Tekstilt håndværk som et dannelsesprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekstilt håndværk som et dannelsesprojekt"

Transkript

1 Tekstilt håndværk som et dannelsesprojekt En komparativ analyse Studiekredsen, Køng Museum Hvad skal vi komme ind på? Tiggeri før og efter reformationen Spindeskolerne og Næstveds patriotiske Selskab Husflidsbevægelsen Socialøkonomisk virksomhed 1

2 Tiggeri Tiggeri Tiden før Reformationen De fattige havde en funktion i samfundet som modtagere af almisser: Det blev anset som en god gerning at give til de fattige Velgørenhed var ikke kun et udtryk for medfølelse og barmhjertighed, men var også en vej for giveren til at opnå frelse i det hinsides Der blev ikke set ned på tiggere Kirken oprettede selv tiggermunkeordener (Niels Finn Christiansen, Hans Chr. Johansen og Jørn Henrik Petersen 2010: s. 42) 2

3 Tiggeri Efter Reformationen Stigende utilfredshed med det omfattende tiggeri Opdeling i værdigt og uværdigt trængende: I oplysningstidens sociale reformer foretages en tredeling af de nødstedte: 1) dem der ikke selv kunne klare sig på grund af alderdom, sygdom og invaliditet, 2) stræbsomme nødlidende, som ikke kunne finde arbejde og 3) notoriske lediggængere Ideer om at anvende arbejdsføre tiggere til offentlige arbejder Efter 1739 oprettes tugt- og arbejdshuse. Det første blev åbnet i Stege (Hans Chr. Johansen og Søren Kolstrup 2010: S. 171,176,178) Værdige tiggere blev udstyret med et tiggertegn, der gav dem lov til at tigge i deres hjemegn (Niels Finn Christiansen, Hans Chr. Johansen og Jørn Henrik Petersen 2010: s. 43) Tiggertegn 3

4 Spindeskolerne Spindeskolerne i Køng og Ring Næstveds Patriotiske Selskab Idealerne bag Patriotisme: Enhver borger bør af kærlighed til fædrelandet gøre en indsats til gavn for det fælles bedste, dvs. samfundet Merkantilisme: Arbejde mod selvforsyning og så vidt muligt undgå import af varer Filantropi: Filantroperne ville hjælpe den fattige del af befolkningen ud af deres kummerlige tilværelse. Der var ikke tale om passiv velgørenhed, men hjælp til selvhjælp. Dette skulle ske via opdragelse/uddannelse Den fattige skulle blive en virksom borger i sin stand. Der var ingen intentioner om at ophæve standsforskelle Standsbestemte pligter: Bondestanden skulle arbejde flittigt og vise forsvarsvilje som soldater 4

5 Entreprenøren i Køng Entreprenøren i Køng Storkøbmand Niels Ryberg ( ) Tilknyttet Den almindelige Plejeanstalt i København, hvor der havde været forsøg med at beskæftige de fattige med hørtilbehandling, spinderi og vævning Linnedfabrik opstartet i Køng 1778 Økonomisk bagmand Ryberg var overbevist om, at linnedproduktion kunne tjene flere formål: Afskaffe fattigdommen Gavne landets økonomi 5

6 Entreprenøren der fik tingene til at ske almuens opdrager Christian Gottfried Voelker ( ) Ansat af Ryberg på fabrikken i Køng Den første inspektør ved spindeskolerne (ulønnet) De unges lærer og ven og de gamles rådgiver (Mangor 1782) Lære bønderne at udnytte døgnets ledige timer: Mente at sjællandske bønder generelt var arbejdssky og drev aftentimerne væk til ingen nytte En oplysningens mand: Visioner om et bedre samfund med bl.a. skolepligt til alle børn Spindeskolerne i Køng og Ring Spindeskolen i Køng blev oprettet 1778 Spindeskolen i Ring blev oprettet 1779 Det var aldrig tanken, at skolerne skulle bestå mere end 25 år: En generation ville have lært finere hørspinding og kunne viderebringe deres viden til næste generation 6

7 Intensionerne bag linnedproduktionen Fokus på børnene, som gennem uddannelse skulle lære de rette arbejdsmetoder og ikke mindst flid og arbejdsomhed: Ryberg mente, at arbejdsomhed ville medføre en bedre tænkemåde hos de fattige: Gå fra lastefuldhed og dovenskab til at stræbe efter at skaffe det daglige brød uden at ligge andre til byrde Baseret på frivillighed Erfaring med at tvang ikke fører til et godt resultat Frivillighed eller tvang? Eksempel på tekst i fæstebrev Hans Hansen af Køng Fæstebrev 29. maj 1787: fæsteren tilpligtes at lade sine børn søge læseskolen i Køng for der at undervises og oplyses i deres sande kristendom ligesom og flittig at lade dem tillige søge spindeskolen i Køng 7

8 Linnedproduktion som hjemmeindustri Forbillede: Hosebinderi i Jylland Bibeskæftigelse til landbruget: Kvinder, gamle og børn skulle spinde Mændene væve Undgå tiggeri: Gamle, enker og krøblinge kunne tjene til det daglige brød: Mangor anslår at en ottende del af landets indbyggere modtager almisse Børn udgør ifølge Mangor halvdelen af tiggerne (Mangor 1782: s.10, 11, 12, 15, 16 ) Lediggang er roden til alt ondt Hvor mange piger bliver ikke til horer, og hvor mange drenge til tyve, fordi de i deres ungdom er ej holdt til arbejde og orden, men har tigget. De flestes gang er: Først mangel på arbejde og fortjeneste; deraf lediggang; derved betleri; dernæst liderlighed, hvoraf følger horeri og tyveri (Mangor 1782: s. 35) 8

9 Uddrag fra spindevise: Opmuntring til at spinde Så Mangen går med bettelstav Fra hus til hus desværre, Og lider ondt og vises af, For han gad intet lære. O piger! Spandt de nu som vi, Så var de vist for hunger fri, Så gik de ej på vildsom sti Men prisede Vorherre (Bunkeflod 1783) Næstveds Patriotiske Selskab Stiftet 20. juli Ophævet 1808 Formål: Arbejde for høravlens udbredelse, bedre hørbehandling og anlæg af spindeskoler Formand: Amtmand Rudolph Bielke ( ) Selskabet kronikør: Provinsmedikus Christian Elovius Mangor ( ): Efterretning om Nestveds Patriotiske Selskab (1782/83) Inspektør for spindeskolerne /87: Christian Gottfried Voelker 9

10 4 kategorier af medlemsskab 1. Ordentlige medlemmer. 5 rdl om året 2. Overordentlige medlemmer 10 rdl om året 3. Ordentlige æresmedlemmer, som forpligtigede sig til at bygge et hus til spindeskole, forsyne det med brændsel og overdrage det til selskabet 4. Overordentlige æresmedlemmer, som forpligtigede sig til at bygge en eller flere skoler, levere brændsel samt betale hele indretningen og driften Spindeskolerne på Sjælland 10

11 Spindeskolerne Der blev oprettet skoler fra 1780 til 1789 Skolerne var givetvis indrettet i bygninger, der var opført til formålet: Typetegninger? 9 fags bygning spindestuen m2 Lyse og rummelige Bræddegulv i spindestuen Der var indrettet bolig til lærerinderne i alle skoler: Stue/sengekammer, køkken, spisekammer og udhus Spindeskolen i Køng 11

12 Spindelærerinderne Ugifte kvinder, enker, kvinder gift med håndværkere eller skoleholdere såvel unge som gamle Uddannelse skete under et ophold på en spindeskole Den første lærerinde var oplært på Plejeanstalten Skulle omgås børnene med kærlighed og opmuntre dem til flid og arbejdsomhed Skulle føre nøjagtig bog over hvor meget den enkelte elev spandt Aflønning: Løn, kostpenge, sengeklæder, 2 tønder rug og 2 tønder byg Spinderok fra Køge-egnen 12

13 Eleverne Spindeskolerne henvendte sig bredt til piger fra almuen, men den primære målgruppe var piger fra den ringeste stand (husmændene) Pigerne kunne begynde i skolen, når de var 4 år og fortsætte til de blev konfirmeret I de bedste skoler var der elever i de første år Antallet af børn og gamle Spindeskolen i Køng Årstal Antal børn Antal gamle * (*) Blandt disse var der én som skulle være læremoder i Ring og to som havde gået omkring og tigget (Mangor 1782) 13

14 Skolegang Skoleåret var fra Mikkelsdag (29. september) til 31.juni Undervisning om eftermiddagen: Ideelt set skulle børnene gå i læseskole om formiddagen Spindeskole fra 13 til om aftenen kl. 21 senest Ansporing til flid gennem kappestrid og uddeling af præmier Lærerinden tillod fortællinger der ikke var til skade for Dyd og gode sæder eller der blev sunget spindeviser Produktionen Fabriksmæssigt spind: Fint og ensartet spind Børnene stod kun for en mindre del af del totale produktion: Voksne spindere der arbejdede hjemme. Eks. Haslev: Børnene spandt 419 strenge garn, de voksne strenge Ikke alt garnet var brugbart, da det var spundet af børn under oplæring. Børnene begyndte med at spinde blår For at holde en væv i gang, var der behov for 10 til 12 spindesker der spandt konstant. En spindeskole med 40 børn kunne holde ca. 2 væve i gang 14

15 Totale produktion Skoleår Samlet produktion ( ) pund garn pund garn pund garn pund garn pund garn pund garn pund garn pund garn pund garn Hvordan gik det? Selskabet opnåede aldrig at få tilskud fra staten Svært at holde på medlemmerne: Selskabets lokale medlemmer blev ikke plejet - Ingen sociale aktiviteter som fx fest med spisning og taler Selskabet fik aldrig karakter af at være en forening, hvor borgerne mødtes om en fælles interesse eller opgave Kun 18 lokale medlemmer. De fleste medlemmer boede i København og havde tilknytning til Ryberg og hans kreds Problemer med at tiltrække elever: Skepsis: Skoler hvor eleverne skulle lære praktisk arbejde: Var der tale om en ny form for hoveri? I købstæderne mente man, at spindeskolerne var det samme som tvangsarbejdsanstalter Ved udskiftningen blev der en lang vej til skolerne (Margit Baad Pedersen 2001) 15

16 Husflid Om at lære det gode liv Husflidsskolen i Køng 16

17 Ideologien bag Håndværk og husflid var ikke alene et spørgsmål om at forme ting, men også om at forme, omforme og orientere menneskelig adfærd og opmærksomhed (Kragelund m.fl. 2004: s. 8) Læren om det gode liv hvor arbejde og moral udgør en helhed: Så længe hænderne er i arbejde, kan husflidsmennesket ikke gøre noget forkert og er på livets rette vej ( Bjerre Hanghøj 2004: s. 55) Fremme særlig Ungdommens Lyst til en gavnlig Anvendelse af Fritiden, for at forebygge Lediggangens ofte fordærvelige Følger (Dansk husflidsselskab i Kragelund m.fl. 2004: s. 34) Arbejdet som en glædeskilde Arbejd er en glædeskilde som man ej udtørre kan kun den dovne går det ilde kors og modgang følge ham (Indrammet vers fra husflidsskole) 17

18 Alsidighed og kvantitet Arbejdsfællesskab Husflidsmennesket ønskede ikke at isolere sig, men ønskede fællesskab med andre fra den nære omverden Erfaringsudveksling både praktisk og socialt ( Bjerre Hanghøj 2004: s. 57) Landsudstillinger med uddeling af præmier og diplomer 18

19 Æstetik Vægtlægning af anvendelse af naturmaterialer: pil, danske træsorter, uld og hør Et nationalt romantisk projekt: Mønstre og æstetik med rod i den kultur man kendte fra det førindustrielle danske bondesamfund samt de øvrige nordiske landes folkekultur Udvikling af smagfulde modeller som kunne kopieres ( Bjerre Hanghøj 2004: s. 34) Hjemmevævede tøjer Spind Syning Lapning og stopning Kvindeligt husflid Anno 1899 Genbrug: Affalds benyttelse til tæpper og kradsuldsstof Hæklearbejder, fine kunstsyninger og broderier sættes der ikke pris på Unyttigt håndarbejde 19

20 Udviklingen fra 1930 til 1950 Fra generalist til specialist I begyndelsen var alsidighed det vigtigste. Et husflidsmenneske skulle kunne håndtere hverdagen i hus og hjem, klare sig selv og fremstille det, man havde behov for af de materialer, der var tilgængelige ( Bjerre Hanghøj 2004: s. 36) Fra kvantitet til kvalitet Den store arbejdsindsats roses og fremhæves i begyndelsen Siden vægtlægges udseendet og æstetikken og ikke kun mængden og teknikken Særligt evnen til at gennemarbejde en ting Et nutidigt husflidsmenneske? 20

21 Socialøkonomisk virksomhed Tekstilt håndværk som et integrationsprojekt Place de Bleu Deltagelse i messe 21

22 Socialøkonomisk virksomhed Producerer og anvender social kapital som en ressource til forbedring af levevilkårene for socialt udsatte grupper og lokal samfund Forbedring af socialt udsatte gruppers beskæftigelsessituation Fortaler for de socialt udsatte medarbejdere Skaber indkomst til virksomheden via markedet Overskuddet geninvesteres i virksomheden Deltagerorienteret: Involverer de personer eller grupper, som aktiviteterne retter sig imod (Hulgård 2007), (Hulgård & Lundgaard Andersen 2009) Model socialt entreprenørskab Offentlige organisationer Innovativ social politik Partnerskab/modelprojekt Satspuljen 118 Private virksomheder Sponsorater Partnerskaber Donation af handlinger og kompetencer Nonprofit-organisationer Frivillige Nonprofit Fortalervirksomhed NGO er Tredje sektor Socialøkonomi Kooperativer 22

23 Hvorfor er der behov for social innovation? Velfærdsstaten under pres Fornyelse Reorientering af velfærdsstaten i retning af øget privatisering og individuel ansvarlighed Nedtoning af det offentlige ansvar for håndtering af sociale problemer Hjælp til selvhjælp, vi skal alle være medborgere i inkluderende fællesskaber (fokus på frivillighed) Socialt entreprenørskab et redskab til fornyelse af den sociale indsats i velfærdssamfundet (Hulgård 2007), (Hulgård & Lundgaard Andersen 2009) Place de Bleu Formål og værdier Forbedre etniske kvinders livssituation Hjælpe dem til at identificere og realisere egne kompetencer Sikre dem en plads på arbejdsmarkedet Hjælp til såvel kvinderne som deres familier: Et bedre liv med større værdighed og glæde Bevare og udvikle gamle håndarbejdsteknikker 23

24 Place de Bleu Projekt: Lokalitet og produkter Projekt opstartet foråret 2010 med støtte fra Integrationsministeriets Kvindeprogram og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Københavns Kommune Såvel offentlig som privat financering Butik og systue på Blågårdsplads, Nørrebro: En lokal systue i en global verden Produkter: Syede, strikkede eller hæklede produkter hvor oprindelige kunsthåndværkstraditioner kombineres med moderne dansk design Ikke to produkter der er helt ens (håndarbejde) Eksempel på produkter 24

25 Eksempel på produkter Eksempel på produkter 25

26 Place de Bleu Målgruppe Beskæftiger udsatte etniske minoritetskvinder med indvandre- eller flygtningebaggrund: Vanskeligt integrerbare på det danske arbejdsmarked (Ringe arbejdserfaring, taler dårligt dansk m.m.) I risiko for at miste deres kontanthjælp (Krav om 450 timers ustøttet og ordinær beskæftigelse inden for 2 år) Ofte sårbare, manglende selvværd, med fysiske og psykiske problemstillinger, posttraumatisk stress m.m. Tilbydes beskæftigelse på fleksible vilkår (5 25 timer om ugen) samt frivilligt arbejde Place de Bleu Aktiviteter 16 ugers kursus: Opkvalificeret til at klare jobbet i virksomheden - Håndarbejdsteknikker, praktik i systue samt butik, dansk undervisning Efterfølgende medlem: Producere og sælge egne ting eller lave opgaver for kunder Butik og online shop Udføre bestillingsopgaver i samarbejde med designere eller kunstnere Deltage i udstillinger og messer 26

27 Eksempel på samarbejde med kunstner Iben Dalgaard Place de Bleu Ledelse og organisation Foreningen bag: Foreningen Qaravane der arbejder for at skabe bedre vilkår og fremme beskæftigelsen blandt etniske minoritetskvinder Daglig leder- akademisk uddannelse: tager sig af det forretningsmæssige, networking, søger projektmidler, formidling/markedsføring Designer designuddannet: Søger for at forene etniske håndarbejdstraditioner med dansk design tager ofte udgangspunkt i produkter som kvinderne kommer med 27

28 Place de Bleu Netværksmodel Offentlige organisationer Integratinsministriet Det Lokale Beskæftigelsesråd, Københavns Kommune Private virksomheder Kvadrat Katvig Fotograf Trykkeri Jurist Nonprofit-organisationer Foreningen Qaravane Frivillige medarbejdere Fonde I tråd med verden Referenceliste Baad Pedersen, Margit (2001): Næstveds Patriotiske Selskab. Liv og Levn 15. Næstved Museum. Bjerre Hanghøj, Sara Agnete (2004): Ideologien materialiseres i Kragelund, Minna (red.): Tingenes fortællinger om at lære det gode liv. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Bjerre Hanghøj, Sara Agnete (2004): Mennesket former tingene i Kragelund, Minna (red.): Tingenes fortællinger om at lære det gode liv. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Bjerre Hanghøj, Sara Agnete (2004): Professionalisering og konflikter i Kragelund, Minna (red.): Tingenes fortællinger om at lære det gode liv. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Christiansen, Niels Finn, Johansen, Hans Chr. og Petersen, Jørn Henrik (2010): Periodens idéstrømninger i Petersen, Petersen og Christiansen (red.): Dansk velfærdshistorie. Frem mod socialhjælpsstaten. Bind I. Perioden Syddansk Universitets Forlag. Hulgård, L. (2007): Sociale entreprenører. En kritisk indføring. Hans Reitzels Forlag 28

29 Referenceliste Hulgård, L. & Lundgaard Andersen, L. (2009): Socialt entreprenørskab i Danmark status Rapport til Mandag Morgens arbejde med at udarbejde en national strategi for socialt iværksætteri. Ss Johansen, Hans Chr. og Kolstrup, Søren (2010): Dansk fattiglovgivning indtil 1803 i Petersen, Petersen og Christiansen (red.): Dansk velfærdshistorie. Frem mod socialhjælpsstaten. Bind I. Perioden Syddansk Universitets Forlag. Mangor, Christian Elovius (1782): Efterretning om Nestveds Patriotiske Selskab. København 29

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Kreativ for DEN GODE SAMVITTIGHED

Kreativ for DEN GODE SAMVITTIGHED DEN GODE SAMVITTIGHED Kreativ for Det er helt særligt at kombinere sin kreative skaberkraft med velgørenhed. For samtidig med at du gør dét, du holder mest af, glæder du andre. Vi har besøgt tre organisationer,

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør, håndlavet i hjertet af Cph Opkvalificerer

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Oplæg til konference om Responsible Entrepreneurs Kofoeds Skole 28. Januar 2016 Frederik Thuesen, Forskningsleder, Ph.D. Afdeling for

Læs mere

1/2017. Sydjylland SIDE 3. Lykke vil bage sig ud i verden SIDE 4 OG 5. Aabenraa Slagteren sender elever til udlandet

1/2017. Sydjylland SIDE 3. Lykke vil bage sig ud i verden SIDE 4 OG 5. Aabenraa Slagteren sender elever til udlandet 1/2017 Sydjylland SIDE 3 Lykke vil bage sig ud i verden SIDE 4 OG 5 Aabenraa Slagteren sender elever til udlandet Peders leder Mens vi venter på politikerne Landmændenes rammevilkår er ikke gode nok. Hverken

Læs mere

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi Kofoeds Skole Værdier Mission Vision Metode Strategi Værdigrundlag Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt

Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 Selvstændig i CA En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 5 % er selvstændige 20 % vil gerne I øjeblikket er 3,3 % af CAs medlemmer selvstændige erhvervsdrivende. 1,7 % har en selvstændig bibeskæftigelse.

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Gæsteindlæg af månedens ven ITMV

Gæsteindlæg af månedens ven ITMV M e n u N y h e d e r Gæsteindlæg af månedens ven ITMV 2 2 / 0 4 / 2 0 1 3 I n g e n k o m m e n t a r e r http://designkollektivet.dk/gaesteindlaeg-af-manedens-ven-itmv/ 1/9 http://designkollektivet.dk/gaesteindlaeg-af-manedens-ven-itmv/

Læs mere

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 76 Offentligt TALEPAPIR Dato: 19. februar 2009 Kontor: Beskæftigelseskontoret J.nr.: 6695 Sagsbeh.: HTA Fil-navn:

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog Kvindedaghøjskolen Kursuskatalog 2009 Valget er mit / unge mødre Et kursus for yngre kvinder og unge mødre På dette kursus arbejder du med selvværd og selvtillid som et gennemgående tema, med udgangspunkt

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN?

HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? SIDE 1 AF SISSEL WORM GLASS LEKTOR I DANSK OG DRAMATIK, FAVRSKOV GYMNASIUM HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? Reformationen er et eksempel på et religiøst brud, der også har haft politiske konsekvenser,

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige!

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige! KATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige! Vi er glade for at kunne tilbyde jer en række kurser. Kurserne vil forhåbentlig give jer ny inspiration til den daglige drift af butikken og motivation

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Bliv klogere på innovation Tænk som en iværksætter Kom med ideer til din lokale virksomhed. Innovationsuge 46

Bliv klogere på innovation Tænk som en iværksætter Kom med ideer til din lokale virksomhed. Innovationsuge 46 Bliv klogere på innovation Tænk som en iværksætter Kom med ideer til din lokale virksomhed Innovationsuge 46 Danmarks fremtidige konkurrencedygtighed er afhængig af at vi fortsat er gode til innovation

Læs mere

Nye fremtidsudsigter Giv fremtid og håb til gadebørn i Sumbawanga, Tanzania.

Nye fremtidsudsigter Giv fremtid og håb til gadebørn i Sumbawanga, Tanzania. Nye fremtidsudsigter Giv fremtid og håb til gadebørn i Sumbawanga, Tanzania www.fremtidoghaab.dk www.facebook.com/fremtidoghaab Drop-In Centret SUMBAWANGAS GADEBØRN På Drop-ln Centret prøver vi at hjælpe

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 BYBIERNES ÅR 2013 Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 Natur, produktion og samfund Bybi er en virksomhed, der tager udgangspunkt i bierne. Vi vil skabe en industri i Danmarks byer, der sætter gang

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

I DENNE UDGAVE KAN DU LÆSE OM:

I DENNE UDGAVE KAN DU LÆSE OM: Side 2 Kære læser Året 2016 har været et år i børnefamiliernes navn. Vi har forsøgt at hjælpe flere børnefamilier ud af fattigdom for at skabe bedre forhold for børnene. Derudover er vores arbejde med

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Genbrug af pumper skaber job

Genbrug af pumper skaber job Genbrug af pumper skaber job I 47 år har Grundfos ansat socialt udsatte og medarbejdere med nedsat arbejdsevne på særlige flexværksteder. Lige nu er mere end 120 personer beskæftiget i Bjerringbro med

Læs mere