Undervisningsplan. Procesoperatør. Grundforløb. I indgangen Strøm, styring og IT

Transkript

1 Undervisningsplan for Procesoperatør I indgangen Strøm, styring og IT efter bekendtgørelserne nr. 509 af 31/05/2012 Udkast til 5. udgave August 2012 EUC-Nodvestsjælland Processkolen i Kalundborg Side 1 af 44

2 0 Indholdsfortegnelse Indhold 0 Indholdsfortegnelse Struktur for skoleundervisningen Pædagogiske, didaktiske overvejelse... 6 Opdeling i undervisningsfag Tværfaglige samarbejder Større projekter på hver skoleperiode Virksomhedsbesøg Eksterne undervisere... 6 Samarbejde med praktikvirksomhederne Læringsaktiviteter... 8 G Tværfagligt projekt... 8 INFORMATIONSTEKNOLOGI Kemi F Matematik F G GU Mål for G1 modulet på grundforløbet: Mål for G2 modulet på grundforløbet: Mål for modulet GU på grundforløbet: Valgfag og valgfri undervisning Elevens arbejdstid Bedømmelsesplan Lærerkvalifikation Skolepraktik Overgangsordning Side 2 af 44

3 pr Struktur for skoleundervisningen Indgang: Strøm, styring og IT rettet mod procesoperatør et er tilrettelagt af nogle moduler, som den enkelte elev i samråd med studievejleder og kontaktlærer vælger frem mod den afsluttende grundforløbsprøve. Efter ønske fra det lokale uddannelsesudvalg tilbydes grundfagene matematik F og kemi F som fag på grundforløbets modul G1. (BEK og 60 stk. 1 og 2) Faget matematik F danner dels baggrund for indøvning af de fælles kompetencemål og indgår som valgfag. (BEK stk. 3 og 60 stk. 1 og 2) Faget kemi F understøtter dels de fælles kompetencemål 1,2 og 3 og indgår som valgfri undervisning. (BEK stk. 3 og 60 stk. 1 og 2) På nedenstående oversigt vises hovedindholdet af de forskellige moduler der bliver beskrevet i denne lokale uddannelsesplan: Skoleperiode G0: 1 eller 2 G1: 15 eller 16 G2: 4 uger GU: 8 uger uger uger Lov ref. BEK 1514: 60 1, 2 BEK 509: 4 BEK 1514: 60 1, 4/ BEK 509: 4 5 BEK 509: bilag 9 punkt 3 Type Valgfrit Fælles kompetence mål Valgfrit Særlige Kompetencemål Indhold valg 1 Matematik/kemi Matematik/kemi/ SRO/værksted/it virksomhedsforlagt Proces/hygiejne/ Kemi/projekt/ Indhold valg 2 Supplerende værksted og teori prøve Den enkelte elevs forløb kan tilrettelægges ud fra elevens forudsætninger og ønsker til at omfatte en hvilken som helt kombination af moduler. Det vil også være muligt for elever med særlige kompetencer at få afkortet de enkelte moduler ud fra en individuel kompetencevurdering og rådgivning fra skolen. Modulerne G0 og G1 er opbygget sådan at målene er de samme, men at elever der på forhånd vurderes at have behov for længere tid til at nå målene anbefales at starte på G0 og elever der vurderes ikke at have behov for længere tid anbefales at starte på G1. Eleven vælger hvilket forløb han/hun ønsker at følge ved samtale med studievejlederen før påbegyndelse af grundforløbet. Timefordeling: reform 2012 SSI Side 3 af 44

4 Fag Fagnr. Fag G1 G2 GU uger timer 14.uge uge uge Introduktion FM Arbejdsforhold FM SRO FM Værksted - projekt FM Matematik F F Kemi F valgfag F Informatik F FM Førstehjælp Elementær brand , Virksomhedsbesøg Kemi eksamen Matematik eksamen Evaluering Timer uden aktivitet 2 2 Timer i alt på skoleperiode Hjemmearbejde I alt arbejdstimer Fælles kompetencemål * * sprøve Virksomhedsforlagt underv. FM P & P SM SRO SM Hygiejne SM Evaluering SM Hjemmearbejde Periode i alt Periode i alt uger Da foråret indeholder flere uger end efteråret er holdene planlagt en lille smule forskelligt i forhold til placeringen af de enkelte fag. Tabellen på næste side viser fordelingen af lokalfag og timer på perioderne Side 4 af 44

