Tekstilt håndværk som et dannelsesprojekt
|
|
- Jacob Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tekstilt håndværk som et dannelsesprojekt En komparativ analyse Studiekredsen, Køng Museum Hvad skal vi komme ind på? Tiggeri før og efter reformationen Spindeskolerne og Næstveds patriotiske Selskab Husflidsbevægelsen Socialøkonomisk virksomhed 1
2 Tiggeri Tiggeri Tiden før Reformationen De fattige havde en funktion i samfundet som modtagere af almisser: Det blev anset som en god gerning at give til de fattige Velgørenhed var ikke kun et udtryk for medfølelse og barmhjertighed, men var også en vej for giveren til at opnå frelse i det hinsides Der blev ikke set ned på tiggere Kirken oprettede selv tiggermunkeordener (Niels Finn Christiansen, Hans Chr. Johansen og Jørn Henrik Petersen 2010: s. 42) 2
3 Tiggeri Efter Reformationen Stigende utilfredshed med det omfattende tiggeri Opdeling i værdigt og uværdigt trængende: I oplysningstidens sociale reformer foretages en tredeling af de nødstedte: 1) dem der ikke selv kunne klare sig på grund af alderdom, sygdom og invaliditet, 2) stræbsomme nødlidende, som ikke kunne finde arbejde og 3) notoriske lediggængere Ideer om at anvende arbejdsføre tiggere til offentlige arbejder Efter 1739 oprettes tugt- og arbejdshuse. Det første blev åbnet i Stege (Hans Chr. Johansen og Søren Kolstrup 2010: S. 171,176,178) Værdige tiggere blev udstyret med et tiggertegn, der gav dem lov til at tigge i deres hjemegn (Niels Finn Christiansen, Hans Chr. Johansen og Jørn Henrik Petersen 2010: s. 43) Tiggertegn 3
4 Spindeskolerne Spindeskolerne i Køng og Ring Næstveds Patriotiske Selskab Idealerne bag Patriotisme: Enhver borger bør af kærlighed til fædrelandet gøre en indsats til gavn for det fælles bedste, dvs. samfundet Merkantilisme: Arbejde mod selvforsyning og så vidt muligt undgå import af varer Filantropi: Filantroperne ville hjælpe den fattige del af befolkningen ud af deres kummerlige tilværelse. Der var ikke tale om passiv velgørenhed, men hjælp til selvhjælp. Dette skulle ske via opdragelse/uddannelse Den fattige skulle blive en virksom borger i sin stand. Der var ingen intentioner om at ophæve standsforskelle Standsbestemte pligter: Bondestanden skulle arbejde flittigt og vise forsvarsvilje som soldater 4
5 Entreprenøren i Køng Entreprenøren i Køng Storkøbmand Niels Ryberg ( ) Tilknyttet Den almindelige Plejeanstalt i København, hvor der havde været forsøg med at beskæftige de fattige med hørtilbehandling, spinderi og vævning Linnedfabrik opstartet i Køng 1778 Økonomisk bagmand Ryberg var overbevist om, at linnedproduktion kunne tjene flere formål: Afskaffe fattigdommen Gavne landets økonomi 5
6 Entreprenøren der fik tingene til at ske almuens opdrager Christian Gottfried Voelker ( ) Ansat af Ryberg på fabrikken i Køng Den første inspektør ved spindeskolerne (ulønnet) De unges lærer og ven og de gamles rådgiver (Mangor 1782) Lære bønderne at udnytte døgnets ledige timer: Mente at sjællandske bønder generelt var arbejdssky og drev aftentimerne væk til ingen nytte En oplysningens mand: Visioner om et bedre samfund med bl.a. skolepligt til alle børn Spindeskolerne i Køng og Ring Spindeskolen i Køng blev oprettet 1778 Spindeskolen i Ring blev oprettet 1779 Det var aldrig tanken, at skolerne skulle bestå mere end 25 år: En generation ville have lært finere hørspinding og kunne viderebringe deres viden til næste generation 6
7 Intensionerne bag linnedproduktionen Fokus på børnene, som gennem uddannelse skulle lære de rette arbejdsmetoder og ikke mindst flid og arbejdsomhed: Ryberg mente, at arbejdsomhed ville medføre en bedre tænkemåde hos de fattige: Gå fra lastefuldhed og dovenskab til at stræbe efter at skaffe det daglige brød uden at ligge andre til byrde Baseret på frivillighed Erfaring med at tvang ikke fører til et godt resultat Frivillighed eller tvang? Eksempel på tekst i fæstebrev Hans Hansen af Køng Fæstebrev 29. maj 1787: fæsteren tilpligtes at lade sine børn søge læseskolen i Køng for der at undervises og oplyses i deres sande kristendom ligesom og flittig at lade dem tillige søge spindeskolen i Køng 7
8 Linnedproduktion som hjemmeindustri Forbillede: Hosebinderi i Jylland Bibeskæftigelse til landbruget: Kvinder, gamle og børn skulle spinde Mændene væve Undgå tiggeri: Gamle, enker og krøblinge kunne tjene til det daglige brød: Mangor anslår at en ottende del af landets indbyggere modtager almisse Børn udgør ifølge Mangor halvdelen af tiggerne (Mangor 1782: s.10, 11, 12, 15, 16 ) Lediggang er roden til alt ondt Hvor mange piger bliver ikke til horer, og hvor mange drenge til tyve, fordi de i deres ungdom er ej holdt til arbejde og orden, men har tigget. De flestes gang er: Først mangel på arbejde og fortjeneste; deraf lediggang; derved betleri; dernæst liderlighed, hvoraf følger horeri og tyveri (Mangor 1782: s. 35) 8
9 Uddrag fra spindevise: Opmuntring til at spinde Så Mangen går med bettelstav Fra hus til hus desværre, Og lider ondt og vises af, For han gad intet lære. O piger! Spandt de nu som vi, Så var de vist for hunger fri, Så gik de ej på vildsom sti Men prisede Vorherre (Bunkeflod 1783) Næstveds Patriotiske Selskab Stiftet 20. juli Ophævet 1808 Formål: Arbejde for høravlens udbredelse, bedre hørbehandling og anlæg af spindeskoler Formand: Amtmand Rudolph Bielke ( ) Selskabet kronikør: Provinsmedikus Christian Elovius Mangor ( ): Efterretning om Nestveds Patriotiske Selskab (1782/83) Inspektør for spindeskolerne /87: Christian Gottfried Voelker 9
10 4 kategorier af medlemsskab 1. Ordentlige medlemmer. 5 rdl om året 2. Overordentlige medlemmer 10 rdl om året 3. Ordentlige æresmedlemmer, som forpligtigede sig til at bygge et hus til spindeskole, forsyne det med brændsel og overdrage det til selskabet 4. Overordentlige æresmedlemmer, som forpligtigede sig til at bygge en eller flere skoler, levere brændsel samt betale hele indretningen og driften Spindeskolerne på Sjælland 10
11 Spindeskolerne Der blev oprettet skoler fra 1780 til 1789 Skolerne var givetvis indrettet i bygninger, der var opført til formålet: Typetegninger? 9 fags bygning spindestuen m2 Lyse og rummelige Bræddegulv i spindestuen Der var indrettet bolig til lærerinderne i alle skoler: Stue/sengekammer, køkken, spisekammer og udhus Spindeskolen i Køng 11
12 Spindelærerinderne Ugifte kvinder, enker, kvinder gift med håndværkere eller skoleholdere såvel unge som gamle Uddannelse skete under et ophold på en spindeskole Den første lærerinde var oplært på Plejeanstalten Skulle omgås børnene med kærlighed og opmuntre dem til flid og arbejdsomhed Skulle føre nøjagtig bog over hvor meget den enkelte elev spandt Aflønning: Løn, kostpenge, sengeklæder, 2 tønder rug og 2 tønder byg Spinderok fra Køge-egnen 12
13 Eleverne Spindeskolerne henvendte sig bredt til piger fra almuen, men den primære målgruppe var piger fra den ringeste stand (husmændene) Pigerne kunne begynde i skolen, når de var 4 år og fortsætte til de blev konfirmeret I de bedste skoler var der elever i de første år Antallet af børn og gamle Spindeskolen i Køng Årstal Antal børn Antal gamle * (*) Blandt disse var der én som skulle være læremoder i Ring og to som havde gået omkring og tigget (Mangor 1782) 13
14 Skolegang Skoleåret var fra Mikkelsdag (29. september) til 31.juni Undervisning om eftermiddagen: Ideelt set skulle børnene gå i læseskole om formiddagen Spindeskole fra 13 til om aftenen kl. 21 senest Ansporing til flid gennem kappestrid og uddeling af præmier Lærerinden tillod fortællinger der ikke var til skade for Dyd og gode sæder eller der blev sunget spindeviser Produktionen Fabriksmæssigt spind: Fint og ensartet spind Børnene stod kun for en mindre del af del totale produktion: Voksne spindere der arbejdede hjemme. Eks. Haslev: Børnene spandt 419 strenge garn, de voksne strenge Ikke alt garnet var brugbart, da det var spundet af børn under oplæring. Børnene begyndte med at spinde blår For at holde en væv i gang, var der behov for 10 til 12 spindesker der spandt konstant. En spindeskole med 40 børn kunne holde ca. 2 væve i gang 14
15 Totale produktion Skoleår Samlet produktion ( ) pund garn pund garn pund garn pund garn pund garn pund garn pund garn pund garn pund garn Hvordan gik det? Selskabet opnåede aldrig at få tilskud fra staten Svært at holde på medlemmerne: Selskabets lokale medlemmer blev ikke plejet - Ingen sociale aktiviteter som fx fest med spisning og taler Selskabet fik aldrig karakter af at være en forening, hvor borgerne mødtes om en fælles interesse eller opgave Kun 18 lokale medlemmer. De fleste medlemmer boede i København og havde tilknytning til Ryberg og hans kreds Problemer med at tiltrække elever: Skepsis: Skoler hvor eleverne skulle lære praktisk arbejde: Var der tale om en ny form for hoveri? I købstæderne mente man, at spindeskolerne var det samme som tvangsarbejdsanstalter Ved udskiftningen blev der en lang vej til skolerne (Margit Baad Pedersen 2001) 15
16 Husflid Om at lære det gode liv Husflidsskolen i Køng 16
17 Ideologien bag Håndværk og husflid var ikke alene et spørgsmål om at forme ting, men også om at forme, omforme og orientere menneskelig adfærd og opmærksomhed (Kragelund m.fl. 2004: s. 8) Læren om det gode liv hvor arbejde og moral udgør en helhed: Så længe hænderne er i arbejde, kan husflidsmennesket ikke gøre noget forkert og er på livets rette vej ( Bjerre Hanghøj 2004: s. 55) Fremme særlig Ungdommens Lyst til en gavnlig Anvendelse af Fritiden, for at forebygge Lediggangens ofte fordærvelige Følger (Dansk husflidsselskab i Kragelund m.fl. 2004: s. 34) Arbejdet som en glædeskilde Arbejd er en glædeskilde som man ej udtørre kan kun den dovne går det ilde kors og modgang følge ham (Indrammet vers fra husflidsskole) 17
18 Alsidighed og kvantitet Arbejdsfællesskab Husflidsmennesket ønskede ikke at isolere sig, men ønskede fællesskab med andre fra den nære omverden Erfaringsudveksling både praktisk og socialt ( Bjerre Hanghøj 2004: s. 57) Landsudstillinger med uddeling af præmier og diplomer 18
19 Æstetik Vægtlægning af anvendelse af naturmaterialer: pil, danske træsorter, uld og hør Et nationalt romantisk projekt: Mønstre og æstetik med rod i den kultur man kendte fra det førindustrielle danske bondesamfund samt de øvrige nordiske landes folkekultur Udvikling af smagfulde modeller som kunne kopieres ( Bjerre Hanghøj 2004: s. 34) Hjemmevævede tøjer Spind Syning Lapning og stopning Kvindeligt husflid Anno 1899 Genbrug: Affalds benyttelse til tæpper og kradsuldsstof Hæklearbejder, fine kunstsyninger og broderier sættes der ikke pris på Unyttigt håndarbejde 19
20 Udviklingen fra 1930 til 1950 Fra generalist til specialist I begyndelsen var alsidighed det vigtigste. Et husflidsmenneske skulle kunne håndtere hverdagen i hus og hjem, klare sig selv og fremstille det, man havde behov for af de materialer, der var tilgængelige ( Bjerre Hanghøj 2004: s. 36) Fra kvantitet til kvalitet Den store arbejdsindsats roses og fremhæves i begyndelsen Siden vægtlægges udseendet og æstetikken og ikke kun mængden og teknikken Særligt evnen til at gennemarbejde en ting Et nutidigt husflidsmenneske? 20
21 Socialøkonomisk virksomhed Tekstilt håndværk som et integrationsprojekt Place de Bleu Deltagelse i messe 21
22 Socialøkonomisk virksomhed Producerer og anvender social kapital som en ressource til forbedring af levevilkårene for socialt udsatte grupper og lokal samfund Forbedring af socialt udsatte gruppers beskæftigelsessituation Fortaler for de socialt udsatte medarbejdere Skaber indkomst til virksomheden via markedet Overskuddet geninvesteres i virksomheden Deltagerorienteret: Involverer de personer eller grupper, som aktiviteterne retter sig imod (Hulgård 2007), (Hulgård & Lundgaard Andersen 2009) Model socialt entreprenørskab Offentlige organisationer Innovativ social politik Partnerskab/modelprojekt Satspuljen 118 Private virksomheder Sponsorater Partnerskaber Donation af handlinger og kompetencer Nonprofit-organisationer Frivillige Nonprofit Fortalervirksomhed NGO er Tredje sektor Socialøkonomi Kooperativer 22
23 Hvorfor er der behov for social innovation? Velfærdsstaten under pres Fornyelse Reorientering af velfærdsstaten i retning af øget privatisering og individuel ansvarlighed Nedtoning af det offentlige ansvar for håndtering af sociale problemer Hjælp til selvhjælp, vi skal alle være medborgere i inkluderende fællesskaber (fokus på frivillighed) Socialt entreprenørskab et redskab til fornyelse af den sociale indsats i velfærdssamfundet (Hulgård 2007), (Hulgård & Lundgaard Andersen 2009) Place de Bleu Formål og værdier Forbedre etniske kvinders livssituation Hjælpe dem til at identificere og realisere egne kompetencer Sikre dem en plads på arbejdsmarkedet Hjælp til såvel kvinderne som deres familier: Et bedre liv med større værdighed og glæde Bevare og udvikle gamle håndarbejdsteknikker 23
24 Place de Bleu Projekt: Lokalitet og produkter Projekt opstartet foråret 2010 med støtte fra Integrationsministeriets Kvindeprogram og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Københavns Kommune Såvel offentlig som privat financering Butik og systue på Blågårdsplads, Nørrebro: En lokal systue i en global verden Produkter: Syede, strikkede eller hæklede produkter hvor oprindelige kunsthåndværkstraditioner kombineres med moderne dansk design Ikke to produkter der er helt ens (håndarbejde) Eksempel på produkter 24
25 Eksempel på produkter Eksempel på produkter 25
26 Place de Bleu Målgruppe Beskæftiger udsatte etniske minoritetskvinder med indvandre- eller flygtningebaggrund: Vanskeligt integrerbare på det danske arbejdsmarked (Ringe arbejdserfaring, taler dårligt dansk m.m.) I risiko for at miste deres kontanthjælp (Krav om 450 timers ustøttet og ordinær beskæftigelse inden for 2 år) Ofte sårbare, manglende selvværd, med fysiske og psykiske problemstillinger, posttraumatisk stress m.m. Tilbydes beskæftigelse på fleksible vilkår (5 25 timer om ugen) samt frivilligt arbejde Place de Bleu Aktiviteter 16 ugers kursus: Opkvalificeret til at klare jobbet i virksomheden - Håndarbejdsteknikker, praktik i systue samt butik, dansk undervisning Efterfølgende medlem: Producere og sælge egne ting eller lave opgaver for kunder Butik og online shop Udføre bestillingsopgaver i samarbejde med designere eller kunstnere Deltage i udstillinger og messer 26
27 Eksempel på samarbejde med kunstner Iben Dalgaard Place de Bleu Ledelse og organisation Foreningen bag: Foreningen Qaravane der arbejder for at skabe bedre vilkår og fremme beskæftigelsen blandt etniske minoritetskvinder Daglig leder- akademisk uddannelse: tager sig af det forretningsmæssige, networking, søger projektmidler, formidling/markedsføring Designer designuddannet: Søger for at forene etniske håndarbejdstraditioner med dansk design tager ofte udgangspunkt i produkter som kvinderne kommer med 27
28 Place de Bleu Netværksmodel Offentlige organisationer Integratinsministriet Det Lokale Beskæftigelsesråd, Københavns Kommune Private virksomheder Kvadrat Katvig Fotograf Trykkeri Jurist Nonprofit-organisationer Foreningen Qaravane Frivillige medarbejdere Fonde I tråd med verden Referenceliste Baad Pedersen, Margit (2001): Næstveds Patriotiske Selskab. Liv og Levn 15. Næstved Museum. Bjerre Hanghøj, Sara Agnete (2004): Ideologien materialiseres i Kragelund, Minna (red.): Tingenes fortællinger om at lære det gode liv. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Bjerre Hanghøj, Sara Agnete (2004): Mennesket former tingene i Kragelund, Minna (red.): Tingenes fortællinger om at lære det gode liv. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Bjerre Hanghøj, Sara Agnete (2004): Professionalisering og konflikter i Kragelund, Minna (red.): Tingenes fortællinger om at lære det gode liv. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Christiansen, Niels Finn, Johansen, Hans Chr. og Petersen, Jørn Henrik (2010): Periodens idéstrømninger i Petersen, Petersen og Christiansen (red.): Dansk velfærdshistorie. Frem mod socialhjælpsstaten. Bind I. Perioden Syddansk Universitets Forlag. Hulgård, L. (2007): Sociale entreprenører. En kritisk indføring. Hans Reitzels Forlag 28
29 Referenceliste Hulgård, L. & Lundgaard Andersen, L. (2009): Socialt entreprenørskab i Danmark status Rapport til Mandag Morgens arbejde med at udarbejde en national strategi for socialt iværksætteri. Ss Johansen, Hans Chr. og Kolstrup, Søren (2010): Dansk fattiglovgivning indtil 1803 i Petersen, Petersen og Christiansen (red.): Dansk velfærdshistorie. Frem mod socialhjælpsstaten. Bind I. Perioden Syddansk Universitets Forlag. Mangor, Christian Elovius (1782): Efterretning om Nestveds Patriotiske Selskab. København 29
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra
Læs mereMotivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi
Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice
Læs mereSamfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?
Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var
Læs mereSociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton
Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger
Læs mereNiels Ryberg: Brev til Kongen af 3. januar 1776 (kopi) dansk
Niels Ryberg: Brev til Kongen af 3. januar 1776 (kopi) dansk Originaldokumentet opbevares på Rigsarkivet og er affattet på tysk. Nedenstående er en nænsomt parafraseret udgave af originalteksten foretaget
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereTabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004
Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed
Læs mereSpindeskolen i Køng Næstved Patriotiske Selskab
Spindeskolen i Køng Næstved Patriotiske Selskab I sommeren 1780 stiftedes Næstved Patriotiske Selskab, som i lighed med en lang række tilsvarende og samtidige selskaber landet over var stiftet med særligt
Læs mereFrivillighed skal kun tjene den gode sag
Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme
Læs mereKL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter
Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereZebraByer i Roskilde Kommune
ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereIndledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18
Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske
Læs mereBoligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton
Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør, håndlavet i hjertet af Cph Opkvalificerer
Læs mereVærdiskabelse i et regionalt perspektiv
Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling
Læs mereKreativ for DEN GODE SAMVITTIGHED
DEN GODE SAMVITTIGHED Kreativ for Det er helt særligt at kombinere sin kreative skaberkraft med velgørenhed. For samtidig med at du gør dét, du holder mest af, glæder du andre. Vi har besøgt tre organisationer,
Læs mereAT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning
AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI
Læs mereStatus-evaluering Holstebro Kommune d. 30. oktober 2015
Status-evaluering Holstebro Kommune d. 30. oktober 2015 1. Indledning Kamoon er et cateringprojekt, som støttes af Holstebro Kommune gennem 17 midler og det tidligere Ministerium for by, bolig og landdistrikter
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mere1/2017. Sydjylland SIDE 3. Lykke vil bage sig ud i verden SIDE 4 OG 5. Aabenraa Slagteren sender elever til udlandet
1/2017 Sydjylland SIDE 3 Lykke vil bage sig ud i verden SIDE 4 OG 5 Aabenraa Slagteren sender elever til udlandet Peders leder Mens vi venter på politikerne Landmændenes rammevilkår er ikke gode nok. Hverken
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mere8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereALTERNATIV VEJ TIL ARBEJDSMARKEDET
ALTERNATIV VEJ TIL ARBEJDSMARKEDET HELSINGØR JOBCENTER & ETNISK IVÆRKSÆTTERI 8. NOVEMBER 2018 Nyt projekt Etnisk Iværksætteri Problemstilling: Kvinder med flygtningebaggrund kommer ikke på arbejdsmarkedet
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereKL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019
KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019 Udsatte familiers levevilkår Anne-Dorthe Hestbæk - VIVE $ $ $ Udsatte familiers levevilkår??? job Uddannels e børn Anne-Dorthe
Læs mere<prospekt> <Job Comeback. støtte og. på vejen til ordinær beskæftigelse
< < støtte og hjælp på vejen til ordinær beskæftigelse 2 3 En attraktiv arbejdsplads Beskæftigelsesindsats drevet som socialøkonomisk virksomhed et lærings- og udviklingsmiljø
Læs mereDIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN
DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede
Læs mereNye fremtidsudsigter Giv fremtid og håb til gadebørn i Sumbawanga, Tanzania.
Nye fremtidsudsigter Giv fremtid og håb til gadebørn i Sumbawanga, Tanzania www.fremtidoghaab.dk www.facebook.com/fremtidoghaab Drop-In Centret SUMBAWANGAS GADEBØRN På Drop-ln Centret prøver vi at hjælpe
Læs mereVREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden
Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereKortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs mereAlle unge skal have ret til et godt arbejde
Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereKvindedaghøjskolen. Kursuskatalog
Kvindedaghøjskolen Kursuskatalog 2009 Valget er mit / unge mødre Et kursus for yngre kvinder og unge mødre På dette kursus arbejder du med selvværd og selvtillid som et gennemgående tema, med udgangspunkt
Læs mereSelvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10
Selvstændig i CA En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 5 % er selvstændige 20 % vil gerne I øjeblikket er 3,3 % af CAs medlemmer selvstændige erhvervsdrivende. 1,7 % har en selvstændig bibeskæftigelse.
Læs mereUGEBREVET. Glemt tøj fjernes efter vinterferien! Tjek om du har noget liggende. Vi sender det til velgørenhed lige efter vinterferien.
UGEBREVET DATO: 13. februar 2015 NR.: 23. 19. årgang ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Kære forældre, personale og elever Friske
Læs mereSlår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?
Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller
Læs mereSocialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte
Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Oplæg til konference om Responsible Entrepreneurs Kofoeds Skole 28. Januar 2016 Frederik Thuesen, Forskningsleder, Ph.D. Afdeling for
Læs mereKofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi
Kofoeds Skole Værdier Mission Vision Metode Strategi Værdigrundlag Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste
Læs mereFrivilligcenter Furesø. Status - projekter og samarbejder 2017
Frivilligcenter Furesø Status - projekter og samarbejder 2017 Formål og vision Kvalitet & Mangfoldighed Støtte, udvikle og inspirere frivillige foreninger og initiativer Hjælpe nye foreninger i gang Udfoldelse
Læs mereGæsteindlæg af månedens ven ITMV
M e n u N y h e d e r Gæsteindlæg af månedens ven ITMV 2 2 / 0 4 / 2 0 1 3 I n g e n k o m m e n t a r e r http://designkollektivet.dk/gaesteindlaeg-af-manedens-ven-itmv/ 1/9 http://designkollektivet.dk/gaesteindlaeg-af-manedens-ven-itmv/
Læs mere1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere
1. Social farming 1.1 Definition på social farming Social farming er en konstellation, der bygger på flere aspekter, som alle bygger på beskæftigelse specielt inden for landbrugs eller fødevaresektoren.
Læs mereSkærbæk Uldspinderi. Velkommen til en rejse fra uld til garn
Særtryk af artikel i tidsskriftet TENEN, 18. årgang nr. 1, 2007: Skærbæk Uldspinderi Indtil 1889 blev ulden spundet på spinderok i hjemmene. I 1889 holdt industrien sit indtog i Skærbæk, idet Markus Christian
Læs mereTidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs meregang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.
Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mere"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46
Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte
Læs mereArbejdsmarkedet-mit job
Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereOpsøgende arbejde hvad er det?
Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde
Læs mereSidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431
Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereSocialøkonomiske virksomheder og lov om registrering af social økonomiske virksomheder
Socialøkonomiske virksomheder og lov om registrering af social økonomiske virksomheder PROGRAM -Hvad er en socialøkonomisk virksomhed (SØV) -Hvorfor er der behov for socialøkonomiske virksomheder -Lovgrundlaget
Læs mereRahma Omar Salad:- Sygeplejerske og nu er studerende til kandidat for folkesundhedsvidenskab
1 HVEM ER TUSMO? Tusmo er en forening, som blev stiftet i 2016. Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn, og er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser og fungerer med frivillig
Læs mereTabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt
Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereIntegrations- og Hjemsendelsespolitik
Integrations- og Hjemsendelsespolitik 2019-22 Forord Alle borgere i Greve Kommune skal bidrage til samfundet uanset hvor i verden man er vokset op, og hvilke erfaringer og oplevelser man har med sig. Alle
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereDiakoni aftner. I Vestjylland og 2018.
Diakoni aftner I Vestjylland 2017 og 2018. Programmet henvender sig til diakoner fra alle uddannelses stederne, og personer med interesse for diakoni Hvor andet ikke er nævnt, finder arrangementet sted
Læs mereEt langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.
Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereRektors åbningstale til AAU s arbejdsmiljøkonference d. 8. november 2018
Kære alle Rigtig hjerteligt velkommen til den fjerde arbejdsmiljøkonference for AAU s arbejdsmiljøorganisation. Hjertelig velkommen til alle, der har ekstra interesse for arbejdsmiljøarbejdet på Aalborg
Læs mereKURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige!
KATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige! Vi er glade for at kunne tilbyde jer en række kurser. Kurserne vil forhåbentlig give jer ny inspiration til den daglige drift af butikken og motivation
Læs mereDet socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder
Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs mereBilag 2: Kandidater til 17.4-udvalg vedr. Social Investeringsfond
Bilag 2: Kandidater til 17.4-udvalg vedr. Social Investeringsfond Nr. 1 Street Studies Cph Cvr 36153725 Hvilken målgruppe repræsenterer I eller henvender I jer til? Vi arbejder bredt med mange kontaktflader,
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereAnsøgning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune (Lov om Social Service 18)
Ansøgning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune (Lov om Social Service 18) Ansøgningen sendes til: Fredericia Kommune Pleje og Omsorg Rådhuset, Gothersgade 20 7000 Fredericia Den
Læs mereBliv klogere på innovation Tænk som en iværksætter Kom med ideer til din lokale virksomhed. Innovationsuge 46
Bliv klogere på innovation Tænk som en iværksætter Kom med ideer til din lokale virksomhed Innovationsuge 46 Danmarks fremtidige konkurrencedygtighed er afhængig af at vi fortsat er gode til innovation
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereOverbygningen på Hærvejsskolen
Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereog Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel
Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed
Læs mereFremtiden. Arbejdsmarkedet, kolleger og en ny hverdag. Arbejdsmiljødage 2018
Fremtiden Arbejdsmarkedet, kolleger og en ny hverdag Arbejdsmiljødage 2018 Syn på arbejdet Vigtigheden af arbejdets sociale dimension man kan hjælpe andre med nyttigt arbejde Betydningen er faldende: 1997:
Læs mere6. klasse. Børnearbejde
6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1
Læs mereINDSATS FOR UDSATTE 1
INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i
Læs mereAnsøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015
Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereKANTINEDRIFT V/SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
KONCERNSERVICE Notat til potentialeafklaring vedr. konkurrenceudsættelse af kantinedrift Dato: 4. januar 2015 Sagsb.: sivkk Sagsnr.: 15/64951 Dir.tlf.: 72 36 23 84 E-mail: sivkk@holb.dk Afdeling: Indkøb
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereFravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk
Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner
Læs mereSociale virksomheder skal være konkurrencedygtige
Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale
Læs mereEn dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse
En dag i Maries liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Morgen på sengestuen: Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker
Læs mereBYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013
BYBIERNES ÅR 2013 Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 Natur, produktion og samfund Bybi er en virksomhed, der tager udgangspunkt i bierne. Vi vil skabe en industri i Danmarks byer, der sætter gang
Læs mere