Kommentar til Version 2013 Et demokratisk undervisningsmateriale.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommentar til Version 2013 Et demokratisk undervisningsmateriale."

Transkript

1 Version 2013

2 Kommentar til Version 2013 Et demokratisk undervisningsmateriale. For tredje år udkommer undervisningsmaterialet Demokrati og Medborgerskab. Ligesom de to foregående år, er den historiske og formmæssige indføring i det danske demokrati, krydret med aktuelle temaer, som læner sig op af tematikken demokrati. I årets udgave er Valg det nye tema. For Valg kommer til at præge efteråret 2013 både Hedensted Ungerådsvalg, som er i perioden august-oktober, men også kommunalvalget den 19. november Vi håber, at materialet, som DU sidder med i hånden, kan inspirere dig til at følge valgene tæt og blande dig i den diskussion og debat, som et valg afføder. Vi har to intentioner med materialet. Vi vil gerne gøre jer elever fortrolige med demokratiet og inspirere jer til at tage aktiv del i samfundet. Samtidig vil vi gerne gøre det på en demokratisk måde. Det betyder, at vi gerne vil skabe et undervisningsmateriale, som er demokratisk. Således opfordrer vi til, at I elever og lærere byder ind med forslag til undervisningsmaterialer og aktiviteter, som berører tematikken demokrati og medborgerskab, samt sender projekter og processer, som er outputtet af debatterne, diskussionerne og undervisningen i klassen. Alt materialet samles på samt den ungeportal, som er et af delprojekterne under Projekt - Ungeportalen er en hjemmeside FOR og AF unge i Hedensted Kommune. Materialet er dermed tilgængeligt for alle, hvis der er temaer og emner, som man ønsker at arbejde mere med, eller er nysgerrig på, hvordan andre har arbejdet med tematikken. Foruden det materiale, som I deler, lægger vi de kapitler, som er taget ud af version 2011 og 2012, og det ekstra materiale, som er produkterne af delprojekterne under Ungerstrategi i Hedensted Kommune ud til fri afbenyttelse. God fornøjelse med materialet Jakob Neergaard Hausted, pædagogisk konsulent, Center for Pædagogisk Udvikling (CPU), Tlf: Mobil: Tanja Møgeltoft Vestergaard Projektmedarbejder under Projekt Ungdomsskolen Hedensted Tlf Mobil

3 Demokrati hvad har det med mig at gøre? Danmark er et demokratiske samfund det har du sikkert hørt. Men hvad betyder demokrati og hvad vil det sige, at Danmark er et demokratisk samfund. Demokrati er folkestyre det betyder, at det er dig og mig, som bestemmer. Og demokrati bygger på grundlæggende værdier som personlig frihed, ytringsfrihed og religionsfrihed at du har lov og ret til at sige din mening og tro på hvad du vil. Demokrati giver rettigheder, men bestemt også pligter. For demokrati er ikke mindst at give andre, eksempelvis dine klassekammerater, samme ret, som du selv gerne vil have. Mange tager demokratiet som en selvfølge, som noget der bare er, og som du ikke har mulighed for at ændre. MEN Demokratiet er ikke kommet dalende ned fra himmelen. Det er resultatet af, at mange mennesker har kæmpet for at forbedre deres rettigheder og muligheder. I dette efterår gennemfører Hedensted Ungeråd for første gang et valg - måske var du med, da Hedensted Ungeråd med Tour de Ungeråd i august besøgte din skole - med campingvogn, musik og hand outs i form af æbler. Alt dette gjorde de, for at gøre opmærksom på, at Hedensted Ungeråd er JERES råd, og dermed jeres mulighed for indflydelse. Samtidig ønskede Hedensted Ungeråd at gøre opmærksom på, at der var mulighed for at blive en del af dette råd. I forlængelse af Hedensted Ungeråds valgevent, skal alle myndige til valgurnerne den 19. november 2013 for at stemme til kommunalvalget. Med dette materiale bliver I forhåbentlig klogere på, hvad det kommunale ansvar er, og dermed, hvad Hedensted Byråd arbejder med. Hvem de nuværende medlemmer af Hedensted Byråd er. Hvad en folkevalgt i Hedensted Kommune - en politiker - arbejder med i forhold til de ansatte - embedsmændene. God arbejdslyst med materialet! 3

4 Demokrati - historisk set side 6 Demokrati er ikke noget danskerne har opfundet. Faktisk skal man helt tilbage til det antikke Grækenland for at finde det første demokrati. Den danske Grundlov side 9 Når man er født og bor i Danmark, er man en del af Danmarks fællesskab. Man kan være dansk på mange måder, men alle skal overholde grundloven. Ytringsfrihed side 12 Selvom man har ret til at offentliggøre sine tanker, er det alligevel ikke alt, man må sige offentligt. Man er under ansvar for domstolene. Det betyder, at man kan blive straffet, hvis man siger eller skriver noget, hvor man bevidst ønsker at skade andre. Folketinget side 20 Det danske parlament kaldes Folketinget og vedtager alle de love, der gælder i Danmark. FN s Børnekonvention side 30 FNs Børnekonvention fastslår, at alle børn har ret til at overleve, vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Børn har også ret til at blive beskyttet mod misbrug og forskelsbehandling, og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse. Har Konventionen betydning for DIG og DIN hverdag? 16 års valgret side årige i Danmark har færdiggjort folkeskolen og er kompetente, interesserede medborgere. DUF Dansk Ungdoms Fællesråd vil have valgretsalderen nedsat til 16 år. Hvad synes DU er 16 årige modne, kompetente og interesserede nok til at afgive deres stemme til valg? Demokrati til debat side 55 Er demokratiet fortsat vigtigt i dag? Hvis ja hvorfor gider unge så ikke engagere sig i det formelle demokrati? Hvad skal der til? 4

5 Medborgerskab side 59 Som aktiv medborger tager man aktivt del i samfundet, tager ansvar og giver sin mening til kende. Som ung er du også medborger men hvad vil det egentlig sige? DSE side 67 Danske Skolelever er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe det gode skoleliv. Læs her hvad DSE arbejder med. Nærdemokratiet - Hedensted side 71 Kommune Du er bosiddende i Hedensted Kommune og her kan du også være med til påvirke de beslutninger, som politikerne skal træffe og vedtage. Læs her hvordan du kan blive en aktiv medborger i din kommune. Projekt side 89 Hedensted Kommune arbejder ud fra, at unge er X-perter i at være unge. Derfor vil Hedensted Kommune gerne engagere unge i projekter og initiativer, hvor unge er målgruppen. Læs her, hvad Projekt indtil videre har arbejdet med, og hvad der skal ske fremadrettet. DU kan være med til at sætte et fingeraftryk 5

6 Danske kvinder i optog til Amalienborg 5. juni (Grundlovsdag) 1915 Demokrati er ikke noget danskerne har opfundet. Faktisk skal man helt tilbage til det antikke Grækenland for at finde det første demokrati. Ordet demokrati er en sammensætning af de gamle græske ord for folk demos og magt eller styre kratos. Det blev første gang brugt om den styreform, som blev indført i bystaten Athen omkring 500 f.v.t. Lovene blev besluttet af Folkeforsamlingen, og dommene blev afsagt af Folkedomstolen. Begge dele foregik ved afstemning. MEN det var kun Athens borgere, det ville dengang sige frie mænd, som var født i bystaten, der kunne stemme og deltage i Folkeforsamlingen og Folkedomstolen. De frie mænd udgjorde cirka en ottendedel af Athens befolkning. Resten var tilflyttere, slaver, kvinder eller børn. Magtens tredeling Der skulle gå mange år, før demokratiet nåede til andre dele af verden. I middelalderens Danmark var det kirkens ledere, der sammen med de rigeste mænd styrede landet. I 1600-tallet blev enevælden indført i de fleste europæiske lande. Det betød, at kongerne og fyrsterne styrede landene, uden at folket var med til at bestemme. Først i 1700-tallet begyndte filosoffer at stille spørgsmål ved, om det var en god idé, at al magt var samlet hos én person. Måske var det bedre at dele magten mellem forskellige myndigheder? En af filosofferne var den franske Montesquieu ( ). Han foreslog, at magten blev delt mellem tre myndigheder: 6

7 En lovgivende. Parlamentet (eller Folketinget), der skulle vedtage lovene. En udøvende. Regeringen, der skulle styre landet efter lovene. En dømmende. Domstolene, der skulle dømme, om lovene blev overholdt. Montesquieus ideer om magtdelingen blev indført i USA og Frankrig i Men ligesom i bystaten Athen var det kun mænd over en bestemt alder, som havde ejendom, der kunne stemme og blive valgt. Demokrati i Danmark: Først i 1849 blev Montesquieus princip om tredelingen af magten indført i Danmark. Enevælden blev afskaffet og erstattet af et demokrati, og Danmark fik en grundlov. Grundloven beskriver, hvordan landet skal styres, og hvilke rettigheder og pligter befolkningen har, f.eks. at der er religionsfrihed, ytringsfrihed og værnepligt. Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Alle andre love skal overholde Grundloven. Men også i Danmark var det kun mænd, der var fyldt 30 år og havde egen husstand, der havde valgret. Det betød, at kvinder og den tids mange tjenestefolk ikke måtte stemme ved valg. Det samme gjaldt, hvis man var straffet eller havde fået fattighjælp og ikke betalt den tilbage, eller hvis myndighederne vurderede, at man var for svagt begavet til at stemme. Kvinderne får valgret Fra sidste del af 1800-tallet voksede kravet om, at kvinder fik valgret i de demokratiske lande. I Danmark skete det i 1915, da der blev indført almindelig valgret. Det betød, at alle statsborgere, der var myndige, måtte stemme uanset køn, rigdom, uddannelse osv. Grundloven er ikke ændret meget, siden den blev skrevet i De seneste ændringer er foretaget i henholdsvis 1953 og Grundlovsændringen i 1953 gjorde det muligt, at en kvinde kunne arve kongetronen, så Magrethe den 2. kunne blive dronning af Danmark. Antallet af Folketingsmedlemmer blev ved samme lejlighed udvidet til de nuværende 179. Grundlovsændringen i 2009 handlede om endnu en ændring af tronfølgeloven, der betyder, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn. Folketingsmedlemmerne er valgt af og repræsenterer vælgerne. Derfor siger man, at Danmark har et repræsentativt demokrati. Men Grundloven giver mulighed for direkte demokrati, hvor vælgerne kan stemme ja eller nej til en sag. Den mulighed er blevet brugt i afstemninger om forhold vedrørende EU. Det skete f.eks. i 2000, hvor vælgerne stemte nej til indførelsen af Euroen. Valgretsalder I tidens løb er valgretsalderen til Folketinget sat ned: 1849: 30 år * 1915: 25 år * 1953: 23 år * 1961: 21 år * 1971: 20 år * 1978: 18 år 7

8 Enevælde Styreform for (især) et monarki, hvor al magt er samlet hos én person eller højeste myndighed. Monarki Styreform for en stat, hvor en konge, en kejser el.lign. er statsoverhoved for livstid, og hvor embedet som regel går i arv til en efterkommer eller en anden slægtning. Filosof Person, der beskæftiger sig (erhvervsmæssigt) med filosofi. Filosofi Videnskab vedr. menneskets tilværelse og de grundlæggende vilkår for erkendelse, moral m.m., omfatter bl.a. erkendelsesteori, logik, metafysik og etik. Erkendelse Forståelse og (modvillig) accept især af forhold, som man har været i tvivl om, uenig i eller lignende. Moral Opfattelse af, hvilke handle- og tænkemåder der er rigtige eller forkerte, gode eller dårlige, især i henhold til en bestemt persons eller gruppes normsæt. Logik (Fornuftig) Måde at tænke på. Metafysik Retning inden for filosofien, der beskæftiger sig med væren og eksistens, dvs. det, der ligger bag ved (og begrunder) den konkrete, fysiske verden. Etik Opfattelse af, hvilke handle- og tænkemåder, der grundlæggende er rigtige og forkerte eller gode og dårlige; læren om moral. Hvad betyder demokrati? Hvem var frie mænd i bystaten Athen? Hvor mange procent kunne stemme og havde indflydelse i Athen? Hvem kunne ikke stemme? Magtens tredeling, hvad betyder det? Hvad er en Grundlov? Hvem havde valgret i Danmark i 1849? Hvornår fik kvinder i Danmark valgret? Hvad betyder repræsentativt demokrati? Diskuter i klassen, hvad det kan betyde, at der er nogle grupper, som ikke har stemmeret. Overvej, hvis det var de blåøjede eller de lyshårede, som samfundet besluttede, ikke kunne have stemmeret. 8

9 Danmark - det nationale fællesskab Når man er født og bor i Danmark, er man en del af Danmarks fællesskab. Man kan være dansk på mange måder, men alle skal overholde grundloven. Danmarks Riges Grundlov, Kapitel 1 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. 3 Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. 4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Du må sige din mening. Demonstrere for dine synspunkter. Oprette en forening. Dyrke den religion, du vil. Det er nogle af de rettigheder, som grundloven sikrer dig. Her skal du arbejde med grundloven, hvad der står i grundloven, og hvilken betydning grundloven har for vores samfund og for dig. Den Danske Grundlov ligger i en glasmontre på Christiansborg. 9

10 Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Af de mere end love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig Grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet. Grundloven beskriver den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. I Grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Folketinget har den lovgivende magt. Det vil sige, at Folketinget vedtager alle de love, der skal gælde i Danmark. Regeringen har den udøvende magt og sørger for, at lovene bliver til virkelighed i samfundet. Det tredje ben i magtens tredeling er domstolene, der har den dømmende magt. Domstolene dømmer, om lovene overholdes. Grundlovens tilblivelse I Danmark fejrer man hvert år grundlovens fødselsdag 5. juni. Men hvordan blev grundloven egentlig indført? Fra 1660 til 1848 havde Danmark enevælde og i tallet begyndte modstanden mod enevældet at ulme rundt om i Europa. Befolkningerne stillede krav om, at folket skulle være med til at bestemme, hvordan deres land skulle styres, og flere steder blev monarkiet væltet og erstattet af en republik. Efterhånden som den internationale udvikling tog fart, erkendte Kong Christian den Ottende, at Danmark også måtte have en fri forfatning. Da han døde, gjorde hans søn, Frederik den Syvende, arbejdet med forfatningen færdig. Den Grundlovsgivende Rigsforsamling Forfatningen var en grundlov, som kongen selv var underlagt, og som skulle give frihed og lighed til folket. Den Grundlovgivende Rigsforsamling skulle udforme den endelige grundlov. Rigsforsamlingen bestod af 152 medlemmer, som blev valgt af kongen og folket. De vedtog en grundlov med 100 paragraffer, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik den Syvende Danmarks første grundlov, Junigrundloven. Vi siger, at Danmark gik fra enevælde til folkestyre med grundlovens indførelse i 1849, men Danmark fik reelt først demokrati i 1915, da også kvinderne fik stemmeret. Enevælde Styreform for (især) et monarki, hvor al magt er samlet hos én person eller højeste myndighed. Monarki Styreform for en stat, hvor en konge, en kejser eller lignende er statsoverhoved for livstid, og hvor embedet som regel går i arv til en efterkommer eller en anden slægtning. Republik Stat, hvis overhoved, oftest en præsident, vælges ved direkte eller indirekte valg, og som regel for en begrænset periode. Paragraf Nummereret afsnit i en lovtekst eller en samling af regler, som regel indeholdende én bestemmelse - symbol. 10

11 Grundloven - og de unge En tv-station har valgt at lave en temaaften for unge om grundloven. Din opgave er nu sammen med et par andre kollegaer på tv-stationen at komme med et forslag til et program for denne aften. Sæt jer sammen i grupper på to til fire personer. Se filmene Grundloven, Grundlovens tilblivelse og Frihedsrettigheder. Du kan finde filmene på Snak i gruppen om: Hvad handler grundloven om? Hvordan har grundloven indflydelse på jeres hverdag? Hvorfor skal unge interessere sig for grundloven? Lav nu en liste over de forskellige filmklip, der skal indgå i programmet for temaaftenen. I skal ikke selv lave filmklippene, men bestemme indholdet i de enkelte klip. Skriv ud for hvert filmklip: Hvad skal filmklippet handle om? Hvorfor er filmklippet interessant for unge tv-seere? Skriv tv-værtens indledning til temaaftenen, overgangene mellem de enkelte filmklip og afrundingen på aftenen. Fremlæg jeres programforslag for resten af klassen. Jeres bud på en ny grundlov Se filmen Grundloven. Diskuter i klassen: Hvad er egentlig en grundlov? Hvad skal der stå i en grundlov? Hvad er forskellen på en grundlov og en lov? Gå i grupper. Lav jeres eget bud på en grundlov for hele Danmarks befolkning: Forbered en fremlæggelse for resten af klassen. Fremlæg jeres grundlov på skift for hinanden. 11

12 Din mening! Skal ytringsfriheden afskaffes? Speakers Corner, Hyde Park, London Sig hvad du tænker og mener. Det er grundtanken i ytringsfriheden, som er en vigtig rettighed i et demokrati. Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men er ikke ubegrænset. Ytringsfriheden indebærer, at staten ikke på forhånd kan blande sig og forbyde borgerne at komme til orde. Derimod er friheden ikke til hinder for, at man efterfølgende står til ansvar for sine ytringer, f.eks. ved en domstol, altså at man kan blive straffet for det, man har ytret. Ytringsfrihed giver dermed både rettigheder og pligter Ytringsfriheden er i Danmark formelt sikret gennem Grundlovens 77 som bestemmer, at: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Man må sige sin mening Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. 12

13 Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf. Begrænsninger i ytringsfriheden Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden. Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin. I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde. Censur Grundloven beskytter mod censur og andre forebyggende forholdsregler. Grundloven og forbuddet mod censur blev indført i Før den tid blev bøger og blade undersøgt af en af kongens embedsmænd, før de blev trykt. Han fjernede det, han ikke brød sig om, og først da kunne bøger og blade blive offentliggjort. Censurforbuddet betyder, at politiet først kan skride ind mod et blad eller en bog, når den er udkommet. Myndighederne kan ikke forlange at gennemse et manuskript på forhånd. Alligevel kan man godt skride ind mod en udgivelse, før den er trykt, også uden at overtræde grundloven. Der kan nedlægges forbud mod en offentliggørelse, hvis man kan overbevise en dommer om, at den gør stor skade og er ulovlig. Det er op til dommeren at afgøre, om der skal nedlægges et såkaldt fogedforbud mod udgivelsen. Teksten er uddrag fra Min grundlov, udgivet af Folketinget Injuriesag Retssag, hvor nogen anklages for at have fremsat injurier. Injurier Falsk, ærekrænkende beskyldning. Censur Kontrol, der indebærer, at f.eks. film, aviser, bøger eller breve undersøges kritisk af en myndighed og evt. tilbageholdes eller kræves redigeret, før de når modtageren, ofte ud fra politiske eller moralske hensyn. 13

14 Ytringsfrihed til debat Hvad kan man tillade sig at sige i Ytringsfrihedens navn? Kan man som den danske Guantanamo-fange tillade sig at sige, at statsministeren er et legitimt mål i en hellig krig? Går Dansk Folkeparti over stregen i udlændingedebatten? Skal et demokrati tillade ytringer, som har til formål at afskaffe demokratiet? Kan tolerancen ende med at slå sig selv ihjel? Se filmen Frihedsrettigheder. Diskuter i klassen: Hvad er ytringsfrihed? Kan eller bør grundlovens 77 om ytringsfrihed skrives på en anden måde? Skriv nu et debatindlæg til en avis, hvor du kommer med dine synspunkter om grænser for ytringsfriheden. Du kan f.eks. skrive om: Skal ytringsfrihed gælde for alle? Er det rimeligt, at nogle har tavshedspligt? Er der emner, som bør censureres? Skal der gælde specielle regler for nogle? F.eks. journalister? Det er et paradoks, at enhver diktator er klatret op til magten på ytringsfrihedens stige. Straks efter at have opnået magten har enhver diktator undertrykt alle andres ytringsfrihed. Herbert Hoover 14

15 Grænser for ytringsfriheden Domstolene bruger straffeloven, når de skal finde ud af, om man skal dømmes for at skade andre. I 266 b i straffeloven står: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år I tekstboksen ovenover (straffelovens 266 b) er en række ord understreget. Herunder er nogle af dem forklaret - andre må I selv finde forklaring på Ord fra straffeloven Offentligt Hvad betyder ordet (brug eventuelt en ordbog) Et eksempel med ordene Med forsæt Med vilje Han ødelagde med forsæt naboens cykel. Til udbredelse i en videre kreds At sprede det man mener til så mange som muligt uden for ens egen omgangskreds Hun satte plakater op, så det kunne udbredes i videre kredse. Fremsætter Siger, skriver, tegner, udtaler Hitler fremsatte udtalelser om, at alle jøder skulle udryddes. Forhånes Nedværdiges Seksuel orientering Hvem man orienterer sin seksualitet imod, f.eks. mod en af det modsatte køn eller en af det samme køn. Homoseksualitet er en seksuel orientering mod en af samme køn. 15

16 Hvem er det, man ikke må true, nedværdige eller forhåne? Hvor må man ikke gøre det? Hvad har race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro og seksuel orientering med hinanden at gøre? Hvorfor er denne paragraf blevet kaldt racismeparagraffen? For at blive dømt for at overtræde loven skal en domstol afgøre om det, der er sagt, er strafbart. Herunder er refereret to retssager, hvor der er fældet dom. Læs de to episoder, leg dommere og find ud af, hvad de anklagede bliver straffet for. Det er en forårsdag i 2006 ved et stoppested på Holte Stationsvej. Ved stoppestedet venter ca. 12 personer på, at bussen skal komme. Blandt de ventende er en mor og hendes to mulatbørn på 3 og 5 år. En mand, som ikke kender børnene og deres mor, vender sig om mod dem og siger: Sig til dit perkerafkom, at de skal lade være med at glo på mig. Hvad siger han? Til hvem? Hvorfor siger han det? Hvorfor er det strafbart? Er det truende, forhånende eller nedværdigende? Er I enige med domstolene i, at den opførsel skal straffes? 16

17 Den anden episode er taget fra en dom, hvor en anden mand også dømmes efter straffelovens 266 b. I efteråret 2004 spilles en fodboldkamp på Søborg Stadion. Midt i kampen råber en fodboldspiller fra det ene hold til en modspiller fra det andet hold. Han bruger ord som negersvin, så kan du lære det, din negerbolle, sorte svin, perkersvin. Modspilleren er mørk i huden. VIDERE ARBEJDE: Hvad siger han? Til hvem? Hvorfor er det strafbart? Er det truende, forhånende eller nedværdigende? Hvor siger han det? Hvad bliver han straffet for? Er I enige med domstolen i, at den opførsel skal straffes? Er der på jeres skole regler for, hvad man må sige? Hvad gør I, hvis reglerne overtrædes? Formuler regler for, hvad man ikke må sige om andre i klassen. Formuler en paragraf om ytringsfrihed, der skal gælde i jeres klasse. Kender I steder, hvor der er nedskrevne regler for, hvad man må sige? Hvad synes I, der skal være strafbart at sige offentligt? Hvordan defineres racisme i ordbogen eller i et leksikon? Diskuter i klassen, hvad I mener om regler for, hvad man må sige. 17

18 Læs artiklen. Diskuter i klassen, om I er enige i de ting, som bliver sagt. Tag eventuelt udgangspunkt i artiklens overskrift Men må ikke sige perker men idiot er okay 18

19 Whistleblower - godt eller skidt for ytringsfriheden? HVAD ER EN WHISTLEBLOWER? Begrebet stammer fra USA og betyder direkte oversat: Én, der blæser i fløjten. Det tilsvarende danske udtryk er slet og ret: Sladrehank. Men på grund af det danske ords negative klang har vi her på siden valgt at bibeholde det oprindelige amerikanske udtryk. I USA skelner man mellem to slags whistleblowers: Government og corporate altså offentlige og private, afhængig af om de fortrolige forhold, personen fortæller om har at gøre med forhold i en offentlig eller privat virksomhed eller organisation. Fælles for de ægte whistleblowers er, at de afslører hemmeligheder, som efter deres opfattelse bør komme til offentlighedens kendskab. Hemmelighederne kan være vidt forskellige og af vidt forskellig betydning og kan i yderste konsekvens omfatte egentlige lovovertrædelser. Men mindre kan også gøre det. Det er det seneste eksempel på whistleblowing i Danmark et glimrende eksempel på: Frank Søholm Grevil lækkede i 2004 en række hemmeligt stemplede rapporter fra sin arbejdsplads, Forsvarets Efterretningstjeneste. Rapporterne handlede om grundlaget for beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krige. De dokumenterede ikke egentlige ulovligheder, men skulle ifølge Grevil vise den danske befolkning, at statsministeren havde talt usandt over for Folketinget og resten af danskerne, da han argumenterede for dansk deltagelse i den amerikansk ledede invasionsstyrke. Læs mere om Frank Grevil-sagen på: w039.pdf Et andet dansk eksempel er den tidligere chef for Havarikommissionen for Civil Luftfart (i dag Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane), Jørn Madsen, der efter sin fyring i 2000 stod frem i en række artikler i Dagbladet Information og i en særudgave af DR1-programmet Rapporten. Her fortalte han om SAS rolle i fyringssagen, om generelle sikkerhedsproblemer i SAS og om alkohol- og embedsmisbrug i den tidligere havarikommission. Læs mere om Jørn Madsen-sagen på: Whistlebloweren er som regel drevet af samvittighedskvaler. Han eller hun har ofte følelsen af, at sidde inde med en viden, som bør komme til offentlighedens og måske myndighedernes kendskab. Whistlebloweren risikerer alt fra fyring til strafforfølgning som konsekvens af sine handlinger. Hvis du kan genkende den situation, så er der hjælp at hente her på hjemmesiden. Du kan blandt andet få rådgivning om, hvorvidt din sag er vigtig nok til at risikere de konsekvenser, det kan få for dig. Det gælder både økonomisk og menneskeligt. Du kan også få råd og vejledning om, hvordan og til hvem, du kan formidle din fortrolige viden. Er en whistleblower god eller skidt for demokratiet og ytringsfriheden? Hvorfor tror DU, at whistleblower sager får så meget opmærksomhed? 19

20 Folketinget Det danske parlament kaldes Folketinget og er den lovgivende magt i Danmark. Det betyder, at det er Folketinget, der vedtager alle de love, der gælder i Danmark. Folketinget har desuden til opgave at vedtage statens budgetter, at kontrollere regeringen og at deltage i internationalt samarbejde. Folketinget består af 179 folketings-medlemmer, der bliver valgt af befolkningen ved et folketingsvalg. 175 medlemmer vælges i Danmark, to vælges i Grønland og to på Færøerne. Folketingsmedlemmerne får løn for deres arbejde, en løn, der bestemmes ved lov. Repræsenterer hele Danmark De politikere, danskerne vælger ind i Folketinget, repræsenterer hele Danmark både geografisk, erhvervsmæssigt og aldersmæssigt. Folketinget har ændret sig meget med tiden. Der er i dag flere kvinder og flere unge end tidligere. Mange har en akademisk uddannelse, mens andre f.eks. er landmænd, håndværkere, skolelærere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Efter valget i 2011 var gennemsnitsalderen i Folketinget 44 år. I 1957 var den 54 år. 20

21 Løsgænger Et folketingsmedlem, som ikke er medlem af en partigruppe, kaldes en løsgænger. Normalt bliver folketingsmedlemmer løsgængere, fordi de bliver uenige med deres partigruppe. Enten vælger de selv at forlade partigruppen, eller også beslutter partigruppen, at de skal smides ud. Mere sjælden er den type løsgænger, der er valgt til Folketinget som enkeltperson uden at være tilknyttet et parti. For at blive valgt til Folketinget på den måde, kræver det over personlige stemmer, og det er meget vanskeligt at få så mange stemmer, når man står uden for et parti. Parti Et politisk parti er en kreds af personer, som har de samme grundholdninger. Disse personer har sluttet sig sammen for at prøve at få indflydelse på, hvordan samfundet skal udvikle sig. De politiske partier spiller en stor rolle i dansk politik. De personer, som stiller op til folketingsvalg for at blive medlem af Folketinget, er næsten altid opstillet for et parti. Regering Regeringens opgave er at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget. Derfor kaldes regeringen for den udøvende magt i grundlovens 3. Efter hvert folketingsvalg udnævner dronningen den partileder, der har et flertal af Folketingets medlemmer bag sig, til statsminister. Herefter sammensætter statsministeren sin regering, der ud over statsministeren består af ca. 20 ministre, som hver har sit eget arbejdsområde. Undervisningsministeren tager sig f.eks. af skoler, uddannelse osv., mens miljøministeren tager sig af miljøområdet. Statsministeren vælger næsten altid sine ministre blandt medlemmerne af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget. I et demokratisk land med parlamentarisme skal regeringen have flertal i landets parlament - eller i hvert fald ikke have et flertal imod sig. De partier i parlamentet, som har ministre i en regering, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i parlamentet, er det en flertalsregering. Hvis regeringspartierne behøver stemmer fra andre partier for at opnå et parlamentsflertal, er der tale om en mindretalsregering. De partier, som hjælper en mindretalsregering til at opnå flertal, kaldes regeringens parlamentariske grundlag. Parlamentarisme Når en ny regering bliver dannet, skal den ikke godkendes af Folketinget. Til gengæld må regeringen ikke have et flertal imod sig. Det vil sige, at en regering godt kan have opbakning i Folketinget, selv om de partier, som er med i regeringen, ikke udgør et flertal i Folketinget. Men hvis 90 eller flere af medlemmerne i Folketinget er imod regeringen, kan regeringen væltes. Det kaldes for parlamentarisme. 21

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger ing eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. r betrygger hans tilværelse., der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune 1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune "Kan det jeg skriver på Facebook, om kommunen, mine chefer og mine kollegaer, få konsekvenser for min ansættelse?"

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed Sig nej 1 Brug din ytringsfrihed Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (14)

Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (14) Juni 2013 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (14) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten Opgaver til grundskolen Vi besøger retten udarbejdet af Tina Krogh Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk eller på 21757581 Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus Dette regelsæt vil være gældende for klubbens trænere, ledere, forældre, voksne, børn dommere og officials. Programmet er udarbejdet efter Dansk Ishockey Union

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse Z - Kommune 11. marts 2008 Z Kommune har under et møde med direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland den 28. februar 2008 spurgt statsforvaltningen, om kommunen lovligt vil kunne betale for sagsomkostninger

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere