Professionelle perspektiver - Socialrådgivere og sygeplejersker på hospital

Transkript

1 Professionelle perspektiver - Socialrådgivere og sygeplejersker på hospital Iben Husted Nielsen, Niels Sandholm Larsen & Ulla Søbjerg Nielsen Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet

2 Historisk perspektiv Frem til begyndelsen af det 19. årh. har omsorg og pleje overvejende været et familieanliggende herefter udlejres opgaver til velfærdsstatslige institutioner Civilsamfund Velfærdsstat I det 21 årh. kan iagttages en modsatrettet bevægelse Civilsamfund Velfærdsstat Forandringerne kan ses i lyset af pres på ressourcer, et historisk højt antal kronisk syge og ældre.

3 Retorik om aktivt medborgerskab, medskabelse og aktivering af ressourcer i rehab: Der har alt for længe i både den sundhedspolitiske og den fagprofessionelle verden været et fokus på det syge individ.. Det gælder i særdeleshed i rehabilitering..der er behov for at se familien som en enhed med gensidige forpligtelser. (DSI 2011) Spørgsmålet er så: hvordan ser rolleforventningerne til pårørende ud blandt socialrådgivere og sygeplejersker? Hvilke forventninger har socialrådgivere og sygeplejersker til pårørende, og hvilke positioner tilbydes de? Vi søger at besvare spørgsmålet gennem 4 FGinterviews med de professionelle.

4 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Iben Husted Nielsen, Niels Sandholm Larsen & Ulla Søbjerg Nielsen Hospital som kontekst Antal socialrådgivere reduceres på hospital Socialfaglig viden indtager en marginal position i hospitalet Socialrådgivernes arbejde er mindre reguleret Ingen myndighedsrolle i hospital eller kommune Betyder større fagligt råderum Patientens og de pårørendes talsmand Deres faglige selvforståelse styrkes i relationen til patienter og pårørende Antal sygeplejersker stigende på hospital Sundhedsfaglig viden indtager en central position i hospitalet Sygeplejerskernes arbejde er reguleret af procedurer og dokumentation Sygeplejersker delegeres formelt autoritet fra lægerne Loyalitet overfor organisationens mål og rationaler Deres faglige selvforståelse udfordres i relation til patienter og pårørende

5 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Iben Husted Nielsen, Niels Sandholm Larsen & Ulla Søbjerg Nielsen Forskellige blikke pårørende Socialrådgivere: Professionsblik Sygeplejersker: Procesblik De pårørendes betydning for patienterne - Ressource - Belastning - Potentielle klienter De pårørendes betydning for produktionen - Ressource - Belastning

6 Socialrådgivere udfordres ikke på faglig autoritet Jeg tror egentligt, det er fordi at lovgivningen er blevet så kompleks, at det faktisk er lidt svært. De her, tænker jeg, rigtige klienter, som man måske havde dengang med bistandsloven, som måske godt vidste hvad jeg har ret til, dem tænker jeg ikke, der er så mange af mere (Soc. råd.)

7 Pårørende som belastning - Pårørende som en belastning for klienten - Socialrådgiveren som klientens beskytter men altså jeg har jo det princip, at jeg snakker jo aldrig med de pårørende, før jeg lige har fået hilst på patienten... fordi de pårørende kan jo tit have nogle andre ideer om, hvad der skal ske på patientens vegne, end hvad patienten selv har (Soc.råd.)

8 Pårørende som potentielle klienter - Forebyggelse af sociale problemer for klienten - Aflastning af de pårørende Og jeg tænkte bare nej, de der stakkels piger de var i starten af tyverne, og så gik jeg jo meget ind i det også for at beskytte dem, og så fik jeg hendes lejlighed gjort rent, og så fandt vi så ud af, at nåh, men nu var hendes formue under de der hun havde en kapitalpension, så den talte ikke med de første seks måneder og nu var hendes formue under de der , så nu måtte jeg hjælpe hende med at søge kontanthjælp og hjælpe hende med at søge boligstøtte

9 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Iben Husted Nielsen, Niels Sandholm Larsen & Ulla Søbjerg Nielsen Pårørende der udfordrer -Mødet med ekspertklienter udfordrer sygeplejerskers faglige autoritet. -Pårørendes mistillid til systemet -Frygten for klager har betydning for sygeplejerskernes relation til de pårørende. Citat: Det er denne her utrygge pårørende, som har rigtig mange spørgsmål, som stiller os spørgsmål, som de godt selv har svaret på. For at tjekke om vi har den rette viden (Spl.)

10 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Iben Husted Nielsen, Niels Sandholm Larsen & Ulla Søbjerg Nielsen Pårørende der aflaster - Aflaster sygeplejersken med mindre plejeopgaver -Tilbyder vigtig information og viden om patienten - Kan medvirke til at minimere fejl Citat: Men med denne type pårørende får man både noget godt og noget skidt, og nogle af de gode ting er jo faktisk noget vi selv har bedt om i jeg ved ikke hvor mange år, det står i alle papirerne: hvis der er noget du undrer dig over, så spørg, for det hjælper med at sikre, at vi ikke laver fejl. Og det er jo det, de gør, men det virker uheldigt på personalet nogle gange, den måde de gør det på. Man kan sige at stemningen bliver måske ikke så god af det, men du minimerer risikoen for fejl

11 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Iben Husted Nielsen, Niels Sandholm Larsen & Ulla Søbjerg Nielsen Pårørende som ressource og belastning Fund: - De pårørende som ressource eller belastning - Sygeplejerskers faglige autoritet udfordres - Socialrådgivernes faglige autoritet udfordres ikke - De to professioners faglige idealer udfordres på forskellige måde af hospitalet

12 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Iben Husted Nielsen, Niels Sandholm Larsen & Ulla Søbjerg Nielsen Pårørende i hjerneskaderehab Followup - studier viser, at uformelle omsorgspersoner er vigtige kilder til praktisk hjælp, støtte og motivation. Forskning viser, at det er særligt udfordrende, at være pårørende til en person med erhvervet hjerneskade. Studier af pårørendes reaktioner og erfaringer viser at de i høj grad lider af stress, angst og depression og der beskrives en stigning i depression og den subjektive oplevede byrde hos pårørende Blandt pårørende ses fald i beskæftigelse fra 90,5% til 51,9% fem år efter skadestidspunkt (Blake, 2008; Norup, 2012; Keenan & Joseph, 2010, Livingston et.al., 2010; Turner et.al., 2008).

13 Case: Akut forløb fra december patienten udskrives til egne bolig sidst i oktober Pårørende er 32 årig hvis mor er i rekonvalescens Enlig, bor i samme kommune som sin mor Fuldtidsarbejde, offentlig ansat, mellemuddannet Moren er enke Søster bor tre timers kørsel fra moderens adresse I forløbet er uafsluttede konflikter mellem de to søskende I forløbet skifter datter sit arbejde og nærmest opgiver en tidkrævende hobby, hun har dyrket i 15 år

14 Pårørende om den stabile fase Og det, tre timer om dagen er super fint for mig. Komme ud og få et afbræk og samtidigt med at jeg kan komme hjem, jeg sover ikke om natten, så jeg kan komme hjem lige og få en lur og så kan jeg køre ud på hospitalet og være ikk. og så min bos synes på dette tidspunkt at jeg har virket overskudsagtig nok så jeg kan jo bare starte på fuldtid og jeg får ikke sagt fra. Så jeg starter op på fuld tid og har virkelig mange stressymptomer, skal passe hospital 2, skal passe min hobby, skal passe mit fuldtidsarbejde, får sorteret rigtig mange ting fra og sover ikke om natten, altså, jeg har det virkelig ikke godt. Interviewer: Når du ikke sover om natten er det så fordi du ikke kan sove eller er det fordi du er på hospitalet? Det er fordi at jeg vågner. Jeg ligger i sengen, falder i søvn og vågner efter nogle timer og kan ikke sove. Så tager hun fat i mig, min chef, på et tidspunkt, og tilbyder mig at jeg kan gå to dage om ugen i arbejdstiden fra 11:30 til 14:00, kører på hospitalet og få overstået besøget hos min mor, sådan så der er privat tid om aftenen ikk' og det fungerer bedre, jeg havde nok haft brug for at der var nogen der sagde "nu bliver du sygemeldt".

15 Om møder og andet Så er der alle de her telefonsamtaler ikke. Så står man der på arbejdet og kan se de ringer et eller andet sted fra ikke. Så er man nok nød til at tage den, tænk hvis det er vigtigt. Så er jobcenteret der hele tiden. Dem har jeg haft en del kontakt. Så har været overgangen til at der skulle søges førtidspension, så ekstra møder, så jeg tror måske i gennemsnit har jeg i hvertfald måtte gå fra arbejde en gang hver 3-4 uge i gennemsnit ikke

16 Systemer som kilde til belasting Jamen i laaaang tid har jobcenteret haft kontakt til mig og ikke min mor. Jeg har haft mange små diskussioner med dem. De ringer jo megethurtigt efter hun er blevet sygemeldt, hun er lige ankommet til Hospital 2 da de ringer første gang: Nu kan vi se at hun har været sygemeldt, hun skal møde til fraværs-samtale" Det kan hun ikke. "Nå men det skal hun, der ligger en dato her Og det er først når han ringer tilbage for tredje gang hvor jeg siger: "Hvad er det du ikke forstår?" "hun ligger med en hjerneblødning hun kan ikke bevæge en finger, hun er ikke vågen, hvordan skal hun møde til fraværssamtale nede ved jer? "nååå men det ved jeg ikke.." " Hele tiden den der, systemer for systemernes skyld på en eller anden måde. De snakker jo ikke sammen de der skide systemer. Der sidder en hjerneskade-koordinater der burde have ansvaret for det, men hun kan ikke varetage samtalerne med jobcenter, nej,nej det skal gå den anden vej rundt ikk'

17 Ressource & klient: Noget for noget Jeg render jo til møder med jobcenter og genoptræningen og til møder med og til møder. Og jeg står i en situation hvor min mor har to hunde, jeg skal overtage dem, jeg kan ikke få mig selv til at aflive dem, de er 7 og 12, man finder ikke et nyt hjem til så gamle hunde. Og jeg synes ikke de skal dø fordi situationen er som den er. Jeg kan ikke have dem i min nye lejlighed og jeg synes at nu har jeg stået til rådighed i over et år for systemet. Så jeg skriver hjerneskade-koordinatoren: "kunne det lade sig gøre at du kunne hjælpe mig i kontakte med bolighenvisningen så jeg måske kan være berettet til at få en bolig i så jeg kommer fysisk tættere på og får noget ro på den del af mit liv? Nej det var desværre udenfor hendes arbejdsgang" Super. Altså. Det eneste jeg reelt havde tænkt var om hun kunne gå med mig til et møde eller kan du tage kontakt til dem så de kender situationen. Fordi det virker som en halvdårlig undskyldning, min mor er blevet ramt af en hjerneblødning og jeg har brug for hjælp. Men jeg følger tit at jeg har ydet rigtig meget for dem, men jeg får ikke ret meget igen. Kommune kunne slet ikke. Da jeg så tager kontakt til bolighenvisningen kan de ikke hjælpe. Altså, så sådan nogle ting hvor man kigger på hvordan vi også kan tage hånd om baglandet så det er i orden.

18 Perspektiver Pårørende er centrale i rehabilitering Pårørende belastes af de roller de indtager og tildeles Vi risikerer at gøre pårørende til klienter og patienter Politiske ambitioner om øget involvering står over for udfordringer Pårørende ønsker indflydelser og rettigheder i inddragelsen hvilket udfordrer både systemer og professionelle Vores foreløbige undersøgelser bekræfter os i at der skal forskes mere i pårørendes situation og gensidige forventninger i gråzonen mellem det socialog sundhedsfaglige system

19