotshaver Forlag: Gyldendal Sider: 132 sider, indb. og ill. ISBN nr: Vejl.: kr. 199,95 Danskerne har tilsyneladende taget Fairtradetanken til sig. I hvert fald viser tal fra leverandørerne af Fairtrade mærkede produkter, at den samlede omsætning i 2009 løb op i 405 mio kr. Tallene rummer en vækst på 7 % i 2009, der oven i købet skal sammenholdes med et generelt omsætningsfald i dagligvarehandlen på 3 %. Det skriver Levnedsmiddelbladet i en artikel i nr. 4/2010. En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv peger desuden på, at over 70 % af danskerne faktisk kender Fairtrade-mærket, og at 40 % angiver, at de ofte køber Fairtrade mærkede produkter. Blomsterdronningen Dronning Ingrids slotshaver handler om Dronning Ingrid og hendes store interesse for blomster og haver. Bogen tager udgangspunkt i Dronningens opvækst i Sverige, hvor hun lærte de første elementære regler for blomster- og havedyrkning af sin mor, med særlig fokus på Sofiero Slot. Herefter skildres efterfølgende anlæggelsen af Gråsten Slotshave og Slotshaven ved Kancellihuset på Fredensborg, og hvilken indflydelse disse to steder har haft for den kongelige familie. Bogen er skrevet af John Henriksen, som er landskabsarkitekt, og var ansat som slotsgartner på Gråsten Slot fra 1996 til Den forklarer faktuelt om havernes tilblivelse, samtidig med at den er krydret med personlige anekdoter og fortællinger. De ved godt, Slotsgartner, at vi kun anvender latinske plantenavne, er et citat, som er sigende for Dronning Ingrids store kærlighed til blomster gennem hele livet. Bogen er velskrevet og smukt illustreret. Den vil have interesse for de fleste haveentusiaster, men især hvis man har særlig royal eller havehistorisk interesse. Dorrit Andersen 6 Fra 2011 vil HortiFair i Amsterdam og FloraHolland Trade Fair i Aalsmeer igen blive afholdt samtidig. Det betyder, at krydset i kalenderen skal stå i første uge af november. Det er organisationerne bag HortiFair og FloraHolland, der i en fælles pressemeddelelse fortæller, at det er lykkedes at synkronisere de to begivenheder igen, efter skilsmissen, der betyder, at messerne i 2010 bliver afholdt henholdsvis oktober i Amsterdam og 3-5 november i Aalsmeer. Det fælles tiltag lanceres under overskriften Holland HortiWeek og vil blive udviklet af de to organisationer i fællesskab. House of Flora i Plantorama Havecenterkæden Plantorama og Bøg Madsen A/S lancerer et nyt samarbejde, der skal give forbrugerne bedre oplevelser med planter i form af færdige løsninger og alt samlet på et sted. Det vil sige færdige planteløsninger med tilhørende pasningsvejledning, opskrifter og forslag til anvendelse. De strategiske overvejelser bag samarbejdet handler om at skabe merværdi for forbrugerne og større synergi i værdikæden. De bygger på en testudstilling, der løb af stablen i Odense i løbet af efteråret Fem House of Flora koncepter er klar til at blive rullet ud i de syv Plantorama butikker i takt med sæsonernes skiften.

8 Forskningsfokus på nordisk hverdagsmad OPUS er et nyt forskningsprojekt, der med 100 mio kr. i ryggen skal undersøge, om nordiske fødevarer kan forebygge og afhjælpe overvægt og livsstilssygdomme. 120 danskere skal spise nordiske fødevarer til alle måltider i et halvt år. Målet er at forankre de nordiske fødevarer og deres kvaliteter hos danskerne både voksne og børn. OPUS er delt op i syv delprojekter som fx Supermarkedsprojektet, Skolemadsprojektet og Udvikling af ny, nordisk hverdagsmad. Hvorfor spise middelhavskost, når man bor i Danmark? Kan vi ikke lige så godt spise den mad, vi producerer lige uden for døren, og som passer til vores kultur? Måske er den oven i købet sundere, sagde professor Arne Astrup i sin indledning til konferencen Nyt nordisk køkken et marked for velsmag og viden, hvor OPUS projekterne blev præsenteret. Mindre kobøvl Hvis du synes, at regler, vejledninger, kontrol eller administration vedrørende din økologiske produktion virker unødigt besværlige eller uhensigtsmæssige, har du mulighed for at gøre opmærksom på det. Som aftalt under Grøn Vækst, er der nedsat et bredt sammensat udvalg, som skal undersøge mulighederne for yderligere forenklinger indenfor økologien. Det vil forhåbentlig føre til administrative lettelser indenfor økologien og dermed bidrage til en styrket udvikling for producenter og virksomheder, som arbejder med økologi. Du kan lægge forslag til forenklinger/forandringer ind under Meld en økologiregel, på inden d. 15 maj. OBS: Du kan melde om alle økologiregler indenfor fødevarer, landbrug og fiskeri. FødevareErhverv takker på forhånd for dit bidrag. Dorrit Andersen Grøn støjskærm Virksomheden RockDelta, der er en del af Rockwool-gruppen har udviklet et støjhegn, der skal skabe fred og ro i støjplagede villahaver. Støjhegnet er designet, så det kan beklædes med slyngplanter som Hedera, Lonicera eller Clematis, der i løbet af få år kan forvandle det til en blomstrende væg eller en frodig grøn naturkulisse. Hegnet er bygget i metal eller træ og har en specialudviklet kerne af stenuld, der suger lyden til sig fra begge sider. Læs mere på Zeppelin bliver til Pistol Ukrudtsmidlet Zeppelin fra Bayer får i ny flydende form udvidet godkendelsen til også at omfatte energipil. Samtidig skifter produktet navn til Pistol. Zeppelin, der indeholder de to aktive stoffer glyphosat og diflufenican, har i flere år været godkendt til ukrudtsbekæmpelse på gårdspladser, parkerings- og industriarealer. Den godkendelse er nu udvidet til også at omfatte vedagtige kulturer som energipil med mulighed for at sprøjte helt frem til knopbrydning. 7

9 informerer: Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, Aftale om Grøn Vækst 2.0 Nyt medlem af Dansk Gartneris bestyrelse Regeringen og Dansk Folkeparti blev den 9. april enige om en række initiativer, der skal forbedre landbrugets og fødevaresektorens vilkår. I aftalen nævnes blandt andet: At omkring vandplanerne og kvælstofreduktionen igangsæt tes et analysearbejde om konsekvenserne af planerne. Denne analyse skal være færdig i 2011 og munde ud i et samlet forslag til, hvordan man kan leve op til Vandrammedirek tivets krav. Lettelsen af jordskatten på 500 mio. kr. årligt fra 2011 fastholdes. Ligeledes fastholdes forhøjelsen af pesticidafgiften, med et forventet merprovenue på 75 mio. kr. i 2011 og 150 mio. kr. fra 2012 og fremad. Man fastholder samtidigt, at der ved omlægningen skal tages hensyn til special- og højværdiafgrøder, for at modvirke udflagning af disse. Omkring udgiftslettelser nævnes det, at der vil blive gennemført en analyse af effektiviseringsmuligheder på kontrolområderne indenfor planter, kartofler, frø og sædekorn i Plantedirektoratet. Læs mere om Grøn Vækst 2.0 på Fødevareministeriets hjemmeside: For yderligere oplysninger: Torben Lippert Danske Prydplanter har på det seneste bestyrelsemøde besluttet at udpege et nyt medlem til Dansk Gartneris bestyrelse, i det Christen Karstensen afløser Steen Juul Thomsen. Dansk Gartneri siger velkommen til Christen Karstensen samt tak til Steen Juul Thomsen for både indsats og godt samarbejde, som vil fortsætte fremover uden for bestyrelsens regi. For yderligere oplysninger: Flemming Nør-Pedersen Flere fejl i Energinet.dk s beregning af kompensationsbeløb til de ikke CO2-kvoteomfattede kraftvarmeanlæg Dansk Gartneri har konstateret, at der var en fejl i den formel, Energinet har benyttet i det nyligt udsendte informationsbrev til kraftvarmeværker uden for CO2-kvote sektoren. Fejlen har betydet, at en alt for stor del af værkets samlede energiforbrug er blevet defineret som anvendt til varmeproduktion; mens en tilsvarende for lille del er blevet tildelt elproduktionen. Kompensationsbeløbet, som Energinet har beregnet i brevet, er herved blevet fejlagtigt lavt. Dansk Gartneri har kontaktet Energinet, der efterfølgende har erkendt fejlen og udsendt et rettelsesbrev med angivelse af et markant højere kompensationsbeløb som følge af den ny beregning. ENDK gør samtidig opmærksom på, at hvis man kan påvise, at værket har anvendt E-formlen i basisårene, kan denne alternativt benyttes ved beregningen af kompensationen. Desværre er der dog nu en ny fejl i den E-formel ENDK angiver, hvilket Dansk Gartneri nu også har gjort Energinet opmærksom på. Generelt vil det være sådan at kv-anlæg med en elvirkningsgrad på > 38 % vil have fordel af at anvende (den korrekte) E-formel frem for V-formlen, men der vil typisk ikke være stor forskel på de to beregningsmetoder. Gartnerier med kv-anlæg skal dog fortsat udfylde og returnere det oprindelige brev fra Energinet, hvor man bekræfter/ angiver værkets samlede energiforbrug og varmeproduktion, senest 1. maj. En månedlig andel af kompensationsbeløbet vil, med tilbagevirkende kraft fra årsskiftet herefter blive udbetalt første gang 25. maj. Yderligere oplysninger: Leif Marienlund 8 Ny undersøgelse kortlægger udfordringer for økologisk frugtproduktion En ny undersøgelse har kortlagt de udfordringer, som de økologiske frugt-, grønt- og bæravlere står over for. Dårlig adgang til plantebeskyttelse og høje omkostninger gør den internationale konkurrence svær for de danske producenter. Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Det konkluderes blandt andet i rapporten, at der i frugt, grønt og bærsektoren (inkl. væksthus) er behov for at; øge udbytterne og nedbringe CO2 belastningen pr. produceret enhed udnytte de teknologiske muligheder for at øge produktiviteten øge samarbejdet producenter imellem for at sikre volumen og afsætning udnytte stordriftsfordele specielt for leverandører til store aftagere opfordre til og understøtte deltagelse i producent organisationer fortsætte fokus på forskning og udvikling Flere af udfordringerne som rapporten beskriver, er blevet imødegået af initiativer i regeringens Grøn Vækst-plan. De øvrige anbefalinger vil indgå i fødevareministeriets fremadrettede arbejde med konkrete indsatser på økologiområdet. Og den vil bruges som baggrund for kommende drøftelser af EU-reguleringer på væksthusområdet. Rapporten er bestilt af fødevareministeriet for at få afdækket, hvilke udfordringer økologiske frugt, grønt og bæravlere står overfor. Rapporten indeholder anbefalinger til erhvervet om, hvordan den internationale konkurrenceevne kan forbedres. Blandt andet ved energibesparelser og samarbejde om afsætning. Rapporten kan læses på Fødevareministeriets hjemmeside: For yderligere oplysninger: Torben Lippert

10 Stadig sundt at spise frugt og grønt En netop publiceret undersøgelse af sammenhængen mellem kræft og indtaget af frugt og grønt, har skabt usikkerhed ved den generelle opfattelse, at risikoen for at få kræft reduceres væsentligt, hvis man spiser meget frugt og grønt. Der er tale om en statistisk opgørelse i Europa over 8,7 år i perioden De deltagende personer har i perioden indberettet oplysninger om spisevaner og livsstil. I analysen har man søgt at tage højde for livsstils påvirkninger. Det betyder også, at man har sammenlignet samme vægtgrupper, og den indirekte forebyggende effekt mod overvægt indgår således ikke i resultatet af analysen. Konklusionen af analysen er, at der kunne måles en signifikant effekt på 4% fald i kræfthyppigheden, men den er ikke så stor som forventet, og set i lyset af de usikkerheder, der er ved den slags undersøgelser, så man bør være forsigtig med at fortolke resultatet. For rygere og personer med stort alkohol forbrug kunne man finde en højere positiv effekt på de relaterede kræftsygdomme ved et større indtag af frugt og grønt. Men mens forbindelsen mellem kræft og frugt/grønt ikke er så stor som forventet, så er overvægt nu anerkendt som en kræftrisiko i sig selv. Derfor anbefaler eksperterne fortsat at spise masser af frugt og grønt alene af den grund, at det fortrænger mere kalorieholdige fødevarer. Undersøgelsen afviser heller ikke, at bestemte frugter og grøntsager kan have betydning for specifikke kræftsygdomme. Det har forskerne nemlig ikke set på. Resultaterne af de undersøgelser der tyder på, at for eksempel kål og lycopen i tomater kan have en særlig positiv effekt i forhold til nogle kræftsygdomme, er således ikke ændret. For yderligere oplysninger: Torben Lippert Hollandsk debat om moms og energiafgifter til gartnerierhvervet Også Holland har i øjeblikket problemer med store statslige budgetunderskud. Regeringen har derfor nedsat en kommission, der skal udarbejde bud på, hvordan problemet kan løses. Kommissionen har nu offentliggjort sin rapport, hvor det blandt andet foreslås, at den særlig lave sats for energiafgifter, der er gældende for gartnerierhvervet skal ophæves fra og med Ifølge kommissionens beregninger vil forslaget indebære en provenufordel for staten på 177 mio. euro. Herudover foreslår kommissionen tillige, at den lave momssats på gartneriprodukter ( 6 %) forhøjes til den almene sats på 20 %. Dette forslag skulle give staten en indtægt på 204 mio. euro om året. Det vil nu være op til det hollandske parlament at beslutte, hvilke af kommissionens forslag, der skal føres ud i livet. Yderligere oplysninger: Leif Marienlund Kaj Jørgensen Formand Dansk Gartneri Kildegårdsvej 32, 5792 Årslev kj@danflora.dk Telefon: Mobil: Fax: Mogens Christensen Næstformand Dansk Gartneri Nørreløkke 51, 5400 Bogense mogensfrugt@gmail.com Telefon: Mobil: Fax: Flemming Nør-Pedersen Sekretariatchef Arbejdsområde: Daglig leder af Dansk Gartneris politiske sekretariat på Axelborg. fnp@lf.dk Telefon: Mobil: Fax: Leif Marienlund Konsulent Arbejdsområde: Energi, landbrugslov, offentlig planlægning. lmk@danskgartneri.dk Telefon: Mobil: Fax: Bjarne Pugholm Johansen Konsulent Arbejdsområde: Statslån og -støtte, skatter og afgifter, særlige produktionsformer, finansiering, fonde, erhvervsjura, statistik. bpj@danskgartneri.dk Telefon: Mobil: Fax: Torben Lippert Konsulent Arbejdsområde: Miljø, plantesundhed, fødevarer, plantenyheder, markedsordning for frugt og grønt. tbl@danskgartneri.dk Telefon: Mobil: Fax: Jarl Cordua Nielsen Kommunikationsmedarbejder Arbejdsområde: Ansvarlig for medlems information, beretninger og pressekontakt. Webredaktør. jac@lf.dk Telefon: Mobil:

11 Engrossalg af blomster og planter: Igen stigende indtjening og koncentration De danske virksomheder inden for engrossalg af blomster og planter ser ud til at være kommet over de senere års kriser. Indtjeningen i branchen er igen positiv Af: Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut, hoh@foi.dk Selv om der har været en kraftig strukturudvikling i de seneste år, er der stadig behov for yderligere tilpasninger i de kommende år. Mere konsolidering samt opkøb - både herhjemme og i udlandet kan derfor forventes. Igen positiv udvikling De danske virksomheder inden for engrossalg af blomster og planter har - efter et par meget negative år - igen en positiv udvikling. Branchen under ét har igen et positivt resultat, og der sker nu igen en opbygning af egenkapitalen. På grund af nedskrivninger og store underskud blev branchens samlede egenkapital næsten halveret i Med de seneste års positive resultater er vi nu tilbage på niveauet i 2005, jfr. også figur 1-3. Den stigende egenkapital skyldes dels en bedre indtjening, dels løbende kapitaltilførsel. Når det gælder GASA Group, blev der alene i 2009 og årene efter re- Figur 1. Branchens samlede resultat efter skat Branchen for engrossalg af blomster og planter: Økonomiske nøgletal for konstruktionen - tilført cirka 33 mio. kr. fra aktionærerne til at styrke selskabets kapitalgrundlag. Stadig stor spredning Der er dog stadig stor spredning i branchen, og i er der flere selskaber med endog store underskud. Soliditetsgraden varierer også meget fra selskab til selskab. Nogle selskaber har en soliditetsgrad på over 40, mens andre ligger meget tæt på nul. I gennemsnit er soliditetsgraden på ca. 20, hvor den for 3-4 år siden var helt nede på 13. GASA Group Branchens positive udvikling under ét skyldes i høj grad, at GASA Group - som er klart det største selskab - nu ser ud til at være inde i en stabil udvikling. Efter et stort underskud 2006 og rekonstruktionen i 2007 har der i de følgende tre år været et stigende overskud. Overskuddet i 2009 blev på 5 mio. kr, og selskabet forventer, at den positive udvikling fortsætter ind i Bøg Madsen Bøg Madsen har gennem mange år haft et relativt stabilt overskud blev dog et meget dårligt år med et underskud på cirka 20 mio. kr. Underskuddet skyldtes dels organisationstilpasninger og ændret ledelse i det nødlidende hollandske datterselskab, dels indkøring af tre nytilkøbte selskaber. Selskabet forventer et nul-resultat i 2009, men der er samtidig indskudt 5 mio. kr. til at understøtte selskabets egenkapital. Strukturudvikling og stigende koncentration Gennem de seneste par år er cirka en trediedel af virksomhederne i sektoren forsvundet. Virksomhederne er enten lukket, eller også er de blevet opkøbt af en af de store konkurrenter, hvorefter de eventuelt er blevet indfusioneret. Det er især de to store selskaber, GASA Group og Bøg Madsen, som har købt op. Alene i 2009 har GASA Group opkøbt følgende selskaber: - Direkt Blomster A/S - Greenmark A/S - Dipex Danmark A/S - Dipex International BV - Flower Team A/S - Tolstrup Blomst ApS - FPS Danita A/S. Figur 1. Branchens samlede resultat efter skat 10

12 Figur 2. Branchens samlede balance Om analysen: Godt 30 virksomheder indgår i analysen, som er baseret på de offentliggjorte årsregnskaber. Hovedparten af data er frem til 2009 eller 2008/09. I enkelte tilfælde er tallene for 2009 skønnet ud fra budget-tal, foregående års tal eller branchegennemsnit. I årene forud blev følgende selskaber opkøbt: - Alflora - Zenflora - Flex Plant Figur 2. Branchens samlede balance Figur 3. Branchens samlede egenkapital Figur 3. Branchens samlede egenkapital Bøg Madsen har i de seneste år opkøbt følgende selskaber: - Florea - Daniber - Floravision Normalisering De seneste år har derfor været kendetegnet ved færre virksomheder og større koncentration. Som det ses af figur 4, har de to største virksomheder nu en stigende andel af både egenkapital og balance i branchen. Denne udvikling er også typisk for de andre danske erhvervs-sektorer. Også i den europæiske engroshandel med blomster og planter ser vi en tendens i retning af stigende koncentration: De største virksomheder vokser endnu mere og får en større andel af det samlede marked. Strukturudviklingen i den danske branche for engrossalg af blomster og planter kan derfor siges at være blevet normaliseret efter udviklingen i , hvor koncentrationen faldt. Behovet for yderligere strukturudvikling Selv om en tredjedel af virksomhederne er forsvundet inden for de senere år, og selv om koncentrationen igen er stigende, vil der fortsat være behov for yderligere strukturudvikling og konsolidering i de kommende år. GASA Group forventer også stigende omsætning i de kommende år gennem både organisk vækst og opkøb, primært i udlandet. Udnyttelse af stordriftsfordele, skabelse af mere markedsmagt i i værdikæden samt behov for yderligere internationalisering vil tilsammen være væsentlige drivkræfter, som med stor sandsynlighed vil fremme strukturudviklingen yderligere i de kommende år. n Figur 3. Branchens samlede egenkapital Figur 3. Branchens samlede egenkapital Figur 4. De to største selskabers andel af branchens sam Figur 4. De to største selskabers andel af branchens Figur 4. De to største selskabers andel af branchens Figur 4. De to største selskabers andel af branchens samlede balance og egenkapital Kilde: Egne beregninger på grundlag af virksomhedernes offentliggjorte årsregnskab Kilde: Egne beregninger på grundlag af virksomhedernes offe Kilde: Egne beregninger på grundlag af virksomhedernes 11 Kilde: Egne beregninger på grundlag af virksomhedernes

13 Bananmøl et nyt skadedyr, der lettest bekæmpes biologisk er tynd som papir. Inde under barken er der fyldt med smulder og larver og på dette stadie står planten oftest ikke til at redde. Larverne kan også forekomme under barken i rødderne. I kaktus og almindelige prydplanter udhules stænglerne. Fra de importerede planter klækker de voksne bananmøl, der primært flyver om natten. Da både larver og voksne lever skjult, kan man altså risikere at have et meget kraftigt angreb og dermed få ødelagt mange planter, før man opdager det. Forsøg på bekæmpelse Sprøjtninger med insekticider var det første, der blev forsøgt her i Danmark. Bananmøl er et importeret skadedyr, der i længere tid uden held har været forsøgt bekæmpet med kemi. Forsøg har vist, at nematoder er den mest effektive løsning Tekst: Lars Stubsgaard, Borregaard BioPlant ApS, ls@bioplant.dk foto: Borregaard BioPlant ApS Når et nyt skadedyr gør sin entre i danske gartnerier, gribes ofte til heftige sprøjteprogrammer for at få udryddet synderen. En rimelig reaktion, når det gælder om at forhindre etablering her i landet. På det seneste har dette dog i flere tilfælde været uden resultat, fordi skadedyret for længst er blevet resistent efter langvarig brug af kemi i udlandet. Dette var tilfældet med Duponchelia-møl for et par år siden og er nu også tilfældet med Bananmøl (Opogona sacchari). Larver lever skjult Larver af Bananmøl importeres let i grøn- Voksen bananmøl; ca. 11 mm. lang 12 Larver af bananmøl ne planter, hvor de lever skjult under barken og er svære at opdage. Det er især Ficus og Dracaena, der angribes, men også Pachira, Polyscias, kaktus og almindelige prydplanter som orkideer, Begonia, Saintpaulia med flere kan angribes. Bananmøl stammer oprindelig fra Afrika, men er nu udbredt i de fleste tropiske og subtropiske områder og et alvorligt skadedyr i bananpalmer. Larverne gør stor skade i grønne planter. Gemt under barken fortærer de plantens ledningsvæv. Selv et kraftigt angreb er svært at se, men når man tager fat i stammen, føles den helt blød og barken Det har som sagt været uden effekt formentlig på grund af resistens. Borregaard BioPlant blev derfor bedt om at afprøve egnede biologiske midler. Dipel og nematoder blev afprøvet. Dipel, som indeholder bakterien Bacillus thuringiensis, viste sig at have dårlig effekt. Det skyldes sandsynligvis, at bananmøllarverne lever isoleret under barken og dermed ikke kommer i kontakt med midlet efter behandling. Flere arter af nematoder blev også afprøvet. Nematoder har den store fordel, at de kan bevæge sig og tiltrækkes af larver. De kunne derfor i teorien muligvis komme ind under barken efter behandling og aktivt søger efter larverne. Nematoder virker mod bananmøl Forsøg med udvandinger på stammen og i jorden viste, at nematoderne var i stand til inficere larver af bananmøl (se foto). Mest effektiv var produktet NemaTop, der indeholder nematodearten Heterorhabditis bacteriophora. Selvom ikke alle larver inficeres i første omgang, kan der godt opnås 100 % effekt på sigt. De larver, der bliver inficeret,

14 fungerer nemlig som opformeringscentral for nematoderne. Fra hver død larve frigives efter cirka 14 dage op til nye infektive nematoder, der straks søger efter overlevende bananmøllarver. Således kan der i længere tid være levende nematoder under barken, indtil de ikke kan finde flere larver. Nematoderne kan dog begrænses af tørt miljø og dermed i teorien være afskåret fra at finde alle larverne i planten. Fortsat import fordrer strategi NemaTop har nu i en længere periode været anvendt i flere danske væksthuse med godt resultat. Der har ikke været egentlige videnskabelige optællinger, men ved en dosering på 1 mio. NemaTop/kvm er effekter på over % er ikke urealistiske. Det er dog meget vigtigt at følgende forhold overholdes ved behandlingen: 1. Pottemulden skal vandes grundigt op inden behandling, da nemato derne ikke kan bevæge sig i tør jord. Også den første halve meter af stam men på de grønne planter vandes. 2. Nematoderne vandes ud med rigeligt vand; minimum 3-4 liter vand/m2. Stammerne behandles også. Selvom der således kan opnås god kontrol med bananmøl i gartneriet, viser erfaringerne desværre, at der ofte ufrivilligt indføres nye bestande af bananmøl med fortsat import af grønne planter. Det Nematoderne opformeres i den døde bananmøllarve Tomt puppehylster hvorfra det voksne møl er klækket er i sådanne tilfælde vigtigt, at få lagt en strategi, så alt nyt potentielt inficeret materiale behandles rutinemæssigt efter hjemkomst. Dette har i praksis vist sig at være effektivt og medvirkende til at sikre et lavt smittetryk og sunde salgsplanter. n Skader på Polyscias. Den papirstynde bark er fjernet, så man kan se smulderet efter larvernes gnav på ledningsvævet Døde larver inficeret med nematoder 13

15 Af: Erik Wermund Hansen, EWH BioProduction ApS Biologisk bekæmpelse af det sydamerikanske minérmøl I forlængelse af tidligere artikel i GT 2/2010 om det sydamerikanske minérmøl, Tuta absoluta, vil jeg i det følgende fokusere på bekæmpelse. Da dette skadedyr er beskyttet i blade, stængler eller frugter i størstedelen af levetiden, er kemisk bekæmpelse ikke succesfuld. Der er udført forsøg i tomater under franske og spanske væksthusforhold, som naturligvis vil afvige fra skandinaviske betingelser. Men det er sandsynligt, at den biologiske bekæmpelse vil være mindst lige så god under vore betinglser, da Tuta vil udvikle sig langsommere hos os. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at Tuta ikke er registreret i Danmark endnu, men udover større forekomster i Middelhavsområdet er fundet i Frankrig, Bulgarien, Tyskland, England og Holland. (se Bekæmpelsesprogrammet omfatter flere delelementer: - Registrering af Tuta med feromonfælder. - Massefangst af Tuta med lysfælder/feromonfælder - Udsætning af Macrolophus pygmaeus (synonym med M.caliginosus) - Udsætning af Trichogramma Achaea. (TA) på papkort - Evt. suppleret behandling med Bt (Dipel) Det sydamerikanske minérmøl, Tuta absoluta, er endnu ikke registreret i Danmark. Skulle det dukke op, kan det bekæmpes med biologiske bekæmpelsesmidler Registrering af Tuta med feromonfælder Denne metode er velkendt og benyttet for en række sommerfuglearter. Den kunstige hun, som er syntetisk fremstillet duftferomon, placeres i en fælde, der hænges op i kulkturen, Fælden har en limbund, som fastklæber hannerne, når de kommer ind i fælden. Således kan det registreres, om der er Tuta i huset. Fælderne tilses mindst én gang om ugen. Der benyttes en fælde pr ha. Trichogramma achaeae parasiterer et Tuta æg. Trichokort med eller stk. Trichogramma inde i papkortet, som hænges op i kulturen. Macrolophus caliginosus 14

