Vold på arbejdspladsen En håndbog om forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold på arbejdspladsen En håndbog om forebyggelse"

Transkript

1 Vold på arbejdspladsen En håndbog om forebyggelse

2 Vold på arbejdspladsen Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup Telefon (+45) Telefax (+45) Fotograf Peter Mark Design og tryk Scanprint as Oplag DKR.nr: ISBN: Tak til forfatterne og øvrige medlemmer i arbejdsgruppen for deres store indsats Juni 2003 Kopiering tilladt med kildeangivelse Håndbogen kan downloades som pdf-fil på 2

3 Forord Vold på arbejdspladsen er et problem. Præcis hvor stort det er, kan ingen sige, men én undersøgelse foretaget af Rigspolitichefen peger i retning af, at der sker voldshændelser på danske arbejdspladser om året, og at danskere hvert år bliver udsat for vold i forbindelse med arbejdet. Det kan være chauffører, der bliver overfaldet i bussen, sagsbehandlere, der kommer på kant med klienterne, eller fængselsbetjente, der bliver passet op på vej fra arbejde. Ovennævnte tal er langt større end de konkrete opgørelser, som politiet, arbejdstilsynet eller skadestuerne har lavet. Men uanset hvilke tal, der er korrekte, er hvert tilfælde ét for meget. Denne håndbog er skrevet til brug for tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter og andre interesserede blandt ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser. Den belyser vold på arbejdspladsen fra mange vinkler som forskellige fagfolk ser problemet, og dermed er der en del overlapning i budskaberne. Det kan derfor være en god idé at læse kapitlerne i den rækkefølge, man selv skønner at have interesse i. Der er desuden udarbejdet en omfattende litteraturliste, så læsere, der har brug for at dykke dybere ned i emnerne, har mulighed for det. Formålet med håndbogen er at samle al den viden man har brug for i forbindelse med vold på arbejdspladsen. Det gælder både forebyggelse, psykologiske følger, den juridiske proces, erstatningsregler samt inspiration til forebyggelse hentet fra nogle konkrete arbejdspladser. Herudover bringes nogle forklaringsmodeller vedrørende voldens billede. Vores mission med denne håndbog er ikke at gøre os til dommere over hvilken målemetode, der giver de mest valide tal, men derimod at opfordre alle, der udsættes for vold eller trusler om vold på arbejdspladsen, til at anmelde det. Vold og trusler skal man ikke finde sig i. Eva Smith Formand for Det Kriminalpræventive Råd 3

4 Arbejdsgruppen Håndbogen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Det Kriminalpræventive Råd bestående af: Politimester og medlem af politimesterforeningen Claus Nørøxe, Bornholm. (Formand for arbejdsgruppen). Psykolog Peter Berliner, Københavns Universitet. Afdelingslæge, Ph.d. Ole Brink, Århus Amtssygehus. Miljøkonsulent Gitte Budtz, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene. Konsulent Lisa Schmidt, LO - Landsorganisationen i Danmark. Kulturgeograf Merete Djurhuus afløst af kulturgeograf Anne Marie Skovsgaard, Det Kriminalpræventive Råd. Antropolog Charlotte Mathiesen Bech, Det Kriminalpræventive Råd, (koordinator og sekretær for arbejdsgruppen). Derudover har vicepolitimester Villy Sørensen, Århus, bidraget til kapitel 5, landsdommer Michael Lerche, formand for Erstatningsnævnet, bidraget med håndbogens kapitel 6 og personalechef Torben Høyer, Århus Sporveje, samt arbejdsmiljøkonsulent Margot Farsund, Frederiksberg Kommune, med kapitel 8. Sociolog Charlotte Vincent, Det Kriminalpræventive Råd, har lavet litteratursøgning for arbejdsgruppen. Journalist Lene Stærbo har hjulpet med tilrettelæggelsen og de sproglige formuleringer undervejs gennem kapitlerne. Fuldmægtig Jens Ole Riis fra Kommunernes Landsforening (KL) og Jan Kahr Frederiksen fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har deltaget i arbejdsgruppens indledende diskussioner og har gennemlæst og kommenteret håndbogens indhold.

5 Indhold Resumé 7 Kapitel 1: Politik mod vold på arbejdspladsen 9 Af politimester Claus Nørøxe og antropolog Charlotte Mathiesen Bech Kapitel 2: Voldens udbredelse 17 Af afdelingslæge Ole Brink og antropolog Charlotte Mathiesen Bech Kapitel 3: Forebyggelse i praksis 31 Af konsulent Lisa Schmidt og miljøkonsulent Gitte Budtz Kapitel 4: Konflikthåndtering i praksis 45 Af antropolog Charlotte Mathiesen Bech og psykolog Peter Berliner Kapitel 5: Psykiske følger af vold på arbejdspladsen 57 Af psykolog Peter Berliner Kapitel 6: Når volden bliver en politisag 71 Af politimester Claus Nørøxe og vicepolitimester Villy Sørensen Kapitel 7: Erstatning 81 Af landsdommer Michael Lerche Kapitel 8: Eksempler fra arbejdspladser 93 Århus Sporveje: af personalechef Torben Høyer Frederiksberg hjemmepleje: af arbejdsmiljøkonsulent Margot Farsund Forebyggende indretning af lokaler: af antropolog Charlotte Mathiesen Bech Litteraturliste 115 5

6

7 Resumé Vold er ikke et individuelt problem, men et fælles anliggende. Og en arbejdsplads, der har udarbejdet en voldsforebyggelsespolitik og en handlingsplan mod vold, står bedre rustet, hvis uheldet skulle ske. Dette handler kapitel 1 om. Kapitel 2 forsøger at gå bag om tallene og sætte fokus på, hvor stort problemet med vold på arbejdspladsen er. Højrisikogrupper er folk ansat i transportsektoren, vagtpersonale, politifolk, sundhedspersonale og socialrådgivere. Kapitel 3 handler om forebyggelsen i praksis. Hvordan gør man, når man vil udarbejde en voldsforebyggelsespolitik? Hvordan laver man en handlingsplan? Og hvordan anmelder man en voldsepisode? Kapitel 4 ser på konflikthåndtering i praksis. Der er metoder, man selv kan optræne, og derved blive bedre til at undgå, at konflikterne udvikler sig. Sidst i kapitlet er der en checkliste, som specificerer ansvarsopgaverne både før og efter en voldsepisode for henholdsvis sikkerhedsorganisationen, leder, kolleger og den voldsramte. Kapitel 5 handler om de psykologiske følger af vold og om den måde, kollegerne mest hensigtsmæssigt kan reagere på, så problemet ikke ender på den enkeltes eget skrivebord. Hvordan man påvirkes af vold på arbejdspladsen er meget afhængigt af de livsomstændigheder, personen befinder sig i, og af hvordan ledelse og kolleger støtter. Kapitel 6 beskriver, hvad der sker, når skaden er sket, og sagen er blevet til en politisag. Her gennemgås det skridt for skridt, hvordan sager om vold på arbejdspladsen behandles både før og efter, den indbringes til retten. Forskellige typer af sager beskrives, ligesom der redegøres for, hvordan vidner kan få udpeget en kontaktperson, og voldsramte kan få en bistandsadvokat. Kapitel 7 gennemgår erstatningsreglerne og beskriver, hvordan man bl.a. får dækket helbredelsesudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Det er vigtigt at anmelde alle voldsepisoder til politiet. Det er en forudsætning for at ofre for forbrydelser kan få erstatning fra staten. Kapitel 8 fortæller hvad to konkrete arbejdspladser har gjort for at komme volden i møde. Århus Sporveje og Frederiksberg Kommunes hjemmepleje har længe haft voldsforebyggelse på dagsordenen, og erfaringerne herfra gives videre. Endelig er der helt konkrete forslag til, hvordan offentlige kontorer kan indrettes på en voldsforebyggende måde. 7

8 8

9 Politik mod vold på arbejdspladsen 1

10 Politik mod vold på arbejdspladsen Af Claus Nørøxe & Charlotte Mathiesen Bech Et af formålene med denne håndbog er at opfordre alle arbejdspladser til at udarbejde en politik mod vold på arbejdspladsen. En sådan politik er et meget vigtigt led i forebyggelsen af vold på arbejdspladsen og kan være med til at skabe tryghed, synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler (1). Voldspolitikken skal indeholde arbejdspladsens definition af vold, målsætning og handleplaner for arbejdet med at forebygge vold (1). Voldsforebyggelse er en løbende proces, der skal holdes ved lige, evalueres og følges op på. Nogle af håndbogens læsere arbejder måske på en arbejdsplads, hvor man allerede har udarbejdet en voldspolitik. Det relevante spørgsmål er i den forbindelse, om alle medarbejdere kender voldspolitikken? Om den bliver præsenteret for nye medarbejdere? Om der er lavet handleplaner? Og om handleplanerne i givet fald bliver fulgt? Alt for ofte sker det, at der er en vedtaget voldspolitik, som ikke fungerer, når uheldet er ude. Der er i samfundet i dag en tendens til, at befolkningens tolerancetærskel over for vold er faldende. Samtidig er den moralske fordømmelse af vold stigende. Jo mere vi fordømmer vold, jo mere reagerer vi mod volden. Vi anmelder den og taler om den (1). Det gælder også på arbejdspladsen, hvor man skal betragte vold som et fælles problem ikke et individuelt problem for den kollega, den rammer. Dette understreges bedst, når man på den enkelte arbejdsplads har sin egen politik til forebyggelse af vold. Definitionen af vold skal være i overensstemmelse med arbejdspladsens kultur og bruges som et fleksibelt værktøj til at forstå og udvikle politikker, procedurer og arbejdspraksiser. 1 11

11 Hvad er vold? Straffeloven, Arbejdstilsynet, Europa-Kommissionen og mange andre arbejder med forskellige definitioner af vold. Der er i det hele taget ikke en enkel formel, som beskriver, hvad vold på arbejdspladsen er. Men det er vigtigt på den enkelte arbejdsplads at komme frem til en fælles lokal definition af vold og hvilken adfærd, der er acceptabel, og hvad der er uacceptabelt. Det må ikke være den enkelte medarbejders subjektive vurdering i situationen, der er afgørende for, om det var en voldshandling, han eller hun lige blev udsat for. Desuden skal definitionen være tilstrækkelig bred til at omfatte alle virksomhedens medarbejdere. Straffelovens definition af vold I straffelovens forstand er vold eksempelvis: slag, spark, nikning af skaller, slag/kast med genstande, førergreb, benspænd og bid. Angrebet behøver ikke være forbundet med smerte. Hårafklipning kan for eksempel også være omfattet. Bagatelagtige forulempelser som let kilden, tjat, små puf og skub falder uden for straffelovens definition af vold. Spytning på en anden person betragtes ikke som vold, men som en ærekrænkelse. Straffelovens voldsbestemmelse ( 244) lyder: Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Derudover omfatter straffelovens voldsbestemmelser 245: legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt 246: legemsangreb, der har været af så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder. Man skal have forsæt til at begå vold, hvis man skal straffes efter straffelovens voldsparagraffer. Heri ligger, at gerningsmanden skal have udøvet vold med vilje. Hændelig eller uagtsom vold er således ikke en straffelovsovertrædelse. Grænsen for, hvad vi accepterer, afhænger også af erhvervet. Eksempelvis er der ikke tale om strafbar vold, når to boksere, af egen fri vilje, slår løs på hinanden i en professionel boksekamp. I mange andre situationer ville vi opfatte tilsvarende fysiske handlinger som grov vold og mishandling. Vold mod tjenestemand Straffeloven omfatter endvidere 119 og 121, der henholdsvis indeholder vold eller trusler om vold begået mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv samt hån, skældsord, eller anden fornærmelig tiltale imod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv. Som eksempel kan nævnes vold imod politifolk eller andre offentligt ansatte, der bestrider en funktion med myndighedsudøvelse, samt fængselsfunktionærer, lærere, togkontrollører og parkeringsvagter. For at kunne straffe efter disse bestemmelser skal volden eller truslen om vold være forårsaget af jobbets udførelse og gerningsmanden skal have gjort sig denne 12

12 sammenhæng klart. Ellers kan der ikke straffes efter disse specielle bestemmelser, der handler om vold imod personer i offentlig tjeneste eller hverv. Såfremt gerningsmanden har slået en offentligt ansat, blot fordi man er blevet uvenner på et værtshus, uden at volden i øvrigt har nogen relation til den overfaldnes arbejde som offentligt ansat, kan 119 ikke anvendes. Derimod kan den udøvede vold naturligvis være strafbar efter den almindelig voldsbestemmelse 244. Hån og trusler For så vidt angår 121 er udtryk som fascist, fascistsvin, hipposvin, racist og lignende udtryk i praksis henført under bestemmelsen. Er der tale om fremsættelse af trusler uden samtidig udøvelse af fysisk vold kan forholdet være strafbart efter straffelovens 266. Det er uden betydning om truslerne fremsættes direkte overfor den forurettede eller gennem andre, telefonisk, i brev eller . Hvis den voldelige episode ikke kan henføres under nogen af de ovennævnte bestemmelser, kan forholdet eventuelt henføres under politivedtægten, hvor slagsmål, skrigen, råben, højrøstet syngen eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der forstyrrer den offentlige orden eller medfører ulempe for andre tilstedeværende, er strafbar. Andre definitioner på vold Arbejdstilsynet beskriver fysisk vold som: aktivt påført vold som for eksempel slag, spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik. Der kan også være tale om, at de ansatte bliver involveret i voldsomme hændelser, for eksempel i forbindelse med et røveri. Psykisk vold defineres som episoder, hvor de ansatte bliver udsat for verbale trusler, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse eller lignende. Begge typer af vold kan være rettet direkte mod den ansatte eller indirekte, hvor den ansattes familie, venner eller andre nærtstående personer er genstand for vold eller trusler om vold (2). 1 13

13 Man kan, som psykolog Peter Berliner, adskille vold i to typer; nemlig instrumentel vold og aggressionsbestemt vold. Instrumentel vold anvendes som middel til at opnå noget ydre, for eksempel penge. Aggressionsbestemt vold opstår derimod i affekt. I mange situationer, for eksempel på et socialkontor, vil trusler fra en klient mod en sagsbehandler være en blanding af instrumentel vold og aggressionsbestemt vold 1 (3). En anderledes måde at definere vold på kommer fra Århus Sporveje. Her er det den enkelte medarbejders oplevelse, der afgrænser, hvad der er vold eller trusler om vold. Der accepteres ingen former for vold mod personalet. Derfor registrerer selskabet alle episoder, som den ansatte oplever som truende eller belastende (se også kapitel 8). Frederiksberg Hjemmepleje definerer vold således: Vold er enhver form for: fysisk overgreb, uanset graden, for eksempel bid og krads af både mennesker og husdyr, psykisk overgreb, for eksempel i form af verbale trusler eller truende kropssprog, personlig krænkelse, for eksempel chikane og tilnærmelser, også selvom direkte trusler ikke har fundet sted, voldsomme hændelser, for eksempel som dødsfald, pludselige ulykker samt brand- og eksplosionsfare i borgers hjem. Europa-Kommissionens definition på vold blev vedtaget i Her defineres vold som: Begivenheder, hvor personer krænkes, trues eller overfaldes i forbindelse med deres arbejde under omstændigheder, der indebærer en direkte eller indirekte trussel mod deres sikkerhed, velbefindende eller sundhed (4; 5). The British Crime Survey 2 definerer vold på arbejdspladsen som: All assaults or threats which occurred while the victim was working and were perpetrated by members of the public (6). Disse eksempler sammenholdt med de strafferetlige definitioner på vold nævnt i afsnittet ovenfor er blot et lille udsnit af de mange forskellige voldsdefinitioner, der findes. De indikerer, hvor vanskeligt det er at udvikle en national definition, der kan dække de specifikke lokale behov på de enkelte arbejdspladser. Eksemplerne understreger endvidere forskelligheden i, hvad man vælger at vægte. I nogle definitioner kalkuleres der alene med fysiske overgreb. I andre medregnes psykisk vold, verbale trusler, chikane, tilnærmelser, ydmygelse, systematisk fornedrelse m.m. 14

14 Det fysiske skadesniveau er ikke nødvendigvis nogen god indikator for det psykologiske traume, ofret oplever efter hændelsen. Rent metodisk er det langt vanskeligere at måle ikke-fysisk vold. Mange ofre for trusler kan efterfølgende være langvarigt påvirkede af hændelsen (5; 7). Vold som arbejdsulykke En arbejdsskade er en fællesbetegnelse for de skader, man pådrager sig i sit arbejde, dvs. for både arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser, herunder erhvervssygdomme. Har man været udsat for vold på arbejdspladsen er det at betragte som en arbejdsulykke. Det kan være vanskeligt at sondre mellem, hvad der er en ulykke og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse. En arbejdsbetinget lidelse er sygdom, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under. Erhvervssygdom er et andet navn for arbejdsbetinget lidelse og er anvendt i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvor det er knyttet til de erstatningsberettigede sygdomme (8). Mobning Mobning på arbejdspladsen kan opfattes som psykisk vold. Mobning vil dog normalt falde udenfor straffelovens voldsbegreb og vil derfor ikke blive behandlet nærmere i denne håndbog. I nogle tilfælde kan mobning tænkes at få et sådant omfang, at mobningen må karakteriseres som psykisk vold og derfor en overtrædelse af straffeloven. 1 15

15 Noter 1 Dette er relevant, idet personer, der anvender vold instrumentelt, som regel vil ophøre med deres forehavende, når det viser sig, at ulemperne er større end fordelene. Ofte vil en sådan person være lydhør overfor meddelelser om hvilke konsekvenser affæren vil udløse. Derimod har denne form for påvirkning kun meget lille virkning overfor udøvere af aggressionsbestemt vold. 2 The British Crime Survey (BCS) er en nationalt repræsentativ husstandsundersøgelse, hvor kriminel viktimisering (offergørelse) imod voksne på 16 år og opefter bosiddende i private husstande i England og Wales måles. Undersøgelsen er foretaget i 1992, 1994, 1996, 1998 og I 2000 var der respondenter. Litteraturhenvisninger 1. Holm, P. red. (2000). Job med vold. København, Vold som Udtryksform. 2. Arbejdstilsynet (1997). Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. København, Arbejdstilsynet. AT-meddelelse nr Berliner, P. (2000). Vold og trusler på arbejdet. Forebyggelse af vold og trusler mod personale. København, GEC Gad. 4. Wynne, R. et al. (1996). Retningslinjer for forebyggelse af vold på arbejdspladsen. Luxembourg, Europa-Kommissionen, GD V. 5. Gill, M. et al. (2002). Violence at work. Causes, patterns and prevention. Devon, Willan Publishing. 6. Budd, T. (2001). Violence at work: New findings from the 2000 British Crime Survey. London, Home Office. 7. Brink, O. (2000). Voldens senfølger set fra offerets synsvinkel. Tidsskrift for Norsk Lægeforening 120: Arbejdstilsynet (1996). Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser. København, Arbejdstilsynet. AT-meddelelse nr

16 Voldens udbredelse 2

17

18 Voldens udbredelse Af Ole Brink & Charlotte Mathiesen Bech Det skyldes formentlig dalende respekt overfor autoriteter i det danske samfund, at der begås vold mod folk, som udfører deres arbejde. Udviklingen begyndte med opgøret med autoriteter i slutningen af 1960 erne og er på forskellige planer fortsat lige siden. Det har betydet, at folk i dag generelt har langt mindre respekt for alle typer autoriteter: politifolk, fængselsbetjente, socialrådgivere, lærere, læger m.fl. Eksempelvis oplever politifolk i stigende omfang, at venner til anholdte personer blander sig i anholdelsessituationer og forsøger at befri den anholdte, hvilket fører til slagsmål (1). Problemets omfang Det er umuligt at give et samlet bud på, hvor meget vold der udøves på de danske arbejdspladser. Årsagen til det er, at vi ikke har nogen statistik, som medregner alle voldsepisoder. Vi vil aldrig være i stand til at udarbejde en sådan. Enhver statistik er nemlig afhængig af de data, den fodres med, og der vil altid være voldsepisoder, som af en eller anden grund holdes skjult. Det er statistikkens mørketal. Andre årsager til det manglende overblik skyldes de forskellige opfattelser af, hvad der er vold. En opfattelse, som kan være forskellig fra medarbejder til medarbejder og forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads. Opfattelsen kan også ændre sig over tid. For år tilbage var det legitimt at mester revsede sine lærlinge. I dag er det helt utænkeligt. De forskellige opfattelser af, hvad der er vold, gør det også vanskeligt at sammenligne forskellige voldsstatistikker. Når vi forsøger at samle et overblik over volden på arbejdspladserne, bliver det nødvendigt at indsamle viden fra forskellige kilder. Det er vigtigt, at disse kilder bygger på objektivitet (dvs. ikke er præget af personlige holdninger), og at alle data er indsamlet efter forud definerede retningslinjer. Data skal være registreret systematisk og ensartet. Selv om kravet til kilderne forekommer enkelt, vil ingen fuldstændig kunne leve op til disse krav. Det vil nemlig altid bero på et vist subjektivt skøn, om der foreligger en voldelig hændelse, som skal registreres. Ved at udarbejde letfor- 2 19

19 ståelige definitioner af vold kan man forenkle det subjektive skøn og forsøge at gøre det mere objektivt. Der indsamles megen viden om udbredelsen af vold lokalt, men denne viden er ofte svært tilgængelig på grund af en manglende central koordinering. Den er heller ikke nødvendigvis indsamlet ensartet, ligesom den ikke nødvendigvis lever op til de samme krav om systematik. De væsentligste kilder kan groft opdeles i tre kategorier. 1. Offentlige anmeldelsesregistre - Politiet - Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen 2. Data fra sundhedsvæsenet - For eksempel Skadestuerne 3. Interview- og spørgeskemaundersøgelser - For eksempel Rigspolitichefens telefoninterviewundersøgelse og FTF-undersøgelse Yderligere kan forsikringsselskaberne, branche- og arbejdsmiljørådene, læger, tandlæger, psykologer og de enkelte organisationer være kilder til viden om volden, men data herfra er ikke altid lettilgængelige. De offentlige anmeldelsesregistre I 2000 modtog Arbejdstilsynet anmeldelser om arbejdsskader som følge af vold. Året efter var tallet I 2001 modtog politiet anmeldelser om vold mod Tjenestemand i funktion ( 119). Det svarer til 12% af alle voldsanmeldelser. I alt modtog politiet anmeldelser om vold. Megen arbejdspladsvold registreres dog også hos politiet med henvisning til de andre voldsparagraffer i straffeloven ( ), hvorfor det samlede omfang er væsentligt højere. Omfanget af anmeldelser har været stigende gennem årene, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder, at der er mere arbejdspladsvold. Flere undersøgelser tyder på, at stigningen snarere er et udtryk for en stigende tilbøjelighed til at politianmelde (2). Årsagen til stigningen er formentlig blandt andet, at der er pligt til at anmelde voldstilfælde til politiet, hvis man vil anmelde hændelsen til sit forsikringsselskab. Yderligere kræves en anmeldelse, hvis man som voldsoffer ønsker at søge om erstatning fra staten. Andre årsager til, at anmeldelsestilbøjeligheden er steget, kunne være, at vores tolerance overfor vold er blevet mindre. Dermed er vores tilbøjelighed til at anmelde øget. Men det betyder ikke, at alle tilfælde af vold på arbejdsplad- 20

20 sen anmeldes til politiet og/eller Arbejdstilsynet. Fordelene ved at anvende data fra politiet er den ensartede registreringspraksis og den hurtige og enkle tilgang til kvartalsvise- og landsdækkende statistikker. Ulemperne ved data fra politiet er, at der er mørketal. Mange episoder vil givetvis aldrig komme til politiets kendskab. Samtidig kan holdningen til at politianmelde være meget kulturelt betinget, og holdningerne kan ændres med tiden, hvilket vanskeliggør fortolkningen af statistikkerne. Data fra sundhedsvæsenet Voldelige overgreb resulterer ofte i fysiske skader. Skadestuerne er ofte det første sted, ofrene henvender sig. Flere skadestuer rundt omkring i Danmark har gennem årene foretaget egne opgørelser over voldsrelaterede henvendelser. Flere af studierne er fra Århus, hvor man gennem en årrække har haft et tæt samarbejde mellem skadestuerne, det Retsmedicinske Institut og politiet omkring udarbejdelsen af bedre voldsstatistikker (3). Erfaringerne herfra har vist, at vold på arbejdspladsen fylder mere i statistikken gennem årene. I var 6,9% af de voldsrelaterede henvendelser til skadestuerne følger efter vold på arbejdspladsen. Mange af voldsepisoderne på arbejdspladserne var det dog kun politiet, som fik kendskab til, idet der ikke var behov for lægehjælp. Når alle voldshændelser, som politi og skadestuerne i Århus fik kendskab til, blev medregnet, så var hver 10. tilfælde vedrørende vold på arbejdspladsen. Anvendeligheden af data, som sundhedsvæsenet kan indsamle, afhænger i lighed med politiets data af repræsentativiteten af de registrerede data. Det er ikke alle voldsramte, som kommer til skadestuerne. Interview- og spørgeskemaundersøgelser I gennemførte Rigspolitichefen en større voldsofferundersøgelse (4), hvor tilfældigt udvalgte danskere blev interviewet pr. telefon og udspurgt om deres personlige oplevelser med vold, heriblandt vold på arbejdspladsen. Blandt de adspurgte havde 405 oplevet vold i det forløbne år, og heraf havde hver femte været udsat for vold på arbejdspladsen. Omregnes disse tal til at gælde hele den danske befolkning, skønnes der årligt at være personer, som udsættes for vold i forbindelse med arbejdet. Flere udsættes for vold flere gange i løbet af et år, hvorfor det blev vurderet, at der samlet sker voldshændelser på arbejdspladserne om året i Danmark. Dette tal overstiger langt det tal, der registreres i kriminalstatistikken 1 og af Arbejdsskadestyrelsen. 2 21

21 Det på trods af at trusler ikke er medregnet i tallet. FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) har i 1993 og igen i 2001 lavet en undersøgelse af medlemmernes psykiske arbejdsmiljø (5). De har i 2001-undersøgelsen spurgt tilfældigt udvalgte medlemmer om traumatiske og grænseoverskridende oplevelser i arbejdet herunder vold og trusler om vold på jobbet, røveri, mobning, sexchikane, stress, følelsesmæssig udmattelse (udbrændthed) og helbred. Langt hovedparten af FTFs medlemmer er beskæftiget i den offentlige sektor 2 og næsten alle FTFere arbejder for og med mennesker. I de forskellige faggrupper er kvinder langt overvejende i flertal. I 2001-undersøgelsen angav 21% af FTFerne at have været udsat for vold og/eller trusler i deres arbejde inden for det seneste år. Højrisikogrupper er politifolk, sundhedspersonale og socialrådgivere. I 1993 havde kun 11% været udsat for vold og trusler på arbejdspladsen (her indgik politiet dog ikke i undersøgelsesgrundlaget 3 ). Både fysisk og psykisk vold blev hyppigst angivet blandt de yngste medlemmer under 30 år. Endvidere viste FTFundersøgelsen at vold og trusler på arbejdet er mest udbredt i aften- og nattetimerne (5). Ifølge en rapport fra Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vedrører omkring 7% af alle arbejdsulykker i denne branche vold på jobbet. Årligt drejer det sig i gennemsnit om 215 episoder svarende til en incidens på 8,5 voldsepisoder/1000 ansatte pr. år (6). Der er ikke overensstemmelse mellem de forskellige kilder i vurderingen af omfanget af volden på arbejdspladserne. Politiet modtager anmeldelser om vold mod tjenestemand årligt svarende til hver 8. voldsanmeldelse, Arbejdstilsynet modtager gennemsnitligt ca anmeldelser, skadestuerne i Århus anslår sammen med politiet, at der årligt er hændelser, mens Rigspolitiets interviewundersøgelse vurderer, at der er voldsepisoder om året. I Århus-undersøgelserne blev hver 10. voldsepisode udøvet på arbejdspladsen, mens det er hver 5. i Rigspolitiets undersøgelse. Et er sikkert, ingen kilder afspejler virkeligheden på arbejdspladserne. Vi vil aldrig kende det sande omfang, men uanset omfanget, så er enhver episode én for mange, og derfor bør der på enhver arbejdsplads iværksættes forebyggende foranstaltninger. Hvorfor anmeldes vold på arbejdspladsen ikke i flere tilfælde? I Danmark begrundes den mang- 22

22 lende anmeldelse hyppigt med, at volden betragtes som en arbejdsrisiko. Endvidere kan voldsofre frygte for efterfølgende at skulle vidne i retten. Det kan få nogle voldsofre til at afstå fra at politianmelde voldsepisoden (7). Udenlandske undersøgelser (8) peger endvidere på, at årsagerne til underrapportering af vold på arbejdspladsen 4 bl.a. er, at: vold opleves som en fast bestanddel af arbejdet (for eksempel for politifolk), en formodning om, at en anmeldelse ikke vil gøre nogen forskel, anmeldelse afslører en svaghed i ofrets adfærd, voldsanmeldelser kan føre til anklager om forsømmelighed, anmeldelsesblanketter 5 er vanskelige eller besværlige at udfylde, manglende kendskab til anmeldelsesprocedurerne. Der er i 2000 lavet en dansk undersøgelse af vold mod studerende i praktik, hvor 660 unge fra pædagoguddannelsen, social- og sundhedsuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen besvarede et spørgeskema om deres oplevelser vedrørende trusler og vold på praktikstedet. Af de 660 opgav 428 at have oplevet vold eller trusler om vold i tilsammen tilfælde. De opgav variationerne af krænkelser til at være: at blive slået med hånden, at blive nevet eller kradset, at blive truet verbalt, at blive sparket, at blive bidt, at blive systematisk fornedret, at blive spyttet på samt at blive udsat for seksuel chikane (9). Kun i 25 tilfælde blev voldsepisoden anmeldt til Arbejdstilsynet, og ingen af de studerende mente, at deres uddannelsesinstitution blev kontaktet vedrørende voldsepisoden. Og det endda selvom ca. 14% angav at være (stærkt) chokerede efter den voldsepisode, de huskede bedst. Dog udfyldte 46 studerende efter voldsepisoden et registreringsskema. Episoderne blev fortrinsvis tacklet ved kollegial støtte og samtale med en leder eller kollega på praktikstedet. Derudover trak de studerende også i høj grad på deres sociale netværk (familie, venner o.lign.). Det er vigtigt at anmelde alle voldsepisoder til politiet, Arbejdstilsynet samt internt til virksomhedens egen sikkerhedsorganisation. At anmelde voldsepisoder på arbejdspladsen gør det muligt at identificere voldsmønstre, som dels er nøglen til problemets løsning, og dels giver voldspolitikken troværdighed (8). Hvem begår arbejdspladsvold? Generelt kan man konstatere at der er en høj anmeldelsestilbøjelighed, når volden begås af en ukendt person. Derimod er anmeldelsestilbøjeligheden lav, hvis volden foregår mellem personer, der kender hinanden, og jo bedre personerne kender hinanden, jo lavere er den. Man bør analysere både individuelle og sociale risikofaktorer, når 2 23

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Vold mod studerende i praktik

Vold mod studerende i praktik Vold mod studerende i praktik En spørgeskemaundersøgelse Vold mod studerende i praktik - En spørgeskemaundersøgelse November 2000 Udgiver:. v., Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K. Tlf. 3393 4450.

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Landskursus 27. Januar 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt (Middelfart Sygehus) Bettina Brøndum Jensen (Svendborg Sygehus)

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Indhold Forord. s. 2 Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Voldspolitikken i Center for Mental Sundhed. s. 5 Hvad er vold og trusler? Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Ingen skal udsættes for fysisk eller psykisk vold Vold og trusler

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION...

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011 PRiS konference 27. September 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt Bettina Brøndum Jensen (Silkeborg Sygehus) Randi Borschau

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

Vejledning om vold og voldsforebyggelse - For kontorer i det offentlige

Vejledning om vold og voldsforebyggelse - For kontorer i det offentlige Vejledning om vold og voldsforebyggelse - For kontorer i det offentlige En vejledning fra BAR FOKA 1 Vejledning om vold og voldsforebyggelse for kontorer i det offentlige Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Jørgen Møller Christiansen, CASA Februar 2005 1 Vold på arbejdet 1 Resumé Om rapporten Rapportens del I beskriver resultaterne fra undersøgelserne

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter Forord Vejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service-

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Fakta og information

Vold på arbejdspladsen. Fakta og information F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladsen Fakta og information Indhold Hvad er vold? 4 Regler, lovgivning og aftaler Arbejdsmiljøloven Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse Særligt sårbare

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Voldspolitik Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Forebyggelse af krænkende handlinger Krænkende handlinger i enhver form mod kommunens medarbejdere tolereres ikke. Det gælder, uanset om der

Læs mere

Vold på skoleskemaet. - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne

Vold på skoleskemaet. - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne Vold på skoleskemaet - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne For mange medarbejdere på social- og sundhedsområdet hører vold og trusler fra brugere, beboere og patienter med til det at

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo 06-11-2014

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Viden og anbefaling om mobning

Viden og anbefaling om mobning Viden og anbefaling om mobning Mobning - viden og anbefalinger LO og FTF sætter fokus på, hvordan man kan forebygge mobning på arbejdspladserne. Mobning er udbredt på de danske arbejdspladser. Vi skal

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Når skaden er sket

Vold på arbejdspladsen. Når skaden er sket F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladsen Når skaden er sket Indhold Tag hånd om skadeslidte Kriseplanen skal indeholde Huskeliste, ved en voldsepisode Huskeliste til den volds- og kriseramte

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere