Hvad ved vi egentlig om lykke?... lykke og forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad ved vi egentlig om lykke?... lykke og forskning"

Transkript

1 KAPITEL 1 Hvad ved vi egentlig om lykke?... lykke og forskning Hvis du vil være lykkelig en dag, så drik dig fuld. Hvis du vil være lykkelig et år, så gift dig. Hvis du vil være lykkelig resten af dit liv, så få dig en have. Kinesisk ordsprog. Nina Victoria Laing Ebbensgaard lavede i 2006 en undersøgelse, der skulle belyse kulturelle forskelle i menneskers opfattelse af lykke. Tre ting var bemærkelsesværdige i hendes rapport. Det ene var, at hun havde spurgt børn. Det andet, måden hun havde udvalgt børnene på. Og det tredje kommer jeg tilbage til. Hun havde spurgt skolebørn i Frankrig, Uganda og i Danmark: 1. hvordan de definerer lykke 2. om de er lykkelige på det tidspunkt, de bliver spurgt 3. hvad der gør dem lykkelige 4. om de mener, der er kulturelle forskelle på opfattelse af lykke Børnene, der deltog i undersøgelsen, var kristne skolebørn i Frankrig, skolebørn fra en skole i Malubova i Uganda og skolebørn fra Herlufsholm Kostskole ved Næstved. Ved at vælge netop disse tre steder er det næsten umuligt ikke at have forudsigelser eller fordomme om du vil. Og selv om disse fordomme da også viste sig at holde stik langt hen ad vejen, er det meget interessant at læse om børnenes forskellige opfattelser af lykke. 21

2 De kristne børn i Frankrig var selvfølgelig meget optaget af Gud. Så overraskende optaget af Vor Herre, at han klart overgik en PlayStation, når de fortalte, hvad der gjorde dem lykkelige. Disse børn beskrev lykke som venlighed, kærlighed og godhed. De mente, at lykke kom af at følge Biblens konkrete anvisninger. Gud, Jesus og familien var i højsædet hos disse børn. Hos de afrikanske børn var det noget anderledes. For det første havde de meget svært ved overhovedet at forholde sig til lykke som noget abstrakt. Disse børn var meget fattige og fik i øvrigt jævnligt tæsk af både forældre og lærere. Så ikke overraskende var det for dem lykken ikke at få tæsk, men i stedet at have en god kontakt til de voksne. F.eks. at holde en voksen i hånden, at have en voksen, der gider at lege med en og at opleve en voksen være venlig og nærværende. Disse børn ønskede kærlighed, omsorg, leg og at have det sjovt. Det materielle spillede også en vis rolle, dog ikke i nær samme grad som hos vesterlændingene. En plastikflaske, der kunne laves til legetøj var sagen, men også tøj, mad og tag over hovedet stod højt på ønskelisten. Børnene på Herlufsholm Kostskole blev lykkelige, når deres Dinerskort var fyldt til bristepunktet, så det blev muligt at shoppe igennem. Her var valget for fremtiden typisk afhængigt af indtjeningsmuligheder. Men det betød også meget at have en elskelig familie og venner. 22 Den tredje bemærkelsesværdige detalje ved denne undersøgelse, som jeg lovede at vende tilbage til, kommer her: Nina Victoria Laing Ebbensgaard, forfatteren bag rapporten, er 15 år og går på Herlufsholms Kostskole. Hun er min nabos datter, og hun gav mig den, da hun hørte, jeg skulle skrive en bog om lykke. Hendes konklusioner er en forsker værdige. Ufrivilligt viste hun også, hvor vanskeligt det er at forske i dette emne, og at det er afgørende, hvem man spørger. Når man spørger børn, er de selvfølgelig præget af deres omgivelser og deres forældres holdninger. Men undersøgelsens resultater er alligevel tankevækkende, når vi ved, at kun cirka 10 procent af os bryder med de mønstre og holdninger, vi levede i som børn. Resten af os reproducerer vores forældres holdninger, livsmønstre og vaner.

3 Jeg var engang til et foredrag med en sociolog, som jeg har glemt navnet på, der hævdede, at langt de fleste mennesker ender med at bo i en radius af fem kilometer fra deres barndomshjem. Jeg ved ikke, om det er sandt... Men det ville da være tankevækkende. Alt dette siger, at dine meninger og holdninger i virkeligheden langt hen ad vejen er dine forældres. Jeg vil understrege, at de oprør, du gør mod dine forældre, ikke nødvendigvis betyder, at du ændrer noget. Du kan sagtens ville en forandring til det samme. Det væsentlige er ikke selve forandringen, for den kan gøre dig utryg. Det væsentlige er, at du tror, at det er dit eget frie valg. Opdragelse har et uhyrligt tag i os. Hvor tit har du lovet dig selv, at du aldrig vil opdrage dine børn, som du blev opdraget? Og hvor tit har du så alligevel hørt din fars eller mors ord komme ud af din egen mund, når du har skældt ud på dine børn? Ninas konklusioner er meget identiske med de professionelle forskeres og går i al sin logiske enkelthed ud på at forstå, at vi alle sammen gerne vil være lykkelige, men vi vil bare være det på forskellige måder. Lykke kommer ikke af velstand, men af at få det bedste ud af livet. Lykke på formel Gennem tiderne har det normalt kun været teologer, filosoffer og til dels psykologer og sociologer, som har beskæftiget sig med lykke. Lykke har været en disciplin forbeholdt disse faggrupper, som har grebet begrebet an på et teoretisk plan. Disse faggruppers forudindtagede holdning har i mange mange år været, at lykke kunne opnås, og at ulykke og ubehag kunne holdes på behørig afstand. Nu har flere forskere dog ønsket at komme lykkens mysterium nærmere ved at undersøge de faktorer, der kan have betydning. Mange forskere har på forhånd taget det for givet, at lykke handler om, hvilket liv du lever, og af den grund har det også været forskernes mål at finde ud af, hvilken livsstil der fremmer livskvaliteten. Kan det blive klart, kan det forhåbentlig også vise os vejen til det gode og meningsfulde liv. Så lykke kan derfor nu også findes hos eksperterne fuldstændigt som når kosteksperten anbefaler den rigtige kost til det gode helbred, 23

4 når pædagogen anbefaler den rigtige børneopdragelse, når indretningsarkitekten giver ideer til hjemmets indretning osv. Vi kan advare dig mod ulykke, som vi advarer dig mod rygning, alkohol, fed mad, stoffer eller andre sundhedsskadelige ting, som kan tænkes at give dit liv mindre eller ingen kvalitet. Mange forskeres mål er nu at få lykken sat ind i en egentlig formel. 24 En glad fremtid i kalenderen Verdensomspændende statistikker og en mangfoldighed af psykologiske og sociologiske undersøgelser er på vej til at give os et mere præcist billede af de faktorer, som i større eller mindre grad baner vej for lykken. Vi mennesker kan slet ikke lade være med at forsøge at planlægge os til en gladere fremtid, og rigtig mange, særligt unge mennesker, lever hele tiden med tankerne derude i fremtiden et sted. Med lysegrønne håb og en evig stræben, som er en elitesportsmand værdig, forcerer vi den ene hindring efter den anden i kampen for at nå vores endelige mål. Desværre ender mange af vores planer i vasken, og vi ender ofte med at blive skuffede, fordi vores forestillinger om fremtiden er urealistiske og til tider også naive. Noget tyder på, at vi mennesker ikke er særlig gode til vurdere, hvad der ville kunne gøre os lykkelige. Mange rådgivere og eksperter har også den opfattelse, at det kan være svært måske ligefrem umuligt at rationalisere sig frem til et lykkeligere liv. Så din logiske og rationelle sans vil ifølge de traditionelle opfattelser af lykke ikke være dig til stor hjælp. Traditionen hævder også, at lykken er noget, vi tilfældigvis falder over, hvis vi er heldige. Lykken skal med andre ord komme til dig. Den kan ikke planlægges og tilrettelægges som en anden skiferie. Der er altså rigtig god grund til at finde ud af, om det virkelig forholder sig sådan. Skal vi bare satse på heldet og håbe på en god skæbne? Eller kan vi måske lægge et fundament, som vi kan bygge lykken på? Kan vi i givet fald bygge til og om, hvis vi ikke i første omgang planlægger det i detaljer?

5 Slår du lykkeforskning op på nettet, får du kun 260 danske hits. Hvis du derimod slår ordet lykke op, kommer der flere millioner. Så selvom om lykkeforskning er en forholdsvis ung disciplin, er lykke et begreb vi alle taler om og interesserer os for. Men hvor meget ved vi egentlig om dette meget store emne? Mange betragter lykkeforskning som et moderne overskudsfænomen. En trend vi har taget op, fordi vi skal finde på et eller andet at beskæftige os med, så livet ikke går hen og bliver kedeligt og rutinepræget. Lykke er til manden eller kvinden, der har alt. Vi har ikke nødvendigvis helt vildt brug for den, men den kan være rar at hive frem ved forskellige lejligheder. Man kan også anskue det lidt mere filosofisk og betragte vor tids megen snak om lykke som et resultat af, at vi nu er der i vores udvikling, hvor vi har fået det så godt i materiel forstand, at vi kan overleve uden de store problemer. Vi får uden anstrengelser dækket vores mest basale behov: vi spiser, drikker og sover med tag over hovedet. Disse basale fornødenheder skal vi ikke kæmpe for, så det handler ikke længere om at overleve, men om at leve og leve godt. Rigtig godt. Dette privilegium gælder naturligvis kun de mest udviklede og industrialiserede dele af verden og kun den del af befolkningen, der ikke lever under fattigdomsgrænsen. For verdens mest fattige vil lykke stadig være mad til familien, et hus at bo i og adgang til lægehjælp. Samfund i politikernes velfærdsolie En række forskere verden over er enige om, at lykkeforskning netop er et resultat af, at vi oplever så mange fremskridt på alle niveauer af samfundet. Den vestlige verden fungerer. Det hele kører smurt i velfærdsolie, og med det evindelige behov, vi har for vækst og forandringer, er lykke vel bare en ny målsætning for at sikre eller dog i det mindste vedligeholde den rastløse vestlige verdens befolknings endnu større higen efter tilfredsstillelse af vores umættelige sanser. 25

6 I kampen for overlevelse i flere valgperioder har politikerne nu også fundet det med lykke interessant. Gennem årtier har politikerne skaffet os velstand og materielle bekvemmeligheder i en mangfoldighed, der ikke finder sin lige i verdenshistorien. Vi svælger i luksus, og aldrig har så mange været så rige som nu. Vi kan lide det. Politikerne kan lide det. For er vi glade, er de glade. Vores glæde er deres tryghed i ansættelsen. Det er altid vigtigt at tage forskning med et gran salt. Den form for forskning, hvor man forsøger at måle, om befolkninger er tilfredse og lykkelige, er for det første meget ny. Desuden kan den som med alt andet, der kan gå politik eller ideologi i, også være meget beskidt. Og der er gået beskidt politik i lykkeforskningen. Politikere er meget interesserede i, hvad der gør befolkningen lykkelig. Politiske partier og i forvejen kendte ideologier som liberalisme, konservatisme eller socialisme vil alle gerne kunne pege på netop dét, der gør befolkningen mere tilfreds. Men endnu har ingen ideologi, der bygger på magt, penge og beskyttelse af egne interesser gjort et folk lykkeligt! Hvad jager vi dog efter? Er det lykken? Den har ingen endnu fanget ved kun at tænke på sig selv, den smutter fra os, hvis vi tror, vi kan gribe den uden at dele den med andre. MARGRETHE II AF DANMARK 26 I dag vil flere og flere være millionærer. Det er der to årsager til: Dels tror vi alle på velstandens velsignelse. Der er gode følelser forbundet med velstand. Frihed, frihed og atter frihed. Frihed fra bekymringer, frihed til at gøre det man vil, frihed til bevægelse overalt på jorden, frihed til tryghed, sikkerhed osv. Dels tror de fleste af os på, at det rent faktisk er muligt at blive millionær. Vel at mærke muligt i sådan grad, at der vel egentlig er tale om en nyvunden rettighed. I ethvert demokrati og civiliseret samfund må man da i det mindste forventes at kunne blive lykkelig. Et af resultaterne af globalisering er det utal af valgmuligheder, den enkelte har for at skabe sig værdier. Hvis du tror, at tv-programmet Hvem vil være millionær er et

7 dansk fænomen, så tro om igen. Det er blevet vist i flere end 50 lande og samler op til 20 millioner seere på verdensplan. Flere og flere mennesker, også blandt de socialt dårligst stillede, nærer håb om den store gevinst. Uanset fra hvilket samfundslag du kommer, tror du, det er muligt at blive millionær. Bare se på den spillelidenskab, der florerer i vores samfund. Især poker har lokket mange ind i en næsten sygelig rus i håb om hurtige gevinster. Vi danskere spiller for et tocifret milliardbeløb hvert år. Da jeg var ung, var det fuldt ud tilstrækkeligt at nøjes med at se de andre blive rige. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at jeg selv nogensinde ville kunne komme op i den vægtklasse. Vi sad som unge foran vores forældres fjernsyn (dengang var det jo utænkeligt, at vi kunne få vores eget på værelset) og så Dollars, Dallas og Beverly Hills. Tv-serierne tvang os ned i lænestolene for at følge disse ufatteligt rige familiers glæder og overskud og selvfølgelig også de kvaler, der fulgte med det at være så velhavende. Vi fandt ud af, at det slet ikke er så nemt at være et dumt svin, der er tvunget til at snyde og bedrage for at beskytte sine besiddelser for så selv at blive snydt og bedraget. Tro ikke, at det er en dans på roser at have mange penge. Det kan være nok så uoverskueligt. Disse serier var vældigt populære. Da Dollars stoppede som serie i tv i 1988, mødte flere tusinde danskere op på Rådhuspladsen i København 20. marts for at protestere. Demonstranterne ville have serien tilbage på skærmen. Jeg havde en gammel tante, som så disse serier og priste sig lykkelig over, at hun ikke var rig. Jeg tror, at de riges problemer på skærmen gjorde hendes egne situation tålelig. Jeg vil da også være rig Da jeg var ung, anså jeg det at være rig som en omfangsrig beskæftigelse på lige fod med det at passe en stor have. Der var aktier, der skulle vandes, interesser, der skulle gødes, ukrudt i form af fejlslagne projekter eller for mange medarbejdere, der skulle luges ud. Der var nok at se til. 27

8 28 Jeg var overbevist om, at jeg ikke ejede de evner, der skulle til for at forvalte en større formue og diverse besiddelser. I dag er jeg ikke i tvivl om, at jeg har evner og mulighed for at tjene en formue, men det ville ikke give mig mening nok i tilværelsen. For mig virker det mere indlysende først at finde meningen og så måske derved blive rig, end først at blive rig og så måske derved finde meningen. I velfærdsspiralens slipstrøm følger desværre også en masse psykiske lidelser. Inden for psykologien udvikles der til stadighed nye syndromer på grund af nye psykiske velfærdssygdomme. Og til disse nye syndromer er der brug for nye behandlingsværktøjer. I gamle dage udviklede de rige podagra. I dag får nogle rige den perfekte forælder-syndrom, som handler om, at man ikke synes, man gør det godt nok som forældre. Andre lider af madlavningsangst, som traumatiserer folk, der tror, de lider af manglende køkkenevner. Renteændringsangst udvikles af det pres, man er underlagt ved at vide, at renten kan ændres ved at omlægge sine lån... i tide. Og nej, jeg har ikke selv fundet på disse lidelser. De er skam ægte nok. Endelig er oniomani blevet et udbredt problem. Det er et fint ord for mennesker, der ikke kan styre deres forbrug. Vi kalder det også shopaholic, eller købeafhængighed på korrekt dansk. I England og USA har shopaholism været et anerkendt problem gennem længere tid. Undersøgelser anslår, at op mod 17 millioner amerikanerne, det vil sige én ud af 20, ikke har styr på købetrangen. Det betyder, at flere mennesker i USA lider af købeafhængighed end af depression, sukkersyge eller epilepsi. I England anslås, at godt 10 procent af befolkningen lider af en eller anden form for afhængighed. Købemani sættes på linje med afhængighed af alkohol og narkotika. Så de seneste års økonomiske vækst med skattelettelser, store boliggevinster og friværdier har åbenbart givet plads til at dyrke overforbruget i en sådan grad, at vi bliver afhængige af det. Selvom købeafhængighed endnu er et forholdsvis ukendt fænomen

9 i Danmark, mener forskerne, at det også her til lands er på vej til at udvikle sig til et stort problem. Lykken er ikke til at købe Det pudsige er, at flere undersøgelser tyder på, at vi faktisk ikke bliver lykkeligere, bare fordi vi er rige. Fra 1946 til 1974 fordoblede amerikanerne deres gennemsnitlige indkomst, men amerikanernes tilfredshed var fuldstændig den samme i 1974 som i Andre undersøgelser fra 70 erne og frem til i dag viser fuldstændig det samme. Resultaterne falder dårligt i tråd med de ideologier og politikere, der netop tror, at tilfredshed og lykke afhænger af økonomisk fremgang. Og det er stadig en udbredt myte. For ikke så længe siden talte jeg med en økonomiprofessor fra Københavns Universitet, fordi jeg undrede mig over, at danskere er verdens lykkeligste folk. Vi er jo ikke specielt sunde, hvis vi ser det ud fra et mentalt og sundhedsmæssigt perspektiv. Økonomiprofessoren hævdede, at det intet havde med sagen at gøre. Han mente, at når Danmark er lykkeligt, og Bulgarien for eksempel ligger i den nederste ende, handler det om indtægt. Vi er lykkeligere, fordi vi er rigere. Bulgarere er ulykkelige, fordi de er fattige. Men hvordan kan man overhovedet konkludere det? Hvordan forsker man overhovedet i lykke, og hvilke kriterier er afgørende for at kunne kalde sig lykkelig? Det er væsentlige spørgsmål, da lykke er et meget bredt begreb og vel bedst kan beskrives som det, den enkelte vælger at definere det som. Men skal vi forske i begreber, må der være visse regler. Ellers kan vi ikke bruge forskningsresultaterne til noget. Inden for den del af forskningen, der forsøger at forklare, hvorfor vi ikke er blevet lykkeligere i takt med, at vi er blevet rigere, findes to banebrydende teorier. De har overrasket både forskere og politikere. 29

10 30 1. Sammenligningsteorien: Vi sammenligner os med andre. Hvis vi har det bedre end naboen, er vi lykkelige. Men hvis han har et fjernsyn mere, end de fem, vi selv har, må han være lykkeligere end vi, og vi må straks erhverve os et fjernsyn til. Hvor det så skal stå, er underordnet. Men vi vil ikke halte bagefter naboen. Denne teori hedder sammenligningsteorien. Den forklarer, at når vi ikke er blevet lykkeligere ved at opleve mere velstand i materiel forstand, skyldes det, at vi også vil eje mere end andre og tjene flere penge end andre. Siger altså den anerkendte sammenligningsteori. Dette kommer helt klart til udtryk i en undersøgelse fra Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvorfor der var forskel på lykkelige og ulykkelige mennesker. Det er kendt for de fleste, at nogle mennesker for det meste er tilfredse, glade og lykkelige, mens andre går gennem livet og er mere utilfredse og mindre lykkelige måske ligefrem ulykkelige. Lidt senere i kapitlet vil jeg fortælle om det arvelige mismod. Men der er mange andre årsager til ikke at være helt tilfreds. En af dem kom tydeligt frem i denne undersøgelse. I al sin enkelhed lavede forskerne et forsøg, som gik ud på at sætte nogle studerende til at løse nogle vanskelige opgaver. I forvejen havde forskerholdet ud fra nogle psykologiske kriterier udvalgt forsøgspersoner, som var enten udpræget lykkelige eller udpræget ulykkelige. Forsøget gik ud på at finde ud af, hvordan de lykkelige og de ulykkelige reagerede, hvis nogle af de andre studerende var bedre eller dårligere end dem selv. Forskerne ville altså se, hvordan det påvirkede lykkeniveauet at sammenligne sig med andre. For at gøre en lang historie kort springer jeg frem til konklusionerne, som var lidt overraskende. Det viste sig, at de studerende, der var ulykkelige, blev påvirket, både når de var bedre og dårligere end de andre. Hvis de var bedre end de andre, var deres humør blevet lidt bedre, og hvis de var dårligere var deres humør blevet dårligere. Det vil sige, at det afgørende for disse ulykkelige mennesker ikke var, hvor godt de selv klarede sig, men hvor godt de klarede sig i forhold til de andre. Nu sidder du måske og tænker, at du ville have det på samme måde, så hvad overraskende kan der dog være i det? Det kan du have

11 ret i. For det rigtigt overraskende var, at det samme ikke gjaldt for dem, der i forvejen var lykkelige. Disse lykkelige studerende blev kun påvirket, når de havde klaret sig bedre end de andre. Så var de blevet i meget bedre humør. Men når de klarede sig dårligere end de andre, blev deres humør ikke påvirket overhovedet. Roser til de ulykkelige I en anden undersøgelse handlede det om, hvordan de studerende blev påvirket af ris og ros afhængigt af, om deltageren var en lykkelig eller en ulykkelig person. Også her var der stor forskel på, hvordan det påvirkede humøret at sammenligne sig med andre. De ulykkelige mennesker blev selvfølgelig i dårligt humør, når de fik ris, men de blev faktisk også i dårligt humør, når de fik ros, hvis andre fik mere ros. Til gengæld steg de ulykkelige studerendes humør, hvis de andre fik mere ris end dem selv. For de lykkelige studerende var det anderledes. Deres humør blev ikke påvirket negativt, hvis andre fik mere ros end dem. Faktisk blev de i endnu bedre humør, når andre fik endnu mere ros. Når andre fik mere ris, end de selv fik, blev deres humør hverken påvirket positivt eller negativt. Begge undersøgelser viser altså, at lykkelige mennesker tilsyneladende adskiller sig fra ulykkelige ved ikke at lade sig påvirke så meget følelsesmæssigt af sammenligning med andre. Og især ved ikke at blive i dårligere humør, når andre klarer sig bedre end de selv. Det tyder på, at en kilde til vedvarende ulykkelighed kan være, at de ulykkelige altid kan finde nogle, der er bedre, dygtigere, rigere, klogere, smukkere og heldigere end dem selv. Og derfor gror de fast i den ulykkelige tilstand. Så sammenligningsteorien ser ud til kun at give mening for dem, der i forvejen har tendenser til at være helt eller delvist ulykkelige. 2. Aspirationsteorien En anden gruppe forskere sværger til aspirationsteorien. Den går ud på, at du ikke sammenligner dig med naboen. Her er det komplet irrelevant, hvad din nabo tjener og ejer. Ifølge denne teori 31

12 opnår du lykke ved at nå dine egne mål. Lykke handler om egne forbedringer eller mere præcist om at øge mængden af det, der gør dig tilfreds og lykkelig. Når heller ikke denne teori gør os mere lykkelige, skyldes det, at straks vi har nået vores mål, stræber vi efter at nå andre og højere mål. Der skal mere og mere til, og hen ad vejen bliver vi umulige at stille tilfreds. Vi bliver som konen fra Grimms Eventyr Konen i muddergrøften, der hele tiden vil have noget større, bedre og flottere at bo i. Til trods for at hun kommer fra de dårligst tænkelige kår og til slut ender som dronning på et slot, lykkes det ikke frøen, den fortryllede prins, at gøre den grådige kone tilfreds. Denne teori slår fast, hvorfor vi ikke er til at stille tilfredse, selvom vi bliver rigere og rigere. 32 Alle ved vel, hvad lykke er Når man forsker i lykke, må det være indlysende, at forskerne ved, hvad lykke er. Men hvordan definerer man overhovedet lykke? Mange mennesker har vel i princippet svært ved at besvare, hvad lykke er. Lykke er for de fleste af os en oplevelse, vi bare oplever indimellem og i kort tid måske blot i minutter eller sekunder. Det kommer sådan over os for så at forlade os straks efter. Så for mange mennesker er lykken momentan. Min nabos datter Nina, som går i niende klasse, konkluderer i sin opgave om lykke: at lykke kommer til mennesker, på forskellige måder, og lykke er forskellige ting for forskellige mennesker. Det svarer nogenlunde til det, veluddannede forskere har taget udgangspunkt i. Hvis det virkelig hænger sådan sammen, vanskeliggør det jo unægtelig forskernes arbejde en del. Forskerne er af den grund blevet nødt til at gå lidt på kompromis, så de i stedet forsøger at måle tilfredshed med livet i almindelighed. Når man skal måle tilfredshed, er det langt fra så nemt som at måle puls, blodtryk eller hvor meget du tjener om måneden. Man bliver nødt til at spørge folk selv. Og det er heller ikke nødvendigvis nemt at få rimelige svar ud af. For de fleste af os mener vel egentlig, at vi godt

13 kan være tilfredse uden samtidig at føle os direkte lykkelige. De fleste af os vil formodentlig betegne lykken som den form for salighed, der kan mærkes langt nede i maven. Som paradiset, der ikke er et sted men en tilstand. Typisk beder man folk beskrive graden af deres tilfredshed på en skala fra et til ti. Jo tættere de er på ti, des mere tilfredse oplever de at være. Det er interessant at se på en række internationale undersøgelser, der viser, at vi i den vestlige verden typisk ligger på syv, otte eller ni på denne skala. Vi er altså meget godt tilfredse med vores tilværelse her i den vestlige verden. Spørger man nu befolkningerne i de tidligere østlande, er resultaterne stort set de samme. Der er mennesker også godt tilfredse. Først når man spørger i verdens allermest fattige lande i den tredje verden, er svarene for befolkningernes tilfredshed tættere på et end ti. Vi er lykkelige fra fødslen Disse forskningsresultater har overrasket mange lykkeforskere, da sociologer og samfundsforskere i årtier har antaget, at befolkningers grundstemning er utilfredshed, og at lykke er noget yderst ekstraordinært og forbeholdt de få. I stedet viser det sig, at lykke eller tilfredshedsfølelsen, som for mig at se er lidt mindre end lykkefølelsen er den grundstemning, de fleste af os har, nærmest uafhængigt af omstændighederne. Hvis de da ellers er nogenlunde anstændige. Altså omstændighederne. Det kunne jo sådan set godt betyde, at vi er født med en grad af lykke eller tilfredshed. Set i evolutionens og arternes overlevelses lys, giver det da også klart bedre mening at have tilfredse og glade dyr frem for utilfredse og ulykkelige dyr. Hvilken stor alfa-han har lyst til at formere sig, skaffe føde eller beskytte flokken, hvis han uafladeligt er i dårligt humør og trist? Så vil han bare æde og se fjernsyn. Men at konstatere, at vi som hovedregel bare er tilfredse og til en vis grad også lykkelige, ville være for enkelt. Der er niveauer, som skal måles og ikke mindst årsager, der skal findes. 33

14 I årtier har vi troet og mange tror sikkert stadig på velstandens velsignelser. Men mere og mere tyder på, at det ikke er penge og materielle goder, der alene gør os lykkelige. Hvad spiller så også en rolle? Forskningen fortæller, at særligt tre ting er i spil, når man måler, om en befolkning føler sig lykkelig. Den første er frihed At kunne tale frit og bevæge sig frit er væsentligt for et menneske. Hvis man konstant er bange og føler sig utryg ved sine holdninger eller ved at sige sin mening, vil man føle sig låst fast. Frihed har alle dage været et meget væsentligt udgangspunkt for menneskers tilstand af tryghed, så den er rimelig basal. Frihed er et væsentligt psykologisk behov, som giver en fornemmelse af kontrol. Jeg skal være fri til at tilrettelægge mit arbejde, fri til at bevæge mig i mit ægteskab. Frihed er, når der er åbent for mange og forskellige muligheder. Antallet af frihedsgrader er for de fleste ligefrem proportionalt med følelsen af lykke. Det er klart, at frihed er noget, man kan vænne sig til og kommer til at tage for givet. Så selvom frihed nu gør os lykkelige, oplever vi ikke i det daglige den rus og fest, som vi oplevede, da anden verdenskrig var slut, og Danmark igen var frit. Den anden er demokrati Vi er forvænt med demokrati i vores land. Men der er stadig lande, hvor det enten er umuligt eller dødsensfarligt at bevæge sig hen til en stemmeboks. Demokrati er ingen selvfølge og må aldrig betragtes som sådan. At have indflydelse og klare retningslinjer for, hvem der kan afgøre, hvilke beslutninger der skal træffes, får et samfund til at fungere. Demokrati er det modsatte af tyranni, som ofte medfører vold og grusom behandling af anderledes tænkende mennesker. Så demokrati er også indforstået fred, ro, tryghed og civiliserede forhold, hvor dialog og ikke vold er fremherskende. I vores verden taler vi om tingene. 34

