Kender du nogle politikere, og kan du huske en lov, der har betydning for din hverdag?
|
|
- Ludvig Asmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det politiske system [Foto udeladt] Hvem bestemmer mest hjemme hos dig? Så længe du bor hjemme, er det formentlig dine forældre, der bestemmer mest, men hvor meget de bestemmer, er forskelligt fra familie til familie. I samfundet er der også nogle, der bestemmer, og for at kunne bruge din uddannelse og gøre gavn på arbejdsmarkedet er det vigtigt at vide noget om det samfund, du er en del af. I Danmark er det blandt andre politikerne i Folketinget, der vedtager de love, vi skal leve efter. Kender du nogle politikere, og kan du huske en lov, der har betydning for din hverdag? Forfatter: Carsten Hansen Kom godt i gang For at få det fulde udbytte af dit arbejde med dette tema er det nødvendigt, at du forbereder dig. Det kan du gøre på mange måder, men her får du nogle forslag til, hvordan du kan gribe det an. Læs målene for temaet Formålet med dette tema er, at du får overblik over, hvordan samfundet er bygget op, og hvem der bestemmer hvad i Danmark.
2 Målet med temaet er: At du får viden om danske politiske forhold og ved, hvordan arbejdsmarkedet er organiseret At du ved, hvordan det politiske system i Danmark og EU er bygget op og fungerer i praksis. Brainstorming Colourbox Se på billedet, og vælg én af disse opgaver: Skriv de 10 ord, som du først kommer i tanke om, når du ser billedet. Hvorfor lige netop de ord? Drøft evt. ordene med en klassekammerat. Skriv en tekst til billedet. Læs den højt, og forklar dit valg til resten af klassen.
3 VØL-skema Læs målene for temaet igen. Anvend VØL-skemaet Det politiske system. Udfyld kun første og anden kolonne i VØL-skemaet. Vent med at udfylde resten af skemaet, til du skal evaluere forløbet. Fagudtryk Lær temaets vigtigste fagudtryk at kende. Brug ordkendskabskortene, eller forklar ordene i din egen ordbog. Temaets vigtigste begreber Konstitutionelt monarki Magtens tredeling Stat, region og kommune Globalisering Den Europæiske Union (EU) Det politiske system Den politiske magtfordeling i Danmark har stor betydning for dig som enkeltperson. Samfundets struktur og opbygning er nemlig afgørende for, hvem der bestemmer og vedtager de love og retningslinjer, du skal leve og arbejde efter. I Danmark har vi demokrati, men vi har også et monarki, ligesom landet er inddelt i stat, regioner og kommuner med hver deres ansvarsområder. Danmark er derudover også medlem af EU, hvilket påvirker beslutninger i international
4 sammenhæng. Formålet med at læse denne tekst er, at du finder ud af, hvordan det politiske landskab er struktureret, og hvem der bestemmer hvad. Læsemål At du ved, hvordan magten er fordelt i Danmark, og hvad forskellen på Folketinget og regeringen er. At du kender til organiseringen af arbejdsmarkedet og inddelingen af landet i stat, regioner og kommuner, herunder hvem der har hvilke opgaver. At du har viden om EU, og hvordan beslutninger og love, der bliver vedtaget i EU, påvirker os herhjemme. Magtens fordeling I Danmark har vi det, man kalder konstitutionelt monarki, hvor regenten fungerer som statsoverhoved, men i praksis har stærkt begrænset magt. Regenten har dog visse officielle funktioner, f.eks.: At repræsentere landet ved begivenheder herhjemme og i udlandet. At underskrive alle vedtagne love. Formelt at udnævne statsministeren og regeringen. Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev den magt, kongen tidligere havde haft, delt i tre. Det er det, man kalder magtens tredeling: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. I Danmark er de fordelt således: Den lovgivende magt ligger hos Folketinget.
5 Den udøvende magt ligger hos regeringen. Den dømmende magt ligger hos domstolene. [Foto udeladt] Den lovgivende magt Folketinget Folketinget repræsenterer den lovgivende magt, fordi det vedtager Danmarks love. Folketinget består af 179 medlemmer, der vælges, når der hvert fjerde år er valg til Folketinget. Folketingets opgaver er: At vedtage love. Selvom medlemmerne af Folketinget af og til får ideer til nye love fra andre, er de reelt de eneste, der kan stille forslag til nye love i Folketinget. En lov kan vedtages, når der flertal for den. At vedtage budgetter. Folketinget bestemmer, hvordan statens penge skal bruges og fordeles. Det gør de bl.a., når de hvert år vedtager Finansloven. At kontrollere regeringens arbejde. Folketinget har også til at opgave at kontrollere, om regeringen gør sit arbejde ordentligt. Det gør de primært ved at stille kritiske spørgsmål til regeringen, hvor de beder om redegørelser og uddybende analyser, som kan belyse et givent emne eller en lov, før de bliver sat til afstemning. De fleste medlemmer af Folketinget er medlemmer af et politisk parti. Her er medlemmerne nogenlunde enige om, hvordan de synes, samfundet skal indrettes. Et parti kan opstille kandidater til offentlige valg, fx folketingsvalget.
6 Alle de partier, du kender fra Folketinget, har også en ungdomsafdeling. Ungdomsafdelingen støtter det voksne parti, men ungdomsafdelingen kommer også med deres egne forslag. Hvis man vil have indflydelse, kan det derfor være en god ide at melde sig ind i et partis ungdomsafdeling. En enkel måde at få overblik over, hvad de enkelte partier mener, er at placere dem i en såkaldt højre-venstre skala. Her placerer man primært partierne efter deres holdning til to kernespørgsmål: Fordelingspolitik: Hvordan skal pengene i samfundet fordeles? Jo mere til venstre et parti er, jo mere mener partiet, at vi skal betale i skat. Dette giver flere penge til at dække statens udgifter til mere velfærd. Det modsatte gælder, jo mere til højre man er. Værdipolitik: Hvilke værdier står partiet for? Her taler man primært om partiernes holdninger til indvandring, miljø og kriminalitet. For eksempel vil et parti, der er til højre, ofte være tilhængere af en stram udlændingepolitik, fokusere mindre på miljø og gå ind for højere straffe. Modsat er det med partier til venstre, der i højere grad går ind for økologi og mere investering i klima og grøn energi. Her kan du se, hvordan de forskellige partier placerer sig, når det handler om fordeling og værdier. Et parti som Enhedslisten ligger f.eks. langt til venstre fordelingspolitisk og meget til venstre, når det handler om værdipolitik.
7 Bent Nielsen / Odd Design Åbn billedet Fordeling af værdier (hotspot) for mere information Den udøvende magt regeringen Den udøvende magt ligger hos regeringen. Regeringen skal sørge for, at lovene håndhæves i samfundet og ikke bare er et stykke papir med regler. En regering består af et eller flere partier, som tilsammen har flertal i Folketinget eller det, som svarer til 90 mandater. Nogle gange har regeringen dog ikke flertal, og så har den brug for et eller flere støttepartier, der vil stemme for dens politik. De partier, der står uden for regeringen, kalder man for oppositionen. De er som regel modstandere af regeringens politik og vil ofte stille sig meget kritiske og tvivlende over for regeringens arbejde.
8 Statsministeren leder regeringen, men til at hjælpe sig har han eller hun en række ministre fra sit eget eller et andet regeringsparti, som styrer landet inden for hvert deres ansvarsområde fra deres respektive ministerier. Den dømmende magt domstolene Den dømmende magt ligger hos domstolene, og det er kun domstolene, som kan dømme i retssager. Domstolene har tre niveauer: Eva Wulff Stat, region og kommune Folketingets politikere har til opgave at bestemme de overordnede rammer for landet. Staten skal typisk tage sig af sammenhængende opgaver i hele landet på tværs af kommuner og regioner, f.eks. politi, forsvar og retsvæsen. Derudover tager staten sig af skatteopkrævning, ungdomsuddannelser og nationale miljøopgaver.
9 Men staten bestemmer langt fra det hele. I Danmark har vi såkaldt lokaldemokrati, som betyder, at noget af magten er lagt ud til regionerne og kommunerne, som er tættere på borgeren og dermed kan træffe bedre beslutninger på det lokale plan. Danmark er overordnet inddelt i fem regioner. Hver region ledes af et folkevalgt regionsråd med 41 medlemmer og en regionrådsformand. De vælges hvert fjerde år. Regionernes vigtigste opgave er at drive det danske sundhedsvæsen, dvs. sygehusene og psykiatrien. Derudover har de opgaver som regional udvikling og drift af en række institutioner på socialområdet og specialundervisningsområdet. Gyldendals Mediebibliotek Kommunerne I de fem regioner er der i alt 98 kommuner. Kommunerne er det sted, hvor borgere og virksomheder først møder myndighederne. Kommunerne varetager såkaldte borgerrettede opgaver, fordi de har ansvaret for eksempelvis beskæftigelse, børnepasning, folkeskolen, ældreplejen og kultur.
10 Gyldendals Mediebibliotek Kommunens øverste ledelse er kommunalbestyrelsen. Nogle steder kaldes kommunalbestyrelsen for byråd, og i København kaldes den for borgerrepræsentationen. En kommunalbestyrelse består af folkevalgte politikere, der vælges for fire år ad gangen. Lederen af kommunalbestyrelsen er borgmesteren. I et byråd eller en kommunalbestyrelse tager man sig typisk af sager, der handler om noget i lokalområdet, f.eks. beslutninger, der vedrører de lokale skoler. Beslutningerne bliver som regel vedtaget i forskellige udvalg. Børne- og ungdomsudvalg tager sig f.eks. af beslutninger, der vedrører børn og unge.
11 Globalisering og Den Europæiske Union (EU) Det er ikke kun stat, region og kommune, der er med til at bestemme i Danmark. Faktisk påvirkes vi meget af verden omkring os. Det kalder man globalisering. Globalisering betyder, at lande påvirker hinanden mere og mere og derfor også bliver mere afhængige af hinanden. Man taler ofte om en økonomisk, politisk og kulturel påvirkning. Økonomisk påvirkning. Flere lande handler med hinanden, og det er blevet nemt også at arbejde i andre lande. Flere og flere (større) firmaer hører ikke længere kun til i ét land, men har afdelinger i mange andre lande, som man som medarbejder kan blive udstationeret i. Politisk påvirkning. I kraft af politiske organisationer som NATO og EU samarbejder landene i højere grad om politiske spørgsmål. Det gælder f.eks., når man forsøger at finde løsninger på krige eller klimaproblemer. Danmark har også taget del i den militære indsats i krigshærgede lande som f. eks. Syrien og Afghanistan. Kulturel påvirkning. Hverdagen er fyldt med kulturelle påvirkninger fra resten af verden. Vi går i tøj fra USA, spiser japansk sushi og lytter måske til musik fra England. Globalisering foregår i høj grad via internettet. Når du køber varer fra et andet land online, streamer en amerikansk tv-serie eller chatter med en veninde fra udlandet på Skype, er du en del af globaliseringen. Den Europæiske Union (EU) I 1973 blev Danmark en del af den Europæiske Union (EU), som på det tidspunkt hed EF (Det Europæiske Fællesskab). Unionen er en politisk sammenslutning, som består af 28 lande, der sammen diskuterer politiske initiativer og vedtager lovforslag om alt fra økonomi og copyrightregler til fødevarer, som skal komme alle EU-borgere til gavn.
12 Det diskuteres ofte, hvor meget EU egentlig bestemmer over os i Danmark. EU kan primært påvirke Danmark via et direktiv eller en forordning. Hvem bestemmer i EU? EU er opbygget af forskellige råd og forsamlinger. Der er dog kun to af rådene, der er lovgivende, det vil sige, to, der kan lave regler og love. Det er ministerrådet og EU-parlamentet. Ministerrådet er det organ, der har mest at skulle have sagt i EU. Det består af ministrene for forskellige områder i de forskellige lande, som mødes, når der er noget vigtigt at tale om inden for deres område. Når der eksempelvis skal træffes vigtige beslutninger inden for sundhedsområdet, mødes alle de ministre, der har ansvar for sundhed. I Danmark er det sundhedsministeren. Europaparlamentet består af folkevalgte politikere fra alle lande, der vælges hvert femte år. Danmark har 13 medlemmer ud af parlamentets i alt 751 politikere. Opsummering Danmark har konstitutionelt monarki, hvilket betyder, at regentens magt er stærkt begrænset. Magtens tredeling består af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. I Danmark varetages forskellige opgaver af henholdsvis staten, de fem regioner og 98 kommuner. Globalisering betegner den kulturelle, økonomiske og politiske påvirkning og handel mellem lande på globalt plan. Jo mere landene handler med hinanden, jo mere bliver de afhængige af den gensidige udveksling og får på denne måde større indflydelse. Den Europæiske Union (EU) er en politisk sammenslutning af europæiske lande, som vedtager love, der har indflydelse på medlemslandenes lovgivning.
13 Case [Foto udeladt] Trine er 18 år. Hun er netop vendt hjem efter et år i USA, hvor hun boede som udvekslingsstudent hos en amerikansk familie i Washington. Det er mærkeligt at være hjemme igen, men heldigvis kan hun holde kontakt med sine veninder i USA via Facebook. Opholdet har fået Trine til at tænke en del over forskellene på den måde, Danmark styres på sammenlignet med USA. Mens Trine boede i USA, blev hun tit spurgt, hvad der er typisk dansk. Hun svarede flæskesteg, men kom så til at tænke på sin bedste veninde Sara, der er muslim og ikke spiser svinekød. I stedet svarede hun hygge, men hun synes egentligt heller ikke, det er så typisk dansk. Hun forklarede sine amerikanske venner, at vi har en dronning, som faktisk ikke rigtigt bestemmer noget. Det grinede de lidt ad. Trine kunne dog også fortælle, at vi har en statsminister, og at det faktisk er statsministeren, der sammen med sin regering styrer landet. Hun fortalte dem også, at vi i Danmark har mange partier, mens de i USA jo kun har to store partier, Demokraterne og Republikanerne. Trine føler på mange måder, at opholdet har forandret hende. Da hun boede i USA, så hun mange fattige på gaden. Hun synes derfor, det er vigtigt, at man hjælper de svageste i samfundet, der ikke har så mange penge til sig selv. Hun tænker mere over, hvad det vil sige at være dansker, og hvordan den måde, Danmark styres på, har indflydelse på hendes liv.
14 Hvad mener partierne? En mærkesag er et emne, man går meget op i og har en holdning til. I denne opgave skal du først overveje, hvilket parti du selv vil stemme på, og derefter skal I i grupper finde ud af, hvad partierne mener om jeres mærkesager. [Foto udeladt] Opgave 1 Hvem vil du stemme på? Gå ind på hjemmesiden Altinget. Tag mindst to af de fire test. Den ene af dem skal være FT Valg 1. Sammenlign svarene i de to tests og skriv evt. forskellene ned i noteform. Var der forskel på, hvilke partier der passede bedst til dine holdninger? Hvis ja, hvad tror du, forskellen skyldes? Opgave 2 Hvad mener de forskellige partier? Gå sammen i mindre grupper á tre-fire elever, og vælg et parti fra Folketinget. I behøver ikke være enig med partiet.
15 Vælg tre mærkesager, I skal diskutere, og formulér jeres mærkesag, f.eks. hårdere straffe for indbrud. Sæt jer ind i partiets holdning til de valgte emner, og find gode argumenter for dets holdninger. I behøver ikke være enige, men prøv at se, om I kan finde argumenterne for sagen. Der er hjælp at hente her. Diskutér i gruppen, om I er enige med partiet. Fremlæg nu jeres mærkesager for klassen, og præsentér partiets holdninger og argumenter for sagen. I må gerne fortælle, om I er enige/uenige med jeres parti. Begrund hvorfor. Hvem stemmer de på? Op til et valg bliver der lavet mange meningsmålinger, der viser, hvad den udspurgte del af befolkningen mener om politikerne og de emner, de går til valg på. Ud fra svarene kan man få en idé om, hvem der måske vinder. I denne opgave skal I lave jeres egen meningsmåling og undersøge, hvordan folk i jeres område vil stemme. [Foto udeladt] Opgave 1 Gå sammen i grupper á fire elever.
16 Lav en stemmeseddel, hvor alle partierne fra Folketinget er på. I kan eventuelt supplere med en kategori, andet, til de partier, der ikke er i Folketinget. Lav et interview med tilfældige folk på gaden, og spørg dem, hvem de ville stemme på, hvis der var valg til Folketinget nu. Husk, at det for nogle mennesker kan være et meget privat spørgsmål, og at det er vigtigt, at folk i undersøgelsen er anonyme. I skal selvfølgelig respektere, hvis de ikke ønsker at svare. Tæl jeres svar op i gruppen, og se, hvem der vinder valget i jeres klasse. Opgave 2 Hvordan stemmer klassen eller skolen? Hvordan ville valget ende, hvis det var jeres klasse, der skulle bestemme? Afgiv jeres stemme på den afstemning, som jeres lærer har oprettet, f.eks. på Poll-maker. Alle i klassen skal stemme. Diskutér resultatet af afstemningen i klassen. Truer globaliseringen danskheden? Nogle mener, at globaliseringen truer danskheden. Men hvad vil det egentligt sige at være dansk? Det skal I diskutere i denne opgave. [Foto udeladt]
17 Opgave 1 Læs casen om Trine, der har været udvekslingsstudent i USA. Gå bagefter sammen i grupper à fire elever, og se sammen videoen herunder med Rune Klan. Diskutér i gruppen følgende spørgsmål: Hvad vil det sige at være dansker? Kan man være dansker, selvom man ikke spiser svinekød? Kan man være dansker, selvom man har en anden religion end de fleste andre, der bor i Danmark? Hvilke værdier vil I mene, er særligt danske? Opgave 2 For at blive dansk statsborger skal man bestå en indfødsretsprøve, der består af 40 spørgsmål. Diskutér, om I synes, det er fair. Opgave 3 I skal nu selv tage indfødsretsprøven. For at bestå testen og få dansk statsborgerskab skal I svare rigtigt på 32 ud af 40 spørgsmål.
18 Min kommune Hvad kendetegner din kommune, og ved du, hvem der er borgmester? I denne opgave skal du lære din kommune bedre at kende. [Foto udeladt] Opgave 1 Lav en digital præsentation af din kommune. Du må også gerne vælge en anden kommune, hvis du vil det. Du kan vælge at bruge Prezi, men præsentationen kan også laves på wordlenet. Præsentationen må gerne indeholde andre informationer om f.eks. by- og kulturliv og naturområder, men den skal indeholde svar på følgende spørgsmål: Hvem er borgmester, og hvilket parti kommer han/hun fra? Hvordan er kommunen organiseret? (Næsten alle kommuners hjemmesider har et kort, der viser, hvordan den er organiseret). Hvilke udvalg er der i kommunen? Hvor mange indbyggere er der i din kommune? Hvilken region ligger din kommune i? Opgave 2 I en kommune, er det byrådet, der beslutter, hvordan pengene skal fordeles og bruges. Hvordan fordeler din kommune pengene? Gå ind på din egen kommunes hjemmeside, og find en oversigt over din kommunes indtægter og udgifter. Prøv, om du kan finde svar på følgende spørgsmål:
19 Hvad er de to ting, din kommune primært får penge fra? Er din kommunes indtægter steget eller faldet i de sidste fem år? Hvilke tre ting bruger din kommune flest penge på? Er din kommunes udgifter steget eller faldet i de sidste fem år? Opsamling Du skal nu have et samlet overblik over den viden om det politiske system, du har fået i dette tema. OBS! Opgaven tager udgangspunkt i, at du har løst en eller flere af de andre opgaver og har arbejdet med de faglige begreber i temaet. [Foto udeladt] Opgave Inddel klassen i fem grupper, som hver får én af følgende kategorier: Globaliseringen og EU Kommunen Folketinget og regeringen Magtens tredeling Politiske partier. Hver gruppe laver fem spørgsmål og svar, der giver fra 100 til 500 point. Husk, at i Jeopardy formuleres spørgsmålene som svar, og svarene som spørgsmål.
20 Aflevér spørgsmål og svar til underviseren, der tjekker dem igennem og skriver dem ind på dette site. Spil Jeopardy i klassen. Evaluering I en evaluering ser du tilbage på et forløb, du har gennemgået og overvejer hvordan det gik. I evalueringen kan indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. VØL-skema Når du evaluerer, er det også en god idé at sammenholde målene for temaet med det, du har lært. Har du nået målene? Fik du det ud af det, som du gerne ville? Kig på målene for temaet igen, og udfyld tredje kolonne af VØL-skemaet. Anvend VØL-skemaet Det politiske system. Quiz I evalueringen kan også indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. I de to nedenstående opgaver skal du teste din viden om begreberne fra dette tema.
21 Læs mere Her kan du finde forslag til videre læsning, dvs. henvisninger og links til mere materiale om emnet. Danske ministerier Læs mere om regeringen og de forskellige ministre på Folketingets hjemmeside. Hvordan bliver regeringen til? Bliv klogere på, hvad en regering er, og hvad den laver ved at se filmen Dit Demokrati: Regeringen. Bliv klogere på de politiske partier, og hvordan man kan blive medlem ved at se filmen Dit Demokrati: Hvad er et politisk parti.
Demokrati. [Foto udeladt]
Demokrati [Foto udeladt] Måske synes du, at der er for få ungdomsboliger, eller at der skal gøres mere for udsatte børn og unge. Måske har du haft en diskussion om et eller flere af sådanne samfundsmæssige
Læs mereDR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019
Opgave 1: Quiz om læseforståelse I denne opgave skal du læse en artikel. Derefter skal du svare på nogle spørgsmål. Artiklen kommer frem, når du klikker på dette link: Folketingsvalget afgør, hvem der
Læs mereSamarbejde. Kom godt i gang
Samarbejde En engelsk digter har engang sagt: No man is an island. Det er et billede på, hvordan intet menneske kan stå alene. Alle mennesker har brug for samvær og nærvær, fornemmelsen af at høre til,
Læs mereSæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt]
Sæt dig et mål [Foto udeladt] Hvad er dine planer? Spørgsmålet kan komme fra dine forældre eller familie. Det kan også være en lærer, der spørger. Hvad svarer du? Har du en plan eller mål for din uddannelse,
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's
Læs mereSamfundet og virksomheden
Samfundet og virksomheden Uanset hvor du arbejder nu eller kommer til, at arbejde i fremtiden, bliver du en del af arbejdsmarkedet. Den måde arbejdsmarkedet fungerer på, får derfor stor betydning for det
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN REGERIN GEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN REGERIN GEN REGERINGEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Partierne i Folketinget
Læs mereAt udarbejde og anvende faglig dokumentation
At udarbejde og anvende faglig dokumentation Dokumentation? Hvad skal jeg bruge det til? Jeg skal jo være frisør, automekaniker, social og sundhedsassistent, kontorassistent, kok, tømrer, buschauffør,
Læs merePrivatøkonomi. Forfatter: Carsten Hansen. Læs målene for temaet
Privatøkonomi Har du styr på din økonomi? Måske har du set tv-programmet Luksusfælden, der handler om mennesker med store økonomiske problemer. Her hører man ofte deltagerne sige: Det der med penge interesserer
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereDemokrati og folketing
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD? HVEM BESTEMMER HVAD? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvem
Læs mereKonflikter. Kom godt i gang
Konflikter Uanset om vi kommunikerer via samtale, på skrift eller gennem kropssprog, har vi en forventning om, at modparten lytter, forstår og reagerer på det, vi fortæller. Hvor mennesker er samlet, er
Læs mereMedbogerskab torsdage 2 lektioner.
Medbogerskab torsdage 2 lektioner. Uge 3-5 medbogerskab Uge 6 sex og samfund Uge 7 vinterferie Uge 12 påskeferie Uge 13-19 medbogerskab Uge 20-25 medbogerskab Uge 8-11 medbogerskab Undervisning i medbogerskab
Læs mereEvaluering. Kom godt i gang
Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? HVAD ER ET POLITISK PARTI? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereSamarbejde på arbejdspladsen
Samarbejde på arbejdspladsen Kender du talemåden: Ingen kæde er stærkere end det svageste led? Sådan er det også med et samarbejde og især på en arbejdsplads, hvor man i stor udstrækning arbejder sammen
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 9. klasse
Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i
Læs mereSpillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies
Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereDanmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.
Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der
Læs mereFOLKETINGSVALG OPGAVER
FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereDato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereStatsborgerskabsprøven
Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.
Læs mereEffektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse
Effektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse For at undersøge om undervisningsforløbet havde effekt på elevernes holdninger til det lokale demokrati og digital dannelse, blev der lavet en effektmåling.
Læs mereValg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?
1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN KONTROL MED REGERINGEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1.
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereDer skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige
KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må
Læs mereUSA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - USA s valgsystem 2016 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereUNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE
LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE Lærervejledning Samfundsfag Undervisningsforløb: Uge 40,41 & 43 1 Undervisningsmaterialet til Danmarks største valgmøde for unge er udarbejdet af en samfundslærer,
Læs mereInnovativt arbejde. Kom godt i gang
Innovativt arbejde En mobiltelefon på fire kilo, lyder det som en vittighed? Det var det ikke i 1987. Dengang kunne man kun ringe op til andre i Danmark, Norge og Sverige. Hvad gemte der sig ellers af
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU? HVAD BESTEMMER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. Hvad kan
Læs mereDemokrati, indflydelse og ungerådsvalg
Demokrati, indflydelse og ungerådsvalg 1 Forløbets indhold Del 1 Demokrati i Københavns Kommune Del 2 Ungeråd KBH Del 3 Giv Ungeråd KBH klassens mærkesager Del 4 Stil op til ungerådsvalg 2018 Del 5 Stem
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FINANS LOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FINANS LOVEN FINANSLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er finansloven?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jesper Hjort-Hansen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS VALG FOLKETINGSVALG INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Et folketingsvalgs
Læs mereStatsborgerskabsprøven
Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 2. december 2015 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til statsborgerskabsprøven
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette
Læs mereSamfundsfag Årsplan for 9. årgang i skoleåret 2019/20
Samfundsfag Årsplan for 9. årgang i skoleåret 2019/20 Kulturmødet og sociale forskelle Faglige : Assimilation, integration, majoritet, minoritet, pluralistisk integration, segregation, fattigdomsgrænse,
Læs mereNYT FRA: KF-formanden Folketingsmedlem. KOMMENDE ARRANGEMENTER: Valg-Debatmøde i Gråsten (4. juni)
V-Mail juni 2019 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden Folketingsmedlem KOMMENDE ARRANGEMENTER: Valg-Debatmøde i Gråsten (4. juni) NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand 1. valg er vundet
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereEU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning
EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På
Læs mereVejledning Vælgerafstemnings- og valganalysemodul
Nu skal jeg fortælle, hvorfor jeg fik ideen til et vælgerafstemningsog Valganalysemodul. De eksisterende barometre baseres på rutinemæssige målinger på et repræsentativt udpluk af befolkningen, en gruppe
Læs mere5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat
5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat Formål Formålet er at give elever på C-niveau indsigt i, hvordan man arbejder med kvalitativ metode. Da der er mindre tid
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE EU'S HISTORIE INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU gennem tiden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mereUndervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.
Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME? HVEM MÅ STEMME? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. 1915 2. De 5 F'er
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN NEJ TIL MAASTRICHTTRAKTATEN INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mere460 responses. Holdninger til integration. Demogra. Dit køn (udfyld selv uden at spørge) Hvor gammel er du? QUESTIONS RESPONSES 460
Holdninger til integration QUESTIONS RESPONSES 460 SUMMARY INDIVIDUAL Accepting responses Demogra Dit køn (udfyld selv uden at spørge) 53.3% Mand Kvinde 46.7% Hvor gammel er du? https://docs.google.com/forms/d/16fzw8q1ff7zqaluroer-gx5nbbjnhvd_abpgmach4r0/edit#responses
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereMedlemsundersøgelse 2011
Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 8. klasse
Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017
UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret
Læs mereDemokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereÅrsplan for projekt på 9.årgang
1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014
Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereKO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte
Læs mereFaglige arbejdsmetoder
Faglige arbejdsmetoder Hvis du skal bage, blande en drink eller samle et skab, benytter du dig af en bestemt fremgangsmåde eller metode. Dagligdagen er fuld af metoder, som vi ofte bruger uden at tænke
Læs mereFOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING
FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning
Læs mereEU et marked uden grænser - Elevvejledning
EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Haderslev Handelsskole hhx Samfundsfag C Kirsten
Læs mereKlassisk magtdelingslære:
EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mere