Indledning. På kan du finde mere materiale til at lære om børns rettigheder.

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indledning... 3 Øvelser om rettigheder til dagtilbud... 4 Øvelse 1 Introduktion til rettigheder... 5 Øvelse 2 Der var engang... 7 Øvelse 3 Jeg har rettigheder Øvelse 4 Hvis ansvar er det? Øvelse 5 Jeg kan! Øvelse 6 Byg dit eget legetøj Øvelse 7 Rejsen til en ny planet Øvelse 8 Børn i hele verden Øvelse 9 Giv en kammerat rettigheder Materialer, inspiration og link

3 Indledning UNICEF kæmper for, at børns rettigheder overholdes og for, at børn kender deres rettigheder. Dette kompendium indeholder en lang række forslag til anderledes, sjove og lærerige måder at arbejde med børns rettigheder på i daginstitutioner. Børn, der kender deres rettigheder, står stærkere. Ikke blot i forhold til individuelle behov og interesser, men også i forhold til fællesskabet. At arbejde med Konventionen er et arbejde med forholdet mellem individ og fællesskab; nogle forsøg på at finde svar på spørgsmålene: Hvad er til mit bedste? Og hvad er til de andres bedste? Hvad forlanger jeg af dem? Og hvad kan de forlange af mig? Det er UNICEFs sigte med kompendiet at give børnene et grundigt kendskab til Børnekonventionens artikler og at få børnene til at reflektere over, hvordan børnerettigheder kan bruges i deres eget og andre børns liv. Dette vil forhåbentligt øge børnenes bevidsthed om rettighederne og den forpligtelse og ansvar, de indebærer. En vigtig del af aktiviteterne er også at styrke børnenes evne til at argumentere for synspunkter og at lytte til hinanden. Læringsaktiviteterne i dette materiale er målrettet børn i dagtilbudsalderen. Aktiviteterne har forskellig varighed og kan bruges i sammenhæng eller spredt over flere dage. Opgaverne er formuleret bredt således, at den enkelte pædagog eller medhjælper kan tilpasse dem til den givne børnegruppe. På kan du finde mere materiale til at lære om børns rettigheder. 3

4 Øvelser om rettigheder til dagtilbud Alle børn bør have et eksemplar af FN s Børnekonvention. Konventionen kan bestilles hos UNICEF eller downloades på UNICEF s hjemmeside via følgende link: Du kan også bestille flotte plakater og forskelligt undervisningsmateriale på 4

5 Øvelse 1 Introduktion til rettigheder Øvelsen kort: at få grundlæggende viden om, hvad Børnekonventionen og børns rettigheder er. Nedenstående spørgsmål kan bruges som indledning til alle øvelserne. Spørg børnene, om de kender Børnekonventionen, og fortæl om nogle af de ting, der er nødvendige for, at børn kan klare sig godt og blive glade. Lad børnene deltage og komme med deres bud (mad og drikke, søvn, kærlighed og omsorg, tøj, uddannelse osv.) Brug derefter følgende spørgsmål: 1. Hvad er en rettighed? - En rettighed er noget, som et barn har behov for og ret til. 2. Hvad vil det sige at have ret til noget? - At have en rettighed betyder, at man har lov til noget. Når man har ret til noget, kan man rent faktisk også kræve det. En rettighed er en slags regel. Når det handler om børnerettigheder, betyder det for eksempel, at voksne skal passe særligt på børn. 3. Hvem skal sørge for, at et barn får sine rettigheder opfyldt? - Det skal barnets forældre/værge, og hvis det er svært for forældrene, skal staten træde til og hjælpe. 4. Har alle børn i verden de samme rettigheder? - Ja! Rettighederne i Børnekonventionen gælder for alle børn, men børn lever under meget forskellige vilkår og dermed med meget forskellig adgang til rettigheder. 5. Følger der mon ansvar med rettigheder? - Alle medlemmer af et samfund har et ansvar voksne og børn. Når man bruger sine rettigheder, er det derfor vigtigt at tænke på, om man respekterer andres rettigheder. Hvis man eksempelvis larmer rigtig meget i skolen og forstyrrer undervisningen, så går det ud over kammeraternes ret til at lære og modtage undervisning. 6. Betyder i barnets interesse og med barnet i centrum, at barnet skal bestemme? - Nej, det betyder, at vi voksne tager udgangspunkt i det enkelte barn og det, det er og kan, når vi er sammen med barnet. Vi bruger vores faglige og personlige kompetencer til at vurdere, hvad der er i barnets bedste interesse. 5

