FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

Transkript

1 FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering

2 Maj 2016 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde med HedeDanmark a/s - Afd. Skovcertificering (FSC-C103859) Martin Briand Petersen Certificeret af Orbicon i samarbejde med Soil Association Woodmark og DNV Certification Karina Kitnæs

3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Overvågning og evaluering Skovens produkter Status for skovprodukter Opdatering af driftsmateriale Ajourførte kort og bevoksningslister Udviklingen i antallet af områder med beskyttet natur Nøglebiotoper, flora og fauna Status for nøglebiotoper Miljøpåvirkning af maskinopgaver - løbende kvalitetssikring Status for maskinopgaver Skovdriftens sociale betydning Status for naturvejledningen Status for rekreative faciliteter Status selvskovere og sankere Status jagt Publikum Borgerhenvendelser Arrangementer Andet Anvendelsen af ikke-hjemmehørende træarter Ansvarsarter Øvrige SHBV-arealer (skov med særlig høj bevaringsværdi) Afvigelser fra driften... 13

4 1 Baggrund Frederikshavn Kommune ejer 775 hektar skov fordelt på 16 områder. Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ værdi for kommunens borgere. I kraft af deres specielle driftsforhold, danner kommunens skove grundlag for en bred vifte af friluftsaktiviteter, folkesundheden, livskvalitet, naturformidling, oplevelser, turisme samt udgør et væsentligt aktiv i kampen mod nedbringelse af CO2-udledningen, grundvandssikring og bevaring af regionens biodiversitet. For at understøtte og sikre den fortsatte udvikling af Frederikshavn Kommunes skov- og naturarealer, er kommune blevet FSC og PEFC certificeret i Skovdriften skal derfor leve op til de krav og retningslinjer, der er beskrevet i FSC s skovstandard samt krav og retningslinjer beskrevet i PEFC skovstandarden. Herudover er rammerne for driften af skovene fastlagt i kommunens skovpolitik og driftsplan fra Frederikshavn Kommune ønsker at fastholde og udvikle sine skove som et velfærdsgode, hvor kommunens borgere sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Frederikshavn Kommune ønsker derfor at opbygge en bæredygtig skovdrift, der tilgodeser de sociale, naturmæssige og samfundsøkonomiske interesser. Derudover vil landskabelige, natur- og kulturhistoriske samt miljøbeskyttende hensyn blive prioriteret højt. Det vil ske ved åbenhed, dialog og inddragelse af borgere og brugergrupper i planlægningen. De primære driftsformål for skovene er friluftsliv og biodiversitet under hensynstagen til de opbyggede værdier. Målet er at opbygge en skovressource med en arealsammensætning og karakter, der kan danne en solid platform for skovens mangfoldige funktioner og aktiviteter. Den daglige drift af skovene vil bygge på principperne for naturnær skovdrift og de danske retningslinjer for bæredygtig skovdrift jf. Danmarks Nationale Skovprogram. 1

5 2 Overvågning og evaluering Som et led i FSC-certificeringen af Frederikshavn Kommunes skove er nedenstående retningslinjer udarbejdet med henblik på overvågningen af skovdriften jf. certificeringens krav (FSC princip 8). Overvågningen skal foretages mest muligt ensartet over tid, med henblik på at kunne sammenligne resultater og vurdere evt. ændringer. For Frederikshavn Kommunes skove, foretages der overvågning og evaluering på følgende områder: 1) Opgørelse af skovens produkter: træ, vildt, leje, udleje etc. (FSC K 8.2a). 2) Opdatering af driftsplanen og ajourføring af driftsdata (FSC K 8.1). 3) Nøglebiotoper, herunder beskyttet natur ( 3 og 28 arealer) og fortidsminder (FSC K 8.2f). 4) Miljøpåvirkning i forbindelse med af maskiner (FSC K 8.2d). 5) Skovdriftens sociale betydning: arrangementer, benyttelse, sankere o.l. (FSC K 4.4.4). 6) Anvendelsen af ikke-hjemmehørende (eksotiske) træarter (FSC K 6.9). 7) Skov med høj bevaringsværdi: urørt skov, naturskov o.l. (FSC K 9.4). 8) Ansvarsarter: truede planter og dyr (FSC K 8.2c). 9) Evt. afvigelser i driften Frederikshavn Kommune bliver kontrolleret af ekstern auditør én gang årligt. Herefter udarbejder PEFC/FSC ansvarlig i kommunen et kort resumé over resultaterne. Resuméet skal være offentligt tilgængeligt indgår som dokumentation på den eksterne evaluering. Resultatet af overvågningen og evalueringen skal ligge på kommunens hjemmeside. 2.1 Skovens produkter Udover de rekreative og samfundsøkonomiske værdier, producerer skovene en række fysiske salgbare produkter, som et naturligt led af den daglige drift. For at undgå ressourcespild, omsættes produkterne gennem salg. Der er typisk tale om træprodukter som: tømmer, cellulosetræ, emballagetræ, energitræ (flis) og brænde o.l. Herudover produceres der juletræer (torvetræer) til torve og pladser i byen. Jagten lejes ud, og der nedlæges vildt i forbindelse med jagten, ligesåvel som der sælges overskydende hjortevildt fra Bangsbo Dyrehave. Ovenstående produkter angives i mængder og så vidt muligt med økonomi under statuspunktet nedenfor. Mængderne opgøres per budgetår, som for Park og Vej svarer til kalenderåret. Det betyder, at det er de produkter, der er afregnet - og dermed endeligt opmålt og opgjort - er medtaget i statusdelen. Det betyder for eksempelvis flistræ, der er skovet lagt til tørring i vinteren 2015, og som først sælges (og opmåles) i vinteren 2016, derfor først er med det efterfølgende år. Der foretages desuden lovpligtig indberetning til Danmarks Statistik vedrørende salg og antal høstede enheder pr. produkt. 2

6 Status for skovprodukter 2015 Figur 1: Oversigt over træprodukter 2015 Mængde Salgspris (DKK) Effekt RM M3 Ex. moms Gavntræ 0 Energitræ Flis Brænde Jagtleje Salg dyr (hjorte, dyrehave) I alt Figur 2: Oversigt over nedlagt vildt (jagtforeninger) Sæby- og Ø. Vrå Jagtforeninger Frederikshavnog Strandby Jagtforeninger Skagen og Ålbæk Jagtforeninger (kun skovene) Rådyr Sneppe Buk Rå Ræv Hare Fasan Gråand Ringdue Grågås Bekkasin Krage Krik And I alt I alt nedlagt stk. vildt: 191 3

7 2.2 Opdatering af driftsmateriale Kommunen er forpligtiget til at opdatere driftsplanen ca. hvert 5. år. Formålet er, at taksere og ajourføre data (lister og kort) for kommunens skovressourcer, og i den forbindelse være i stand til at overvåge udviklingen af centrale faktorer, såsom: Udvikling i træartssammensætning (hjemmehørende og ikke-hjemmehørende træarter) Udviklingen i vedmassen (samlet stående mængde træ), så det er muligt at sammenligne tilvækst og hugst. Udviklingen i antallet af områder med beskyttet natur ( 3 og 28 områder) og udviklingen i deres tilstand. Driftsplanen for skovene er udarbejdet i 2009 og skulle revideres i 2014, hvis der er behov herfor. Det blev ikke foretaget ændringer i driftsplanen i Der er udarbejdet en driftsplan for Bangsbo Dyrehave i 2015, som er blevet godkendt at fredningsnævnet primo Ajourførte kort og bevoksningslister Der er blevet foretaget en kulturregistrering i skovkortene på i alt 3,55 hektar i Elling (32a, 33a, 34d, 36d, 36e) og Gybels Plantage (172a). Der er alle steder tale om rødgran eller ædelgran som er udskiftet med bøg som hovedtræart og eg, skovfyr, hybridlærk og douglasgran som indblandingstræarter. Det flytter træartssammensætningen imod en større andel af hjemmehørende træarter. To steder var udgangspunktet til renafdrifter (små) og de øvrige steder er der tale om en nordrandsforyngelse Udviklingen i antallet af områder med beskyttet natur Feltobservationer af værdifuld natur eller nøgleelementer som vurderes at kræve beskyttelse, bliver kortlagt via GPS i MapInfo som et hensynskort og hensynsregister. Det kan dreje sig om redetræer, monumentale træer der ønskes sikret, vådområder eller fortidsminder m.v. som ikke er kendte i forvejen. Der er ikke registret nye nøgleelementer i

8 2.3 Nøglebiotoper, flora og fauna Kommunens nøglebiotoper 1 i antal, udbredelse og tilstand, evalueres i forbindelse med driftsplanarbejdet. Driftsplanen opdateres planmæssigt ca. hvert 5. år (næste gang i 2019). Herudover har kommunen et ønske om at tilse arealer med beskyttet natur ( 3-arealer) indenfor skovarealet minimum hvert 5. år, for at vurdere naturtypens tilstand. I forbindelse med arealgennemgangen planlægges evt. plejetiltag eller justeres på eksisterende for den næste 5-årige periode. Driftsplanen indeholder en beskrivelse af plejen for alle arealer med beskyttet natur. Hvert år gennemgås som udgangspunkt en femtedel af det samlede areal med beskyttet natur. Dette er med til at sikre, at alle arealer gennemgås over en 5-årig periode. Efter gennemgangen oprettes en samlet oversigt på skovniveau, hvor årstal for første, seneste og næste arealgennemgang fremgår. I samme skema anføres det antal hektar af det samlede areal med beskyttet natur, hvor der er eller skal udføres plejetiltag. Registrering af nøgleelementer foregår løbende, som et supplement til nøglebiotopregistreringen. Der anvendes generelt følgende arbejdsgang (jf. bilag 12): Planlægning af tidspunkt for gennemgang af arealerne er ligeligt fordelt over en fem-årig periode. Gennemgang af arealerne for det pågældende år. Oversigt over plejetiltag på arealerne på baggrund af driftsplan og arealgennemgang. Evt. planlægning af plejetiltag i MapInfo Udarbejdede opgavebeskrivelser er dokumentation for gennemført plejetiltag i MapInfo. Opdatering af gennemført pleje og det fremadrettede plejebehov i MapInfo s Planlægning af næste arealgennemgang. 1 Nøglebiotoper er særligt vigtige levesteder for flora og fauna 5

9 2.3.1 Status for nøglebiotoper 2015 Der har været udført tilsyn og udført plejetiltag ca. 50 hektar nøglebiotoper (eng, hede, mose, overdrev m.m.) i 2015, svarende til ca. 30 procent af arealet med nøglebiotoper. Arealerne er fordel på 7 skovområder Figur 3: Liste over gennemgåede nøglebiotoper med udført pleje Træart Farveklasse Årgang SUT_tekst HED Anden Areal Gennemgået Pleje Kommentar iværksat Hede 1,343 X Græsning Se aftale. EG EG 1965 Egekrat 2,784 X Græsning Se aftale. ENG Anden 0 Eng 3,177 X Græsning Se græsningsaftale ENG Anden 0 Eng 0,715 X Græsning Se græsningsaftale ENG Anden 0 Eng 0,504 X Græsning Se græsningsaftale SØ Sø 0 Sø 0,131 X X Udtynding HED Anden 0 Hede 8,487 X Græsning Se plejeplan og græsningsaftale BØG BØG 1928 Bøg 1,107 X Slet HED Anden 0 Hede 1,173 X Slet Se plejeplan og græsningsaftale HED Anden 0 Hede 2,428 X Slet EG EG 1910 Græsningsskov 3,406 X Græsning Græsningslaug VÆR Værnskov 0 Græsningsskov 3,347 X Græsning Græsningslaug EL Andet løv 1900 Græsningsskov 2,741 X Græsning Græsningslaug ENG ORE AAN Anden Anden Anden 0 Eng 11,930 X Græsning Græsningslaug 0 Overdrev 6,161 X Græsning Se græsningsaftale 0 Overdrev 0,578 X Rydning uønsket trævækst I alt 50, Miljøpåvirkning af maskinopgaver - løbende kvalitetssikring I forbindelse med af maskiner i opgaveløsningen (skovmaskiner, flishugning etc.) er kommunens procedure og arbejdsinstruktion beskrevet i afsnit 6.1 samt i procedure 3 2. Det betyder, at der ved maskinr foreligger en opgavebeskrivelse ved udførelse af skovnings- og udkørselsopgaver 2 I dokumenterne: Målsætninger og retningslinjer (PEFC/FSC) og Procedurer (PEFC/FSC) 6

10 o.l.. Opgavebeskrivelsen er en grundsten i kommunens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på kommunens arealer og gemmes som dokumentation. Miljøvurderingen og kvalitetssikringen udgøres bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, når opgaven afsluttes. Opgavebeskrivelsen indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder. Kortet på opgavebeskrivelsen udgør status før indgrebet for værdifuld natur (nøglebiotoper, redetræer o.l. fremgår af kortet på arbejdsbeskrivelsen jf. procedure 3). Efter udført opgave, aflever entreprenør opgavebeskrivelser med status efter indgrebet. Evalueringen af tilbageleverede opgavebeskrivelser sker rutinemæssigt efter entreprenørens indlevering, og der sammenfattes en kort rapport over identificerede afvigelser (f.eks. påkørsler, køreskader, fældeskader, spild mv.), samt hvad der er gjort for at afhjælpe skaden. Opfølgning i felten på henvendelser fra maskinføreren, der vurderes at kræve besigtigelse, tages i forbindelse med opgaveløsningen Status for maskinopgaver 2015 Der er i alt udarbejdet 11 opgavebeskrivelser i 2015 heraf er de 11 vedrørende maskinindsatser med ekstern entreprenør. Tilbagemeldingerne og observationer i felten har ikke givet anledning til større afvigelser. 2.5 Skovdriftens sociale betydning Et af hovedformålene med skovdriften i Frederikshavn Kommune er at give borgerne flere rekreative muligheder. Center for Park og Vej har et stort ønske om at kvantificere den sociale betydning af den skovforvaltning kommunen gennemfører. Der er derfor udvalgt en række parametre, der fokuserer på skovenes rekreative udnyttelse. Formålet er at kunne evaluere på, om de rekreative tiltag der gennemføres, er ønskede og derfor benyttede. Følgende faktorer kvantificeres: Deltagere ved naturvejledningsarrangementer, se bilag 9 Shelter, efterspørgsel fra brugere, (kan ikke bookes på nuværende tidspunkt) Sankere, der bruger skovens restprodukter, Jagtforeninger. Foldere, antal udleveret pr. år. Opgørelse over steder med folderkasser Måling af antal skovgæster med sensor Status for naturvejledningen 2015 Center for Park og Vej afholder hvert år et stort antal offentlige naturarrangementer på de kommunale arealer (og andre naturområder i kommunen). Emnerne spænder vidt og ofte afholdes turene på baggrund af tilkendegivelser fra deltagere på tidligere ture. Endelig er der en geografisk spredning i naturturene for at give indbyggerne i kommunen et indtryk af den mangfoldighed, der findes inden for kommunegrænsen. 7

11 Samlet set blev der afholdt 56 ture i 2015 med 2835 deltagere. Der var tale om både offentlige arrangementer, kurser og arrangementer målrettet institutioner, foreninger og andet. Naturvejledningen indberetter og registrerer arrangementer og dokumentation er gemt i skovhåndbog og skovportal. 8

12 2.5.2 Status for rekreative faciliteter 2015 Frederikshavn Kommune har anlagt og drifter en række rekreative faciliteter og stier som en del af skovdriften. For statusdelen er kun medtaget nye tiltag og anlæg for den aktuelle periode. Der er ikke blevet anlagt nye stier i Status selvskovere og sankere 2015 Sankere og selvskovere er folk fra nærområderne, der køber træ til fyring (brænde), men selv står for fældning og oparbejdning i skoven. Salget og aktiviteten er dermed af social betydning for folk i nærområdet. Der har i alt været solgt selvskovningsbrænde/sankekort til 12 personer i Der blev solgt ca. 120 rummeter brænde til en værdi af kr. Ordningen administreres af skovarbejder og selvskovere og sankere får udleveret information og krav vedrørende FSC/PEFC Status jagt 2015 Med hensyn til jagten i de kommunale skove er der indgået jagtlejekontrakter med følgende jagtforeninger: Sæby Jagtforening, Ørtoft Jagtforening, Frederikshavn Jagtforening, Strandby Jagtforening, Råbjerg-Ålbæk Jagtforening og Skagen Jagtforening. Disse foreninger har lejet jagten i de kommunale skove hvor jagt er tilladt. Jagtlejekontrakten er vist i skovhåndbogen. Kontrakten kræver at jagtlejeren oplyser om antallet af jagter, antallet af deltagere og udbyttet af vildt (se oversigt over jagtudbyttet i 2015 i afsnit 2.1.1). Herudover er der afholdt en skolejagt med naturvejleder for at undervise skolebørn i jagt, vildt og fødevarer. 9

13 2.5.5 Publikum Da publikum er et af hovedformålene med driften vil n af de forskellige skovområder blive forsøgt kvantificeret ved hjælp af publikumstællinger (sensorer). I 2014 blev der udført tællinger i Vandværksskoven og Bangsbo Dyrehave. Besøgstallene viste store besøgstal. Vandværksskoven (306 måledage, besøg) Figur 4: Antal besøg i Vandværksskoven per mdr. Bangsbo Dyrehave havde på 306 dage besøg ved den ene port, hvilket giver et totalt forventet besøgstal i omegnen af gæster årligt Borgerhenvendelser Det er et krav, at Frederikshavn Kommune gemmer henvendelser fra borgere og brugere vedrørende skovene. Der er i 2015 blevet gemt 17 skriftlige henvendelser. Det er dog vurderet, at antallet ligger omkring henvendelser. Herudover er der et tilsvarende antal telefoniske henvendelser og henvendelser vedrørende brændesalg. Henvendelserne vedrører alt fra almindelige forespørgsler omkring skovene og driften til forespørgsler omkring tilladelse til arrangementer (se afsnit nedenfor) Arrangementer Udover naturvejledningsarrangementerne er der blevet søgt om tilladelse til en række arrangementer. Der er om 5 større arrangementer: 1 MTB løb (Katsig), 3 orienteringsløb (Bangsbo) og 1 arrangement (Bangsboløb). Herudover er der søgt om tilladelse til 5-10 mindre arrangementer såsom hundetræning, ponyridning og metaldetektorer. 10

14 2.5.8 Andet Der er udarbejdet en vandretursfolder over Elling Plantage, således at der nu findes foldere for Katsig Bakker, Knivholt Skov og Gybels Plantage og Elling Plantage. Folder vedrørende Bannerslund er pt. under udarbejdelse. Folderne kan findes på kommunens hjemmeside, biblioteker, turistbureauer o.l. 11

15 2.6 Anvendelsen af ikke-hjemmehørende træarter Brugen af ikke hjemmehørende træarter i kommunen overvåges årligt (FSC 6.9.1). I overvågningen evalueres: den arealmæssige udbredelse af de ikke hjemmehørende træarter, beliggenheden af arealer med ikke hjemmehørende træarter, påvirkningen af de omkringliggende økosystemer Der er fortrinsvist anvendt hjemmehørende løvtræ i foryngelserne (90 procent). Herudover er der kun brugt hybridlærk og douglasgran som indblandingstræarter. Da det er afdrifter af rødgran og ædelgran, flytter det træartssammensætningen imod en større andel af hjemmehørende træarter. Der henvises til procedure 4 Registrering af kulturtiltag og metode, som findes i skovhåndbogen. 2.7 Ansvarsarter Arter, beskyttet af habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektivet, fredede arter, og arter optaget på nationale rødliste vil altid være arter, der er genstand for særlig opmærksomhed. Bruttolisten bliver løbende udviklet på baggrund af henvendelser fra foreninger og enkeltpersoner, der rapporterer til kommunen samt egne iagttagelser. Alle fund vil blive lagt ind i nøglebiotopsregistreringen. Den driftsansvarlige for skovene indhenter oplysninger om den specifikke indsats, der skal til for at beskytte og sikre arternes overlevelse og fremgang. Forekomst af arter bliver registreret i MapInfo, så daglig beskyttelse er mulig. Efterhånden som flere arter bliver fundet i de certificerede skove, vil det blive overvejet, hvordan viden om forekomsterne bedst bliver formidlet, og om den særlige plejeindsats kan ske i samarbejde med interessegrupper eller borgere i lokalområdet. Forekomsten af ansvarsarter bliver registreret i MapInfo, så daglig beskyttelse er mulig, da forekomsten så vil fremgå af opgavebeskrivelsen. Der er ikke registreret nye artsfund i 2015 eller oplevet en tilbagegang af eksisterende. Der er blevet investeret i 2 detektorer til registreringer af Flagermus. Detektorerne skal anvendes til registrering af flagermus i Øvrige SHBV-arealer (skov med særlig høj bevaringsværdi) Kommunen forpligtiger sig til at gennemføre en årlig overvågning og evaluering af kommunens øvrige arealer med skov af høj bevaringsværd (FSC 9.4), dvs. OSD, egekrat og Natura 2000 områder. Overvågningen omfatter en vurdering af effektiviteten af de tiltag, der er gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for den specifikke SHBV. Det er indtrykket, at SHBV-arealerne er i en god til bedre tilstand jf. tiltagene i figur 3, afsnit

16 2.9 Afvigelser fra driften Der er ikke registreret afvigelser fra driften i