Opsamling Ulighedens Topmøde DECEMBER 2015 FÆLLESSALEN CHRISTIANSBORG TÆNKETANKEN CEVEA

Transkript

1 Opsamling Ulighedens Topmøde DECEMBER 2015 FÆLLESSALEN CHRISTIANSBORG TÆNKETANKEN CEVEA 1

2 SOCIALE INVESTERINGER FOR ET MERE LIGE SAMFUND Cevea indleder topmødet med en præsentation af den udfordring vi står over for i forhold til social marginalisering og ulighed. Hvem er de udsatte grupper, hvilke udfordringer ligger der i at styrke social mobilitet og øge ligheden, og hvorfor er sociale indsatser vigtige? Hvilke konsekvenser har social marginalisering for samfundet? Kristian Weise, Direktør, Cevea Ulighedens Topmøde har til formål at bringe nogle af de praktiske erfaringer ind på Christiansborg. For 2,5 år siden blev der via Indenrigsministeriet offentliggjort, at uligheden var steget, og at det faktisk var meningen. Den daværende regering argumenterede for, at uligheden kun steg lidt, og at det var et politisk valg. Det vi i Danmark tidligere har gjort; fordeling af indtægter og fordele betyder ikke så meget det vigtigste er, at alle får lige muligheder. Ser vi ud mod verden, er dagsordenen omkring ulighed anderledes; World Economic Forum laver hvert år en risikomåling ved at spørge topchefer om risikoer. I 2012 blev ulighed udnævnt som en af de største trusler. Det arabiske forår som et af eksemplerne, fordi det er begrundet i ulighed. Vækst og ulighed hænger også sammen. Standard and Poor s nedskrev i fjord forventningerne til vækst i USA grundet ulighed. De forventer, at væksten ville blive 0,5 % lavere de næste ti år i USA. Ulighedens konsekvenser ses både i toppen og i bunden af indkomstpyramiden; vi risikerer at underinvestere i vores human capital/menneskelig kapital. Ved stigende ulighed kan man tabe de 40 % med lavest indkomst. Der er sammenhæng mellem de lande, hvor uligheden er højest og antallet, der får en uddannelse. Dem med de dårligste forudsætninger får ikke en uddannelse, når uligheden stiger. Den stigende ulighed i OECD landene mellem var årsag til lavere vækst. Det afgørende er, at væksten bliver inkluderende (inclusive growth) ifølge World Economic Forum. Flere lande oplevede, at væksten steg, mens den almindelige husstandsindkomst ikke fulgte denne vækst. Dette er tegn på, at væksten ikke er inkluderende. I 2011 gik 93 % af væksten i USA til den rigeste 1 %. 2

3 FN har vedtaget en række nye udviklingsmål, der både gælder de fattige og rige lande. Målsætningen er, at de fattigste 40 % skal have en indkomststigning, der er større end den almindelige indkomststigning. I Storbritannien har Ed Milliband fremført førfordeling (pre-distribution) som en idé om, at gribe ind tidligere, så færre lever i fattigdom. Den tidligere præsident i Frankrig, Nicolas Sarkozy, har ligeledes fremført socialt fremskridtsindeks som et løsningsforslag til stigende ulighed. Man kan altså ikke skabe lige muligheder i et samfund, hvor der er stigende uligheder Så hvis vi i Danmark fortsat tror, at vi kan satse på lige muligheder, er vi også nødt til at kigge på uligheden. Frank Skov, Analysechef, Cevea Hvis vi skal have et inkluderende samfund og en inkluderende vækst, skal vi inkludere en gruppe mennesker langt mere end vi gør i dag. Begrebet inklusion kan rumme arbejdsmarkedet, fritidslivet og det politiske liv. Det sociale samspil. Der skal tages særligt hensyn til alle, der er i fare for at blive ekskluderet. Under folketingsvalget i 2015 var der borgere i fokus, fordi de var på offentlige forsørgelse. Antallet er faldet med på et halvt år. Disse tal inkluderer mennesker på barsel og på efterløn er det virkelige antal for borgere, der burde have en større plads i vores samfund. Danmark er et af de lande i verden, der har en af de største erhvervsdynamikker. Trods stigende beskæftigelse, færre på offentlige ydelser, kan der ses en stigende gruppe, som bliver mere ekskluderet fra samfundet. De ikke job-parate. Andre grupper i det danske samfund, som vi er dårlige til at inkludere, er de ikke etniske danskere. Unge med anden etnisk baggrund end dansk, er bedre repræsenteret på videregående uddannelser, men trods det har denne gruppe fortsat svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ved hver årgang der fødes vil af disse børn blive ekskluderet fra det danske samfund, ifølge beregninger af Skandias undersøgelse. 10 millioner kr. er beregnet til at være udgifterne til denne gruppe. Pengene går til anbringelser, sundhed, kriminalitet, ydelser og tabt skatteindtægt. Økonomen Heckman fremfører, at jo tidligere vi tager fat på denne gruppe mennesker, jo mere får vi ud af investeringerne. Fokus på børnene kan være med til at sætte en prop i marginaliseringen. 3

4 Den danske folkeskoles evne til at løfte de svageste elever er virkelig ringe. Vi løfter alt for få til, at kunne løfte dem med de ringeste kår. Andre lande er lykkedes langt bedre med at sikre socialt mobilitet. Ca. hver sjette elev der kommer ud af den danske folkeskole kan ikke de basale ting der kræves for, at tage en videre uddannelse. Andelen af fattige fra viser en stigende tendens, mens andelen af mønsterbrydere er faldende. Regeringen har samtidig besluttet, at andelen af fattige ikke længere skal måles. Ifølge Frank Skov forudser han, at tallet vil blive højere end borgere. Der ville kunne opleves milliarder ekstra til statens finanser, hvis vi bremsede stigningen af marginaliserede borgere. Der er sammenhæng mellem lighed og tillid. Jo større lighed, jo større økonomisk tryghed og tillid vil vi opleve. En stærkere inklusion vil give færre der oplever, at de står udenfor samfundet. SOCIAL POLITISK FREMGANG KRÆVER INVESTERINGER V/MAJBRIT BERLAU I årevis har socialrådgiverne forsøgt at øge fokusset på forebyggelse uden at blive hørt. De er begyndt at benytte sig af økonomiske argumenter for forebyggelse og har derved opnået at blive hørt. Majbrit Berlau mener at vi står ved en skillevej i Danmark. Enten skal den afvikling der sker fortsætte ellers skal der ske en udvikling. Afviklingen ses i de nedskæringer der sker, heriblandt kontanthjælpsloftet. Berlau beskriver det som en afvikling af socialpotentiale. Det bliver værre at stå udenfor, når de sociale ydelser bliver mindre og mere standardiserede. Dem som ønsker at flytte sig bliver også afviklet, når de henvender sig for at få hjælp. Udviklings-/investeringsvejen er en motorvej for mennesker. Investeringer i mennesker betaler sig for den enkelte og samfundsmæssigt. Ses der historisk på området ser vi gode eksempler som har været succesfulde. Dette gælder blandt andet mødrehjælpen og revalideringen. Investeringsvejen er kommet i medvind særligt i kommunerne, der er længst med arbejdet. Børneområdet sker der mange projekter indenfor. Et eksempel på dette er arbejdet i Herning kommune. Her er der blandt andet tale om en bedre tværfaglig indsats for at undgå at børn bliver marginaliseret. 4 mio. kr. blev tjent ind bare det første år af projektet. 25 kommuner er nu ved at omstille til modellen. Der sker knap så meget på voksenområdet. Her er Hjørring Kommune i front. De har sat sig klare mål for, hvor mange de vil have af overførselsindkomst og i arbejde. For at komme i mål med dette ser de på, hvad der skal til for den enkelte. Dette kræver meget af fagpersonerne, kommunen og af de udsatte. 4

5 Benspænd for udviklingsvejen. Noget af det der kan stå i vejen for udviklingsvejen er mangel på metoder og dokumentation for gevinster af investeringer. Der mangler særligt dokumentation for sektoroverskridende gevinster. Der er ikke samarbejde nok mellem regionerne og kommunerne. Dette er et problem som muligvis kunne løses, hvis der var øje for de sektoroverskridende gevinster. En anden udfordring for udviklingsvejen er, at politikere typisk tænker i valgperioder og derfor ikke på længere sigt end 4 år ad gangen. Dette gælder også for økonomi, hvor der typisk tænkes i budgetlægning for et år ad gangen. Derfor er initiativer der kræver længere tid svære at sætte i gang. Det kræver politisk mod at sætte skub i udviklingsvejen. Satspuljen er en god start, men der er ikke nok indsats på voksenområdet. Spørgsmål fra salen: Når unge fylder 18 år er de juridisk voksne og går derfor over i voksensystemet og derved har de ikke de samme muligheder for tilbud og hjælp som børn og unge har. Hvad kan vi gøre for dem? Når unge bliver 18 år har de ikke længere de samme muligheder for hjælp fra systemet. De unges kontakt med deres forældre kan være ikke eksisterende eller skadelig. Det er muligt for disse unge at kontakte ungecentre, få støttekontakt eller fortsætte i plejefamilie, men disse tiltag er dyre for kommunerne. De unge der søger hjælp bliver ofte afvist med den begrundelse, at de jo har ressourcer nok til at søge hjælpen og derved ressourcer til at hjælpe sig selv. De bliver altså mødt med mistillid. Der er en alvorlig manglende tilgængelighed af den offentlige sektor. Systemet er der for systemets skyld. Der hersker en mistillid til både de offentlige ansatte og borgerne fra systemets side. KONSEKVENSERNE AF SATS PULJEN FOR SOCIALPOLITIKKEN V/KNUD AARUP Knud Aarup er ikke helt tilfreds med udviklingsstrategien og SATS puljen. Han starter med et tilbageblik på socialpolitikken. I 1969 kommer Socialreformkommissionen med et stykke arbejde om socialpolitikken. Her er kernen, at en ordentlig indsats skal have helhed og der skal være sammenhæng i indsatsen. I 1990 kommer SATS puljen. Aarup mener at velfærdssamfundet ikke længere er for alle. Det er kun 80 % der for velfærd. 20 % får ikke del af velfærdssamfundet. Der er altså mange der ikke har mulighed for at udvikle sig og være sig selv. Et eksempel her på er at beskæftigelsesgraden af de psykisk syge og sårbare er meget lav. Dette skal ses i forhold til at ca. 1/3 af de psykisk syge er klar til at varetage et arbejde. En firkantet forklaring på det Danmark vi ser i dag: 5

6 SATS puljen er en skyldig spiller. SATS puljen har skabt en opsplitning af socialpolitikken, der er ikke længere en helhed. De sociale ydelser er splittet op i forskellige sektorer og vi er gået over til et kunde-/serviceperspektiv. For lidt inddragelse socialfaglig viden. Det sociale aspekt fylder for lidt i dag. I forskning bruges der 23 gange flere midler på medicinsk forskning som der gør på det sociale område. Samtidig er der for lidt fokus på området fra ledelserne i kommunerne. Sociale problemer tager tid. Løsninger på sociale problemer tager længere tid end valg- og budget perioder. Det daglige sociale arbejde. Der arbejdes i dag ud fra den filosofi, at når der skal laves noget nyt, skal der også nye penge til. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet. Der skal i fremtiden arbejdes nede fra og op tag udgangspunkt i socialarbejderen. SATS puljen har fjernet det politiske ansvar. Socialpolitikerne sidder som regel ikke med i økonomiudvalg og har derved ikke mulighed for direkte at påvirke, hvor pengene kommer hen. Når der sættes penge af til socialpolitik sker det oftest således, at der forhandles penge til andre ting samtidigt. Noget for noget. Der skal ske et paradigmeskifte. En ny treklang i socialpolitikken. 1) Progression: Borgeren skal være i centrum. 2) Viden: Hvad virker? Det skal være forskningsunderstøttet. Den faglige nysgerrighed skal genskabes, evt. ved mikroforskning. 3) Inklusion: Et samfund for alle. Spørgsmål fra salen: Hvad kan der gøres ved de problemer der er i systemet? Vi skal arbejde for et bedre Danmark. Debatten skal ind på Christiansborg. Det er muligt at ødelægge et velfærdssamfund, hvis vi glemmer det går det galt. Se eksempelvis på New Zealand der er gået over til en mere angelsaksisk model. Vi skal rejse debatten og turde skubbe til udviklingen og se farerne i øjnene. Så skal vi passe på afhængigheden hvem er det der er afhængige af det det offentlige? Der skal være uafhængige spillere i debatten. De kan nemmere være kritiske overfor de udfordringer de offentlige står overfor. Spørgsmål: Hvad er baggrunden for SATS puljen? Kommunerne havde svært ved at styre de udgifter der var i forbindelse med det sociale arbejde og derfor oprettede man SATS puljen således man bedre kunne styre udgifterne og ikke gå over budget. ØKONOMISKE GEVINSTER AF SOCIALE INVESTERINGER V/PETER HOLM Skandia beskæftiger sig med pensions- og sundhedsordninger og har derfor typisk et længere perspektiv end politikere har. Siden 1855 har Skandia aktivt forsøgt at gøre noget ved samfundsproblemer. 6

7 Skandia har skabt begrebet udenforskabets pris. Der er mange måder at havne uden for fællesskabet og derfor har Skandia skabt sit eget begreb. Prisen er både den menneskelige pris for den enkelte og prisen for samfundet. I dag er der ca danskere der står uden for fællesskabet. Ved at inkludere disse vil man have en potentiel årlig gevinst på 45,1 mia. kr. Der ses en vilje for at investere, men der er strukturelle udfordringer i form af valgperioder og budgetforhandlinger. Ved at benytte Skandia modellen kan man underbygge at sociale investeringer OGSÅ har en økonomisk gevinst. Målet er ikke at udelade de menneskelige argumenter for socialpolitik, men at de skal stå sammen med de økonomiske. Skandia modellen kan beregne de økonomiske gevinster ved sociale investeringer. Det kræver forskellige former for input, blandt andet omkostninger for den sociale investering og indtægter af forskellig slags. Modellen benyttes blandt andet som undervisning materiale og dialogværktøj, men den kan ikke sige, hvilke sociale investeringer der virker bedst. Den er altså ikke et evalueringsværktøj. Modellen skal derfor ikke stå alene. Ved siden af de økonomiske gevinster bør der stå de menneskelige gevinster ved de sociale investeringer. Den nærmeste fremtid bringer: 21 kommuner er enten uddannet, under uddannelse eller på venteliste til uddannelse i modellen Samarbejde med KL og Socialstyrelsen Generel faglig og politisk accept af modellen som et bud på, hvordan indsatser kan give økonomisk gevinster. Børneområdet er ikke lagt ind i modellen, men det ønskes af både Skandia og brugere. Spørgsmål fra salen: ½ mio. mennesker, der bliver inkluderet kan give gevinst på 45 mia. kr. Det er en gevinst ca kr. pr. person. Det lyder ikke af meget. Samlet er det er stort beløb der er tale om og yderligere er der tale om en årlig gevinst og derfor er det mere end blot en gevinst på 45 mia. kr. 7

8 PERSPEKTIV PÅ SAMMENHÆNG MELLEM SOCIAL BAGGRUND OG MARGINALISERING V/LARS BENJAMINSEN REFERAT 1 Der er en antagelse om, at de som marginaliseres kommer fra udsatte hjem. Dette ses ikke at være tilfældet i en ny rapport fra SFI, der er lavet på baggrund af en større registerundersøgelse 1. Omfanget af den sociale marginalisering er voksne danskere. Der er unge med såkaldte komplekse mønstre. Halvdelen af disse unge har forældre der selv er social marginaliseret. Det vil sige at den anden halvdel af disse unge kommer fra hjem, hvor forældrene ikke er socialt marginaliseret. Ses der på forældrenes uddannelse, fordeles de på følgende vis: ¼ har ufaglærte forældre, ½ har erhvervsuddannede forældre og ¼ har forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 20 % af de unge der kommer fra udsatte hjem bliver selv marginaliseret, hvor resten af dem klare sig udmærket. De er forvejen klar over at de har en risiko for selv at blive marginaliseret, hvorimod de unge der kommer et andet sted fra måske ikke har overvejet den risiko. Det er derfor nødvendigt at vi ændrer vores antagelse om, hvem der er marginaliseret Vi er nødt til at se bredere. Der er ikke grundlag for at lave en historisk sammenligning i takt med velfærdssamfundets udvikling, men Lars Benjaminsens gæt er, at et velfærdsamfund er med til at mindske marginalisering. Karakteristika for de forskellige grupper af marginaliserede: De marginaliserede med en høj alder bor typisk i København De marginaliserede unge bor særligt i udkantsområder, hvorimod de ressourcestærke flytter til de større byer. De marginaliserede unge, som kommer fra udsatte hjem, er allerede kendt af systemet. De marginaliserede unge fra ikke udsatte hjem er ikke i samme grad kendt af systemet og er typisk psykisk syge. Det er derfor denne gruppe nemmere falder under radereren af systemet. Den sociale arv er stadig vigtig for social marginalisering, men vi må ikke overse de unge, der kommer fra bedre lag i samfundet. 1 Rapport: Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark - en registerbaseret kortlægning. Forfattere: Lars Benjaminsen, Stefan Bastholm Andrade, Ditte Andersen, Morten Holm Enemark, Jesper Fels Birkelund. Udgivelsesdato: 8. december

9 REFERAT 2 Referat af oplægget om Sammenhængen mellem social baggrund og marginalisering Vi har en forforståelse af, at socialt udsatte unge kommer fra udsatte familier. Men det er ikke kun udsatte unge som bliver marginaliserede. Social marginalisering er udtryk for en kompleksitet, altså en sammensætning af risiko-parametre, såsom psykisk lidelse, misbrug og hjemløshed. De svært marginaliserede identificeres som nogle med komplekse mønstre. Den ene halvdel af de udsatte unge kommer fra familier med eksempelvis misbrugsproblemer etc. og de har selvfølgelig en større risiko for at blive marginaliserede, men der er ligeledes en stor andel af unge som kommer fra hjem med forældre der en uddannelse og er i job. Blandt disse unge er psykiske lidelser oftest det som marginaliserer dem fra resten af samfundet. 20% af de unge fra udsatte familier, fortsætter i en negativ retning. Resten af de unge formår at få en uddannelse, et arbejde og skabe et godt liv. Dette skyldes, at velfærdssystemet og de mange sociale indsatser, er gået ind i de her negative mekanismer og skabt positive resultater. En højere andel af unge i lande med ringe velfærdssystemer, vil komme ud i udsathed. Velfærdssystemet fungerer som et sikkerhedsnet omkring de unge desto ringere det er, desto ringere sikkerhedsnet og flere unge marginaliseres samt fastholdes i marginaliseringen. Der er forskel mellem aldersgruppe og geografisk beliggenhed. Eksempelvis er én bestemt aldersgruppe i ydrekants områder mere udsatte, end samme aldersgruppe er i København. Det er vigtigt at spørge: Hvor støder vi på dem i velfærdssystemet? Unge fra udsatte familier har kommunen kendt i lang tid. Problemet opstår når disse børn bliver 18 år ringe efterværn. Unge fra de bredere sociale lag, dukker op i systemet i ungdomsårene, typisk grundet en psykisk sygdom hvorfor det er det psykiatriske system og misbrugs behandlingscentrene som støder på dem. Alt dette siger noget om hvor vi skal kigge efter de unge. Unge fra udsatte familier, falder også tidligere ud af skolegangen end unge fra de bredere sociale lag. Tidlig indsats er stadig vigtig! Vi skal bare ikke længere i ligeså høj grad se på familiehistorisk og social arv. 9

10 PARTNERSKABER OM SOCIALE INVESTERINGER V/Jette Søndergaard og Stine Mathiasen Takker for invitationen. Partnerskaber og sociale investeringer. Sociale politikken er fragmenteret og det er en årsag til, at det er svært, at få investeringsdagsordningen til at slå igennem. Jette Søndergaard bruger forbedringer af fangehullet som billede på, at man får gevinsten når man også investerer. I dag er det ikke nødvendigvis er sådan, at den der investerer også er den der får gevinsten. Vi skal finde sprækker der giver os mulighed for at gøre noget andet. Kan vi få fragmenteringen til at hænge samme så vi kunne skabe ny værdi. Vi snakkede med aktørne. Et spørgsmål viste sig at være forløsende. Hvor ville i investere, hvis i fik flere penge til at investere i ledet før jer? De vidste godt hvor de ville investere, men gjorde det ikke fordi de ikke blev belønnet for det. Hvordan kan vi flytte rundt på pengene, så vi kan investere? Vi ser det som interessant, at hvis vi kunne gøre det muligt, at investere sammen med staten og regioner på tværs. Det er der ikke noget til hinder for, ved at investere på tværs, man kan navigere sig ud af det. Man kan også invitere det private indenfor f.eks. forsikringsselskaber og banker. Hvem har ret til at lave noget på tværs? I udlandet er det ofte en tværsektoriel fond. Den private sektor kan give volumen til investeringer, vi ikke selv har råd til. Den private sektor er mere risikovillig end kommunerne. I den private sektor tænker man mere langsigtet end politikere og kommuner. Den private sektor kan lette et udgiftspres på kortsigt og give overskud på langsigt. Vi mærker, at den private sektor insisterer på, at vi får taget hul på at løse problemer vi ikke håndterer i dag. Hvad kan den private og offentlige sektor blive enig om at investere i? Relationer og fællesskaber Barrierer Den der investerer, er sjældent den der får gevinsten. Det løser vi med partnerskaber, så alle der for gevinster også investerer. Stinne Herningmodellen: socialt udsatte børn og unge. Er blevet testet og bliver udrullet i Vi kan se, at det har gjort en forskel. Vi har investeret inden for egen kommune og inden for egne budgetter. Vi har lånt penge af os selv. Komponenter i modellen Færre sager per social rådgiver, men meget mere end det. Bred og specialiseret indsats. Tværfaglige område teams, med tættere kontakt til almen området. 10

11 Vi skal blive bedre til at håndtere socialt udsatte. Vi har investeret med baggrund i eksisterende viden. I distrikterne hvor vi ikke gjorde noget flyttede tallene sig ikke. Vi har hentet gevinster hurtigere end planlagt. Spørgsmål til Herningmodellen: Hvad er der i det for de private virksomheder? Det er formueforvaltnings virksomheder. Man skal sammen med de private virksomheder aftale modellen, enten kan man lave en aftale om, en sikker gevinst til investorerne, men man kan også lave det mere risikofyldt for de private. Vi skal have økonomerne til at se, at der er afkast af sociale investeringer. Vil i ikke godt lade være med at udrulle det i hele Herning, så vi kan få det til at ligne de kliniske forsøg. Så vi kan få det ind i modellerne? Vi har i 3 år samlet evaluering og dokumentation. Der ligger faktisk materiale man kan bygge på. SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER SOCIALE INDSATSER I SNITFLADEN MELLEM CIVILSAMFUNDET OG ERHVERVSLIVET: Vi arbejder med at måle de samfundsøkonomiske effekter af sociale indsatser. Hvad kommer der ud af de sociale indsatser? Det er svære at måle samfundsøkonomiske effekter af, at kriminelle kommer ud af kriminalitet, frem for når en ledig kommer i arbejde. U-turn var dedikeret til helt unge mennesker med problemer med rusmidler. Vi lagde vægt på at det var en særlig gruppe og vi skulle behandle dem særligt. U-turn har været brugt som forsøgskanin for Skandia modellen. Tre ting der giver et bedre beslutningsgrundlag 1. Gennemsigtighed 2. Troværdighed 3. Flerårigt perspektiv Vi prøvede det af på U-turn indsatsen. U-turn er en indsats overfor unge fra med problemer med rusmidler og andre sociale problemstillinger. Når vi ligger kommunens investeringer i U-turn, ind i Skandia modellen, skal vi vide hvordan det vil se ud hvis de ikke havde været i U-turn og hvordan ser det ud når de har været i U-turn. Hvem er de unge inden de kommer i U-turn? 11

12 De er meget udsatte, og rusmidler er kun et blandt mange social problemer de unge har. Derudover har man ofte et kundskabsniveau på omkring 4. klassesniveau. Vi kan se problemer med psyke og trivsel. Den unges relation med omverdenen viser mere, at man er mere kriminel, tyveri, vold, prostitution, overgreb. Derudover er mange unge fjernet fra deres familie. Det er den problematik vi møder i U-turn. De unge efter U-turn De unge får bedre styr på deres skole, mens de er i U-turn. Vi siddestiller det med, at blive forankret uddannelsesmæssigt eller arbejdsmæssigt, med opfyldelsen af målet. Vi har held til at afvende omkring halvdelen, hvilket er 20 % mere end gennemsnittet. Vi arbejder helhedsorienteret og der er også mange andre sociale forbedringer på flere andre livområder. U-turns resultater skal bruges når vi regner videre med modellen. U-turn indsatsen gør en forskel. Vi forudsætter, at de unge der kommer i U-turn er i en risikogruppe, mens at når de er færdige med et U-turn forløb regner vi med, at de flytter sig over i lavindkomstgruppen. Det giver på langsigt færre udgifter til domme, kontanthjælp osv. ved 34 % er indtjeningstiden på 6 år ved en gevinst på omkring 50 % vil investeringen være tjent hjem hurtigere. Modellen har en tendens til at undervurderer gevinsten for kommunerne, men der er også gevinster for staten. Konklusionen Vi får et økonomisk helhedssyn og det kan give et pejlemærke for sociale indsatser. Det er en social investering. En af modellens problemer er, at indsatsgrupperne er meget brede og i modellen kan man fx ikke se gevinsterne ved at forbygge en anbringelse. Spørgsmål til U-turn Vi snakkede i formiddags om at man i kommunerne kun tænker 4 år ud i fremtiden, men i regner med at pengene kommer hjem efter 6 år. Så vi bruger modellen til, at overbevise politikkerne om at de ikke skal fjerne pengene til projektet. PANELDEBAT MED BESLUTNINGSTAGERE Referat af paneldebat Anne Vang: Direktør, Ballerup Kommune (AV) Henning Hansen, Kommunaldirektør Ikast-Brande (HH) Anette Laigaard, Direktør for Socialforvaltningen, København (AL) Per Ullerichs, Kommunaldirektør i Rødovre (PU) 12

13 AL: Fremtidens Socialpolitik. Hvad sker der med socialpolitikken? Den er blevet integreret i andre områder. Det er sundt. Men der er behov for at få de rette fagligheder med ind, da socialpolitikken for nuværende fylder meget lidt. Påvirkninger udefra: man kan ikke boltre sig på socialområdet, da det også er en del af lavvækst i den offentlige sektor. Digitalisering er vigtigt, men der er behov for supplement ift. Det relationelle. Målbare og mærkbare effekter: Det er ikke længere kunde eller klient altså ikke service, men samskabelse af velfærd. Man skal altså gentænke socialpolitikken, så den ikke bare kan måles, men også mærkes hos den enkelte borger. Det kræver: 1) mod til at bevæge sig og være i stand til at måle 2) massive, langsigtede investeringer & 3) Dygtighed og desire. Man skal altså flytte sig fra den økonomiske brændende platform, til desire. Paradigmeskifter fra ret pligt, ydelser behov og kompensation/omsorg mestring/rehabilitering. AV: Livsduelighed for alle børn Stort økonomisk og menneskeligt perspektiv i tidlig indsats. Barrierer Klassisk prisoner s dilemma mellem kommunerne. Borgerne flytter rundt, og der er derfor behov for at alle kommuner sætter ind. Det giver ikke nødvendigvis et umiddelbart afkast, men måske skal man bare gøre noget fordi, at det er rigtigt. Kommunale udgiftslofter: Meget snævre rammer for driftsudgifter, men bredere for anlæg. Derfor bygger man større institutioner. Vurdering af potentiale og risiko: Kausaliteten er svære at vurdere på sociale indsatser. Løsninger Investeringsfond: måske erstatte SATS-puljen eller institutionelle investorer. Investeringer udenfor serviceramme. Flerårige budgetter, både på penge- og rammeside. Kunne man måske veksle anlægskroner til service? Nedlæggelse af moderniseringsstyrelsen mod oprettelse af mindre kontor der hjælper kommunerne med at kvalificere indsats. PU Rødovre er den kommune med de syvende tungeste sociale udfordringer i Danmark. Serviceramme på 1.8 mia. Sociale investeringer er blot en blandt mange gode socialpolitiske parametre. Nyt projekt på børnefamilier der også er ramt af ledighed, afsat 3 mio. kr. om året. 13

14 Man flytter sig ikke FRA den gode vilje mod økonomiens materiale, men man har stadig den gode vilje. Det der i stedet sker, er, at sociale investeringer kommer ind i samme område som andre kommunale investeringer. Professionernes lyst til effekt: Humanistiske professionerne begynder at kigge nærmere på målinger og effekter. Styringsparadigme: Resultatmål og investeringsfond. Politisk dilemma: finansiering via besparelse. HH Historien om Peter: Ung mand der bor på botilbud og er meget alene i sin lejlighed. Da man skærer den støtte der tidligere har været på værelset fra, begynder han at komme ud. Man finder altså en bedre løsning igennem en besparelse. Hvad der virker og ikke virker ved vi for lidt om. Ikast-Brande har inviteret den sociale task force frivilligt, fordi man kan lære noget. De opdager fejl i 70-90% af sagerne, men stadig er Ikast-Brande en af de bedste kommuner i Danmark SPM: er det en styrke eller svaghed at det økonomiske sprog kommer med i socialpolitikken? AL: Der er behov for økonomiens sprog, men fejl er ofte petitesser og derfor skal der findes et fælles sprog, så folk ikke bliver banket i hovedet med 70-90% fejl! AV: Det kan nemlig både være godt for borgeren og økonomien. Beskæftigelse og uddannelse (økonomi) er ikke adskilt fra værdighed og det gode liv (social). Det er et problem hvis socialområdet er det eneste område, hvor man kun kan foretage sig noget hvis der er en business case. PU: problem med berøringsangst mellem socialfagligheden og økonomer. I Rødovre har vi ikke nogen socialpolitik vi har børn&unge-politik. Vi har ikke nogen integrationspolitik, men gør det på sektorområdet. Man er først begyndt at komme ind på området som separat siden. SPM: Hvordan får man områderne til at hænge sammen? HH: Problemer med at få tingene til at hænge sammen. Nu har man hyret tværgående direktør. Medarbejderne vil gerne arbejde sammen, men problemer med økonomiske styringslogikker, der gør at man har sit eget budget og så vil man ikke give til nogen. AV: Helt enig i problemer med silotænkning for budgetter. Der er det noget nemmere, hvis man er en lille end stor kommune. Man skal til gengæld passe på med at indføre koordinatorer til at prøve at tvinge folk sammen. AL: vigtigt at gå sammen med private og på tværs af kommunalområder. Skæve problematikker kræver tværgående løsninger. 14

15 PU: Enig i ledelsesansvar. Men Det skal ikke være lederne der skal tvinge det ned over medarbejderne. Og det er ofte nede i områderne, man finder folk der gerne vil arbejde på tværs. AV: Det starter ikke kun i kommunens søjler, men der er også problemer med forskellige lovgivninger og målsætninger på tværs af professioner. HH: Opbygning af robuste individer konkurrencestatens fodsoldater. Sådan reagerer den stærke kommune med professionelle, men man kommer ikke til bunds i, hvorfor folk bliver syge, får stress eller depression. SPM: Er der problem med måden at regne på ift. gevinster? AV: Det er ikke et problem med regnemåden. HH: For at vi skal lykkes med langsigtede investeringer, skal vi op i samme størrelsesorden som almennyttige fonde (10 mia. kr.). SPM: Jobcenteret har efter loven kun en sagsbehandler til en borger. Kan man ikke hjælpe borgerne med at skulle have med færre forskellige kontaktpunkter? HH: Man arbejder med det, men uanset hvad kommer der flere forskellige fagligheder i spil. Det kan ikke lade sig gøre med kun en sagsbehandler. SPM: er I gode nok til at få jeres fagligheder til at spille sammen? Hvad er værdighed og livskvalitet? AL: Borgerne definerer selv hvad det er, men for kommunen er det at behandle borgerne med respekt og værdighed. Ift spm 1: KBH Kommune er nok en af de der er værst til det, fordi den er så stor. AV: Meget svært at gå på tværs, da man gerne vil være specialiseret. Derfor er det også svært at få kontaktpunkter. 15