Havstrategi direktivet Deskriptor 7

Transkript

1 Hydrografiske virkninger af et fysisk tab af havbund i perioden November 2018

2 Udarbejdet af: Nemanja Milosevic, Hans Ohrt Kontrolleret af: Niels Bartholdy Godkendt af: Hans Ohrt Dato: Version: 2 Projekt nr.: MOE A/S Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Opgavens formål og omfang Kriterium D7C Kriterium D7C Metode Udvælgelse af relevante projekter Gennemgang af de enkelte projekter Resultater Samlet vurdering og konklusion Referencer Miljøvurderinger af projekter Øvrige referencer Side 3 af 20

4 1 Indledning Som led i forberedelsen af Havstrategi II er Miljø- og Fødevareministeriet i gang med at udarbejde analyser til brug for den nationale basisanalyse af havmiljøets tilstand. Der er i nogle tilfælde udarbejdet udkast til analyser i regi af HELCOM /9/og OSPAR /8/; men disse er ikke i alle tilfælde dækkende eller relevante for danske havområder. Samtidig sætter en ny afgørelse fra EU- Kommissionen /1/ rammerne for, hvordan landene skal vurdere, om god miljøtilstand er opnået. Der er i afgørelsen fastsat en række deskriptorer, der definerer opnåelse af god miljøtilstand, og til hver deskriptor er defineret tilhørende kriterier, som beskriver hvordan den aktuelle tilstand opgøres. Deskriptor 7 er i kommissionens afgørelse af 17. maj 2017 /1/ defineret som Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber der påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Påvirkningerne vurderes ud fra to kriterier: 1) Udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske betingelser på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysisk tab af havbunden (Kriterie D7C1) 2) Vurdering af, i hvor stor udstrækning disse ændringer påvirker bentiske habitater i negativ retning (vurderet for hver bentisk habitat), opgjort for hver habitattype (Kriterie D7C2) Kortlægningen har til formål at opgøre miljøtilstanden i relation til Deskriptor 7 ud fra de to kriterier. Miljø- og Fødevareministeriet har som led i dette arbejde iværksat en kortlægning af de hydrografiske ændringer, der følger af et fysisk tab (Deskriptor 7). Der er indledningsvist i 2017 udarbejdet en analyse baseret på VVM-redegørelser fra perioden /6/. Dette arbejde viste, at kun få projekter rent faktisk var realiserede i perioden, og at der dermed ikke var sammenhæng med kortlægningen af deskriptor 6 s kriterium D6C1, defineret som fysisk tab af havbunden, for samme periode. Det er derfor efterfølgende besluttet at kortlægningen af D7 skal baseres på samme grundlag som kortlægningen af deskriptor 6, dvs. projekter som er gennemført eller påbegyndt i perioden Den opdaterede kortlægning af D7 baseres på samme metodik som den indledende analyse, dvs. en opgørelse af arealer baseret på beskrivelser i VVM-redegørelser og miljøvurderinger. 1.1 Opgavens formål og omfang Kortlægningen af D7 omfatter projekter, som er påbegyndt eller afsluttet i perioden , og som har medført et fysisk tab, og dermed er medtaget i kortlægningen af D6C1. Fysisk tab defineres som en permanent ændring af havbunden, der har varet eller forventes at vare i 12 år /1/. Dette inkluderer landvinding, broer, vindmøller, olie/gas boreplatforme, rørledninger, havne og områder til råstofindvinding. Resultaterne fra analysen skal opgøres for to områder, hh Nordsøen inkl. Kattegat, og Østersøen inkl. Bælthavet Kriterium D7C1 I relation til kriterium D7C1 skal analysen af den geografiske udstrækning så vidt muligt opgøres i km 2, og der skal udarbejdes et kort over, hvor der er sket eller forventes at ske ændringer i de hydrografiske betingelser som følge af anlægsprojekter, der medfører fysisk tab af havbunden. Side 4 af 20

5 Både hydrografiske ændringer i vandsøjlen og på havbunden skal indgå i opgørelsen for EU-kriterie D7C Kriterium D7C2 På baggrund af resultaterne for kriterium D7C1 udarbejdes en opgørelse over de permanente ændringer af de hydrografiske betingelser, der i VVM-redegørelserne er angivet til at kunne påvirke havbundens habitater negativt. Opgørelsen skal så vidt muligt angives i km 2 og på kort. Opgørelsen sammenstilles med et kort over havbundens habitater (MFDS habitater i EMODnet /3/, se også /2/), og der foretages en opgørelse af, hvor mange km 2 og hvor stor en andel (i %) af hver enkelt habitattype, der er negativt påvirket som følge af permanente ændringer i de hydrografiske betingelser. Usikkerhederne i opgørelsen skal angives. 2 Metode I dette kapitel beskrives den metode, der har været anvendt ved kortlægningen af deskriptor Udvælgelse af relevante projekter Et hovedformål med projektet er at sikre en god overensstemmelse mellem de projekter, der indgår i kortlægningen af kriterium D6C1 (fysisk tab) og de projekter der medtages i denne kortlægning af D7. Udvælgelsen af projekter er derfor baseret på de projekter, der er medtaget i den gennemførte kortlægning af deskriptor D6 som projekter der har medført et tab af havbund, se Tabel 1. Hvis der i forbindelse med gennemgangen af projekter er registreret projekter som har medført et fysisk tab, men som ikke er medtaget i kortlægningen af D6C1, er disse medtaget i kortlægningen af D7. Tabel 1 Presfaktorer anvendt ved kortlægning af deskriptor 6, samt datakilde. Fra /6/ Presfaktor Kriterium Kategori Datakilde Havne og anlæg D6C1 Tab af havbund Data leveret fra MFVM* Broer D6C1 Tab af havbund Data leveret fra MFVM* Råstofindvindingsområder D6C1 Tab af havbund Miljøgis Havvindmøller D6C1 Tab af havbund Energistyrelsen Boreplatforme D6C1 Tab af havbund Data leveret fra MFVM Rørledninger D6C1 Tab af havbund GEUS hjemmeside Sejlrender D6C1 Tab af havbund Miljøgis.mim.dk Vandrammedirektiv Bundtrawling D6C2 Forstyrrelse af havbund OSPAR/HELCOM database Klapning D6C2 Forstyrrelse af havbund Miljøgis Havbrug D6C2 Forstyrrelse af havbund Geodatastyrelsen, Vandrammeplan Søkabler D6C2 Forstyrrelse af havbund Energinet.dk Sænketunneller D6C2 Forstyrrelse af havbund MOE A/S* * Datasupplement for perioden 1983 til 2016 udarbejdet af MOE A/S Side 5 af 20

6 Projekterne er opdelt efter placering henholdsvis i Nordsøen inkl. Kattegat og Østersøen inkl. Bælthavet. Opdelingen mellem de to havområder afgrænses af en linje fra Hasenore Odde til Gniben i Bælthavet og Øresundsbroen i Øresund, hvilket svarer til opdelingen, der anvendes i Havstrategidirektivet /5/. Figur 1 Den geografiske afgrænsning af områderne, hh Nordsøen inkl. Kattegat og Østersøen inkl. Bælthavet. Områdernes afgrænsning følger Danmark Havstrategi, 2012 /5/. 2.2 Gennemgang af de enkelte projekter Kortlægningen af deskriptor 7 er baseret på en individuel gennemgang af samtlige udvalgte projekter, baseret på dels tilgængelige VVM-redegørelser og baggrundsrapporter (se referencer i afsnit 5.1), dels skøn ud fra erfaringstal. I de tilfælde, hvor der foreligger en tilgængelig vurdering af de hydrografiske virkninger, følger metoden den, der er anvendt ved den indledende analyse /6/. Kortlægningen baseres på beskrivelserne af de hydrografiske virkninger af fysisk tab i VVM-redegørelser (eller tilsvarende redegørelser). For nogle projekter er det også muligt at kortlægge D7C2 (negative påvirkninger af habitater) alene ud fra vurderinger af påvirkningen af de bentiske habitater, også hvis der ikke foreligger en vurdering af de hydrografiske forhold. Hvis det f.eks. for et projekt er vurderet, at der ikke sker permanente påvirkninger af bentiske habitater (topografi, sediment og bentisk flora og fauna), er D7C2 = 0 for dette projekt uagtet de hydrografiske virkninger. Der er således gennemført en omfattende internet søgning på Energistyrelsens, Miljøstyrelsens og Kystdirektoratets hjemmesider over offentliggørelser og afgørelser på VVM. Der er søgt på kom- Side 6 af 20

7 munale hjemmesider og i fortegnelser over danske havne. Derudover er anvendt data om placering at havmølleparker fra Energistyrelsen /4/, for at kunne georeferere figurer ift. møllernes placering. Der er ikke indhentet supplerende information eller baggrundsmateriale fra bygherre eller rådgivere, ud over det materiale, der er tilgængeligt i forbindelse med kortlægningen. Der foretages ingen teknisk vurdering af VVM-redegørelsernes resultater, men i tilfælde hvor områdets afgrænsning ikke fremgår klart af tekst eller figurer, er afgrænsningen baseret på en fortolkning af de præsenterede resultater. For en nærmere beskrivelse af metoden ved afgrænsning af kriterierne D7C1 vandsøjle, D7C1 havbund og D7C2 negative påvirkninger af bentiske habitater ud fra VVM-redegørelserne henvises i øvrigt til den indledende analyse /6/. For projekter, hvor der ikke foreligger en VVM-redegørelse, har det været nødvendigt at basere kortlægningen af de hydrografiske virkninger af det fysiske tab på et skøn. Dette er foretaget på følgende måde: Hvis det ved godkendelse af projektet er skønnet, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger, og dermed ikke behov for en VVM-redegørelse, antages at de hydrografiske virkninger af det fysiske tab er 0. Hvis projektet er fra perioden før VVM-direktivet blev implementeret i Danmark for marine projekter (dvs. i 1999), eller der ikke er fundet en tilgængelig vurdering af de hydrografiske og/eller bentiske påvirkninger, skønnes de hydrografiske påvirkninger som følge af fysisk tab på baggrund af erfaringstal fra tilsvarende projekter (samme eller lignende presfaktor) suppleret med en overordnet vurdering af projektområdets hydrografiske forhold. I erfaringstallene for lignende projekter er inddraget supplerende data fra en række VVM-redegørelser for projekter, der ikke er medtaget i kortlægningen, men var med i den indledende analyse. Skønnet over hydrografiske virkninger er baseret på den gennemsnitlige påvirkning pr. arealenhed fysisk tab fra de projekter af samme presfaktor, hvor der er lavet vurderinger (Her inkluderes også VVM for projekter der ikke er realiseret). For presfaktorer hvor der ikke er et tilstrækkeligt antal projekter til et rimeligt gennemsnitsestimat, slås presfaktoren sammen med den / de presfaktorer der ligner mest, så det samlede antal projekter der indgår i estimering af den gennemsnitlige påvirkning pr arealenhed fysisk tab bliver mindst 5. Som beskrevet i D7 rapporten /6/ er der ikke nogen sammenhæng mellem størrelsen af fysisk tab og de hydrografiske påvirkninger, så ved anvendelse af gennemsnitlige værdier i forhold til fysisk tab introduceres en fejl i forhold til det enkelte projekt. Dette forsøges hånderet ved at foretage en kvalitativ vurdering for det enkelte projekt i forhold til, hvor rigtigt middelestimatet vurderes at være (baseret på en vurdering af de hydrografiske forhold). Estimatet blev divideret med en eksponeringsfaktor, som fastsættes ud fra en vurdering af projektets hydrografiske eksponeringsgrad: 1 (meget eksponeret), 2 (eksponeret), 3 (beskyttet, f.eks. i en bugt) eller 100 (beskyttet i eksisterende havne). Side 7 af 20

8 3 Resultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af kortlægningen af Deskriptor 7 C1 Udstrækning og fordeling af ændringer af hydrografiske betingelser på havbunden og i vandsøjlen, der er forbundet med fysisk tab, samt Deskriptor 7 C2 Vurdering af i hvor stor grad disse ændringer påvirker bentiske habitater. Der er taget udgangspunkt i de projekter, der er medtaget i kortlægningen af D6C1 /6/. Der er foretaget enkelte justeringer i denne projektliste, idet enkelte projekter enten mangler i kortlægningen af D6C1 selv om de er realiseret i perioden, eller er med i D6C1 kortlægningen selv om de ikke er realiseret. I alt er medtaget 284 projekter, heraf 110 råstofområder, 56 sejlrender, 47 havne og anlæg, 34 rørledninger, 14 boreplatforme og 10 broer. Fordelingen af projekter på de to havområder, det fysiske tab (D6C1) samt antallet af projekter hvor der foreligger en hydrografisk eller bentisk vurdering fremgår af Side 8 af 20

9 Tabel 2. Der er kun fremskaffet hydrografiske vurderinger i 29 ud af de 284 projekter (10 %), og for råstofområder og boreplatforme foreligger der ingen hydrografiske vurderinger. Der foreligger vurderinger af bentiske habitater i 70 projekter (24 %) og for alle presfaktorer, altså en væsentligt højere andel. Side 9 af 20