15 Den tredje er politisk stabilitet Man har altid vidst, at politisk stabilitet skaber tryghed i en befolkning. Når systemet ikke er trygt, er vi næsten parate til at acceptere at gå tilbage til gamle regimer eller diktaturer. Selvom Hitler efterlod det grusomste eftermæle, var der i befolkningen i årene efter anden verdenskrig et ønske om, at han kom tilbage, da Tyskland gennemlevede stor arbejdsløshed, sult, nød og politisk ustabilitet. Det samme var tilfældet i det daværende Østtyskland efter murens fald i Berlin og i det gamle Sovjetunionen, som fra den ene dag til den anden var i totalt kaos efter i årtier at have regeret systemet med jernhånd. Disse fald og tiden derefter var præget af usikkerhed, økonomiske kriser og interne magtkampe. Det nye Rusland udviklede sig på en måde, som skabte en større ulighed i befolkningen, hvilket betød, at en lille udsøgt skare blev ufatteligt rige, mens en meget stor del af befolkningen blev meget fattige. Kriminaliteten steg voldsomt, og flere mennesker blev myrdet end nogen sinde før. Dette gjorde, at mange drømte sig tilbage til kommunismen, sågar til Stalinperiodens rædselsregime. Nok var den personlige frihed lille under diktatorerne i de gamle østlande, men man havde da mad på bordet hver dag, bolig og arbejde. Men selv med disse tre faktorer er den hellige grav ikke velbevaret. Man kan ikke demokratisere sig frem til lykke. Demokrati er den ramme, der kan give os mulighed for at opleve lykke. En ramme, der betyder tryghed til i ro og mag at eksperimentere os frem til det, som vi mener kan gøre os lykkelige. Tryghed og ro er væsentlige forudsætninger for lykken. I et demokrati har flertallet traditionelt ret, men det gælder ikke nødvendigvis i forhold til lykke. Det, de fleste mener er lykke, er ikke nødvendigvis rigtigt. For hvad nu hvis flertallet tager fejl? Hvad nu hvis vi i forvejen er præget af ideologi og holdninger? Er de så nødvendigvis rigtige? Hvad nu hvis vores uvidenhed betyder, at der er lavt til lykkeloftet? Hitler mente, at verden ville blive lykkeligere uden jøder, og det mente den største del af den tyske befolkning også. Den største del af 35

16 den danske befolkning mener, at det at have et hus og et sommerhus er lykken. Skal politikerne så bare sørge for, at vi alle får huse og sommerhuse?

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Er rige mennesker lykkeligere?

Er rige mennesker lykkeligere? Er rige mennesker lykkeligere? De fleste antager, at rige mennesker må være meget lykkelige. Men forskning viser, at rige sjældent er lykkeligere end andre. Det er nemlig primært vores gener, der bestemmer,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR KURSUS I FREMTIDSFORSKNING 1 VELKOMMEN - TIL DIN MENINGSFULDE FREMTID Kapitel 1, som du sidder med, byder på

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fra en børneforkæmpers perspektiv

Fra en børneforkæmpers perspektiv Fra en børneforkæmpers perspektiv OmSorg Børns sorg er et voksent ansvar Et barn som har et problem, men ikke bliver set, hørt og forstået bliver et problembarn Helene - vil du bede din far om, at række

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere