Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Transkript

1 Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012 Skovenes økonomi Baggrund Benyttelsen af byens grønne områder forventes fordoblet i 2015 sammenlignet med 2005, hvor Magistratsreformen blev gennemført. I dag er visse grønne områder så populære, at benyttelsen har et niveau, som gør, at f.eks. Risskov er Nordeuropas mest benyttede skovområde med mere end dagligt besøgende. Grønne områder Valdemarsgade Aarhus C Sagsnr.: NM/11/ Journalnr.: G01 Sagsbeh.: Marie Stenild Petersen Skovudviklingsplan (SUP) blev vedtaget af Byrådet i Planens primære formål er at sikre den rekreative brug af skovene sekundært naturudviklingen. Produktionen af træ er således i et biprodukt af bevoksningsplejen i forhold til den rekreative brug. Telefon: Direkte: Telefax: E-post: gronne_omraader@mtm.aarhus.dk Direkte: mast@aarhus.dk Skovene har en skønnet tilvækst på i alt m 3 per år, hvoraf der maksimalt kan skoves m 3 blandt andet pga. ønsket om at efterlade mere dødt ved i skovbunden, udlægge arealer til urørt skov og øget biodiversitet. Ovenstående ses en figur fra SUP, der viser den øgede fokus på naturværdierne. Skovenes drift styres med et klart fokus på den rekreative anvendelse. Omdannelsen af skoven som natur indeholdt i SUP gennemføres som en integreret del af driften. Driften af skovene er konkurrenceudsat efter BUM. De konkrete driftsaktiviteter er planlagt i 3-årige puljer, af hensyn til udbudskravet. Byrådets vedtagelse af SUP indebar en uændret driftsog vedligeholdelsesøkonomi.

2 Byrådet vedtog i 2008, at skovenes drift skulle certificeres efter de internationale anerkendte skovstandarder FSC og PEFC. Byrådet har igennem årene taget stilling til muligheden for at udleje hele eller dele af jagten i Aarhus kommunens skove. I 2007 vedtog Byrådet at indstille invitations- og licitationsjagter i Aarhus kommunes skove, på baggrund af den øgede rekreative anvendelse af kommunens grønne områder. Dette skete som følge af en stigning i interessesammenstød mellem de forskellige brugergrupper. I dag afholdes der udelukkende en ungejagt (for nyuddannede jægere) samt nødvendig regulering af vildtet herunder bekæmpelse af råger. Det er Natur og Miljøs vurdering at Aarhus skovene rummer en god og sund vildtbestand, og at en del af den gode skovoplevelse er at se levende vildt i naturlige oplevelser på skovturen. Ved budgetforlig for 2012 besluttede Byrådet at hæve de samlede arrangementsindtægter m.v. for de grønne områder med ,- kr. årligt til i alt ca. 1,3 mio. kr. årligt, svarende til at de faktiske omkostninger ved arrangementerne dækkes af indtægten. Byrådet besluttede i 2009, at afsætte midler til ny skov, således at den samlede skovrejsning for perioden frem til udgangen af 2012 blev 320 ha. Det er forventningen, at 80 ha skov rejses som kommunal skov og at de samlede driftsbudgetter for den eksisterende skov dækker den fremtidige drift og vedligeholdelse. Status I perioden fra 2008 til 2011 er antallet af organiserede aktiviteter og brugere af skovene vokset fra til deltagere altså mere end en tredobling (se nedenstående opgørelse). Bemærk at tallene ikke dækker den almindelige uorganiserede brug af skovene, der er væsentligt større og som vurderes at have undergået samme tendens Antal arrangementer Antal deltagere Tabel 2. Tabellen viser antallet af ikke-kommercielle organiserede arrangementer i de grønne områder, kilde Naturbooking.dk Alt tyder på at denne udvikling fortsætter de kommende år ikke mindst fordi borgerne dyrker sundheden i det grønne. Aarhus vokser med flere borgere men det vil givetvis ikke reducere brugsmønstrene i det grønne, snarere tværtimod. Alle skovene har allerede nu en meget høj benyttelse med et højt slid på veje, stier og inventar til følge. En udvikling der vil forsætte og øges i takt med nye ønsker om rekreative muligheder i stil med de alle- Side 2 af 5

3 rede eksisterende indenfor ridning, Mountainbike, diverse løbs former, parcour og lignende. Aarhus Kommune ønsker fortsat at sikre en bæredygtig balance mellem benyttelse og beskyttelse. Rammerne for dette arbejde er vedtaget med SUP. Der er således udlagt skovudviklingstyper på alle skovarealer og skovene er certificeret efter de internationalt anerkendte FSC og PEFC skovstandarder, som forudsætter at der tages højde for både social/rekreativ, økologisk og økonomisk bæredygtighed. Opgavetyper med eksempelforklaring (alle tal i kr.) Bestillingsopgaver Bevoksningspleje (tyndinger, risikotræer, m.v.) Drift rekreative faciliteter (veje, stier, anlæg, mv.) Standardopgaver f.eks. affaldshåndtering, græsslåning langs stier * Indtægter træsalg Tabel 1. Økonomi for Aarhus Kommunes skove i perioden 2008 til (*med baggrund i udbud falder denne udgift med kr i 2012) Udgifterne i skovene er fordelt således at 30 % går til løbende drift af eksisterende rekreative faciliteter (f.eks. veje, stier og anlæg) og 30 % går til bevoksningspleje (f.eks. tynding, pleje af fortidsminder, fældning af risikotræer). Dertil skal lægges de årlige udgifter, i alt 40 %, til standardopgaver i skovene, f.eks. affaldshåndtering, græsslåning langs stier, drift af bålpladser og shelters mv. i størrelsesorden 3,3 mio. kr. årligt. Salg af træ er et biprodukt ved skovenes drift. Da Byrådet besluttede at prioritere skovenes rekreative anvendelse højest i forhold til produktionen af træ, viste analyser i , at Aarhus Kommune ikke havde nettoindtjening ved salg af træ. Dette billede er formentlig ikke ændret væsentligt til i dag. Mulighed for at øge indtægter fra skovene Det fortsatte fokus på naturnær skovdrift med stabile og blandede skovbilleder kræver en aktiv bevoksningspleje. Hugst og tynding af træerne er derfor et vigtigt middel til at skabe en varieret struktur- og artssammensætning. Der er således jf. SUP og skovudbud planlagt en gennemsnitlig hugst på m3 per år frem til 2020 på et areal svarende til ha. Af de ha, der kommunalt er opgivet som skov er Aarhus Kommunes skovareal på ha resten er enten urørt skov (ca.140 ha) eller ubevoksede arealer. Af Side 3 af 5

4 de ha er 200 ha ny skov, hvor der ikke er indtjening. En forøget hugst vil medfører en forventet øget indtjening på ca. 2,0 mio. kr. Det skønnes at det fremtidige nettoprovenu vil blive ca. 0,5 mio. kr. Dette beløb er allerede indarbejdet i det eksisterende budget. Statsskovene, har samme betingelser som os med hensyn til certificering og dermed de begrænsninger dette giver. På skove sammenlignelige med de aarhusianske skove forventer Statsskovene en indtjening på kr./ha i Lokalenhed Hovedstadsområdet. Det er dog ikke muligt direkte at sammenligne indtjeningen mellem Statsskovsdistriktet og Aarhus Kommune, da der er forskelle i kontostruktur. Grunden til at Statsskovene kan holde denne pris skyldes at deres omkostningsstruktur er forskellig fra den kommunale omkostningsstruktur. Aarhus Kommunes skove hører blandt landets mest besøgte og mest bynære. Og netop den massive rekreative interesse for skovene, har ved de tidligere drøftelser ligget til grund for Byrådets beslutning om ikke at leje jagten ud seneste i 2007, hvor det som nævnt indledningsvist, endvidere blev besluttet at ophøre med invitationsjagter. I 1997 blev det vurderet at det rent sikkerhedsmæssigt ville være muligt at finde op mod 500 ha, hvor jagt er mulig. Den igangværende byvækst og den samtidige, øgede rekreative anvendelse af skovene giver en potentiel større mulighed for konflikt mellem jægerne og andre brugere. Natur og Miljøs samlede omkostning til vildtregulering på de kommunale skovarealer var i 2011 ca kr., primært i form af honorering af internt medgået tid. Ca. 75 % er anvendt til administration og koordinering af rågereguleringen hvor den praktiske regulering/skydning foretages af godkendte jægere mens de sidste ca. 25 % er anvendt til regulering af anden vildt. Natur og Miljø afholder ikke udgifter til egentlig vildtpleje i form af biotopforbedring, fodring og etablering af vildtagre. I stedet medtages hensynet til vildtets vilkår, når der som led i skovenes almindelige drift træffes beslutninger om f.eks. plantevalg, lysåbne områder, udsigtskiler og indre skovbryn. Selv de skove længst fra Aarhus centrum har et højt brugertryk, og en udleje af jagten vil derfor betyde at der skal stilles strenge restriktioner for jagten på de udbudte arealer. Samtidig betyder det høje publikumstryk i sig selv, at den jagtlige oplevelse vil være væsentligt forringet. Erfaringer fra tilsvarende arealer i Naturstyrelsen viser da også at udlejning af bynære arealer, medfører en hyppig udskiftning af konsortier fordi den udbudte vare ikke lever op til de forventninger jægerne måtte have til en god jagtlig og naturmæssig oplevelse. Udover utilfredse kunder, vil en udlejning med overvejende stor sandsynlighed medføre utilfredshed blandt skovens øvrige gæster samt konflikter på grund af interessesammenstød. Baseret på erfaringstal fra Naturstyrelsen (for tilsvarende arealer, hvor arealer har været udbudt i licitation), vil jagtlejen kunne indbringe 300 kr./ha, hvilket med 400 ha vil give en årlig bruttoindtægt på kr. Fra denne indtægt skal trækkes udgifter til øget Side 4 af 5

5 administration, koordinering af arrangementer mv, svarende til ,- kr. årligt. Herudover må særligt i de første år, påregnes udgifter til håndtering af klager fra de øvrige brugergrupper. Side 5 af 5