Brønderslev-Dronninglund Kommune

Transkript

1 Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf Fax Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf Fax Beslutningsgrundlag som baggrund for den kommunale interessetilkendegivelse i forhold til A, B, eller C jobcenter A, B og C Jobcentre Et af de bærende principper i strukturreformen er, at kommunerne skal fungere som hovedindgang til den offentlige sektor for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne. Jobcentrene udgør på beskæftigelsesområdet den fælles indgang for borgere og virksomheder til den offentlige sektor. Jobcentrene er rammen omkring en sammenhængende indsats for forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Set i den sammenhæng er det naturligt, at kommunerne og AF samarbejder om beskæftigelsesindsatsen i fælles jobcentre. 1. Tre typer af jobcentre. Der er lagt op til, at der er tre forskellige typer af jobcentre, og det er vigtigt at slå fast, at den kommunale indsats i de tre typer jobcentre er identisk. Det betyder, at følgende hovedopgaver skal løses af kommunerne i alle tre jobcentre: kontanthjælps- og sygedagpengeopgaver opgaver i relation til fleks- og skånejob opgaver i relation til personer med handicap opgaver i relation til modtagere af integrationsydelse Generelt er forskellen på de tre typer jobcentre: For det første graden af den indsats, der kan tilbydes de forsikrede ledige (AF-ledige) og for det andet delegering af ansvar. Jobcenter A: Generelle serviceopgaver for forsikrede ledige (AF). Antal og placering: ca. 60 kommuner skal have et A jobcenter Opgaver: Alle opgaver for kommunale målgrupper Generelle serviceopgaver for forsikrede ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet Det individuelle kontaktforløb i de første 6 måneder af forsikredes ledighedsperiode E:\sekb\Kommunesammenlægning\Dagsorden-Referater\Administrativ styregruppe\ \das , jobcenter.doc Side 1/9

2 Forsikrede ledige, der har længere ledighed bag sig og som derfor har behov for en særlig indsats visiteres til nabokommunens B jobcenter: Medarbejdere: Få statslige medarbejdere i jobcenter A Medarbejdere kan uanset ansættelsesforhold varetage indsatsen for såvel de kommunale som statslige grupper Ledelse: Forholdene afspejler, at det politiske og økonomiske ansvar er delt, og jobcenter A s ledelse er sideordnet mellem stat og kommune. Statslige ansatte refererer til ledelsen i det nærmeste B eller C jobcenter Kommunalt ansatte referere til den kommunale leder Fordele set med projektgruppens øjne: Jobcentrene udgør på beskæftigelsesområdet den fælles indgang for forsikrede og ikke forsikrede ledige, hvilket giver muligheder for en mere sammenhængende indsats. Ulemper set med projektgruppens øjne: Forsikrede dagpengemodtagere skal sagsbehandles i B-center i anden kommune efter 6 måneder, hvilket for disse borgere kan opleves som dårligere service. Det bliver vanskeligere at gennemføre en helhedsorienteret indsats i mellem stat og kommune. Det betyder blandt andet, at det er vanskeligere, at gennemføre en indsats overfor den store gruppe af sygedagpengemodtagere, der kommer fra a-kasseledighed. Risiko for utilstrækkelig tilførsel af statslige ressourcer, hvilket betyder en betragtelig risiko for at Brønderslev-Dronninglund Kommune skulle stille økonomiske midler og personalemæssige ressourcer til rådighed, hvis man kommunalpolitisk ønsker en ensartet indsats. Jobcenter B: Alle opgaver for forsikrede ledige. Antal og placering: Ca. 30 kommuner skal have et B jobcenter. Antallet afhænger af hvor mange C jobcentre, der etableres (udmeldingen på C centre er ca. 10). Opgaver: Alle opgaver for kommunale målgrupper Alle opgaver for forsikrede ledige fra kommunen samt forsikrede ledige, der har behov for særlig indsats henvist fra nabokommuner(ne) med A jobcenter Dækker hele beskæftigelsesindsatsen generelle serviceopgaver og særlige opgaver Særlige opgaver: Tilbud tidligt i ledighedsforløbet for at undgå langtidsledighed Tilbud om ansættelse med løntilskud Andre tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats E:\sekb\Kommunesammenlægning\Dagsorden-Referater\Administrativ styregruppe\ \das , jobcenter.doc Side 2/9

3 Medarbejdere: Medarbejdere kan uanset ansættelsesforhold varetage indsatsen for såvel de kommunale som statslige grupper Ledelse: Jobcenter B s ledelse er sideordnet mellem stat og kommune Statslige ansatte refererer til den statslige leder i jobcentret Kommunalt ansatte refererer til den kommunale leder i jobcentret. Fordele set med projektgruppens øjne: Hele beskæftigelsesindsatsen for borgere i Brønderslev-Dronninglund kommune er placeret i centeret. Det betyder, at alle ledige uanset ydelsesbaggrund skal henvende sig samme sted i hele ledighedsperioden. Muligt at gennemføre en helhedsorienteret indsats overfor såvel forsikrede som ikke-forsikrede ledige. Det gør det blandt andet enklere at gennemføre en tidlig indsats overfor forsikrede ledige, da beslutningskompetencen for den statslige indsats er placeret i centeret. Økonomien er opdelt i en statsdel og en kommunedel. Det burde alt andet lige betyde, at der er mindre kommunaløkonomisk risiko ved et B-center. Statslig leder har ansvar for statslig indsats. Det betyder, at staten også selv har det økonomiske ansvar i indsatsen. Ulemper set med projektgruppens øjne: Dobbelt ledelse af centeret med både en statslig og en kommunal leder. Der er foretaget evalueringer af de forskellige forsøg, der har været med arbejdsmarkedscentre. Den dobbelte ledelse har fået kritik for at skabe uklarhed hos medarbejdere, hindre smidig tilrettelæggelse af arbejdsgange og forsinke/forhindre en fuldstændig fusion mellem parterne i forsøgene. Det er forvaltningens opfattelse, at resultatet af disse evalueringer skal tages til efterretning. Risiko for et svagere fagligt miljø, idet centerets statsdel skal servicere et antal A-centre. Det kan få den konsekvens, at der ikke ydes en tilstrækkelig indsats overfor forsikrede ledige. Det skal aftales med den statslige ledelse, hvis der skal iværksættes en indsats over for sygedagpengemodtagere, der kommer fra a-kasseledighed. Det er altså ikke sikkert, at en sådan indsats kan iværksættes i fællesskab. Delt driftsøkonomisk ansvar. Dermed deles ansvaret for arbejdsmiljøet også med de problemer, det kan medføre for medarbejderne i forbindelse med en fusion. Jobcenter C: Alle opgaver for forsikrede ledige men opgavevaretagelsen har staten delegeret til kommunen. Antal og placering: Op til 10 C jobcentre Beskæftigelsesministeren beslutter placering efter indstilling fra kommunerne Opgaver: E:\sekb\Kommunesammenlægning\Dagsorden-Referater\Administrativ styregruppe\ \das , jobcenter.doc Side 3/9

4 Kommunen varetager alle opgaver for ledige uanset forsørgelsesgrundlag også myndighedsopgaver for forsikrede ledige Staten delegerer opgaven til kommunen, men bevarer det politiske og økonomiske ansvar i forhold til de forsikrede ledige Medarbejdere: Alle medarbejdere er kommunalt ansatte også tidligere ansatte i AF Ledelse: Jobcentrets ledelse er kommunal Den endelige politiske og økonomiske opgave er fortsat delt mellem stat og kommune. Fordele set med projektgruppens øjne: Hele beskæftigelsesindsatsen for borgere i Brønderslev-Dronninglund Kommune er placeret i centeret. Det betyder, at alle ledige uanset ydelsesbaggrund skal henvende sig samme sted i hele ledighedsperioden. Ledige behandles ens uanset ydelsesbaggrund. Matchningen af de ledige i forhold til arbejdsmarkedet vil kunne ske på samme vilkår. Det vil sikre, at borgere med samme matchning får samme muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunal styring af driftsøkonomien. Det giver mulighed for at skabe lige arbejdsvilkår for medarbejderne uanset tidligere ansættelsesmyndighed. Kan have stor betydning for etableringen af et godt arbejdsmiljø i jobcenteret. Udviklingen af nye metoder i beskæftigelsesindsatsen vil kunne implementeres af Brønderslev- Dronninglund Kommune. Det er alene Brønderslev-Dronninglund Kommune, der har ansvaret for udviklingen af nye metoder. Skal altså ikke ske i samarbejde med den statslige del som i et B-center. Entydig ledelseskompetence i centeret. Drift og indsats styres alene af Brønderslev-Dronninglund Kommune, hvilket imødegår de store problemer, der har været skitseret i evalueringen af forsøgene med arbejdsmarkedscentre. Ulemper set med projektgruppens øjne: Der skal indgås en aftale om driften af C-centeret, hvorfor driftsøkonomien er afhængig af aftalens indhold. Risiko for utilstrækkelig tilførsel af statslige ressourcer. Da der indgås en driftsaftale, kan en ændring i behovet undervejs i aftalen medføre et yderligere behov for tilførsel af kommunale ressourcer. Risiko for manglende tilbageførsel af medarbejdere, hvis forsøget må lukkes efter perioden. Dette skal ses i sammenhæng med, at Folketinget kan ændre på den statslige indsats. Hvis dette medfører en ændring i mulighederne for en tilbageførsel af medarbejdere efter forsøget, kan Brønderslev-Dronninglund Kommune have ansvaret for en gruppe medarbejdere, der ikke er arbejde til. Risiko for langvarig indkøring ved dobbelt fusion (2 kommuner fusionerer + en samtidig fusion med AF). Kan medføre et tab af produktion og dermed en forringelse af indsatsen i forhold til de ledige. Derved risikeres også en økonomisk sanktion fra staten, idet C-centeret kontraktligt får et økonomisk incitament indbygget. 2. Opsamling på A, B og C jobcentre. E:\sekb\Kommunesammenlægning\Dagsorden-Referater\Administrativ styregruppe\ \das , jobcenter.doc Side 4/9

5 Som det fremgår af ovenstående beskrivelse af de tre typer jobcentre, skal kommunerne levere den samme indsats i forhold til de kommunale målgrupper. Det er i forhold til de forsikrede ledige, at indsatsen er forskellig. Den centrale forskel mellem jobcenter A og B, er at et A jobcenter ikke kan tilbyde alle forsikrede ledige en indsats og derfor skal gruppen af forsikrede ledige, der har behov for en særlig indsats (fx mere end 6 måneders ledighed), visiteres til et B eller C jobcenter i nabo kommunen. Det betyder, at vælger man i den nye kommune, at få et jobcenter A, så skal gruppen af forsikrede ledige efter 6 måneders ledighed visiteres til jobcenter B eller C i en anden kommune. Forskellen mellem jobcenter B og C er, at i et jobcenter C har staten delegeret ansvaret for indsatsen for de forsikrede ledige til kommunerne herunder også overdragelse af ledelsen i det kommunale jobcenter. 3. Andre forhold vedrørende jobcentrene Etableringen af jobcentrene vil også betyde ændringer i den sociale indsats og de økonomiske forhold for den enkelte: Samarbejde med socialforvaltningen. Hvis man har andre problemer end ledighed vil indsatsen være parallel. I et samarbejde mellem jobcenteret og socialforvaltningen skal den beskæftigelsesrettede indsats og den sociale indsats gå hånd i hånd. Jobcenteret er tovholder for den beskæftigelsesrettede indsats, også i de perioder hvor borgeren modtager sociale eller helbredsmæssige tilbud udenfor jobcenteret. Den parallelle indsats fra jobcenteret og socialforvaltningen gælder også forsikrede ledige. De vil kunne få tilbud, der kombinerer sociale, sproglige, helbredsmæssige og beskæftigelsesrettede tiltag, hvis blot de står til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige regler. Udbetaling af penge ikke en sag for jobcenteret. Indsats og penge adskilles beslutninger om forsørgelse og andre økonomiske forhold træffes ikke i jobcenteret, men i en anden del af kommunens forvaltning eller i a-kassen. Dette for at sikre, at de kommende jobcentre holder fokus på det centrale at hjælpe ledige i job. Spørgsmål om ret til forsørgelse, udmåling af ydelsen og andre økonomiske forhold for den enkelte ledige klares således i en anden del af den kommunale forvaltning. 4. Beskæftigelsespolitikkens organisatorisk placering i kommunen Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunen kan frit vælge jobcenterets placering i den kommunale forvaltningsstruktur. Den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i den forbindelse varetages af Økonomiudvalget, men kommunalbestyrelsen kan dog i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager disse opgaver. E:\sekb\Kommunesammenlægning\Dagsorden-Referater\Administrativ styregruppe\ \das , jobcenter.doc Side 5/9

6 Det stående udvalg kan desuden varetage forvaltningen af den kommunale erhvervspolitik, men ikke andre kommunale opgaver derudover. 5. Beskæftigelsesråd. På det politiske niveau fastholdes 3 niveauer for parternes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen. Der vil fortsat være et Beskæftigelsesråd, der rådgiver ministeren omkring arbejdsmarkedspolitikken. Regionalt oprettes 4 nye beskæftigelsesregioner, der har et tilsvarende regionalt beskæftigelsesråd tilknyttet. Rådenes opgave er blandt andet at indgå i en kontraktproces med ministeren om fastlæggelse af mål for beskæftigelsesindsatsen, ligesom rådene skal overvåge udviklingen på arbejdsmarkedet og følge op på resultater og effekter af indsatsen for alle målgrupper i de lokale jobcentre A, B og C. Kan derudover også henstille til regionsdirektøren, at denne skal indstille til ministeren at et jobcenter, der ikke har tilstrækkeligt gode effekter, skal pålægges at benytte andre aktører. På lokalt plan, det vil sige i tilknytning til såvel A, B som C centre, oprettes et lokalt beskæftigelsesråd bestående af arbejdsmarkedets partere mf.. 6. Beskæftigelsesplaner, resultatrevision og andre aktører. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal én gang årligt udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års arbejde. Planen skal omhandle den samlede indsats og indsatsen fordelt på stat og kommune. Denne plan skal indgå i statens og kommunalbestyrelsens budgetarbejde for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Der bliver ganske givet udarbejdet centrale krav til indhold, form og tidsfrister. Derudover skal ledelsen i jobcenteret årligt udarbejde en resultatrevision. Denne skal vise resultater og effekter af den samlede indsats i jobcenteret. Udgangspunktet bliver blandt andet de målinger og data, som beskæftigelsesministeriet er i besiddelse af. Disse målinger og data vil danne grundlag for styring af såvel indsats som økonomi i jobcentret. Resultatrevisionen sendes til høring i det lokale Beskæftigelsesråd, som på baggrund heraf kan indstille til henholdsvis staten og kommunalbestyrelsen, at der sker ændringer i beskæftigelsesindsatsen. Endvidere indgår resultatrevisionen i det regionale Beskæftigelsesråds overvågning af indsatsen. Det er muligt (og formentligt et landspolitisk krav) at inddrage andre aktører i opgaveløsningen. Under alle omstændigheder er det sådan, at det regionale beskæftigelsesråd kan skride ind, hvis den leverede indsats ikke er tilfredsstillende. Et af redskaberne er, at de kan diktere en større brug af andre aktører. Ligeledes kan en manglende effektopfyldelse medføre, at retten til at drive et C-center inddrages. Økonomiske konsekvenser. Finansieringen af indsatsen både løn, øvrig drift, samt finansiering af aktiviteter og forsørgelse vil fortsat være delt mellem stat og kommune. Kommunerne betaler således for den kommunale del af jobcenteret og for aktiviteter og forsørgelse til de kommunale målgrupper, og staten betaler for sin del af jobcenteret og for aktiviteter og forsørgelse for statens målgrupper. E:\sekb\Kommunesammenlægning\Dagsorden-Referater\Administrativ styregruppe\ \das , jobcenter.doc Side 6/9

7 I A- og B-jobcentrene aftales det, hvad henholdsvis stat og kommune skal bidrage med. C-jobcentrene får overført midler fra staten til dækning af løn og øvrig drift, ligesom C-jobcenteret får udmeldt en årlig bevilling til aktiviteter og tilbud til forsikrede ledige. I bemærkningerne til lovforslaget vurderes, at der vil være kommunale engangsudgifter forbundet med etableringen af de nye fælles jobcentre (flytning mv.), og at der vil være kommunale udgifter forbundet med den nye forvaltningsrevision, samt ved skærpelse af den finansielle revision i kommunerne. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget drøftes i øjeblikket med de kommunale parter. Det indebærer, at der vil kunne ske ændringer når lovforslaget fremsættes Processen frem mod de fælles jobcentre: Den proces, der er igangsat i slutningen af 2004, ser grafisk ud på følgende måde Forberedelsesfase Dialogfase Aftalefase 24. februar 2005 Medio 2005 Fase 1: Forberedelsesfasen Går fra ultimo 2004 til medio 2005, hvor kommunerne har mulighed for at indgive en interessetilkendegivelse om, hvorvidt man ønsker at etablere et A, B eller C jobcenter. Interessetilkendegivelse kan indgives frem til 1. oktober Fase 2: Dialogfasen Starter når loven er fremsat, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen løbende indleder drøftelser med kommuner, der kan komme i betragtning til et B eller C jobcenter. Kommunerne opfordres til, i samarbejde med staten, at opstille en plan for, hvordan beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges i jobcentret. For kommuner der ønsker at få et C jobcenter vil den opstillede plan være en del af beslutningsgrundlaget, når ministeren udpeger C jobcentrene. Fase 3: Aftalefasen Går fra primo 2006, hvor der indgås endelige aftaler om etablering af A, B og C jobcentre og alle aftaler skal være på plads inden udgangen af For C jobcentrene indgås en kontrakt mellem kommunen og staten, som bl.a. fastsætter rammerne for bevilling til jobcentret, vilkår for overflytning af statslige medarbejdere, vilkår for kontraktens opsigelse. Ifølge tidsplanen er der frem til oktober 2005 mulighed for at afgive en interessetilkendegivelse. Af hensyn til det arbejde der ligger i at få beskrevet indsatsen i jobcentret vurderer forvaltningen, at det er nødvendigt at komme i gang så hurtigt som muligt med samarbejdet med AF om etablering af et jobcenter. E:\sekb\Kommunesammenlægning\Dagsorden-Referater\Administrativ styregruppe\ \das , jobcenter.doc Side 7/9

8 Tidsplan for beslutningsprocessen for Brønderslev - Dronninglund kommune i forhold til valg af jobcentertype. Indstilling til drøftelse i den administrative styregruppe d. 18. april. Høring af Koordinationsudvalgene på et fællesmøde for Brønderslev og Dronninglund kommune d. 20. april. Indstilling til drøftelse i et fællesmøde mellem Brønderslevs og Dronninglund kommunes Social- og Sundhedsudvalg d. 11. maj Indstilling drøftes på Økonomiudvalgsmøde i Dronninglund d. 18. maj Indstilling drøftes på Økonomiudvalgsmøde i Brønderslev d. 19. maj Indstilling drøftes i forberedelsesudvalget d. 13. juni Beslutning på byrådsmøde i Dronninglund d. 14. juni Beslutning på byrådsmøde i Brønderslev d. 15.juni Projektgruppens indstilling. Fordele og ulemper trukket op mod hinanden i forhold til de 3 centermuligheder mener vi lægger op til et valg af et B center. Den primære begrundelse er, at ledige uanset ydelsesbaggrund skal henvende sig samme sted i hele ledighedsperioden til forskel fra et A center, hvor den ledige efter 6 måneders ledighed skal henvende sig i et B center i en anden kommune. Det vil i et B center blandt andet være muligt at gennemføre em helhedsorienteret indsats overfor forsikrede som ikke forsikrede ledige, da beslutningsprocessen for den statslige indsats er placeret i centeret. Samtidig vil det være muligt at iværksætte en mere omfattende indsats overfor ledige, der skifter mellem ydelsessystemerne. Det giver flere muligheder for at iværksætte en bedre indsats over for eksempel gruppen af sygedagpengemodtagere, som kommer fra a-kasseledighed. Projektgruppen mener Dronninglund Brønderslev kommune er for lille til at drive et C center. Dette skal dels ses i sammenhæng med risikoen for utilstrækkelig tilførsel af statslige ressourcer. Alle statens medarbejdere skal fordeles til henholdsvis A,B og C centre og vi er bekymrede for at dette kan betyde at der kommer forholdsvis få ressourcer hen til i hvertfald de mindre kommuner, såfremt en mindre kommune får et C center. Kommunen skal stadigvæk løfte bredden af opgaver på lige fod med de store kommuner, som vil vælge/får tildelt C centre. Hvis vi skal drive et C center stiller vi også spørgsmålstegn ved om Brønderslev-Dronninglund kommune på grund af dens størrelse har tilstrækkelig beskæftigelsesmæssig bredde i forhold til erhvervslivet, således der er gode muligheder for matching af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Endelig vil det være en en meget stor mundfuld på en` gang både at skulle sammenlægge 2 kommuner og samtidig i kommunalt regi overtage hele beskæftigelsesindsatsen for forsikrede og ikke forsikrede ledige. Vi vil være alvorlig bekymret tab af produktion og forringelse af indsatsen ved så store omstillingsprojekter på en` gang. Projektgruppen indstiller således, at Brønderslev - Dronninglund kommune giver interesse til staten om at få et B center. Projektgruppen for Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet består af: E:\sekb\Kommunesammenlægning\Dagsorden-Referater\Administrativ styregruppe\ \das , jobcenter.doc Side 8/9

9 Edith Jacobsen, sygedagpengemedarbejder i Dronninglund kommune Britt Elnif Manniche, jobkonsulent i Brønderslev kommune Lone Becker, leder af beskæftigelsesområdet i Dronninglund kommune Lis Carlsen, Social- og Sundhedschef, Brønderslev kommune 11. april 2005 Lis Carlsen Social- og Sundhedschef Brønderslev kommune E:\sekb\Kommunesammenlægning\Dagsorden-Referater\Administrativ styregruppe\ \das , jobcenter.doc Side 9/9