Hvad ved vi egentlig om lykke?... lykke og forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad ved vi egentlig om lykke?... lykke og forskning"

Transkript

1 KAPITEL 1 Hvad ved vi egentlig om lykke?... lykke og forskning Hvis du vil være lykkelig en dag, så drik dig fuld. Hvis du vil være lykkelig et år, så gift dig. Hvis du vil være lykkelig resten af dit liv, så få dig en have. Kinesisk ordsprog. Nina Victoria Laing Ebbensgaard lavede i 2006 en undersøgelse, der skulle belyse kulturelle forskelle i menneskers opfattelse af lykke. Tre ting var bemærkelsesværdige i hendes rapport. Det ene var, at hun havde spurgt børn. Det andet, måden hun havde udvalgt børnene på. Og det tredje kommer jeg tilbage til. Hun havde spurgt skolebørn i Frankrig, Uganda og i Danmark: 1. hvordan de definerer lykke 2. om de er lykkelige på det tidspunkt, de bliver spurgt 3. hvad der gør dem lykkelige 4. om de mener, der er kulturelle forskelle på opfattelse af lykke Børnene, der deltog i undersøgelsen, var kristne skolebørn i Frankrig, skolebørn fra en skole i Malubova i Uganda og skolebørn fra Herlufsholm Kostskole ved Næstved. Ved at vælge netop disse tre steder er det næsten umuligt ikke at have forudsigelser eller fordomme om du vil. Og selv om disse fordomme da også viste sig at holde stik langt hen ad vejen, er det meget interessant at læse om børnenes forskellige opfattelser af lykke. 21

2 De kristne børn i Frankrig var selvfølgelig meget optaget af Gud. Så overraskende optaget af Vor Herre, at han klart overgik en PlayStation, når de fortalte, hvad der gjorde dem lykkelige. Disse børn beskrev lykke som venlighed, kærlighed og godhed. De mente, at lykke kom af at følge Biblens konkrete anvisninger. Gud, Jesus og familien var i højsædet hos disse børn. Hos de afrikanske børn var det noget anderledes. For det første havde de meget svært ved overhovedet at forholde sig til lykke som noget abstrakt. Disse børn var meget fattige og fik i øvrigt jævnligt tæsk af både forældre og lærere. Så ikke overraskende var det for dem lykken ikke at få tæsk, men i stedet at have en god kontakt til de voksne. F.eks. at holde en voksen i hånden, at have en voksen, der gider at lege med en og at opleve en voksen være venlig og nærværende. Disse børn ønskede kærlighed, omsorg, leg og at have det sjovt. Det materielle spillede også en vis rolle, dog ikke i nær samme grad som hos vesterlændingene. En plastikflaske, der kunne laves til legetøj var sagen, men også tøj, mad og tag over hovedet stod højt på ønskelisten. Børnene på Herlufsholm Kostskole blev lykkelige, når deres Dinerskort var fyldt til bristepunktet, så det blev muligt at shoppe igennem. Her var valget for fremtiden typisk afhængigt af indtjeningsmuligheder. Men det betød også meget at have en elskelig familie og venner. 22 Den tredje bemærkelsesværdige detalje ved denne undersøgelse, som jeg lovede at vende tilbage til, kommer her: Nina Victoria Laing Ebbensgaard, forfatteren bag rapporten, er 15 år og går på Herlufsholms Kostskole. Hun er min nabos datter, og hun gav mig den, da hun hørte, jeg skulle skrive en bog om lykke. Hendes konklusioner er en forsker værdige. Ufrivilligt viste hun også, hvor vanskeligt det er at forske i dette emne, og at det er afgørende, hvem man spørger. Når man spørger børn, er de selvfølgelig præget af deres omgivelser og deres forældres holdninger. Men undersøgelsens resultater er alligevel tankevækkende, når vi ved, at kun cirka 10 procent af os bryder med de mønstre og holdninger, vi levede i som børn. Resten af os reproducerer vores forældres holdninger, livsmønstre og vaner.

3 Jeg var engang til et foredrag med en sociolog, som jeg har glemt navnet på, der hævdede, at langt de fleste mennesker ender med at bo i en radius af fem kilometer fra deres barndomshjem. Jeg ved ikke, om det er sandt... Men det ville da være tankevækkende. Alt dette siger, at dine meninger og holdninger i virkeligheden langt hen ad vejen er dine forældres. Jeg vil understrege, at de oprør, du gør mod dine forældre, ikke nødvendigvis betyder, at du ændrer noget. Du kan sagtens ville en forandring til det samme. Det væsentlige er ikke selve forandringen, for den kan gøre dig utryg. Det væsentlige er, at du tror, at det er dit eget frie valg. Opdragelse har et uhyrligt tag i os. Hvor tit har du lovet dig selv, at du aldrig vil opdrage dine børn, som du blev opdraget? Og hvor tit har du så alligevel hørt din fars eller mors ord komme ud af din egen mund, når du har skældt ud på dine børn? Ninas konklusioner er meget identiske med de professionelle forskeres og går i al sin logiske enkelthed ud på at forstå, at vi alle sammen gerne vil være lykkelige, men vi vil bare være det på forskellige måder. Lykke kommer ikke af velstand, men af at få det bedste ud af livet. Lykke på formel Gennem tiderne har det normalt kun været teologer, filosoffer og til dels psykologer og sociologer, som har beskæftiget sig med lykke. Lykke har været en disciplin forbeholdt disse faggrupper, som har grebet begrebet an på et teoretisk plan. Disse faggruppers forudindtagede holdning har i mange mange år været, at lykke kunne opnås, og at ulykke og ubehag kunne holdes på behørig afstand. Nu har flere forskere dog ønsket at komme lykkens mysterium nærmere ved at undersøge de faktorer, der kan have betydning. Mange forskere har på forhånd taget det for givet, at lykke handler om, hvilket liv du lever, og af den grund har det også været forskernes mål at finde ud af, hvilken livsstil der fremmer livskvaliteten. Kan det blive klart, kan det forhåbentlig også vise os vejen til det gode og meningsfulde liv. Så lykke kan derfor nu også findes hos eksperterne fuldstændigt som når kosteksperten anbefaler den rigtige kost til det gode helbred, 23

4 når pædagogen anbefaler den rigtige børneopdragelse, når indretningsarkitekten giver ideer til hjemmets indretning osv. Vi kan advare dig mod ulykke, som vi advarer dig mod rygning, alkohol, fed mad, stoffer eller andre sundhedsskadelige ting, som kan tænkes at give dit liv mindre eller ingen kvalitet. Mange forskeres mål er nu at få lykken sat ind i en egentlig formel. 24 En glad fremtid i kalenderen Verdensomspændende statistikker og en mangfoldighed af psykologiske og sociologiske undersøgelser er på vej til at give os et mere præcist billede af de faktorer, som i større eller mindre grad baner vej for lykken. Vi mennesker kan slet ikke lade være med at forsøge at planlægge os til en gladere fremtid, og rigtig mange, særligt unge mennesker, lever hele tiden med tankerne derude i fremtiden et sted. Med lysegrønne håb og en evig stræben, som er en elitesportsmand værdig, forcerer vi den ene hindring efter den anden i kampen for at nå vores endelige mål. Desværre ender mange af vores planer i vasken, og vi ender ofte med at blive skuffede, fordi vores forestillinger om fremtiden er urealistiske og til tider også naive. Noget tyder på, at vi mennesker ikke er særlig gode til vurdere, hvad der ville kunne gøre os lykkelige. Mange rådgivere og eksperter har også den opfattelse, at det kan være svært måske ligefrem umuligt at rationalisere sig frem til et lykkeligere liv. Så din logiske og rationelle sans vil ifølge de traditionelle opfattelser af lykke ikke være dig til stor hjælp. Traditionen hævder også, at lykken er noget, vi tilfældigvis falder over, hvis vi er heldige. Lykken skal med andre ord komme til dig. Den kan ikke planlægges og tilrettelægges som en anden skiferie. Der er altså rigtig god grund til at finde ud af, om det virkelig forholder sig sådan. Skal vi bare satse på heldet og håbe på en god skæbne? Eller kan vi måske lægge et fundament, som vi kan bygge lykken på? Kan vi i givet fald bygge til og om, hvis vi ikke i første omgang planlægger det i detaljer?

5 Slår du lykkeforskning op på nettet, får du kun 260 danske hits. Hvis du derimod slår ordet lykke op, kommer der flere millioner. Så selvom om lykkeforskning er en forholdsvis ung disciplin, er lykke et begreb vi alle taler om og interesserer os for. Men hvor meget ved vi egentlig om dette meget store emne? Mange betragter lykkeforskning som et moderne overskudsfænomen. En trend vi har taget op, fordi vi skal finde på et eller andet at beskæftige os med, så livet ikke går hen og bliver kedeligt og rutinepræget. Lykke er til manden eller kvinden, der har alt. Vi har ikke nødvendigvis helt vildt brug for den, men den kan være rar at hive frem ved forskellige lejligheder. Man kan også anskue det lidt mere filosofisk og betragte vor tids megen snak om lykke som et resultat af, at vi nu er der i vores udvikling, hvor vi har fået det så godt i materiel forstand, at vi kan overleve uden de store problemer. Vi får uden anstrengelser dækket vores mest basale behov: vi spiser, drikker og sover med tag over hovedet. Disse basale fornødenheder skal vi ikke kæmpe for, så det handler ikke længere om at overleve, men om at leve og leve godt. Rigtig godt. Dette privilegium gælder naturligvis kun de mest udviklede og industrialiserede dele af verden og kun den del af befolkningen, der ikke lever under fattigdomsgrænsen. For verdens mest fattige vil lykke stadig være mad til familien, et hus at bo i og adgang til lægehjælp. Samfund i politikernes velfærdsolie En række forskere verden over er enige om, at lykkeforskning netop er et resultat af, at vi oplever så mange fremskridt på alle niveauer af samfundet. Den vestlige verden fungerer. Det hele kører smurt i velfærdsolie, og med det evindelige behov, vi har for vækst og forandringer, er lykke vel bare en ny målsætning for at sikre eller dog i det mindste vedligeholde den rastløse vestlige verdens befolknings endnu større higen efter tilfredsstillelse af vores umættelige sanser. 25

6 I kampen for overlevelse i flere valgperioder har politikerne nu også fundet det med lykke interessant. Gennem årtier har politikerne skaffet os velstand og materielle bekvemmeligheder i en mangfoldighed, der ikke finder sin lige i verdenshistorien. Vi svælger i luksus, og aldrig har så mange været så rige som nu. Vi kan lide det. Politikerne kan lide det. For er vi glade, er de glade. Vores glæde er deres tryghed i ansættelsen. Det er altid vigtigt at tage forskning med et gran salt. Den form for forskning, hvor man forsøger at måle, om befolkninger er tilfredse og lykkelige, er for det første meget ny. Desuden kan den som med alt andet, der kan gå politik eller ideologi i, også være meget beskidt. Og der er gået beskidt politik i lykkeforskningen. Politikere er meget interesserede i, hvad der gør befolkningen lykkelig. Politiske partier og i forvejen kendte ideologier som liberalisme, konservatisme eller socialisme vil alle gerne kunne pege på netop dét, der gør befolkningen mere tilfreds. Men endnu har ingen ideologi, der bygger på magt, penge og beskyttelse af egne interesser gjort et folk lykkeligt! Hvad jager vi dog efter? Er det lykken? Den har ingen endnu fanget ved kun at tænke på sig selv, den smutter fra os, hvis vi tror, vi kan gribe den uden at dele den med andre. MARGRETHE II AF DANMARK 26 I dag vil flere og flere være millionærer. Det er der to årsager til: Dels tror vi alle på velstandens velsignelse. Der er gode følelser forbundet med velstand. Frihed, frihed og atter frihed. Frihed fra bekymringer, frihed til at gøre det man vil, frihed til bevægelse overalt på jorden, frihed til tryghed, sikkerhed osv. Dels tror de fleste af os på, at det rent faktisk er muligt at blive millionær. Vel at mærke muligt i sådan grad, at der vel egentlig er tale om en nyvunden rettighed. I ethvert demokrati og civiliseret samfund må man da i det mindste forventes at kunne blive lykkelig. Et af resultaterne af globalisering er det utal af valgmuligheder, den enkelte har for at skabe sig værdier. Hvis du tror, at tv-programmet Hvem vil være millionær er et

7 dansk fænomen, så tro om igen. Det er blevet vist i flere end 50 lande og samler op til 20 millioner seere på verdensplan. Flere og flere mennesker, også blandt de socialt dårligst stillede, nærer håb om den store gevinst. Uanset fra hvilket samfundslag du kommer, tror du, det er muligt at blive millionær. Bare se på den spillelidenskab, der florerer i vores samfund. Især poker har lokket mange ind i en næsten sygelig rus i håb om hurtige gevinster. Vi danskere spiller for et tocifret milliardbeløb hvert år. Da jeg var ung, var det fuldt ud tilstrækkeligt at nøjes med at se de andre blive rige. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at jeg selv nogensinde ville kunne komme op i den vægtklasse. Vi sad som unge foran vores forældres fjernsyn (dengang var det jo utænkeligt, at vi kunne få vores eget på værelset) og så Dollars, Dallas og Beverly Hills. Tv-serierne tvang os ned i lænestolene for at følge disse ufatteligt rige familiers glæder og overskud og selvfølgelig også de kvaler, der fulgte med det at være så velhavende. Vi fandt ud af, at det slet ikke er så nemt at være et dumt svin, der er tvunget til at snyde og bedrage for at beskytte sine besiddelser for så selv at blive snydt og bedraget. Tro ikke, at det er en dans på roser at have mange penge. Det kan være nok så uoverskueligt. Disse serier var vældigt populære. Da Dollars stoppede som serie i tv i 1988, mødte flere tusinde danskere op på Rådhuspladsen i København 20. marts for at protestere. Demonstranterne ville have serien tilbage på skærmen. Jeg havde en gammel tante, som så disse serier og priste sig lykkelig over, at hun ikke var rig. Jeg tror, at de riges problemer på skærmen gjorde hendes egne situation tålelig. Jeg vil da også være rig Da jeg var ung, anså jeg det at være rig som en omfangsrig beskæftigelse på lige fod med det at passe en stor have. Der var aktier, der skulle vandes, interesser, der skulle gødes, ukrudt i form af fejlslagne projekter eller for mange medarbejdere, der skulle luges ud. Der var nok at se til. 27

8 28 Jeg var overbevist om, at jeg ikke ejede de evner, der skulle til for at forvalte en større formue og diverse besiddelser. I dag er jeg ikke i tvivl om, at jeg har evner og mulighed for at tjene en formue, men det ville ikke give mig mening nok i tilværelsen. For mig virker det mere indlysende først at finde meningen og så måske derved blive rig, end først at blive rig og så måske derved finde meningen. I velfærdsspiralens slipstrøm følger desværre også en masse psykiske lidelser. Inden for psykologien udvikles der til stadighed nye syndromer på grund af nye psykiske velfærdssygdomme. Og til disse nye syndromer er der brug for nye behandlingsværktøjer. I gamle dage udviklede de rige podagra. I dag får nogle rige den perfekte forælder-syndrom, som handler om, at man ikke synes, man gør det godt nok som forældre. Andre lider af madlavningsangst, som traumatiserer folk, der tror, de lider af manglende køkkenevner. Renteændringsangst udvikles af det pres, man er underlagt ved at vide, at renten kan ændres ved at omlægge sine lån... i tide. Og nej, jeg har ikke selv fundet på disse lidelser. De er skam ægte nok. Endelig er oniomani blevet et udbredt problem. Det er et fint ord for mennesker, der ikke kan styre deres forbrug. Vi kalder det også shopaholic, eller købeafhængighed på korrekt dansk. I England og USA har shopaholism været et anerkendt problem gennem længere tid. Undersøgelser anslår, at op mod 17 millioner amerikanerne, det vil sige én ud af 20, ikke har styr på købetrangen. Det betyder, at flere mennesker i USA lider af købeafhængighed end af depression, sukkersyge eller epilepsi. I England anslås, at godt 10 procent af befolkningen lider af en eller anden form for afhængighed. Købemani sættes på linje med afhængighed af alkohol og narkotika. Så de seneste års økonomiske vækst med skattelettelser, store boliggevinster og friværdier har åbenbart givet plads til at dyrke overforbruget i en sådan grad, at vi bliver afhængige af det. Selvom købeafhængighed endnu er et forholdsvis ukendt fænomen

9 i Danmark, mener forskerne, at det også her til lands er på vej til at udvikle sig til et stort problem. Lykken er ikke til at købe Det pudsige er, at flere undersøgelser tyder på, at vi faktisk ikke bliver lykkeligere, bare fordi vi er rige. Fra 1946 til 1974 fordoblede amerikanerne deres gennemsnitlige indkomst, men amerikanernes tilfredshed var fuldstændig den samme i 1974 som i Andre undersøgelser fra 70 erne og frem til i dag viser fuldstændig det samme. Resultaterne falder dårligt i tråd med de ideologier og politikere, der netop tror, at tilfredshed og lykke afhænger af økonomisk fremgang. Og det er stadig en udbredt myte. For ikke så længe siden talte jeg med en økonomiprofessor fra Københavns Universitet, fordi jeg undrede mig over, at danskere er verdens lykkeligste folk. Vi er jo ikke specielt sunde, hvis vi ser det ud fra et mentalt og sundhedsmæssigt perspektiv. Økonomiprofessoren hævdede, at det intet havde med sagen at gøre. Han mente, at når Danmark er lykkeligt, og Bulgarien for eksempel ligger i den nederste ende, handler det om indtægt. Vi er lykkeligere, fordi vi er rigere. Bulgarere er ulykkelige, fordi de er fattige. Men hvordan kan man overhovedet konkludere det? Hvordan forsker man overhovedet i lykke, og hvilke kriterier er afgørende for at kunne kalde sig lykkelig? Det er væsentlige spørgsmål, da lykke er et meget bredt begreb og vel bedst kan beskrives som det, den enkelte vælger at definere det som. Men skal vi forske i begreber, må der være visse regler. Ellers kan vi ikke bruge forskningsresultaterne til noget. Inden for den del af forskningen, der forsøger at forklare, hvorfor vi ikke er blevet lykkeligere i takt med, at vi er blevet rigere, findes to banebrydende teorier. De har overrasket både forskere og politikere. 29

10 30 1. Sammenligningsteorien: Vi sammenligner os med andre. Hvis vi har det bedre end naboen, er vi lykkelige. Men hvis han har et fjernsyn mere, end de fem, vi selv har, må han være lykkeligere end vi, og vi må straks erhverve os et fjernsyn til. Hvor det så skal stå, er underordnet. Men vi vil ikke halte bagefter naboen. Denne teori hedder sammenligningsteorien. Den forklarer, at når vi ikke er blevet lykkeligere ved at opleve mere velstand i materiel forstand, skyldes det, at vi også vil eje mere end andre og tjene flere penge end andre. Siger altså den anerkendte sammenligningsteori. Dette kommer helt klart til udtryk i en undersøgelse fra Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvorfor der var forskel på lykkelige og ulykkelige mennesker. Det er kendt for de fleste, at nogle mennesker for det meste er tilfredse, glade og lykkelige, mens andre går gennem livet og er mere utilfredse og mindre lykkelige måske ligefrem ulykkelige. Lidt senere i kapitlet vil jeg fortælle om det arvelige mismod. Men der er mange andre årsager til ikke at være helt tilfreds. En af dem kom tydeligt frem i denne undersøgelse. I al sin enkelhed lavede forskerne et forsøg, som gik ud på at sætte nogle studerende til at løse nogle vanskelige opgaver. I forvejen havde forskerholdet ud fra nogle psykologiske kriterier udvalgt forsøgspersoner, som var enten udpræget lykkelige eller udpræget ulykkelige. Forsøget gik ud på at finde ud af, hvordan de lykkelige og de ulykkelige reagerede, hvis nogle af de andre studerende var bedre eller dårligere end dem selv. Forskerne ville altså se, hvordan det påvirkede lykkeniveauet at sammenligne sig med andre. For at gøre en lang historie kort springer jeg frem til konklusionerne, som var lidt overraskende. Det viste sig, at de studerende, der var ulykkelige, blev påvirket, både når de var bedre og dårligere end de andre. Hvis de var bedre end de andre, var deres humør blevet lidt bedre, og hvis de var dårligere var deres humør blevet dårligere. Det vil sige, at det afgørende for disse ulykkelige mennesker ikke var, hvor godt de selv klarede sig, men hvor godt de klarede sig i forhold til de andre. Nu sidder du måske og tænker, at du ville have det på samme måde, så hvad overraskende kan der dog være i det? Det kan du have

11 ret i. For det rigtigt overraskende var, at det samme ikke gjaldt for dem, der i forvejen var lykkelige. Disse lykkelige studerende blev kun påvirket, når de havde klaret sig bedre end de andre. Så var de blevet i meget bedre humør. Men når de klarede sig dårligere end de andre, blev deres humør ikke påvirket overhovedet. Roser til de ulykkelige I en anden undersøgelse handlede det om, hvordan de studerende blev påvirket af ris og ros afhængigt af, om deltageren var en lykkelig eller en ulykkelig person. Også her var der stor forskel på, hvordan det påvirkede humøret at sammenligne sig med andre. De ulykkelige mennesker blev selvfølgelig i dårligt humør, når de fik ris, men de blev faktisk også i dårligt humør, når de fik ros, hvis andre fik mere ros. Til gengæld steg de ulykkelige studerendes humør, hvis de andre fik mere ris end dem selv. For de lykkelige studerende var det anderledes. Deres humør blev ikke påvirket negativt, hvis andre fik mere ros end dem. Faktisk blev de i endnu bedre humør, når andre fik endnu mere ros. Når andre fik mere ris, end de selv fik, blev deres humør hverken påvirket positivt eller negativt. Begge undersøgelser viser altså, at lykkelige mennesker tilsyneladende adskiller sig fra ulykkelige ved ikke at lade sig påvirke så meget følelsesmæssigt af sammenligning med andre. Og især ved ikke at blive i dårligere humør, når andre klarer sig bedre end de selv. Det tyder på, at en kilde til vedvarende ulykkelighed kan være, at de ulykkelige altid kan finde nogle, der er bedre, dygtigere, rigere, klogere, smukkere og heldigere end dem selv. Og derfor gror de fast i den ulykkelige tilstand. Så sammenligningsteorien ser ud til kun at give mening for dem, der i forvejen har tendenser til at være helt eller delvist ulykkelige. 2. Aspirationsteorien En anden gruppe forskere sværger til aspirationsteorien. Den går ud på, at du ikke sammenligner dig med naboen. Her er det komplet irrelevant, hvad din nabo tjener og ejer. Ifølge denne teori 31

12 opnår du lykke ved at nå dine egne mål. Lykke handler om egne forbedringer eller mere præcist om at øge mængden af det, der gør dig tilfreds og lykkelig. Når heller ikke denne teori gør os mere lykkelige, skyldes det, at straks vi har nået vores mål, stræber vi efter at nå andre og højere mål. Der skal mere og mere til, og hen ad vejen bliver vi umulige at stille tilfreds. Vi bliver som konen fra Grimms Eventyr Konen i muddergrøften, der hele tiden vil have noget større, bedre og flottere at bo i. Til trods for at hun kommer fra de dårligst tænkelige kår og til slut ender som dronning på et slot, lykkes det ikke frøen, den fortryllede prins, at gøre den grådige kone tilfreds. Denne teori slår fast, hvorfor vi ikke er til at stille tilfredse, selvom vi bliver rigere og rigere. 32 Alle ved vel, hvad lykke er Når man forsker i lykke, må det være indlysende, at forskerne ved, hvad lykke er. Men hvordan definerer man overhovedet lykke? Mange mennesker har vel i princippet svært ved at besvare, hvad lykke er. Lykke er for de fleste af os en oplevelse, vi bare oplever indimellem og i kort tid måske blot i minutter eller sekunder. Det kommer sådan over os for så at forlade os straks efter. Så for mange mennesker er lykken momentan. Min nabos datter Nina, som går i niende klasse, konkluderer i sin opgave om lykke: at lykke kommer til mennesker, på forskellige måder, og lykke er forskellige ting for forskellige mennesker. Det svarer nogenlunde til det, veluddannede forskere har taget udgangspunkt i. Hvis det virkelig hænger sådan sammen, vanskeliggør det jo unægtelig forskernes arbejde en del. Forskerne er af den grund blevet nødt til at gå lidt på kompromis, så de i stedet forsøger at måle tilfredshed med livet i almindelighed. Når man skal måle tilfredshed, er det langt fra så nemt som at måle puls, blodtryk eller hvor meget du tjener om måneden. Man bliver nødt til at spørge folk selv. Og det er heller ikke nødvendigvis nemt at få rimelige svar ud af. For de fleste af os mener vel egentlig, at vi godt

13 kan være tilfredse uden samtidig at føle os direkte lykkelige. De fleste af os vil formodentlig betegne lykken som den form for salighed, der kan mærkes langt nede i maven. Som paradiset, der ikke er et sted men en tilstand. Typisk beder man folk beskrive graden af deres tilfredshed på en skala fra et til ti. Jo tættere de er på ti, des mere tilfredse oplever de at være. Det er interessant at se på en række internationale undersøgelser, der viser, at vi i den vestlige verden typisk ligger på syv, otte eller ni på denne skala. Vi er altså meget godt tilfredse med vores tilværelse her i den vestlige verden. Spørger man nu befolkningerne i de tidligere østlande, er resultaterne stort set de samme. Der er mennesker også godt tilfredse. Først når man spørger i verdens allermest fattige lande i den tredje verden, er svarene for befolkningernes tilfredshed tættere på et end ti. Vi er lykkelige fra fødslen Disse forskningsresultater har overrasket mange lykkeforskere, da sociologer og samfundsforskere i årtier har antaget, at befolkningers grundstemning er utilfredshed, og at lykke er noget yderst ekstraordinært og forbeholdt de få. I stedet viser det sig, at lykke eller tilfredshedsfølelsen, som for mig at se er lidt mindre end lykkefølelsen er den grundstemning, de fleste af os har, nærmest uafhængigt af omstændighederne. Hvis de da ellers er nogenlunde anstændige. Altså omstændighederne. Det kunne jo sådan set godt betyde, at vi er født med en grad af lykke eller tilfredshed. Set i evolutionens og arternes overlevelses lys, giver det da også klart bedre mening at have tilfredse og glade dyr frem for utilfredse og ulykkelige dyr. Hvilken stor alfa-han har lyst til at formere sig, skaffe føde eller beskytte flokken, hvis han uafladeligt er i dårligt humør og trist? Så vil han bare æde og se fjernsyn. Men at konstatere, at vi som hovedregel bare er tilfredse og til en vis grad også lykkelige, ville være for enkelt. Der er niveauer, som skal måles og ikke mindst årsager, der skal findes. 33

14 I årtier har vi troet og mange tror sikkert stadig på velstandens velsignelser. Men mere og mere tyder på, at det ikke er penge og materielle goder, der alene gør os lykkelige. Hvad spiller så også en rolle? Forskningen fortæller, at særligt tre ting er i spil, når man måler, om en befolkning føler sig lykkelig. Den første er frihed At kunne tale frit og bevæge sig frit er væsentligt for et menneske. Hvis man konstant er bange og føler sig utryg ved sine holdninger eller ved at sige sin mening, vil man føle sig låst fast. Frihed har alle dage været et meget væsentligt udgangspunkt for menneskers tilstand af tryghed, så den er rimelig basal. Frihed er et væsentligt psykologisk behov, som giver en fornemmelse af kontrol. Jeg skal være fri til at tilrettelægge mit arbejde, fri til at bevæge mig i mit ægteskab. Frihed er, når der er åbent for mange og forskellige muligheder. Antallet af frihedsgrader er for de fleste ligefrem proportionalt med følelsen af lykke. Det er klart, at frihed er noget, man kan vænne sig til og kommer til at tage for givet. Så selvom frihed nu gør os lykkelige, oplever vi ikke i det daglige den rus og fest, som vi oplevede, da anden verdenskrig var slut, og Danmark igen var frit. Den anden er demokrati Vi er forvænt med demokrati i vores land. Men der er stadig lande, hvor det enten er umuligt eller dødsensfarligt at bevæge sig hen til en stemmeboks. Demokrati er ingen selvfølge og må aldrig betragtes som sådan. At have indflydelse og klare retningslinjer for, hvem der kan afgøre, hvilke beslutninger der skal træffes, får et samfund til at fungere. Demokrati er det modsatte af tyranni, som ofte medfører vold og grusom behandling af anderledes tænkende mennesker. Så demokrati er også indforstået fred, ro, tryghed og civiliserede forhold, hvor dialog og ikke vold er fremherskende. I vores verden taler vi om tingene. 34

15 Den tredje er politisk stabilitet Man har altid vidst, at politisk stabilitet skaber tryghed i en befolkning. Når systemet ikke er trygt, er vi næsten parate til at acceptere at gå tilbage til gamle regimer eller diktaturer. Selvom Hitler efterlod det grusomste eftermæle, var der i befolkningen i årene efter anden verdenskrig et ønske om, at han kom tilbage, da Tyskland gennemlevede stor arbejdsløshed, sult, nød og politisk ustabilitet. Det samme var tilfældet i det daværende Østtyskland efter murens fald i Berlin og i det gamle Sovjetunionen, som fra den ene dag til den anden var i totalt kaos efter i årtier at have regeret systemet med jernhånd. Disse fald og tiden derefter var præget af usikkerhed, økonomiske kriser og interne magtkampe. Det nye Rusland udviklede sig på en måde, som skabte en større ulighed i befolkningen, hvilket betød, at en lille udsøgt skare blev ufatteligt rige, mens en meget stor del af befolkningen blev meget fattige. Kriminaliteten steg voldsomt, og flere mennesker blev myrdet end nogen sinde før. Dette gjorde, at mange drømte sig tilbage til kommunismen, sågar til Stalinperiodens rædselsregime. Nok var den personlige frihed lille under diktatorerne i de gamle østlande, men man havde da mad på bordet hver dag, bolig og arbejde. Men selv med disse tre faktorer er den hellige grav ikke velbevaret. Man kan ikke demokratisere sig frem til lykke. Demokrati er den ramme, der kan give os mulighed for at opleve lykke. En ramme, der betyder tryghed til i ro og mag at eksperimentere os frem til det, som vi mener kan gøre os lykkelige. Tryghed og ro er væsentlige forudsætninger for lykken. I et demokrati har flertallet traditionelt ret, men det gælder ikke nødvendigvis i forhold til lykke. Det, de fleste mener er lykke, er ikke nødvendigvis rigtigt. For hvad nu hvis flertallet tager fejl? Hvad nu hvis vi i forvejen er præget af ideologi og holdninger? Er de så nødvendigvis rigtige? Hvad nu hvis vores uvidenhed betyder, at der er lavt til lykkeloftet? Hitler mente, at verden ville blive lykkeligere uden jøder, og det mente den største del af den tyske befolkning også. Den største del af 35

16 den danske befolkning mener, at det at have et hus og et sommerhus er lykken. Skal politikerne så bare sørge for, at vi alle får huse og sommerhuse?

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30.

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Bruger Side 1 24-01-2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Troen er en formue. Man kan stille sig det spørgsmål, hvad er den vigtigste ressource vi mennesker har til at klare livet med? Her vil vi nok måske først

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 Lad os bede. Kære hellige ånd, vi beder dig: giv os i dag at kunne gennemskue tilværelsens

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Midfaste søndag Joh. 6,24-37; 2.Mos. 16,11-18; 2.Pet. 1,3-11 Salmer: 754; 31; 54-52; 321(alterg.); 448 1-3; 448 4-6; 752

Midfaste søndag Joh. 6,24-37; 2.Mos. 16,11-18; 2.Pet. 1,3-11 Salmer: 754; 31; 54-52; 321(alterg.); 448 1-3; 448 4-6; 752 Midfaste søndag Joh. 6,24-37; 2.Mos. 16,11-18; 2.Pet. 1,3-11 Salmer: 754; 31; 54-52; 321(alterg.); 448 1-3; 448 4-6; 752 Lad os bede! Herre, opvæk vores opmærksomhed på dig, så vi længes efter livets brød.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen 786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: 725.4-5 769 Sig månen og 748 Nu vågne alle 725 Det dufter 52 Du, Herre Krist 726 Gak ud min sjæl Til sine disciple sagde han:»derfor

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Fyr en fed vær som et træ

Fyr en fed vær som et træ Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere