Nyt. Robotter klipper græs i Møllevænget & Storgaarden

Transkript

1 Nyhedsbrev til beboerne Udkommer 3 gange årligt. Udgiver: RandersBolig Ansvarshavende redaktør: Jan Guldmann Redaktion: Almen Info Media, post@almeninfo.dk Layout: RandersBolig Tryk: CS-Grafisk Nyt Information til beboerne i RandersBolig Nr Robotter klipper græs i Møllevænget & Storgaarden 6. Årgang Ejendomsmester Henri Kronborg. Som led i en mere effektiv drift har boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden købt robotter til at klippe græs i flere boligafdelinger. - Den kører lige hernede et eller andet sted, siger ejendomsmester Henri Kronborg og peger på en let skrånende græsplæne langs Stadfeltsvej i det nordøstlige Randers. Og ganske rigtigt. Pludselig dukker en lille grå maskine op bag nogle buske. Den bevæger sig langsomt og lydløst henover det efterhånden noget gulsvedne græs. Den tidlige sommer har at sine spor i plænen, men maskinen tøffer ufortrødent videre forbi os. Den er på arbejde og har en opgave at nå. Henri Kronborg trykker hurtigt en kode, der får den lille fyr til at standse, så fotografen kan tage et billede af den. - Den kører fra tidlig morgen til sen aften, så den har jo ikke travlt. Vi har 13 robotter kørende her i området, og jeg kan følge dem alle på min mobil, siger han og viser en liste på displayet. Opstår der et problem med en af dem, så kommer der en alarm ind på mobilen med det samme, og så kan vi gå ud og løse det. Det er altså smart. Rationale bag robotindkøb På RandersBoligs kontor på Marsvej bekræfter inspektør Peter Pedersen, at indkøbet af robotplæneklipperne giver god mening. Faktisk ligger der et stort forarbejde bag det teknologiske fremskridt, der kun er få måneder gammelt. - Vi fik dem i april og baggrunden var, at der skulle ske noget nyt med hensyn til græsklipning og snerydning i Møllevænget & Storgaardens boligafdelinger. Begge opgaver blev tidligere udliciteret, og der var stor utilfredshed med kvaliteten. Organisationsbestyrelsen i boligforeningen bad derfor de afdelinger, der ville forlade udliciteringsordningen, om at udarbejde en grøn serviceplan. Ud fra den skulle jeg så træffe afgørelse om, hvordan vi fremadrettet skulle løse opgaverne med græsklipning og snerydning, siger Peter Pedersen, der satte sig ned og begyndte at regne på, om robotter kunne være en mulighed i forhold til græsset. - Hvad er der af robotter på markedet? Hvad koster det at implementere? Hvad sparer vi i forhold til før? Alle disse forstudier har jeg sammen med mine Ejendomsmestre arbejdet på i et års tid. Vi har været på studietur til Himmerland Boligforening for at høre om fordele og ulemper, og vi har haft forskellige mærker ude at køre. Vi skulle have en professionel og driftssikker model, så vi testede dem selv. Efter nogle kolde beregninger, tog vi beslutningen: Det gør vi, forklarer Peter Pedersen om rationalet bag robotindkøbet. Fortsættes på side 2 >

2 Det går rigtig godt i RandersBolig Af Jan Guldmann - formand for RandersBolig Afdelingsmøderne er nu afviklet i de fleste boligforeninger, og rigtig mange steder med et godt fremmøde, med mange gode drøftelser omkring afdelingens dagligdag, forslag til ændringer og beslutning om kommende forbedringer. Afdelingsmødet er stedet, hvor vi som lejer kan være med til at beslutte fremtiden, lige der hvor vi selv bor. Derfor er deltagelsen så vigtig. Man får valgt en bestyrelse, som bruger deres fritid på at arbejde for fællesskabet. Derfor et stort tillykke til alle valgte og en kæmpe tak for indsatsen. Vi har netop afviklet repræsentantskabsmøde i RandersBolig (RB), og kan med stor glæde konstatere, at overgangen fra tiden med DAB til i dag med egen styring af RB er gået over al forventning og helt uden problemer. Vi har fået et par ekstra medarbejdere, sagsbehandlingen er blevet styrket flere steder, og der er indført nye fordele for vores næsten lejere. Samtidig er regnskabet forbedret, og året 2017 viste et flot resultat og pænt overskud. Det betyder, at der kun er udsigt til, at administrationsbidraget i årene fremover kan fastholdes på nuværende niveau ja, måske kan vi endda komme i en situation, hvor vi får mulighed for at kunne sætte det lidt ned. Stor ros til alle ansatte for indsatsen. Der indføres løbende ændringer i driften, med henblik på at effektivisere denne, så vi som lejere kan spare penge. I Fortsat fra forsiden > dette nyhedsbrev vises eksempel på robotplæneklippere, og ingen tvivl om, at disse i årene fremover vil kunne ses på mange store græsplæner i boligforeningerne. I seneste nummer redegjorde jeg for regeringens tyveri på 12 milliarder kroner af lejernes penge og selvom det endte med en anden løsning, skal lejerne fortsat bidrage med 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til den vedtagne ghetto-plan, så helt godt er det jo ikke endt. Regeringen har dog netop indgået en ny aftale om mindre kommunal udgift til grundkapital (hvis boligforeningen skal bygge nyt), så måske kan dette åbne op for flere almene nybyggerier end planlagt. Det vil vi da foreslå vores lokale politikere. Ellers bygger private jo nye huse og lejligheder overalt i byen, og mange steder til meget høje huslejer. Vi følger med spænding denne udvikling, og hvilken betydning et nyt stort antal boliger måske kan få af betydning for almene boliger. Vi følger også med spænding planen om et 18 etagers højhus på Thors Bakke med bl.a. 110 ungdomsboliger. Det er ikke et projekt nogle af vores boligforeninger har ønsket at deltage i, men vi bestemmer jo ikke, hvad andre gør. Med disse ord ønskes alle lejere, bestyrelser og personale en rigtig god sommer Besparelse i boligafdelingerne venter - Der er beregnet en opstartsperiode på et halvt år, hvor eventuelle børnesygdomme tages i opløbet og ryddes helt af vejen. Og det går godt; I begyndelsen var der 16 alarmer i døgnet, nu er vi nede på en enkelt i gennemsnit. Ejendomsmester Henri Kronborg har lavet et flot stykke arbejde med at tilpasse det hele, siger Peter Pedersen. Med en engangsinvestering på cirka kroner i maskiner, sparer boligforeningen i de kommende år udgifter til græsklipning svarende til cirka kroner pr. år. Udgiften fordeles helt traditionelt på de enkelte boligafdelingers opsparingskonto via en fordelingsnøgle. Til gengæld sparer de som nævnt penge på kontoen til lønudgifter. Der er lavet en serviceaftale, som betyder, at når sæsonen er forbi, kommer et firma og henter robotterne til opbevaring. I løbet af vinteren bliver softwaren opdateret og hardwaren (mekanikken) serviceret, så de er toptunede og klar til at komme på græs igen til foråret. - Indtil videre er vi meget, meget tilfredse. Det er god teknologi og helt i tråd med den generelle politik om en mere effektiv drift. I vores optik er det en succeshistorie. Vi håber det fortsætter, siger Peter Pedersen, der skal tage stilling til, om der skal indføres robotter i flere grønne områder. Fint klippede græsplæner Tilbage på græsplænen ved Stadfeltsvej, kan Husqvarna Automower, som den lille fætter rigtigt hedder, nu få lov at køre videre på dagens mission. Henri Kronborg taster nogle cifre og så er den afsted. - Den er tyverisikret på den måde, at man ikke kan bruge den, hvis man stjæler den. Problemet kan være, at nogle vender den om eller trykker stop for sjov. Den er nemlig programmeret til at stoppe omgående, hvis den kommer i nærheden af dyr eller mennesker. Der er altså ingen sikkerhedsrisiko for beboerne. Men prøv lige at se: Græsplænerne er godt nok blevet klippet fint i år, synes du ikke, smiler Henri Kronborg. Det kan man kun give ejendomsmesteren ret i. Boligforeninger venter på grønt lys Vorup Boligforening af 1945 og Randers Arbejderes Byggeforening af 1874 (RAB) vil gerne renovere boliger, men må vente mindst tre år på tilsagn om at få støtte til finansieringen. Sådan lyder meldingen fra Landsbyggefonden, der er lejernes egen opsparingsfond, og som støtter renoveringsprojekter i hele landet med gunstige lån. RAB indsendte en ansøgning i 2015 og havde Landsbyggefonden på besøg i marts Vorup Boligforening indsendte deres ansøgning i 2016 og fik besøg af Landsbyggefonden i marts Landsbyggefonden har herefter meddelt begge boligorganisationer, at der er nogle kriterier at arbejde videre med, før projekterne kan blive realiseret, blandt andet skal 9 boligafdelinger lægges sammen i Vorup Boligforening. De to boligorganisationer er altså på samme stadie i processen nu og har taget hul på det videre arbejde med forundersøgelser af bygningerne og tilpasning af planerne, ligesom der er afholdt dialogmøder med beboere og afdelingsbestyrelser. Landsbyggefondens tilsagn om støtte til helhedsplanerne kan tidligst forventes i Randers Kommune hædrer BoligGruppen for at tage socialt ansvar 23. april modtog BoligGruppen en fortjeneste i form af et CRS-certifikat. Randers Kommune hædrer nemlig de virksomheder, der vil gøre en særlig social indsats for det rummelige arbejdsmarked. Det betyder blandt andet, at unge mennesker kan komme i praktik og få den hjælp og støtte, der kunne være behov for. BoligGruppen er håndværkerafdelingen i Randers Boligforening af Randers Kommune anerkender udvalgte virksomheder med et såkaldt CSR-certifikat (CSR er virksomheders samfundsansvar), hvis virksomheden tager socialt ansvar og gør en særlig indsats for unge eller voksne, der har brug for en hjælpende hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet. Alt dette har BoligGruppen gjort på fornem vis. - I tilbyder løbende praktik, jobtræning og afklaringsmulighed for vores udsatte borgere, I tilbyder jobs til ledige på kanten af arbejdsmarkedet, I har tre borgere i flexjobs, og I udviser ordentlighed i forhold til arbejdsforhold og løn, sagde flexjobambassadør i Jobcenter Randers, Dan Sonne Hansen, blandt andet i sin begrundelse for at give certifikatet til BoligGruppen. I 2017 uddelte Randers Kommune 75 certifikater, og målet er, at 150 virksomheder bliver hædret med CSR-titlen. Leder af BoligGruppen, John Holse Pedersen modtager CSRcertifikatet af Morten Tværmose Andersen fra UU Randers. 2 3

3 Afd. 29 Vangdalen, Randers Boligforening af 1940 Jeg klager over at Tag en snak i stedet for at klage Top 3 over klagegrunde 1. Støj 2. Husdyr 3. Nabostridigheder Antallet af naboklager stiger i takt med at tolerancen bliver mindre. Derfor opfordrer RandersBolig til at prøve med dialog fremfor at klage. Der er tegn på, at vi mennesker har mindre og mindre forståelse for hinandens forskelligheder og måder at leve på. Begrundelserne for at klage over hinanden viser, at tolerancen bliver mindre, lyder vurderingen fra udlejningsmedarbejderne i RandersBolig. Derfor skal der lyde en stor opfordring fra Boligbutikken i Randersbolig til, at hvis man som beboer føler sig forulempet i en eller anden grad, i første omgang forsøger at tage kontakt til vedkommende, som man mener overtræder afdelingens husorden, inden situationen udvikler sig til en konflikt. Hvis der er noget, du er utilfreds med, så opfordrer Boligbutikken dig til at gå ind og ringe på hos din nabo og tage en snak om situationen. Prøv med dialog. Det virker ofte meget bedre end, at RandersBolig sender et standardbrev med en løftet pegefinger om, at du må ikke og du skal Det kan virke som en rød klud på nogen og hidse beboeren unødigt op, fortæller medarbejdere, som har arbejdet med klager i flere år. Medarbejderne i Boligbutikken fortæller også, at det i nogle tilfælde kan give en god og positiv respons, når administrationen kontakter beboeren pr. telefon og taler om problemerne i stedet for at sende en skriftlig henstilling af sted. I nogle tilfælde handler klagerne om misforståelser og manglende forståelse for reglerne i husordenen. Det med at tage direkte kontakt til den, som man vil klage over, det afhænger selvfølgelig af omfanget af det, som klagen omhandler. Der kan være episoder, som er så alvorlige, at Boligbutikkens medarbejdere skal reagere omgående. Administrationen, afdelingsbestyrelserne og personalet på driftscentrene/lokalkontorerne vil naturligvis altid bestræbe sig på at optræde upartiske og objektive i behandlingen af klager fra beboerne. Tag snakken i afdelingen Nogle beboere undrer sig og bliver frustrerede over at modtage en skriftlig henstilling fra administrationen. De ville gerne have haft direkte besked fra den eller de beboere, der har følt sig forurettede. Omvendt har de forurettede ofte en forventning om, at når de blot henvender sig til RandersBolig, så klarer administrationen problemerne, men selvom der gøres en indsats i forhold til konflikthåndtering, så har Boligbutikken altså en forventning om, at mange af problemerne kan løses, hvis man prøver at få skabt en dialog parterne imellem. Boligbutikken opfordrer også afdelingsbestyrelserne til dialog, da det viser sig, at mange beboere henvender sig til afdelingsformændene i deres afdeling, hvis de har en klage. Tit har afdelingsbestyrelserne en vis form for kendskab til deres beboere, og de har derved nemmere ved at få skabt kontakt og få redegjort for afdelingens husorden. Opfordringen gælder også ejendomsfunktionærerne, som færdes i afdelingerne og har den daglige kontakt med beboerne. Klageproces 1. Henstilling 2. Påmindelse 1 3. Påmindelse 2 4. Beboerklagenævnet tager stilling Opgangsmøder i Vangdalen I afdeling 29 Vangdalen har de god erfaring med dialogpolitik. Med 344 boliger og knap beboere kan der opstå konflikter i ny og næ, men det prøver de selv at takle i boligafdelingen. - Jeg har brugt den model, at jeg snakket med de involverede beboere enkeltvis og så har jeg indkaldt til nogle fælles møder. Derefter er jeg med til møderne og sørger for, at de ikke ryger i totterne på hinanden. Det har vi haft succes med. Der har været ro i de opgange, hvor vi har haft møder, fortæller Margrethe Stenbæk, der er formand for afdelingsbestyrelsen. Hvis der opstår problemer, der kan føre til klager, følger Margrethe Stenbæk det tæt ved at holde sig orienteret om, hvad der sker i opgangen. Men det er langt fra hver gang, hun skrider ind og blander sig. - Selvfølgelig kommer der klager engang i mellem, det kan vi ikke undgå. Det er når klagerne bliver personlige, jeg tager affære. Der hvor der er et problem, er når der er gentagne klager fra samme opgang. Så tegner der sig et billede af en egentlig konflikt. Så hvis klagerne begynder at hobe sig op, så indkalder vi til et opgangsmøde. Margrethe Stenbæk, formand i Vangdalen Dialog og opbakning har effekt - Jeg indkalder på eget initiativ og på afdelingsbestyrelsens vegne, men jeg har altid en ansat fra RandersBolig med til selve mødet. Vores ejendomsmester bliver også involveret. Alle beboere får cirka en uges varsel, og langt de fleste dukker op. Når de så har fået snakket problemerne igennem, kommer der sjældent noget senere i den pågældende opgang. Det virker faktisk, det gør det, siger Margrethe Stenbæk, der har næsten 20 års erfaring i afdelingsbestyrelsesarbejde, de fleste som formand. Derudover har hun god erfaring fra job i hjemmeplejen, fortæller hun. - Jeg har mæglet i alt fra helt banale småting til religionsstridigheder, og jeg har nogle gange tænkt: Hvorfor gør du det? Men det virker. Det har helt bestemt haft den ønskede effekt. Administrationen bakker gerne op om det, når den er gal. Det er det, jeg oplever. "Du spiller høj musik" "Okay, jeg skruer ned" 4 5

4 JUBILÆUM 40 år med udlejning og drift Tina Nørregård Kristensen, boligrådgiver i RandersBolig, kan til august fejre 40-års-jubilæum på sin arbejdsplads. Tina Nørregård Kristensen har altid arbejdet med boliger, men hun har ikke altid været boligrådgiver. Gennem de fleste af sine 40 år på arbejdsmarkedet har hun arbejdet som inspektørassistent en stilling, hvor hun som inspektørens højre hånd var med til at sørge for drift og vedligehold af udlejningsboligerne. Men lad os skrue tiden tilbage til dengang det hele startede i 1978 i Nørrestræde i Randers. Tina Nørregård Kristensen gik ud af skolen med en handelseksamen i sommeren Allerede 1. august startede hun som kontorelev i boligforeningen Møllevænget. Det var en vej, der lå lidt i kortene. - Oprindelig ville jeg være klinikassistent og var derfor i praktik hos en tandlæge. Men det viste sig ikke at være noget, og da min mor var på kontor, ja så tænkte jeg, at det kunne jeg jo også prøve, fortæller hun. Som 20-årig var Tina Nørregård Kristensen færdiguddannet 1. august Hun blev straks tilbudt at blive ansat i en fast stilling i Møllevænget. - Det var en fantastisk tid. Vi havde et fantastisk sammenhold kollegerne imellem på kontoret. Vi var en stykker, og flere af os havde været elev der, og der var ikke stor udskiftning. Så får man jo virkelig en særlig tilknytning til sine kolleger over tid, fortæller Tina Nørregård Kristensen. Kastet ud i nyt job Tina Nørregård Kristensen var i udlejningen i ni år til 1. august Herefter kom hun i inspektørafdelingen som inspektørassistent. - Jeg var rigtigt glad for det arbejde. Jeg kunne godt lide tonen og den jargon, der var blandt mine mandlige kolleger. Man skulle ikke være sart, men det er jeg heller ikke. Arbejdet med nybyggerier og renoveringer samt flyttesager var spændende, og der var masser af håndværkerkontakt og kontakt med viceværter og afdelingsbestyrelser. Den 1. juni 2010 blev administrationsselskabet RandersBolig oprettet, og da der 1. oktober 2012 skete en omorganisering blev alle inspektørassistent stillinger nedlagt. - Jeg fik heldigvis et tilbud om at blive ansat som boligrådgiver. Det var ligesom at starte på et helt nyt job med nye kolleger og helt nye arbejdsopgaver. Tiden var udfordrende og til tider tumultarisk, men det har været sundt for mig at blive kastet ud i det. Nu er der kommet ro på, og jeg er meget glad for det, jeg laver i dag, siger Tina Nørregård Kristensen, hvis arbejdsområde i dag primært omfatter boligforeningerne Vorup og Gudenå. - Man sagde: nu ryster vi posen, og allerede der går man jo lidt i panik. I dag kan jeg godt se idéen. Gamle forskelligartede rutiner og praksisser stod nok i vejen for en ensartet og mere effektiv drift, som jo var formålet med at oprette administrationsselskabet. Ingen kan spå om fremtiden, men så længe jeg har det godt og min arbejdsgiver er tilfreds, så bliver jeg hængende, smiler hun. Ny venlig påmindelse om betaling 1. juni ændrede RandersBolig sin rykkerprocedure. Normalt har proceduren været sådan, at administrationen har sendt den første rykker ud omkring den 5. i måneden. Hvis den ikke blev betalt, kom anden rykker så 14 dage senere. Efter yderligere 5 dage kom en tredje rykker. Den nye procedure består i, at RandersBolig sender en påmindelse i form af en mail ud omkring den 5. i måneden. Mailen er kun ment som en venlig påmindelse. Den første rykker sendes fremover ud omkring den 10. i måneden. 14 dage senere kommer den anden rykker, og sammen med den sendes sagen til advokat. I forbindelse med at rykker 1 sendes ud, giver RandersBolig fremover et tilbud om at få økonomisk rådgivning. Indgår man i et forløb om økonomisk rådgivning inden rykker 2, kan man forhindre, at sagen sendes til advokat. RandersBolig opfordrer til, at man som lejer tilmelder sin huslejebetaling til betalingsservice. Bjarke blev årets ildsjæl Bjarke Nordentoft, der har været ansat i RandersBolig siden 1. november 2017, blev i april kåret til årets ildsjæl i Randers Kommune. Prisen blev uddelt på Landdistriktskonferencen 2018, hvor der var 26 nominerede. Begrundelsen var hans store engagement i finansieringen og anlæggelsen af en aktivitetspark med legeplads, madpakkehus og multibane i Øster Bjerregrav. - Jeg har nok været primus motor, men det er i virkeligheden en holdindsats, der ligger bag succesen. Aktivitetsparken er blevet byens nye mødested, så det er jeg meget tilfreds med, og jeg er stolt over prisen, siger den glade medarbejder til Randers- Bolig Nyt. Med prisen følger kroner, og de skal gå til en ferie, afslører Bjarke Nordentoft, der er 34 år og er ansat som økonomisk rådgiver i Randers- Bolig og boligsocial medarbejder i Bysekretariatet. Har du husket at betale din husleje? Vi har endnu ikke registreret din husleje for juni måned. Har du allerede indbetalt ovennævnte beløb behøver du ikke kontakte os, da beløbet så vil indgå på vores konto en af dagene. Din saldo udgør pr. d.d. Tidligere huslejerestance Kr. Forfald denne måned Kr. Indbetalt denne måned Kr. saldo i alt Beløbet kan betales på det allerede fremsendte indbetalingskort eller overføres til FIK-nr. +71< < RandersBolig har et gratis og uforpligtende tilbud om økonomisk rådgivning til alle beboere. Du kan kontakte Diana på tlf.nr eller Bjarke på tlf.nr Venlig hilsen RandersBolig Hans Jensen Marsvej Randers SØ NYE ANSIGTER Kr. Dato: 5. juni «Lejer_Flyttemarkering» Lejernr.: Peer Blom er pr. 16. april 2018 ansat i et barselsvikariat, som projektmedarbejder i Team Drift i RandersBolig. Foto: Randers Kommune 6 7

5 Marsvej 1, 8960 Randers SØ Telefon: Udlejning af festlokaler Alle beboere, der bor i en bolig, som administreres af RandersBolig, har mulighed for at leje beboerhuse og gæsteværelser, som tilhører andre boligorganisationer end den, man selv bor i. Møllevænget & Storgaarden, Randers Boligforening af 1940 samt Vorup Boligforening af 1945 har lokaler som kan lejes af alle. Har du behov for at leje et lokale skal du sende en skriftlig ansøgning. Ansøgningen skal enten afleveres på dit driftscenter/lokalkontor eller sendes på mail. Læs mere info på: post@randersbolig.dk Åbningstider administrationen i RandersBolig for sommerperioden uge Mandag-torsdag kl Fredag kl Alle lokalkontorer og driftscentre holder åbent på hverdage i perioden. RandersBolig ønsker alle en god sommer! 40 år som afdelingsformand Ved afdelingsmødet i afdeling 22 i Randers Boligforening af 1940 kunne organisationens formand Jan Guldmann ved mødets afslutning overrække en helt speciel hilsen til afdelingens formand, Birte Sonne. Birte Sonne har nemlig været valgt som afdelingsformand i ikke mindre end 40 år, og dermed opnået genvalg hvert andet år, siden hun for første gang blev valgt som formand i Udover at have været valgt som formand for sin afdeling med 140 lejemål i Sjællandsgade har Birte Sonne tidligere gennem flere år også siddet i organisationsbestyrelsen. Jan Guldmann takkede Birte for det store arbejde gennem de mange år og kunne overrække den overraskede formand et stor buket blomster. De fremmødte lejere kvitterede ganske naturligvis med stående klapsalver til deres formand. Boligkonference 2018 Boligkonference 2018 i RandersBolig For femte år i træk var Randers Kommune og RandersBolig vært for en boligkonference sammen med de lokale boligorganisationer, de private udlejere, frivillige organisationer, lokalpolitikere og fogedretten om udfordringerne på det boligsociale område. Arrangementet var den 19. juni i RandersBolig på Marsvej. Dette års boligkonference havde fokus på et godt boligliv i Randers. På programmet var information om byggeprojekter og byudvikling samt et indlæg om udnyttelse af efterkrigsbyggerier i et arkitektonisk perspektiv. Derudover var et oplæg om, hvordan konfliktmægling kan bruges i almene boligområder. Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: ClimateCare Cert. no. CC /DK