6 For eksempel ved vi, at det IKKE er i barnets interesse at komme sent i seng, selvom barnet gerne vil. Med barnet i centrum og i barnets bedste interesse bestemmer forældrene derfor sengetider. 7. Kan det være svært at kende forskel på rettigheder og ønsker? - Ja, for nogle børn og voksne kan det være vanskeligt. Hvor meget og på hvilke områder må børn for eksempel selv bestemme? Derfor kan det være godt at gennemgå Børnekonventionen sammen i dagtilbuddet og i hjemmet. 6

7 Øvelse 2 Der var engang Øvelsen kort: at tænke frit, at fortælle kreativt, lytte til hinanden og tale om børns rettigheder og vilkår rundt om i verden. Materialer: en genstand, der kan bruges som talerpind, billeder af børn i forskellige situationer gerne fra hele verden (evt. printet fra nettet), som børnene skal fortælle ud fra. Alle børn er lige meget værd. De har ret til at tænke, som de vil og sige, hvad de mener. Samfundet og voksenverdenen har en forpligtelse til at lytte. I denne øvelse lærer børnene at tænke frit, at fortælle kreativt, lytte til hinanden og tale om børns rettigheder og vilkår rundt om i verden. Øvelsen findes i to versioner. Øvelsen kan med fordel gentages flere gange, så barnet kan udvikle sin kreativitet og sine fortælleevner. Begynd med version 1 og fortsæt med version Fortæl børnene om Børnekonventionen. Fortæl hvad børn har brug for for at have det godt og være glade. 2. En rettighed er en ting, som et barn har brug for og har ret til. 3. Sid i en cirkel på gulvet. Fortæl børnene, at de skal høre en helt speciel historie. Ved I hvorfor den er så speciel? Det er fordi, vi sammen skal finde på historien! 4. Forklar, at alle børn i verden har ret til at sige, hvad de mener og tænker, og at voksne skal lytte til dem. Det betyder ikke, at børn skal bestemme, men at de gerne må sige, hvad de mener. I sidste ende er det altid de voksne, der bestemmer. 5. Vis og send talerpinden rundt, så alle kan se den og prøve at holde den. 6. Få børnene til at holde pinden som en mikrofon og fortæl, at det kun er det barn, der holder pinden/mikrofonen, som har ret til at tale. Alle andre skal lytte. Version 1 1. Fortæl at alle får hver deres billede, og børnene skal kigge på billedet og finde på en historie om billedet. 2. Del billederne ud (også et til dig selv). Lad børnene kigge på deres billeder. 3. Forklar øvelsen en gang til. Gør det tydeligt, at der ikke findes rigtig eller forkert svar, og 7

8 børnene kan fortælle lige, hvad de vil om deres billeder. Start med at fortælle om dit eget billede. Hvem er på billedet, hvor kommer barnet fra, hvad laver han eller hun om dagen... Brug fantasien. 4. Nu er det børnenes tur. Sig at alle skal lytte til den, der har talerpinden. 5. Lad talepinden går fra barn til barn. Hjælp børnene med at fortælle om deres billeder og stil spørgsmål. Til at starte med er det fint, hvis børnene fortæller, hvem/hvad de ser på billederne. Jo flere gange I laver øvelsen, desto mere indholdsrige og fantasifulde bliver børnenes fortællinger. Version 2 1. Læg alle billederne ud på gulvet, så alle i cirklen kan se dem. Forklar, at I sammen skal lave en historie. 2. Del derefter et billede ud til hver. Forklar, at hvert barn skal fortælle den del af historien, som er på deres billede. 3. Vælg et tema til historien sammen med børnene. Vælg om historien skal være sjov, sørgelig, romantisk, uhyggelig eller noget helt andet. 4. Du starter. Hold talepinden i hånden og fortæl din del af historien. Begynd gerne med Der var engang Nu er det børnenes tur. Spørg, hvem der vil begynde. Når et barn vil fortælle sin del af historien, rækker han eller hun hånden i vejret og får talepinden. 6. Du må gerne hjælpe børnene med at knytte historierne sammen og føre historien frem ad, eks. ved at stille spørgsmål. 7. Samtale - Hvordan er det at lytte til en kammerat, der fortæller? Hvordan føles det når andre lytter til dig? - Hvorfor er det vigtigt at lytte? Hvorfor skal voksne lytte, når børn taler? - Hvorfor blev din del af historien, som den blev? - Minder dit billede dig om noget, du har oplevet i virkeligheden, eller noget, du har set eller hørt? - Hvilke lande har du været i? Hvordan lever børnene der? 8

9 - Hvilke rettigheder i Børnekonventionen var med i historien? Fik børnene i historien deres rettigheder tilgodeset, eller var der nogle rettigheder, som de ikke fik? 8. Afslutning - Afslut øvelsen med en sidste runde, hvor alle børnene fortæller, hvad de synes, er det vigtigste for børn i hele verden. Kreativ aktivitet 1. Lad børnene tegne en tegning, hvor de fortæller om noget, som de synes er vigtigt, for at børn kan have det godt. Hæng tegningerne op i børnene. 9

10 Øvelse 3 Jeg har rettigheder Øvelsen kort: at koble børns behov med børns rettigheder; at øve sig i at fortælle og lytte til hinanden; og at reflektere over livsvilkår for børn. Materialer: Male- og tegne- materiale: farveblyanter, maling, tape, sakse, papir, karton. Hav følgende parat eller tegn på tavlen: et stort billede af en blomst eller et træ, et billede af et dyr, en dukke eller et billede af et barn. 1. Før I går i gang, forklarer du børnene, at I skal snakke om, hvad man har brug for, at vokse op og have det godt. 2. Snak i plenum om blomstens behov: 1. Vis billedet af blomsten eller træet. 2. Spørg børnene, hvad en blomst eller et træ har brug for for at overleve, vokse og have det godt. 3. Tegn gerne symboler for børnenes svar eller skriv dem ned, hvis børnene kan læse. 3. Dyrets behov: - Spørg, om nogle af børnene har kæledyr - Vis billedet af et dyr - Spørg børnene, hvad dyret behøver for at overleve og have det godt - Spørg børnene, hvem der er ansvarlige for, at dyret får alt, hvad det behøver. 4. Barnets behov: - Vis billedet af et barn eller brug dukken - Spørg, hvad et barn har brug for for at overleve og få et godt liv - Hvis det er sådan, at alle børn har brug for disse ting for at overleve og have det godt, er det mon en rettighed? - Hvem er ansvarlige for, at børn så får det, de har behov for? 10

11 4. Fortæl børnene, at mange af de ting, som de har nævnt, også står beskrevet i Børnekonventionen (f.eks. at få mad, at der er nogle, som tager sig af en, leg, skole, beskyttelse mod mobning, osv.). Forklar, at børn har ret til alt dette, og at de voksne, som bestemmer i samfundet (staten) har lovet at gøre deres bedste for, at alle børn skal opnå det. Hvis børn ikke har det godt, og de voksne ikke lever op til deres ansvar, kan børnene sige fra, og andre voksne, f.eks. pædagoger, skal hjælpe. Kreativ aktivitet 1. Vælg en rettighed som tema eller lad børnene selv vælge en rettighed blandt dem, I har talt om. Børnene tegner efterfølgende sig selv og den valgte rettighed (f.eks. retten til fritid, retten til skolegang, retten til mad og drikke, retten til beskyttelse). 2. Du kan også lade børnene male eller tegne flere rettigheder, som de synes, er de vigtigste. 3. De ældre børn kan vælge at skrive kort om en rettighed i form af en historie, hvad de forstår ved rettigheden, eller andet. 4. Til sidst samles alle børnene til en afsluttende samtale om, hvilke(n) rettighed(-er), de synes, er de vigtigste og hvorfor. 11

12 Øvelse 4 Hvis ansvar er det? Øvelsen kort: at børnene får en forståelse for deres eget såvel som andres ansvar for, at menneskerettigheder respekteres. Materialer: Diverse genbrugsmaterialer fx gamle mælkekartoner, tændstikæsker, perler, krus, tape og snor kan bruges som rekvisitter. Øvelsen kan hjælpe børnene til at reflekterer over vigtigheden af at tage ansvar, samt hvordan man kan sikre, at alle får muligheden for at benytte sig af deres rettigheder. Øvelsen kan laves i to versioner og er inspireret af Amnesty Internationals undervisningsmateriale Børns Rettigheder : Version Pædagogen beder børnene om at forestille sig, at de er på en legeplads med masser af legeting. 2. Fortæl, at der er masser af børn på legepladsen, som alle gerne vil lege med tingene. 3. Del børnene op i grupper og lad dem diskutere, hvordan de vil sørge for, at alle får lov til at benytte sig af deres ret til at lege. 4. Diskuter herefter i plenum begrebet ansvar i forhold til scenariet om legepladsen og eksempler fra børnene selv. Hvordan sikrer vi os, at andre kan benytte sig af deres rettigheder? Version 2 1. Del børnene op i par. 2. Hvert barn skriver eller tegner et eller flere personlige ansvarsområder, som vedkommende har derhjemme. Børnene forklarer, hvorfor det er vigtigt at tage ansvar for disse områder. 3. Hvert par præsenterer herefter deres ansvarsområder for børnene eller i grupper. 4. Bed herefter børnene overveje konsekvenserne af ikke at tage ansvar f.eks. hvis man ikke fodrer kæledyret, dør det af sult. 5. Diskussion i plenum o Er det vigtigt at tage ansvar? Hvorfor/hvorfor ikke? 12 o Hvem skal tage ansvar?

13 o Hvad sker der, hvis man ikke tager ansvar? o Hvad kan man gøre, hvis der er nogen som ikke tager deres ansvar? o Hvem synes I, skal have ansvaret for at sikre jeres rettigheder? o Er det de samme, som skal sikre jeres rettigheder i Danmark som i resten af verden? Afrunding: Tal med børnene om, hvad børnene individuelt og i fællesskab har ansvar for i børnene. Kreativ aktivitet med ipads eller mobiltelefoner 1. Digital præsentation med Stop Motion 2. I denne øvelse skal børnene visualisere et ansvarsområde ved hjælp af Stop Motion filmteknikken. 3. Der findes mange forskellige værktøjer til arbejdet med Stop Motion Film f.eks. Imotion, Stopmotion, Stopmotion Recorder, My stop Action. 4. Fælles for dem alle er, at det gælder om at tage en masse billeder, hvor man hver gang rykker ganske lidt på genstandene i filmen. Jo flere billeder jo mere bevægelse kommer der i filmen. 5. Skabelse af en Stop Motion film kræver godt samarbejde og er en sjov opgave. Man kan i nogle apps lægge lyd på filmen og derved tilføje endnu en dimension til arbejdet. 6. Eksempel: Den levende skraldespand digital præsentation med Stop Motion. 7. Lad børnene lave en Stopmotion, hvor opvaskemaskinen tømmer sig selv, skraldespanden selv finder vej til skraldebøtten udenfor, eller hvor værelset på mystisk vis rydder sig selv op. 8. Tag en dialog med børnene omkring deres oplevelse. Hvordan føles det at være sammen om at løse en opgave som denne? 13

14 Øvelse 5 Jeg kan! Øvelsen kort: at børnene får en forståelse for deres udvikling, viden og færdigheder i relation til Børnekonventionen. Materialer: Store stykker tegne- papir, blyanter, farver, evt. aviser og ugeblade, som børnene kan klippe billeder ud af. 1. Pædagogen tegner en silhuet i hel størrelse af et barn på et stort papir eller på tavlen. 2. Fælles samtale før øvelsen: Fortæl børnene om deres rettigheder ifølge Børnekonventionen, og at alle børn har ret til at udvikle sig og at modtage undervisning. Snak om, at børnene hver især allerede har færdigheder og viden, som de måske ikke er opmærksomme på. Hvad kan de f.eks. i dag, som de ikke kunne, da de var yngre? Spørg også ind til, hvad det enkelte barn kan, og hvad vedkommende er god til. Husk at få følgende emner med: - Fysiske færdigheder (synge, stå på ski, løbe osv.) - Mentale færdigheder (skrive, regne, historier, fortælle) - Personlige egenskaber (være en god kammerat, lytte, vise venlighed osv.) 3. Skriv børnenes svar ned på den store silhuet af et barn. Placer de forskellige færdigheder på de relevante kropsdele. F.eks. tegnes en fodbold ved foden, en node ved munden, to personer ved hjertet ( god kammerat ), osv. Spørg efterfølgende børnene om, hvor og af hvem de lærte det, de kan. 4. Refleksion fælles samtale i børnene: - Var det let at komme i tanke om ting, du kan? - Hvad skal der til for, at et barn kan lære nye ting? - Hvad ville der ske, hvis der ikke var børnehaver eller skoler? - Hvad ville der ske, hvis der ikke var andre børn eller voksne omkring dig, som du kunne lære af? 14

15 - Hvornår lærer du bedst, og hvad er nødvendigt, for at du kan lære nye ting? - Hvad vil du gerne lære, som du ikke kan i dag? Kreativ aktivitet 1. Pædagogen tegner en silhuet af et barn på et A4 ark og tager kopier til børnene. Børnene laver deres egen Jeg-kan -tegning på deres egen kopi af de udleverede silhuetter. Her tegner, skriver og klistrer de udklip af, hvad de kan og er gode til. Børnene kan også vælge at tegne en situation eller et sted, hvor de har lært noget nyt. 15

16 Øvelse 6 Byg dit eget legetøj Øvelsen kort: at børnene får en forståelse for, hvordan børn, der lever i lande, hvor deres forældre ikke har råd til at købe legetøj på samme måde som i Danmark, kan lave deres eget legetøj. Materialer: diverse genbrugsmaterialer fx gamle mælkekartoner, tændstikæsker, perler, krus, tape og snor. Når I skal bygge jeres eget legetøj, kan I, udover nedenstående aktivitet, lade jer inspirere på følgende hjemmeside: 1. Pædagogen forklarer børnene, at forældre i mange lande ikke har råd til at købe legetøj til deres børn på samme måde, som de gør i Danmark. Mange børn laver derfor deres eget legetøj. 2. Børnene finder selv på noget forskelligt legetøj, de kan lave af genbrugsmaterialer f.eks. et rasleæg af en æske med perler i, en bil lavet af en skotøjs-/tændstikæske og vinpropper m.m. Pædagogen kan eventuelt tage nogle forslag med som inspiration. 3. Fællessamtale efter øvelsen: Spørg kort ind til børnenes oplevelse med at bygge deres eget legetøj. Er børnene imponerede over de børn, som faktisk laver deres eget legetøj? Kan børnene lære noget af disse børn? Er der noget legetøj, som de har derhjemme, som de vil kunne undvære, hvad vil være det sværeste at undvære og hvorfor? Spørg til sidst ind til, hvad det betyder for det enkelte barn at lege. Kreativ aktivitet 1. Børnene kan lave legetøj til en ven eller en yngre søskende 16

17 Øvelse 7 Rejsen til en ny planet Øvelsen kort: at alle børn får en forståelse for forskellen mellem rettigheder og behov. Materialer: Materiale til at bygge et rumskib (fx legoklodser, modellervoks, en spand, der vendes på hovedet, aluminiumsfolie mm.), små rettigheds- og behovskort (bilag 3), store rettighedskort, der findes via link: Børnene skal blive enige om reglerne for livet på en ny planet. 1. Pædagogen fortæller børnene, at jorden er ødelagt, og at de nu er nødt til at forlade jorden. Sammen med 1000 andre børn fra hele verden skal børnene rejse til en ny planet (find eventuelt selv på et navn til planeten). For at passe på den nye planet skal børnene blive enige om 10 regler, som de vil foreslå, skal gælde på planeten. 2. Inddel børnene i hold på Børnene bygger først det rumskib, som skal bruges til rejsen. 4. På et papir skriver eller tegner hver gruppe deres forslag til 10 regler, som skal gælde på den nye planet. 5. Hver gruppe præsenterer deres forslag for børnene. 6. Alt afhængigt af motivation og tid kan børnene vælge at blive enige om 10 fælles regler, som skal gælde på den nye planet. 7. Eller I kan gå direkte til at tage en fælles snak om, hvorfor børnene valgte som de gjorde. Spørg også kort, om, børnene tror, at børn fra andre dele af verden ville vælge de samme 10 regler. 8. Når børnene skal vælge fælles leveregler, kan de i stedet for selv at komme med ideer, med fordel også bruge Rettigheds- og Behovskortene, og Rettighedskortene I finder på følgende link: 9. Tal med børnene om, hvordan deres egne valg af leveregler passer til Børnekonventionen. Brug eventuelt Rettighedskortene (bilag 4) til at eksemplificere diverse rettigheder. 17

18 18

19 Øvelse 8 Børn i hele verden Øvelsen kort: at få indblik i Børnekonventionen ved at se på, hvordan børn i andre lande og kulturer lever deres liv. Materialer: adgang til internettet, ting som børnene tager med hjemmefra, pap og tegnematerialer. Ved at sætte sig ind i andre børns situation kan børnene få et nyt perspektiv på, hvad et barn har ret til, og derefter kan børnene drage paralleller til deres eget liv. Det er her vigtigt at se på forskelle og ligheder for at få en alsidig forståelse for andre børns liv og rettigheder. Børnene lærer at udvikle nysgerrighed, empati og tolerance fremfor frygt for det anderledes og fremmede. 1. Vælg et udviklingsland at arbejde med. Hvor ligger landet? Har du været der? Kunne du tænke dig det? Mange har formentlig nogle ting derhjemme, som kan skabe associationer til landet, og de kan medbringes til udstilling i børnene. 2. Børnene kan få til opgave at medbringe en ting, som minder dem om landet. De skal hver især fortælle, hvordan de kobler tingen med landet foran børnene. Tingen kan evt. blive sendt rundt, mens der fortælles om den. 3. Find ud af, hvor stort landet er, hvor mange der bor, hvad hovedstaden hedder, og hvordan den ser ud. 4. Hvad gør det ved en by, at der er rigtig mange eller rigtig få mennesker? 5. Kunne I tænke jer at leve i en lille landsby, hvor alle kender hinanden? 6. Hvordan tror I, at livet er i en by som hovedstaden i det land I arbejder med? 7. Find kontraster i din hverdag. Hvordan er det at bo i andre byer ift. der, hvor du bor? 8. Lav collager over dem, hæng dem op i børnene og forklar dem for hinanden. 9. Kig på billeder på nettet af børn fra landet. Snak om portrætterne. Har I kammerater og venner, der kommer fra landet eller andre lande? Print de billeder i har fundet på nettet eller af børn fra UNICEFs hjemmeside ud og hæng dem op i udstillingsområdet i børnene. 10. Tal om hvordan fællesskaberne i landets landsbyer er. Er der forskel på mænd, kvinder og børns opgaver? Hvilke forskelle er der på familiemønstret her i Danmark og på dem, der er i det land i arbejder med? Tal om det i børnene og hør børnene, hvilken model de ville foretrække. 19

20 11. Diskuter følgende spørgsmål med børnene: - Har du venner, der ikke er fra Danmark? - Kan man se forskel på rig og fattig? - Hvad er det mest spændende mad, du har smagt? - Hjælper du med at lave mad derhjemme? - Har du prøvet at arbejde rigtig hårdt? - Har du prøvet at være på hospitalet? - Alle har ret til at tro på det, de har lyst til (artikel 14). Hvem tror du på? Beder du til en Gud? - Er der nogle børn i andre lande, du kunne tænke dig at bytte liv med? 20

21 Øvelse 9 Giv en kammerat rettigheder Øvelsen kort: At børnene lærer at sætte sig i en andens sted og opnår en forståelse for den enkeltes basale rettigheder. Materialer: Rulle med papir, post-its, tusser/farveblyanter, rettighedskort, der findes via link: 1. Pædagogen tegner en fiktiv kammerat, og børnene giver vedkommende rettigheder: 2. Del børnene i 3-4 grupper. Fortæl dem, at de har fået en ny kammerat, som snart skal til at starte i vuggestuen eller børnehaven. 3. Lad grupperne brainstorme over de ting, der er nødvendige for, at deres nye kammerat får et godt liv. Det kan både være konkrete ting som mad og mindre konkret som retten til privatliv. 4. Hver gruppe skriver eller tegner ideerne på post-its og bliver enige om de 20 vigtigste ideer. Disse 20 ideer placeres på den fiktive kammerats krop. Resten af ideerne samles i en bunke. 5. Fortæl børnene, at barnet desværre ikke kan beholde alle 20 ting, men er nødt til at afgive 5 af dem. Lad hver gruppe finde de 5 mindst vigtige og saml dem i en bunke ved siden af den fiktive kammerat. Bed dem om at overveje, hvorfor netop disse fem ting er mindre vigtige end de resterende 15 rettigheder. 6. Bed grupperne om igen at fjerne 5 ting, så der nu kun er 10 ting tilbage på den fiktive kammerat. Grupperne overvejer endnu en gang, hvorfor netop disse fem ting er mindre vigtige end de 10 resterende. 7. Lad grupperne præsenterer, deres nye kammerat for hinanden. Tal om, hvilke ting grupperne sorterede fra, da de skulle udvælge 20 ting, første gang de skulle af med 5 ting, og anden gang de skulle af med 5 ting. 21

22 Materialer, inspiration og link Børnekonventionen til dagtilbud og indskoling: Børnekonventionen til mellemtrin og udskoling: Til arbejdet med Børnekonventionen kan du hente information, undervisningsmateriale og adskillige aktiviteter i Børnekonventionen gi r perspektiv i undervisningen som kan bestilles på UNICEFs hjemmeside eller findes via følgende link: Hvis I ønsker at komme ind i FN Byen og få undervisning i FNs verdensmål, kan det arrangeres via følgende link: Fakta om forskellige emner ift børnerettigheder fx gadebørn, børnearbejde, børn i krig, Børnekonventionen, uddannelse og skole, fejl- og underernæring, seksuel udnyttelse, sundhed og sygdom og børneægteskaber. 22