5 Proces grundforløb skemabudget 2012 SSI Forår Efterår G0 G1 G2 GU G0 G1 G2 GU Uger Introduktion Kemi Matematik P&P SRO Data/IT Hygiejne Førstehjælp Kemi eksamen Matematik eksamen (tilsyn) Arbejdsforhold Virksomhedsbesøg Evaluering/afslutning Værksted Infomøde (opstart) Brand Visio sprøve Virksomhedsforlagt undervisning Timer uden aktivitet I alt Hjemmearbejde I alt Matematik opgaverettelse ,33 30,3 Kontaktlærer ,6 20,8 25,6 20, Side 5 af 44

6 2 Pædagogiske, didaktiske overvejelse Opdeling i undervisningsfag. For procesoperatøruddannelsen falder fagene naturligt i tre hovedgrupper: Styring, regulering og overvågning (SRO) Produktion og proces. (P&P) Kemi. Vi har, for at gøre undervisningen så helhedsorienteret som mulig, valgt at oprette disse tre hovedgrupper som undervisningsfag. Af fagplanen fremgår sammenhængen mellem undervisningsfag og bekendtgørelsesfag. Fag der ikke naturligt falder ind under de tre hovedgrupper, ses i rubrikken fag. Undervisningen er tilrettelagt på en sådan måde, at det er den samme lærer, der underviser i et helt undervisningsfag og som oftest i hele forløbet. På denne måde oplever eleverne helheden indenfor undervisningsdisciplinerne. Tværfaglige samarbejder. De projekter og virksomhedsbesøg der findes på de forskellige skoleperioder, fremkommer som et samarbejde mellem undervisningsfagene og fag. Derved opnår vi, at fagene bliver kædet sammen med helheden. Det er en selvfølge, at lærerne i alle fag koordinerer deres undervisning og drejer den i procesteknisk retning. Større projekter på hver skoleperiode. På hver af skoleperioderne gennemføres et større tværfaglige, praktiske projekter, der udmunder i et produkt fra elevernes side. Det kan f. eks. være produktion på et anlæg, hvor eleverne sideløbende udfører en nærmere defineret skriftlig og/eller mundtlig rapportering, eller opbygning af et anlæg, hvor produktet f.eks. kan være dokumentation for, at anlægget lever op til de teoretiske forventninger i form af analyser og målinger, præsentation for klassen o.s.v. Virksomhedsbesøg. På hver skoleperiode vil der være et eller to virksomhedsbesøg. Dette sker for at relatere den teoretiske undervisning til procesindustrien. Til disse virksomhedsbesøg vil der blive stillet en opgave, som eleverne skal løse før, under og efter selve besøget. Disse opgaver vil være stillet på en sådan måde at de omhandler, om muligt, alle undervisningsfag og de andre fag, der med relevans kan tilknyttes. Elevernes produkt kan her være en rapport, der udfærdiges gruppevis, en mundtlig fremlæggelse af en gruppespecifik opgave, o.s.v. Eksterne undervisere Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, anvendes eksterne foredragsholdere, der behandler et mindre, veldefineret emne Side 6 af 44

7 Samarbejde med praktikvirksomhederne For at sikre at skole- og praktikdelen kommer til at fremstå som en helhed for den enkelte elev, anser vi det for meget vigtigt at have en tæt personlig kontakt med praktikvirksomhederne, således at vi kan planlægge skole- og praktikpladsundervisningen så hensigtsmæssigt som muligt Side 7 af 44

8 3 Læringsaktiviteter G1. Tværfagligt projekt Den nye model af grundforløb vil blive opbygget ud fra et projekt. Dette projekt skal løses i team s af 3-5 personer og bygger på at opbygge et lille anlæg som vist i fig.1. Dette skal opbygges fra bunden og der skal foreligge dokumentation på alle elementer der indgår. Opbygningen af forløbet vil ske ud fra BEK. 509 af , 4, samt bilag 9. Disse omhandler de kompetencemål der ligger forud for skoleundervisningen i hovedforløbet for procesoperatører. Beskrivelsen her vil tage udgangspunkt i de læringspunkter der skal indgå for at opfylde bekendtgørelsens ordlyd og vil danne grundlag for den lokale uddannelsesplan for området, hvori der vil ligge yderligere fagbeskrivelser og timefordeling for de enkelte områder. Fig.1 1. Projektet skal udføres efter fastlagte specifikationer, omkring rumindhold af de to beholdere samt hvilke komponenter der skal påbygges, ventiler, pumpe, varmelegemer, termostat m.m. Ud fra dette skal eleverne planlægge hvilket materiale der skal anvendes, udformning af beholdere, placering af diverse komponenter m.m. Herfra skal de lave en planlægning over arbejdet med tidsramme og materialeforbrug, under dette også hensyntagen til at der ikke er ubegrænsede resourcer til rådighed med hensyn til værktøj og maskiner. I denne fase vil der blive undervist i beslutningsprocesser og planlægningsværktøjer. 2. Arbejdet skal foregå sikerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. For at dække dette vil der være en gennemgang af arbejdsmiljølovens rammebestemmelser, samt hvordan man finder rundt i de brancherettede bestemmelser der ligger. Hvordan der kan udarbejdes APV, samt de krav der stilles på dette område. Da der også stilles krav om hensyntagen til miljø og energi, vil der blive set på bl.a. symbiose mellem virksomheder og hvad den enkelte virksomhed Side 8 af 44

9 kan gøre for at leve op til de krav der stilles til moderne virksomheder. 3. For at sikre de udstukne specifikationer bliver overholdt vil det være nødvendigt at kunne foretage enkle faglige beregninger, både omkring rumfang, men også hvad angår materialeforbrug, da eleverne selv skal tilpasse delene til konstruktionen og klargøre til sammenføjning. Til dette er valgt undervisning i matematik niveau F med eksamen, for at sikre alle har den fornødne grundviden omkring beregning og regneregler. 4. Der skal udarbejdes dokumentation, i form af tegninger, diagrammer og skitser med tilhørende beskrivelser over projektet. Til dette skal bruges IT, derfor vil undervisning i dette indgå som PC kørekort og de elementer der er i dette, samt undervisning i programmet VISIO til tegninger. Det vil ikke være muligt at tage alle moduler i PC kørekort på grundforløbet, derfor vil hovedvægten være på de programmer der skal anvendes til dokumentation. Fig.2 5. Til projektet hører også opbygning af en enkel styring, denne skal styre ventiler, pumpe, lågekontakter m.m., den er opbygget omkring en micro smart PLC, Fig.2. Til dette skal der fremstilles ledningsdiagram og PLC program, hvorved der gives indblik i opbygning af en enkel styring og regulering, samt et indblik i opbygning af en elinstallation, herunder de regler der er gældende for området. 6. For at overholde de givne specifikationer vil det være nødvendigt at bruge måleværktøj, hvorfor der vil ske en instruktion i brug og vedligeholdelse af de gængse måleværktøjer. Der vil efter al sandsynlighed også indgå fejlfinding og reparation, dels fordi det er sjældent at det virker fejlfrit første gang, samt at der i en vis udstrækning vil blive anvendt udstyr der er afmonteret fra tidligere opbygninger, så der kan blive tale om renovering af bl.a. ventiler. 7. For at forstå sammenhænge mellem værdiskabende led og sammenhænge i organisering af fremstillingsprocesser og afsætning, vil der blive et kendskab til organisation og en virksomheds opbygning, samt enkle nøgletal for produktion. Et andet område der her vil blive kendskab til er LEAN, for at kunne se meningen i at sætte focus på områder og derved effektivisere produktion til gavn for medarbejdere og virksomhed. Dette for at se på hvad en kunde sætter i focus og Side 9 af 44

10 dermed vil betale for, samt hvordan der kan skabes et tillidsforhold til nuværende og fremtidige kunder, såvel internt som eksternt. 8. Der vil løbende ske en observation af eleverne for at sikre de kan samarbejde i team s og overholde de gældende regler der er for området, der vil også blive registreret om de møder til tiden og passer deres ting, dette vil indgå i bedømmelsen af eleverne, da vi mener at det er vigtige egenskaber for moderne virksomheder Side 10 af 44

11 INFORMATIONSTEKNOLOGI 2 UGER PÅ GRUNDFORLØB FORMÅL - at styrke elevernes forudsætninger for at arbejde med informationsteknologiske opgaver og problemstillinger. Faget skal overordnet bidrage til, at eleverne kan betjene en computer og til at udvikle elevernes forståelse og evne til refleksion i relation til itrelaterede problemstillinger. Hermed styrkes deres personlige og faglige forudsætninger for at agere i et informationsteknologisk og videnbaseret arbejdsmarked og samfund - at give eleverne allround færdigheder i såvel anvendelse af søgemaskiner, som at kunne opnå og anvende færdigheder, der er forbundet med PC-kørekortet. Kompetencemål 1. Betjeningskompetence Evnen til at udføre funktioner på computeren og i de forskellige softwaregenrer. 2. Forståelseskompetence: Evnen til selvstændigt at vælge det rigtige værktøj afhængigt af opgaven samt til at forstå de arbejdsmetoder og processer, som it indgår i. 3. Refleksionskompetence: Evnen til at vurdere og perspektivere de personlige, brancherelaterede og samfundsmæssige virkninger ved anvendelsen af informationsteknologiske redskaber og processer. Målpinde Eksamen/test For at opnå de enkelte certifikater til PC-kørekortet kræves følgende: skal bestå med minimum 75% af en test udgivet af Dansk IT, ICDL (International Computer Driving Licence) 1. Informationsteknologi 2. Styresystem 3. Tekstbehandling 4. Regneark 5. Database 6. Præsentation 7. Mail Internet Testene afholdes løbende og individuelt. Eleverne skal kunne anvende Microsoft Visio til dokumentation af projekter Minimum 4 moduler skal bestås på grundforløbet rækkefølgen er ikke afgørende Side 11 af 44

12 Hovedforløb De resterende 3 moduler skal bestås inden afslutningen af H4 Betingelsen for at fortsætte på H5 og H6 er at alle 7 moduler er bestået. Merit Der gives merit, hvis der kan forevises et PC-kørekort Undervisning Meget individuel, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes kunnen Kemi F Formål Fagets formål er at give eleverne indsigt i kemiske principper og metoder, der danner grundlag for teknik og teknologi, samt give forudsætninger for at kunne arbejde med kemifaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Generelt Der arbejdes med grundlæggende tilegnelse af viden om atomets opbygning, grundstoffernes periodiske system, molekyler, ioner og isotoper. Kendskab til uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, samt grundlæggende støkiometriske beregninger og nomenklatur. Brancherelevant eksperimentelt laboratoriearbejde, syntese, oprensning og udbytteberegning Sikkerhedsmæssig korrekt adfærd og kemikaliehåndtering i laboratoriet, mærkningsregler og korrekt bortskaffelse af affald, samt nødprocedurer Løbende dokumentation og formidling af resultater Niveauer og vejledende uddannelsestid Der følges den af ministeriet vejledende uddannelsestid Niveau F: 2,0 uger Niveau F Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven kan 1) anvende kemiske begreber og modeller til at forklare erhvervsfaglige problemstillinger med kemifagligt indhold, 2) foretage beregninger i sammenhæng med det kemifaglige arbejde, 3) arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturvidenskabelig tankegang, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med kemikalier og udstyr, 5) søge, udvælge og anvende relevante kemifaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder it-baserede informationskilder og Side 12 af 44

13 6) dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med kemifaglige emner. Valg af indhold Det konkrete indhold fastlægges på baggrund af overvejelser over, hvilke væsentlige kemifaglige emner, der indgår i den uddannelse, som eleven har valgt. Ved udvælgelsen skal der sikres bredde i det kemifaglige stof. Gennemføres faget som valgfag eller valgfri supplerende undervisning, kan indholdet endvidere omfatte væsentlige kemifaglige fænomener fra hverdagen. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Relevante miljømæssige aspekter inddrages i undervisningen. Specifikation af indhold Ad 1) anvende kemiske begreber og modeller til at forklare erhvervsfaglige problemstillinger med kemifagligt indhold, Tilegnelse af et hensigtsmæssigt kemiteknisk fagsprog Kemisk nomenklatur Atomer, ioner, isotoper og molekylers opbygning Grundstoffernes periodiske system i hovedtræk Kemisk binding Polyprote syrer Salte/ionforbindelser Særke/svage syrer/baser Ad 2) foretage beregninger i sammenhæng med det kemifaglige arbejde Simpel støkiometri Udbytteberegninger ph beregninger Ad 3) arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturvidenskabelig tankegang, Formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven Fældningsreakioner Uorganiske saltes reaktion i vand og opløselighedsforhold Udvalgte saltes opløselighedsforhold som funktion af temperatur. Oprensning/omkrystallisation Opløsningsmidlets indflydelse på opløselighed Titreringer: Kolometrisk og potentiometrisk ph målinger og kalibrering Side 13 af 44

14 Ad 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med kemikalier og udstyr, Glashåndtering Kemikaliehåndtering Mærkningsregler Korrekt bortskaffelse af affald. Syre/base, metalopløsninger Nødprocedurer ved uheld Ad 5) søge, udvælge og anvende relevante kemifaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder it-baserede informationskilder og dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med kemifaglige emner Søgning i sikkerhedsdatablade (MSDS) Anvendelse af manualer for laboratorieudstyr Tabelopslag/søgning af fysiske/kemiske egenskaber for relevante kemikalier Rapportere væsentlige resultater fra den løbende dokumentation Ad 6) Dokumentation: Se herunder Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation for arbejdet med kemi. Dokumentationen omfatter: Løbende dokumentation af det kemifaglige arbejde dokumenteres i en laboratoriejournal efter de principper, der anvendes i præklinisk udviklingsarbejde Formålet hermed er at forberede på arbejdet efter GMP, Batch Production Records (batchprotokoller) og tilsvarende. Den løbende dokumentations væsentlige resultater formidles i en kort rapport Afsluttende dokumentation af 2 kemifaglige emner.: Den afsluttende dokumentation, udgør grundlaget for den mundtlige prøve og omfatter normalt de kemifaglige emner Salte/ionforbindelser og Syrer/baser. Andre emner kan indgå, hvis det skønnes, at prøvegrundlaget derved er tilstrækkeligt bredt Afsluttende bedømmelse Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget. Afsluttende prøve Prøven er mundtlig og tager sit udgangspunkt i den for de to emner udarbejdede og godkendte dokumentation. Eleven fremlægger de 2 emner og inddrager relevant kemi- og erhvervsfagligt udstyr i prøven Side 14 af 44

15 Der afsættes ca. 30 minutter pr. elev til prøven, inkl. votering. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation og den fremlagte dokumentation, dog med vægt på den mundtlige præstation. Matematik F Der følges den af ministeriet vejledende uddannelsestid. Niveau F : 2 uger Valg af indhold. Generelt: Undervisningen omfatter erhvervsfaglige problemstillinger, der viser matematikkens anvendelse i praksis og samtidig giver eleven mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matematiske kompetencer. De matematiske kompetencer opnås ved at arbejde med tal-symbolkompetencer, et erhvervsfagligt emne samt geometri og funktioner. Tal- og symbolbehandling -Almindelige regneoperationer med tal og formeludtryk -Procentregning -Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler -Regning med elementære brøker inddrages i de faglige sammenhæng de optræder i, og i det omfang, det skønnes nødvendigt. Erhvervsfagligt emne Det valgte omhandler erhvervsfaglige problemstillinger. Der kan arbejdes med to eller flere mindre erhvervsfaglige emner, eller et større emne Geometri -Enkle plangeometriske figurer (cirkel, trekant og firkant) -Pyhtagoras læresætning -Sinus og cosinus i retvinklede trekanter Funktioner og grafer -Koordinatsystemet -Ligefrem og omvendt proportionalitet med dertil hørende funktioner og grafisk beskrivelse -Løsning af ligninger af første grad. Uddybning af indhold. Tal og symbolbehandling -Tallene, naturlige tal, negative tal, tallet 0, de reelle tal og talsystemer -Brøker, forlænge, forkorte, ægte og uægte brøker, de 4 regningsarter, decimalbrøker og afrunding af disse. -Reduktion, plus, minus og gangeparenteser, produktet af et tal og flerleddet størrelse -Potensregler, og de 5 potenssætninger -Rodsætninger og kubikrod -Procentregning, der arbejdes med direkte, indirekte, fremskrivning og sammensat procentregning Geometri -Punktet, linjen, fladen -Linjer og vinkler -Cirkler Side 15 af 44

16 -Trekanter -Firkanter -Trekantberegninger, Pythagoras læresætning, opgaver med Pythagoras -Sinus og opgaver med Sinus -Cosinus og opgaver med cosinus Arealberegning af - rektangel, kvadrat, trekant, parallelogram, trapez, cylinders krumme overflade, kuglens overfladeareal, kegle og stubbe -cirkel, beregning af omkreds og areal -Praktisk opgaveløsning inden for arealberegning Rumfangsberegning -Terning, kasse, prisme, pyramide, kegle, stubbe, cylinder, kugle -Massefyldebegrebet, og beregning af vægt og volumen. Funktioner -Funktionsbegrebet -koordinatsystemet -lineære funktioner -Linjens skæring med Y-aksen -Grafisk afbildning Algebra -Ligninger af 1. grad -Algebraisk /grafisk løsning Anvendelse af regnemaskine/it Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler, der arbejdes med ikke programmerbar lommeregner, præsentation af Excel til udarbejdelse af koordinatsystemer. Temaopgave I forbindelse med værkstedsprojektet udarbejdes en temaopgave med elementer fra ellæren, tegning i rette målestoksforhold, arbejdsbeskrivelse og matematiske beregninger. Projektets lærere vil typisk være den værkstedsansvarlige og el- læreren, og varigheden vil være 8-12 lektioner, temaopgaven løses som gruppeopgave. Hjemmearbejde Det forventes at der for hver fire lektioner i matematik er minimum 1½ times forberedelse for den enkelte elev, det kan være såvel opgaveløsning som ordinær tekstlæsning og notatlæsning. Aflevering af skriftlige opgaver Alle elever skal aflevere 4 sæt hjemmeopgaver, opgaverne skal rettes og godkendes af matematiklæreren. Det bestræbes, at opgaverne har et omfang/ indhold, så de kan løses på ca. 2 timer pr opgavesæt. Læreren planlægger i samarbejde med eleverne afleveringstidspunkter. Evaluering Der skal ske en løbende tilbagemelding til eleverne baseret på hjemmearbejde, temaopgaver og den daglige interaktion lærer/elever imellem. Der afholdes en midtvejsevaluering, hvor læreren vurderer elevens progression i faget Side 16 af 44

17 Standpunktskarakter Der gives en standpunktskarakter inden afslutning på forløbet, således at eleven kender standpunktskarakteren inden den endelige eksamen. Elevplan Skolen afvinker målpinde i Elevplan ved fagets afslutning. Eksamen Eksamen er skriftlig, og afvikles på to klokketimer, hvor eleven må medbringe personlige notater, tegnerekvisitter, skriveredskaber, ikke programmerbar lommeregner og matematikgrundbog. Reeksamination Her følges den overordnede lovgivning, der giver ret til en reeksamination Merit Der gives ikke merit for undervisningen, da matematikken overvejende er uddannelsesspecifik, men der kan gives merit for eksamen, hvis eleven har faget på niveau eller højere niveau end hvad der kræves i uddannelsen. Elever der har matematik på et niveau højere end F-niveau, kan gå til en ny eksamen på F-niveau, hvis det forbedrer elevens chance for at få en lære/praktikplads Side 17 af 44

18 G2. Dette valgfri modul er designet ud fra hovedbekendtgørelse 1514 af , 60. 1) At understøtte tilegnelsen af de almene og faglige kundskaber, som er nødvendige for at kunne fortsætte på hovedforløbet og herunder opnå uddannelsesaftale 2) Faglig fordybelse og personlig udvikling Yderligere skal modulet G2 understøtte de fælles kompetencemål her: 5) udvise kendskab til egen rolle i virksomhedsorganisationer, som er relevante for indgangens uddannelser, herunder samarbejde med forskellige faggrupper, og til betydningen af at være fleksibel og udføre kvalitetssikring af eget arbejde i relation til indgangens uddannelser, 7) udvise kendskab til arbejdstilrettelæggelse og planlægning. Mål 5 om at udvise kendskab til egen rolle i virksomhedsorganisationen er for en procesoperatør præget af at der meget ofte er tale om skifteholdarbejde, hvor procesoperatøren og mindre uddannede operatører er kernen i skifteholdet. Da procesoperatøren ofte er den bedst uddannede på skifteholdet vil det ofte være ham/hende der skal tage stilling til om der skal tilkaldes ekspertise på de forskellige skift. Dette kombineret med at der ofte er meget store værdier på spil gør det helt centralt for procesoperatøren at få kendskab til hvordan virksomhederne arbejder på skiftehold og yderlig kunne bedømme hvordan skifteholdsarbejde påvirker arbejdsmiljøet. Med henblik på at eleven får muligheden for at orientere og afklare sig i forhold til den uddannelse der er valgt, bliver der mulighed for her at orientere sig om fagområdet samt opnå en faglig fordybelse og personlig udvikling. I et samarbejde med den praktikvirksomhed eleven kommer ud i, skal der fastlægges hvad eleven skal gennemgå i de 4 uger den virksomhedsforlagte undervisning varer. Eleven vil normalt skulle indgå i et 3 holds skift. Kravet her vil dog være at eleven er fyldt 18 år. Når skiftehold er vigtigt er det fordi procesbranchen typisk arbejder på skiftehold. Eleven får herved muligheden for at vurdere om vedkommende kan klare at arbejde på skiftehold. Ydermere vil eleven indgå på et fast team, og skal kunne udvise den adfærd der skal til i forhold til at arbejde tæt sammen med andre på alle tider af døgnet. Virksomhederne skal være behjælpelige med at observere eleverne i de 4 ugers virksomhedsforlagt undervisning og give en skriftlig tilbagemelding til skolen om eleverne. Denne tilbagemelding skal indeholde: 1. Hvordan klarer eleven at møde på skiftehold? 2. Hvordan agerer eleven i teamet? 3. Hvordan agerer eleven i forhold til de gældende regler og procedurer i virksomheden? 4. Har eleven vist en personlig udvikling under opholdet? 5. Viser eleven interesse og forståelse for processerne i virksomheden? 6. Hvad er det generelle indtryk af eleven? Side 18 af 44

19 GU. Udover disse områder vil der være et URO forløb på 8/9 uger hvor der arbejdes med kendskab til opbygning af procesanlæg, dette foregår på skolens anlæg og bygger på komponent kendskab samt at kunne overskue opbygningen af procesanlæg i pilotplant scale. Der vil også være krav om betjening af anlæggene, ud fra at forstå formål med processen, på denne måde bliver eleverne i stand til at overskue hvad der sker med produktet i forbindelse med ændring af parametre, under simuleret kørsel med vand skal der indsamles data og disse registreres for dokumentation af kørsel. For at opfylde disse mål vil der være undervisning i fagene P&P og SRO. Undervisningen i faget P&P vil omhandle følgende emner: 1. SI-systemet med en gennemgang af relevante måleenheder, samt definitioner for disse og sammenhænge mellem afledte enheder og klasse 1 enhederne, der vil også være en introduktion til omregningsfaktorer for at komme til enheder der ligger udenfor SI-systemet. 2. En gennemgang af de hyppigst forekommende ventiler, deres opbygning og virkemåde samt hvilke områder de vil være velegnede til, også ud fra hvilket materiale der er anvendt. 3. En gennemgang af forskellige pumpetyper, deres opbygning og virkemåde, inddeling i grupper (ikke positive og positive, samt for de positive ægte og uægte) efter pumpetypen, herunder også skånsomhed overfor produkt, anvendelsesområde ud fra type og materiale. 4. En gennemgang af pladevarmeveksler, herunder hvad er det der sker i varmeveksleren, forskel på mod og medstrøm, hvorfor der typisk er flere sektioner i varmeveksleren. Der vil også blive arbejdet med holdecelle for at se sammenhæng mellem temperatur og tid i varmebehandlingen. 5. En gennemgang af procesanlægs opbygning, herunder vil indgå de forskellige komponenter anlægget består af samt den funktion disse har på det specifikke anlæg. 6. En gennemgang af sikkerhedsforhold, både generelt og specifikt. 7. Drift af procesanlæg og hvordan og hvor der bør indsamles data for at dokumentere driften, samt hvad disse data kan fortælle os. 8. Adskille og montere udvalgte dele, herunder kontrollere tilstand for komponenter og pakninger Side 19 af 44

20 Undervisningen i faget SRO vil omhandle følgende emner: 1. PI-diagrammer, deres opbygning samt hvad de bruges til. 2. De forskellige komponenter der bruges i styre kredsen til anlægget, herunder deres opbygning og virkemåde. Herunder også PLC og dennes funktion. 3. Digitale og analoge signaler, hvad er forskellen på disse og hvad anvendes de til, samt hvad er et standardsignal. 4. En gennemgang af de forskellige typer måleudstyr der er monteret på procesanlæggene. 5. En gennemgang af begrebet skalering for procesanlæggets måleudstyr, hvorfor er dette vigtigt at foretage i programeringen for at opnå retvisende målinger. 6. En gennemgang af pneumatikken, hvad bruges det til og hvordan fungerer de forskelige pneumatiske komponenter. Fælles for de to fag vil der være tale om at gennemgå sammenhæng mellem de forskellige dele af procesanlægget. Standpunktsbedømmelsen vil være som gennemført eller ikke gennemført. Under de 8/9 uger vil der være undervisning i produktionshygiejne med tilhørende prøve og certifikat. Undervisningen i faget produktionshygiejne vil omhandle følgende emner: Formål Formålet med faget er at styrke elevernes bevidsthed om hygiejne, således at de på baggrund af faglig indsigt er i stand til at sikre en høj hygiejnisk standard i det aktuelle arbejdsområde. Faget skal sikre, at eleverne er i stand til aktivt at handle i forhold af hygiejnisk relevans. Undervisningens mål: Undervisningens mål er, at eleven kan 1) redegøre for de fysiske og psykiske behov, som kroppen har, og den personlige hygiejnes betydning for behovene, 2) redegøre for de fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der kan påvirke hygiejnen og redegøre for egne og det omgivende samfunds handlemuligheder i forhold til dette, 3) redegøre for og rutinemæssigt anvende metoder og forholdsregler i forbindelse med opretholdelse af god produktionshygiejne i det praktiske arbejde, 4) redegøre for principperne for egenkontrol og fødevarekontrol samt udføre egenkontrol i en aktuel produktion og 5) redegøre for relevant lovgivning om hygiejne Side 20 af 44