BILAGSRAPPORT BYTRAFIK

Transkript

1 BILAGSRAPPORT BYTRAFIK Aalborg Bykerne Aalborg Universitet 7.semester Vej og Trafik 2010 Trafiksignaler Kolletiv trafik Byhistorie ÅDT Planlægning Kødannelse Visioner Trafikstyring

2

3 Indhold Bilag A: Kommuneplan... 3 A.1 Rammeplaner... 3 A.1.1 Område 1.1.D A.1.2 Område 1.1.D A.1.3 Område 1.1.D A.1.4 Område 1.1.C A.1.5 Område 1.1.C A.1.6 Område 1.1.C A.1.7 Område 1.4.D A.1.8 Område 1.4.D A.2 Andre planer og programmer... 7 Bilag B: Områdeplaner B.1 Lokalplan B.2 Lokalplan B.3 Lokalplan B.4 Lokalplan B.5 Lokalplan B.6 Lokalplan B.7 Lokalplan B.8 Byplanvedtægt Nr B.9 Byplanvedtægt Nr B.10 Lokalplan B.11 Lokalplan B.12 Lokalplan B.13 Lokalplanforslag B.14 Lokalplan B.15 Lokalplan Bilag C: Visioner B.15.1 Hovedstruktur Infrastruktur og Trafik B.15.2 Hovedstruktur Byomdannelse og byudvikling B.15.3 Kommuneplanrammen Aalborg Midtby B.15.4 Planstrategi Bilag D: Åbningstider/Trafikgenererings tidsrum Bilag E: Antagelser trafiktællinger Bilag F: Trafikken i beregningsvejnettet Bilag G: Antagelser for signalanlæg G.1 Antagelser til Nyhavnsgade/Rendsburggade/Nytorv krydsene... 36

4 G.2 Antagelser til krydset Nytorv/Slotsgade G.3 Antagelser til Karolinelundsvej/Østerbro G.4 Antagelser til krydset Nyhavnsgade/Karolinelundsvej Bilag H: Opbygning af VISSIM model H.1 Geometrisk ombygning H.2 Kørselsparametre H.3 Bilister Bilag I: Vurdering af standardværdien for køafstanden i VISSIM I.1 Indsamling af data I.2 Bearbejdning af data I.3 Konklusion I.4 Perspektivering Bilag J: Acceptable forsinkelser i kryds Bilag K: Specifikationer til løsningsalternativer K.1 0 alternativ K alternativ Forlængelse af venstresvingendes grøntid K.3 Løsningsalternativer 4 Forlængelse af venstresvingsbanen på Nyhavnsgade K.4 Løsningsalternativer 8 Lukning af NG ved Slottet Bilag L: Oversigt over E bilag

5 Bilag A: Kommuneplan Dette bilag rummer udvalgt relevant information fra Aalborg Kommunes Kommuneplan i forhold til det valgte område omkring Friis. Restrummelighed i Aalborg Kommune på områdeniveau Område / samlet ledigt Nummer og bydel/by Boligareal Erhvervsareal (ha) (ha) areal Blandet bolig og erhverv (ha) Andre formål I alt (ha) (ha) Midtbyen 1.1 Aalborg Midtby Tabel 1: Restrummeligheden i Aalborg midtby. (Aalborg Kommune, 2009f) Definition af højhuse I Aalborg defineres et højhus som en bygning på mere end 35 meter eller på mindst 11 etager. (Aalborg Kommune, 2009g) A.1 Rammeplaner I det følgende vil kommuneplanernes rammebestemmelser for projektområdet omkring Friis blive gennemgået. For hvert af områderne er der listet status for byggemulighederne, bygningernes højde i etager og meter samt arealanvendelsen. Placeringen af de forskellige områder kan ses på Figur 1. Medmindre andet er angivet er alle citater fra Aalborgs Kommuneplan (Aalborg Kommune, 2006c) Figur 1: Kommuneplanrammer for Aalborg midtbys enkelte delområder. (Aalborg Kommune, 2006c) 3

6 A.1.1 Område 1.1.D2 Byggemulighederne er fastlagt i lokalplaner for området. Evt. mulighed for højhus Anvendelse Boliger (etage) Butikker Hotel/Restaurant Klinikker (ikke dyreklinik) Kontorer Service Kulturelle formål Undervisning Institutioner Fritidsformål Rekreative formål Tekniske anlæg Markedshal A.1.2 Område 1.1.D3 Ny bebyggelse kan opføres som udfyldnings eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte eller utilpassede bygninger, eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved en om eller nybygning. Fx kan der opføres en ny bebyggelse, som afslutter Løkkegades bebyggelse i en karrélignende struktur, der lukker af mod Nyhavnsgade. 1½ 5½ etager 5 16 m gesimshøjde (tilpasset det omkringliggende) Anvendelse Boliger (etage) Butikker* Enkeltstående butikker** Mindre butikker til salg af egne produkter*** Hotel og restaurant Klinikker (ikke dyreklinikker) Kontorer Service Trykkeri o.l. Kulturelle formål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Værksteder o.l. A.1.3 Område 1.1.D4 1 1½ etager 3 5 m gesimshøjde. mulighed for særlig markering af indgangspartierne alt sammen dog tilpasset det omkringliggende Anvendelse Butikker* Restaurant Kulturelle formål Fritidsformål Rekreative formål Tekniske anlæg 4

7 A.1.4 Område 1.1.C2 Området regnes for fuldt udbygget. Ny bebyggelse kan dog opføres som udfyldnings eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte eller utilpassede bygninger uden særlig bevaringsværdi, eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved en om eller nybygning. 2½ 3½ etager 8 11 m gesimshøjde (tilpasset det omkringliggende) Anvendelse Boliger (etage) Butikker* Hotel og restaurant Klinikker (ikke dyreklinik) Kontorer Service Trykkeri o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Værksteder o.l. A.1.5 Område 1.1.C3 P arealet øst for biblioteket kan udnyttes til ny bebyggelse til Løkkegadekarreen 2 5 etager 8 13 m gesimshøjde (tilpasset det omkringliggende) Anvendelse Boliger (etage) Butikker* Hotel og restaurant Klinikker (ikke dyreklinik) Kontorer Service Benzinsalg** Trykkeri o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Værksteder o.l. A.1.6 Område 1.1.C5 Området regnes for udbygget. Ny bebyggelse kan dog opføres som udfyldnings eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte eller utilpassede bygninger uden særlig bevaringsværdi, eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved en om eller nybygning. 1 4½ etager 3 16 m gesimshøjde (tilpasset det omkringliggende) 5

8 Anvendelse Boliger (etage) Butikker* Hotel og restaurant Klinikker (ikke dyreklinik) Kontorer Service Trykkeri o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Værksteder o.l. A.1.7 Område 1.4.D1 Byggemuligheder skal afklares på baggrund af en bygnings og byrumsanalyse. Evt. mulighed for højhus, se retningslinje Anvendelse Boliger (etage) Enkeltstående butikker* Mindre butikker til salg af egne produkter** Hotel og restaurant Klinikker (ikke dyreklinikker) Kontorer Service Trykkeri o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Værksteder o.l. A.1.8 Område 1.4.D3 Byggemuligheder består eksempelvis i en omdannelse af det tidligere industriområde mellem Karolinelundsvej, Nyhavnsgade, Østerbro og Østre Havne Gade. Området skal omdannes efter en samlet plan. Ny bebyggelse kan i øvrigt opføres som udfyldnings eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte, eller utilpassede bygninger uden særlig bevaringsværdi eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved om eller nybyggeri. Gesimshøjde tilpasset det omkringliggende antallet af etager er ukendt. Anvendelse Boliger (etage) Enkeltstående butikker* Mindre butikker til salg af egne produkter** Hotel og restaurant Klinikker (ikke dyreklinikker) Kontorer Service 6

9 Benzinsalg o.l. Trykkeri o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Værksteder o.l. A.2 Andre planer og programmer Med andre planer og programmer menes særplaner over enkelte temaer samt erklærede mål og definitioner fra Kommuneplanens hovedstruktur. Neddroslingen af Nyhavnsgade Tilgængeligheden til p pladserne: Tilgængeligheden til byens centrale p pladser er opretholdt ved at fastholde svingbaner i alle centrale signalregulerede kryds med adgang til parkering. Signalreguleringerne vil samtidig kunne bruges til at styre den gennemkørende trafik på strækningen. Nye tællinger i byggefasen viser, at der efter opbygning af flere delstrækninger og omlægning af trafikken til en interimsvej langs havnekanten i dag kører biler på den centrale strækning, hvor ombygningen er afsluttet. (Aalborg Kommune, 2009a) Begrundelse for neddrosling: Tidligere havde der været forslag om at grave vejen ned, men overslag på anlægsøkonomien viste, at dette ikke var en realistisk løsning. Forslag om at etablere fodgængerforbindelser under vejen viste sig ikke at være en hensigtsmæssige på grund af en hovedspildevandsledning i vejen. Tilsvarende viste skitser, at det vil være vanskeligt, at få plads til ramper til eventuelle stioverføringer over vejen og ingen af disse løsninger ville blive særligt attraktive at benytte. En indsnævring af vejen fra 4 til 2 spor vurderedes derfor, at være den mest oplagte løsning på barriereproblemet. (Aalborg Kommune, 2009a) Deadlines for havneprojektet Nedenstående deadlines er alle fra (Aalborg Kommune, 2010e) Slotspladsen: Færdiggørelse af pladsen sker i efteråret 2010 Nørregadestien: ukendt lokalplanlagt og sat i udbud Musikkenshus: Første spadestik er taget den 31. maj Tilladelsen omfatter også rådighed over byggeplads til blandt andet oplag af en meget stor jordbunke frem til ultimo februar Kvægtorvet: Færdiggørelse skal ske senest samtidig med Musikkens Hus, aftalt til efteråret Teglgårdsplads/forpladsen til Karolinelund: Projektforslag til Teglgårds Plads udbydes august 2010 og udføres i Østrehavn: Rammelokalplanlægningen er igangsat i 2010 og forventes færdig i foråret Andre deadlines: Parkeringsstrategien følges i 2010 op af en konkret Parkeringshandlingsplan. (Aalborg Kommune, 2010e) Parkeringsstrategien implementeres i perioden (Aalborg Kommune, 2010e) Aalborg Kommune gennemfører fra en række initiativer for cyklister i Aalborg under projektet Aalborg Cykelby. (Aalborg Kommune, 2010e) 7

10 Østre Havn Østre Havn tænkes som et blandet byområde, se Figur 2. Sammenblandingen af funktioner er størst i Stjernekvarteret, som er det naturlige centrum i vidensbymiljøet. I Kilens kvarter og Værftskvarteret vil boligdelen fylde mest mens Nyhavnsgadekvarteret primært er erhvervsformål. (Aalborg Kommune, 2008b) Figur 2: Arealanvendelse for delområderne på Østre Havn. (Aalborg Kommune, 2008b) Parkering placeres under terræn eller i p hus. (Aalborg Kommune, 2008b) Der lægges vægt på at antallet af p pladser balanceres mellem hensynet til en passende parkeringsdækning og ønsket om at minimere biltrafikken til området. (Aalborg Kommune, 2008b) Øvrige planer for området kan ses på Figur 3 og Figur 4. (Aalborg Kommune, 2008b) 8

11 Figur 3: Planlagt vejadgange til Østrehavn. (Aalborg Kommune, 2008b) Figur 4: På kortet er der angivet den ønskede byggehøjde for delområder på Østre Havn. (Aalborg Kommune, 2008b) 9

12 Belægning i området omkring Gabelstorv Man planlægger for udformningen af området omkring Gabelstorv, således at belægningen i området spiller sammen internt og eksternt i forhold de den resterende belægningsplan for Østerå og Boulevardområdet. Midtbyplanen for Aalborg (COWI) viser i grove træk den endte udformning af området dog med visse ændringer bl.a. i form af en busbane på Nytorv. I det nedenstående beskrives udformningen af gaderummet foran det daværende Metax, nuværende Friis. Rendsburggade foreslås i fremtiden qua materialer opleves i naturlig forlængelse af Nytorv og Gabels Plads. I Rendsburggade anlægges kørebanen tilsvarende Nytorv med granitbrosten og efter samme belægningsprincip og geometri. Herved kan fortorvsbredden i nordsiden øges. I gadens nordside plantes en række træer i forlængelse af trærækken på Gabels Plads. Træerne bidrager til begrønning af midtbyen og markerer en flot ankomst for besøgende. De fremhæver sammenhæng mellem Rendsburggade, Gabels Plads og Nytorv. (COWI) Vejprojektet i midtbyen hele projektkataloget for Aalborg C fra Vejudbygningsplanen realiseret eller under udførelse. (COWI, 2009). Der er ikke nye planer, hvorfor der ikke findes vejprojekter i centrum frem til Tanker om fremtidens problemstillinger i centrums trafik: Ved Havnefronten planlægges omdannelse af områderne Østre Havn og Østerbro Brygge med bolig og kontorfunktioner. Denne byomdannelse vil medføre en kraftig vækst i trafikken på det vejnet, som spiller en helt central rolle for vejbetjeningen af midtbyen fra syd og øst. Derfor er det vigtigt, at vejbetjeningen af byudviklingsområderne også tilgodeser kravet om en god trafikafvikling til og fra midtbyens parkeringsanlæg. (Aalborg Kommune, 2008b) 10

13 Bilag B: Områdeplaner I det følgende gives en gennemgang af indholdet af lokalplanerne i området ved og omkring Friis. Placering af de forskellige områder kan ses på Figur 5. Figur 5: Lokalplaner i projektområdet. B.1 Lokalplan Delområderne kan ses på Figur 6. (Aalborg Kommune, 2010a) Figur 6: Delområder for Lokalplan

14 Etageareal Etagearealet for det eksisterende byggeri skal fastholdes i området mod Nyhavnsgade. Bygningshøjde Højden af det eksisterende byggeri skal fastholdes, men en eventuel tilbygning til biblioteksgaragen kan opføres i en etage. I området mod Nyhavnsgade kan der bygges i fem etager, mens området mellem Nyhavnsgade og Østerbro må bebygges i højest tre til fem etager, hvoraf en tredjedel af dette byggeri højest må opføres i tre etager. Etageareal Der må bygges 4000m 2 i området. Etageareal butik Delområde B: der må etableres butikker af 250m 2 og med et samlet areal på 750m 2. Arealanvendelse Delområde A: kulturelle formål og rekreative formål. Delområde B: stueetage: butikker, butikker med værksted, restaurant, klinikker, kontorer, kulturelle formål, service og undervisning. 1. etage samt etage mod Nyhavnsgade: boliger, butikker, hotel, restaurant, klinikker, kontorer, kulturelle formål, service og undervisning etage Østerbro/Medborgerhuset: boliger, hotel og restaurant. Delområde C: boliger. Delområde D: vejanlæg. Vejadgang Bogbusser og anden servicekørsel til biblioteket og medborgerhuset skal ske fra Østerbro. Offentlig transport Busstoppestedet under Medborgerhuset skal flyttes hen på Østerbro ud for Sankt Hans Gade. Parkering Parkering skal etableres som parkeringskældre under terræn. Nyanlæg Der etableres en fodgængerforbindelse fra Nørregade gennem Sank Hans Gade, Østerbro og til Nyhavnsgade og havnefronten, bredden af denne forbindelse skal minimum være 4m, forbindelsen skal gå gennem parkeringspladsen ved medborgerhuset, dermed nedlægges parkeringspladsen og omdannes sammen med bibliotekshaven til et offentligt byrum. I forbindelse med anlæggelsen af fodgængerforbindelsen nedlægges bibliotekets materielgård, men da servicekørslen til hovedbiblioteket bibeholdes udvides bibliotekets garage med en tilbygning. Der etableres ny bebyggelse mod Nygade som afslutning på Løkkegadekarreen i denne forbindelse etableres en parkeringskælder. 12

15 B.2 Lokalplan Delområderne kan ses på Figur 7. (Aalborg Kommune Teknik og Miljøforvaltningen, 2008a) Etage antal Delområde A: fem etager. Delområde B: to til fem etager. Bygningshøjde Delområde A: 20m. Delområde B: 8,5 20m. Figur 7: Delområder for Lokalplan Etageareal butik Der kan etableres 15250m 2 butiksareal, heraf kan der etableres en dagligvarebutik og udvalgsvarebutikker på 1500m 2, samt frie udvalgsvarebutikker på 2000m 2, andre butikker må have en størrelse på maksimalt 250m 2. Bebyggelsesprocent Delområde A: 500%. Delområde B: 450%. Arealanvendelse Delområde A: stueetagen: dagligvarer, udvalgsvarer, butikker med værksted, hotel, restaurant, kontor og kulturelle formål. 1. sal: dagligvarer, Udvalgsvarer, butikker med værksted, boliger, klinikker, hotel, restaurant, kontor, undervisning, kulturelle formål og service og 4.sal: Boliger, klinikker, hotel, restaurant, undervisning, kulturelle formål og service. Delområde B: stueetagen: dagligvarer, udvalgsvarer, butikker med værksted, hotel og restaurant. 1.sal: dagligvarer, udvalgsvarer, butikker med værksted, hotel, restaurant, service og kulturelle formål. 2. og 3.sal: udvalgsvarer, kontor, klinikker, hotel, restaurant, service, undervisning, fritidsformål og kulturelle formål. 4.sal: udvalgsvarer, kontor, klinikker, hotel, restaurant, service, undervisning og fritidsformål. 13

16 Vejadgang Ind og udkørsel til p huset skal ske via Rendsburggade. Parkering P huset skal være offentligt tilgængeligt med en kapacitet på minimum 850 pladser. I området skal der etableres minimum 200 cykelparkeringspladser hvoraf mindst 125 af disse, skal etableres på terræn og i tilknytning til indgangspartierne. B.3 Lokalplan Delområderne kan ses på. (Aalborg Kommune, 2006a) Figur 8: Delområder for Lokalplan Bygningshøjde Højden på det eksisterende byggeri skal fastholdes, dog kan bygningshøjden inden for delområde B ændres under hensyntagen til bygningens industrielle karakter. Dog må den endelige bygningshøjde på tårnbygningen end elevatortårnet, der altid skal være den højeste bygning på grunden. Etageareal Der må bygges m². Etageareal butik Der kan etableres butikker af 250m 2. Arealanvendelse Delområde A og B: butikker, butikker med værksted, hotel, restaurant, klinikker (ikke dyreklinikker), service, kontorer, kulturelle formål, fritidsformål og undervisning. Delområde C: rekreative formål, fritidsformål, parkering. Bevaring Alle bygninger i Nordkraft med undtagelse af transformatorbygningen er udpeget som bevaringsværdige. 14

17 Vejadgang Vejadgangen til Nordkraft skal ske via Østerbro, dog kan servicekørsel ske via Kjellerupsgade (ny Kjellerupstorv). Parkering Øst for Nordkraft etableres 50 parkeringspladser, der helt eller delvist nedgraves. Der er dog yderligt behov for 150 parkeringspladser disse etableres i forbindelse med Musikkenshus, og benyttes dermed af begge kulturinstitutioner. Nyanlæg I det østlige område etableres et rekreativt areal som del i Karolinelundskilen, hvori der reserveres areal til en eventuel genåbning af Østerå. Øst for Nordkraft etableres 50 parkeringspladser. B.4 Lokalplan Delområderne kan ses på Figur 9. (Aalborg Kommune, 2001) Grundareal Ca. 2700m 2. Etage antal Højest fire en halv etage og mindst tre en halv etage. Bygningshøjde 18m. Etageareal Der må etableres 3350m 2. Kvadratmeter butik Der kan etableres butikker af 200m 2. Figur 9: Delområder for Lokalplan

18 Arealanvendelse Første etage: boliger, butikker, butikker med værksted og service. Anden etage: boliger og kontorer. Øvrige etager: boliger. B.5 Lokalplan Da Delområderne er benævnt udfra karreens navn forkortes disse af praktiske årsager, således at Karreen mellem Kjellerupsgade og Brettevillesgade benævnes delområde A. Karreen mellem Brettevillesgade og Kanalstien benævnes delområde B. Karreen mellem Kjellerupsgade og Kanalstien benævnes delområde C. Delområderne kan ses på Figur 10. (Aalborg Kommune, 1984) Grundareal Delområde A: 6200m 2. Delområde B: 4500m 2. Delområde C: 7300m 2. Figur 10: Delområder for Lokalplan Etage antal Bygninger må opføres i op til tre en halv etage langs Østerbro og op til to en halv etage lang de øvrige veje. Etageareal Delområde A: 9400m 2. Delområde B: 6400m 2. Delområde C: 8300m 2. Bebyggelsesprocent Delområde A: 152%. Delområde B: 142%. Delområde C: 114%. 16

19 Arealanvendelse Området skal primært anvendes til boliger, men enkelte erhvervsvirksomheder kan etableres i stueetagen mod Kjellerupsgade og Østerbro. Bevaring Områdets karreer må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde forandres uden tilladelse fra kommunen. B.6 Lokalplan Delområderne kan ses på Figur 11. (Aalborg Kommune, 1979) Figur 11: Delområder for Lokalplan Etageantal Mod Nørregade og Løkkegade tre en halv etage, mod Danmarksgade fire en halv etage. Ny bebyggelse må kun etableres i henholdsvis to en halv og tre en halv etage og mod klokkestøbergade kun én en halv etage. Bebyggelsesprocent Ca. 200% og ønskes nedsat. Arealanvendelse Første og anden etage er tiltænkt erhvervsformål. Ejendommen Søndergade 20 kan benyttes til kulturelle aktiviteter. 17

20 B.7 Lokalplan Delområderne kan ses på Figur 12. (Aalborg Kommune, 1994) Figur 12: Delområder for Lokalplan Grund areal Delområde A: 43755m 2. Delområde B: 2500m 2 (fratrukket Østerbro og jernbanearealet). Etage antal Østerbro må opføres i tre etager. Ny bebyggelse må opføres i to en halv etage. Bygningshøjde Højde til tagskæg på industrivirksomheden må ikke overstige 10m. Etageareal Delområde A: 16000m 2, der kan opføres yderligere 11000m 2. Delområde B: Der må ikke bygges yderligere på ejendommene Østerbro På de resterende areal kan der udbygges med 1750m 2. Bebyggelsesprocent Delområde A: nuværende bebyggelsesprocent på 50%, må maksimalt udbygges til 75%. Delområde B: nuværende bebyggelsesprocent for Østerbro på 236% og Karolinelundsvej 1 på 77%, må maksimalt udbygges til 70%. Arealanvendelse Delområde A: industri(kun fødevarefremstilling og forædling) og parkering. Der kan etableres forretningsvirksomhed i tilknytning til industrien eller som Aalborg Kommune finder naturligt i området. Der må ikke indrettes boliger. Delområde B: let industri, butikker, butikker med værksted, store specialbutikker (ikke dagligvarer), hotel, restaurant, klinikker, kontorer, service, trykkeri, engroshandel, værksteder (ikke autoværksteder) og parkering. Hvis havnesporet nedlægges kan området benyttes som delområde B. 18

21 Vejadgang Delområde A: skal ske via overkørsel placeret mindst 40m fra Bonnensgade, der må ikke etableres yderligere overkørsler. Delområde B: der må ikke etableres yderligere overkørsler til Østerbro, og der må kun være en overkørsel per ejendom langs Karolinelundsvej. Parkering Der må ikke opføres bygninger på parkeringsarealet. B.8 Byplanvedtægt Nr. 33 (Aalborg Kommune, 1962) Arealanvendelse Første etage mod Nørregade kan benyttes til forretninger, kontorer, klinikker og lignende, mens de resterende etager kun må benyttes til Boliger. Bevaring Bygningerne skal bevares og må kun nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, såfremt byrådet meddeler tilladelse hertil. B.9 Byplanvedtægt Nr. 39. Delområderne kan ses på Figur 13. (Aalborg Kommune, 1970) Etage antal Delområde A: 2 etager plus tagparkering og kælder. Figur 13: Delområder for Byplanvedtægt Nr. 39. Arealanvendelse Delområde A: Forretninger og parkering. Delområde B: Forretninger, kontorer, klinikker og lignede, beboelse kan etableres på etagerne over første etage. 19

22 Bevaring Bygningerne i den sydlige del af området skal bevares og må kun nedrives, ombygges eller på anden måde ændres såfremt byrådet meddeler tilladelse dertil. Efter nødvendig og godkendt nedrivning af et hus (evt. i tilfælde af brand) skal huset genopføres med al mulig respekt for nabohusenes proportioner. Vejadgang Ejendommene langs Bredgade skal benytte en 6m bred fællesvej som forsyningsvej. B.10 Lokalplan Delområderne kan ses på Figur 14. (Aalborg Kommune, 2010c) Figur 14: Delområder for Lokalplan Etage antal Delområde A: fire etager hvoraf p dækket tæller som en etage. Bygningshøjde Delområde B og D: bygningshøjden må ikke være højere end eksisterende byggeri. Delområde C: Ikke højere end eksisterende bygning på Nytorv 6/Østerå 12. Delområde E: Ikke højere end det eksisterende byggeri på matr. nr. 571a. Etageareal butik Der må etableres dagligvarebutikker af 250m 2 og udvalgsvarebutikker maksimalt 2000m 2. Det maksimale areal der kan anvendes til butikker er 51000m 2. Delområde A: maksimalt 25000m 2 til udvalgsvarer og 3000m 2 til dagligvarebutik og restaurant på 500m 2. De Delområde B, C, D og E: Udvalgsvarebutikker på højest 2000 m 2 og dagligvarer maks. 250 m 2. Arealanvendelse Delområde A: Stormagasin (udvalgsvarer, lager, personalefunktioner, kontorfaciliteter mv.). På taget mod Algade må der på en ny etage indrettes terrasse med udeservering og en bygning/etage der kun må benyttes som restaurant. Eksisterende boliger må ikke nedlægges. Delområde B: I stueetagen må der forefindes butikker og restauranter, på 1. sal butikker, byerhverv og boliger, mens de øvrige etager kun må benyttes til byerhverv og boliger. Eksisterende boliger må ikke nedlægges, med undtagelse af boliger langs skel mod Salling, disse må gerne nedlægges. Delområde C: I stueetagen og på 1. sal må der være butikker og byerhverv mens de øvrige etager må benyttes til byerhverv og bolig. 20

23 Delområde D: I stueetagen må der forefindes butikker og restauranter, på 1. sal butikker, byerhverv og boliger, mens de øvrige etager kun må benyttes til byerhverv og boliger. Boliger må ikke nedlægges, med undtagelse af boliger langs skel mod Salling. Disse må gerne nedlægges. Delområde E: I stueetagen må der forefindes butikker og restauranter, på 1. sal butikker, byerhverv og boliger, mens de øvrige etager kun må benyttes til byerhverv og boliger. Eksisterende boliger må ikke nedlægges, med undtagelse af boliger langs skel mod Salling. Disse må gerne nedlægges. Bevaring Enkelte bygninger i området er bevaringsværdige. Vejadgang Adgangen til p huset skal ske via Braskensgade. Parkering Ved nybyggeri samt om og tilbygning må der ikke etableres parkering i delområderne B, C, D og E, men der skal etableres cykelparkering efter gældende parkeringsnorm. Delområde A: Der må højest indrettes 106 parkeringspladser udover de eksisterende 228 pladser disse nye pladser skal placeres på p dækket Sallings eksisterende tage. Det forventes fra kommunens side at der sker en optimering af Sallings interne logistik således at en større parkeringskapacitet ikke medfører opstuvning af biler på Nytorv. Nyanlæg Salling udvider stormagasinet og parkeringsarealet. Lokalplanen gør det muligt for Salling at udvide med ca. 5000m 2 (Aalborg Kommune, 2010c) B.11 Lokalplan (Aalborg Kommune, 1980) Etage antal Bebyggelse må opføres i tre en halv etage. Arealanvendelse Karreens stueetage kan benyttes til: detailhandelsbutikker, restauranter og offentlig servicevirksomhed i forbindelse med buscentret. Etablering af banker, forsikringsselskaber, kontorer og lignende funktioner, der afviger fra detailhandelsbutikker, er således ikke tilladt i stueetagen. 1. sal må benyttes til: butikker, erhverv samt bolig. Øvrige etager kan benyttes til bolig. Bevaring Der må ikke foretages udvendige ændringer på bebyggelsen eller etablering af ny bebyggelse i området uden kommunes tilladelse. Vejadgang Nytorv forbeholdes bybusser, taxaer, cyklister, knallertkørere, fodgængere samt servicekørsel til ejendommene på Nytorv. Parkering Der må ikke etableres nye parkeringspladser i området uden kommunens tilladelse. 21

24 B.12 Lokalplan Delområderne kan ses på Figur 15. (Aalborg Kommune, 2006b) Figur 15: Delområder for Lokalplan Etage antal Delområde 1: to etager. Delområde 2: mindst fem og højest syv etager, dog må bygningen tættest på kajkanten bygges i otte etager. Delområde 3: fire etager plus tagetage. Delområde 4: fire etager. Delområde 5: to etager plus tagetage. Bygningshøjde Delområde 1: 25m. Delområde 2: 26m, dog bygningen tættest på kajkanten 30m. Delområde 3: 22m. Delområde 4: 17m. Delområde 5: som eksisterende bygningshøjde. Etageareal Delområde 1: der må maksimalt bygges 2800m 2. Delområde 2: der må maksimalt bygges 5500m 2. Delområde 3: der må maksimalt bygges 4000m 2. Delområde 4: der må maksimalt bygges 6000m 2. Delområde 5: som eksisterende. Kvadratmeter butik Der må etableres butikker af 250m 2 Arealanvendelse Etageboliger, butikker, hotel, restaurant, kontorer, kulturelle formål, undervisning, rekreative formål og kulturelle funktioner. 22

25 Bevaring Aalborghus Slot og voldanlæg er fredet, voldanlægget er ligeledes et fortidsminde med en beskyttelseslinje på 100m regnet fra anlæggets yderste grænse. Parkering Der må højest anlægges 40 parkeringspladser i delområderne 2, 3 og 4. B.13 Lokalplanforslag Delområderne kan ses på Figur 16. (Aalborg Kommune, 2010d) Grundareal 1200m 2. Figur 16: Delområder for Lokalplan Etage antal Delområde A: Bygninger må opføres i fire etager samt en tagetage. Delområde B: Bygninger må opføres i tre etager samt en tagetage. Bygningshøjde Den eksisterende bygning er 22m en tilbygning må etableres med en højde på 19m. Etageareal Der kan etableres yderligere 600m 2. Etageareal butik Der kan etableres butikker på 250m 2, i alt kan der etableres 500m 2 butiksareal. Bebyggelsesprocent Delområde A: 350%. Delområde B: 225%. 23

26 Arealanvendelse Boliger, butikker, butikslignende formål, mindre butikker til salg af egne produkter, restaurant, hotel, klinikker, dyreklinikker, kontorer, service, kulturelle formål, fritidsanlæg og undervisning. Bevaring Hovedbygningerne (Nyhavnsgade 9 og Gammelhavn 1) som udgør Strøybergs Palæ er anført som bevaringsværdige bygninger. Vejadgang Vejadgang skal ske via Rendsburggade. Nyanlæg Der opføres en ny tilbygning til Strøybergs Palæ. B.14 Lokalplan Delområderne kan ses på Figur 17. (Aalborg Kommune, 2010b) Figur 17: Delområder for Lokalplan Etage antal Ved nyanlæg kan der opføres i tre til syv etager, lavest mod Nyhavnsgade og højest mod Limfjorden. Delområde C: I dette område må der højest opføres to plus en etage. Bygningshøjde Delområde A: 35m målt fra færdigt terræn. Delområde C: 15m. Delområde D: 83m idet der opføres et højhus. Etageareal Det samlede etageareal vil være 37000m 2 Delområde A: 22000m 2. Delområde B og C: det eksisterende etageareal fastholdes. Delområde D: 11000m 2 til et højhus samt yderligere 4000m 2 til anden bebyggelse.etageareal butik Der kan etableres butikker på 600m 2, i alt kan der etableres 6000m 2 butiksareal. 24

27 Arealanvendelse Delområde A: Restaurant, Kulturelle formål, Undervisning, Rekreative formål, parkeringsanlæg. Delområde B: Restaurant, Kulturelle formål, Butikker, Butikslignende formål, Rekreative formål og Fritidsanlæg. Delområde C: Kontorer, Kulturelle formål og Undervisning. Delområde D: Byggefelt 1: Boliger, hotel, restaurant og cafe. Byggefelt 2 og 4: Boliger, butikker, hotel, restaurant, cafe, klinikker (ikke dyreklinikker), kontorer, service, kulturelle formål, fritidsanlæg, undervisning, institutioner (kollegium, ungdomsbolig, ældrebolig) og rekreative formål. Byggefelt 3: Boliger, butikker, restaurant, kontorer, service, kulturelle formål, fritidsanlæg, undervisning, institutioner(kollegium, ungdomsbolig, ældrebolig) og rekreative formål. Inden for delområde D gælder desuden for alle byggefelterne at der ikke må placeres boliger i stueetagen. Bevaring Kvægtorvet er vurderet bevaringsværdigt og skal renoveres til nye funktioner. Vejadgang Vejadgang til området skal primært ske fra Stuhrsvej, en servicevejadgang skal anlægges mod Rendsburggade hvorfor der i området er reserveret areal til dette. Området er planlagt således at al færdsel skal ske på de bløde trafikanters præmisser. Parkering I området skal der etableres 350 parkeringspladser der benyttes af både Musikkens Hus og Nordkraft. Parkering skal foregå i parkeringskælder etableret i det tidligere kulhul ved Nordkraft og med adgang via Stuhrsvej. Hvis denne løsning er teknisk eller økonomisk problematisk vil parkeringen blive etableret uden for området. Cykelparkeringen er fordelt på følgende måde i delområderne: Delområde A: 250 pladser. Delområde B: 20 pladser. Delområde C: 20 pladser. Delområde D: 90 pladser, 1/3 af pladserne inden for delområde D kan dog anlægges som kælderparkering. Nyanlæg Musikkens Hus placeres i den østlige del af området, i den vestlige del kan der etableres bebyggelse med blandet anvendelse samt et højhus, der skal anvendes til hotel og/eller boliger. Derudover skal der anlægges veje og parkeringskælder samtidig med at Kvægtorvet skal genopføres og renoveres Særlige planforhold Angående delområde D så er dette område kun rammeplanlagt hvilket vil sige at inden der kan bygges i delområdet skal der udarbejdes en ny lokalplan. I indeværende stund er der lokalplan under udarbejdelse, en lokalplan der dækker over delområde D, indholdet af denne plan er dog ukendt og ikke umiddelbart tilgængelig. 25

28 B.15 Lokalplan Delområderne kan ses på Figur 18. (Aalborg Kommune, 2009b) Grundareal Ca m Figur 18: Delområder for Lokalplan Etage antal Punkthuse mod Østerbro etableres i fire etager. Karrebygningen mod Nyhavnsgade opføres i fem til seks etager med mulighed for en ekstra etage i enkelte områder. Længdebygningen går fra fem til syv etager ud mod Nyhavnsgade til fire etager mod Østerbro. Bygningshøjde Ved fire etager er bygningshøjden 14m, ved fem etager 17m, ved seks etager 20,5m og 24,5m ved syv etager. Etageareal Delområde A: Der kan opføres 22100m 2. Delområde C: Der kan opføres 5500m 2. Etageareal butik Der kan etableres butikker på 250m 2, dog med en detailhandel på 1500m 2 og en dagligvarebutik på 1000m 2. Arealanvendelse Delområde A: Boliger, Butikker til områdets daglige forsyning, Hotel, Klinikker (ikke dyreklinikker), Kontorer, Service, Kulturelle formål, Fritidsformål, Undervisning, Institutioner, Rekreative formål, Parkering, Tekniske anlæg. Delområde B: rekreative formål og tekniske anlæg. Delområde C: Restaurant, Hotel, Klinikker (ikke dyreklinikker), Kontorer, Service, Kulturelle formål, Fritidsformål, Undervisning, Institutioner, Rekreative formål, Parkering, Tekniske anlæg. Bevaring Sporarealet der gennemskærer området betegnes af kommunen som et kulturhistorisk minde og bør bevares, derudover er hotellet udpeget som bevaringsværdigt på grund af dens arkitektoniske udformning.

29 Vejadgang Delområde A: der er vejadgang til området via Østerbro og Østre Havnegade der kan yderligere etableres en vejtilslutning fra Østerbro. Delområde C: der er vejadgang til den offentlige parkeringsplads og Sømandshjemmet via Østerbro, denne kan eventuelt flyttes længere mod øst således at afstanden til krydset forøges. Parkering Delområde A: Kælderetagen samt de to nederste etager i nybyggeriet kan anvendes til parkering, idet parkering på terræn ønskes minimeret. Delområde C: den offentlige parkeringsplads bibeholdes. Nyanlæg Delområde A: Området planlægges udbygget med karre og etagebyggeri. Delområde B: Banesporet udlægges som offentligt rekreativt areal. Delområde C: Det eksisterende hotel kan udvide med en tilbygning. 27

30 Bilag C: Visioner I det følgende præsenteres visioner og målsætninger fra kommuneplanen. Indledningsvist vil målene og visionerne fra kommuneplanens hovedstruktur blive præsenteret. Hovedstrukturen er opdelt i temaer, hvor af mål og visioner fra temaerne Infrastruktur og Trafik samt Byomdannelse Byudvikling er medtaget. Dernæst vil målsætningerne for Rammeplanen for Aalborg midtby præsenteres. B.15.1 Hovedstruktur Infrastruktur og Trafik God fremkommelighed til Aalborg Midtby som kraftcenter for kultur og handel og til City Syd som regionalt center for handel vægtes højt. (Aalborg Kommune, 2009d) Mål og visioner Aalborg Kommune vil arbejde for at fremme brugen af bæredygtige transportformer med fokus på fremkommelighed, miljø og sundhed og dermed bl.a. leve op til mål i EU's klimaplan om at reducere CO 2 udledning fra transporten. Balance mellem krav om øget mobilitet og ønske om at minimere trafikkens miljøgener God fremkommelighed og tilgængelighed lokalt og regionalt Gennem lokale initiativer bidrager til bæredygtighed på transportområdet regionalt og nationalt (Aalborg Kommune, 2009d) Byrådets mål med eksisterende og planlagte veje Mål: Aalborg Kommune vil arbejde for at skabe balance mellem krav til øget mobilitet og reduktion af trafikkens miljøgener. Der skal sikres god fremkommelighed og tilgængelighed for alle transportformer lokalt og regionalt Fremkommeligheden for den fjordkrydsende trafik samt til City Syd forbedres Biltrafikken skal så vidt muligt fastholdes på det overordnede vejnet og kapacitetsproblemer imødegås Der skal være sammenhæng mellem byudvikling og trafikal betjening, samtidig med at trafiksikkerheden forbedres og miljøgenerne reduceres (Aalborg Kommune, 2009d) Stier Mål: Fastholde og tiltrække flere cyklister i Aalborg Kommune Antallet af cyklister i Aalborg Kommune skal øges med 10% inden 2020 i.f.t Antallet af borgere, der cykler mindst en eller flere gange om ugen skal øges til 70% i 2020 Antallet af børn, der bliver kørt i bil til skole reduceres til maksimalt 10% af børnene til skoler i byområder og maksimalt 20% til skoler i landområder i Der skal sikres gode muligheder for at parkere sin cykel (Aalborg Kommune, 2009d) Kollektiv trafik Mål: Den kollektive trafik skal være et bedre alternativ til bilen, end den er i dag på de strækninger og tidspunkter, hvor der er et stort transportbehov. Den kollektive trafik skal understøtte byens omdannelse og udvikling og medvirke til at minimere trafikkens miljøgener. Fremkommeligheden for den kollektive trafik skal forbedres med henblik på at fremme anvendelsen af den kollektive trafik, hvor det er miljømæssigt og samfundsøkonomisk fornuftigt (Aalborg Kommune, 2009d) 28

