FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering

Transkript

1 FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Overvågning og evaluering

2 August 2014 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Stine Rytter Bengtsson I samarbejde med HedeDanmark a/s - Afd. Skovcertificering (FSC-C103859) Martin Briand Petersen Certificeret af Orbicon i samarbejde med Soil Association Woodmark og DNV Certification Karina Kitnæs

3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Overvågning og evaluering Skovens produkter Status for skovprodukter Opdatering af driftsmateriale Ajourførte kort og bevoksningslister Nøglebiotoper, flora og fauna og særligt bevaringsværdige skovtyper Status for nøglebiotoper Miljøpåvirkning af maskinopgaver - løbende kvalitetssikring Status for maskinopgaver Skovdriftens sociale betydning Arrangementer og antal brugere i de kommunale skove Anlæg af nye rekreative faciliteter Formidling vedrørende Aarhus Kommunes skovarealer Anvendelsen af ikke-hjemmehørende træarter Ansvarsarter Øvrige SHBV-arealer (skov med særlig høj bevaringsværdi) Afvigelser fra driften... 11

4 1 Baggrund Aarhus Kommune ejer 1516 hektar skov fordelt på mange større og mindre skovområder i kommunen. De større områder udgøres hovedsageligt af de gamle skove tæt på byen med Marselisborgsskovene og Fløjstrupsskovene i syd og Risskov i nord. Hertil kommer en række nye skove plantet efter 1989 primært i periferien af Aarhus By og Lisbjerg skov som et større samlet skovkompleks i den nordlige ende af kommunen. Den overordnede vision for forvaltning af Århus Kommunes nuværende og fremtidige skove er, at Århus Kommune i dialog med kommunens borgere skal tilbyde grønne rammer af høj kvalitet under overskriften Århus Skovene natur og sundhed til alle tider. Grønne rammer af høj kvalitet er skov- og naturområder, hvor der gives mulighed for mange typer af naturoplevelser, rekreation og et aktivt friluftsliv. Derfor skal skovene skabe rammen om gode naturoplevelser og rekreation ved at være tilgængelige for kommunens borgere og ved, at de biologiske værdier bevares og forbedres. Grønne rammer af høj kvalitet skabes også ved at varetage de landskabelige hensyn visuelt såvel som landskabsøkologisk og ved at bevare de kulturhistoriske værdier. Derudover skal skovene bidrage til klimastabilitet samt sikre og beskytte grundvandsressourcerne. For at understøtte og sikre den fortsatte udvikling af Aarhus Kommunes skov- og naturarealer blev Aarhus Kommune FSC og PEFC certificeret i Skovdriften skal derfor leve op til de krav og retningslinjer, der er beskrevet i FSC s skovstandard samt krav og retningslinjer beskrevet i PEFC-skovstandarden. Der henvises til kommunens Skovpolitik der udgøres af Skovudviklingsplan Skovudviklingsplanen blev politisk behandlet og vedtaget af byrådet i Skovudviklingsplanen med bilag kan ses på kommunens hjemmeside: En væsentlig del af skovenes forvaltning er at skabe balance mellem naturværdier og rekreativ anvendelse. Intensiv benyttelse i de områder, som også kræver mest beskyttelse, giver udfordringer for at skabe plads til begge dele. Århus Kommune vil derfor sikre en bæredygtig balance mellem benyttelse og beskyttelse. Formålet med skovudviklingsplanen er netop at skabe rammerne for dette arbejde. 1

5 2 Overvågning og evaluering Som et led i FSC-certificeringen skal der i et omfang, der modsvarer skovdriftens omfang og intensitet, ske en overvågning for at vurdere skovens tilstand, udbytte af skovprodukter, driftsaktiviteter og deres sociale og miljømæssige indvirkninger. Overvågningen skal foretages mest muligt ensartet over tid, med henblik på at kunne sammenligne resultater og vurdere evt. ændringer. For Aarhus Kommunes skove, foretages der overvågning og evaluering på følgende områder: 1) Opgørelse af skovens produkter: træ, udleje etc. (FSC K 8.2a). 2) Opdatering af driftsplanen og ajourføring af driftsdata (FSC K 8.1). 3) Nøglebiotoper, herunder beskyttet natur ( 3 og 28 arealer) og fortidsminder (FSC K 8.2f). 4) Miljøpåvirkning i forbindelse med anvendelse af maskiner (FSC K 8.2d). 5) Skovdriftens sociale betydning: arrangementer, benyttelse, sankere o.l. (FSC K 4.4.4). 6) Anvendelsen af ikke-hjemmehørende (eksotiske) træarter (FSC K 6.9). 7) Skov med høj bevaringsværdi: urørt skov, naturskov o.l. (FSC K 9.4). 8) Ansvarsarter: truede planter og dyr (FSC K 8.2c). 9) Evt. afvigelser i driften Aarhus Kommune bliver kontrolleret af en ekstern auditør én gang årligt. Herefter udarbejder PEFC/FSC ansvarlig i kommunen et kort resumé over resultaterne. Resuméet skal være offentligt tilgængeligt og indgår som dokumentation på den eksterne evaluering. Resultatet af overvågningen og evalueringen skal ligge på kommunens hjemmeside. 2.1 Skovens produkter Udover de rekreative, naturmæssige og samfundsøkonomiske værdier, producerer skovene en række fysiske salgbare produkter. Det drejer sig primært om salgbart træ. Skovene forvaltes ligeledes i overensstemmelse med skovloven og efter certificeringsstandarderne. I henhold til disse skal skovene skal forvaltes på et bæredygtigt grundlag, hvilket også indebærer produktion af kvalitetstræ. I Aarhus Kommune sker produktion af kvalitetstræ som en løbende del af bevoksningsplejen for at sikre stabile og blandede skove. Det skal være i et omfang, som ikke strider mod de øvrige interesser inden for beskyttelse af naturgrundlaget, rekreation, æstetik og bevarelse af kulturhistoriske værdier. Skovens vedproduktion udgøres primært af løvtræ og i mindre grad nåletræ. Produktion af kvalitetstræ bliver naturligt suppleret med produktion af træ til energiformål. I 2013 huggede Aarhus Kommune m 3 ud af en årlig tilvækst på ca m 3 på de produktive arealer Status for skovprodukter 2013 Indtægten fra salg af træ er angivet i figur 1 og et overblik over fordelingen af forskellige træprodukter ses i figur 2. 2

6 Der foretages desuden lovpligtig indberetning til Danmarks Statistik vedrørende salg og antal høstede enheder pr. produkt. Aarhus Kommune udlejer en række bygninger som ligger i eller tæt ved skovene. Her af ligger dog kun 4 kiosker på det certificerede areal. Lejeindtægten fremgår af figur 1. Figur 1: Oversigt over indtægter på skovarealer i 2013 Mængde Salgspris (DKK) Indtægter fra salg af træ m Udlejning til kiosker 4 stk I alt I 2013 blev der skovet og solgt følgende produkter fra skovene: Figur 1: Oversigt over fordeling af solgte træprodukter Mængde i m 3 Løvtræ Kævler 520 Brænde 176 Energitræ / Flis 3728 Nåletræ Korttømmer 552 Cellulose- spånplade og emballagetræ 668 Energitræ / Flis 533 Træprodukter i alt

7 2.2 Opdatering af driftsmateriale Aarhus Kommune opdaterer årligt bevoksningslisten og kort med de ændringer der er sket i løbet af året i forbindelse med skovning af bevoksninger og tilplantninger etc. Den årlige opdatering giver mulighed for at følge udviklingen af centrale faktorer, såsom: Udvikling i træartssammensætning (hjemmehørende og ikke-hjemmehørende træarter) Udviklingen i vedmassen (samlet stående mængde træ), så det er muligt at sammenligne tilvækst og hugst. En hovedrevision af kort og bevoksningslister i sker i forbindelse med udarbejdelse af skovudviklingsplaner. Den nuværende skovudviklingsplan for kommunens skove er trådt i kraft i 2009 og skal revideres inden Ajourførte kort og bevoksningslister I 2013 er der registreret nyanlæg 7 steder med et samlet areal på 3,7 ha. 2 stk. (1,4 ha) af disse er tilplantet med bøg, mens 4 henligger til fri succession (1,3) og en enkelt er konverteret til et lysåbent rekreativt areal på 1 ha i overensstemmelse med skovudviklingsplanen. 4

8 2.3 Nøglebiotoper, flora og fauna og særligt bevaringsværdige skovtyper Aarhus Kommune har gennemført en omfattende nøglebiotopsregistrering. I bilag A til Skovudviklingsplanen 1 vises, hvilke nøglebiotoper der er registreret. Fortidsminder er lagt ind som en del af nøglebiotopsregistreringen. Nøglebiotopernes placering og udbredelse vises i skovkortet, så det er muligt at tage hensyn til dem i den daglige drift og ved færdsel med maskiner. Der gennemføres kontrol med nøglebiotoper årligt hvor 1/5 af arealet gennemgås efter en rullende plan. Som en del af kontrollen følges op på de uregelmæssigheder der måtte være og der tages stilling til nødvendigheden af pleje af nøglebiotoperne. På mange af de lysåbne nøglebiotoper udføres en fast årlig pleje i form af slåning eller afgræsning. I bilag 1 vises et sammendrag af kontrollen og de afledte tiltag for Den samlede kortlægning af nøglebiotoper skal revideres i Registrering af nye nøglebiotoper eller forekomst af sjældne og truede arter registreres løbende Status for nøglebiotoper 2013 Der gennemføres kontinuerlig pleje på en række nøglebiotoper som angivet nedenfor : Areal i ha Nøglebiotoper Kontinuerlig pleje Enge / overdrev med høslet 16,9 Enge / overdrev med afgræsning 8,2 Lynghede 1,8 Vådområder 1,6 Plejede arealer i alt 28,5 Der har været udført tilsyn med nøglebiotoper på 375 ha. af skovarealet i Der er ved kontrollen kun fundet mindre afvigelser En del af de registrerede højstubbe er væltede eller kan ikke erkendes. Det forekommer som en naturlig udvikling da den samlede registrering ligger tilbage til Der har været bemærkninger til pleje enkelte steder. Blandt andet Skæring Hede hvor der allerede er gang i et Grønt Projekt i 2014 for at finde en mere optimal plejemetode. Desuden bemærkninger til et tilgroet vandhul. Plejetiltag vurderes her sammen med Aarhus Kommunes sagsbehandlere på naturområdet

9 2.4 Miljøpåvirkning af maskinopgaver - løbende kvalitetssikring I forbindelse med anvendelse af maskiner i opgaveløsningen (skovmaskiner, flishugning etc.) er der udarbejdet procedurer for kommunes samarbejde med entreprenørerne. Det betyder, at der ved maskinanvendelser foreligger en opgavebeskrivelse ved udførelse af skovnings- og udkørselsopgaver o.l. Opgavebeskrivelsen indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder og opgaven beskrives med ord. Såfremt der er særlige naturhensyn nævnes dette også i teksten. Dette er en grundsten i kommunens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på kommunens arealer og gemmes som dokumentation. Miljøvurderingen og kvalitetssikringen udgøres bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, når opgaven afsluttes. Evalueringen af tilbageleverede opgavebeskrivelser sker i et samarbejde mellem den driftsansvarlige ved Aarhus Kommune og den ansvarlige skovfoged hos entreprenøren. I dette tilfælde HedeDanmark. Skovfogeden fra HedeDanmark kontakter Aarhus Kommunes hugstansvarlige hvis der er afvigelser. Såfremt der er afvigelser aftales hvordan afvigelsen håndteres så skader minimeres yderligere Status for maskinopgaver 2013 Aarhus Kommune valgte at starte skovningssæsonen tidligere end sædvanligt i Skovningerne blev igangsat i september og oktober som følge af en tør sommer og dermed optimale forhold for kørsel i bevoksningerne. Beslutningen blev afvejet mod, at den rekreative brug af skovene ofte er stor i september / oktober og indsatsen blev derfor fulgt op med ekstra information til borgerne. Den nye praksis gav for 2013 markant færre synlige køreskader end i 2012 både i bevoksninger og på skovveje. Denne praksis videreføres derfor så vidt vejret tillader det. Der er udført 56 opgaver i 2013 som involverer større maskiner. En række af disse opgaver er startet i 2012, men først afsluttet i Der har været en enkelt afvigelse i 2013, hvor en entreprenør har overkørt en stenrøse. Umiddelbart har der ikke været synlige skader, da det er sket på tør jordbund. Fejlen er sket som følge af farvesammenfald af signaturer på kortet, hvorfor entreprenøren har overset stenrøsen. Problemet løses ved at ændre signaturgivningen i kort. Desuden skal der følges op på udfyldningen af egenkontrolskemaerne i forhold til opgaveinstruktion, da der er uklarhed om hvornår en opgave er instrueret af skovfogeden. 2.5 Skovdriftens sociale betydning Et af de primære formål med Aarhus Kommunes skove er at tilbyde borgerne mulighed for gode rekreative oplevelser. I det følgende beskrives en række parametre, som beskriver den rekreative anvendelse af skovene i 2013 samt anlæg af nye de rekreative faciliteter Arrangementer og antal brugere i de kommunale skove Arrangementerne i kommunens grønne områder styres gennem et ansøgningssystem og bookingportal 6

10 Via systemet er det muligt at reservere bålpladser og shelters og søge forvaltningen om arrangementer der kræver ejerens tilladelse jf. naturbeskyttelsesloven. Det sker dels for at undgå, at naturen lider overlast, dels med henblik på bedst mulig koordinering af de mange aktiviteter i forhold til hinanden. Derved undgås nedslidning af naturen samt generende tidsmæssige overlapninger mellem arrangementerne. Et grundigt kendskab til, hvad de grønne områder anvendes til, gør det endvidere muligt for Natur og Miljø at målrette den rekreative indsats optimalt. For at belyse og evaluere den rekreative benyttelse er udarbejdet nedenstående illustrationer: Hvilke lokaliteter der oftest bookes Fordelingen af arrangementer over året Deltagere per aktivitetstype 300 Antal bookinger pr sted/mest populære Serie1 Figur 3 Fra FriluftslivAarhus.dk 2013: Antal bookninger pr. sted/mest populære. Hovedtal: bookinger. 7

11 600 Arrangementer pr.måned (Tom) jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 4 FriluftslivAarhus.dk 2013: Antal arrangementer pr. måned. Hovedtal: arrangementer Antal deltagere pr. hovedaktivitet Total Figur 5 FriluftslivAarhus.dk 2013: Antal deltagere pr. hovedaktivitet. Hovedtal: deltagere 8

12 Tallene for de organiserede aktiviteter og de øvrige aktiviteter, der bookes via friluftsliv Aarhus ligger en smule lavere en 2012, hvor det samlede antal af arrangementer lå på 3034 og det samlede antal deltagere udgjorde Uden at have tal for antallet af brugere på mountainbikeruterne er det forvalternes oplevelse, at denne anvendelse er stærkt stigende og har været det over en årrække. Konflikter mellem mountainbikere og gående søges minimeret ved anlæggelse af flere spor til mountainbikere så brugergrupperne holdes mere adskilt og øget information om hensynsfuld kørsel i skovene Anlæg af nye rekreative faciliteter Som målsat i skovudviklingsplanen udvikles den rekreative brug af skovene ved løbende at anlægge nye faciliteter. I 2013 er der anlagt følgende nye rekreative faciliteter på de kommunale skovarealer 2. Omlægning og møblering af Dronningestolen i Risskov, der er et historisk udsigtspunkt ud over Aarhus Havn. Opgradering af mountainbikespor i Marselisborg- og Moesgårdskovene. Adventuresti i Havreballe skov som er udviklet og etableret af AGF Idrætsfagligt Forum. 2 Til nyanlæg i skove skal bemærkes at Aarhus Kommune har anlagt en række nye skove siden 2009, hvor der også er anlagt forskellige rekreative faciliteter. Da skovene endnu ikke indgår i det certificerede areal er anlæggene ikke medtaget her. 9

13 Figur 6 Træmøbler opstillet ved Dronningestolen (foto: Gjøde & Povlsgaard Arkitekter) Formidling vedrørende Aarhus Kommunes skovarealer Formidling fra af Aarhus Kommunes skovarealer foregår i dag primært via hjemmesiden. Herudover er opsat en række skilte i områderne. På mange af skiltene er opsat QR-koder der henviser til yderligere information. Formidlingen understøttes desuden af kommunens bookingportal: Udover overblik og mulighed for at booke bålpladser og shelters giver den også et overblik over fitnesspladser og løbe- og vandreruter m.m., som frit kan benyttes. I tillæg til formidling til det brede publikum udføres også en række formidlingsindsatser rettet mod særlige brugergrupper. I 2013 blev udarbejdet en kampagne omkring kørsel med mountainbike i kommunens skove for at mindske konflikterne mellem cyklende, gående og ridende på stierne. Der er i 2013 afholdt 8 såkaldte nøglekurser for i alt lidt over 90 lærere og pædagoger. Nøglekurserne giver efterfølgende kursisterne adgang til i undervisningssammenhæng at booke og benytte fem grejbaser placeret i tilknytning til skovarealerne. 2.6 Anvendelsen af ikke-hjemmehørende træarter Brugen af ikke hjemmehørende træarter i kommunen overvåges årligt (FSC 6.9.1). I overvågningen evalueres: den arealmæssige udbredelse af de ikke hjemmehørende træarter, beliggenheden af arealer med ikke hjemmehørende træarter, påvirkningen af de omkringliggende økosystemer Der er ikke blevet anvendt træarter, som ikke er hjemmehørende i Danmark i 2013 i Aarhus Kommunes Skove. Omvendt er der afdrevet en række mindre arealer med ikke-hjemmehørende arter. I alt 7 stk. med et samlet areal på 3,72 ha. 3 stk. (1,72 ha) af disse er tilplantet med bøg, mens 3 henligger til fri succession og et enkelt er konverteret til et lysåbent rekreativt areal i overensstemmelse med skovudviklingsplanen. 2.7 Ansvarsarter Arter, beskyttet af habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektivet, fredede arter, og arter optaget på den nationale rødliste vil være vigtige arter at beskytte. Arterne indgår i de tilfælde hvor de er kortlagt i Aarhus Kommunes nøglebiotopregistrering. Der eksisterer pt. egentlige kortlægninger af spidssnudet frø, løvfrø og stor vandsalamander. Kortlægningen af arter opdateres løbende når der meldes nye fund ind. Kollegaer, foreninger og enkeltpersoner opfordres til at melde fund ind. 10

14 Når der planlægges driftsaktiviteter eller der er behov for naturpleje vurderer de driftsansvarlige for skovene i samarbejde med kommunens natursagsbehandlere indsatsen i forhold til de beskyttelseskrævende arter. Der er ikke registreret nye artsfund i 2013 på de certificerede skovarealer eller oplevet en tilbagegang af eksisterende. 2.8 Øvrige SHBV-arealer (skov med særlig høj bevaringsværdi) Kommunen forpligter sig til at gennemføre en årlig overvågning og evaluering af kommunens øvrige arealer med skov af høj bevaringsværd (FSC 9.4), for Aarhus Kommune er det særligt relevant med Natura2000 området. Overvågningen omfatter en vurdering af effektiviteten af de tiltag, der er gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for den specifikke SHBV. Natura 2000 området Giber å, Enemærket og Skåde Havbakker omfatter en del af de kommunale skove. I 2013 er disse arealer gennemgået og der er fastlagt en række mulige tiltag som skal medvirke til en realisering af natura 2000-handleplanen for skovnaturtyperne. Konkret er der i 2013 gennemført en større plejeindsats for lysåbne naturtyper på overdrevsarealerne ved Nordre Strandmark. Der er blevet fældet og fjernet mange træer og området fremstår mere og mere som en den ønskede græsningsslette. 2.9 Afvigelser A fra driften Der er ikke registreret større afvigelser fra driften i