markedsoperationer i den pågældende markedsoperations løbetid. Renten betales, når den respektive markedsoperation udløber.

Transkript

1 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. december 2011 at nedsætte 's officielle renter med 25 basispoint efter nedsættelsen med 25 basispoint den 3. november Inflationen vil sandsynligvis fortsat være over 2 pct. i adskillige måneder fremover, inden den falder til under 2 pct. De intensiverede spændinger på de finansielle markeder lægger stadig en dæmper på den økonomiske aktivitet i euroområdet, og udsigterne er fortsat præget af stor usikkerhed og væsentlige nedadrettede risici. Under disse forhold forventes omkostnings-, løn- og prispresset i euroområdet fortsat at være beskedent på det for pengepolitikken relevante sigt. Samtidig er den underliggende pengemængdevækst stadig moderat. Overordnet er det afgørende, at pengepolitikken fastholder prisstabilitet på mellemlangt sigt og således sikrer en fast forankring af inflationsforventningerne i euroområdet i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. En sådan forankring er en forudsætning for, at pengepolitikken kan bidrage til at fremme økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet. Som et led i Styrelsesrådets løbende bestræbelser på at forbedre likviditetsforholdene for euroområdets banker besluttede det desuden at vedtage yderligere ekstraordinære foranstaltninger efter det koordinerede centralbanktiltag den 30. november Disse foranstaltninger vil kunne sikre banksektoren øget adgang til likviditet og forbedre funktionen af euroområdets pengemarked. De forventes at understøtte kreditgivningen til husholdninger og ikke-finansielle selskaber. På denne baggrund har Styrelsesrådet besluttet følgende: 1 For det første at gennemføre to langfristede markedsoperationer med en løbetid på 36 måneder og med mulighed for førtidig indfrielse efter et år. Operationerne vil blive gennemført som fastrenteauktioner med fuld tildeling. Renten ved disse operationer fastsættes som den gennemsnitlige rente ved de primære 1 For yderligere oplysninger henvises til pressemeddelelsen af 8. december 2011: " announces measures to support bank lending and money market activity". 1

2 markedsoperationer i den pågældende markedsoperations løbetid. Renten betales, når den respektive markedsoperation udløber. For det andet at øge adgangen til sikkerhedsstillelse ved at nedsætte ratingkravet for visse asset-backed securities (ABS). Ud over de ABS, som allerede er godkendt til Eurosystemets operationer, vil ABS, der har mindst "single A" som næstbedste rating i Eurosystemets harmoniserede ratingskala ved udstedelse og på et hvilket som helst tidspunkt herefter, og hvor de underliggende aktiver består af realkreditlån og lån til små og mellemstore virksomheder, kunne godkendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer. Endvidere vil nationale centralbanker få tilladelse til, som en midlertidig ordning, at acceptere yderligere ikkemisligholdte gældsfordringer (dvs. banklån), der opfylder konkrete belånbarhedskriterier, som sikkerhed. Ansvaret i forbindelse med accept af disse gældsfordringer vil ligge hos den nationale centralbank, der giver tilladelse til at anvende dem. For det tredje at nedsætte reservekravskoefficienten, som nu er på 2 pct., til 1 pct. Dette vil frigøre sikkerhed og støtte aktiviteten på pengemarkedet. Som følge af den politik med fuld tildeling, som har anvendt i sine primære markedsoperationer, og den måde, bankerne udnytter denne mulighed på, er reservekravssystemet ikke nødvendigt i samme udstrækning som under normale omstændigheder til at styre forholdene på pengemarkedet. For det fjerde at midlertidigt indstille de finjusterende operationer, som er blevet gennemført på den sidste dag i hver reserverkravsperiode. Dette er en teknisk foranstaltning, som skal styrke aktiviteten på pengemarkedet. Som tidligere anført er alle de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger af midlertidig karakter. Hvad angår den økonomiske analyse, steg væksten i realt BNP i euroområdet med 0,2 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal 2011, hvilket var uændret i forhold til 2. kvartal. Oplysninger fra konjunkturbarometre tyder på en svagere økonomisk aktivitet i 4 kvartal Den underliggende vækst i euroområdet dæmpes tilsyneladende af en række faktorer. Blandt disse faktorer er en aftagende vækst i

3 den globale efterspørgsel og ugunstige indvirkninger på de overordnede finansieringsforhold og på tilliden som følge af vedvarende spændinger på statsgældsmarkeder i euroområdet samt den tilpasning af balancerne, som finder sted i den finansielle og ikke-finansielle sektor. Samtidig forventer Styrelsesrådet, at den økonomiske aktivitet i euroområdet retter sig, om end meget gradvis, i løbet af næste år, støttet af en robust global efterspørgsel, meget lave kortfristede renter samt alle de foranstaltninger, der er truffet for at støtte den finansielle sektors funktion. Denne vurdering afspejles også i de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som Eurosystemets stab har udarbejdet i december Fremskrivningerne viser en årlig vækst i realt BNP på mellem 1,5 pct. og 1,7 pct. i 2011, på mellem -0,4 pct. og 1,0 pct. i 2012 og på mellem 0,3 pct. og 2,3 pct. i I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som blev udarbejdet af 's stab i september 2011, er der sket en indsnævring af intervallet for fremskrivningen af væksten i realt BNP for 2011 og en betydelig nedjustering af intervallet for Disse justeringer afspejler primært effekten på den indenlandske efterspørgsel af en svækket tillid og forringede finansieringsvilkår som følge af den øgede usikkerhed forbundet med statsgældskrisen samt nedjusteringer af den udenlandske efterspørgsel. Det er Styrelsesrådets vurdering, at der knytter sig betydelige nedadrettede risici til de økonomiske udsigter for euroområdet i et klima præget af stor usikkerhed. De nedadrettede risici vedrører især en yderligere intensivering af spændingerne på euroområdets finansielle markeder og disse spændingers potentielle afsmitning på realøkonomien i euroområdet. De nedadrettede risici vedrører også den globale økonomi, som muligvis er svagere end forventet, samt protektionistiske pres og muligheden for en ukontrolleret korrektion af globale ubalancer. Hvad angår prisudviklingen, var den årlige HICP-inflation i euroområdet ifølge Eurostats foreløbige skøn 3,0 pct. i november, dvs. uændret i forhold til de to foregående måneder. Inflationen har været høj siden slutningen af 2010, hvilket især skyldes højere priser på energi og andre råvarer. Den vil sandsynligvis fortsat være over 2 pct. i flere måneder fremover, inden den falder til under 2 pct. Dette 3

4 mønster afspejler forventningen om, at det underliggende omkostnings-, løn- og prispres i euroområdet sandsynligvis også vil forblive moderat i en situation med svagere vækst i euroområdet og på verdensplan. Denne vurdering er også afspejlet i de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab i december Ifølge fremskrivningerne ventes den årlige HICP-inflation at ligge på mellem 2,6 pct. og 2,8 pct. i 2011, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2012 og mellem 0,8 pct. og 2,2 pct. i I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af 's stab i september 2011 er fremskrivningsintervallerne for 2011 og 2012 opjusteret en smule. Dette skyldes den opadrettede effekt af højere oliepriser udtrykt i euro samt et højere bidrag fra indirekte skatter. Den opadrettede effekt af disse faktorer forventes rigeligt at opveje de nedjusteringer af avancerne og lønvæksten, som er knyttet til nedjusteringen af den økonomiske aktivitet. Styrelsesrådet er fortsat af den opfattelse, at risiciene, som knytter sig til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt, stort set er afbalancerede. De største opadrettede risici vedrører sandsynligheden for yderligere stigninger i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser på grund af den budgetkonsolidering, der er nødvendig i de kommende år. De største nedadrettede risici vedrører effekten af en svagere end forventet vækst i euroområdet og resten af verden. For så vidt angår den monetære analyse, faldt den årlige vækst i M3 til 2,6 pct. i oktober 2011 fra 3,0 pct. i september. Den årlige vækst i udlån til den private sektor, korrigeret for salg og securitisering af lån, steg til 3,0 pct. i oktober mod 2,7 pct. i september. Som det også var tilfældet i de to foregående måneder, afspejlede de monetære data for oktober den øgede usikkerhed på de finansielle markeder. Hvad angår M3's modposter, forblev den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger, korrigeret for salg og securitisering af lån, stort set uændret i oktober, dvs. på henholdsvis 2,3 pct. og 2,5 pct. Den ikke-korrigerede vækst var lavere på grund af en betydelig securitiseringsaktivitet i oktober. Alt i alt

5 tyder tallene for långivningen ikke på, at de øgede spændinger på de finansielle markeder har påvirket kreditudbuddet i væsentlig grad frem til oktober. Da en påvirkning af kreditudbuddet imidlertid kan indtræde på et senere tidspunkt, er en nøje overvågning af kreditudviklingen i den kommende periode berettiget. Set ud fra det rette mellemlangsigtede perspektiv og hvis man ser bort fra den kortvarige volatilitet er den underliggende vækst i pengemængden generelt stadig moderat. Sunde bankbalancer vil spille en nøglerolle i nedbringelsen af potentielle negative feedback-effekter forbundet med spændingerne på de finansielle markeder og vil dermed med tiden fremme et passende kreditudbud til økonomien. Det Europæiske Råds aftale af 26. oktober om at øge bankernes kapitalposition til 9 pct. af Tier 1 kernekapitalen inden udgangen af juni 2012 forventes at gøre euroområdets banksektor mere modstandsdygtig på mellemlangt sigt. I denne forbindelse er det afgørende, at de nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at gennemførelsen af bankernes rekapitaliseringsplaner ikke medfører en skadelig udvikling for finansieringen af den økonomiske aktivitet i euroområdet. Inflationen vil sandsynligvis fortsat være over 2 pct. i flere måneder fremover, inden den falder til under 2 pct. Intensiverede spændinger på de finansielle markeder lægger stadig en dæmper på den økonomiske aktivitet i euroområdet, og udsigterne er fortsat præget af stor usikkerhed og væsentlige nedadrettede risici. Under disse omstændigheder forventes pris-, omkostnings- og lønpresset i euroområdet fortsat at være beskedent på det for pengepolitikken relevante sigt. Et krydstjek med signalerne i den monetære analyse bekræfter dette billede, idet den underliggende vækst i pengemængden fortsat er moderat. Hvad angår finanspolitikken, er alle regeringer i euroområdet nødt til straks at gøre deres yderste for at styrke de offentlige finansers holdbarhed i euroområdet som helhed. En ny finanspolitisk pagt, der omfatter en grundlæggende bekræftelse af de finanspolitiske regler samt de finanspolitiske tilsagn, som regeringerne i euroområdet har afgivet, er den vigtigste forudsætning for, at de finansielle markeder igen kan komme til at fungere normalt. De politiske beslutningstagere er 5

6 nødt til at korrigere uforholdsmæssigt store underskud og opnå budgetbalance i de kommende år ved at formulere og gennemføre de nødvendige justeringsforanstaltninger. Dette vil understøtte offentlighedens tillid til de politiske foranstaltninger og derved styrke den generelle økonomiske stemning. Styrelsesrådet har gentagne gange opfordret til, at budgetkonsolideringen kombineres med modige og ambitiøse strukturreformer. Budgetkonsolidering ledsaget af strukturreformer vil styrke tilliden, vækstudsigterne og jobskabelsen. Der bør straks gennemføres vigtige reformer for at hjælpe eurolandene med at forbedre konkurrenceevnen, øge fleksibiliteten i deres økonomier og forbedre deres langsigtede vækstpotentiale. Aftalerne på Det Europæiske Råds møde den december, er et vigtigt skridt i denne retning. Arbejdsmarkedsreformer bør fokusere på at fjerne stivheder og øge lønfleksibiliteten. Reformer af produktmarkederne bør fokusere på at åbne markederne helt op for en øget konkurrence. Boks 1: Yderligere ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger besluttet af Styrelsesrådet den 8. december 2011 Den 8. december 2011 traf 's styrelsesråd beslutning om en række foranstaltninger, som skal forhindre, at de vedvarende spændinger i dele af euroområdets finansielle markeder påvirker den pengepolitiske transmissionsmekanisme i en negativ retning. Disse spændinger vil muligvis kunne hæmme Eurosystemets pengepolitiske transmissionsmekanisme og herved evnen til at fastholde prisstabilitet i euroområdet. Foranstaltningerne tager ikke sigte på at påvirke den pengepolitiske stilling. Styrelsesrådet besluttede navnlig at udvide sit udbud af markedsoperationer ved at gennemføre to markedsoperationer med en løbetid på 36 måneder for at understøtte kreditgivningen til euroområdets økonomi. Denne foranstaltning imødegår risikoen for, at vedvarende spændinger på de finansielle markeder kan påvirke euroområdets bankers evne til at opnå refinansiering på længere sigt. Med disse operationer vil Eurosystemet sikre, at bankerne stadig har adgang til stabil finansiering med længere løbetider. Dette vil på afgørende vis understøtte långivningen ved at begrænse den effekt, som de vanskelige forhold på finansieringsmarkederne har på euroområdets banker. Desuden vil bankerne efter et år have mulighed for at tilbagebetale udestående beløb, som er modtaget i disse operationer, hvilket giver dem en høj fleksibilitet og derfor gør deres passivstyring nemmere. Styrelsesrådet meddelte desuden, at listen over sikkerhedsstillelse med hensyn til værdipapirer midlertidigt vil blive udvidet, og at det agter at udvide anvendelsen af belånbare gældsfordringer (dvs. banklån) som sikkerhed i Eurosystemets operationer. Disse foranstaltninger tager også sigte på at støtte bankernes långivning ved at øge mængden af aktiver på euroområdets bankers balance, der kan anvendes til at opnå centralbankfinansiering. Udvidelsen af listen over sikkerhed vil bidrage til at udvide rækkevidden af proceduren med auktioner til fast rente med fuld tildeling (også i de

7 yderligere, langfristede markedsoperationer), idet den begrænser effekten af spændingerne på de finansielle markeder på adgangen til centralbankfinansiering. Listen over sikkerhedsstillelse udvides med værdipapirer med sikkerhed i lån til realøkonomien samt ikke-securitiserede lån (asset-backed securities henholdsvis gældsfordringer). Dette gør det nemmere for euroområdets banker at få adgang til refinansiering i Eurosystemet ved brug af aktiver, som er direkte relateret til deres långivningsvirksomhed. Hvad angår gældsfordringer, besluttede Styrelsesrådet, at gældsfordringer, som på nationalt plan vurderes som belånbare, midlertidigt accepteres som sikkerhed. Selv om langt størstedelen af euroområdets banker ikke mangler sikkerhedsstillelse på nuværende tidspunkt, giver denne foranstaltning mulighed for hurtigt at udvide sikkerhedsstillelsen, som en forebyggende foranstaltning, for at imødegå risikoen for en mere bredt baseret mangel på sikkerhedsstillelse som følge af vedvarende spændinger på de finansielle markeder. De nationale centralbanker vil anvende bestemte belånbarhedskriterier i deres vurdering af gældsfordringer. Styrelsesrådet så gerne en mere udbredt anvendelse af gældsfordringer som sikkerhed i Eurosystemets operationer på grundlag af harmoniserede kriterier. Med dette for øje er det Eurosystemets mål at øge sin interne kreditvurderingskapacitet, og potentielle eksterne udbydere af kreditvurdering samt banker, der anvender et internt ratingbaseret system, opfordres til at søge godkendelse inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering. Styrelsesrådet traf desuden beslutning om foranstaltninger med henblik på at fremme aktiviteten på pengemarkedet. Det er vigtigt, at euroområdets pengemarked fungerer korrekt, således at man sikrer, at pengepolitiske impulser via banksektoren transmitteres til euroområdets økonomi. Derfor besluttede det at indstille de finjusterende operationer, som blev gennemført ved slutningen af reservekravsperioderne. Disse operationer, som under balancerede likviditetsforhold bidrager til at begrænse volatiliteten i de korte pengemarkedsrenter, især på den sidste dag i en reservekravsperiode, er ikke nødvendige under de nuværende omstændigheder, hvor der er overskydende likviditet samlet set. Styrelsesrådet besluttede endvidere midlertidigt at nedsætte reservekravskoefficienten fra 2 pct. til 1 pct. for at øge markedsdeltagernes incitamenter til at deltage i transaktioner på pengemarkedet, da dette øger bankernes omkostninger ved at have likviditetsstødpuder, som er et alternativ til pengemarkedshandel med henblik på at udjævne likviditetsstød inden for en reservekravsperiode. I denne forbindelse skal det bemærkes, at reservekrav teknisk set ikke er nødvendige i en situation med overskydende likviditet. Denne foranstaltning giver også bankerne større rådighed over sikkerhed, da den reducerer deres behov for likviditet over for Eurosystemet og derved den mængde sikkerhed, som skal stilles. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at disse foranstaltninger er vigtige for at sikre den pengepolitiske transmissionsmekanismes effektivitet. De vil især bidrage til at fjerne hindringer for adgang til finansiering i økonomien, som skyldes afsmitning fra statsgældskrisen til bankernes finansieringsmarkeder og til værdiansættelsen af aktiver. Foranstaltningerne vil hermed bidrage til at sikre husholdninger, ikkefinansielle selskaber og finansielle formidlere fortsat adgang til finansiering på gunstige vilkår og således bidrage til at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt i euroområdet. 7