10 Tabel 2 Samlet opgørelse over projekter, der er medtaget i kortlægningen af D7 for de to havområder Område Presfaktor Antal projekter Samlet fysisk tab (D6C1), km 2 Projekter med hydrografiske vurderinger Projekter med vurdering af bentisk habitat Nordsøen inkl. Havne og anlæg 18 3,8 6 7 Kattegat Broer 1) 2 0,3 1 2 Råstofområder Havvindmøller 6 0, Boreplatforme 14 0, Rørledninger 32 1,3 0 0 Sejlrender 20 13,8 1 1 I ALT Østersøen inkl. Havne og anlæg 29 2, Bælthavet Broer 1) 8 1, Råstofområder Havvindmøller 7 0, Boreplatforme Rørledninger 2 0, Sejlrender 36 11,3 1 1 I ALT ) Dette inkluderer også tilhørende kystanlæg. Øresundsforbindelsen indgår med et fysisk tab i begge delområder, idet områdegrænsen går langs denne. For de projekter, hvor der ligger en vurdering af de hydrografiske virkninger, er foretaget en afgrænsning på baggrund heraf. De relevante afsnit i miljøredegørelserne er fortolket, og der er ud fra dette foretaget enten en digitalisering af figurer med udbredelse af hydrografiske påvirkninger, hvor dette har været muligt, eller en skønsmæssig afgrænsning og digitalisering på baggrund af en beskrivelse af påvirkningens udstrækning. Hvor udstrækningen ikke er beskrevet, er den skønnet ud fra erfaringstal som tidligere beskrevet. Miljøvurderingsmetoden og præsentation af data i VVM-redegørelser er ikke er standardiseret, og i flere tilfælde er det svært eller umuligt at foretage en præcis kortlægning af de arealer, der påvirkes af hydrografiske ændringer. De udfordringer, der er i relation til afgrænsning af de hydrografiske vurderinger ud fra VVM-redegørelser er nærmere beskrevet i den tidligere analyse /6/, og er også gældende for denne analyse. Dette indebærer, at kortlægningen af påvirkede arealer for projekter med tilgængelige hydrografiske vurderinger ikke afspejler de reelle forskelle, der er imellem projekterne, men snarere forskelle i anvendte metoder og parametre samt ikke mindst forskelle i de anvendte minimumsgrænser. For projekter, hvor der ikke foreligger en hydrografisk vurdering, er kortlægningen for projektet beregnet ud fra erfaringstal for forholdet mellem arealet af D7-kriteriet og det fysiske tab fra samme eller lignende presfaktor. Disse erfaringstal er angivet i Tabel 3. For at forbedre grundlaget er her er også inkluderet projekter som ikke er realiseret eller påbegyndt i projektperioden (og derfor ikke indgår i D7 kortlægningen), men hvor der foreligger en hydrografisk / bentisk vurdering. Tabel 3 Erfaringstal for D7-kriterierne for de enkelte presfaktorer Presfaktor Antal projekter med hydrografisk vurdering D7C1 vandsøjle / D6C1 (km 2 /km 2 ) D7C1 havbund / D6C1 (km 2 /km 2 ) Antal projekter med bentisk vurdering D7C2 vandsøjle ifht D6C1 (km 2 /km 2 ) Side 10 af 20

11 Havne og anlæg ,07 Broer 1) ,60 Råstofområder 0 2) Havvindmøller ,27 Boreplatforme 0 3) Skønnes Skønnes 12 0 Rørledninger Sejlrender 2 2) ) Her medregnes faste forbindelser inkl. kystanlæg. 2) Hydrografiske påvirkninger er ikke behandlet i VVM-redegørelser, derfor antages de at være 0 3) Hydrografiske påvirkninger er behandlet, men udbredelsen er ikke estimeret. Derfor skønnes udbredelsen. Det betyder at kortlægningen af D7 i meget høj grad beror på et skøn. Da der er stor usikkerhed forbundet med fastlæggelse af D7-kriterierne for det enkelte projekt giver det derfor ikke meget mening at behandle enkeltprojekter, men målet er at få et samlet opgørelse af D7-kriterierne for de to vandområder, hh. Nordsøen inkl. Kattegat og Østersøen inkl. Bælthavet. Resultatet af kortlægningen er vist i Side 11 af 20

12 Tabel 4. For D7C1 er er arealerne domineret af havvindmølleparker og i mindre grad boreplatforme (som er skønnet ud fra erfaringstal for havvindmølleparker). For Nordsøen inkl. Kattegat udgør disse to presfaktorer til sammen ca. 98 % af D7C1 arealerne, mens havmølleparker udgør ca. 85 % af D7C1 arealerne for Østersøen inkl. Bælthavet. Dette afspejler at der i mange af de nyere VVMredegørelser for havmølleparker er anvendt meget lave minimumsgrænser for påvirkning, og at de fleste af de nyere realiserede projekter ligger i Nordsøen inkl. Kattegat. Arealerne hvor bentiske habitater er påvirket negativt (D7C2) er væsentligt mindre end arealerne påvirket af hydrografiske ændringer, og udgør kun hh. ca. 0,3 % heraf for Nordsøen inkl. Katttegat og 4-8 % heraf for Østersøen inkl. Bælthavet. Konfidensen for alle opgørelser af D7-kriterierne er vurderet til at være lav. Side 12 af 20

13 Tabel 4 De kortlagte D7-kriterier fordelt på havområder og presfaktorer Område Presfaktor Antal projekter Nordsøen inkl. Kattegat Østersøen inkl. Bælthavet Samlet fysisk tab (D6C1), km 2 Areal D7C1 vandsøjle, km 2 Areal D7C1 havbund, km 2 Areal D7C2, km ,58 55,4 55,2 1,71 Havne og anlæg Broer 1 0,256 19,9 4,69 5,40 Råstofområder Havvindmøller 6 0, ,65 Boreplatforme 14 0, Rørledninger 32 1, Sejlrender 20 13, I ALT ,76 Havne og anlæg 34 2,68 12,4 10,3 1,59 Broer 3 0,930 16,7 6,24 1,39 Råstofområder Havvindmøller 7 0, ,2 9,59 Boreplatforme Rørledninger 2 0, Sejlrender 36 11, I ALT ,57 Figur 2 viser udbredelsen af de hydrografiske påvirkninger i vandsøjle og på havbunden som følge af et fysisk tab (D7C1). Figur 3 viser udbredelsen af de projekter, hvor der er negative påvirkninger af havbunden som følge af et fysisk tab (D7C2). Side 13 af 20

14 Figur 2: Kriterium D7C1. Arealer, hvor der forekommer ændringer i hydrografien, som følge af fysisk tab af havbund. De hydrografiske ændringer er inddelt i ændringer på havbunden (brun), ændringer i vandsøjlen (blå), og områder hvor der forekommer ændringer både på havbunden og i vandsøjlen (gul). Side 14 af 20

15 Figur 3: Kriterium D7C2. Projekter, hvor der er beskrevet negative påvirkninger af havbundens habitater som følge af hydrografiske virkninger der følger af et fysisk tab af havbund. Side 15 af 20

16 I nedenstående Tabel 5 og Tabel 6 er vist opgørelser af arealer for de habitattyper som påvirkes negativt som følge af hydrografiske ændringer, hh. opgjort for Nordsøen inkl. Kattegat og Østersøen inkl. Bælthavet. Den andel der påvirkes, er under 1 % for begge havområder. MSFD habitattyperne dækker ikke 100 % af havbunden. Ca. 93 % og 92 % af de påvirkede arealer er omfattet af MSFD habitattyper i hhv. Nordsøen inkl. Kattegat og Østersøen og Bælthavet (9,13 ud af 9,76 km 2 og 11,60 ud af 12,57 km 2 ). Tabel 5: Arealer af habitattyper, der påvirkes som følge af hydrografiske ændringer i Nordsøen inkl. Kattegat. MSFD Broad Habitat types Areal i alt Påvirket areal Andel der påvirkes (km2) (km2) (%) Circalittoral coarse sediment ,00 0 Circalittoral mixed sediment ,00 0 Circalittoral mud ,00 0 Circalittoral sand ,00 0 Infralittoral mixed sediment ,2 0,2 Infralittoral mud ,2 0,02 Infralittoral rock and biogenic reef 21 0,04 0,2 Infralittoral sand ,6 0,1 Offshore circalittoral sand 2-0,1 I ALT ,1 0,02 Tabel 6: Arealer af habitattyper, der påvirkes som følge af hydrografiske ændringer i Østersøen og Bælthavet. MSFD Broad Habitat types Areal i alt Påvirket areal Andel der påvirkes (km 2 ) (km 2 ) (%) Circalittoral coarse sediment 58 0,1 0,09 Circalittoral mixed sediment ,4 0,02 Circalittoral mud ,4 0,01 Circalittoral sand ,2 0,01 Infralittoral mixed sediment ,9 0,17 Infralittoral mud ,4 0,01 Infralittoral rock and biogenic reef 171 0,003 0,002 Infralittoral sand ,2 0,07 Offshore circalittoral sand 294 0,1 0,02 I ALT ,6 0,06 4 Samlet vurdering og konklusion Der er foretaget en kortlægning af deskriptor 7 ud fra de to kriterier - D7C1 og D7C2 for projekter som enten er gennemført i perioden , eller som er påbegyndt inden udgangen af Kortlægningen er en opfølgning på en tidligere kortlægning der alene var baseret på VVMredegørelser offentliggjort i perioden D7C1 beskriver arealerne af vandsøjle og havbund påvirket af hydrografiske ændringer, der især skyldes et fysisk tab. D7C2 beskriver arealer af Side 16 af 20

17 bentiske habitater, der er påvirket negativt af disse hydrografiske ændringer. Kortlægningen er foretaget for havområderne Nordsøen inkl. Kattegat, hh. Østersøen inkl. Bælthavet. Der er i metoden anlagt en strategi, hvor opgørelser af de (potentielle) hydrografiske ændringer og deraf følgende påvirkninger på bentiske habitater beskrevet i tilgængelige VVM-redegørelser er lagt til grund for kortlægningen, så vidt muligt uden yderligere fortolkninger og vurderinger. For projekter hvor der ikke foreligger en VVM-redegørelse er der foretaget et skøn baseret på erfaringstal fra den samme eller en lignende presfaktor. For 90 % af de 284 projekter er D7C1 kortlægningen baseret på et skøn, mens det for kortlægningen af D7C2 er 76 % af projekterne, der er baseret på et skøn. Det indebærer dels, at der for det enkelte projekt er stor usikkerhed på afgrænsningen af påvirkede arealer, dels at den samlede kortlægning hviler på et grundlag af relativt få VVM-redegørelser. Det vurderes i lighed med den indledende analyse, at kortlægningen af påvirkede arealer i første række afspejler forskelle i anvendte metoder og parametre samt ikke mindst forskelle i de anvendte minimumsgrænser for påvirkninger i de vurderinger der ligger til grund for kortlægningen. At havmølleparker og boreplatforme udgør langt størstedelen af de kortlagte D7C1 arealer afspejler at der i de nyere VVM redegørelser for havmølleparker anvendes relativt lave minimumsgrænser for hydrografiske påvirkninger i forhold til f.eks. vurderinger af havne og faste forbindelser. Dette ses også af erfaringstallene i Tabel 3. Kortlægningen af D7C1 er derfor præget af at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af hydrografiske påvirkninger imellem de forskellige presfaktorer. Kortlægningen af kriterium D7C2 viser samtidig, at det kun er en meget lille del af de arealer, der er påvirket af hydrografiske ændringer, hvor det har været muligt at afgrænse en påvirkning af de bentiske habitater. De samlede arealer, hvor de bentiske habitater er påvirket af hydrografiske ændringer udgør således ca. 0,06 % af de samlede habitatarealer for Nordsøen inkl. Kattegat, og 0,02 % af habitatarealerne i Østersøen inkl. Bælthavet. De kortlagte arealer fordelt på habitater er således helt ubetydelige i forhold til de samlede arealer af habitaterne i hh. Nordsøen inkl. Kattegat og Østersøen inkl. Bælthavet. Kortlægningen baseret på VVM-redegørelser har givet et skøn over størrelsen af hydrografiske virkninger som følge af et fysisk tab i perioden , men der er store usikkerhedsfaktorer forbundet med kortlægningen. Konfidensen af de kortlagte D7-kriterier er i alle tilfælde lav. 5 Referencer 5.1 Miljøvurderinger af projekter /VVM 1/ /VVM 2/ /VVM 3/ /VVM 4/ /VVM 5/ /VVM 6/ /VVM 7/ Aabenraa Kom. (2013): Miljørapport Sydhavn, Aabenraa, Lokalplan nr. 68 samt tillæg nr. 39 til Kom.planen 2009 og Lokalplanen nr. 69 Aalborg Universitet, 2012, Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi. Bolding & Burchard ApS. og Niras, 2015, Hydrografi - VVM-redegørelse for Kriegers Flak Havmøllepark - Teknisk baggrundsrapport. Bornholms Regionskom., Teknik & Miljø (2009): Udviklingsplan, Nexø havn og by COWI A/S, 2014, Randers Havn. VVM-redegørelse og miljøvurdering af forslag til udvidelse af Randers Havn. Dissing+Weitling architecture A/S, 2017, Storstrømsbroen/ Definition Design Drawings, Bridge. DBS01-A02. DONG (2008): Avedøre Holme Vindmøller vurdering af virkninger på miljøet, VVM redegørelse Side 17 af 20

18 /VVM 8/ /VVM 9/ /VVM 10/ /VVM 11/ /VVM 12/ DONG Energy Renewables (2006): Horns Rev 2 Havmøllepark, Vurdering af Virkninger på Miljøet, VVM-redegørelse Energinet.dk, 2010, Anholt Havmøllepark. Vurdering af virkninger på miljøet. VVMredegørelse. Energinet.dk, 2014a, Horns Rev 3 Offshore Wind Farm. Technical report no. 3. Hydrography, Sediment spill, Water Quality, Geomorphology and Coastal Morphology Energinet.dk, 2014b, Horns Rev 3 Offshore Wind Farm. Technical report no. 4. Benthic Habitats and Communities Energinet.dk, 2014c, Technical Project Description for the large-scale offshore wind farm (400 MW) at Horns Rev 3. /VVM 13/ Energistyrelsen, 2017, Nyhedsarkiv om kystnære havvindmølleudbud, /VVM 14/ Energistyrelsen, 2017, Vindkraftanlæg i Danmark, 1ac477d423dcd&extent=7.4005, ,15.514, /VVM 15/ Energistyrelsen og Naturstyrelsen, 2015a, Kriegers Flak Havmøllepark. VVMredegørelse. Del 3 Det marine miljø. /VVM 16/ /VVM 17/ /VVM 18/ /VVM 19/ /VVM 20/ /VVM 21/ /VVM 22/ /VVM 23/ /VVM 24/ /VVM 25/ /VVM 26/ /VVM 27/ Energistyrelsen og Naturstyrelsen, 2015b, Vesterhav Nord Havmøllepark. VVMredegørelse og miljørapport Del 2. Det marine miljø Energistyrelsen og Naturstyrelsen, 2015c, Vesterhav Syd Havmøllepark. VVMredegørelse og miljørapport Del 2. Det marine miljø Energistyrelsen og Naturstyrelsen, 2015d, Sæby Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport Del 2. Det marine miljø Energi-, forsynings- og klimaministeriet, 2016, Reservation af arealer til fremtidige statslige udbud af kystnære havvindmølleparker Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet, 2010, VVM-redegørelse for Esbjerg Ny Sydhavn Esbjerg Kommune, 2013, Esbjerg Strand. Indledende hydrauliske undersøgelser. Esbjerg Kommune, 2015, Natura 2000-konsekvensvurdering. Bilag til VVM af projekt Esbjerg Strand. Esbjerg Kommune, 2016, Miljørapport for projekt Esbjerg Strand. Miljøvurdering og VVM-redegørelse. FEHY, 2013, Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Marine Water. Hydrography of the Fehmarnbel Area - Impact Assessment. Report No. E1TR Volume II. Femern A/S, 2013a, Den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst). VVMredegørelse. Femern A/S, 2013b, Den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst). VVMredegørelse. Kapitel 24. Sandindvinding på Krigers Flak - Råstofkortlægning og VVM. Femern A/S, 2013c, Den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst). VVMredegørelse. Kapitel 25. Sandindvinding på Rønne Banke - Råstofkortlægning og VVM /VVM 28/ Fjordforbindelsen Frederikssund, 2017, Fakta om broen. (senest besøgt ) /VVM 29/ /VVM 30/ /VVM 31/ /VVM 32/ /VVM 33/ /VVM 34/ /VVM 35/ Frederikshavn A/S, 2014, Udvidelse af Frederikshavn Havn. VVM-redegørelse og miljørapport Hjarnø Havbrug A/S, 2013, Etablering af nyt havbrug ved Endelave VVM Redegørelse af havbrug med tilhørende kompensationsopdræt af blåmuslinger og tang." Hjørring Kommune, Teknik- & Miljøområdet 2014, VVM-redegørelse og miljørapport. Hirtshals Havn - Landudvidelse og ny indfaldsvej Horsens Kom. (2010): Masterplan - Horsens Havn Hovedstadens Udviklingsråd (2006): Etablering af jorddepot i forbindelse med udvidelse af Køge Havn og de nærliggende rekreative kystområder Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Kalundborg Kommune, 2008, Kalundborg Ny Vesthavn. Forslag til VVM-redegørelse med miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan. Kerteminde Kommune, 2014, Miljørapport - Vindmøller på Odense ny havneterminal ved Munkebo. Side 18 af 20

19 /VVM 36/ /VVM 37/ /VVM 38/ /VVM 39/ /VVM 40/ /VVM 41/ /VVM 42/ /VVM 43/ /VVM 44/ /VVM 45/ /VVM 46/ /VVM 47/ /VVM 48/ /VVM 49/ /VVM 50/ /VVM 51/ /VVM 52/ /VVM 53/ /VVM 54/ /VVM 55/ /VVM 56/ /VVM 57/ /VVM 58/ /VVM 59/ /VVM 60/ /VVM 61/ /VVM 62/ /VVM 63/ /VVM 64/ /VVM 65/ Københavns Belysningsvæsen og Middelgrundens Vindmøllelaug I/S (1999): VVM redegørelse for Vindmøllepark på Middelgrunden - Redegørelse for de miljømæssige konsekvenser Københavns Miljø- og Energikontor (2000): Havmøller på Middelgrunden, Forundersøgelser, fase 2 og 3 Maersk Oil, 2015a, ESIA-16. Tekniske afsnit Maersk Oil, 2015b, Maersk Oil ESIA-16. Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger DAN. Maersk Oil, 2015c, Maersk Oil ESIA-16. Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger GORM. Maersk Oil, 2016d, Maersk Oil ESIA-16. Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger HALFDAN. Maersk Oil, 2016e, Maersk Oil ESIA-16. Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger HARALD. Maersk Oil, 2016f, Maersk Oil ESIA-16. Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger TYRA. Miljøstyrelsen, 2014, APM Terminals - Cargo Service A/S, Aarhus Havn, VVMredegørelse og miljøvurdering. Naturstyrelsen og Energistyrelsen, 2015a, Bornholm Havmøllepark. VVM-redegørelse. Del 2: Det marine miljø. Naturstyrelsen og Energistyrelsen, 2015b, Sejerø Bugt Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport. Del 2: Det marine miljø Naturstyrelsen og Energistyrelsen, 2015c, Smålandsfarvandet Havmøllepark. VVMredegørelse og miljørapport. Del 2: Det marine miljø Naturstyrelsen og Energistyrelsen, 2015d, Sæby Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport. Del 2: Det marine miljø Naturstyrelsen, 2015, VVM-redegørelse- COBRAcable. NIRAS (2000): Hundested Havn Regionalt Søtransportcenter, Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt, VVM-redegørelse, Hovedrapport Niras A/S, 2016, VVM undersøgelse for ny jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord Kortlægningsrapport Del 2 Marine forhold. NIRAS (2017): Sammenfattende redegørelse og hvidbog for: Udvidelse af Grenaa Havn Samlet miljøredegørelse (VVM og MV) NOE og Nissum Brednings Vindmøllelaug I/S, 2011, Nissum Bredning. VVM redegørelse for opstilling af forsøgs-vindmøller. Nord Stream (2009): Nord Stream Environmental Impact Assessment. Documentation for Consultation under the Espoo Convention. Nord Stream Espoo Report: Annex. National EIA Summary - Denmark Rambøll A/S HÅB, 2012, Mejlflak Havmøllepark VVM-redegørelse. Rambøll A/S og DHI, 2013, Bilag 2: Hirtshals Havn, virkning på kysten af inddæmning Rambøll A/S, 2014, Thyborøn Havn. VVM for udvidelse Rambøll (2017): Nord Stream 2, Environmental impact assessment, Denmark Rønne Havn A/S og Niras A/S, 2016, Udvidelse af Rønne Havn. Del 2: VVM- Redegørelse og miljøvurdering af plangrundlaget Seacon og A1 Consult, 2013, Ballen færgehavn. VVM-redegørelse og miljørapport Sund og Bælt (1999): Storebælt og miljøet Thisted Kommune og Færgeselskabet Thyborøn-Agger, 2016, Nyt færgeleje på Agger Tange. VVM-redegørelse TT-Hydraulics ApS (2016): Vordingborg Havn, Numerisk modellering af ændrede hydrauliske forhold ved havneudvidelse samt sedimentspredning ved uddybning af sejlrende og havn Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Grontmij - Carl Bro, Kystdirektoratet, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø, 2009, Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering. Vejdirektoratet, 2010, Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM-redegørelse. Miljøvurdering - Del 3. Rapport Side 19 af 20

20 /VVM 66/ /VVM 67/ Vejdirektoratet, 2014, Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 Vejle Kommune, 2010, VVM-redegørelse med miljøvurdering. Vejle lystbådehavn. 5.2 Øvrige referencer /1/ EU-kommissionen (2017): KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU. Den Europæiske Unions Tidende L125/43 /2/ European Topic Centre on Biological Diversity (2014): Crosswalks between European marine habitat typologies - A contribution to the MAES marine pilot. Technical paper 1/2014 /3/ MFSD habitater EMODnet: oom=6&y= &x= /4/ Energistyrelsen (2017): Stamdataregister for vindkraftanlæg. /5/ Miljøstyrelsen (2012): Havstrategi /6/ MOE (2017): Deskriptor 7 Havstrategi direktivet. Områder af havbunden, der er påvirket negativt pga. permanente hydrografiske ændringer. Rapport til Miljøministeriet. /7/ MOE (2018): Deskriptor 6 Havstrategi direktivet. Områder af havbunden, der er direkte påvirket pga. fysisk tab eller forstyrrelse. Rapport til Miljøministeriet /8/ OSPAR Kommissionen (2017): Ecarpha projektet, /9/ HELCOM (2013): HELCOM core indicators: Final report of the HELCOM CORESET project. Balt. Sea Environ. Proc. No. 136 Side 20 af 20