16 Massefangst af Tuta med lysfælder Der er udviklet fælder, som består af en kraftig pære (kviksølv pærer er særlig gode). Pæren placeres over et vandkar, hvori der er tilsat sæbe. Når Tuta møllet indfanges i lyskeglen, sværmer de rundt om den for til sidst at falde ned og drukne. Både hunner og hanner indfanges, så der er tale om egentlig bekæmpelse. En lysfælde pr. ha. Udsætning af Macrolophus pygmaeus De fleste større tomatavlere i Skandinavien udsætter i april rutinemæssigt Macrolophus pygmaeus (samme art som den vi førhen kaldte M.caliginosus). Den er polyfag og lever således af spindemider, mellus og diverse sommerfugleæg. Den æder således også Tuta æg og larver (specielt de små 1. stadie larver), når den tilfældigvis støder ind i dem i sin søgen efter føde. 1-2 Macrolophus pr m2 er standardudsætning og bør være nok til forebyggende indsætning mod Tuta. Det er en god foranstaltning at tjekke etableringen af Macrolophus en måned efter udsætning ved at banke forsigtigt på et antal topskud. Der skulle gerne falde nymfer eller voksne ned (man kan holde et stykke hvidt A4 under planten, mens der bankes). Hvis der ikke observeres Macrolophus, bør der foretages en udsætning mere. Der kan eventuelt benyttes Ephestia æg som supplerende føde for Macrolophus, benyt ca. 25 gram æg pr. ha. Det giver ned stor sikkerhed en bedre etablering. Der er opnået 96 % bekæmpelse af Tuta ved brug af kombinationen Trichogramma achaeae og Mirid-tægen Nesidiocoris tenuis (en tæge beslægtet med Macrolophus). Trichogramma vil spredes rundt på planterne dels ved gang dels ved at flyve fra plante til plante. Figuren viser, hvordan Trichogramma kortene fordeles i kulturen, når Tuta skal bekæmpes. Der udsættes Trichogramma ugentligt i mindst otte uger. Laveste dosering ved svagt angreb / få i fælderne, højeste dosering ved høj fældefangst eller ved dårlig Macrolophus etablering. Supplerende behandling med Bt Der kan eventuelt suppleres med Bt (fx Dipel) behandlinger, som er skånsomme overfor såvel Trichogramma som Macrolophus. Der behandles ugentligt, indtil der ikke ses flere larver eller angrebet ses reduceret. 1-2 liter /ha. Ingen sprøjtefrist og i øvrigt ingen effekt på rovmider, Encarsia eller andet biologisk. n Udsætning af Trichogramma achaea Trichogramma achaeae er en lille snyltehveps, som udelukkende parasiterer ægstadiet af Tuta. Det koster bekæmpelsen Et sæt feromonfælde med dispenser med videre koster cirka 300 kr. pr. stk. Macrolophus pris er velkendt og ligger på cirka kr. ved pr ha. Trichogramma achaeae koster cirka 6 kr pr. kort med stk. Trichogramma. Ved 200 kort pr. ha. bliver det kr. per udsætning. Ved otte uger knap kr. Alt i alt en forøgelse af omkostninger til den biologiske bekæmpelse, såfremt man får besøg af Tuta. 15

17 Biologisk bekæmpelse af blomstertrips Grundet stigende resistens og udfasning af flere kemiske insektmidler er der igen voksende problemer med trips i potteplanter AF: Lene Christensen, Garta, lec@garta.dk og Jørgen Aagesen, J.A.Consult, j.a.consult@mail.dk ster, hvor den ernærer sig og lægger sine æg ( stk). Det er den voksne trips og de to nymfestadier, som forvolder skaderne på planten ved deres sugninger. Biologiske midler For at bekæmpe trips må vi bekæmpe den på så mange led af dens livscyklus som muligt. For yderligere at tilrettelægge bekæmpelsesstrategien, skal vi analysere hele produktionsforløbet og så sætte ind med de respektive velegnede midler på rette sted. Der er på det seneste set store skader af blomstertrips (F. occidentalis) i nogle kulturer. I den sammenhæng har det ikke været muligt at bekæmpe dem med gængse midler. I denne artikel forsøger vi at genopfriske og skabe en oversigt over de biologiske, mikrobiologiske og andre midler, som findes til bekæmpelse af trips. Tripsens livscyklus For at forstå trips, må vi først forstå deres levevis og levemåde. Den voksne trips lægger sine æg inde i plantevævet. Udviklingshastigheden afhænger af temperatur og planteart. Nymfestadierne foregår på dele af planten og ofte skjult på undersiden af blade, i skud og i blomster. Herefter følger to puppestadier (præpuppe og puppe) som oftest i jorden, i bordkonstruktionen, i måtter eller planteaffald. Efter yderligere nogle dage kommer den færdigt udviklede voksne trips frem. Den opsøger ofte vækstpunkter og blom16 Biologisk bekæmpelse af trips Nyttedyr: A. cucumeris A. swirskii Orius laevigatus O. majusculus Hypoaspis miles Nematoder Mikro organismer/ mikrobiologiske produkter: Mycotal PreFeRal BotaniGard Sæber el. lignende Kaliumoleat Parafinolie Andet: Feromon Fangplader/ruller Solar sterilisation Herefter må vi se på og forstå de forskellige midler/organismers krav til temperatur, fugtighed, pesticid tålsomhed med mere. Når alle disse forundersøgelser er gjort, kan planlægningen for bekæmpelsen sættes i gang. Det gælder således om at sætte ind på så mange steder som overhovedet muligt for at sikre sig bare en rimelig chance for succes. Da der ikke er nogen af midlerne, som har effekt på æg af trips, så nævnes dette ikke i følgende oversigt. A. cucumeris/a.swirskii Tripsrovmiderne dræber tripsens første og andet nymfestadie. A. swirskii virker mere aggressiv end A. cucumeris, men den kræver dog en lidt højere temperatur for at kunne opformere sig (se skema). Planterne skal have kontakt med hinanden, for at rovmider kan komme rundt i kulturen Orius laevigatus/o. majusculus Rovtæger af arten Orius. spp. angriber både nymfer og voksne trips. De to arter rovtæger har forskellige daglængdebehov for at opformere sig. Den voksne rovtæge kan aktivt opsøge tripsene, hvor de befinder sig. Rovtægerne er effektive, men etablering er påvirket af hvilke plante arter, man arbejder med. Midler som Confidor, Excemptor og diverse pyrethum midler kan desuden have negativ indflydelse på dem i mange måneder. Hypoaspis ssp. Jordrovmiden Hypoaspis lever på en række forskellige insekter i jorden, deriblandt tripspupper. Den er lidt langsom at etablere men udgør uden tvivl en meget vigtig brik i en effektiv bekæmpelse af trips. Det er specielt i længerevarende kulturer og kulturer, som står ved lidt lavere temperaturer, at den har størst betydning. Nematoder Nematoder kan angribe alle stadier af trips. Nematoderne, som også angriber sørgemyggelarver og minerlarver, tåler kun stærkt UV- lys i kortere perioder, så normalt skal skyggegardinerne være trukket for, eller behandlingen foretages om aftenen eller på en overskyet dag. Nematoderne vil, så længe planten er fugtig, kunne opsøge trips oppe på planten. Herefter vil nematoderne søge mod jorden, hvor de vil fortsætte bekæmpelsen af tripspupper i jorden.

18 Mycotal/Preferal/Botanigard Alle de mikrobiologiske produkter kræver en RH på over 90 % for at kunne inficere og dræbe. Det er således primært i formeringsarealer, at de kan anvendes. Overholdes til gengæld disse forhold, så er de meget effektive mod både nymfer, pupper og voksne trips. Man skal være opmærksom på, at de fleste svampemidler kan have længere tids sideeffekt. skal sætte ind den følgende periode. Efter vores vurdering, kan man ikke satse på at bruge feromonfælder som en decideret bekæmpelsesmetode. Insektsæber og lignende For de fleste olier og lignende gælder det, at de skal ramme insekterne. De virker så ved, at de opløser huden eller tilstopper åndedrætsorganerne, hvorved insektet dræbes. Det kan være vanskeligt at ramme tripsene, og da det desuden tyder på, at de er mindre effektive på de voksne stadier, samt at det kan skade planterne, så er anvendelsen begrænset. Solar sterilisation Man kan måske i forbindelse med at husene står tomme om sommeren overveje denne metode. Når drivhusene står helt tomme, og der ikke findes nogen planter i husene det gælder OGSÅ ukrudtsplanter kan man tvangslukke vinduerne og lade temperaturen stige til C i en vis periode. Tripsene vil, når de ikke kan finde planter, hvor de kan suge, dø af sult og/eller tørst. Som sidegevinst kan man opnå, at også svampesporer, bakterier og visse virusarter går til. Pas på med at lade temperaturen stige mere end de anbefalede grader, da man da risikerer skader på bord og væksthuskonstruktionen. Feromonfælder/fangplader og -ruller Feromonfælder og fangplader kan være med til at fange de voksne trips og dermed reducere smittetrykket samt være en god metode til at tælle antallet af trips, så man ved, hvor mange nyttedyr, man Få strategien på plads Det er meget vigtigt at have sin strategi på plads, inden det for alvor går løs med massive angreb af trips, da vi ikke har noget kemisk vidundermiddel og tilsyneladende heller ikke får det i den nærmeste fremtid. Hvor bekæmper vi og med hvad? Moderplanter Kombination af alle Stiklinger Dybning /sprøjtning (sæbe) + mikrobiologi Formering Nyttedyr, nematoder, mikrobiologi, fangplader Halvfabrikata do. + feromon Kontr. klima temp+rh Færdigvarer do. evt afslut med kemi Yderligere, så er der ikke nogen af de biologiske produkter, som enkeltvis ser ud til at kunne klare et større angreb - så det handler i høj grad om at få strikket det mest hensigtsmæssige biologiske/integrerede program sammen for netop din produktion. n 17

19 Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen, De senere år har mange gartnerier erfaret, at saintpauliatrips er blevet meget vanskelig at bekæmpe. Jo tidligere tripsen kan opdages, jo bedre er mulighederne for at holde den under kontrol. I 2010 har Grøn Plantebeskyttelse og GartneriRådgivningen sat fokus på trips og deres bekæmpelse, og der skal blandt andet arbejdes med duftkapsler. Duftkapsler skulle forbedre mulighederne for at opdage tripsene tidligt, og her igennem opnå en tidlig og effektiv indsats. Trips Trips er et skadedyr, der gør alvorlig skade i såvel grønsager som prydplanter. Tripsen suger cellesaft ud af plantecellerne, og resultatet er sølvgrå pletter på bladene og frugter samt deforme knopper og blomster. Der ud over er trips frygtede, da de overfører virus. Trips gemmer sig ofte og er vanskelige at opdage. Når de første trips fanges på fangpladen, har der mange gange været trips i væksthuset i flere uger, og tripspopulationen er ubemærket vokset. Duftkapsel mod trips Et demonstrationsforsøg skal vise, hvilken effekt duftkapsler har på fangsten af trips, og dermed hvilke muligheder duftkapslen giver for overvågning og bekæmpelse af trips plader med duftkapsel og blå fangplader uden duftkapsel følges nu. Hver uge registreres antallet af trips på fangpladerne, og registreringerne vil fortsætte henover sommeren, og afsluttes i efteråret. Formålet er at demonstrere hvilken effekt duftkapslerne har på fangsten af trips, og hvilke muligheder duftkapslen giver i forbindelse med overvågning og bekæmpelse af trips. n Tilskud fra EU og fødevareministeriets landdistriktsprogram samt GAU har gjort det muligt at gennemføre projektet. Duftkapslen Duftkapslen er en lille dispenser, der indholder et aromatisk stof (kariomon), der lokker tripsene til. Duftkapslen skal bruges i kombination med blå fangplade og giver mulighed for en tidlig opdagelse af trips, idet duftstoffet lokker tripsene frem fra deres gemme steder. Duftstoffet virker tillokkende på flere arter trips blandt andet nelliketrips (Thrips tabaci). Echinotrips americanus, saintpauliatrips (Frankliniella occidentalis) og rosentrips (Thrips fuscipennis). Selv ved meget lavt antal trips skulle duftkapslen give en fangst på de blå fangplader. Da duftkapslen indeholder et aromatisk stof og ikke et feromon, lokkes både hunner og hanner til fangpladen. Duftkapslen hænges op på de blå fangplader. For at opnå et godt resultat bør der være en duftkapsel pr. 100 m2. Duftstoffet frigives langsomt, og derfor er duftkapslen effektiv i mindst fire uger. Demonstration af duftkapsel I februar 2010 blev der i to gartnerier opsat duftkapsler sammen med blå fangplader, og fangsten af trips på blå fangblå fangplade med duftkapsel. 18

20 Dorit Hansen fra Roeds Planteskole og Helene Lund fra Møllegårdens Planteskole er ved at identificere nyttedyr. I forsættelse af de seneste års tiltag til at finde alternativer til sprøjtemidler arbejdes der i år videre med biologisk bekæmpelse af skadevoldere i frilandskulturer i Dansk Planteskoleejerforening Planteskoler har fokus på biologisk bekæmpelse Af: Marianne Jepsen, GartneriRådgivningen, MXJ@LANDSCENTRET.DK Producenter af containerkulturer har øget fokus på og interesse i at anvende alternative strategier for dels at begrænse miljøbelastningen og ikke mindst for at forbedre arbejdsmiljøet for deres medarbejdere. Et udvalg af nyttedyr Producenterne har derfor i fællesskab valgt at arbejde videre med biologisk bekæmpelse for at opnå en større indsigt i fordele og begrænsninger ved at anvende dette til bekæmpelse af skadevoldere. Tilskud til demonstrationsprojekt under Erhvervsudviklingsordningen samt fra GAU har gjort det muligt at gennemføre projektet. Målrettet efteruddannelse Trods travlhed i planteskolerne blev foråret indledt med et målrettet kursus som Birthe M. Kjær fra Jordbrugets UddannelsesCenter Århus gennemførte. Med hendes mangeårige erfaringer i anvendelse af biologisk bekæmpelse indenfor væksthusproduktion fik hun overført denne viden til produktion på friland. På kurset rettede hun blandt andet fokus på identifikationen af nyttedyr, fordele og ulemper ved biologisk bekæmpelse, gennemgang af de forskellige typer af organismer og virkemekanismer, betydningen af forbyggende bekæmpelse samt udsætnings- og udbringningsmetoder. Undervisningen skiftede mellem faktuelle oplysninger og praktiske øvelser. Demonstrationsforsøg på vej Sideløbende med dette tiltag arbejdes der med praktiske afprøvninger af biologiske behandlingsstrategier i frilandsproduktion. Det rette mikroklima er meget vigtigt, når der anvendes biologisk bekæmpelse, da nyttedyrene har brug for tilstrækkelig fugtighed for at etablere sig. Derfor vil fokus i dette års demonstrationsforsøg være vandingsteknikkens betydning for etableringen af nyttedyr i frilandskulturer, som dyrkes i potter. Der vil blive udsat nyttedyr i de planter, der indgår i afprøvningen som efter behov vandes ved hjælp af enten drypvanding eller sprinklere. Resultatet vil blive omtalt senere i en artikel og i løbet af sommeren arrangeres en planteskolevandring, som får fokus på biologisk bekæmpelse. n 19

21 Ib Elmer har styr på vand og gødning i akvarieplantegartneriet Tropica i Egå. Mobilborde, klimacomputer, fjernvarmeanlæg og Ib Elmer var oplagte elementer til genbrug, da Tagkær Gartneri i Egå den 1. maj 2007 genopstod som Tropica. I dag er der omkring 350 forskellige akvarieplanter på gartneriets produktionsplan Fra Tagkær til Tropica TEKST OG FOTO: LOTTE BJARKE Tidligere gartneriejer Ib Elmer har fået en ny kasket. Man fristes til at sige, at han er blevet blæksprutte i vandplantegartneriet. Hans tidligere gartneri er blevet gennemgribende ombygget og skræddersyet til en ganske anderledes produktion end før. Men selv om planterne og produktionsformen er anderledes, er fx gødningsog fjernvarmeanlægget, som Ib Elmer kender ud og ind, stadig de samme. - Jeg plejer at sige, at jeg laver alt det, de andre ikke gider eller ikke kan finde 20 ud af. Derfor er det faktisk ikke som at komme i en ny verden. Jeg har ikke en pind med produktionen at gøre men arbejder udelukkende i teknikafdelingen, forklarer Ib Elmer, der ikke kan skjule sin fascination af den nye planteverden, han nu servicerer med vand, gødning og passende temperaturer. Vandplanter oven vande Man behøver hverken snorkel eller dykkermaske for at arbejde i akvarieplantegartneriet. Næsten alle planterne dyrkes i 5 cm grodan-klodser i netpotter, der på ganske normal vis står på mobilbordene i gartneriet. - De fleste vandplanter har to stadier. Et overvandsstadie og et undervandsstadie. På den måde er de tilpasset stigende og faldende vandstand på deres naturlige voksesteder. Vi dyrker planterne i overvandsstadiet, der er nemmest at håndtere i produktion og pakkeri. Ude hos forbrugerne, kan planterne så plantes i akvariet, hvor undervandsstadiet indtræder med nyvækst tilpasset vækstbetingelserne un- 40 års jubilæum Tropica, der blev grundlagt af Holger Windeløv, kan fejre 40 års jubilæum til september. Virksomheden ejes i dag af investeringsselskaber JPS Clemens A/S. Lars Green er direktør og Kurt Sandvad produktionschef. Tropica har i alt 35 entusiastiske medarbejdere, hvoraf de 25 er beskæftiget i produktionen. Besøg Tropicas flotte hjemmeside på

22 der vand, forklarer Kurt Sandvad, der er produktionschef hos Tropica. Tropica arbejder med både vævsformering, frøformering og stiklingeformering af vandplanterne internt og køber også småplanter fra en række andre laboratorier rundt om i verden. Desuden suppleres sortimentet med færdigvarer fra andre producenter, for virksomheden er totalleverandør til markedet for akvarieplanter. Højsæson i december Den store bredde i sortimentet gør produktionsplanen til noget af et puslespil at få til at gå op. Fire gødningsanlæg med recirkulerende gødningsvand betjener de enkelte afdelinger med spændende navne som Undervandsafdeling, Mosafdeling og Forsøgshus. Planterne har typisk tropisk herkomst, så der er altid mindst 21 grader i gartneriet. Der er altså med ganske få undtagelser tale om planter til indendørs brug i akvarier. - I princippet er sæsonerne vendt helt på hovedet her i gartneriet. Når folk er blevet trætte af terrasseplanterne efter en lang sommer, vokser interessen for akvarieplanter på ny. Så vi har højsæson i december og januar, siger Ib Elmer, der også sørger for at vækstbetingelserne i Tropicas plantehotel er optimale. - Fredag morgen begynder pakningen, og de færdigpakkede planter placeres i plantehotellet. Når det er fyldt helt op, plukkes der fra hotellet, og de enkelte ordrer pakkes efter kundens ønske, forklarer Ib Elmer. butikken, hvilket har øget behovet for at kunne tilbyde flere produktlinjer fra det absolutte luksusprodukt til den billigere vare til fx kædebutikker. En stadig større del af salget sker på fremadrettede kontrakter. - Et eksempel på en ægte luksusvare er vandplanter, der er plantet på fx en kroget rod af hårdt træ fra Thailand eller i en lava blok fra Island. Produkter, der er lige til at placere i akvariet med øjeblikkelig dekorativ effekt, fortæller Ib Elmer. slipper igennem nåleøjet og får plads i Tropicas katalog. Hvert andet år deltager Tropica på verdensudstillingen i Nürnberg, hvor hele verdens akvarieentusiaster mødes. Til lejligheden tilplantes gigantiske akvarier med masser af planter af en professionel engelsk aquadekoratør, der kan skabe fantastiske undervands landskaber, der præsenterer Tropicas produkter på fornemste vis. n Produktudvikling prioriteres højt Produktudvikling er en vigtig aktivitet hos Tropica. Potentielle nye planter testes omhyggeligt i forsøgsafdelingen, hvor akvarierne står skulder ved skulder fyldt med spændende planter. Flere hundrede planter er en tur igennem Forsøgshuset hvert år, men kun to eller tre Ib Elmer står for at holde styr på Tropicas frodige moderplanter. Hundredevis af planter testes hvert år i Forsøgshuset, men de færreste slipper gennem nåleøjet til produktkataloget. Stærkt brand Tropica betjener kunder over hele verden, og som brand er navnet Tropica kendt og respekteret overalt. Konkurrenterne er få og findes primært i Tyskland og Holland. - Tidligere har navnet Tropica faktisk solgt planterne af sig selv. Sådan er det ikke helt længere. Virksomheden mærker konkurrencen og må agere efter det. Derfor er såvel sortiment som produktion blevet tilpasset til markedet, ligesom det er lykkedes at opdyrke nye kundegrupper, siger Ib Elmer. Dermed betjener Tropica ikke alene hele verden men også alle butikssegmenter fra specialforretningen til kæde- Pakning er en arbejdstung proces i gartneriet. 21

23 Om sommeren tager det kun få uger at producere en salgsklar vandhyacint fra småplanten, fortæller gartneriejer John Hoogendorn, De Plomp bv. Man kan diskutere, om det hollandske vandplantegartneri De Plomp bv tilhører gartnerierhvervet eller emballageindustrien. Op mod halvdelen af salgsproduktets pris skyldes pakning og emballage Vandplanter, pap og plastic TEKST OG FOTO: LOTTE BJARKE Gennem de seneste 30 år har gartneriet De Plomp bv i Delfgauw, Holland specialiseret sig i at producere vandplanter til havedamme og lignende. Men den stærkt specialiserede produktion er ikke gartneriets eneste speciale. Et krævende kundesegment bestående af fx havecentre, super- og byggemarkeder har betydet, at gartneriet har lagt et stort arbejde og en ditto investering i at udvikle og optimere emballage løsninger, der gør det muligt at eksponere vandplanterne så lækkert, 22 at de appellerer til kunderne i butikkerne. Det vil sige indbydende, nemme at gå til og lige til at hanke op i. - Som producent er det eneste, du kan gøre, at gøre dit produkt interessant for forbrugeren. Det kræver at produktet er unikt, og at du kan formidle dit budskab i butikken på under syv sekunder, pointerer gartneriejer John Hoogendoorn. Gartneri med fotostudie De Plomp bv har gennem årene betjent sig af en række forskellige reklamebureauer og emballageproducenter. Men resultatet blev aldrig præcist, som John Hoogendoorn kunne ønske sig. - De havde alle deres ide om, hvordan planter skulle fotograferes. Men den eneste forskel på vores og andres produkter var efterhånden farven på etiketten. Derfor besluttede vi at etablere vores eget fotostudie og at designe etiketter og emballager selv. Vi ville selv kontrollere vores budskab til forbrugerne, understreger John Hoogendorn, der kan præsentere et stort udvalg af skilte, etiketter og så videre designet til forskellige samarbejdspartnere i detailleddet. En vigtig faktor på etiketterne er dyrkningsanvisninger og inspirationsfotos, der gør produktet nemt at anvende for forbrugerne. Vandplanterne fra De Plomp bv sælges typisk i selvbetjeningsbutikker, hvor forbrugerne skal føle sig trygge ved at tage produktet med hjem, også uden at ekspedienten har hjulpet til. Det skvulpefri bæger Konceptudvikling er en stor aktivitet i gartneriet, hvor alene emballagedesign har trukket store veksler på likviditeten. - Det er dyrt, rigtigt dyrt, at udvikle emballage og få fremstillet de forme, der ligger til grund for fremtidig produktion. Vi har satset, og det har heldigvis været pengene værd, siger John Hoogendorn, der nu råder over 11 forme til patenterede emballageløsninger til vandplanterne. Fx det skvulpefri bæger, hvor vandplante med vand og det hele kan transporteres og præsenteres, uden at vandet skulper ud. Selv om bægeret er åbent for oven, fordi planten behøver det, kan det vendes på hovedet, uden at vandet løber ud.

24 - Vi arbejder meget med konceptudvikling til butikspræsentationen og har fx stor succes med produktpræsentation i flere lag, der gør det muligt at eksponere et stort sortiment på begrænset plads, fortæller John Hoogendorn. Et sortiment kan fx omfatte flydeplanter, sumpplanter, iltgenererende planter og åkander. mineral, der er helt sterilt. Og at oprindelsen ikke er europæisk. Det giver ham samtidig det salgsargument, at fx supermarkeder undgår at få jord i butikken. Stort set alt vand i produktionen er regnvand, der renses og recirkuleres. Gartneriet oplever få problemer med sygdomme og skadedyr og er meget varsom med at anvende kemi, da det kan give skader på fisk i slutkundens havedam. Virksomhedens er MPS-A certificeret. n Hemmeligt voksemedie % af produktionen svarende til op mod 3 mio planter afsættes i Europa, men De Plomp bv er også på markedet i fx USA og Japan, hvorfra resten af omsætningen hidrører. Samtidig har gartneriet produktion i fx Kina og Sydafrika. Det stiller store krav til hygiejnen, og derfor er jord bandlyst i produktionen. I stedet produceres planterne i et særligt medie, der er omgæret af meget hemmelighedskræmmeri. John Hoogendorn vil dog oplyse, at det består af et naturligt Det skvulpefri bæger gør det muligt at præsentere vandplanter i inspirerende salgskoncepter i selvbetjeningsbutikker. 23

25 Stemmetællerne måtte på arbejde mange gange i løbet af den seks timer lange generalforsamling. TEKST OG FOTO: LOTTE BJARKE Bølgerne gik højt, da Grønttorvet i København mandag den 22. marts afholdt generalforsamling i Idrættens Hus i Brøndby. Medlemmerne kunne se tilbage på det, direktør Torben Flinch i sin beretning kaldte skuffelsernes og udfordringernes år, og det gav anledning til mange kritiske røster. Kuldsejlede planer for salget af Grønttorvets grund i Valby og de alvorlige følger heraf blev det altoverskyggende emne for generalforsamlingen, der strakte sig over seks timer. Undervejs blev der adskillige gange udtrykt mistillid til den siddende bestyrelse, ja selv dirigenten, advokat Ulrik Jacobsen måtte udskrive valg til sin egen post, som han dog blev genvalgt til. Som generalforsamlingen skred frem, og bestyrelsen foruden beretning og årsregnskab havde fremlagt resultatet af sit 24 Maraton i Idrættens Hus En ekstraordinær generalforsamling venter medlemmerne af Grønttorvet i København. Men først skal bestyrelsen på arbejde, så der kan fremlægges en målrettet strategi for fremtiden analysearbejde for alternative strategier for fremtiden, vedtog generalforsamlingen at lade bestyrelsen arbejde videre frem mod at definere en konkret strategi for torvets fremtid. En strategi, der skal lægges ud til medlemmernes bedømmelse på en ekstraordinær generalforsamling. Trods den meget kritik af den siddende bestyrelse var der kun opstillet en ny kan- didat til de i alt fire bestyrelsesposter, der var på valg. Karin Holst, Mette Klarskov og Henrik E. Jensen opnåede genvalg, mens Martin Nielsen måtte vige pladsen for John Olsen. Ændrede forudsætninger Bestyrelsens beretning var delt i to afdelinger. Formand Mogens Illum var først på podiet. - Krisen betyder, at mange virksomheder tænker grundigere over fremtiden i øjeblikket, men i den situation drejer det sig i høj grad om at optimere sin logistik og finde nye samarbejdspartnere, der kan styrke ens forretningsgrundlag. Det er derfor, Grønttorvet siden foråret 2006 har været fokuseret på at etablere det nye torv og sælge anlægget i Valby, sådan som medlemmerne vedtog i 2007, sagde Mogens Illum, og føjede til at for

26 udsætningerne for den beslutning imidlertid blev ændret væsentligt i 2009, idet det viste sig, at det ikke var muligt for Københavns Borgerepræsentation at få vedtaget den nye lokalplan for Valbyanlægget i Det var en af betingelserne for, at CVM Development ApS ville købe Grønttorvet København A/S. Dermed bortfaldt den betingede salgsaftale med CVM Development ApS i juli Det vigtige var herefter at sikre værdien af de investeringer, der var foretaget siden 2006, hvor vi begyndte processen. Det lykkedes ved, at vi overtog rettighederne til byplanen for Valbygrunden og gennemførte et målrettet arbejde, der er resulteret i vedtagelsen af en kommuneplan og en fortsættelse af arbejdet med at få etableret den værdiskabende lokalplan. Desuden færdiggjorde vi projekteringen af Copenhagen Markets, der nu ligger klar til, at vi kan få en byggetilladelse i Høje Taastrup, fremhævede Mogens Illum, der opfordrede medlemmerne til at stå sammen om at vælge en hovedstrategi at arbejde frem efter. Utilfredsstillende resultat I sin del af bestyrelsens beretning og i den efterfølgende fremlæggelse af årsrapporten for Grønttorvet København, lagde direktør Torben Flinch ikke skjul på, at årets resultat er utilfredsstillende. - Bortfaldet af aftalen om salg af Grønttorvet til CVM Development ApS har ført til, at vi nu har tilpasset Grønttorvets omkostninger, daglige drift, priser og udviklingsaktiviteter til situationen, og at vi stadig er på jagt efter forbedringer af økonomien. Og vi kan glæde os over, at Grønttorvet stadig stort set er fuldt udlejet med en udlejningsprocent på 96 for erhvervslejemålene i randbebyggelsen og 100 % i torvehalen, sagde Torben Flinch. Koncernens omsætning er steget til 50,2 mio kr, men resultatet for 2009 er et underskud på 7,3 mio kr efter skat. - Resultatet er ikke tilfredsstillende men forventet og skyldes primært finansieringsomkostniner på 14,5 mio kr, hvoraf de 7,4 mio kr er i forbindelse med grundkøb og projektering i Taastrup og rådgiverhonorarer i forbindelse med udvikling af vores grund i Valby, sagde Torben Flinch. Fem cases og et forslag Efter fremlæggelse og diskussion af de historiske facts kom fremtiden til debat under dagsordenens punkt 5. Her fremlagde Brian Mollerup på bestyrelsens vegne fem cases, der hver for sig kunne pege en vej ind i fremtiden. Case 1: Tre års horisont. Copenhagen Markets udvikles med ekstern investor. Valby sælges til dagspris. Flytning om tre år. Case 2: Fem års horisont. Udvikling af Copenhagen Markets på grund i Taastrup. Salg på sigt af grund i Valby. Case 3: Afvikling af grund i Taastrup. Fortsat drift på grund i Valby. Case 4: Afvikling af grund i Taastrup. Afvikling om fem år af grund i Valby. Case 5: Salg af grunde i Taastrup og Valby. To års afvikling Forud for generalforsamlingen havde Robert Dumong fremsendt et forslag med følgende ordlyd: Grønttorvet søger kontakt med entreprenør eller investor, som vil bygge det nødvendige marked i Taastrup med et areal, som er tilstrækkeligt til den kreds af firmaer, som har meldt sig som kommende aktører her + 10 %. Som betaling gives anlægget i Valby. Et forslag, der lå så tæt op af et par af de opstillede cases, at det naturligt vil blive behandlet i de videre drøftelser, og derfor blev trukket tilbage af Robert Dumong. Fremlæggelsen af de fem cases gav anledning til en debat fyldt med input til bestyrelsens fortsatte arbejde. Formanden konkluderede på den baggrund, at bestyrelsen vil arbejde videre for forslaget i case 2 med respekt for de holdninger, der blev tilkendegivet på generalforsamlingen, og herunder afsøge de økonomiske muligheder i case 4. - Det skal understreges, at de endelige planer for, hvordan der skal rykkes frem, vil blive forelagt medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling, sagde Mogens Illum. For at afhjælpe den trængte økonomi har Grønttorvet blandt andet stoppet alle anlægsinvesteringer i Taastrup og samtidig fastholdt vedligeholdelsesomkostninger i Valby på et absolut minimum. - Vores prognose for Grønttorvets økonomi på den korte bane afhænger af udlejningssituationen, behovet for reparationer og hvor mange ressourcer, det bliver nødvendigt at anvende på vores strategi for fremtiden. En ting er dog sikker, og det er, at vi ikke får fornuftig balance i økonomien, før vi på den ene eller anden måde får reduceret vores gæld ved tilførsel af kapital gennem samarbejde med en investor eller frasalg af noget af vores faste ejendom, sagde Torben Flinch. n Formand Mogens Illum og direktør Torben Flinch fremlagde hver deres del af bestyrelsens beretning for 2009 og måtte efterfølgende svare på mange spørgsmål fra medlemmerne. 25

27 Af: Ole Bærenholdt-Jensen, GartneriRådgivningen Styr fotosyntesen Spar kroner Regnestykket ovenfor kunne gælde for et gartneri på m2, der forventer at spare 15 % ved at køre med højere grad af dynamisk klimastyring. Risikoen kunne bestå i, om klima/fugt forhold ændres, så planten svækkes, om produktionstiden ændres, og sidst men ikke mindst, om plantekvaliteten påvirkes, på grund af en for lille fotosyntese. Denne artikel handler om fotosyntese mere præcist kulturspecifik fotosynteseberegning. Spar kr ved at ændre klimacomputerens sætpunkter. De fleste ved det godt: Der kan tjenes mange penge ved klimacomputeren. Men jo større ændringer, jo større risiko Kulturspecifik fotosynteseberegning Nogle kulturer reagerer fotosyntesemæssigt meget på ændringer i CO2-koncentrationen, mens andre reagerer mere på temperaturen. Lyset har selvsagt også indflydelse. Kendskab til den enkelte kulturs specifikke reaktionsmønster giver mulighed for at vælge den mest energieffektive og den billigste metode. Idéen i arbejdet med dette var, at såfremt gartneriet har fået udført en fotosyntesemåling på kulturen, kan denne blive udgangspunkt for mere korrekt beregning af energi-optimal indstilling af væksthusklimaet. Når et energiforbrugs simuleringsprogram på denne måde kan blive indstillet efter kulturen, giver det et resultat, der med større sikkerhed kan underbygge energibesparelserne og effekten på planteproduktionen i dette tilfælde, hvor meget fotosyntese vi kan forvente i forhold til de nye indstillinger. Der har i adskillige år været fokus på fotosynteseoptimering som et mål i klimastyringen. I Intelligrowforsøgene var resultaterne, at der som hovedregel kunne spares mellem 10 % og 30 % energi med samme eller højere fotosyntese. Ud fra disse resultater (og mange efterfølgende beregninger) er en forventet besparelse på kr. / 15 % som nævnt i overskriften ikke urealistisk. tosynteseoptimering, med samtidig middeltemperaturstyring. I adskillige, senere danske projekter, har det været (og er det) fotosynteseproduktionen, der bruges som målepunkt for den klimastyring, der arbejdes med i de enkelte projekter. I alle projekterne har der været anvendt en generel formel for fotosyntese, hvilket er en logisk måde at gøre det på, idet den kemiske fotosynteseproces er den samme for alle plantearter. Men det betyder dog ikke nødvendigvis, at der kan komme lige meget ud af det. Processen er enklest ved C3 og C4 planter, og mere kompliceret at beregne ved CAM planter, der optager og binder CO2 om natten, og bruger det den følgende dag til fotosyntese, når der er lys. Men også for C3 planter konstateres der forskel. Lysoptagelsen kan variere på grund af forskel i antal lag af blade, blad- Planter reagerer forskelligt Udbyttet af fotosyntesen blev i forsøgene blandt andet fastslået ved måling af tørstof, som ved mange af forsøgene var på samme niveau eller (som oftest) højere, ved klimastyring med 80 % eller 90 % fo26 vinkling, bladfarve, bladoverflade og evt. behåring. Den aktuelle bladtemperatur, som fotosyntesen foregår under, kan afvige meget fra den omgivende lufttemperatur, også afhængig af fysiske forskelle mellem plantearterne. Endelig vil optagelsen af CO2 følge antallet af spalteåbninger, men åbningsgrad og eventuelt lukning af spalteåbninger vil også kunne begrænse optagelsen. Fotosyntese-målinger er udgangspunktet. Den generelle formel for fotosyntese modellerer C3-planter og indeholder en generel indstilling af alle disse forhold, der påvirker processen, således at resultatet gælder gennemsnitligt. Det vil være særlig interessant for gartnerier at kunne benytte fotosynteseproduktionen som (et af) målene for klimastyringen, hvis det blev muligt at indstille fotosynteseformlen kulturspecifikt. Vi har forsøgt at angribe problematikken på en relativt enkel måde, ved blot at sætte fokus på det fotosynteseniveau, der opnås ved målinger ved givne lys-, temperatur- og CO2-niveauer. Dermed kunne vi måske nøjes med indstilling af to-tre korrektionsfaktorer, med hvilke den generelle formel til beregning korrigeres, således at målinger og beregninger stemmer bedst muligt overens. Med denne metode vil man kunne indstille formlen direkte ud fra målinger Projektet bag artiklen Vi satte i 2009 fokus på sammenhængen mellem væksthusklima og produktion i to delprojekter under fællestitlen Energieffektivisering med fokus på enkeltkulturer og ny teknologi. Projekterne blev støttet af GAU-midler. Titlerne på de to delprojekter var: - Fotosyntese på enkeltkulturniveau, med fokus på at minimere energiforbrug - Afdækning af grænser for klima for kulturer med fokus på gennemsnitstemperatur og temperatursum. Vi forventer, at vi i fremtiden i højere og højere grad skal tænke i alternative løsninger til energibesparelse. Vi skal ikke bare tænke i tekniske løsninger men gå dybere ind i de plantedyrkningsmæssige sider af sagen med afsøgning af grænserne for de enkelte kulturer og eventuelle nye dyrkningsmetoder. Det var baggrunden for dette projekt. I denne artikel beskrives førstnævnte delprojekt.

28 foretaget med det såkaldte Ciras udstyr, som anvendes i rådgivningen og forskningen, og metoden er derfor umiddelbart praktisk anvendelig, hvis den viser sig at stemme tilstrækkelig godt overens beregnet og realiseret. Flere faktorer Der blev valgt at arbejde med flere faktorer: Først og fremmest en faktor for gennemsnitligt overall fotosyntese niveau målt / teoretisk. Ved tidligere rapporter er faktor for realiseret (måling) i forhold til teoretisk beregnet til at være omkring 0,2-0,25 for 2-3 undersøgte kulturer. Men ud over dette har vi korrigeret for forholdet mellem fotosyntese og hver af følgende tre ting: lys, temperatur og CO2, for at finde den kurveform på sammenhængen, der ligner den tilsvarende målte fotosyntese bedst. Der blev indhentet realiserede fotosynteseværdier fra tre fotosyntese rapporter, for kulturerne Exacum, Aster og Argyranthemum. Tilsvarende beregnede værdier for fotosyntese ved samme niveauer for lys, CO2 og temperatur, blev sammenstillet med de målte resultater. Herefter blev der arbejdet faktorkorrektion, beregnede fotosyntese værdier (kurver) til at stemme så godt overens som muligt med de målte. I figur 1-3 ses resultatet af korrektionsforløbet ved Exacum beregninger i forhold til målinger, i diagramform. Metoden brugbar i praksis Konklusionen på arbejdet viser, at det er muligt at benytte den generelle fotosynteseformel til praktisk anvendelse, ved at korrigere (kalibrere) beregningerne efter målte værdier ved hjælp af faktorer. Dermed kan vi med større sikkerhed beregne og således fastholde det nødvendige fotosynteseniveau, så plantekvaliteten ikke påvirkes negativt, når vi skal finde kr i energibesparelse. Det var i oplægget til projektet yderligere beskrevet, at vi ønskede at implementere denne metode til kulturspecifik tilpasning af fotosynteseberegningerne i GartneriRådgivningens Klimasimuleringsprogram, for at kunne foretage mere korrekt fotosyntese simulering. Dette er gjort som afslutning af arbejdet i projektet, og vil blive anvendt i den fremtidige rådgivning. Læs hele rapporten fra projektet på under projekter, GAU-projekter n Figur 1. Målt fotosyntese ved 650 ppm CO2, resultater fra rapport, Exacum klubben (Ciras udstyr). Ved høje lysniveauer ses en fordobling af fotosyntesen, ved øgning af temperatur fra 18 til 24 grader. X-aksen viser fire lysniveauer mellem 50 og 800 micromol/m2-sek., mens y-aksen viser fotosyntesen, i micromol/m2-sek. CO2 Figur 2. Beregnet fotosyntese ved 650 ppm CO2, UDEN korrigering med faktorer. Akse-enheder som figur 1. Denne beregning uden indstilling af faktorer passer dårligt med den målte, som ses i figur 1. Figur 3. Ny beregnet fotosyntese ved 650 ppm CO2, korrigeret med faktorer, således at det matcher målte værdier (figur 1) ved en række niveauer af lys, temperatur og CO2 bedst muligt. Akse-enheder som figur 1. Nu er der meget bedre overensstemmelse mellem målte og beregnede værdier. Flere veje til fotosyntese - C3 planter. Optager CO2 om dagen, hvor CO2 omdannes til 3-phosphoglycerate (der har 3 Kulstofatomer, C 3), der indgår direkte i fotosyntese-processen. C3 er den mest normale fotosyntese, der findes hos de fleste planter. - C4 planter. Optager og binder CO2 som Oxalsyre (der har 4 Kulstofatomer, C4), som i næste trin frigør CO2 i opkoncentreret form, tilgængelig for fotosynte seprocessen. C4 findes især hos planter, der trives under forhold med varme og meget høje lysintensiteter. - CAM planter. CAM står for Stenurt-familiens syrestofskifte og er en videreud vikling af C4. CAM planter er sukkulenter, der åbner spalteåbningerne om nat ten, hvor de optager CO2, som lagres i de tykke blade til næste dag til foto syn-teseprocessen, der kun kan køre når der er lys (energi). CAM planter begrænser på denne måde fordampning meget. Der findes også planter, der kan anvende mere end en proces, og som sådan er en mellemting mellem typerne. 27

29 Brancheaftalen nye afgifter på CO2 og el til vækstlys Den 1. januar 2010 trådte den nye CO2 lov i kraft med et års forsinkelse. Grundet den forsinkede ikrafttrædelse forhandlede Dansk Gartneri sig frem til en Brancheaftale, hvor der var taget hensyn til den nye lov AF: JAN KRONMANN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN, JAK@LANDSCENTRET.DK Den nye lov betyder som bekendt, at refusion af CO2 afgifter på 13/18 og tilskud på 11/45 for deltagere i Brancheaftalen blev afløst af et bundfradrag. Uheldigvis var loven allerede vedtaget i 2008 men kunne ikke sættes i kraft, før EU havde godkendt den. Det betyder, at gartnerier, der havde udvidet virksomheden og dermed energiforbruget i 2008 og 2009, ikke har bundfradrag for udvidelsen. For gartnerier med Brancheaftale betyder ændringen, at tilskuddet på 11/45 af CO2 afgiften bortfalder for alle fossile brændsler. CO2 afgift på el ændres lidt, men fortsætter under et nyt navn Energispareafgift. Energistyrelsen har derfor opsagt den del af Brancheaftalen, der vedrører varme, men ikke el til vækstlys. Gartnerier med et forbrug over kwh/år til vækstlys (tung proces) kan med fordel fortsætte aftalen og få et tilskud på 2,3 øre/kwh. Energiforbruget falder Aftalen med Energistyrelsen for året 2009 er nu slut, og vi er i gang med at skrive årsrapport til Energistyrelsen. Statistikken er færdig, og vi kan se, at energiforbruget er faldet støt de seneste år. Samlet for de deltagende virksomheder findes en ganske stor besparelse i energiforbruget. Kedeligt nok er antallet af virksomheder stadig faldende og er nu nede på 132, som alle har været med siden 2006 eller tidligere. For at analysere, hvorledes energiforbruget for virksomhederne, der deltager i Brancheaftalen mellem Energistyrelsen og Dansk Gartneri udvikler sig, kan der vælges mellem flere metoder. Vi har her valgt at se på et samlet index for virksomhederne, et energiindex. Et index er en slags nøgletal hvor det er muligt at sammenligne virksomheder, der har forskellig størrelse og produktion. Varmeindex og lysindex Det her anvendte index er sammensat af to delindex, varmeindex og lysindex. Lysforbruget er taget med, fordi der en sammenhæng mellem varmeforbrug og lysforbrug. Øges lysmængden falder varmeforbruget i perioden november til februar tilsvarende. Set over hele året medgår % af den elektricitet, der anvendes til lys, som erstatning for anden varmeforsyning. Energiindexet beregnes derfor som summen af årligt energiforbrug i MWh/m² og cirka 80 % af lysforbruget i MWh/m². (på skema 2.1 i håndbogen kan fordelingen ses) I relation til Brancheaftalen er det forskellen mellem gennemsnittet af årene og året 2009, der er interessant. Målsætningen her er besparelse på varme og lys. Ved at sammenholde ukorrigeret energiindex med ukorrigeret energiindex 2009 kan det ses, om der fremkommer en overordnet besparelse. Tjek dit energiindex Da det er ukorrigerede tal, der sammenlignes, skal forskellen i klimaet mellem sammenligningsårene og 2009 lige medtages i vurderingen. Ser man på den gennemsnitlige udetemperatur for , var den 9,13 C, og i 2009 var den 8,66 C. Anvendes derimod korrigerede tal er den gennemsnitlige besparelse på 0,12 MWh/m². Kun en lille besparelse var at vente, men den er større, end udetemperaturforskellen antyder. Statikken viser, at det gennemsnitlige korrigerede energiforbrug sammen med det korrigerede energiforbrug for 2009 giver en besparelse på 10,7 % (inkl. el til lys). Desuden viser statikken, at der er et faldende energiforbrug og faldende elforbrug til lys. På vores hjemmeside eller gennem nedenstående link kan de enkelte gartnerier se, hvorledes deres energiindex ligger i forhold til de øvrige gartnerier og den røde linie: Der logges på som sædvanlig med gartner ID og Energistyrelsen journalnummer. n Figuren viser forskellen i energiindex som forskellen i middel for årene og Er forskellen positiv, viser det et merforbrug og er forskellen negativ, viser det en besparelse. Det samlede energiindex viser en gennemsnitlig besparelse på 0,03 MWh/m², som er den røde linie på figuren. 28

30 ENA møde i Portugal 2009 Fælles hjemmeside strument for alle, der er interesserede i europæiske planteskoleforhold. Endvidere ønsker man at promovere den fælles plantestandard, der definerer minimumkrav til plantekvalitet i hele Europa, ved at den nu kan læses eller downloades via hjemmesiden, og understøtte handel med planteskoleplanter imellem de forskellige lande. Enkelte lande herunder Danmark har lavet modificerede nationale versioner af denne standard. På hjemmesiden kan man indtil videre finde plantestandarden, pressemeddelelser og links til de nationale organisationers hjemmesider. Men der findes også en beskrivelse af organisationen og de emner, der har været arbejdet med i de senere år. Det gælder blandt andet den fælles plantenavneliste, produktkodelisten, EU s emballagedirektiv, plantesundheds problemer, miljøforhold, moms på planter, EU s betalingsrettigheder, markedsrapporter for Ungarn, Polen og Tjekkiet, pilotprojekt om uddannelse og drøftelser om indspil til EU s arbejde på at reformere plantesundhedsdirektivet. Endelig er man i gang med at oprette et mødested for elever og andre, der gerne vil lære nyt ved at få arbejde i en begrænset periode i en planteskole i et andet land. n for europæiske planteskole Ved at etablere sit eget forum kunne man øge planteskolesektorens indflydelse i EU blandt andet ved at samarbejde med landbrugets fælles organisation CopaCogeca. Tyskland, Holland, Frankrig, England og Belgien var med fra starena er fællesorganisationen for ten i 1991 og siden er antalde enkelte nationale planteden let af medlemmer øget til skole producentorganisafælles euroi 2010 at være 15 lande. tioner. Danmark repræpæiske planteskolandene betaler konsenteres således af tingent afhængig af Dansk Planteskoleleorganisation ENA ejerforening (DPF). samlede om(european Nurserystock deres sætning. ENA blev dannet Association) har oprettet med udgangspunkt i behovet for en hjemmeside på adressen Større synlighed Med oprettelsen et tættere fagligt af hjemmesiden og erhvervspolitisk samarbejde på det w w w. e n a p l a n t s. suripæiske niveau eu ønsker man at med en intension skabe større synligom at styrke erhverhed omkring arbejdet vets økonomi og udi ENA og håber, at den vikling. bliver et brugbart in TEKST: BENT LEONHARD, GARTNERI RÅDGIVNINGEN, BNL@LANDSCENTRET.DK FOTO: BENT LEONHARD OG LOTTE BJARKE Permanent sekretær På sommermødet 2010 der afholdes juli i Krakow i Polen overgår ENA til at have en permanent sekretær (mr. David Brown fra HTA i England), medens formandskabet fortsætter med at skifte hvert andet år. Spanien overtager formandskabet fra Belgien. 29

31 Bent Leonhard Planteavlskonsulent Planteskolekulturer, Ukrudtsbekæmpelse, plantebeskyttelse, formering træfrø. Telefon: Mobil: Richard de Visser Økologikonsulent Økologi, omlægning, gødskning af økologiske afgrøder Telefon Mobil: Malgorzata Kepler Planteavlskonsulent Plantepatologi, potteplanter og planteskolekulturer, plantebeskyttelse, dyrkningsmedier, vand. Telefon: Mobil: Jens Jørgensen Virksomhedskonsulent Strategi og ledelsesudvikling Personale og økonomistyring produktionsplanlægning, Økonomi Telefon: Mobil: Mona H. Christensen Virksomhedskonsulent Tilskudsordninger, hjemmesider, IT Telefon: Mobil: Leif Markvart Planteavlskonsulent Plantebeskyttelse, formering potteplanter, væksthusklima, jord, vand og næring, kvalitetsstyring Telefon: Mobil: Ole Bærenholdt Jensen Virksomhedskonsulent Produktionsplanlægning, ITkurser, væksthusklima og energi. Telefon: Mobil: Thomas Skovgaard Lund Rådgivningsleder Planteavlskonsulent Speciale: Forædling og produktudvikling Telefon: Mobil: Marianne Jepsen Planteavlskonsulent Potteplanter og planteskolekulturer, plantebeskyttelse, dyrkningsmedier, jordprøver Telefon: Mobil: Anne Krogh Larsen Planteavlskonsulent Potteplanter, gødning, Plantebeskyttelse, vækstregulering. Telefon: Mobil: Dorrit Andersen Planteavlskonsulent Væksthusområdet og internationalisering Telefon: Mobil: Jan Kronmann Teknisk konsulent Tekniske installationer, projektering af væksthuse og kølerum, byggetilsyn, energiledelse og energibesparelser. Telefon: Mobil: Hvidkærvej Odense SV Telefon Telefax

32 Få tripsene under kontrol i småplanterne Varmtvandsbehandlinger af stiklinger Ved levering kan småplanter, der synes fri for trips, sagtens være befængt med æg og larver af trips. Larver og æg af trips er vanskelige at opdage, især når planterne står tæt i formeringsbakken, og samtidig kan det være svært at opdage de sølvfarvede nekrotiske Anne Krogh pletter, der er symptom på tripsangreb. Men Larsen, netop i bakkerne kan tripsangrebet udvikle Planteavlssig i ubemærkethed, og først opdages efter konsulent potning. Det er derfor en god idé at bruge blå fangplader i kontrollen af trips. Fangpladerne sættes op i småplanterne, så hurtigt som muligt. Derudover kan der udsættes Hypoasisrovmider og tripsrovmider i småplanterne allerede ved modtagelse eller lige efter potning. Planter som blandt andet Verbena, Dahlia, Impatiens Ny Guinea, Bacopa, Brachyscome og Ageratum er ofte vært for tripsangreb. GartneriRådgivningen deltager fortsat i Aarhus Universitets (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet) projekt vedrørende varmtvandsbehandling af hårde stiklinger. Projektet bliver nu også støttet via Innovationsloven, og derfor er aktiviteterne i væsentligt udvidet. Udover en bedre rodning af Thomas Skovgaard Lund, behandlede stiklinger, vil vi nu også undersøge, om der er effekt på sygdomme/skaderådgivningsdyr. leder På nuværende tidspunkt ser det ud til, at varmtvandsbehandlingerne nedsætter problemer med spindemider, og svampesygdomme efterfølgende. Vores plantepatologiske laboratorium vil lave undersøgelserne ved at tælle skadedyr samt kontrollere for svampesygdomme. Salg af energibesparelse Det er ikke kun gardiner, isolering og anden hardware -investering, der kan sælges til net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie. Det er ganske vist enklest at beregne og dokumentere energibesparelsen på håndgribelige investeole ringer, og denne type investeringer kommer Bærenholdtnok ofte forrest i køen, da de er lettest at Jensen, overskue. virksomhedsmen det betyder ikke, at det er umuligt konsulent (og heller ikke tvivlsomt ), at sælge og gennemføre energibesparelser, der også indeholder ændrede processer eller styring, evt. sammen med nødvendige investeringer. Der stilles de samme krav til beregninger og dokumentation, og rammerne er de samme: Besparelsen skal primært være af en type, der ikke umiddelbart vil blive realiseret uden tilskuddet (af finansielle eller risikomæssige årsager, eller på grund af (for) lang tilbagebetalingstid). Besparelsesaktiviteterne må ikke påbegyndes og realiseres, før der er lavet en kontrakt. Der kan ikke indgå nedgang i produktionen og nedrivning af huse og lignende, der ikke giver produktions-/energi mæssig valuta for besparelsen. Besparelsen skal kunne dokumenteres tilsvarende, som hardware investeringer skal. Specielt dokumentationen kan være sværere men bestemt ikke umulig. Det kræver blot en forudgående, præcis aftale med net- eller distributionsselskabet om, hvordan dokumentationen gennemføres i projektet. Har du en idé til en energibesparelse, der er lidt anderledes, så kontakt Bo Lillegård Johansen, Jan Kronmann eller undertegnede. Dispensation til Merpan 80 WG mod frugttrækræft Dispensationen til Merpan 80 WG (Captan) er givet på følgende betingelser: l Må kun anvendes mod frugttrækræft i æble- og pæretræer. l Må ikke anvendes nærmere end 40 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer, mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand. l Æble- og pæretræer må højst behandles fire gange inden for samme vækstsæson. Heraf må højst to behandlinger anvendes inden høst, dog ikke senere end 14 dage før begyndende høst. l Udsprøjtning må alene foretages af ejeren eller driftslederen af plantagen. l Må alene videresælges til erhvervsfrugtavlere, frugttræs producerende erhvervsplanteskoler samt til opformerings stationer og statens forsøgsstationer, som har indsendt bestillingsseddel til Grøn Plantebeskyttelse ApS. Dispensationen gælder i perioderne 1. maj 31. august og 1. september 31. december. Da der er tale om to perioder, skal der formentlig to ansøgninger/bestillingssedler til. Bestillingssedlerne vil være klar medio april. Forbud mod anvendelse af Applaud 40 Fra den 31. marts 2010 har der været forbud mod anvendelse af Applaud 40 på grund af manglende optagelse af aktivstoffet buprofezin på annex 1. Rester skal være bortskaffet inden den 1. juli Michael Nielsen, Grøn Plantebeskyttelse 31

33 Strukturudviklingen er baggrunden for, at to af Dansk Gartneris jyske kredse, den nordjyske Kreds 1 og den midtjyske Kreds 2, nu arbejder hen imod en fusion Kreds 1 og 2 arbejder hen imod fusion TEKST: FLEMMING NØR-PEDERSEN, DANSK GARTNERI, fnp@lf.dk Med baggrund i strukturudviklingen foreslog Mogens Lindvig, der er formand for Dansk Gartneri Kreds 1, på generalforsamlingen i kredsen, at kredsen skulle søge fusion med Kreds 2 med sidstnævnte kreds som den fortsættende. Baggrunden for Mogens Lindvigs forslag er, at bestyrelsen finder, at Kreds 1 har nået en størrelse, hvor den ikke længere havde nogen eksistensberettigelse. Men da der dog fortsat er 15 medlemmer i det nordjyske, foreslog Mogens Lindvig at lade dem indgå i den midtjyske kreds. Og medlemmerne tog godt imod forslaget. Alle fremmødte stemte for forslaget og bemyndigede bestyrelsen til at få det praktiske på plads senest ved udgangen af Der var herunder opbakning til at den resterende formue i Kreds 1 overføres til Kreds 2. Behov for ny vækst Formanden kom i bestyrelsens beretning om det forgangne år herudover ind på finanskrisen, der har påvirket eksportmulighederne til blandt andet Østeuropa negativt, på handelsmønstret (discountsektoren vinder markedsandele), og på Kreds 2 positiv Tanken om at fusionere de to jyske kredse var også til debat under punktet eventuelt på generalforsamlingen i Kreds 2, der blev afholdt den 27. februar. - Kredsens medlemmer var positive overfor ideen. Der skal ikke være gartnere, der ønsker medlemskab af en kreds, der pludselig står uden for. Opgaven bliver nu at finde frem til, hvordan en fusion rent praktisk kan lade sig gøre, siger Bent Juhl Jensen, der er formand for Dansk Gartneri Kreds 2, i en kommentar. 32 kredsens aktiviteter i det forgangne år (herunder gartnerivandringer og gå-hjemmøde med GLS-A om arbejdskraftens frie bevægelighed). Efter generalforsamlingen orienterede Flemming Nør-Pedersen fra Dansk Gartneri om aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål, herunder arbejdet med skatteomlægningen sidste vinter, aftalen om Grøn Vækst, omlægningen af pesticidaf- gifterne, samarbejdet med DLG-koncernen via GASA Group og Gasa Nordgrønt samt behovet for ny vækst i gartnerisektoren, hvis set-uppet omkring sektoren skal opretholdes. Flere medlemmer omtalte Gartner Tidende i rosende vendinger og fandt, at kvaliteten af bladet var steget efter indførelsen af 14-dages frekvens i udgivelsen. n

