Konflikthåndtering og Magtanvendelsespolitik Vedtaget i AfdelingsMED Juni 2013 Revideret april 2014

Transkript

1 Konflikthåndtering og Magtanvendelsespolitik Vedtaget i AfdelingsMED Juni 2013 Revideret april 2014

2 Indhold Indledning... 2 Bekendtgørelsen om magtanvendelser over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet... 2 Supplerende bemærkninger til lovgivningen i forhold til skolen på Baunegård... 3 Supplerende bemærkning til lovgivningen i forhold til unge over 18 år... 3 Personlig pleje... 4 Magtanvendelse i forbindelse med medicingivning... 4 Låste døre... 5 Tvivlsspørgsmål... 5 Undersøgelse af et barn eller af et barns værelse... 5 Klage... 6 Vejledning til registrering af magtanvendelser... 6 Registrering, interne og eksterne procedurer... 6 Interne procedurer... 6 Vejledning i at udfylde indberetning af fysisk magtanvendelse... 7 Om forebyggelse af magtanvendelser... 7 Eksterne procedurer... 7 Indberetning af ulovlige magtanvendelser... 7 Klager... 8 Pædagogisk håndtering af magtanvendelser i forhold til børn og personale... 8 Håndtering i forhold til impliceret personale Håndtering i forhold til øvrigt personale... 9 Undervisning af personale og Studio III-tilgang... 9 Fokusområde ved low arousal... 9 Grundprincipper ved fysisk magtanvendelse... 9 Håndtering i forhold til det implicerede barn Håndtering i forhold til øvrige børn og unge En skitse til forebyggelse af magtanvendelser Konflikter og konflikthåndtering Barnet udvikles ikke gennem magtanvendelse, men gennem anerkendelse Konflikter kan ikke undgås Hvis konflikter fører til magtanvendelser, eller andre former for voldsomme udbrud Værktøj til begrænsning af konflikter handleprofil BILAG #1 GENNEMGANG AF MAGTANVENDELSER TIL BØRNENE BILAG #2 EKSEMPLER PÅ BESKRIVELSER AF MAGTANVENDELSER BILAG #3 SKEMA TIL REGISTRERING AF MAGTANVENDELSER BILAG #4 SKEMA TIL BESKRIVELSE AF HANDLEPROFIL BILAG #5 KOMMISORIUM FOR MAGTANVENDELSESETISK UDVALG

3 Indledning Dette er en beskrivelse af hvordan der arbejdes med magtanvendelser i Center for Børn med Handicap. Denne vejledning er lavet marts 2013 og opdateres senest marts I har vi følgende holdninger til magtanvendelser: Der skal være så få magtanvendelser som overhovedet muligt - vi arbejder efter mindste-indgrebs princippet. Når der foretages fysiske magtanvendelser, skal de være så skånsomme og milde, som overhovedet muligt. Der skal være en åbenhed om dilemmaer og svære problemstillinger ift. magtanvendelser, så vi løbende udvikler vores syn på magtanvendelser og udvikler vores pædagogik. Det er ikke sandsynligt, at barnet kan lære noget af en magtanvendelse. Det er derimod en forpligtelse, at de voksne forsøger at lære noget af en magtanvendelse: Det er en forpligtelse at analysere situationen Det er en forpligtelse at være ærlig og åben omkring hændelsen Det er en forpligtelse, at man ikke står alene med hændelsen. Det er en forpligtelse, at alle støtter kollegaer i disse hændelser Beskrivelserne på de følgende sider er et forsøg på at komme hele vejen rundt i et kompliceret felt. Denne beskrivelse er redigeret i vinteren Alle medarbejdere, der ansættes til at varetage pædagogiske opgaver, får ved ansættelsen udleveret bekendtgørelsen. Medarbejderen forpligter sig med sin underskrift til at læse og arbejde efter gældende regler og retningslinjer i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen om magtanvendelser over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Kommentarer til bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet; Nr. 18 af 15. januar 2013, socialministeriet Bekendtgørelsen omfatter de situationer, hvor det er tilladt at benytte magtanvendelse. Disse er indeholdt i 1 og 2. Der skelnes mellem: Fysisk magtanvendelse i form af fastholdelse eller at barnet/den unge føres til et andet opholdssted Nødværge. Lovgivningen er formuleret overordnet og magtanvendelse er tilladt, hvis: 2

4 1. Barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at forsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, eller 2. Barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre Samtidig understreges det, at magtanvendelse aldrig må bruges som pædagogiskmetode, og at pædagogiske virkemidler altid skal afprøves, før man skrider til magtanvendelse. Endvidere understreges det, at midlet altid skal stå i forhold til målet. Med andre ord at mindre problemer skal mødes med mindre indgribende foranstaltninger. I forhold til punkt 1 herover er vejledningen om magtanvendelser (nr af ) står der at det skal medføre så store gener eller problemer for de andre børn, at det ikke kan forsvares, at vedkommende forbliver i fællesskabet, f.eks. hvis barnet har været voldeligt og stadig er stærkt ophidset, så der kan være risiko for, at vedkommende igen handler voldeligt. Det er pointeret, at der i den konkrete situation skal være reel og begrundet risiko for, at vedkommende vil foretage handlinger, som gør det uforsvarligt, at vedkommende forbliver i fællesskabet. Nødværge og nødret Efter straffelovens 13 og 14 kan handlinger der er foretaget i nødværge og nødret og som ellers er ulovlige, blive straffri. Handlingen skal være strengt nødvendig og kan kun anvendes i ekstraordinære situationer. Bestemmelserne kan derfor ikke anvendes til at foretage jævnligt forekommende tvangsmæssige indgreb. Handlingen kan være lovlig, hvis handlingen sker for at modstå eller afværge et uretmæssigt angreb (vold, ildspåsættelse, ødelæggelse af ting eller blufærdighedskrænkelse), som er påbegyndt eller overhængende (umiddelbart truende), og handlingen er nødvendig og står i rimelig forhold til at beskytte personer eller ting. Supplerende bemærkninger til lovgivningen i forhold til skolen på Baunegård Magtanvendelsesbekendtgørelsen dækker ikke den interne skole og dagafdelingen, så magtanvendelser, der benyttes i skolen, er kun omfattet af straffelovens bestemmelser om nødværge og nødretsregler. Oversat til almindeligt dansk indebærer dette, at magtanvendelse kan tages i brug for at afværge farlige situationer, eller situationer, hvor der er overhængende risiko for skade på ting eller personer. Supplerende bemærkning til lovgivningen i forhold til unge over 18 år Det kan forekomme, at vi har unge på vores institution, som fylder 18 år inden de visiteres videre til andet tilbud. Når de er fyldt 18 år, gælder magtanvendelsesbekendtgørelsen for voksne. Magtanvendelse overfor voksne skal indberettes i skemaerne fra Socialministeriet. I disse tilfælde skal forstander altid kontaktes mhp at lave særlige ordninger vedr. den unge. 3

5 Personlig pleje Som udgangspunkt må der ikke bruges magt i forbindelse med personlig pleje. Det er vigtigt, at alle pædagogiske eller sjove påfund er afprøvet inden, man skrider til at bruge magt. For mindreårige børn (hvor både barnets alder, modenhed og mulighed for forståelse af situationen tages i betragtning) kan det dog indgå som et hensyn i omsorgen, at barnet i den pågældende situation fastholdes, føres eller bæres. Eksempler på denne omsorg kan være at holde barnet på puslebordet, at holde barnet under badning eller ved påklædning, at støtte barnets hoved under tandbørstning eller at holde barnet i hånden ved færden i trafikken. Fastholdelse og lignende tiltag i sådanne situationer betragtes ikke som fysisk magtanvendelse i henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens 2 hvis der er tale om sædvanlige situationer, der er beskrevet i barnets retningslinjer og sammen med leder og forældre vurderet at være nødvendige forholdsregler. Når der er tale om akutte, enkeltstående (usædvanlige) tilfælde af fastholdelse, hvor der ikke er truffet vurdering af forældre og leder, skal der ske indberetning. Der opstår etiske dilemmaer, når forhold kan begynde at ligne omsorgssvigt. Det må altid vurderes i det enkelte tilfælde og i samarbejde med en leder. Hvis barnet har fået for lange negle og river sig selv, personalet og andre børn, vil magtanvendelsen være nødvendig, for at undgå skader på barnet ellers dets omgivelser. Her henvises i øvrigt til Københavns Kommunes etiske kodeks for yderligere refleksioner omkring etiske dilemmaer. Ydelser som tandbørstning, bleskift, personlig hygiejne mv. er ydelser efter serviceloven. Sårpleje, kateterskift og medicingivning er eksempler på ydelser efter sundhedsloven. Magtanvendelse i forbindelse med medicingivning Sundhedsloven åbner ikke op for tvang med mindre det er akut og livsnødvendigt. Der skal dog altid i de konkrete situationer ske en afvejning af indgrebets karakter og omfang i forhold til indgrebets formål. Barnets fysiske alder og modenhed vil være centrale vurderingskriterier for, om der under hensyn til risiko for barnets sundhed og udvikling, er hjemmel i omsorgspligten til at foretage indgreb, som et barn modsætter sig. Samtidig skal en tvangsmedicinering tage udgangspunkt i en vurdering af det enkelte barn og mindsteindgrebsprincippet og ske med forældrenes samtykke. Efter en konkret vurdering af barnets alder, modenhed og mulighed for forståelse af konsekvenserne,g medicinens nødvendighed, skal lægen involveres og orienteres om barnets modstand. Lægen skal vurdere, om der er andre behandlingsmuligheder. For de børn, der indimellem nægter at tage sin livsnødvendige medicin, skal det beskrives i en plejeplan, hvilke andre metoder, der kan anvendes. Det er vigtigt at fastslå, at det kun gælder livsnødvendig medicin - altså hvor barnets liv kan være i fare. Det betyder, at adfærdsregulerende medicin aldrig må gives med magt. 4

6 Tvangsmedicinering skal indberettes som ikke tilladt magtanvendelse, når der er tale om akutte, enkeltstående (usædvanlige) tilfælde af fastholdelse, hvor der ikke er tid til at få samtykke fra forældrene. Tvangsmedicinering skal ikke indberettes som magtanvendelse, når der er tale om gentagne, sædvanlige situationer jf ovenstående. I alle situationer skal der arbejdes med at finde en tilgang så magtanvendelsen kan minimeres. Låste døre Vi har aflåste yderdøre i de afdelinger hvor børnenes funktionsniveau ikke tillader, at de færdes frit uden for institutionen uden at være til fare for sig selv. Børn må aldrig være i en aflåst afdeling uden at der samtidig er personale tilstede i afdelingen. Hvis det vurderes, at et barn har en bevidst intention om at ville forlade afdelingen, men begrænses af en låst dør, vil dette være en magtanvendelse, som skal indberettes. Hvis barnet afledes fra intentionen eller følges ud med en voksen betragtes det ikke som en magtanvendelse. Tvivlsspørgsmål Drifts- og Udviklingskontoret i kontoret for handicap og psykiatri i Københavns Kommune vurderer spørgsmålet om lovlighed og er behjælpelige med at afklare principielle tvivlsspørgsmål, f.eks. ved mail-kontakt. I CBH har vi oprettet et stående udvalg, som kan tage cases samt etiske og juridiske dilemmaer op og træffe afgørelser om og beskrive - hvilken praksis vi anbefaler. Centerchefen er formand for dette udvalg, som mødes efter behov. Undersøgelse af et barn eller af et barns værelse Pædagogisk skal man arbejde på at opnå et vist mål af samarbejde med barnet/den unge omkring undersøgelse af værelse, rengøring, mm. Hvis rengøringsstandarden er så ringe, at der er risiko for helbred eller nedbrydning af huset, kan man benytte nødret. Det er desuden tilladt at foretage en undersøgelse af barnets værelse, hvis der er begrundet mistanke om, at barnet har ting, som er farlige. Dette gælder f.eks., hvis der mangler skarpe genstande i institutionens køkken, eller hvis det er observeret, at barnet har ting, som kan udgøre en fare for barnet selv eller for andre. Dette skal altid gøres i samråd med forstander, og det skal altid indberettes på samme måde som øvrige magtanvendelser. Det er også tilladt at undersøge barnet selv, hvis barnet har farlige genstande (som f.eks. knive eller andet) på sig eller på sit værelse. Der må alene foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko, og det kan 5

7 kræves, at den unge tager jakke, hue og sko af. Der skal så vidt det er muligt - være to ansatte tilstede, og mindst den ene skal være af samme køn. Dette skal altid gøres i samråd med forstander, og skal indberettes som magtanvendelse. Hvis vi skal overvåge børns samtaler med deres forældre er der særlige regler, som skal drøftes med forstander. Det er ligeledes muligt at tilbageholde børn/unge på institutionen mod deres vilje de første 14 dage efter indskrivning på institutionen. Aftaler om dette skal altid gøres i samråd med forstander. Klage Hvis nogle ønsker at klage over magtanvendelse ift. Magtanvendelsesbekendtgørelsen, skal det ske til Socialforvaltningen, der videresender klagen til Det Sociale Nævn. Socialforvaltningens adresse er følgende: Socialforvaltningen, Drifts- og udviklingskontoret for handicap, Bernstoffsgade 17, 4.sal, 1592 København V. I forhold til klager over magtanvendelser oplyser vi forældrene ved indskrivning - at de kan få adgang til Drifts- og udviklingskontorets vurdering af en konkret magtanvendelse, og vi skal give dem denne afgørelse, hvis de ønsker den. Hvis nogle ønsker at klage over magtanvendelser ift. nødret/nødværge, skal det ske til politiet. Vejledning til registrering af magtanvendelser Registrering, interne og eksterne procedurer Interne procedurer 1. Indberetning af fysisk magtanvendelse og nødværge. Herunder ses processen, når der har foregået en magtanvendelse: i. Den medarbejder, der har været direkte involveret i magtanvendelsen, skal så hurtigt som muligt udfylde indberetningen altid inden arbejdspladsen forlades. ii. Når magtanvendelsen er skrevet gemmes den vedr. barnet under magtanvendelser iii. Filen gemmes med følgende navn: Navn CPR-nr dato [år-måned-dato]. Hvis der er flere magtanvendelser på samme dag skal det noteres sidst i filens navn med (1), (2) osv. 2. Forstanderen/afdelingsleder mødes, hvis det er muligt, med det implicerede barn inden for få dage efter magtanvendelsen for at få et indblik i barnets oplevelse af situationen. Denne indføjer beskrivelse af barnets version eller kommentar i indberetningen og giver en beskrivelse af dette på barnets fil. 6

8 3. Barnets forældre orienteres om magtanvendelsen ud fra den procedure, der er aftalt i samarbejdsaftalen. Orientering af forældre bør ske inden for 24 timer eller førstkommende hverdag eller efter aftale. 4. I de pædagogiske udviklingsplaner skal det noteres hvor mange magtanvendelser, der har været siden den sidste udviklingsplan. INDSKRIV INSTITUTIONENS EGEN PROCEDURE HER Vejledning i at udfylde indberetning af fysisk magtanvendelse Nyansat personale får vejledning i at udfylde indberetningen. Alle punkter i skemaet skal udfyldes. Det har stor betydning at beskrive i indberetningen, hvad der er gået forud for den fysiske magtanvendelse, hvad der konkret skete og de pædagogiske overvejelser og begrundelsen for og derved nødvendigheden af - magtanvendelsen. Om forebyggelse af magtanvendelser Det er holdningen i lovgivningen, og på, at man skal gøre alt, hvad man kan for at løse konflikter ad pædagogisk vej. Når der opstår situationer, hvor fysisk magtanvendelse alligevel bliver nødvendig, skal man prøve at lære af disse. Refleksioner over pædagogiske alternativer foregår i forskellige sammenhænge: På møder i afdelingen Som fast punkt på møde med forstander, afdelingsleder, psykolog og socialrådgiver Andre mødeformer kan også være relevante. Eksterne procedurer De magtanvendelser, der er skrevet af personalet, sendes hver gang ind til Drifts- og Udviklingskontoret for Handicap (DU handicap), til Handicap Center København 1 og til centerchefen. Forstanderen sender hver gang, der har været en magtanvendelse og altid så hurtigt som muligt efter dog højst en uge. Hvis forvaltningen eller handicapcentret har spørgsmål til en magtanvendelse, meldes dette tilbage til forstander, som i første omgang kan supplere indberetningen. Hvis kontoret fortsat vurderer, at en indberetning er tvivlsom eller ulovlig vil kontoret bede os om at ændre praksis eller indlede en dialog med institutionen. Indberetning af ulovlige magtanvendelser Det kan ske, at en medarbejder udfører en ulovlig magtanvendelse eller nødværge. Dette skal straks rapporteres til forstanderen og indberetningen skal indsendes efter samme procedurer som ovenfor beskrevet - dog senest 3 dage efter hændelsen. 1 Hvis barnet ikke kommer fra Københavns kommune skal magtanvendelsen sendes til hjemkommunens sagsbehandler 7

9 Det skal fremgå af indberetningen, hvordan forstanderen håndterer hændelsen. Hvis den implicerede medarbejder er forstanderen, skal indberetningen ligeledes indberettes til tilsynskontoret. Alle, der overværer en magtanvendelse, har pligt til at sikre, at den bliver indberettet. Klager Forældre oplyses ved indskrivning på institutionen om klageadgangen, via en pjece. Pædagogisk håndtering af magtanvendelser i forhold til børn og personale Generelt betragtes magtanvendelser som en stor belastningsfaktor i det psykiske arbejdsmiljø og er således også et anliggende for arbejdsmiljøgruppen. Det er en grundlæggende holdning, at man ikke må stå alene med denne belastning. Håndtering i forhold til impliceret personale. Det implicerede personale er, som udgangspunkt, det personale, der udfører magtanvendelsen. Ofte indgår flere personer. Det betragtes som en fælles forpligtelse at støtte personer, der har været involveret i en magtanvendelse. Uanset omfanget af en magtanvendelse skal man drøfte den med nogen i miljøet, inden man forlader arbejdspladsen (hvis overhovedet muligt). Langt overvejende er støtten kollegial blandt de nærmeste kolleger. I mappen om arbejdsmiljø står alle kollegaers udvalgte kontaktpersoner, og disse kan kontaktes, hvis der skønnes at være brug for dette. Der kan altid laves akut aftale med en af institutionernes psykologer, en leder eller en kollega, om støttende samtaler. Samtalerne tager udgangspunkt i den impliceredes behov for at tale om sine oplevelser, tanker og følelser så vidt muligt drejer samtalen sig ikke om pædagogiske strategier. I tilfælde af, at magtanvendelsen er af særlig belastende karakter, kan der laves akut aftale med psykolog uden for Center med Handicap hos SOS international. Medarbejdere kan selv henvende sig uden at få tilladelse hos nærmeste leder. SOS international kan kontaktes på telefon: Vi opfordrer dog altid til, at ledelsen inddrages, så ledelsen kan støtte og hjælpe. 8

10 I alle personalegrupper er der mulighed for at aftale støtte og teamsupervision med psykolog/socialrådgiver. Håndtering i forhold til øvrigt personale Magtanvendelser har generelt stor indflydelse på arbejdsmiljøet. Det kan være en stor belastning at være vidne til en magtanvendelse, og det kan være en stor belastning at høre om den. Magtanvendelse repræsenterer typisk et klimaks i en konfliktsituation, og det man hører om magtanvendelsen vil altid være en meget begrænset del af hele begivenheden. Det er et udviklingspunkt i at sikre en systematisk håndtering af denne problematik i de forskellige personalegrupper. Supervision er typisk et forum, hvor belastningen ved magtanvendelse vil blive drøftet og bearbejdet. Undervisning af personale og Studio III-tilgang Ved ansættelse af nyt personale bliver alle orienteret om, og får udleveret bekendtgørelsen om magtanvendelse, og medarbejderen bekræfter dette ved underskrift. Der undervises desuden i dette som en del af introduktionsforløbet i CBH. Nogle medarbejdere fra alle institutioner i har været på Studio III-kursus, som er kursus i konflikthåndtering og håndtering af fysiske magtanvendelser ud fra principper om ikke-voldelige magtanvendelser ved low arousal. Der undervises i denne tilgang efter behov. Behovet vurderes årligt i centerledelsen. Fokusområde ved low arousal - Vær rolig (eller lad som om du er rolig) - Øjenkontakt - Afstand - Berøring - Tale - Lytte til personen - Reducere generelle stimuli Grundprincipper ved fysisk magtanvendelse Minimal kraft og maksimal teknik Find åbningen der er vejen ud (mellem tommelfinger og de fire andre fingre) Roter med tommelfingeren Hold albuen ind til kroppen Brug benene (de store muskelgrupper) Gå med og ikke mod kraften Vi underviser i følgende færdigheder: Frigørelse fra greb om håndled enkelt hånd Frigørelse fra greb om håndled to hænder på et håndled 9

11 Frigørelse fra greb om håndled begge håndled Beskyttelse af luftvejene Undgåelse af og frigørelse fra bid Undgåelse af slag/blokering At håndtere bruger, der lader sig falde Fastholdelse gående magtanvendelse På de interne kurser på undervises der i ovennævnte teknikker og tilgang. Hvis der er spørgsmål til eller blot nysgerrighed på Studio III kan forstanderen kontaktes. Håndtering i forhold til det implicerede barn Børnene orienteres, hvis de kan, om bekendtgørelsen af forstanderen. I udgangspunktet tages der fra 12-års alderen stilling til, hvilken form denne orientering skal have. Orientering til børn, der jævnligt udsættes for magtanvendelser, er naturligvis mere grundig end, hvis børnene kun er i risiko for at blive vidne til magtanvendelse. I gennemgangen tages der udgangspunkt i en visualisering af magtanvendelser, der ses i bilag #1. Det indgår i registreringsproceduren, at det skal beskrives, hvordan barnet havde det før, under og efter indgrebet. Det indgår endvidere, at der tales med barnet, således at barnet får lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse for episoden, som det hedder i bekendtgørelsen. Det skal fremgå af barnets pædagogiske udviklingsplan, hvilke mål man har, og hvilke metoder man påtænker at anvende for det enkelte barn i relation til magtanvendelser. Håndtering i forhold til øvrige børn og unge. Episoder med magtanvendelse drøftes jævnligt på børnemøder sammen med børnene. Det er et udviklingspunkt i at sikre, at børn, som er vidner til en magtanvendelse, får lejlighed til at tale om episoderne med voksne. Det er vigtigt at spørge til hvordan de øvrige børn har reageret på hændelserne. Efter perioder hvor der har været mange voldsomme magtanvendelser kan det være nødvendigt at tale med de øvrige børn, om deres reaktioner og tanker om dette. Dette skal dog altid tilrettelægges grundigt sammen med psykolog eller ledelse. 10

12 En skitse til forebyggelse af magtanvendelser Konflikter og konflikthåndtering Et grundlæggende princip i arbejdet er, at forsøge at undgå, at konflikter opstår. Dette opnås bedst: Ved at forberede barnet (i god tid) Ved at afpasse krav til barnets formåen. Ved at sikre sig, at barnet forstår, hvad man forventer af det Ved at vurdere barnets formåen i forhold til f.eks. om kravene er nye, barnets aktuelle tilstand, mv. Barnet udvikles ikke gennem magtanvendelse, men gennem anerkendelse Magtanvendelse repræsenterer altid en ubehagelig situation, både for barn og voksen. Den rummer ikke i sig selv grundlag for udvikling, men snarere nederlagspræget erfaring. Konflikter kan ikke undgås Konflikt betyder: Sammenstød, strid, uoverensstemmelse. Uoverensstemmelser kan ikke undgås. Dem kan man lære af, f.eks. følgende: Man kan lære, at forskellige mennesker har forskellige opfattelser af situationer Man kan lære, at forskellige mennesker har forskellige ønsker. Man kan lære, at uenighed ikke er farligt. Hvis konflikter fører til magtanvendelser, eller andre former for voldsomme udbrud Tal aldrig med barnet om konflikten, medens barnet eller du selv er meget følelsesmæssigt påvirket. Sørg for at afslutte magtanvendelsen på en god måde. Metoden skal 100% afpasses barnet: For nogen er det vigtigste budskab, at det er overstået. For nogen er det vigtigt at få lejlighed til at sætte ord på. Værktøj til begrænsning af konflikter handleprofil For at hjælpe nye medarbejdere udarbejdes en handle profil på de børn og unge, der ofte udviser konflikt adfærd. Her skal personale med et godt kendskab til barnet beskrive hvilke stressorer, der kan påvirke barnet særligt, hvilke kendte signaler barnet har i disse situationer og hvilke handlemuligheder, der er kendt for at undgå konflikt 11

13 Bilag #1 Gennemgang af magtanvendelser til børnene En magtanvendelse er, når en voksen holder en anden, selvom den anden ikke har lyst til at blive holdt. 1. Hvis barnet er til fare for sig selv eller andre eller Fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt 2. Og de voksne har sagt, at man skal stoppe 3. Hvis man ikke stopper, selvom de voksne har sagt det 4. Den voksne skal derefter sørge for at det holder op, og holder den anden 12

14 Bilag #2 Eksempler på beskrivelser af magtanvendelser 2. stk.2: Barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre Efter en verbal konflikt bliver en 15årig dreng ophidset og skubber derfor medarbejderen hårdt i brystet. Efterfølgende følges medarbejder og elev ind på elevens værelse. På værelset slår eleven ud efter medarbejderens ansigt, hvorefter drengen bliver fastholdt. En 11årig pige forsøger at løbe væk fra institutionen, efter at hun har haft en samtale med sin mor der har oprevet hende. Medarbejderne forsøger at tale hende fra det, men det lykkes ikke. Derefter fastholdes pigen og føres tilbage til institutionen, fordi man vurderer at det er for farligt for pigen at færdes på egen hånd i området. En 11årig dreng kaster sten efter en medarbejder. Da medarbejderen prøver at stoppe drengen sparker han medarbejderen over benet. Herefter kommer en anden medarbejder til og sammen fastholder de drengen. Medarbejderne kan ikke slippe drengen uden at han vil slå og sparke og drengen bliver i alt fastholdt i 5 minutter. En dreng på 12 år er meget provokerende og råber en anden dreng ind i hovedet. Drengen som det går ud over er autist og bliver meget forskrækket. Medarbejderen vælger derfor at føre den førstnævnte dreng væk, ved at fastholde ham i overarmen. IKKE TILLADT MAGTANVENDELSE En pige på 9 år er meget grov i munden overfor pædagogen, og kalder pædagogen meget grimme navne. Pædagogen føler sig meget stødt og siger til barnet at hun enten skal tale pænt eller at hun må gå ind på sit værelse. Pigen bliver ved med at tale meget grimt og til sidst fører pædagogen hende til hendes værelse. NØDVÆRGE Det følgende eksempel foregår i køkkenet på en døgninstitution. I denne episode bider en dreng sig fast i brystet på en kvindelig pædagog. Den kvindelige pædagog slår drengen, hvilket resulterer i at drengen slipper sit tag. Kilde: Vejledning fra Københavns kommune DU-kontor 13

15 Bilag #3 Skema til registrering af magtanvendelser Institution: Afdeling: Adresse på tilbuddet: Barnets navn: Dato for indgrebet: Barnets cpr.nr.: Tidspunkt for indgrebet: Indgrebets varighed: minutter og sekunder Hvor fandt magtanvendelsen sted: Her skrives hvilket lokale det er foregået i Hvad var begrundelsen for magtanvendelsen: Fastholdelse og/eller føren jf. magtbekendtgørelsen 2,stk. 1, nr.1: (Fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig) Fastholdelse og/eller føren jf. magtbekendtgørelsen 2,stk. 1, nr.2: (Barnet forhindres i at skade sig selv eller andre) Nødværge jf. magtbekendtgørelsen 2,stk. 1, nr.3: (Akut nødvendig ifølge straffelovens bestemmelser) Ikke lovlig magtanvendelse: Beskrivelse af forløbet forud for magtanvendelsen: Dette punkt og nedenstående punkt kan evt. begge beskrives i dette felt. Beskrivelse af handlingsforløbet under magtanvendelsen: (Hvad skete der?):. Pædagogiske overvejelser i forhold til episoden: Her kan særlige problemstillinger eller f.eks. funktionsniveauet beskrives. For nogle børn vil dette felt være forudfyldt Hvis problemstillingen er gentagende, er der i så fald udarbejdet handleplan for at minimere eller helt undgå magtanvendelser?: Her vil der stå Se i udviklingsplanen. Tjek gerne efter og ellers husk at sikre det i kommende udviklingsplaner Barnets forklaring (hvis dette er muligt): Eventuelle vidners bemærkninger: Hvordan underrettes forældrene om magtanvendelsen?: Medarbejderes/medarbejdernes navn, stilling og underskrift: 1. Navn: Stilling: Ansat siden: 2. Navn: Stilling: Ansat siden: 3. Navn: Stilling: r Ansat siden: Lederens bemærkninger: Lederens navn og dato: 14

16 Bilag #4 Skema til beskrivelse af handleprofil Handleprofil for... i særlig vanskelige situationer eller ved udadreagerende adfærd. UDFYLDES PÅ COMPUTEREN Beskriv barnets uhensigtsmæssige adfærd: Personale/barn relationen. Særlige situationer der kan udløse den udadreagerende adfærd: Handlemuligheder for at undgå at udadreagerende adfærd opstår: Særlig adfærd der kan varsle den udadreagerende adfærd: Handlemuligheder når den uhensigtsmæssige og/eller udadreagerende adfærd er udløst. Personale/personale relationen 15

17 Bilag #5 Kommisorium for magtanvendelsesetisk udvalg Baggrund Vi oplever ofte, at lovgivning på området er vejledende og at der opstår dilemmaer ift tolkningen og vurderingen af magtanvendelser i praksis. Med dette udvalg skaber vi et forum, som kan sikre en grundig etisk stillingtagen til konkrete og generelle dilemmaer i praksis. En del af baggrunden for udvalgets arbejde er desuden følgende: - Bekendtgørelsen om magtanvendelser (fra 2010) - Vejledning til bekendtgørelsen fra socialministeriet (2011) - Københavns kommunes etiske kodeks og fire værdier - Vi tager desuden øvrige etiske perspektiver (udover Løgstrups deontologiske tilgang fra KKs etiske kodeks) med til belysning af dilemmaer Formål - Drøfte etiske, juridiske dilemmaer vedr magtanvendelser i CBH. - Udstikke retningslinjer for håndtering af konkrete forhold vedr magtanvendelser i CBH Deltagere - Udvalget består af centerchef og institutionsleder samt andre medlemmer efter behov - Følgende deltager i udvalget pr : - Centerchef (Sune Bjørn Larsen) - Institutionsleder (Søren Bomann Andersen) Opgaver - Opsøge og modtage konkrete magtanvendelser samt pædagogisk praksis omkring magtanvendelser - Vurdere om centrets indsats på området er tilstrækkelig Produkt Dilemmaer, refleksioner og tolkninger skrives i dokument der findes på CBHs fællesdrev for institutionslederne. Ændring i praksis formidles til aktuelle involverede. Mødefrekvens - Efter behov Nedsat af centerchef