31 B.15.2 Hovedstruktur Byomdannelse og byudvikling Boligmassen i midtbyen skal som udgangspunkt bevares og udbygges, hvor der er muligheder. Fx bør en del af kontorlokalerne på første sal føres tilbage til boligformål, hvor det miljømæssigt er muligt. Parker og grønne områder skal friholdes for bebyggelse, og byrum og bykvaliteter skal løbende forbedres for at sikre kvaliteten i boligområderne. (Aalborg Kommune, 2009c) Det er et overordnet mål for omdannelsen at styrke og udvikle Aalborgs identitet som "Byen ved fjorden". Der skal skabes sammenhænge og forbindelser mellem de bagvedliggende bydele og vandet, og gennem omdannelsen skal opnås forskellighed, liv og variation. Limfjorden er Aalborgs største aktiv, og byggemulighederne ved fjorden må nødvendigvis rationeres, så der også er noget tilbage til kommende tiders behov. (Aalborg Kommune, 2009c) Drivkræfter i byomdannelsen: [ ] det forhold at centrum bevæger sig mod øst med Musikkens Hus og Nordkraft er væsentlige drivkræfter for både Musikkens Hus området og Østre Havn [...] (Aalborg Kommune, 2009c) B.15.3 Kommuneplanrammen Aalborg Midtby I det følgende vil målsætninger og visioner erkendt i teksten til Kommuneplanrammen Aalborg Midtby blive præsenteret. Nye vejanlæg og trafikale ændringer skal fremme trafiksikkerheden og medvirke til at forbedre bymiljøet og områdets visuelle fremtræden, herunder bevare og udbygge det grønne element. (Aalborg Kommune, 2009e) Parkering i midtbyen skal primært ske i større parkeringsanlæg i og omkring midtbyen. (Aalborg Kommune, 2009e) Der skal sikres sammenhængende, trafiksikre cykelstiforbindelser i bydelen (Aalborg Kommune, 2009e) Vesterbro, Boulevarden, Jyllandsgade, Østerbro, Vingårdsgade og Ved Stranden er således udpeget til pendlerruter for cykeltrafikken (Aalborg Kommune, 2009e) Aalborg og Nørresundby Midtby skal som ét center være dynamoen i den regionale udvikling, og videreudvikles med udgangspunkt i egne kvaliteter og særpræg. (Aalborg Kommune, 2009e) Der skal sikres forbindelser mellem byen og fjorden og langs med fjorden, som kan medvirke til at understøtte identiteten som "Byen ved fjorden". (Aalborg Kommune, 2009e) Ny bebyggelse skal tilpasses stedets karakter og skala, men afspejle sin egen tids arkitektur. Arkitektonisk kvalitet vægtes højt. (Aalborg Kommune, 2009e) Kontrasten mellem midtbyens tætte bebyggelse og Havneområdets og Godsbanearealets åbenhed skal styrkes. (Aalborg Kommune, 2009e) Kulturhistoriske værdier skal sikres. (Aalborg Kommune, 2009e) Bydelens gaderum skal gøre grønnere. (Aalborg Kommune, 2009e) Bydelen skal fortsat udvikles og styrkes som attraktivt center for detailhandlen i Nordjylland. (Aalborg Kommune, 2009e) 29

32 Bydelen skal fortsat rumme lokale servicefunktioner. (Aalborg Kommune, 2009e) Funktioner af regional betydning skal sikres tilgængelighed under hensyntagen til de omkringliggende boliger. (Aalborg Kommune, 2009e) Byens profil som kultur, studie og vidensby skal styrkes og storbykvaliteten forstærkes. (Aalborg Kommune, 2009e) Der skal arbejdes med en strategi for placering af høje huse i Aalborg Kommune herunder også for Aalborg Midtby. (Aalborg Kommune, 2009e) Den gældende parkeringspolitik/norm for Aalborg Kommune herunder også for Aalborg Midtby skal revideres. (Aalborg Kommune, 2009e) B.15.4 Planstrategi I det følgende vil målsætninger og visioner fra Aalborg Kommunes planstrategi blive præcenteret. Omfanget af vejudbygning vil særligt i de centrale og sammenhængende byområder skulle afbalanceres med og suppleres af forbedringer for den kollektive trafik og for lette trafikanter. Byrådet ønsker, at der i relation til byudvikling sættes særlig fokus på at sikre sammenhæng med en udbygning af trafikinfrastrukturen. (Aalborg Kommune, 2007) Visionen er at handlende og gæster til Aalborg Midtby parkerer i større P huse i periferien af midtbyen, der herved fredeliggøres for større mængder biltrafik til gavn for de lette trafikantgrupper. (Aalborg Kommune, 2007) 30

33 Bilag D: Åbningstider/Trafikgenererings tidsrum Indkøbscentre (stormagasiner/varehuse/storcentre): Friis: o Mandag fredag: o Lørdag (+ søndag): Føtex: o Mandag fredag: 9 20 o Lørdag: 8 18 o Søndag: o Bageren åbner kl mandag lørdag Salling: o Mandag onsdag: o Torsdag fredag: o Lørdag: 9 17 o (Søndag: 10 17) Detailhandel (butik/specialbutikker): Mandag torsdag: Fredag: 10 19/20 Lørdag: Medborgerhus: Bibliotek: o Mandag torsdag: o Fredag: o Lørdag: Byrådssal o Byrådsmøder hver 2. mandag samt div. udvalgsmøder o Konferencelokale 31

34 Bilag E: Antagelser trafiktællinger For at kunne have et input til trafikmængden i simuleringen, skal det vides hvor mange biler, der kører på vejnettet. Fra Aalborg Kommune er der givet oplysninger om trafikbelastningen i krydset Nyhavnsgade/Rendsburggade; denne tælling ses i E bilag Da der som i det foregående vurderes, at området er stærkt præget af den handel, der er i området, antages det, at det er en lørdag formiddag, der vil være den 30. største time. Fra krydstællingen findes, at spidsbelastningen en given lørdag formiddag findes fra til For at kunne muliggøre beregning på vejnettet med de forhåndenværende data antages, at netop denne lørdags spidstime er den 30. største time. Det er dermed denne time, der fremover menes, når spidstimen omtales. I Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling kan det aflæses, hvor stor en procentdel af ÅDT en, der kan antages at være i den 30. største time. Dette kræver dog, at man er i stand til at klassificere trafiktypen korrekt. Da det ikke umiddelbart kan siges, at trafikken ved Friis kan kategoriseres som bolig/arbejde, ferie eller andre af de mulige typer, er det dermed nødvendigt at lave en egen antagelse omkring trafiktypen. Det antages derfor, at trafikbelastningen i spidstimen kan modelleres som et gennemsnit af Bolig arbejdstrafik og Sommerland. På denne måde gives et indtryk af, at der er tale om trafik, der forventes at have en tydelig spidsbelastning ligesom det er karakteristisk for sommerlandstrafikken. Dog forventes spidsen ikke at være helt så dominerende, da antallet af parkeringspladser og handlende sætter en grænse for hvor mange parkeringssøgende, der må forventes selv i spidstimen. Bolig arbejdstrafikken er som den forventede trafikafvikling ved Friis præget af to daglige spidsbelastninger, men et rimeligt jævnt forløb over året. Da Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling angiver, at spidsbelastningen ved Bolig arbejdstrafik kan findes som 12% af ÅDT en og for Sommerland som 25%, regnes der altså med et gennemsnit af de to. Således antages det, at trafikmængden i den 30. største time ved Friis kan findes som 18,5% af ÅDT en. Trafikbelastningen i vejnettet bliver derfor som i Tabel 2 ud fra beregningerne. Antal biler i 30. største time (begge retninger) Slotsgade 300 * 18,5 % = 55,5 60 Nytorv 5900 * 18,5% = 1091, Nyhavnsgade * 18,5% = 2312, Tabel 2: Trafikbelastningen i vejnettet inden for afgrænsningen af projektområdet. Ved at vælge så høj procentsats simuleres det, at der er tale om en meget stærk spidsbelastning, hvilket er i overensstemmelse med de observationer, der er foretaget i området, og de overvejelser, vi har gjort os, om hvordan trafikken genereres i et handelsområde. 32

35 Bilag F: Trafikken i beregningsvejnettet Idet der ikke er foretaget sammenhængende trafiktællinger på hele beregningsvejnettet, er det nødvendigt at gøre visse antagelser for at fremskaffe et input til modellering i VISSIM. Som beskrevet i Afsnit i hovedrapporten er svingbevægelserne fra tællingen om lørdagen kendt. Men idet trafikmængden, der skal fordeles på disse svingbevægelser, er beregnet som 18,5% af ÅDT en jvf. E Bilag 4 skal der altså foretages en omregning. Dette gøres ved at fordele trafikmængden således, at de procentvise svingbevægelser holdes konstant hvis krydstællingen fra lørdagen viser, at 15% svinger mod højre, antages at dette også er gældende for den modellerede spidstime. På denne måde fordeles trafikken ud på projektlokaliteten. Da der ikke er nok tilgængelige data, og da det i øvrigt påfører modellen et unødvendigt detaljeringsniveau, antages det, at der ikke er nogen bilister på Slotsgade. Fra den oplyste ÅDT fra Aalborg Kommune estimeres, at der kun er 60 biler (18,5% * 290 biler) i spidstimen. Dette antages at være så lidt, og i øvrigt have så ringe indvirkning på trafikafviklingen på projektlokaliteten, at der kan ses bort fra de disse. Ved egne observationer, gjort lørdag d. 6/11, er der observeret 34 Kt/t, der benytter busslusen som adgangsvej til Nytorv. Disse medregnes dog ikke i VISSIM, idet det vil være vanskeligt at modellere, da der ikke er signalanlæg til at styre disse bilers bevægelser. Fra projektlokaliteten er trafikken fordelt videre ud i vejnettet. Fra Nyhavnsgade nås krydset mellem denne og Karolinelundsvej. Idet der ikke er en krydstælling til rådighed, er det nødvendigt at estimere retningsfordelinger og svingbevægelser. Det antages her, at 45% af de tilkomne til Nyhavnsgade er ankommet via Karolinelundsvej, mens 55% er ankommet via Nyhavnsgade (vejstrækningen øst for krydset). Med disse retningsfordelinger antages det, at trafikmængderne er næsten ligeligt fordelt dog med en lille overvægt fra Nyhavnsgade. Dette skyldes, at Nyhavnsgade er den mest trafikerede af de to se ÅDT tallene fra Aalborg Kommunen (Bilag 1.3) for bekræftelse af dette. Den samme procentvise fordeling antages at gøre sig gældende for bilisterne fra projektlokaliteten og på vej ud; 45% drejer op ad Karolinelundsvej, mens 55% fortsætter ligeud ad Nyhavnsgade. For at kunne fordele trafikmængderne i krydset er det dog nødvendigt at antage en retningsfordeling på trafikken på Nyhavnsgade. Da der ikke er data til rådighed, antages en retningsfordeling på denne vej på 50/50. ÅDT en for krydset fordelt på de enkelte svingretninger er ud fra disse antagelser blevet som angivet på Figur 19. Denne trafikmængde er desuden fremskrevet til 2022, så den fremtidige trafiksituation i området kan undersøges dette antal er vist på Figur 20. Figur 19: Trafikfordelingen i krydset Nyhavnsgade/Karolinelundsvej som den antages at være i

36 Figur 20: Antallet af svingende biler i Nyhavnsgade/Karolinelundsvej krydset som det antages at være i Lige syd for dette kryds er krydset Karolinelundsvej/Østerbro. På begge disse veje er der trafiktællinger til rådighed, som kan ses i E Bilag 1.5 og 1.8 men der er dog ingen data tilgængelige for krydset. På baggrund af data fra Aalborg Kommunes permanente trafiktællingsstation på Karolinelundsvej tildeles Karolinelundsvej S en retningsfordeling på 50/50. For Østerbro benyttes ligeledes tallene fra Aalborg Kommunes tælling; her estimeres en retningsfordeling på 60/40 (60% mod vest og 40% mod øst). For at kende trafikmængden benyttes ÅDT tallene fra Aalborg Kommune disse nedskrives med 18,5%, således at spidstimen findes. Hernæst findes svingbevægelserne. Det antages, at 70% af bilisterne fra den nordlige del af Karolinelundsvej fortsætter ligeud i krydset, idet de forventes at have mål længere ude af den indre ringgade. Dette efterlader 30% fra den nordlige del af Karolinelundsvej, der svinger ind på Østerbro. Da der ikke er belæg for at antage en skæv retningsfordeling, antages derfor, at disse fordeler sig ligeligt altså 15% mod den østlige del af Østerbro og 15% mod den vestlige. Fra den sydlige del af Karolinelundsvej antages 85% at køre lige ud i krydset og dermed fortsætte ad Karolinelundsvej, da disse antages at have mål enten i midtbyen eller ved motorvejen, og de skal dermed benytte krydset ved Nyhavnsgade. Der er dermed 15% tilbage, der foretager svingbevægelser. Det antages, at 10% vil svinge fra den sydlige del af Karolinelundsvej til østlige del af Østerbro. Dette efterlader 5% svingende til den vestlige del af Østerbro. Dette er valgt af to årsager, idet det vurderes, at der er flere attraktioner mod øst end mod vest. Endvidere må det antages, at mange bilister kommende sydfra med mål mod vest i stedet vil benytte Kjellerupsgade. Dermed antages den lavere svingprocent med vest at være plausibel. Der er dermed redegjort for de kørende på Karolinelundsvej. På den vestlige del af Østerbro antages 50% at fortsætte ligeud i krydset og dermed videre ad Østerbro. De resterende 50% fordeles således, at 20% forventes at svinge nordpå ad Karolinelundsvej og 30% forventes at svinge mod syd. Dette stemmer overens med den førhen beskrevne antagelse, at bilisterne på Østerbro, der har mål syd i byen, ofte vil benytte Kjellerupsgade. Svingprocenterne antages endvidere, da det formodes, at en stor del af de kørende på Østerbro, der har mål i centrum, ikke vil benytte Karolinelundsvej som forbindelse hertil, da de allerede er meget nær midtbyen. Endvidere antages det, at en del, der har mål ved motorvejen, vil køre ligeud ad Østerbro i stedet for at bruge Karolinelundsvej som forbindelse til Nyhavnsgade og dermed motorvejen. På baggrund af de beskrevne svingbevægelser og trafikmængder, som er vist på Figur 21, er trafikken på den østlige del af Østerbro defineret. 34