Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien"

Transkript

1 Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Januar 2015

2 Indholdsfortegnelse Om rapporten... 3 Sammendrag Indledning Metanpotentiale Metodebeskrivelse Resultater Biogasproduktion i fuld skala Beskrivelse af Aikan-teknologien Forsøgsbeskrivelser Dybstrøelse (Forsøg 1) Dybstrøelse, gyllefibre og græs/urter (Forsøg 2) Hestemøg (Forsøg 3) Halm + kløver (Forsøg 4) Græs/urter (Forsøg 5) Resultater Tørstof Produktion af biogas og metan ph i perkolat og reaktorvæske Temperatur Hydrolysen Gødningsprodukter og næringsstoffer Gødningsprodukter Næringsstofanalyser Udviklingspotentiale og perspektivering

3 Om rapporten Rapporten er udarbejdet af Aikan A/S, som en del af projektet Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Projektet er finansieret af EU s landdistriktsmidler og Fonden for Økologisk Landbrug. Rapporten er skrevet af Peter Brønnum og Morten Brøgger Kristensen. Sammendrag Aikan-teknologien er en bioafgasningsproces, der behandler og omdanner faste organiske masser, som kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), rester fra fødevareproduktion, spildevandsslam, restbiomasser fra landbruget, til biogas og kompost. Teknologien er robust og anvendes i udstrakt grad til affaldstyper, som konventionelle biogasanlæg ikke kan håndtere. Solum Gruppen driver et Aikan-anlæg på virksomheden BioVækst ved Audebo nær Holbæk. Anlægget behandler kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) og andet organisk affald. I projektet er der er gennemført en række undersøgelser og demonstrationsforsøg med økologiske restbiomasser. Forsøgene er udført i fuld skala på Aikan forsøgsanlægget på BioVækst. Til forsøgene er anvendt restbiomasser fra nærliggende landbrug: dybstrøelse fra kvæg, separeret svinegylle (gyllefibre), græs + urter fra ekstensive engarealer, hestemøg samt halm høstet og snittet sammen med kløverudlæg. I Aikans laboratorium er der desuden udført undersøgelser af metanpotentiale, samt ph og opløst organisk stof i perkolat og reaktorvæske. Analyser af næringsstofindholdet i biomasser og kompost er udført af et eksternt laboratorium. Resultaterne viser, at der med den anvendte teknologi vil kunne opnås metanudbytter på over 50 procent af metanpotentialet i de afprøvede restbiomasser, afhængigt af udrådningstid og temperatur. Den udrådnede masse kan udbringes som gødning direkte eller efter kompostering. Resultaterne viser, at der vil være et vist tab af næringsstoffer. Resultaterne er ikke på dette område entydige, men der er en relevant forklaringsmodel, som skal undersøges nærmere. Samlet set viser resultaterne, at der er gode muligheder for at bidrage positivt til økologisk jordbrug, hvis de belyste usikkerheder kan elimineres. 3

4 1. Indledning Aikan-teknologien er en bioafgasningsproces, der behandler og omdanner faste organiske masser, som kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), rester fra fødevareproduktion, spildevandsslam, restbiomasser fra landbruget, til biogas og kompost. Teknologien er robust og anvendes i udstrakt grad til affaldstyper, som konventionelle biogasanlæg ikke kan håndtere. Solum Gruppen driver et Aikan-anlæg på virksomheden BioVækst ved Audebo nær Holbæk. Anlægget behandler nu årligt godt tons kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) og andet organisk affald. Det var derfor nærliggende at anvende Aikan teknologien i dette projekt, fordi den er udviklet til og afprøvet på faste biomasser i mere end 10 år. I projektet er der er gennemført en række undersøgelser og demonstrationsforsøg med økologiske restbiomasser. Demonstrationsforsøgene er udført i fuld skala på Aikan forsøgsanlægget på BioVækst. Til forsøgene er anvendt restbiomasser fra nærliggende landbrug. Der er anvendt dybstrøelse fra kvæg, separeret gylle (gyllefibre) fra slagtesvin, græs + urter fra ekstensive engarealer, hestemøg samt halm høstet og snittet sammen med kløverudlæg. Masserne græs + urter og halm + kløver blev ensileret før afgasning. I Aikans laboratorium er der desuden udført undersøgelser af metanpotentiale i de ovenstående biomasser, samt ph og opløst organisk stof i perkolat og reaktorvæske. Målinger af næringsstofindholdet i biomasser og kompost er udført af et eksternt laboratorium. 2. Metanpotentiale Metanpotentialet er et mål for metanproduktionen efter fuldstændig udrådning af et substrat. Sammenligning af metanpotentialet med det reelle metanudbytte fra biogasproduktion i fuld skala giver en indikation af, hvor effektiv den anvendte bioafgasningsproces er Metodebeskrivelse Prøver blev udrådnet ved 37 C i inokulerede reaktorflasker efter protokollen for AMPTS (Automatic Methane Potential Test System, produceret af Bioprocess Control) i mindst 30 døgn (standard) og i flere tilfælde op til 90 døgn. Som substrat til udrådningen blev prøver af dybstrøelse, græsensilage, svinegylle og halm + kløver neddelt (< 2 mm) efter tørring ved 55 C i 72 timer. Hvert substrat blev udrådnet med 3 gentagelser. Inoculum var reaktorvæske fra biogasproduktion på Aikan-anlægget. Metanproduktionen blev registreret automatisk på pc. Metanpotentialet angives normalt som liter metan pr. kg organisk tørstof (organisk tørstof = volatile solids, VS) efter 30 dages udrådning. Organisk tørstof er det materiale der kan omdannes til biogas. I denne rapport er anvendt den ækvivalente enhed kubikmeter metan per ton VS, da den er mere relevant ved sammenligning med metanudbytter i forsøgene i fuld skala. Gasvolumenerne er normaliseret, dvs. omregnet til volumen (Nm 3 ) ved standardbetingelser 0 C, 1 atm. tryk, således at resultater bliver sammenlignelige. 4

5 Det var derfor nødvendigt at bestemme biomassens (substratets) indhold af tørstof og organisk tørstof. Indholdet af totalt tørstof (TS) i biomasserne blev bestemt efter tørring af en prøve ved 105 C i 24 timer. Tørstofindholdet blev beregnet som procent af friskvægten TS(FV). Askeindholdet blev bestemt ved efterfølgende opvarmning (afbrænding) af tørstofprøven i muffelovn ved 550 C i 2 timer. Indholdet af organisk tørstof blev derefter beregnet som forskellen mellem vægten af tørstof og vægten af aske og kan angives som procentdel af enten friskvægt, VS(FV) eller tørstof, VS(TS). Alle tørstofanalyser blev udført med tre gentagelser Resultater De metanpotentialer, der blev målt i Aikans laboratorium, er vist i Tabel 1. Resultaterne er i god overensstemmelse med de værdier, som kendes fra litteraturen, måske med undtagelse af værdierne for enggræs/urter og kulturgræs, som her er lidt højere end normalt. Tabel 1. Metanpotentiale fra forskellige biomasser efter 30 døgns udrådning. Metanpotentialet er angivet som Nm3 pr. ton organisk tørstof. Biomasse Metanpotentiale, Nm 3 /ton VS Dybstrøelse 202 Enggræs + urter (ensilage) 367 Kulturgræs (ensilage) 447 Gyllefibre (slagtesvin) 185 Hestemøg 81 Halm + kløver (ensilage) 98 Dybstrøelse + gyllefibre + enggræs/urter (49:37:14)* 237 *metanpotentialet er beregnet ud fra forholdet mellem de mængder, som anvendes i demonstrationsforsøg 2; se dette. Den relativt store forskel i metanpotentiale i kulturgræs og enggræs kan skyldes, at kulturgræsset er forædlet mod høj fordøjelighed. Metanpotentialet i hestemøg er ret lavt i forhold til dybstrøelse, som hestemøg ellers bedst kan sammenlignes med her. Det lave potentiale skyldes muligvis, at hestemøget var ret omsat allerede, da det blev leveret (se evt. bemærkningerne om hydrolyse i afsnit ). Resultaterne af tørstofanalyser fremgår af kapitel 3, Tabel 4 i afsnit Biogasproduktion i fuld skala Demonstrationsforsøgene i fuld skala blev udført med Aikan-teknologien på BioVækst anlæg ved Audebo nær Holbæk. Biomasserne blev leveret fra landbrug i området. Biomasserne og de enkelte forsøg er beskrevet længere fremme. 5

6 3.1. Beskrivelse af Aikan-teknologien Aikan processen er 2-faset, dvs. at den ene del af processen sker i fast materiale, mens den anden del sker i væske: nedbrydningen af det faste stof (hydrolyse) foregår adskilt fra biogasdannelsen (metanogenese), der sker i reaktorvæsken. Processen er opdelt i tre trin: 1) hydrolyse, 2) metanogenese og 3) kompostering (se Figur 1). Det organiske materiale blandes i en landbrugsfoderblander i ca. 5 min. med et inert materiale bestående af knuste grene og rødder, for at skabe en åben struktur i massen. Derefter læsses den ind i procesmodulerne (Figur 2), der lukkes med en gastæt port og processen starter. Det første trin sker i procesmodulet (Figur 1), hvor den lettest nedbrydelige og energirige del af massen opløses og frigives (hydrolyse). Massen overvandes periodisk via sprinklere med afgasset væske fra reaktortanken (ca m 3 pr. døgn) og det opløste organiske materiale vaskes ud ved perkolering. Væsken fra reaktortanken har en temperatur på ca. 35 C, når den pumpes ind i procesmodulet. Temperaturen i procesmodulet varierede i disse forsøg lidt med årstiden afhængigt af, hvor effektivt modulet var varmeisoleret. På nye anlæg isoleres procesmodulerne altid for at mindske denne variation. Figur 1. Aikan teknologien og dens tre trin: hydrolyse (1.), metanproduktion (2.) og kompostering (3.). 6

7 Figur 2. Procesmodul fyldt med blanding af biomasse og strukturmateriale. Perkolatet, med energirigt opløst stof (fedtsyrer, alkoholer, sukkerforbindelser), drænes ud i bunden af modulet og pumpes tilbage til reaktortanken, hvor det andet trin, biogasdannelsen, foregår (metanogenese). Da det er et lukket system, cirkulerer væsken således mellem procesmodul og reaktortank som hhv. beriget og afgasset (Figur 1). Temperaturen i reaktortanken på BioVækst er ca. 38 C (mesofil proces), men det er naturligvis muligt at vælge et termofilt regime i stedet. Opløste uorganiske plantenæringsstoffer, som N, P og K, recirkulerer ligeledes mellem modul og reaktor. Derved tilbageføres udvaskede næringsstoffer til det faste materiale, der senere komposteres. Biogassen ledes fra reaktortanken til en gasmotor/generator, hvor gassen nyttiggøres til el- og varmeproduktion. Efter 1-2 uger stoppes afdræningen og massen i procesmodulet oversvømmes med reaktorvæske i ca. 150 cm. højde (dette er ikke vist på illustrationen i Figur 1). Det medfører, at der også dannes biogas i procesmodulet. Denne gas sendes til reaktortanken, hvor den blandes med gassen fra denne inden den sendes til gasmotoren. For KOD stoppes bioafgasningen normalt efter 3 uger (inkl. oversvømmelse), når der registreres et begyndende fald i biogasproduktionen. Men landbrugsbiomasserne har et stort indhold af lignin 7

8 (træstof) fra især halm, som nedsætter hydrolysehastigheden betydelig. Overvandingen i procesmodulet blev derfor forlænget til 6-9 uger, hvorefter det blev afdrænet. Det tredje trin, hvor den svært nedbrydelige rest komposteres, sker ved at suge luft ned gennem massen og ud af drænkanalerne i bunden af procesmodulet (Figur 1). Komposteringen foregår i et lukket rum, hvor den mekaniske ventilation hele tiden sørger for aerobe forhold i massen. Temperaturen stiger til ca. 70 C i adskillige timer, hvorved komposten hygiejniseres, dvs. sygdomskim og ukrudtsfrø dræbes. Efter 7 dage stikkes massen om, ved at fylde den ind i et andet procesmodul, lukke porten og fortsætte beluftningsproceduren i yderligere 4 uger. Derefter tømmes modulet og kompostmassen lægges til eftermodning udendørs i en plansilo. Figur 3. Eftermodning af komposteret biomasse og strukturmateriale før sortering (se evt. Figur 12). Under eftermodningen beluftes komposten ved indblæsning fra huller i bunden af plansiloen. Eftermodningen varer mindst 10 uger, afhængig af årstid og nedbør, hvorefter komposten renses for strukturmateriale på et 10 mm tromlesold. Komposten er herefter klar til udbringning. I den normale procedure på BioVækst anvendes der ca. 30 minutter på at rengøre procesmodulet og dernæst ca. 20 minutter på at lægge et lag groft strukturmateriale i bunden af modulet. Opfyldningen af modulet med ca. 250 tons biomasse + strukturmateriale tager ca. 5-8 timer. Tiden afhænger dog af, om der iblandes strukturmateriale og arbejdets tilrettelæggelse i øvrigt. 8

9 Flytning af materialet efter første kompostering (omstikning) og tømning efter den anden kompostering, hvor komposten lægges til eftermodning, tager hver ca. 3 timer, dvs. i alt 6 timer. Den endelig sortering af kompost og strukturmateriale tager ca. 3 timer Forsøgsbeskrivelser Til demonstrationsforsøgene blev der, så vidt muligt, anvendt Aikans standardprocedurer for KOD. De enkelte demonstrationsforsøg er beskrevet kort herunder Dybstrøelse (Forsøg 1) I dette forsøg blev der anvendt 100 tons dybstrøelse. Det var aftalt med det landbrug, som leverede dybstrøelsen, at den afgassede restmasse ikke skulle komposteres, men leveres tilbage til landbruget straks efter afgasningen. Dybstrøelsen blev derfor ikke opblandet med strukturmateriale, men aflæsset i procesmodulet efter 5 minutters knusning i foderblanderen. Overvandingen med reaktorvæske foregik i 33 døgn Efter 21 døgn blev afdræningen standset og massen i procesmodulet blev oversvømmet med reaktorvæske til en væskestandshøjde på 180 cm. Massen forblev oversvømmet i de resterende 12 døgn, hvor der blev produceret biogas både i det oversvømmede procesmodul og i reaktortanken. Efter at overvandingen var stoppet, blev den udrådnede masse afdrænet i ca. to døgn, hvorefter den blev leveret tilbage til landbruget. Figur 4. Udrådnet (venstre) og frisk dybstrøelse (højre). 9

10 Dybstrøelse, gyllefibre og græs/urter (Forsøg 2) Formålet med dette forsøg var, at demonstrere produktionen af biogas og kompost på basis af de biomasser, som sandsynligvis ville være til rådighed i størst mængde i et tænkt fællesanlæg med input fra ca. 15 bedrifter: dybstrøelse, gyllefibre og græs. De mængder, der blev anvendt i forsøget, er vist i Tabel 2. Dybstrøelse blev leveret fra et lokalt kvægbrug. Separeret gylle fra slagtesvin og derfor med et relativt højt tørstofindhold blev leveret fra et lokalt svinebrug. Græsensilagen var fremstillet af en blanding af græs og urter (især rørgræs med kåltidsel, brændenælde) fra et udyrket eng- /moseareal. Det blev slået i begyndelsen af juli, og efter en dags vejring blev biomassen presset og ensileret som wrap-baller. Procesmodulet blev fyldt med ca. 100 tons biomasseblanding. Biomassen blev blandet med 30 tons friskt strukturmateriale, inden den blev kørt ind i procesmodulet. Bioafgasningen foregik som beskrevet under forsøg 1, men med en procestid på 42 døgn. Efter 28 døgn og i resten af procestiden var massen oversvømmet med reaktorvæske således, at der blev produceret biogas både i procesmodulet og i reaktortanken. Figur 5. Separerede svinegyllefibre (forrest), dybstrøelse (bagerst) og græs + urter (på skovlen). 10

11 Tabel 2. Forsøgsmængder af restbiomasserne dybstrøelse, svinegyllefibre og græsensilage, som blev anvendt i forsøg 2. Desuden vises mængden af organisk tørstof (VS) i de pågældende biomasser. Materiale Forsøgsmængder, tons Tørstof, tons Organisk tørstof (VS), tons Dybstrøelse 49 13,7 11,5 Gyllefibre 37 8,5 5,9 Græsensilage 14 3,1 2,9 I alt ,3 20,3 Efter afgasningen blev massen afdrænet i et døgn, hvorefter komposteringsprocessen startede ved mekanisk beluftning i procesmodulet, omstikning og eftermodning, som beskrevet ovenfor Hestemøg (Forsøg 3) Forsøget skulle demonstrere mulighederne for at bioafgasse hestemøg fra rideskoler o. lign., da der er en ret stor koncentration af disse i de ellers husdyrfattige områder på Sjælland. Hestemøget blev leveret fra en rideskole og var ved levering med tydelig halmstruktur, men forholdsvist omsat og med en lugt af muld. I midten af november 2014 blev ca. 68 tons hestemøg, der var opblandet med 22 tons strukturmateriale, læsset ind i procesmodulet. Bioafgasningen varede 62 døgn, hvoraf massen i procesmodulet var oversvømmet i de sidste 17 døgn. Efter afgasningen blev massen afdrænet i et døgn. Herefter startede komposteringsprocessen ved gennemluftning af massen i procesmodulet, efterfulgt af omstikning og eftermodning, som tidligere beskrevet Halm + kløver (Forsøg 4) Til forsøget blev der anvendt snittet hvedehalm med kløver. I kornet var der sået et udlæg af kløver, som efter kornhøsten skulle udvikle sig som efterafgrøde. Ved høsten i august, blev der i marken derfor efterladt cm stub. 11

12 Figur 6. Høst af hvede med høj stub. Desværre var sensommeren 2013 meget tør og væksten i kløverudlægget efter kornhøsten var ikke stor. Derfor blev andelen af kløvermasse i forhold til halm ret lav. Det skønnes, at den har været på % af totalvægten. Halm + kløver blev høstet i begyndelsen af november og biomassen blev ensileret i plansilo indtil bioafgasningen startede. 12

13 Figur 7. Høj hvedestub med kløverudlæg fotograferet i oktober. I begyndelsen af marts 2014 blev 47 tons ensileret halm + kløver opblandet med 15 tons strukturmateriale læsset ind i procesmodulet. Bioafgasningen varede 45 døgn, hvoraf massen i procesmodulet var oversvømmet i de sidste 15 døgn. Efter afgasningen blev massen afdrænet i et døgn, efterfulgt af komposteringsprocessen med gennemluftning af massen i procesmodulet, omstikning og eftermodning, som tidligere beskrevet Græs/urter (Forsøg 5) Biomassen i dette forsøg var græs og større urter (især rørgræs med kåltidsel, brændenælde) fra et udyrket eng/moseareal. Det blev slået i begyndelsen af juli 2014, og efter en dags vejring blev biomassen presset og ensileret som wrap-baller. 13

14 Figur 8. Slæt af græs og urter på engareal ved Knabstrup. I slutningen af september blev 100 tons biomasse blandet op med 30 tons strukturmateriale og læsset ind i procesmodulet. Porten blev lukket og bioafgasningen startede den 29. september. Bioafgasningen varede 51 døgn, hvoraf massen i procesmodulet var oversvømmet i de sidste 15 døgn. Efter afgasningen blev massen afdrænet i et døgn, hvorefter komposteringsprocessen startede ved gennemluftning af massen i procesmodulet. Komposteringen var ikke afsluttet på tidspunktet for projektets afslutning og afrapportering. Resultatet forventes at foreligge i første halvdel af I alle demonstrationsforsøgene er der gennem hele procesperioden løbende målt biogasproduktion og -kvalitet (metanindhold), ph og indhold af organisk stof i perkolat og reaktorvæske. Et sammendrag af de vigtigste forsøgsbetingelser er vist i Tabel 3 herunder. 14

15 Tabel 3. Sammendrag af forsøgsbetingelserne i demonstrationsforsøgene i fuld skala. Forsøg Biomasse Biomasse, tons Strukturmateriale, tons Procestid, døgn Oversvømmet, døgn Kompostering 1 Dybstrøelse Nej 2 Dybstrøelse + gyllefibre + græs Ja 3 Hestemøg Ja 4 Halm + kløver Ja 5 Græs + urter (Ja)* * Komposteringen var ikke afsluttet på tidspunktet for afrapporteringen Resultater Tørstof Resultaterne af tørstofanalyserne er vist i Tabel 4. Værdierne i forsøg 2 er baseret på målingerne af totalt tørstof og organisk tørstof for de enkelte biomasser hver for sig. Tørstofindholdet i biomasseblandingen er derefter beregnet ud fra i de forhold, hvormed de indgår i forsøget. Tabel 4. Totalt tørstof (TS), angivet som procent af friskvægt (FV). Organisk tørstof (VS), angivet som procent af hhv. friskvægt og totalt tørstof og som absolut mængde (tons) i biomasserne i de 5 demonstrationsforsøg. Forsøg Biomasse Totalt tørstof, % TS(FV) Organisk tørstof, % VS(FV) Organisk tørstof, % VS(TS) Organisk tørstof, tons 1 Dybstrøelse Dybstrøelse + gyllefibre + græs Hestemøg Halm + kløver Græs + urter Bemærk at tørstofindholdet i græs + urter, der er slået på eng/mose er ret lavt. Det lave tørstofindhold skyldes formentlig den korte vejringstid Produktion af biogas og metan Udviklingen i gasproduktionen i de fire demonstrationsforsøg er vist i 9. Eftersom metanindholdet i biogassen varierede over tid og mængden af biomasse i forsøgene ikke var ens, er forløbet vist som udbytte af rent metan per ton organisk tørstof. 15

16 Figur 9. Udvikling af gasproduktion i forsøgene i fuld skala med dybstrøelse (forsøg 1), blanding af dybstrøelse, svinegyllefibre og enggræs + urter (forsøg 2), hestemøg (forsøg 3) ensileret halm + kløver (forsøg 4) og ensileret enggræs + urter (forsøg 4) og ensileret enggræs + urter (forsøg 5). Biogassen i reaktortanken havde det højeste metanindhold, %, mens metanindholdet i procesmodulet lå mellem ca. 35 og 40 % i oversvømmelsesperioden. Selvom metanindholdet varierede, var det dog stort set altid større end 65 % efter opblandingen af biogassen fra procesmodul og reaktortank, hvilket er en forudsætning for tilfredsstillende funktion af gasmotoren. Alle forsøgene er af tidsmæssige og tekniske årsager afsluttet før biogasproduktionen er stagneret eller helt ophørt og det er tydeligt, at der ville kunne produceres mere gas ved længere opholdstid ( 9). Selvom mængden af organisk tørstof i de enkelte forsøg var nogenlunde det samme (Tabel 4), er udviklingen i biogasproduktionen forskellig i forsøgene. Mest markant er den lave produktionsrate i hestemøg (forsøg 3) og halm + kløver (forsøg 4) i forhold til de øvrige forsøg. Dybstrøelse (forsøg 1) skiller sig desuden lidt ud ved at have en periode i starten af procesforløbet med lille biogasproduktion, der ikke umiddelbart kan forklares. Både i forsøg 1 og forsøg 4 udgør halm en meget stor del af tørstoffet, men der er stor forskel på udbyttet i de to forsøg. Det har en tydelig positiv virkning på gasudbyttet, når halmen først har været anvendt som strøelse i forhold til, at halmen har været ensileret sammen med kløvermasse. I græs + urter (forsøg 5) ser det ud til at oversvømmelsen af procesmodulet fra procesdag 29 har haft en positiv virkning på gasproduktionen ved, at der produceres biogas i både procesmodul og reaktortank, så den samlede gasproduktion stiger. Det samme ses i forsøget med hestemøg fra procesdag 45 (forsøg 3), men ikke så markant. De absolutte og specifikke udbytter er vist i Tabel 5 herunder. I forsøg 2 blev der ikke målt biogasproduktion i procesmodulet på grund af udskiftning af gasmåler, men, baseret på 16

17 driftserfaring, skønnes biogasudbyttet at være ca. 500 m 3 og metanudbyttet 325 m 3. De skønnede totaludbytter er vist i tabellen i parentes. Sammenlignet med metanpotentialerne (Tabel 1) varierer udbytterne i demonstrationsforsøgene mellem 25 og 75 procent af disse ved en opholdstid på ca. 6-9 uger. Som nævnt, ser det ud til at større udbytter kan opnås ved en længere opholdstid. I Tyskland, hvor bioafgasning af faste masser er mere udbredt end i Danmark, er opholdstiden ved tør afgasning ofte uger. Tabel 5. Udbytte af biogas og metan fra de 5 demonstrationsforsøg efter 6-9 ugers udrådning. Desuden er vist de specifikke udbytter, hhv. pr ton friskvægt (FV) og pr ton organisk tørstof (VS) og udbytte i forhold til det målte metanpotentiale (MP); se også Tabel 1. For forsøg 2 viser værdierne i parentes de forventede udbytter, når det antages, at der er produceret 500 Nm 3 biogas med 325 Nm 3 metan (65 %) i procesmodulet. Forsøg Biomasse Procestid, døgn Biogas, Nm 3 Metan, Nm 3 Metan/ton FV, Nm 3 Metan/ton VS, Nm 3 Udbytte, (% af MP) 1 Dybstrøelse Dybstrøelse + gyllefibre + græs (3723) 2198 (2523) 22 (25) 108 (124) 3 Hestemøg Halm + kløver Græs + urter (52) ph i perkolat og reaktorvæske I forsøgene blev der målt ph i perkolat fra procesmodul og i reaktorvæsken. Optimumsområdet for ph under hydrolysen i procesmodulet er mellem 5 og 6. I reaktorvæsken er optimumsområdet mellem 6,8 og 7,5. Ved lavere ph lavere hæmmes de metanproducerende bakterier. Ved højere ph (> 8) kan der dannes ammoniak, som er giftig for bakterierne. Overvågning og optimering af ph er derfor nødvendig. 10 viser udviklingen i ph i procesmodul og reaktortank i demonstrationsforsøgene. 17

18 Figur 10. Udviklingen i ph i procesmoduler (ubrudt linje) og reaktortanke (stiplet linje) i demonstrationsforsøgene 1-5. Som det fremgår af figuren ligger ph lidt højere end optimum, både i forhold til hydrolyseprocessen og biogasprocessen. Sænkning af ph kan ske ved at fremme hydrolysen, dvs. dannelsen af organiske syrer og det kan muligvis ske ved gradvis tilsætning af mere let omsætteligt materiale til massen. Disse forhold er dog ret komplekse og vil ikke blive uddybet yderligere her Temperatur Temperaturen i reaktortanken var i alle forsøgene ret konstant ca. 38 C (mesofil proces). Der måles ikke temperatur inde i procesmodulet under overvandingen, kun temperaturen i den reaktorvæske, der pumpes ind i sprinklerne fra en såkaldt procestank. Procesmodulet er isoleret og vi formoder, at modulets temperatur er omtrent den samme som temperaturen af væsken i procestanken. Nedenstående væsketemperaturer i procestanken er målt i forsøgene (Tabel 6). 18

19 Tabel 6. Gennemsnitlige temperaturer, målt i reaktorvæsken inden den pumpes ind i procesmodulet. Forsøg Biomasse Temperatur, C 1 Dybstrøelse 34,9 2 Dybstrøelse + gyllefibre + græs 38,2 3 Hestemøg 37,2 4 Halm + kløver 36,5 5 Græs + urter 38, Hydrolysen Under hydrolyseprocessen nedbrydes og opløses det organiske materiale, som pumpes til reaktortanken, hvor det omdannes til biogas. Mængden af opløst organisk stof kan måles, som den mængde ilt der forbruges ved fuldstændig kemisk forbrænding af det organiske materiale, det såkaldte Chemical Oxygen Demand eller COD (kemisk iltbehov). Dvs., jo mere organisk stof, jo større iltbehov. COD måles som gram ilt pr. liter væske. Under demonstrationsforsøgene blev der løbende taget prøver af perkolat og reaktorvæske og målt COD, for at følge nedbrydningen og omsætningen af organisk materiale. viser udviklingen i COD i procesmodulet løbet af forsøg 1-4. Figur 11. Udvikling i opløst organisk stof i demonstrationsforsøgene under hydrolysen i procesmodulet (PM), udtrykt som kemisk iltbehov (COD). Da der er anvendt forskellige mængder biomasse i forsøgene, angives opløst organisk stof i forhold til den samlede mængde organisk tørstof i forsøget; dvs. COD/ton VS. Figuren viser, at mængden af opløst organisk stof aftager hurtigt i de første 2-3 uger, hvorefter den stabiliserer sig. Det sker hurtigst for dybstrøelse og blandingen af dybstrøelse, gylle og græs, hvor der muligvis er mere let omsætteligt organisk stof, der hurtigt fjernes (omdannes til biogas). Der frigives mere organisk stof fra hestemøget gennem hele procesforløbet, men dette afspejles ikke i biogasproduktionen (se Figur 9). Hestemøget var, som nævnt, tilsyneladende ret omsat ved 19

20 leveringen på BioVækst, og derfor kan de let omsættelige forbindelser i hestemøget allerede være borte. I perkolatet kan have været opløst partikulært/fiberholdigt og svært omsætteligt organisk stof og COD-analysen skelner ikke mellem dette og let omsætteligt stof. 4. Gødningsprodukter og næringsstoffer 4.1. Gødningsprodukter I forsøg 1 (dybstrøelse) var der efter afdræning af procesmodulet ca. 80 tons udrådnet restmasse tilbage af de oprindelige 100 tons dybstrøelse. Denne rest blev ikke komposteret men leveret direkte tilbage til landbruget. Der blev udtaget prøver af den friske dybstrøelse og af den udrådnede rest til analyse for plantenæringsstoffer. Desværre gik prøven med frisk dybstrøelse tabt før analysen. I tabel 6 nedenfor er der derfor medtaget analyseværdier for et andet parti frisk dybstrøelse fra samme landbrug (vist i parentes). Figur 12. Udsortering af kompost og strukturmateriale. Bunken til højre er færdig kompost. I forsøg 2 blev der produceret 32 tons kompost af de oprindelige 100 ton blandet biomasse (dybstrøelse, gyllefibre og græs + urter). 20

21 I forsøg 3 blev der fremstillet 66 tons kompost af 68 tons biomasse (hestemøg). I forsøg 4 blev der fremstillet 36 tons kompost af 47 tons oprindelig biomasse (halm + kløver). Denne var dog ikke så omsat som komposten i forsøg 2. I forsøg 5 anvendes det samme råmateriale (græs + urter), som indgår i forsøg 2. Analyseresultaterne form de friske masser er derfor identiske. Komposteringen er ikke færdig ved rapportens afslutning Næringsstofanalyser Der blev i alle forsøgene udtaget prøver til analyse af næringsstoffer i råmaterialer og, i visse forsøg, i den udrådnede rest efter bioafgasning samt i den færdige kompost. Resultaterne er vist i Tabel 7, både som næringsstofkoncentrationer (kg pr. ton tørstof) og som næringsstofmængder (kg) i de anvendte friske biomasser og i gødningsprodukterne (udrådnet masse og/eller kompost). Tabel 7. Næringsstofkoncentration (kg/tons tørstof) og -mængde (kg) i friske råmaterialer, udrådnet masse og kompost i demonstrationsforsøg 1-5. Resultaterne for frisk masse i forsøg 1 stammer fra en senere udtaget prøve, men som er sammenlignelig med den oprindelige prøve, der gik tabt (se tekst). For forsøg 2 er vist data for frisk dybstrøelse (a), gyllefibre (b) og græsensilage (c) både separat og i blanding, samt den udrådnede og komposterede blanding. Sandsynlige fejlværdier er markeret med (!). Næringsstoffer, kg/ton TS Tørstof, tons Næringsstoffer, kg Forsøg Materiale Kvælstof, N Fosfor, P Kalium, K Kvælstof, N Fosfor, P Kalium, K 1 (Dybstrøelse, frisk masse) (35) (7,7) (36) (28) (980) (216) (1008) Dybstrøelse, udrådnet 36 5, , Dybstrøelse, frisk masse (a) 35 7, , Gyllefibre, frisk masse (b) , Græs + urter, frisk ensilage (c) 33 3,6 22 3, ,2 68,2 Blanding af a+b+c, frisk masse 32 8, , Blanding af a+b+c, udrådnet 19 6, , Blanding af a+b+c, kompost 20 9, Hestemøg, frisk masse Hestemøg, kompost (!) Halm + kløver, frisk ensilage 13 1, Halm + kløver, kompost 30 2, (!) 27(!) 269(!) 5 Græs + urter, frisk ensilage 33 3, Analyserne antyder, at der sker et tab af næringsstoffer, både af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), men resultaterne er ikke entydige. 21

22 I forsøg 2 er der et tab på 67 % af det oprindelige kvælstof i tørstoffet. Kvælstoftabet kan delvist forklares ved ammoniakfordampning under komposteringen, hvor ph og temperaturen er høj. Men det ser også ud til at, en stor del af kvælstoftabet i den faste masse (53 %) sker allerede under trin 1 (hydrolysen), mens kun en mindre del (15 %) tabes under komposteringen. Der blev i forsøgene desværre ikke målt næringsstofindhold i perkolat og reaktorvæske, da det blev antaget, at denne recirkulerede internt. Det er derfor muligt, at en del af det forsvundne kvælstof fandtes opløst i reaktorvæsken. Omvendt er der i forsøg 3 og 4 målt en stigning i tørstoffets kvælstofindhold, ikke bare i koncentrationen, men også i mængden. Det er naturligvis muligt, at der kan ske en stigning i koncentrationen, men næppe i mængden af næringsstof. Der kan være tale om en målefejl, idet den eneste måde hvorpå ekstra kvælstof kan være tilført er ved overførsel af kvælstof fra perkolat i reaktortanken. Halmen kan således have bundet kvælstof. Tab af fosfor og kalium kan ikke forklares ved fordampning, da disse forekommer i opløst form. For P og K er det derfor overvejende sandsynligt, at det forsvundne stof også findes er opløst i reaktorvæsken. Hvis N, P og K findes opløst i reaktorvæsken, er det derfor ikke tabt, men kan udbringes på flydende form. Det bør undersøges nærmere, hvor meget der opløses i reaktorvæsken under processen. Kvælstoftabet i form af ammoniakfordampning under kompostering kan mindskes ved at forkorte eller undlade komposteringen. En anden mulighed er, at en del af næringsstofindholdet er udfældet som fast stof i reaktortanken, f.eks. som krystallinsk struvit (NH 4 MgPO 4 6H 2 O) eller andre uorganiske forbindelser. Det er desuden vist, at træ kan have en vis kationombytningskapacitet og derfor er det muligt at kalium kan have bundet sig til strukturmaterialet. Da strukturmaterialet genanvendes og efterhånden nedbrydes i komposten, vil det bundne kalium blive tilbageført til komposten over tid. 5. Udviklingspotentiale og perspektivering Resultaterne af forsøgene i fuld skala har bidraget til en bedre forståelse af mekanismerne ved Aikan processen i relation til udrådning af svært omsættelige biomasser. Det ser, trods visse udfordringer, lovende ud for produktionen af biogas og samtidig udnyttelse af næringsstofferne i de faste biomasser. Gasproduktionen kan, som det tydeligt er vist, forøges ved at forlænge behandlingstiden udover de dage der blev anvendt i forsøgene. Det er de biologiske processer, som knyttes til hydrolysen, der specifikt skal fremmes. Det er kendt fra andre arbejder, at hydrolysen og navnligt de enzymatiske effekter øges ved højere temperatur. Denne kan opnås ved bedre isolering af procesmodulerne i kombination med en termofil reaktorproces. Der er en økonomisk fordel ved at behandlingstiden ikke bliver for lang, da meget lang behandlingstid kræver større behandlingskapacitet. At forøge temperaturen er en helt oplagt potentiel forbedringsmulighed for gasudbyttet. Mht. gødningsproduktionen er det tydeligt, at der skal ske en opsporing af de forsvundne gødningsmængder. P og K kan ikke forsvinde ud i luften og må derfor forefindes i systemet. Det samme gælder for kvælstof forud for komposteringsprocessen. Plantetilgængeligheden af 22

23 næringsstoffer før og efter processen er et område, som lå udenfor dette projekt, men det vil i kombination med opsporing af tab være et særdeles interessant emne. Det vides generelt, at bioafgasning af f.eks. gylle forøger tilgængeligheden af næringsstofferne for plantevækst. Det er vores håb, at et fremtidigt projekt med fokus på massebalancen fra mark til mark via Aikanprocessen kan vise, at teknologien kan blive til gavn for økologisk jordbrug. 23

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER

LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER DECEMBER 2012 ENERGINET.DK LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER AKTIVITET 1 - DETAILSTUDIE I RELATION TIL BIOGASANLÆG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Aikan Agri. To-faset biogas og kompostering af organisk affald fra by og land. Miljøprojekt nr. 1586, 2014

Aikan Agri. To-faset biogas og kompostering af organisk affald fra by og land. Miljøprojekt nr. 1586, 2014 Aikan Agri To-faset biogas og kompostering af organisk affald fra by og land Miljøprojekt nr. 1586, 2014 Titel: Aikan Agri Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk År: 2014 Redaktion:

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT

GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT BIOENERGI GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT HVEM ER LUNDSBY BIOENERGI? Projektchef Karsten Hjorth I 2008 ansatte Lundsby Bioenergi A/S, Karsten Hjorth som projektchef. Karsten Hjorth har arbejdet

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF M ARKbrug nr.

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Aktuelt om ensilering

Aktuelt om ensilering Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere

Læs mere

Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald.

Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald. Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af. Indledning Ifølge den nationale ressourcestrategi og som vedtaget i Affaldsplan 2013-2024 for Frederikssund Kommune skal der sikres en bedre udnyttelse

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Grindsted Renseanlæg

Grindsted Renseanlæg Grindsted Renseanlæg 16 års erfaring med kildesortering og bioforgasning af dagrenovation v. Bjarne Bro, Billund Kommune (bb@billund.dk) Indsamlingssystem Sorteringsmetode Behandlingsmetode Produktion

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer Bakteriestammen Lactobacillus fermentum i

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Københavns Universitet. Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Affald til jord bekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Affald til jord bekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Affald til jord bekendtgørelsen) 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 8 og nr. 11, 7 a, stk. 1, 13, stk. 1, 16, stk. 1 og 2, 19, stk. 5, 44, stk. 1,

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015

Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015 1 Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015 Til stede: Lærkeparken Britta Brylov (beboer repræsentant - formand), Lilian Guldager (beboer repræsentant), Mogens Orry (beboer repræsentant) Havrevangen

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

INTRODUKTION TIL BIOGASANLÆG

INTRODUKTION TIL BIOGASANLÆG INTRODUKTION TIL BIOGASANLÆG HVORFOR SKAL DER ETABLERES BIOGASANLÆG I DANMARK? 2 HVAD ER FORDELE OG ULEMPER VED BIOGAS? 3 HVAD ER UDFORDRINGERNE I PLANLÆGNING AF ET BIOGASANLÆG? 6 HVAD ER ET FÆLLES BIOGASANLÆG

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec.

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec. Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec. 2015 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Thorsø

Læs mere

Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer

Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer Biogas 2020 Skandinaviens biogaskonference 8-9.11 - Skive Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Gasudbytte Andre fordele Mobile og stationære halmbriketteringslinjer

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere