afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

Transkript

1 afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

2 LANGESKOV Afrapportering, Forstædernes Tænketank marts 2012 (side 1-3 udarbejdet af sekretariatet ved Hausenberg med kommentering fra Kerteminde Kommune, side 4-10 udarbejdet af Kerteminde Kommune) Langeskov har udarbejdet et hovedgreb for en masterplan for Langeskov by. Byen får januar 2014 en togstation, hvor IC-togene vil stoppe. Dette giver mulighed for at tiltrække bosættere, som nemt kan pendle til Odense, København og andre større byer. Samtidig bliver der mulighed for at styrke udviklingen af bymidten omkring den nye station. Projektet har kortlagt i hvilke områder, der kan ske ny byomdannelse, hvordan stationen kan blive en integreret del af centerområdet, hvordan adgangen til de rekreative friarealer kan udbygges, samt hvordan byen kan sikres en social, miljømæssig og samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling. Et vigtigt delelement er herunder at styrke byens sociale aspekter gennem en styrket fælles identitet, således at byen i fremtiden udvikler sig på grundlag af et bredt medejerskab til byens kvaliteter. I Langeskov er der potentiale for at gøre pendlingen mere bæredygtig ved at sikre optimale forhold for pendlere i forhold til stationen. Samtidig er togstoppet den forandringsdynamik, der kan være med til at udvikle hele Langeskov by, hvis stationen tænkes sammen med centeret og eksisterende og nye institutioner i byen. KARAKTERISTIK, UDFORDRINGER OG POTENTIALER Langeskov repræsenterer en særlig type af forstad, som ikke ligger i umiddelbar forlængelse af en gammel by. Den ligger i stedet løsrevet, men fungerer som forstad i den forstand, at mange af indbyggerne pendler til arbejde i andre byer rundt om Langeskov. Ligesom mange andre mindre byer oplevede Langeskov i perioden efter 2. verdenskrig en bymæssig udvikling, hvor byens størrelse inden for en kort periode blev mangedoblet. Den hastige byvækst kan ses som et direkte produkt af byens placering langs hovedfærdselsårerne over Fyn, der gør byen til forstad for større byer som Odense, Kerteminde og Nyborg. Motorvejen over Fyn har afkørsel i Langeskov, og på baggrund af denne blev der i løbet af 1990 erne etableret industrivirksomheder tæt på afkørslen langs motorvejen. Langeskov har en udfordring i, at byens fælles identitet er svag. Identiteten er i villahaven og ikke omkring byens fælles opholdarealer. Der mangler uformelle mødesteder, hvor byens beboere kan mødes og opholde sig. En anden udfordring er, at de selvsamme infrastrukturanlæg, der skabte Langeskov (hovedvej, motorvej og jernbane), gennemskærer byen og deler den i fire områder. Det faktum gør byen svær at samle og skaber yderligere udfordringer i forhold til at skabe en fælles identitet og en samlet udvikling i byen. Langeskov er en typisk pendlerby, det vil sige et byområde, der er udbygget med vægt på at skaffe billige boliger uden at arbejdspladser og øvrige byfunktioner er udbygget i samme takt. Det er derfor også en by uden nogen tung historie i form af et historisk bycenter eller andre bygningskulturelle monumenter. Byens kommercielle center er lige nu indadvendt og er inde i en negativ udvikling. Der er flere lejemål, som står tomme. Det er en udfordring, at centeret vender sig væk fra det sted, den nye station skal ligge. 1

3 Langeskov besidder nogle af de kvaliteter, som forstæderne er kendt for: naturen omkring byen og et aktivt foreningsliv. Begge er potentialer for byen, specielt hvis beliggenheden tæt ved de rekreative kvaliteter kan styrkes ved at forbedre tilgængeligheden og adgangen til dem. Uden for byen ligger en Vikingeby, en grusgrav, en planteskole og et grønt bånd, som alle er områder, som byen kan trække på, hvis der skabes fysiske og mentale forbindelser. Den nye station er den forandringsdynamik, der kan sætte udviklingen af Langeskov i gang. Potentielt gør den nye station det tidsmæssigt og måske også økonomisk attraktivt at anvende toget i stedet for bilen til at pendle fra Langeskov til arbejdspladser langs hovedbanestrækningen. Etableringen af det nye Intercitytogstop i byen er altså et potentiale for Langeskov i forhold til at få genereret ny bymæssig udvikling. Problemstillingen i Langeskov er en typisk problemstilling i den regionale by: Der er en stor mobilitet, men hvordan kan vi gøre det attraktivt at løse dette mobilitetsønske gennem kollektiv trafik frem for ved brug af privatbil? Hvad skal der til for at indfri det potentiale, som den nye station repræsenterer, og hvordan kan Langeskovs andre kvaliteter tænkes ind i udviklingen? Hvordan kan de ændringer, der muliggøres af den nye station, også øge kvaliteten af dagliglivet i selve byen? STRATEGIER, ANBEFALINGER OG VÆRKTØJER Projektet peger på, hvordan man kan bruge en station til at skabe ny udvikling på baggrund af det liv, der leves i forstæderne, hvor institutioner, centeret og de grønne områder er de primære kvaliteter. Pendlerbørnehave: I forbindelse med den nye station har Kerteminde Kommune besluttet at bygge en pendlerbørnehave. Pendlerbørnehaven, en børnehave med lang åbningstid, er en vigtig del af en strategi for, hvordan byen får mest muligt ud af det nye togstop. Både dens placering og dens kvalitet er afgørende for, at den kan støtte brugen af toget i stedet for bilen. For at understøtte børnehavn søger kommunen at inddrage forskellige forvaltninger i forhold til at kunne bruge daginstitutionen til andre ting, når der ikke passes børn. Kommunen vil også gennem offentlig-private partnerskaber arbejde på at skabe et byggeri, der er økonomisk bæredygtigt. Byggeriet skal fungere som en udstillingsmodel med hensyn til nye løsninger, materialer mm. og dermed være miljømæssigt bæredygtigt. Kommunen har også ført dialog med borgerne for at finde ud af, om pendlerforældre fx har brug for at kunne hente vasketøj eller andet der. Børnehaven bliver placeret på kræmmermarkedsgrunden lige syd for centret. Det er lidt væk fra centerområdet, og derfor er det vigtigt, at der skabes gode forbindelser mellem station, center og børnehave. Ved at udbygge næromgivelserne omkring børnehaven og forbinde den til resten af byen bliver den et vigtigt fortætningspunkt i dagliglivet. Sammenhængende kollektiv trafik: Den kollektive trafik styrkes selvfølgelig med togstoppet, hvor pendulbusser til erhvervsområdet i den sydlige del af Langeskov skal gøre det attraktivt for medarbejderne at anvende den kollektive trafik. Busdriften vil øges, og buskørslen vil hænge sammen med togets afgangs og ankomsttider. P-pladser og funktionstæthed: P-arealerne i forbindelse med togstoppet får en central funktion, således at borgerne ikke skal køre fra et sted til et andet, men kan parkere et sted og herfra udover toget nå mange andre funktioner, blandt andet indkøb i centeret, borgerservice, biblioteket og hente og aflevere børn i 2

4 børnehaven. P-pladserne planlægges i tre etaper. Etape 1: eksisterende 150 pladser ved centeret (nordsiden). Etape 2: ca. 201 pladser ved grunden ved Netto. Etape 3: grunden overfor Statoil, hvor der er rig mulighed for udvidelse, her vil der være plads til omkring 800. Centeret: Projektet arbejder med at styrke centeret og gøre det mere udadvendt og åbent. Udviklingen af centerområdet skal forbindes til udviklingen af stationen. Centeret skal fortættes, og der skal gives mulighed for at bygge i højden i centerområdet, så man definerer et centrum. Det er en del af oplægget til den kommende masterplan for Langeskov. Centeret kan få en ny og styrket betydning for byens dagligliv i kraft af den måde, det forbindes til de omkringliggende pladser, gader og stier. Tilgængelighed til grønne områder: Der er mange grønne og rekreative områder i Langeskov, der skal synliggøres og forbindes bedre med hinanden. Dermed kan man opnå et stisystem, der favner hele vejen rundt om Langeskov med forskellige oplevelser/pitstop undervejs, blandt andet ved Bytoften, en gammel vikingeby. Stisystemet skal være med til i højere grad at gøre de grønne områder til en del af hverdagslivet i Langeskov. Udbygningen af stierne og oplevelsespunkterne på stiruten skal forankres i den kommende masterplan for Langeskov. Stisystemerne giver mulighed for flere rekreative aktiviteter og for, at det lokale og det regionale møder hinanden, fx i forbindelse med Vikingebyen. Idræt som identitetsgivende: Langeskov har på idrætsområdet et stærkt netværk, som der bør bygges videre på. Multifunktionelle p-pladser, som ellers står hen som overskudslandskaber, kan opfordre til uorganiseret fysisk aktivitet. Udbygningen af et sammenhængende stisystem kan også opfordre til mere spontan fysisk aktivitet. De forskellige oplevelsespladser/pitstops undervejs på stisystemet vil have forskellige karakterer som fx muligheden for at opleve kulturarven på Bytoften, en plads der lægger op til leg og bevægelse, et shelter hvor man kan overnatte, en bålplads etc. De eksisterende foreninger og netværk kan altså være med til at danne baggrund for fællesskaber i byens rum. Aktører i helhedsplanen: De oplagte centrale aktører udover kommunen selv er idrætsforeningerne, der har stærk forankring i lokalområdet, butikkerne ved centret og de store industrivirksomheder langs motorvejen, som er meget interesserede i, hvordan Langeskov markedsføres. Det grønne som rumdannende element: I projektet arbejdes der med det grønne som rumdannende element omkring det nye togstop. Træer og beplantning skal være med til at definere stationsområdet. Hvor en station før indeholdt bygninger, er det i dag begrænset, hvad der er af bygninger. Derfor kan blandt andet store træer være med til at definere et rum, som også er foranderligt og ændrer sig i takt med årstidernes skiften. Fleksibilitet: Projektet arbejder med fleksibilitet eksempelvis via p-pladser, som skal kunne noget mere en blot at være p-pladser fx boldbane, skaterbane etc. Daginstitutionen skal kunne noget mere end blot at være daginstitution ved at kunne anvendes til andre formål, når der ikke passes børn i institutionen. 3

5 AFRAPPORTERING LANGESKOV 1. Intention med projektet Giv et kort resumé af den oprindelige intention med projektet. Formålet med projektet er at kortlægge i hvilke områder, der kan ske ny byomdannelse, og hvordan stationen kan blive en integreret del af centerområdet, og hvordan adgangen til de rekreative friarealer kan udbygges og styrkes, samt hvordan byen kan sikres en social, miljømæssig og samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling. Et vigtigt delelement herunder er at styrke byens sociale aspekter gennem en ny fælles identitet, således at byen i fremtiden udvikler sig på grundlag af et bredt medejerskab. Disse initiativer skal danne rammerne for en ny masterplan for Langeskovs bymæssige udvikling frem mod Etableringen af det nye Intercitytogstop i Langeskov er et stort potentiale i forhold til generering af ny byudvikling. Langeskov besidder flere af de kvaliteter, som forstæderne er kendt for: naturen omkring byen og et aktivt foreningsliv. Begge er potentialer for byen, specielt hvis beliggenheden tæt ved de rekreative kvaliteter kan styrkes ved at forbedre adgangen. Udviklingen af masterplanen tager afsæt i planstrategi 2011 s vision Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling. Togstoppet er et væsentligt omdrejningspunktet både i projektet her og for byudviklingen generelt i Langeskov. Redegør og begrund eventuelle ændringer. I princippet er der ikke foretaget store ændringer, intentionerne med projektet er de samme som i udgangspunktet. Beslutningen om etablering af et intercitytogstop viste sig hurtigere end forventet at have en afsmittende effekt på andre områder i Langeskov i kraft af flere nye projekter. En privat grundejer har taget initiativ til en større udstykning af et helt nyt boligområde i det nordlige Langeskov. Hans motivation er, at området skal være klar til, når togstoppet kommer. En ældre borger en ildsjæl har på eget initiativ samlet en gruppe ældre, og de har taget kontakt til en boligforening vedrørende etablering af nye ældreboliger i Langeskov, de vil gerne bo tæt på togstoppet og centerområdet. Man fornemmer, at forventningerne til det nye intercitytogstop er store overalt, og det skaber en optimisme og en lyst til at gøre noget og igangsætte nye tiltag. 2. Status over aktiviteter Hvilke aktiviteter har kommunen gennemført i regi af Forstædernes Tænketank? Afholdelse af byrådsseminar omkring masterplanen En undersøgelse af Langeskov identitet 4

6 Definering af hovedgrebet for masterplanen Afholdelse af et borgermøde om togstop og børnehave Desuden planlægges et borgermøde til afholdelse i maj Beskriv den enkelte aktivitet, hvilke aktører der var involveret i aktiviteten, og hvad resultatet blev. Byrådsseminar På byrådseminaret blev holdt en række oplæg bl.a. af folk fra erhvervslivet i Langeskov, Østfyns Museer, medarbejdere fra Børn- og Ungeforvaltningen og Miljø- og Kulturforvaltningen. Efterfølgende var der workshops omkring Langeskovs fremtidige udvikling - gennem seminaret fik vi input til det videre arbejde. Langeskovs identitet anno 2011 Østfyns Museer interviewede 216 borgere i Langeskov i alderen 14 til 89 år, som resulterede i rapporten Langeskovs identitet Rapporten giver os et godt billede af Langeskov, bl.a. hvordan Langeskovs indbyggere opfatter og oplever den by de bor i, de kvaliteter de ser i Langeskov og deres ønsker til byudviklingen. Hovedgrebet Udarbejdelsen af hovedgrebet er blevet til på baggrund af forudgående analyser og en viderebearbejdning af analyserne i et samarbejde mellem Praksis arkitekter og Miljø- og Kulturforvaltningen. I vores hovedgreb har vi et godt fundament at bygge videre på. Borgermøde om togstop og daginstitution Der blev afholdt et yderst velbesøgt borgermøde i efteråret 2011, hvor BaneDanmark præsenterede planerne for togstoppet og forventninger til trafik-afvikling, og hvor borgerne blev inviteret til at bidrage til processen omkring etablering af en stor central daginstitution. Der blev diskuteret, hvad en ny daginstitution skulle kunne, og borgerne kom med deres synspunkter input og ønsker, - mødet resulterede i et fint grundlag for forvaltningerne at arbejde videre med. Borgermøde i maj Vi afholder et borgermøde den 8. maj (midt i høringsfasen for togstoppet), hvor masterplanen samt rapporten Langeskovs identitet 2011 præsenteres. På borgermødet skal der være debat og input fra borgere, erhvervsliv og politikere til det videre arbejde med masterplanen. 3. Slutprodukt Hvad er kommunens slutprodukt? Vores slutprodukt i forhold til forstædernes tænketank er en status på, hvor vi er nu - da arbejdet fortsætter efter afslutningen af tænketanken. Et hovedgreb for masterplanen Daginstitutionen 5

7 Togstoppet En analyse af Langeskovs identitet En trafikmodel Beskriv slutproduktet gennem undersøgelser, planer, videre strategier, mm. Et hovegreb for masterplanen Fundamentet for masterplanen består af to greb; 1. Der er mange grønne og rekreative områder i Langeskov, de skal synliggøres og styrkes og forbindes bedre med hinanden, man kan dermed opnå et stisystem en grøn struktur der favner hele vejen rundt om Langeskov. Strukturen kan indeholde forskellige oplevelser undervejs der kan være rum til ophold, eksempelvis shelter og bålplads, eller ting der opfordrer til leg og bevægelse etc. etc. Nogle af elementerne er der faktisk allerede, eksempelvis Bytoften, den gamle vikingeboplads, hvor der er mulighed for, at skoleeleverne prøver at leve som vikinger, og den gamle grusgrav kan danne rammerne for et andet form for ophold - kvaliteterne skal tydeliggøres og styrkes. 2. Det andet greb i masterplanen går ud på at binde bymidten bedre sammen og definere et mere klart og stærkt forløb omkring vejstrækningen Grønvangen / Grønvej / Rønningevej. Langs denne vejstrækning opereres med 3 nedslagspunkter stationen og centerområdet, den nye daginstitution og Langeskov skole. a) Stationen kobler sig til centerområdet, og det definerer en stærk bymidte. Der arbejdes med at gøre centeret mere åbent og inviterende, og der fortættes og bygges i højden, så markeringen af et centrum bliver mere klart visuelt, og der etableres nogle mere indbydende mødesteder i byrummet omkring centeret. b) Daginstitutionen er et nyt visionært projekt. Institutionen ligger i forbindelse med kræmmermarkedet, og der er mulighed for at skabe et samspil mellem daginstitutionen / kræmmermarkedet og granskoven, der ligger et potentiale for en synergieffekt, kan daginstitutionen evt. bruges til andre formål når børnene ikke er der etc. c) Langeskov skoles parkeringsplads har potentiale til at danne ramme for en mere aktiv fritid - parkeringspladser fremstår mange steder som overskudslandskaber om aftenen og i weekenderne, hvor de ikke er i brug. Parkeringspladsen ved Langeskov skole kan blive et mere 6

8 aktivt byrum, som udformes således at når den ikke er i brug som parkeringsplads opfordrer arealet til leg og bevægelse, den får en mere multifunktionel karakter. Langeskov skole ligger i forlængelse af Frydenlunds søerne og er beliggende i det grønne bælte, der favner Langeskov. Det er her man kommer fra byen og ud i naturen. De 3 nedslagspunkter er steder mange borgere i Langeskov har deres daglige gang enten skal de ned til stationen eller ned og handle i centeret, eller aflevere børn i daginstitutionen eller i skole etc.. De 3 nedslag punkter er forbundet af en streng gaden som fører ned til Langeskov skole som kobler sig til den grønne ring det rekreative stiforløb der favner byen. Jf. også det vedhæftede illustrationsmateriale. Flere elementer er faldet på plads undervejs bl.a. togstoppets og daginstitutiones beliggenhed (er dog ikke rettet til i illustrationsmaterialet, da daginstitutionens endelige placering ligger mere mod vest). Masterplanen vil blive indarbejdet i den kommende kommuneplan , kommuneplanen skal være endelig vedtaget inden udgangen af Daginstitutionen Placeringen af daginstitutionen er nu fastlagt til den vestlige del af kræmmermarkedet. Beslutningen om beliggenheden er foretaget i samarbejde og i dialog med borgerne i Langeskov. Der bliver afholdt en arkitektkonkurrence om udformningen af børnehaven henover sommeren der arbejdes i øjeblikket på konkurrenceprogrammet. Anlægsfasen starter primo Daginstitutionen vil have plads til 260 børn, og der vil være fokus på fleksible åbningstider i forhold til pendlere, og der vil også være fokus på bæredygtige løsninger og værdier, ud fra en betragtning om at børn er gode ambassadører. Får børnene bæredygtighed naturligt ind i dagligdagen i børnehaven vil det også have en afsmittende effekt på forældrene. Togstoppet Der har været arbejdet meget med placeringen og udformningen af togstoppet, og de nødvendige analyser og beregninger er ved at være gennemført. Et lokalplanforslag for stationen er pt. i høring. Anlægsfasen starter i foråret En analyse af Langeskovs identitet Analysen har givet os et godt billede af Langeskov, den fremstår som en byevaluering og skal bruges i det videre arbejde med masterplanen. Trafikmodel Der er udarbejdet en trafikmodel for Langeskov som indeholder alle 7

9 trafikveje og fordelingsveje samt hovedparten af lokal- og boligvejene. Modellen fortæller noget omkring, hvad det betyder for Langeskov, at der kommer et togstop til byen og en ny stor daginstitution - hvilke foranstaltninger det vil være hensigtsmæssigt at foretage samt hvorhenne, hvilket vil indgå i det videre arbejde med masterplanen. Modellen kan anvendes i forbindelse med en revurdering af de overordnede strukturer og sammenhænge. 4. Bæredygtighed Hvordan har projektet bidraget til at gøre projektområdet og kommunen som helhed mere bæredygtig? Potentialet er fortsat, at flere i forstaden benytter offentlige transportmidler frem for eget transportmiddel. Det kan endnu ikke konkluderes, at projektet som helhed har gjort kommunen mere bæredygtig, men tænketanksprojektet har nok fået en afsmittende effekt på andre projekter, hvor bæredygtighed har fået et større fokus, end den måske ellers ville have haft. Beskriv hvilke former for bæredygtighed projektet har arbejdet med, og hvilke bæredygtighedsparametre, der er arbejdet med. Bæredygtigheden i projektet omhandler hovedsagligt transportmønstre, og en styrkelse af grønne tiltag samt en fortætning omkring centerområdet. Der er arbejdet både med miljømæssig og social bæredygtighed, miljømæssig i form af bedre muligheder for at komme rundt med offentlige transportmidler, og socialt i arbejdet med at skabe bedre byrum og rekreative oplevelser. 5. Barrierer og udfordringer Hvilke barrierer og udfordringer (fysiske, lovgivningsmæssige, økonomiske og organisatoriske) er projektet stødt ind i? I forhold til fortætningen af centerområdet er der nogle støjmæssige konflikter i forhold til jernbanen. Det kan blive en udfordring at etablere ældreboliger i nærheden af stationen p.g.a. at støjkravene ikke kan opfyldes i forhold til udearealerne. De ældre har imidlertid et stort ønske om at boligerne opføres tæt på togstoppet og centerområdet, hvilket ud fra en helhedsbetragtning giver god mening. De knap så mobile ældre vil have let adgang til indkøbsmuligheder og transport, og der vil være liv og aktiviteter at se på. På dette punkt kunne det være relevant at se på lovgivningen og vurdere, om man i højere grad kan lave en helhedsvurdering, hvor den menneskelig værdi vægtes højere end overholdelse af støjgrænser 6. Anbefalinger og strategier Hvad kan andre kommuner lære af projektet? At bæredygtighed rummer rigtig mange elementer og kan anskues fra forskellige vinkler - bæredygtighed er langt fra kun klima og miljø. Bæredygtighed kan også ligge i stedets potentiale. At der inden for projektets tidsforløb skal være mulighed for at gentænke eller nytænke de oprindelige planer, således at man ikke låser sig for fast på den eneste løsning men er åbne for nye perspektiver Hvilke tiltag har demonstrationsværdi, og hvordan bidrager de til at skabe 8

10 en mere bæredygtig forstad? Arbejdet med etableringen af et intercitytogstop har en demonstrationsværdi herunder den positive afsmitning projektet allerede har vist sig at have - selvom intercitystoppet endnu ikke er etableret. Det politiske arbejde med togstoppet fra vision til virkelighed, herunder udfordringer med bearbejdning af forskellige holdninger hos borgerne og kommunikationen i beslutningsprocessen. Hvilke spørgsmål til videre undersøgelser har projektet rejst? Hvordan kan vi fremover motivere den enkelte borger i langt højere grad til at tage ansvar for byen og deltage aktivt i byudviklingen på alle planer? Kan vi i langt højere grad involvere borgerne i driften og vedligeholdelsen af offentlige arealer i deres by og kan den enkelte borgers aktive deltagelse og drift i byens offentlige rum skabe økonomisk bæredygtighed? 7. Perspektiver og videre arbejde med bæredygtighed Hvilke tiltag ville det være ideelt, at kommunen tog i forlængelse af projektet? En undersøgelse af om biblioteket evt. skal flyttes over i center-området bl.a. for at styrke centerområdet som et centrum og skabe et mere synligt og åbent mødested og dermed større social bæredygtighed. En undersøgelse af i hvilket omfang den kommunale forvaltning i Langeskov kan flyttes for dermed at give plads til andre og mere aktivitetsskabende elementer. Stationen og daginstitutionen er de første skridt på vejen til at gøre Langeskov mere bæredygtig, - det vil være ideelt at fastholde denne strategi i fremtidige projekter, så Langeskov i fremtiden vil være en helstøbt bæredygtig forstad, således at bæredygtighed bliver et mantra for Langeskovs udvikling, og at det med tiden giver Langeskov en stærk identitet som den grønne og bæredygtig forstad. Hvilke tiltag er det realistisk (i forhold til værktøjer og ressourcer), at kommunen fører ud i livet? Alle projekterne er realistiske at føre ud i livet, - men dog over en lang årrække. Børnehaven og stationen skal stå klar inden udgangen af 2013, anlægsfasen af begge projekter vil være i gang ultimo 2012 / primo Grebet i masterplanen forankres i kommuneplan og vil være tiltag som der arbejdes videre på at realisere. Vi afventer pt. en tilbagemelding på en ansøgning vedrørende reservering af midler til områdefornyelse, midlerne skal bruges til en opgradering af centerområdet og til at skabe nogle mere imødekommende byrum og til at skabe en bedre en sammenhæng af nord og sydbyen, således at der skabes bedre muligheder, og at det bliver mere sikkert og trygt at krydse jernbanen for de svage trafikanter. Der arbejdes på at samle bibliotek og borgerservice på fælles matrikler i hele kommunen også det vil kunne skabe mere social bæredygtighed. 9

11 8. Evaluering: Kommuner og tænketank Hvilke input har kommunerne fået fra tænketanken, som de har brugt i deres arbejde? I tænketanken er vi blevet bekræftet i vores teorier om at centerområdet skal styrkes og fortættes og opkvalificeres som byens centrum og mødested, og at de grønne områder der omkranser byen skal bearbejdes og tydeliggøres. Første skridt på vejen er en placering af stationen i nærhed til centerområdet. Tænketanken har udfordret os og kommet med anbefalinger, som vi også vil arbejde videre med efter tænketankens ophør. Har kommunen kunnet bruge demonstrationsprojekterne i de andre kommuner i deres eget arbejde? Det har været meget inspirerende at følge med i de andre kommuners projekter, og det sætter nogle tanker i gang som også i en eller anden grad påvirker processen og udviklingen af vores projekt. 10