Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om"

Transkript

1 Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret af Angstforeningen - landsorganisationen for mennesker med angst

2 2

3 Grib dagen i dag og tro på dagen i morgen! Det lyder ligetil, men for rigtigt mange mennesker med generaliseret angst er det lettere sagt end gjort. Generaliseret angst er en psykisk lidelse, som gør det svært at leve et almindeligt liv med familie, venner og arbejde. Det centrale problem er en vedvarende angst, som er generaliseret det betyder, at den er knyttet til alle aspekter af livet. Angsten er således ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Personer, som lider af generaliseret angst, giver ofte udtryk for bekymring eller frygt for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. De mest fremtrædende symptomer omfatter klager over vedholdende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, hjertebanken, trykken i maven og det at føle sig ør og svimmel. Generaliseret angst... kendetegnes ved overdreven ængstelse og anspændthed er delvist arveligt betinget er almindeligt forekommende er forbundet med store psykiske og sociale konsekvenser er nem at behandle... 3

4 Navnet er Mette Mette går til kontrol på hospitalet for sin sukkersyge. Hun er grundigt undersøgt og i optimal behandling. Mette er 55 år, fraskilt og har to børn, som begge er studerende. Hun har i mange år arbejdet som kassedame i et supermarked. Lægen har bemærket, at hun de senere år har opsøgt ham hyppigere end nødvendigt for at holde sukkersygen under kontrol. Hun virker ikke hypokondrisk, men bliver let urolig og har svingende blodsukker, som kræver insulinjusteringer.» Hendes fiksering på bekymringer og alle mulige tænkelige ulykker bidrog i sin tid til at gøre ægtefællen træt af samlivet «Til en af konsultationerne ønsker Mette at tale ud om sin situation. Hun beskriver sig som en hønemor, som altid forventer det værste. Hun har overfaldsalarm i lejligheden og har sit kreditkort i en pose rundt om halsen i stedet for i håndtasken, af frygt for overfald og tyveri. Selv om det går godt for børnene, tænker hun altid på alt muligt forfærdeligt, som kan overgå dem, såsom HIV-smitte, studiekuller og arbejdsløshed. Hendes fiksering på bekymringer og alle mulige tænkelige ulykker bidrog i sin tid til at gøre ægtefællen træt af samlivet. Der har også været en del konflikter på arbejdspladsen, fordi kollegerne synes, at Mette maler fanden på væggen og let bliver irriteret over bagateller. Mette vågner ofte uden at føle sig udsovet. Hun har fået en bideskinne af sin tandlæge, fordi hun skærer tænder om natten og er øm i kæbemusklerne. Hun henvises til fysioterapi på grund af smerter i skuldre og nakke, og fysioterapeuten finder, at Mette har spændte muskler og har særdeles svært ved at slappe af. Øjenlægen opdager begyndende skader som følge af hendes svingende blodsukker. 4

5 5

6 Navnet er Søren Søren er 47 år gammel og har overtaget sin fars lille virksomhed, som producerer komponenter til mobiltelefoner. Han er gift og har to børn, der går i skole. Hans kone arbejder som hjemmehjælper i kommunen. Virksomheden går godt, børnene har det godt og er dygtige i skolen og forholdet mellem ægtefællerne er godt. Søren går regelmæssigt til kontrol hos sin egen læge, fordi han er ængstelig over forskellige symptomer, men der er ikke fundet tegn på legemlig sygdom. Lægen mener, at det drejer sig om stress og råder Søren til at tage det med ro på arbejdet. Søren har også forsøgt at arbejde mindre, hvilket skulle være muligt, når nu virksomheden går godt, og de ansatte trives på arbejdspladsen. Men han kan ikke slappe af. Han føler sig ofte træt ud på eftermiddagen og får hovedpine. Maven rumler, og han må indimellem løbe på toilettet efter frokost. Han falder tidligt i søvn om aftenen, men vågner og ligger og spekulerer på forskellige bekymringer, uden at det fører til noget. Det kan være frygten for en uventet skatterevision, at personalet pludselig begynder at strejke, eller at der udbryder brand i lokalerne. Han får svedanfald og hjertebanken uden anledning.» Søren går regelmæssigt til kontrol hos sin egen læge, fordi han er ængstelig over forskellige symptomer, men der er ikke fundet tegn på legemlig sygdom «Konen synes, at han er nærtagende og snerrer ad børnene. Flere uger inden familien tager på vinterferie i en lejet hytte, er Søren urolig for, at det skal blive snestorm, at bilen skal få motorstop, eller at de skal komme ud for en trafikulykke. Det er naturligvis godt, at børnene skal gå i skiskole, men der en risiko for, at nogen brækker benet. Det bliver en uge med fint vejr, og alle har det godt. Men alle bekymringerne tager glæden fra Søren. Han tvivler på, om han nogensinde kan slappe af igen, og hans pessimisme og uro lægger en dæmper på familielivet. Selv hans sekretærer synes, der går megen tid med spekulationer over usandsynlige trusler og overdrevne og unødvendige forsigtighedsforanstaltninger. 6

7 7

8 Nervøs, bange eller angst? Generaliseret angst (GAD efter engelsk Generalized Anxiety Disorder) er en forholdsvis ny diagnose. Tidligere anvendte lægevidenskaben den mere upræcise betegnelse neurose for både generaliseret angst, panikangst, socialfobi og andre angstsygdomme. Senere er de forskellige angstlidelser hver for sig blevet anerkendt som reelle, behandlingskrævende lidelser med specifikke kriterier for, hvornår de er til stede. Diagnose: generaliseret angst Ifølge WHO s diagnosesystem lider du af generaliseret angst, hvis du oplever - en periode på mindst 6 måneder med anspændthed, tendens til bekymring og almen ængstelighed over for dagligdags begivenheder og problemer. - mindst 4 symptomer på angstspændinger, heraf mindst ét autonomt. Angst er svær at styre Det gennemgående træk hos dig, der lider af generaliseret angst, er en vedvarende ængstelse. Ængstelsen er ofte overdreven, gennemgribende og ukontrollerbar. Det er typisk, at ængstelsen påvirker hele dit liv og din oplevelse af virkeligheden. Ængstelsen binder psykisk energi, idet du hele tiden føler, at du må være på vagt over for mulige farer eller trusler. 8

9 Hvad fejler jeg? Lægen stiller diagnosen generaliseret angst, når dine symptomer har stået på i mindst 6 måneder, men måske har du ligesom mange andre patienter med generaliseret angst altid været ængstelig og er blevet opfattet som u almindeligt ængstelig af dine omgivelser. Du ved, at familie og venner synes, du bekymrer dig unødigt og tager sorgerne på forskud. Derfor medfører generaliseret angst ofte forstyrrelser på arbejdet, i fritiden og i forholdet til familie og venner. Symptomerne kan inddeles i forskellige grupper: Psykiske symptomer: - svimmelhed eller ørhed - uvirkelighedsfølelse - frygt for at blive sindssyg - dødsangst Almene symptomer: - varme- eller kuldefølelse - dødheds- eller sovende fornemmelser Autonome symptomer (uden for viljens kontrol): - hjertebanken eller hurtig puls - sveden - rysten - mundtørhed Spændingssymptomer: - muskelspænding eller -smerte - rastløshed, vanskelighed ved at slappe af - psykisk spændingsfornemmelse - følelse af synkebesvær Symptomer fra bryst og mave: - følelse af åndenød - kvælningsfornemmelse - trykken eller smerte i brystet - kvalme eller uro i maven Uspecifikke symptomer: - tendens til sammenfaren - koncentrationsbesvær - irritabilitet - besvær med at falde i søvn 9

10 Hvorfor lige mig og hvad indebærer lidelsen? Alle mennesker føler sig indimellem urolige, anspændte eller angste på grund af modgang eller belastninger i livet. Den slags følelser er normale og skal ikke forveksles med generaliseret angst eller psykisk sygdom. For at en læge kan stille diagnosen generaliseret angst, skal der være tale om langvarig angst, som medfører udtalte forstyrrelser i arbejde, fritid og familieliv. Ofte er det svært at finde en direkte årsag til angsten eller at påvise de faktorer og omstændigheder, der udløser den. Lægevidenskaben kender således ikke den fulde forklaring på, hvorfor nogle mennesker udvikler generaliseret angst. Et studie af 1033 tvillingepar i West Virginia har vist, at visse mennesker har en medfødt tendens til at udvikle angst eller depression. Således kan ca. 30 % af tilfældene forklares ud fra arvelige faktorer, mens ca. 70 % kan forklares ud fra miljømæssige påvirkninger. Angst stresser kroppen Personer med generaliseret angst har i forsøg vist sig at reagere svagere på forskellige stresspåvirkninger end personer uden angst. Blandt andet er kroppens hormonelle svar på stress langsommere, og det øvre blodtryk i stående stilling nedsat. Disse forhold skyldes nok, at kroppen i forvejen er i en tilstand af konstant øget vagtberedskab. Denne tilstand kan påvises i forsøg, fx ved deltagernes reaktion på truende ord. Risiko for depression og misbrug Lider du af generaliseret angst, har du, ligesom andre mennesker, gode og dårligere perioder. I dårlige perioder kan du let føle dig opgivende og trist, og du har desuden en øget risiko for at udvikle depression. Mange fristes til at medicinere sig selv med alkohol, eftersom alkohol dæmper angsten hurtigt og effektivt. Men alkohol har mange bivirkninger. På kort sigt forværres søvnproblemerne, og i længden forværres uroen og angsten. Hertil kommer de mange sociale følger som fx arbejdsløshed og skilsmisse og fysiske følger som lever- og hjerneskader forårsaget af et overdrevent alkoholforbrug. Fortvivl ikke Selv om du er ramt af generaliseret angst, skal du ikke fortvivle, for heldigvis kan angsten behandles, og samtidig er der mange andre ting, du kan gøre for at få det bedre. Det kan du læse mere om, på de følgende sider. 10

11 Hvad kan du selv gøre? Tal med din læge Det er almindeligt, at du, som lider af angst, søger læge hyppigere end andre. Muskelspændinger og dårlig søvn gør, at du ofte føler dig træt og fysisk dårlig og derfor gerne opsøger lægen for at blive undersøgt. Målet med behandlingen af generaliseret angst er således at lindre symptomerne og at lære dig at beherske situationer, som er angstprovokerende. Det er vigtigt, at du fortæller din læge udførligt om dine symptomer. Generaliseret angst kan lyde alvorligt og skræmmende, men som de fleste vil du føle en lettelse over, at lægen stiller en diagnose. Det virker ofte beroligende at få vished om, at det drejer sig om en velkendt lidelse, som du ikke er alene om og som kan behandles. Har du lidt i stilhed i årevis, føles diagnosen som en erkendelse. Motion og afslapning Grunden til bedring er lagt, når du og din læge enes om at give lidelserne et navn. Er muskelspændinger fremtrædende hos dig, kan motion, en daglig gå- eller løbetur eller regelmæssig svømning hjælpe. Yoga eller eventuelt fysioterapi kan være en anden god måde at mindske anspændtheden på. I det hele taget kan du opnå bedring ved at lære at slappe ordentlig af. Ved sværere former for generaliseret angst kan psykoterapi og medicin ofte hjælpe enten hver for sig eller i kombination. Se forslag til CD/DVD i litteraturlisten bagest i denne pjece. Når du kender til de enkelte symptomer og ved, at de skyldes generaliseret angst, er det ofte nemmere at kontrollere angsten. Når du følelsesmæssigt er forberedt på angsten, er det også lettere for intellektet at få kontrol over den. Det er vigtigt, at din læge giver sig god tid til at lytte og stille spørgsmål om, hvordan du opfatter lidelsen og din tilværelse. 11

12 Generaliseret angst kan behandles Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektiv ved generaliseret angst. Sammen med terapeuten finder du frem til de begivenheder og situationer, som typisk er forbundet med ængstelse hos dig og til de overbevisninger og tankegange som leder til angst. I diskuterer sammenhængen mellem begivenhederne/situationerne og angsten, og I undersøger om dine overbevisninger og tanker bygger på fakta, eller om de bygger på forkerte antagelser. Terapeutens arbejde er altså bl.a. at lære dig nye måder at tænke på og anbefale dig at træne disse nye tankegange. Du kan således opøve et mentalt beredskab, så du ikke automatisk falder i de faldgruber, som leder til angst. ved brug i længere perioder gøre mere skade end gavn. Stofferne svækker opmærksomheden, hukommelsen og indlæringsevnen, og der vil over tid ske en aftagende effekt af samme dosis og som følge heraf en risiko for overforbrug af medicinen. Derfor er benzodiazepiner mindre velegnede til behandling af længerevarende tilstande som generaliseret angst. Azapironer er en nyere gruppe angstdæmpende lægemidler, som er godkendt til langvarig behandling af generaliseret angst i Danmark. Man kender ikke deres præcise virkningsmekanisme, men modsat benzodiazepinerne indtræder virkningen først efter en måneds tid. Stofferne synes ikke at have samme bivirkninger som benzodiazepinerne. Kognitiv adfærdsterapi vil i mange tilfælde være tilstrækkelig behandling i forbindelse med generaliseret angst. Medicinsk behandling I mange tilfælde er det imidlertid ikke nok med kognitiv adfærdsterapi, og her kan man supplere med medicinsk behandling. Benzodiazepiner er en gruppe stoffer, som fortsat anvendes til behandling af tilstande med korterevarende angst og uro. Denne gruppe stoffer kan Visse lægemidler af typen SNRI og SSRI (antidepressive midler) er også godkendt til behandling af generaliseret angst i Danmark. Præparaterne, som igennem flere år har været anvendt til behandling af depression, anses i dag for at være de mest almindelige til behandling af generaliseret angst. SSRI påvirker omsætningen af serotonin, mens SNRI påvirker omsætningen af både serotonin og noradrenalin, som har stor indflydelse på, hvordan vi har det psykisk og på risikoen for at udvikle depression og angst. 12

13 Bivirkninger Det er din læges ansvar at vurdere eventuelle bivirkninger. Derfor er det også vigtigt, at du fortæller om dem! Det er almindeligt at opleve visse bivirkninger de første uger. Mange føler utilpashed ved de første to-tre kapsler, men utilpasheden svinder i de fleste tilfælde. Nogle oplever, at medicinen giver svedtendens, og nogle får livlige drømme eller sover overfladisk. Der kan også forekomme seksuelle bivirkninger, såvel positive som negative. De vil afhænge af, om du er mand eller kvinde, din alder, om du fejler noget fysisk, om du får anden medicin, hvor meget alkohol du drikker osv. Mænd kan få forsinket udløsning, og kvinder kan få besvær med orgasme. Bivirkningerne kan være forbigående, men varer de ved, er det en god idé at tale med lægen om dem. Af og til hjælper det at mindske dosis og undlade at drikke alkohol i forbindelse med sex. Seksuelle problemer kan dog også hænge sammen med andre forhold, fx sukkersyge. Gode udsigter Før du tager stilling til, om du vil i medicinsk behandling, er det væsentligt, at du kender virkning og bivirkninger af medicinen og indstiller dig på, at det er almindeligt med en del bivirkninger i begyndelsen af behandlingen. Hvis din læge har stillet den rigtige diagnose, er der 70 % chance for, at din tilstand bedres efter 1-2 måneder, forudsat at du får medicinen i den rette dosis. Når lægemidlet virker, føler du dig bedre til mode fra morgenstunden, du får mere energi og kan bedre koncentrere dig. Mange kan bedre sige fra og bliver ikke overvældet af andres behov. Det bliver lettere for dig at tage dagen, som den kommer, og du kan nemmere skubbe dine gamle bekymringer fra dig. En del patienter føler sig helt som før i tiden. Skulle behandlingen ikke hjælpe, må du naturligvis tale med din læge om det. Muligvis skal diagnosen ændres, og der kan være behov for henvisning til en speciallæge. Generaliseret angst har været studeret i mange år, og man ved nu ganske meget om, hvordan det opleves, og hvad der kan gøres ved det. Og med den viden har du gode muligheder for at få det bedre. 13

14 14

15 Få hjælp og støtte i Angstforeningen Rådgivning og selvhjælpsgrupper Du kan henvende dig til Angstforeningens TelefonRådgivning for at få hjælp til, hvordan du kommer videre. Du kan også ringe til AngstTelefonen, hvis du bare har brug for at tale med en person, der selv kender til at have angst. Måske kan du også have glæde af en selvhjælpsgruppe. Her kan du opleve, at der er andre, der har det som dig, få talt om din situation, udveksle erfaringer og arbejde med selvhjælpsmateriale. Selvhjælpsgrupperne erstatter ikke behandling. Se kontaktinfo på bagsiden af denne pjece. Litteraturliste til dig der vil vide mere At overvinde lavt selvværd. Melanie Fennell. KLIM Kognitiv Terapi - Metoder i hverdagen 1. Henrik Tingleff. Kognitivt Forlag Kognitiv Terapi - Metoder i hverdagen 2. Henrik Tingleff. Kognitivt Forlag Slip bekymringerne gør op med lykkens værste fjende. Irene Oestrich. Politiken Mindfulness i hverdagen. Charlotte Mandrup (incl. cd med øvelser). Politiken MINDFULNESS, DVD-kursus. ved Morten Hecksher. Persona Film. Denne pjece er sponsoreret af: Visualisering og helbredelse CD9. Bobby Zachariae. Rosinante

16 Denne pjece er udgivet af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 1. udgave. Forår Grafisk design og layout af underdogs.dk / Trykt hos Hillerød Grafisk Sponsor: Actavis Angstforeningen udgiver også pjecer til patienter og pårørende om: Panikangst Socialfobi Sygdomsangst Børn og unge kan også have angst Kognitiv / Medicinsk behandling af angst Angstforeningen, Peter Bangs Vej 1D, 3. sal, 2000 Frederiksberg TelefonRådgivningen (dag) AngstTelefonen (aften) Generel info: Ang. selvhjælpsgrupper: Grafisk design og layout: Forsidebillede af: Janusz Gawron / sxc.hu Teksten i denne pjece må gengives i uddrag eller i sin helhed ved angivelse af kilde: Angstforeningen / Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst.

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Socialfobi. Oplysning til patienter og pårørende om

Socialfobi. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Socialfobi Udarbejdet af: Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i Psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 2 Angst i samvær

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst Hvad er et panikanfald?

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 2 Foto: www.wix.com/jessetherrien/photo

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere