Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Transkript

1 FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2017 Herning Kommunes Skove 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Introduktion Salg af certificerede produkter, herunder CoC dokumentation Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter Sammensætning og observerede ændringer af flora og fauna og øvrig SHBV (FSC 8.2c, 9.4) Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften Miljøpåvirkning af maskinopgaver løbende kvalitetssikring Skovforvaltningens sociale betydning Jagt... 15

3 1 BAGGRUND Herning Kommune ejer hektar skove og naturområder, som i 2010 blev certificeret efter FSC og PEFC standarderne. Baggrunden for certificeringen er at sikre en bæredygtig skovdrift og udvikling af Herning Kommunes skove. Det betyder, at Herning kommune skal leve op til de krav og retningslinjer, som er beskrevet i hhv. FSC og PEFC skovstandarden. Skovdriften i Herning Kommune skal ud over skovcertificeringen også leve op til den skovpolitiske målsætning for Herning Kommunes skove og Hernings Kommunes driftsplan Hernings Kommunes skove er en vigtig ressource i Herning Kommune. Dels leverer skovene en indtægt til Herning Kommune fra salg af skovprodukter samt udlejning af jagt. Herudover har skovene stor rekreativ værdi for Herning Kommune, og skaber rammer for friluftsliv, oplevelser, turisme og naturformidling. Hertil er Herning Kommunes skove og naturarealer med til at sikre og øge biodiversiteten i Herning Kommune. Herning Kommune ønsker at praktisere en bæredygtig skovdrift, hvor naturmæssige, rekreative og i størst mulig omfang også økonomiske hensyn tilgodeses. Det vurderes, at en gradvis overgang til mere naturnær skovdrift er den mest effektive måde, hvorpå kommunen kan sikre en bæredygtig skovdrift, herunder imødekomme den vedtagne skovpolitiske målsætning. Målet med en gradvis overgang til en mere naturnær driftsform er, at fremme det flersidige, bæredygtige og stabile skovbrug, hvor hensyn til bevarelse og forbedringer for flora, fauna, kulturhistorie, fortidsminder, friluftsfaciliteter og publikumsoplevelser prioriteres i forhold til økonomi. 3

4 2 INTRODUKTION Som et led i FSC certificeringen af Hernings Kommunes Skove, jf. FSC princip 8.2 og 8.5, kræves det, at der gennemføres en regelmæssig overvågning af en række parametre beskrevet i nedenstående afsnit. Overvågningen af Herning Kommunes Skove foregår som en naturlig del af hverdagen for de ansvarlige skovfogeder og går grundlæggende ud på til stadighed at sikre, at driften foregår planmæssigt og at natur- og kulturværdier på ejendommen befinder sig i den ønskede tilstand. Ud over at opfylde en række specifikke krav i FSC skovstandarden, skal resultaterne af overvågningen formidles til skovens brugere og øvrige interesserede parter. Derfor udarbejdes dette offentlige tilgængeligt resumé, der giver et indblik i Herning Kommunes skovdrift i Én gang om året udarbejder skovfogederne ved Herning Kommunes Skove dette offentlige resumé af den overvågning, der har fundet sted i løbet af året. Følgende emner er omfattet af overvågningen og behandles nedenfor: I. Salg af certificerede produkter, herunder CoC dokumentation (FSC K 8.2a). II. Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand (8.2b): II-1: Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan. Samlet tilvækst for træerne i skoven sammenlignet med hugsten fordelt på sortimenter. Udvikler skoven sig i den ønskede retning? II-2: Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter (FSC 6.9). III. Sammensætning af observerede ændringer af flora og fauna og øvrig SHBV (FSC 8.2c, 9.4). Dvs. overvågning og evt. ændringer og plejetiltag på ejendommens værdifulde natur og kultur, jf. specifikke områder nedenfor. IV. Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften (FSC 8.2d) IV-1: Miljøpåvirkning af maskinopgaver (er der sket skader i naturen som følge af skovning, udkørsel dokumenteres via opgavebeskrivelsen med fokus på beskyttelse af urørt skov, biodiversitetsarealer, nøglebiotoper). IV-2: Skovforvaltningens sociale betydning opgørelse af skolebesøg, foreningers benyttelse, sankere, job som følge af skovdriften (FSC 4.4.4). V. Omkostninger og produktivitet (FSC 8.2e) 4

5 Resultatet af overvågningen inkl. resumé og udarbejdede bilag indgår som en central del af den eksterne evaluering, der foretages af Norske Veritas og Woodmark og FSC/PEFC gruppelederen (HedeDanmark, Afd. Skovcertificering). Der blev ikke fundet nogle afvigelser ved audit i

6 2.1 SALG AF CERTIFICEREDE PRODUKTER, HERUNDER COC DOKUMENTATION Formål: Formålet med overvågningen er, at føre regnskab over og skabe indblik i, hvilke produkter, der produceres i den certificerede skov. Når Herning Kommune videresælger sine produkter påføres alle fakturaer FSC logoet samt certificeringskoden SA-FM/COC Det betyder, at f.eks. det savværk, der opkøber råtræet kan forarbejde det og videresælge det som en certificeret vare til f.eks. en gulvindustri. Gulvindustrien kan da udarbejde gulvplanker og sælge disse som FSC certificerede til slutforbrugeren. Denne kæde kaldes Chain of Custody og sikrer at træ, der fældes i den certificerede skov, ender som certificeret produkt ved forbrugeren og at det certificerede træprodukt kan spores tilbage til træets oprindelige voksested. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt indtægter og antal solgte enheder for en række af de primære produkter, der høstes på ejendommens arealer. Produkterne, der årligt bliver handlet omfatter primært; Træ til Troltekt, energitræ og flis, brænde, korttømmer, langtømmer, emballagetræ. Der foretages desuden indberetning til Danmarks Statistik ligeledes vedrørende indtægter og antal høstede enheder pr. produkt. Resultat 2016: Der er i regnskabsåret 2016 solgt skovprodukter fra Herning Kommunes Skove svarende til 2505 KFM (m 3 fastmasse). Salget fordeler sig som vist på nedenstående diagram. Hertil skal lægges ca KFM flis, som endnu ikke er faktureret, og dermed ikke fremgår af figuren. Årsagen hertil er, at Herning Kommune arbejder ud fra en helhedsmodel med flere entreprenører, hvor skovning og plantning er en samlet opgave, og den endelige opgørelse forelægger derfor først efter plantningen. Fig 1: Fordeling af solgte produkter fra Herning Kommunes Skove

7 Der er desuden i 2016 høstet mos i Skjerk og Gudumkær Plantage. 7

8 2.2 SKOVENS VÆKSTRATE, FORYNGELSE OG TILSTAND Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan Formål: Herning Kommune opdaterer sin driftsplan hvert År. Formålet er, at taksere og ajourføre data (lister og kort) for ejendommens skovressourcer og i den forbindelse være i stand til at overvåge udviklingen af centrale faktorer, hvoraf de mest centrale er: Udvikling i træartssammensætning. Udviklingen i den stående vedmasse. så det er muligt at sammenligne tilvæksten med hugsten. Udviklingen i antallet af 3 områder og deres tilstand. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt udviklingen af følgende centrale faktorer: Udviklingen i den stående vedmasse og sammenligning med årets hugst. Vurdering af, om skovene bevæger sig i den ønskede retning i forhold til opstillede SUT (skovudviklingstyper) og øvrige målsætninger og retningslinjer. Resultat 2016 udvikling i den stående vedmasse: Udviklingen i Herning Kommunes skoves træartssammensætning registreres løbende og kan ses på nedenstående diagram. I 2016 er i alt tilplantet ca. 2 hektar, der derfor ingen væsentlige ændringer af træartsfordelingen 2016 set i forhold til Fig. 2: Træartsfordeling i Herning Kommunes Skove

9 Den årlige gennemsnitlige tilvækst er ifølge Herning Kommunes Skoves driftsplan på 6304 m3/år. Resultat 2016 målsætning og retningslinjer: Den generelle skovudvikling bevæger sig i den ønskede retning, og der arbejdes intensivt med målsætningerne for Herning Kommunes Skove. Håndtering af dødt ved og evighedstræer er en kontinuerlig proces i mange år frem. I 2016 er proceduren for evighedstræer udviklet og afprøvet. Ved afdrifter efterlades mindst 5 træer eller minimum 10 m3 ved på roden pr. ha. Træerne markeres inden skovindgreb med gul cirkel og plottes på kort via gps måling. Evighedstræerne vil derved fremadrettet, efterhånden som de registreres, fremgå af vores kort. 9

10 2.2.2 Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter Formål: I den certificerede skov ønsker man at følge med i, hvilke træarter der plantes og selvforynges hvert år. Formålet er bl.a.: Registreringerne giver mulighed for på kort og lang sigt at følge, hvad der er plantet på ejendommen og hvordan. Forholdet mellem hjemmehørende (primært løv) og ikke hjemmehørende træarter (primært nål). Skovdyrkeren kan endvidere følge med i om andelen af produktionstræarter der plantes er tilstrækkeligt. Skovdyrkeren kan følge udviklingen af hvilke ikke hjemmehørende træarter der plantes (primært nåletræer) og i den forbindelse sikre, at disse plantninger ikke laves på lokaliteter, hvor de påvirker naturværdier negativt. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt udviklingen af: Plantede og selvforyngede træarter (træart, areal) dokumenteres årligt på grafer fra LandInfo eller lignende. Kulturmetode dokumenteres årligt på grafer fra LandInfo eller lignende. Forholdet mellem andelen af hjemmehørende/ikke hjemmehørende træarter opgøres på graf fra LandInfo eller lignende. Resultat 2015: I 2016 er der kun plantet få steder, i alt ca. 2 ha. Antallet af plantninger skal ses i lyset af, at der de senere år er plantet mere, bl.a. som følge af stormfald. Der er plantet i Resdal Baune, Gudumkær og Præstbjerg Plantager. Hvor der er plantet i skoven, plantes der fortrinsvis hjemmehørende arter, og hvor dette ikke er tilfældet følges nedenstående, som det fremgår af træartspolitikken for nåletræ i Målsætninger og retningslinjer : Nåletræet skal fremme et mere varieret skovbillede. Flere nåletræarter er velegnede til selvforyngelse, såfremt de plejes rettidig, så bevoksningerne er stabile nok til at gennemføre selvforyngelse ved skærmstilling eller gruppevis foryngelse. De ikke hjemmehørende træarter, der plantes i Herning Kommunes Skove er nåletræarterne rødgran, ædelgran, douglasgran og lærk. Enkelte steder kan der, pga. lokaliteten og for variationens skyld, forekomme indblanding af rødeg og andre ikke hjemmehørende løvtræer. Fordelingen mellem hjemmehørende og ikkehjemmehørende arter fordeler sig på hhv. 52% og 48%. 10

11 Træarterne vil under alle omstændigheder kun blive anvendt, hvor de er bedst muligt lokalitetstilpasset, og hvor de ikke truer skovens registrerede naturværdier (FSC/PEFC 6.9). 2.3 SAMMENSÆTNING OG OBSERVEREDE ÆNDRINGER AF FLORA OG FAUNA OG ØVRIG SHBV (FSC 8.2C, 9.4) Formål: I den certificerede skov ønsker man at følge med i og sikre, at alle natur- og kulturværdier på ejendommen ikke mister deres værdi og evt. fremmes ved plejetiltag. Hvordan: Følgende tilgang anvendes hvert år af en biolog og/eller skovfoged ved Herning Kommune: 1. Overordnet evaluering Overordnet evaluering af nøglebiotoper - antal, udbredelse og tilstand finder sted i forbindelse med opdatering af driftsplanen. Driftsplanen opdateres planmæssigt hvert år. 2. Løbende overvågning For at overholde kravene vedr. overvågning på en operationel måde, har man i Herning Kommunes Skove valgt en tilgang, hvor overvågningen af natur- og kulturværdierne sker løbende i henhold til en fastlagt turnusplan over en 5-årig periode. Hver af SHBV-grupperne; Rødlistearter, Natura 2000, Egekrat og OSD drikkevandsområder skal tilse årligt. Ved den planlagte gennemgang anvendes fra og med år 2012 den gængse standard for Det Nationale Overvågningsprogram (NOVANA). Følgende overvåges desuden naturligt i den daglige drift, med henblik på at stoppe eventuelle ødelæggelser: a. 3 områder (FSC K 8.2f) b. 28 områder c. Fortidsminder d. Urørt skov og plejede arealer e. Rødlistede arter f. Øvrig SHBV: Natura 2000, Egekrat, OSD drikkevandsområder. Observerer skovfogeden en udvikling på f.eks. et område, der ikke er ønsket typisk tilgroning eller invasive arter vil dette blive noteret i bilag 4 Overvågning af værdifuld natur og fortidsminder sammen med forslag til evt. (pleje)tiltag, der er behov for, for at vende udviklingen. Praktikanter eller frivillige interessenter vil ligeledes være et vigtigt aktiv i Herning Kommunes Skoves overvågning af den værdifulde natur og evt. invasive arter. 11

12 3. Gennemførte plejetiltag Såfremt der er gennemført plejetiltag i det forgangne år evaluerer skovfogeden effektiviteten af de tiltag, der er gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for den specifikke nøglebiotop (FSC/PEFC 9.4). 4. Ny værdifuld natur Nyopdaget værdifuld natur (observeret af skovfogeden, driftsmedarbejderen, entreprenøren, eller samarbejdspartner fra en interesseorganisation), som kræver beskyttelse, bliver lagt ind på det elektroniske skovkort. Det kan dreje sig om redetræer, monumentale træer der ønskes sikret, vådområder eller fortidsminder m.v. som ikke i forvejen er kendt. Resultat 2016: 2) Overvågning i henhold til 5-års plan: Herning Kommune har i 2016 gennemgået følgende arealer: Præstbjerg Naturcenter, Sandet Plantage, Sandfeldgård Plantage og Sandfeldparken. Gennemgangen af nøglebiotoperne har givet anledning til mindre plejetiltag på de enkelte arealer, primært bekæmpelse af invasive arter. Pleje af gravhøje sker efter en fast skabelon, hvor der udvælges ca. 100 gravhøje årligt, som plejes. Her indgår de gravhøje, som ligger i skovene. 12

13 2.4 MILJØMÆSSIG PÅVIRKNING OG SOCIAL INDVIRKNING FRA SKOVDRIFTEN Miljøpåvirkning af maskinopgaver løbende kvalitetssikring Formål: I den certificerede skov er det afgørende, at maskinopgaverne gennemføres, så der ikke sker skade på den øvrige skov og navnlig natur- og kulturværdierne. Den såkaldte Opgavebeskrivelse er en grundsten i ejendommens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på arealerne. Kvalitetssikringen af de udførte opgaver består bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, når opgaven afsluttes. Hvordan: For hver maskinopgave der udføres i Herning Kommunes Skove, omfatter kvalitetssikringen følgende: 1. Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove udarbejder og udleverer en opgavebeskrivelse til entreprenøren og giver desuden mundtlig instruks om opgaven. Opgavebeskrivelsen indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder. Desuden indeholder den en række spørgsmål, som entreprenører skal svare på, efter hver opgave er udført. 2. Entreprenørens tilbagelevering af udfyldt opgavebeskrivelse til skovfogeden: Efter hver opgave er gennemført evaluerer entreprenøren sin egen opgave ved at svare på en række centrale spørgsmål om udførslen. Den gennemførte uddannelse inden for skovcertificering i Herning Kommunes Skove sikrer, at entreprenørerne er i stand til at vurdere spørgsmålene på opgavebeskrivelsen kvalificeret. 3. Skovfogedens evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser omfatter følgende: Rutinemæssig evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser efter entreprenørens indlevering. I dette offentlige resumé sammenfattes evt. identificerede afvigelser (f.eks. påkørsler, køreskader, fældeskader, spild mv.), begrundelsen for, at de er opstået, samt hvad der er gjort for at afhjælpe skaden. Bilag vedr. Registrering af afvigelser kan anvendes til formålet. Opfølgning i felten på henvendelser fra maskinføreren, der vurderes at kræve besigtigelse. 13

14 Resultat 2016: Der har i året været foretaget maskinelt skovning af primært af nåletræ. Skovningerne/flisningen er primært foretaget i vinterhalvåret. Arbejdet er i 2016 foregået uden anmærkninger. Alle entreprenører, som arbejder i Hernings Kommunes skove er uddannet til at overholde FSC og PEFC standarderne Skovforvaltningens sociale betydning Formål: I den certificerede skov ønsker man at kvantificere hvordan og i hvilken grad den certificerede ejendom bliver brugt af offentligheden. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt udviklingen af følgende parametre: Skole/institutionsbesøg Besøg fra diverse foreninger mv. Sankere, der bruger skovens restprodukter Jagtkonsortier er omtalt i afsnit 2.5 Arbejdspladser på ejendommen. O-løb Øvrige offentlige anvendelser af ejendommen Endvidere beskrives de forespørgsler der har været på arrangementer og lignende, hvor der er givet afslag, herunder hvad forespørgslen bestod i og hvorfor der blev givet afslag. Resultat 2016: Der har i året været forespurgt og givet tilladelse til mange forskellige aktiviteter i skoven. Mange af aktiviteterne retter sig mod forskellige typer af motionsløb Brændesankning og selvskovning er populært i Herning Kommunes Skove, og giver mange mennesker god fritidsoplevelse i skoven. Herning Kommunes Skove er flittig brugt af almindelige skovgæster, motionsløbere, cyklister, vandrelav, ryttere mm. Løvbakke Dyrehave har igen i 2016 været besøgt af rigtig mange mennesker, og det bevidner om at bynære rekreative områder er meget vigtige og her er skovene en central ressource. Ligeledes har Præstbjerg Naturcenter været flittigt benyttet. Overnatning i shelters er populært, og der har i 2016 været rigtig mange besøgende. Der har i perioden ikke været observeret interessekonflikter på ejendommen. 14

15 2.5 JAGT Herning Kommune har 11 kontrakter med jagtforeninger om jagt i Herning Kommunes Skove. Herning Kommune har samarbejde med Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd om jagtudlejningen samt regulering af vildtarter på ikke udlejede arealer, herunder rågeregulering. Alle jagtforeninger lejer jagten i de skove hvor jagt er tilladt, og alle jagtforeninger har underskrevet en jagtkontrakt med Herning Kommune. 15