34 KOLDT OG GODT! hvem hvad hvor Rhodo 2010 I dagene maj forvandles byen Westerstede nær Oldenburg i det nordvestlige Tyskland til en gigantisk Rhododendron udstilling. Alverdens Rhododendron, der i naturen blomstrer fra sidst i april til midt i juni, kan her opleves i fuldt flor på en gang kvadratmeter midt i byen byder hvert fjerde år på det, der med rette må kaldes Europas største Rhododendron udstilling, hvor mere end 85 planteskoler fra Oldenburg-Ostfriesland går sammen om at slå et kæmpe slag for Rhododendron. Få en smagsprøve på der oven i købet findes med dansk tekst. Døgnvagt til faste kunder Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål Element-, køle,- og fryserum Butikskøleinventar Vandkølingsanlæg Varmegenvindingsanlæg Køle- og fryseunit lige klar til el-stik EDB-køling, aircondition, proceskøling Ventilationsanlæg Montering af mælkekøletanke/landbrug Kølerum til grøntsagsavlere Varmepumper Reparation, salg og service Autoriseret el- og kølefirma Herluflillevej 23 DK-4160 Herlufmagle post@jensen-koel.dk Målrettet annoncering Kontakt annoncekonsulent Bjarne Dyrehauge Tlf bjarne@mark-storm.dk Videncentret for landbrug Landscentret i Skejby, som GartneriRådgivningen er en del af, skifter pr. 20. april navn til Videncentret for landbrug. Virksomheden får samtidigt nyt logo og også ny adresse, idet Århus kommune har godkendt, at Udkærsvej skifter navn til Agro Food Park. Samarbejde om teknik GartneriRådgivningen har indgået en samarbejdsaftale med Lilllegaard Teknik v/ Bo Lillegaard Johansen Aftalens formål er at fremtidssikre den tekniske rådgivning indenfor varmeinstallationer, energibesparelse og energioptimering i væksthusgartnerier. Der er brug for at en teknisk rådgivning med basis i og indsigt i de praktiske forhold i et gartneri. Denne rådgivning varetager Jan Kronmann og Ole Bærenholdt-Jensen pt. i GartneriRådgivningen. Ole med basis i de planteavlsfaglige og produktionsmæssige forhold i gartneriet. Jan med basis i de tekniske og energimæssige forhold. Bo Lillegaard Johansen har tidligere været ansat i GartneriRådgivningen og er til dels oplært af Jan Kronmann. Aftalen vil i forbindelse med Jan Kronmanns gradvise nedtrapning frem mod pensionen være med til at sikre, at gartnerne på sigt bevarer en konsulent, der har den rigtige kombination af teknisk viden og praksis indsigt. fokus Handelspladsen Moderne voksemedier & Nr. 9 udkommer torsdag 3. juni 2010 med fokus på Handelspladsen & Moderne voksemedier Nummeret udkommer i ekstra stort oplag, der udsendes gratis til detailhandlen. Sidste frist for indrykning af annoncer er tirsdag 25. maj Kontakt annoncekonsulent Bjarne Dyrehauge Tlf bjarne@mark-storm.dk 33

35 Klima og Energi Vækstlyskvoter, marts 2010 Globalstråling - Målt ved Forsøgsanlæg Årslev Uge 13 Joule pr. cm2 uge 14 Dato I år Sidste år Dato Ugesum Ugesum Joule pr. cm2 I år Sidste år Ugesum som gennemsnit af (Incl.) 7503 Ugesum som gennemsnit af (Incl.) 7929 Temperaturer Temperaturer Målt ved Forsøgsstation Årslev Målt ved Forsøgsstation Årslev Temperatur, maks ,80C Temperatur, maks ,10C Temperatur, min ,60C Temperatur, min ,70C Temperatur, gens ,80C Temperatur, gens ,10C Normaltemperatur ,70C Normaltemperatur ,70C Energiforbrug Varmetallet P: P-værdi Forklaring 4,5 5,5 Det gennemsnitlige potteplantegartneri med gartiner overalt Væksthusene samlet, sider og gavle med akryl og gardiner 6,5 Gartneri med mange fritliggende huse i glas med gardiner 7-8 Grøntsagsgartneri uden gardiner, fritliggende større huse Uge 13 MWh/1.000 m2 *P *Ti 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 16 8,5 9,5 10,4 11,4 12,3 13,3 14,2 15,2 18 9,9 11,0 12,1 13,2 14,3 15,4 16,5 17, ,3 12,6 13,8 15,1 16,4 17,6 18,9 20, ,7 14,1 15,5 17,0 18,4 19,8 21,2 22,6 Kulturgruppering Kortdag Langdag/ dagneutral Øvrige Jylland Solgruppe Mellemgruppe Skyggegruppe 6,9 kwh/m2 14,65 kwh/m2 2,94 kwh/m2 7,59 kwh/m2 kwh/m2 4,7 kwh/m2 Fyn, Sønderjylland, Ribeog Vejle Amt Solgruppe Mellemgruppe Skyggegruppe 6,45 kwh/m2 2,97 kwh/m2 kwh/m2 Østlige øer Solgruppe Mellemgruppe Skyggegruppe 7,6 kwh/m2 15,35 kwh/m2 3,42 kwh/m2 8,07 kwh/m2 kwh/m2 4,82 kwh/m2 14,2 kwh/m2 7,62 kwh/m2 4,74 kwh/m2 Adgang til kvoterne på nettet: kræver abonnement. viden_paa_nettet/vaekstlyskvoter/ *) P = P-værdi w/m2x0c (varmeforbrugstalet) - Ti = Rumtemperatur i væksthuse 0C Uge 14 MWh/1.000 m2 *P *Ti 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 7,4 8,2 9,0 9,9 10,7 11,5 12,3 13, ,8 9,8 10,7 11,7 12,7 13,7 14,6 15, ,2 11,3 12,4 13,6 14,7 15,8 16,9 18, ,6 12,8 14,1 15,4 16,7 18,0 19,3 20,5 Annoncering Bjarne Dyrehauge Tlf bjarne@mark-storm.dk *) P = P-værdi w/m2x0c (varmeforbrugstalet) - Ti = Rumtemperatur i væksthuse 0C Viden på nettet - Energisparekatalog Omregningsfaktorer: 1 ton fuelolie 9,54 MWh 1 m3 gasolie 8,48 MWh m3 N-gas 10,1 MWh m3 fjv MWh Eksempel: m² væksthus 18 C, P=5,5 Forbrug = 7,500 x 10,7 = 80,5 MWh Olie = 80,5 / 9,54 = 8,4 ton Messekalender / European Pack Trials, Holland 9-10/6 Handelspladsen for potteplanter, Odense, Danmark 15-18/6 Flower Trials 2010, Holland og Tyskland 13-15/8 Garden Living Fair, Hillerød, Danmark 22-27/8 IHC Lisboa 2010, International Havebrugskongres, Lissabon, Portugal 25-28/8 Plantarium, Boskoop, Holland 5-7/9 Spoga/Gafa, Köln, Tyskland 7-8/9 Four Oaks Trade Show, Cheshire, England 6-7/10 Elmia Garden, Jönköping, Sverige 6-8/10 Groot Groen Plus, Zundert, Holland 12-15/10 Hortifair, Amsterdam, Holland 20-22/10 GLEE, Birmingham, England 3-5/11 FloraHolland Tradefair, Aalsmeer, Holland 3-5/11 International Floriculture Trade Fair, Vijfhuizen, Holland Udstillinger, messer og seminarer optages i kalenderen ved henvendelse til Tine Andsager Jensen telefon , taj@landscentret.dk 34

36 Advokater Maare Advokataktieselskab Slotsgade 21, 2. th Postbox Odense C Telefon Telefax info@maare-advokater.dk Advokat Niels Borum Advokat Allan Ulriksen Lexsos Advokater Jernbanegade 4 1, 5100 Odense C Telefon Telefax lexsos@lexsos.dk Homepage: Niels Søndergaard Storegade 6, 8382 Hinnerup Telefon Telefax hinnerup@ret-raad.dk Homepage: FOCUS ADVOKATER Hans Sandager Englandsgade 25, 5100 Odense C Telefon Telefax mail@focus-advokater.dk hs@focus-advokater.dk analyser GartneriRådgivningen Plantepatologiske prøver Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Telefon Telefax mgk@landscentret.dk Lenes Laboratorium Garta Lavsenvænget 1, 5200 Odense V Telefon: Mobil: Fax: lec@garta.dk Undersøgelse af sygdomme og skadedyr, planteavlsrådgivning. Biologisk Bekæmpelse Borregaard BioPlant ApS borregaard@bioplant.dk Homepage: Homepage(hobby): Jylland: Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N Telefon Telefax Steen Borregaard: Biltlf Lars Stubsgaard: Biltlf Fyn: Frank Simonsen Telefon Telefax Sjælland: Hammerholmen 39 K 2650 Hvidovre Telefon Telefax Michael Rasmussen: Biltlf Anders Dyekjær Madsen: Biltlf EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon Telefax Erik Hansen mobiltlf.: Lone Pejtersen mobiltlf.: bio@bioproduction.dk homepage: J.A. Consult v/ Jørgen Aagesen INTEGRERET SKADEDYRSBEKÆMPELSE Espevej 6, 8462 Harlev J Telefon Telefax Mobiltelefon j.a.consult@mail.dk Gartneri Sverigesgade 2, Postbox Odense C Tlf Fax gartneri@eurofins.dk Kontakt Henk van Tuyl Nistedvej 12, Stige 5270 Odense N, Danmark Telefon Mobil Fax info@dutchtec.dk -Venlo væksthuse -Varmeanlæg -Gardiner -Mobil containerborde -Monorail intern transport Nyeste teknik fra Holland Stærke priser Byggeplaner? Ring og få et tilbud! Davidsen Glas- & Gardinmontage v/ Morten Davidsen Clausholmvej 340, 8370 Hadsten Telefon Telefax Biltelefon post@davidsen-g-g.dk Reparationer og flytning af drivhuse, alu og træhuse. Skygning. Montage af ventilister. Rulleborde. VIEMOSE-DRIBOGA A/S EdB og UdsTyr Odensevej 38, Verninge 5690 Tommerup Telefon Telefax info@viemose-driboga.dk Al reparation og vedligeholdelse af væksthuse og indretning. Nybygning af væksthuse i totalentreprise. rådgivende civilingeniør ApS Bredkær Parkvej 18, 8250 Egå Telefon Telefax pkm@gartplan.dk Hjemmeside: Jeep Veenhouwer Birkemosevej 57, postboks 5, 5471 Søndersø, Telefon Telefax Biltelefon Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser, gaffeltrucks, såmaskiner, glashuse Venloblok og vandbassiner. P. Kjærulf-Møller NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon Telefax netplan@nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr. DANPOT DATA A/S Jysk Drivhus Montage A/S Brushøjvej 34, 8382 Hinnerup Telefon Telefax post@j-d-m.dk Nybygninger efter DEG s normer. Alt i reparationsarbejde. Drivhusreparatør Søren Sørensen Hedebovej 4, 5474 Veflinge Telefon Mobil Al reparation og vedligeholdelse af drivhuse. Maling, kitning, smøring og udskiftning af tandstænger, montering af alulister, på-lægning af silikone på aluhuse, tjæring af vandrender. DRIVHUSBYGGER N. Å. STORM s EFTF. ApS Drivhuse Eurofins Steins Laboratorium A/S DutchTec ApS Gartneri Projekter Kratholmvej 47, 5260 Odense S Telefon Telefax Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon Telefax mail@danpot.dk Hjemmeside: Salg og teknisk service af EDB-udstyr til gartnerier GEBI DATA ApS Møllevej 5, Klinte, 5400 Bogense Telefon Telefax Inventio.IT A/S Lyskær 9, 2. sal 2730 Herlev Telefon Telefax info@inventio.it Hjemmeside: IT Hosting for Garnterbranchen Gartnerbranchen DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon Telefax info@drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Renovering og nyinstallering af mobil- og rulleborde. Varmeinstallationer Permatec Tætningsteknik Silicone / alu-profiler Verner Kronberg Pedersen Mobil: Tagstiger: Kent nielsen Mobil: Sedeen@os.dk Inventio.IT A/S Cedervej Harlev J Telefon Telefax info@inventio.it Hjemmeside: IT Hosting for Garnterbranchen 35

37 EmBAllAGE ElmerPrint A/S Rørhaven 6, 7100 Vejle Telefon Telefax Hjemmeside: Etiketter, blomsterposer, svøb, hanke, skilte, kataloger, posters mm. Specialister i markedsføringsmaterialer til den grønne branche. ErhvErvssErvicE PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C Postboks 330, 5100 Odense C Telefon Telefax info@pkrevision.dk ForsikrinGEr Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Tåstrup Telefon Telefax gaf@garfors.dk HORTICOOP Skandinavia A/S Anelystparken 45A DK-8381 Tilst Telefon Telefax info@horticoop.dk Web: Horti Print A/S Agerhatten 16A 5220 Odense SØ Telefon Telefax Gartner emballage med tryk på: Poser, svøb, etiketter, potter med tryk, displays, A5 skilte mm. HASSØ Knud Elmer Jørgensen Sadelmagervej 19, 7100 Vejle Telefon Telefax hassoe@hassoe.com Hjemmeside: Familiefirma med ekspertise i produktion af poser, etiketter, hanke, svøb, posters m.m. til den grønne sektor. EnErGi Verdo Energy A/S Kulholmsvej 22, 8930 Randers NØ Telefon , Telefax energy@verdo.dk Kul, olie, bio-energi samt andre energirelaterede produkter. FGM Fyns Gartnerimaskiner A/S Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon Telefax Mobil jd@gardinsystemer.dk Østergyden 1A, Aastrup 5600 Faaborg Telefon Telefax fgm@fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner, Flensborg El-truck. Alt udstyr til mobilbordsanlæg. Dan-Gardin ApS flora marketing aps Navervej 25, 8382 Hinnerup Telefon Telefax admin@flora-marketing.com Hjemmeside: flora marketing aps er din total leverandør af etiketter, hanke, blomsterposer i plast/ papir, svøb i plast/papir, tryksager, skiltesystemer med mere. Vil I også have salgsmateriale af højeste kvalitet? Jesper Davidsen Gardinsystemer Frø og småplanter JKS -Danmark Kjeld Skjøtt Hedager 44, Hundige, 2670 Greve Telefon Telefax jks-hedager44@mail.tele.dk Blomsterfrø, grønsagsfrø og Importerede småplanter. Jørgen Andersen Brylle Industrivej 3, 5690 Tommerup Telefon Telefax Biltelefon Skyggeanlæg, mørklægningsanlæg, nyanlæg, renovering og service. Dansk Gartneri Montage ApS Odensevej 38, Verninge 5690 Tommerup Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J Telefon Telefax dgm@dansk-gartneri-montage.dk GArTnEriArTiklEr HORTICOOP Skandinavia A/S Anelystparken 45A DK-8381 Tilst Telefon Telefax info@horticoop.dk Web: Roskilde Tekniske Skole»Vilvorde«GARDITEC A/S Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup Telefon Telefax Biltlf.: Steen Sørensen: Biltlf.: Henning Hofman: post@garditec.dk Assensvej 332, 5690 Tommerup Telefon Telefax vdt@vd-technique.dk Specialist i intern transport fra layout til nøglefærdige løsninger. Kran, tog, bordvask, paltræk. Klip-tranportbånd m.m. Javo pottemaskiner og robotter klima-, vandings- og GødninGsAnlæG Anderup El A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Telefon GArTnErskolEr GArdinEr VDT A/S Køgevej 131, 4000 Roskilde Telefon Telefax rts@rts.dk Afdeling Jylland: Vandingsservice: Elo Aagaard, Telefon El/klimaservice: Jens Jørgen Nielsen, Telefon El-installationer, vækstlys, automatik installationer, vandings- og gødningsanlæg Døgnvagt: Telefon DANVAN AS Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Projektering og rådgivning. Cikorievej Odense SØ Telefon Telefax Salg og service, DUG-Danmark Den Unge Gartner jamico@privat.dk Jylland: Telefon danvan@danvan.dk Døgnvagt alle ugens 7 dage. DANSK VANDINGS TEKNIK FLEXGARDIN intern TrAnsporT Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon Telefax info@flexgardin.dk Erhvervsvangen 18, 5792 Årslev Telefon Telefax bekidan@bekidan.dk BEKIDAN A/S Er du interesseret i denne plads? Ring på for at høre nærmere... Vandings- og gødningsanlæg, vandingsautomatik Kastholmvej 3, Osted DK-4320 Lejre Telefon Telefax dvt@adr.dk Hjemmeside:

38 SG Service ApS v/leif Rasmussen SALG og REP. AF DIV. VANDINGSANLæG SAMT KEMIc FILTERANLæG og HAGEMAN-GLoBE LUFTAUToMATIK M.M. Sperrestrupvej 45B, 3650 Ølstykke Tlf./fax Biltelefon DGT-Volmatic ToTALLEVERANDØR INDEN FoR KLIMA-, VANDINGS- og GØDNINGSANLæG Salg/service Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon Telefax Vagt telefon: SCANGROW A/S Totaleverandør af klima-/vandings-/ gødningsanlæg 3550 Slangerup Telefon Telefax www. scangrow.dk Salg/service Fyn/jylland: Salg/service Sjælland: konsulentrådgivning GPL International as Grønnegyden 105, 5270 Odense N Telefon Telefax gpl@gpl.dk, Anmeldelse Administration Rådgivning Plantenyheder Varemærker Patenter GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV Telefon Telefax gartneriraadgivningen@ landscentret.dk GartneriRådgivningen yder rådgivning til hele gartnerierhvervet, herunder producenter af frugt og grønsager på friland og i væksthuse, producenter af prydplanter i væksthuse samt planteskoler køling/ BEFUGTninG Air-plusdanmark ApS Skelvangsvej 45, DK-8900 Randers Tlf: Fax: info@air-plusdanmark.dk www. air-plusdanmark.dk køleanlæg/ UdsTyr maskiner CB Maskinservice v/ Carsten Bonde Fangelvej 19A, 5672 Broby Telefon Mobil Telefax cbmaskinservice@mail.dk Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Jensen Køleteknik Herluflillevej 23 DK-4160 Herlufmagle Telefon post@jensen-koel.dk P.V.N. Køleteknik A/S Industrivej 12, 5750 Ringe Døgnservice elefon Telefax Odense El- & Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon Telefax adm@odensecool.dk DØGNSERVICE Salg og service - Frugt- og grøntanlæg Køle- og fryseanlæg - Modul køle- og fryserum - Klima- og EDB køling. B & V Køleteknik Jomsborgvej 2, 5000 Odense C Telefon Fax info@bvcool.dk Køle-, fryse- og klimaanlæg. Døgnservice. markedsføring Gartner Tidende Morten Nielsen Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV T elefon Telefax Gartner Tidende er Dansk Gartnerierhvervs reklame og marketingbureau. Vi laver alt indenfor: visitkort, brevpapir, reklamegaver, kataloger, plakater, skilte, bannerreklamer, streamers, annonceformidling samt meget andet. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave. regnskab og revision Idé Bureauet Reklame & Marketing ApS Pakhusgården 40, 5100 Odense C Telefon Telefax Vi dyrker erfaringsbaseret nytænkning til gartneribranchen. Web, print, varemærker, emballage og udstilling Statsautoriseret revisionsinteressentskab Englandsgade 25, Postboks Odense C Telefon Telefax Gartner Revision Sjælland Registreret Revisionsaktieselskab Stamholmen 175, 2650 Hvidovre Telefon Telefax rgd revision statsautoriseret revisionspartner selskab Sommervej 31C, 8210 Århus V Telefon Telefax aarhus@rgdrevision.dk BDO ScanRevision Statsautoriserede revisorer Revision og rådgivning om sund vækst Fælledvej Odense C Telefon Telefax odense@bdo.dk salgsformidling PlanteMÆGLEREN LEIF MADSEN Torshøjvænget Hasselager Telefon Telefax Biltelefon madsenar@oncable.dk Freelance repræsentant for potteplante-producenter. Løser praktiske markedsføringsopgaver m.h.t. produktpræsentation og salgsformidling. Fast ugentlig salgstur. Planteformidler Kovsted & Skovgård (Ranch & Andersen I/S) Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Vestre Ringgade Århus N Telefon Telefax uho@kovsted.dk Sv. Jørgen Andersen Møllegyden 98, Brændekilde 5250 Odense SV Telefon Telefax Mobil sjandersen@mail.dk Salgsrådgivning, ugentlig fremvisning af potteplanter hos de fleste salgs-selskaber i Danmark. H. Martinsen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Jupitervej 4, 6000 Kolding Telefon Telefax Nissen Consult v/ Dorte K. Rhode Nissen, Ristrupvej 31, 8471 Sabro Telefon: Mobil: donis@post.tele.dk Professionel rådgivning til udvikling af nye prydplanter, vegetabilske fødevarer, medicinplanter eller andre innovative planteprodukter. Herunder: Anmeldelse - Forædling Fundraising - Markedsføring KPMG PK Revision Statsautoriseret Revisions-anpartsselskab Rugårdsvej 46C, Postboks 330, 5100 Odense C Telefon Telefax info@pkrevision.dk Service-telefontavlen Gartneriets leverandører og samarbejdspartnere findes her servicefunktioner Lindpro Mh Martin Hansen A/S Din aut. El-installatør Trunderup 1 C, 5683 Haarby Telefon Telefax blh@lindpro.dk Totalleverandør på el og klima på nybyg og renovering. Forebyggende vedligehold og termografering.vækstlysanlæg Klimainstallation -Tavleanlæg -Varmeanlæg - Ventilation - co2anlæg. Tele og datainstallation. Sikring, tyverialarmbrand og tekniske alarmer. Robot og styringsopgaver. Døgnvagt:

39 Dansk Process Energi ApS Vækstlys, klimastyring, energioptimering, tid- og produktregistrering, telefonanlæg, musikanlæg, røg- og tekniske alarmer, termografi - Døgnservice Odensevej 39, 5690 Tommerup Telefon Telefax varmeanlæg vvv kraftvarme DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon Telefax Flemming Iversen, mobil Renovering samt nyinstallation af varme anlæg. Kedelrum. Service på kedel- og varmeanlæg vandbehandling Danvan as Mekanisk og biologisk vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon Telefax Smedemester autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby Telefon Telefax Biltelefon post@jack-foged.dk Justsen Energiteknik A/S Grimhøjvej 11, 8220 Brabrand Telefon Telefax justsen@justsen.dk Kedelanlæg for biobrændsel Kedelanlæg for kul Service- og reservedele på kedelanlæg ombygning af eksisterende kedelanlæg Internetbaseret overvågning Producent af følgende mærker: Justsen - Argus Smede- & VVS-Firma Lars Bracht A/S Industrivej 4, 5690 Tommerup Telefon Telefax Biltelefon Smedemester Fritz Grunnet Milskovvej 14, Helstrup 8900 Randers Telefon Telefax Biltelefon Hvidkærvej 17 C 5250 Odense SV Tlf Fax theis@jobassist.dk væksthusbelysning GAVITA A/S Moreneveien 1, N-3158 Andebu, Norge Telefon Telefax info@gavita.com Skandinavia A/S Anelystparken 45A, DK-8381 Tilst Telefon Telefax info@horticoop.dk Web: Dansk Process Energi ApS Højteknologisk mekanisk og biologisk vandrensningsanlæg. Professionelt UV og OZON steriliseringsanlæg i rustfri stål. Odensevej 39, 5690 Tommerup Telefon Telefax Service-telefontavlen - den direkte vej til din virksomhed ToTALLEVERANDØR INDEN FoR KLIMA-, VANDINGS- og GØDNINGSANLæG Salg/service Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon Telefax Vagt telefon: dgt@senmatic.com Du får vist din virksomheds kontaktoplysninger på vores hjemmesider; gartneriraadgivningen.dk & gartnertidende.dk Vi linker til din virksomheds hjemmeside fra vores hjemmesider: gartneriraadgivningen.dk & gartnertidende.dk Du får vist din virksomheds kontaktoplysninger i alle udgivelser af Gartner Tidende under Service-telefontavlen. MicroDrop Aqua ApS Helgeshøj Allé 12, 2630 Taastrup Telefon Telefax microdrop@cen.dk / ralph@cen.dk Enkel genvej til rent vand Projektløsninger Komplet vandbehandling og rent drikkevand UV-steriliseringsanlæg Regnvandsanlæg Uforpligtende tilbudgives Din virksomhed bliver mere synlig på internettet. Vi markedsfører Service-telefontavlen, og dermed din virksomhed, på vores hjemmesider: gartneriraadgivningen.dk & gartnertidende.dk Bestil visning... Oprettelse i 1 rubrik Max Weishaupt A/S Glostrup Fredericia Aalborg JobAssist HORTICOOP DGT-Volmatic Jack Foged A/S vikarer vandforsyning Fyns Pumpe- og Brøndservice ApS Erholmvej 16, 5560 Aarup Telefon Telefax Mobil Hjemmeside: jen@fynspumpe-ogbroendservice.dk DØGNSERVICE Service og reparationsarbejder på borin ger, filter- og vandingsanlæg. Regenere ring af vandboringer. Nye og brugte Grundfospumper. Trykforøgeranlæg. Vandbassiner. Aludæksler. A og B certifi kat for brøndborere. VVS autorisation. Uforpligtende tilbud gives ,- kr. Pakketilbui d! Oprettelse 3 rubrikker... de 2 - Betal kun for pr (1.266,- kr.. oprettelse) Prisen gælder inkluderer 1 års visning i Gartner Tidende og på vores hjemmesider. Få mere at vide hos Morten Nielsen Telefon Mail: mon@landscentret.dk Service-telefontavlen Gartneriets leverandører og samarbejdspartnere findes her

40 ARNE'S PRODUKT OG NEDBRYDNING Du ringer! v/ar ne Nielsen Privat telefon: Biltelefon: Straks er der professionel service på vej. Arne's Produkt og Nedbrydning Nedbrydning af gartnerier, bygninger og opgravning af sokler. Opskæring af kedler samt andre maskiner og tankanlæg. Du ringer! - Straks er der professionel service på vej. Tilbud gives gerne! Brugsjern sælges - kvalificeret samt ufaglært arbejdskraft til alle genre indenfor gartneri - skov - mark - plantning plukning - beskæring samt generelt forefaldende arbejde efter behov. Time pris eller sæson-kontrakt på faste vilkår op til 6 måneders varighed Jylland/ Fyn: Kaspar Thorup tlf Sjælland/Øerne: Ulf Thorup tlf mail@billigarbejdskraft.dk sænker temperaturen og bryder solens stråler Hos os er det kunden der bestemmer! Vi skygger med Witvast, La Blanche, kridt, Redusol eller Reduheat efter kundens ønske. Telefon BILLIG ARBEJDSKRAFT TILBYDES fra 80 kr. pr time En let skygning Med 5 skygge biler kan vi hurtigt være mere end et sted - også hos dig! Tlf.: gg@gartnergrossisten.dk Hollænderblokke sælges Please ask for our Priceand Offerlist spring m lang, 39 m bred Kan opdeles i mindre sektioner. Sælges med nødstop 70 Hectare Field grown plants 5 Hectare Container cultivation Pris 45 kr. pr. m + moms Telefon Fax: +31 (0) info@leuveldboomkwekerijen.nl nl * Hedgerow conifers, Ornamental conifers and Topiaryy iter Container * Containerplants from p9 to 20 liter * Big sortiment of Forestry, Perennials, Evergreens, Roses and Rhododendron SPECIAL OFFER Thuja occ. Brabant p9 25/30 0,35 Thuja occ. Brabant (Bare roots) ,30 Thuja occ. Brabant C4 60/80 1,35 Thuja occ. Brabant 100cm (Rootball) 1,50 Thuja occ. Smaragd C ,35 Thuja occ. Smaragd C ,50 Thuja occ. Smaragd C ,50 Juniperus chinensis Blue Alps c2 1,65 Juniperus chinensis Stricta c2 1,65 Juniperus communis Green Carpet c2 1,65 Juniperus communis Hibernica c2 1,65 Juniperus scopulorum Blue Arrow c2 1,65 Leuveld Boomkwekerijen B.V. Deurnigerweg 51 NL AG Borne / Hengelo Holland (20 km of the German border) Tel.: +31 (0) (0) w 39

41 TEMA Sommerblomster og udplantningsplanter Nr. 8 udkommer torsdag 12. maj 2010 som temanummer med titlen sommerblomster og udplantningsplanter Bladet giver også en forsmag på nyheder på årets FlowerTrials Sidste frist for indrykning af annoncer er mandag 3. maj Kontakt annoncekonsulent Bjarne Dyrehauge Tlf bjarne@mark-storm.dk