Skovshoved Skole materiale opsamling PL d. 30 april 2005

Transkript

1 0-3 indskoling+gfo 4-6 mellemtrin 7-9 udskoling DK TY medarbejder- faciliteter naturfag, sprog/ humanistiske fag praktisk/ musiske fag fællesflader PUC udearealer service- funktioner elevgruppe Skovshoved Skole materiale opsamling PL d. 30 april

2 Indhold: side 3 Intro Indskoling + GFO indskoling+gfo mellemtrin Mellemtrin udskoling Udskoling DK TY naturfag, sprog/ humanistiske fag Naturfag, sprog / humanistiske fag praktisk/ musiske fag Praktisk / musiske fag fællesflader Fællesflader PUC PUC medarbejderfaciliteteudearealer Udearealer service- funktioner Medarbejderfaciliteter Servicefunktioner elevgruppe Elevgruppe 2

3 thumbs down - thumbs up Intro Dette hæfte indeholder en opsamling af materiale, som blev produceret i forbindelse med intromøder og start-workshops for medarbejdere, elever og ledelse på Skovshoved Skole i samarbejde med CEBRA og NORD. Intromøderne blev afholdt i perioden fra d til d og workshops i perioden fra d til d Fokus for intromøder og workshops var, at etablere et fælles grundlag for, hvad den nye Skovshoved Skole konkret skal indeholde og afklare problematikker og potentialer for den videre proces. Der blev nedsat 10 tematiske følgegrupper, som hver skulle fokusere på et specifikt arbejdsområde, samt begynde diskussionen af en ny disposition af skolens funktioner. Arbejdet i grupperne har været konstruktivt og peger på mange spændende muligheder, som der skal arbejdes videre med i den kommende skitseringsfase. Hæftet skal læses som et åbent, fælles arbejdsdokument og status for processen og ikke som et færdiggjort byggeprogram eller et beslutningsgrundlag. Hæftet giver ligeledes mulighed for at få et samlet indblik i, hvad de forskellige følgegrupper har diskuteret og foreslået. Hæftet indeholder kapitler med hver af de ti følgegruppers materiale: udsagn fra hjemmeopgaven, idéark, thumbs up/down, drømmeskema, organisationsspil og disponeringsdiagram. Hæftet indeholder også en sammenfatning af de fremkomne ønsker og krav til rum og funktioner, indsat i hvad vi kalder for et behovsprogram. Behovsprogrammet er en liste med de specifikke rum, størrelser, udstyr etc. vi forestiller os at etablere og det første fælles skridt imod et egentlig rumprogram for den nye Skovshoved Skole. Anførte kvadratmeter og antal af rum er alle foreløbige antagelser og behovsprogrammet er pt. ikke fuldstændigt udfyldt, da det afspejler de enkelte følgegruppers arbejdsindsats. Vi har angivet plads i hæftet til at tilføje egne noter til behovsprogrammet og vi vil bede jer om at overføre jeres noter til tilsvarende plancher på den pædagogiske lørdag d. 30. april. Det er vigtigt for den videre proces at materialet læses igennem, kommenteres og videregives på den pædagogiske lørdag d. 30. april. Vi glæder os til det videre samarbejde. God læsning! CEBRA og NORD 3

4 0-3 indskoling+gfo Udsagn fra hjemmeopgaven Eleven i indskoling og GFO Læreren i indskoling og GFO Pædagogikken i indskoling og GFO Fagene i indskoling og GFO Praksis i indskoling og GFO - for eleven skal der: over hele dagen være relevante udfordringer og tilbud. - der skal være en»rød tråd«- der skal være glæde. - ivrige for at lære. - glade og imødekommende. - unge og tryghedssøgende. - egne klasser/hjemmeområder/ oplevelsesområder. - fællestid skole og GFO. - elever, pædagoger og lærere sammen. - eleven skal glæde sig til at komme i skole. - skal være aktive meget af tiden. - skal tage ansvar. - eleven har et ansvarsfuldt forhold til skolen (inventar). - lærer at omgå kammerater og lærere med respekt. - kan leve op til en stor grad af frihed under ansvar. - kompetent og ligeværdige kollegaer. - læreren møder pædagogen i fællestiden på fællestur med GFO. - bruger den viden og kompetence lærer og pædagog har hver især. - overlevering af børnene, iagttagelse af børnene, til brug ved forældresamtaler. - projekt viderebearbejdes i fællestiden. - læreren indgår aktivt i et teamarbejde omkring en gruppe elever. - lærerne i teamet skal kunne dække alle fag med høj faglighed. - lærerne skal motivere eleverne til højt aktivitetsniveau. - læreren fungere som inspirator og tovholder. - har en stor grad af frihed i sit daglige arbejde og i sin tilrettelæggelse af undervisningen. - har et tæt samarbejde med sit team. - pædagogen må ikke have som personlig målsætning at sikre frigørelse af det enkelte barns ressourcer. - pædagogen bruger sin egen person både i der positive samvær med børnene og i håndteringen af konflikter. - fælles anerkendelse af pædagogik. - fælles forståelse af barnet. - fælles anerkendelse af de forskellige intelligenser og deres forskellige læringsstile. - at lære børnene ansvarlighed. - ordentlig omgangstone med respekt over for omgivelserne. - en humoristisk tilgang til livet. - giver læreren plads til pædagogikken i skoletiden. - fælles ansvar (regler) forståelse af barnet. - åbenhed for barnets modenhed og måde at lærer på. - efter fællestid er der»ren«fritid i GFOén. - frihed under ansvar. - gensidig respekt. - medindflydelse. - pædagogikken skal understøtte barnets naturlige udvikling i retningen mod et mere frittænkende og omsorgsfuldt væsen, således skal pædagogikken i alderstilpasset grad vise barnet, at de valg det træffer har konsekvenser og muligheder. - pædagogikken skal drives af begejstringen for og lyst til at arbejde med børn. - oplagte emner til både indskoling og GFO kunne være: sundhed, mobning og barnets medbestemmelse. Værkstederne i GFOén er tilbud som er: - udviklede rent socialt. - fordrende for børnenes kreativitet. - motiverende for børnenes ansvarlighed. - fælles emner. - projekt orienteret. - f. eks. sundhed og glæde. - sund mad i skole og i GFOén. - køkkenværksted i GFOén. - motion og bevægelse, så som cykelture, skovture, skøjtning og svømning. - nem adgang til IT og landkort. - ud af huset oplevelser. - fagene skal bidrage i tværfagligt samarbejde. - fagene skal i perioder prioriteres for sig. - vi skal have flere idrætstimer. - fagene overlapper hinanden så der bliver en flydende overgang. - fagene kan forekomme mere eller mindre ofte i perioder, således at undervisningen kan tilrettelægges efter f. eks. årstiden. - fagenes»faglokaler«er mobile, så man f. eks. nemt kan male m.m. i klassen, fællesrum m.m. - at holde børnene fast på de valg de træffer, både i forhold til andre mennesker og i forhold til aktiviteter og inventar. - at være opmærksomme på hvordan man selv fremstår. Hvordan taler vi sammen? At tage fat i børnene når de f. eks. Taler grimt til andre. - lave en masse sjov og skabe en god stemning. - pædagogens kompetencer bliver brugt, og at der laves en»kompetencebank«. Pædagogen og læreren er ligeværdige. Pædagogerne der er i klasserne bruger tiden i en fællestiden og i alle projektsammenhænge Skole og GFO samtaler med forældrene. GFOén er en vekselvirkning mellem hygge, leg, oplevelser ud af huset og værksteder. - den omgivende skole skal via sin funktionelle opbygning (f. eks. indretning) udgøre tydelige pædagogiske retningslinier. - stor grad af frihed under ansvar. - meget faste retningslinier. - der bruges den nødvendige tid på vejledning af konflikthåndteringen, med den voksne som rollemodel for barnet, rolig stemmeføring, lyttende, afgrænsende osv., men samtidig opmærksom på at anvise en vej videre. 4

5 0-3 indskoling+gfo Idé-ark: Idé 1 Idé 2 Idé 3 Idé 4 Idé 5 - lærerne ligger selv skemaet. Fagene kan optræde mere eller mindre i perioder, f. eks. kan natur og teknik ligge i klynger i forår og efterår. Der er indlagt møder i skemaet, således at skole og GFO kan mødes uden problemer. - lærerteamet har et lille pause/ møderum hvor de kan sidde i ro. Dette rum skal være udstyret med computere. - der skal være ordentlige hygiejniske forhold på toiletterne. - der skal være værkstedsrum i nærheden af afdelingen, således at man ikke skal en længere rejse for at kunne benytte de kreative fags materialer og værktøj. - plads i klassen til at kunne have forskellige bordopstillinger og gulvplads til værkstedsarbejde. - plads til hyggekroge i klassen. - i forbindelse med grotteområdet, bibliotek, sløjd og hele det område: Børnehaveklasse lokalerne skal have udgang til egen have/legeområder - god adgang til 1. og 2. klasse, men dog med egne lokaler, så træk og støj undgås. - oplevelsesrum i midten. - pauserum for børn. - alternative undervisningsrum (læringsstile). - hvert hjemmeområde har egne mødelokaler/computere. - aula som amfiteater, café til blandt andet forældremøder. Film på storskærm og teater. Der skal huskes på at der er hørerbørn/ teleslynge i alle undervisningsområder. - kantine i kælderlokaler, rundgangen føres videre ned. - ledelsen og kontorerne i Villaen. - motions og fitnesscenter for medarbejderne. - garderobeområdet med elevskabe bør være det første rum, elever og forældre træder ind i ved ankomst til hjemmeområdet. - de 3 klasser bør have ind/udgang til fællesområdet. - fællesområdet bør være hjemmeområdets hjerte. - indskolingen skal være placeret i stueplan. Der skal være mobile afskærmningsmuligheder f. eks. gardiner. Hjemmeområderne skal være lyse, gerne med store vinduesflader. - der skal være hyggekroge i både klasserummet og fællesområdet. En afbalanceret/æstetisk indretning. Det er desuden vigtigt, at klasserne også indbyder til værested og legested i fritidsordningen. - alle indeområder bør ikke indbyde til løb, råb og larm, men til ro og kreativ tænkning, læring, leg og fordybelse. - at gøre vores assistent stilling mere attraktiv: Samle timerne 2 steder i stedet for 3. Altså 1 år i børnehaveklasse og GFO, og det efterfølgende år i 1. klasse og GFO. Man vil på denne måde være i 2 teams ad gangen, i stedet for 3. Det gør arbejdet mere overskueligt og tilfredsstillende. Der er nemmere at engagere sig fuldt ud, når man kan fuldføre det, man er startet med. Idé 6 - projekthus og 3. klasses GFO: Projekthus og ud af huset hus for hele indskolingen og for 3. klasserne om eftermiddagen. Ved at vælge hyttefadet som kombineret projekthus og 3. klasseshus/gfo fås ikke mindst, rigtig meget udeareal med i tilgift. - klasselokalet: stort og lyst med egen have. Hvert lokale har hvert et særpræget hjørne, f. eks. discohjørne, pudehjørne eller teaterudklædningshjørne. Mulighed for udstilling, på evt. foldetavler. Idé 7 - lokalernes æstetiske udtryk skal vægtes højt, og må ikke overdøves af fuld fleksibilitet (skydedøre o. l.) 5

6 0-3 indskoling+gfo Drømmeskema: Skema 1 morgen formiddag middag mandag tirsdag onsdag torsdag fradag Morgenhygge med evt. morgenmad i GFO. Tur ud af huset med projekthuset. Projekt i projekthuset. Fællestid Morgenhygge med evt. morgenmad i GFO. Tur ud af huset med projekthuset. Projekt i projekthuset. Fællestid Morgenhygge med evt. morgenmad i GFO. Tur ud af huset med projekthuset. Projekt i projekthuset. Fællestid Morgenhygge med evt. morgenmad i GFO. Tur ud af huset med projekthuset. Projekt i projekthuset. Fællestid Morgenhygge med evt. morgenmad i GFO. Tur ud af huset med projekthuset. Projekt i projekthuset. Fællestid eftermiddag aften Spændende fritid i 3. klasseshuset. Spændende fritid i 3. klasseshuset. Spændende fritid i 3. klasseshuset. Spændende fritid i 3. klasseshuset. Spændende fritid i 3. klasseshuset Spændende foredrag med forældre og personale. Skema 2 Skema for børnehaven + GFO hele året. morgen formiddag Møde ind i børnehaveklassen kl. 8. Projektarbejde med børnene. Kl. 8. Sprog. Udeliv. Kl. 8 Matematik. Kl. 8 Projektarbejde, sproglig. Kl. 8 Idræt x 2 Sang. middag eftermiddag aften Frokost. I skole til kl. 13. Frokost. I skole til kl. 13. Eventuelt et fast ugentligt møde med teamet, både skole og GFO til kl. 14 Frokost. I skole til kl. 13 Et par timer i GFO. Frokost. I skole til kl. 13 Et par timer i GFO. Frokost. I skole til kl. 13. Skema 3 morgen formiddag middag eftermiddag aften Morgensamling med evt. sang i hjemmeområdet. Emne/tema/fag (åbent skema) En lang frokostpause, derefter frikvarter. Fællestid med lærere og pædagoger. Værksteder og lektiecafé (mulighed for fordybelse), leg og hygge. Morgensamling med evt. sang i hjemmeområdet. Emne/tema/fag (åbent skema) En lang frokostpause, derefter frikvarter. Fællestid med lærere og pædagoger. Værksteder og lektiecafé (mulighed for fordybelse), leg og hygge. Morgensamling med evt. sang i hjemmeområdet. Emne/tema/fag (åbent skema) En lang frokostpause, derefter frikvarter. Fællestid med lærere og pædagoger. Værksteder og lektiecafé (mulighed for fordybelse), leg og hygge. Morgensamling med evt. sang i hjemmeområdet. Emne/tema/fag (åbent skema) En lang frokostpause, derefter frikvarter. Fællestid med lærere og pædagoger. Værksteder og lektiecafé (mulighed for fordybelse), leg og hygge. Morgensamling med evt. sang i hjemmeområdet. Emne/tema/fag (åbent skema) En lang frokostpause, derefter frikvarter. Fællestid med lærere og pædagoger. Værksteder og lektiecafé (mulighed for fordybelse), leg og hygge. 6

7 0-3 indskoling+gfo Diagrammer af spil: større fællesområdet, grønt landskab med kontakt til fagværksteder drama-z one musisk-z one kreativzone bevægelseszone forskellige fagcentrer i umiddelbar nærhed af hjemmeområderne kantine forberedelsesdel til lærer og pædagoger, adgang og udsyn til hjemmeområdets fællesflade plads til forældrecafé, rum til at forældrene møder hinanden og lærene fællesflade lockers til alle hjemmeområder, hvor børnene ligger jakker og sko, før de kommer videre til hjemmeområderne garderobe skal ligge i hjemmeområdernes store fællesflade, så eleverne kommer af med overtøjet og sko inden de kommer til hjemmområdet hjemmeområdets fællesflade medarbejder enhed klassens have de mindre klassehaver har forbindelse med det større udendørs fællesflade hjemmeområde fællesflade, hvor alle møder ind om morgenen. Rummet kan bruges til oplæg, morgensamlinger ect. afgrænsningen af et hjemmeområde ud til et større fællesareal, skal ske gennem en sluse, lydmæssigt og visuelt elementer i fællesfladen er kø kken, garderobe, depot, flydemø bler, it-zone 1 klassetrin klassens have udendørs fællesflade, med pavilioner, labyrintiske hække, overdækkede områder muliggør en større brug af faciliteterne udenfor ect hjemmeområdets elementer består af nicher, arbejdsborde, siddeøer, sofaer, it-zone til inspirations- og informationssøgning, hyggekroge, podiums til fremvisning, oplæg og teater privat udeområde i tilknytning til hjemmeområdet, hårde og bløde flader, mulighed for forsøg sluse mellem den store fællesflade og hjemmeområdet, lydisoleret og semitransparent klasserummene er koblet på hjemmeområdets fællesflade som nicher, semitransparent 3 klassetrin klassens have 2 klassetrin Organisationsspil: Skitseringssspil 1: Skitseringssspil 2: 7

8 0-3 indskoling+gfo disponeringsdiagram: hjemmeområde hjemmeområdernes private haver hjemmeområde fællesflade 0 kl. værkstedsområde drama zone fællesflade kl. nærområde nærområde sluse mellem den store fællesflade og nærområdet, lydmæssigt og visuelt hjemmeområdernes private haver værkstedsområde bevægelseszone forældrecafé afdelingsområdets fællesflade værkstedsområde musisk zone hjemmeområdernes private haver separat indgang til afdelingen nærområde nærområde fællesflade kl. værkstedsområde kreativ zone fællesflade kl. hjemmeområde hjemmeområdernes private haver hjemmeområde 8

9 0-3 indskoling+gfo Behovsprogram: område rum + antal á m² i alt(netto) nærhed overgang udstyr udsagn hjemmeområde hjemmeområde 12 stk afdelingens fællesflade faste vægge, kombineret med semi-transparente glasvægge, skydevægge i varierende højder som rumdelere, sluse ud til nærområdet og afdelingens fællesflade. borde, stole(variable), tavler,opslagstavler, reoler på hjul, flydemøbler, mulighed for at dele rummet op i mindre rum og nicher, meget gulvplads til 0 kl. hjemmeområdet fungerer som et fast samlingssted for klassen og skal have sin egen identitet hjemmeområderne er koblet på nærområdets fællesflade som nicher nærområde fællesflade kl. + GFO elevtoiletter handicaptoilet 4 stk 14 stk 2 stk afdelingens fællesflade, hj.-områdernes private haver kontakt til afdelingens fællesflade gennem sluse, f.eks. niveauforskel el. lign. slusen skal være med til at sætte støjniveauet ned. åbent ud mod hj.-områdernes private haver, gennem skydedører, glasvægge. nicher, arbejdsborde, siddeøer, sofaer, it-zone til inspirations- og informationssøgning og hyggekroge, lockers til elevernes tasker og bøger, depotskabe til klassesamlinger, legetøj og ved hver fag-zone. hver af klasserne har deres egen have, som har forbindelse med det større udendørs fællesflade afgrænsningen af et nærområde ud til det større fællesareal, skal ske gennem en sluse, lydmæssigt og visuelt afdelingsområde afdelingens fællesflade garderobe kl. + GFO natur/grovværksted kreativ zone musisk zone bevægelseszone køkken/forældrecafé depot/teknik 4 stk skolegården nærområdet, afdelingens indgang afdelingens indgang lydsluser ud til nærområderne og resten af skolen, skydedøre, semi-transparente vægge, mulighed for at åbne helt op til overdækket uderum, glidende overgang mellem fagzoner, fællesfladen og udendørs, separat indgang til indskoling og GFO. flytbare podier til f.eks. fremvisninger, oplæg, teaterforestillinger for de 12 hjemmeområder samlet. garderobe til sko og tøj til alle 4 klassetrin, som også bruges af GFO, mindre køkken med borde og stole, grovvask, udstillingsskærme. fællesflade, hvor alle møder ind om morgenen. Rummet kan bruges til oplæg, morgensamlinger ect. udstillingsskærme, så eleverne kan udstille deres arbejde og projekter overfor hinanden plads til forældrecafé, rum til at forældrene møder hinanden og lærerne i fællesfladen indskoling har adgang til en større udendørs fællesflade, med pavilioner, labyrintiske hække, overdækkede områder, som muliggør en større brug af faciliteterne udenfor garderobe skal ligge i afdelingens store fællesflade, så eleverne kommer af med overtøjet og sko, inden de kommer til hjemmområdet personaleområde mellemtrin + GFO kontor GFO-ledelse lærerforberedelsesrum samtale/møderum personale garderobe 2stk 2stk 2stk afdelingens indgang udsyn til fællesflade faste vægge, med udsyn til afdelingens fællesflade, lærerforberedelsesrum deles op i mindre rolige nicher, med skillevægge, samtale og møderum er lukket af for indkig. køkken, møde og arbejdsborde, sofaer. forberedelsesdel til lærer og pædagoger, adgang og udsyn til hjemmeområdets fællesflade personale toiletter 2stk 3 6 9

10 4-6 mellemtrin Udsagn fra hjemmeopgaven Eleven på mellemtrinnet Læreren på mellemtrinnet Pædagogikken på mellemtrinnet Fagene på mellemtrinnet Praksis på mellemtrinnet - de er grænsesøgende. - de fylder meget. - har brug for variation i hverdagen. - er umiddelbare. - søgende. - har brug for faste rammer, med nogle faste-stabile voksende. - er i præpuberteten. - udfordrende 5. klasser - det går hurtigt - eksplosiv udvikling. - fysisk aktive. - er nysgerrige. - har behov for afveksling. - har behov for ro til koncentration men også vild fysisk udfoldelse. - godt humør. - opmærksomme og omsorgsfulde i forhold til børnene. - samarbejdsvillige. - ærlighed. - tryghedsgivende. - teamet skal dække bredt fagligt. - fantastiske. - omstillingsparate. - varierende. - er fleksible og samarbejdsvillige. - har omsorg for børn og kollegaer. - er ambitiøse og professionelle. - regel: en klasse, en lærer, -det er sjældent at vi laver undervisning på tværs af de forskellige klassetrin. - ofte tværfaglige i klasserne. - megen differentiering. - prøver at tage udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og behov. - prøver at skabe en fælles identitet. Sammenhold og fælles oplevelser. - stiller krav til elevernes hele udvikling. - sløjd/hjemmekundskab, -godt med kønsopdeling. - ønske: mere værkstedspræget. - tilpas variation, -dog burde de have mere sport. - fagene er desværre meget opdelte. - vi har få projekter som inddrager flere fag. - den pædagogiske sparring er meget fagopdelt desværre. - fagenes placering på ugen/ dagen er ikke altid optima. - differentiering er uhyre vigtigt. - en del elever har stadig vanskeligheder med koncentrationen over længere tid. - krav om stor variation i hver lektion. - vi veksler mellem stillesiddende, roligt og koncentreret individuelt arbejde, samt samarbejde imellem eleverne. - arbejder med elevernes evne til at reflektere over egen læring og adfærd. - vi arbejder med elevernes ansvarlighed - i forhold til dem selv, deres arbejde og i forhold til hinanden. 10

11 4-6 mellemtrin Idé-ark: Idé 1 Idé 2 Idé 3 Idé 4 Idé 5 - inddragelse af kælderen til stueplanet. For eksempel ved etablering af stor anvendelig trappe til filmfremvisning, ophold og hænge-ud sted. - alternativ til den kreative villa: faglokaler i kælderen. - indretning: solide og robuste møbler. Støbte bænke, formstøbte ergonomisk rigtige amøbe ligge/ hænge/sidde-møbler. - toiletforhold: minimum ét pigetoilet og ét drengetoilet pr. hjemmeområde (årgang). - mere lys - naturligt lys! Ved udnyttelse af kælder, laves der lysskakter. Idé 6 Idé 7 Idé 8 Idé 9 Idé 10 - hjemområder i nærheden af de relevante faglokaler. Bibliotek Aula 9 x klasseværelser, 3 x 3 + fællesrum Vores faglokaler: sløjd, håndarbejde, hjemkundskab og idræt. Arbejds/møderum - grupperum på mellemtrinnet, der kan bruges til: A: specialundervisning for 1 eller 2 elever, der kræver ro. B: elevgrupper C: samtaler med en elev/flere elever i forbindelse med evaluering. - kantinen: et lyst, renligt lokale, hvor skolens brugere kan købe/spise mad. - aflåseligt garderobeskab til hver enkelt lærer. - inventar: mobile skærme, reoler og opslagstavler til opdeling af klasselokaler. Lette og fleksible elevmøbler. Lærerværelse Ovenlys Glasgang Kreativ Villa: håndarbejde, hjemkundskab, sløjd og billedkunst Lysskakter 11

12 4-6 mellemtrin Drømmeskema: Skema 1 morgen formiddag middag eftermiddag aften mandag tirsdag onsdag torsdag fradag Møde i hjemmeområde til stille aktiviteter. Arbejde til kl.10:45 3 kvarters pause. Møde i hjemmeområde til stille aktivitet. Møde i hjemmeområde til stille aktivitet. ½ lektion Møde i hjemmeområde til stille aktivitet. 3½ lektion fast arbejde med de samme børn. 3 kvarters pause. Møde i hjemmeområde til stille aktivitet. 3 kvarters pause. 3 kvarters pause. 3 kvarter pause. 2 lektioner med samme børn Skema 2 morgen formiddag Idræt/bevægelse Morgenmad 1. modul (2x45min) Idræt/bevægelse Morgenmad 1. modul (2x45min) Idræt/bevægelse Morgenmad 1. modul (2x45min) Skemafri (til forberedelse) Idræt/bevægelse Morgenmad 1. modul (2x45min) middag eftermiddag 2. modul (2x45min) Frokostpause 3. modul 2. modul (2x45min) Frokostpause Alle møder 2. modul (2x45min) Frokostpause 3. modul 2. modul (2x45min) Frokostpause 3. modul aften Ingen møder om aftenen, bortset fra forældremøder. Skema 3 morgen formiddag Kl. 8-9, -fleksibel mødetid Kl. 9 fælles morgensang Undervisnings modul Kl. 8-9, -fleksibel mødetid Kl. 9 fælles morgensang Undervisnings modul Kl. 8-9, -fleksibel mødetid Kl. 9 fælles morgensang Undervisnings modul Kl. 8-9, -fleksibel mødetid Kl. 9 fælles morgensang Undervisnings modul Kl. 8-9, -fleksibel mødetid Kl. 9 fælles morgensang Undervisnings modul middag Kl. 11:30-12:14 frokost Kl. 11:30-12:14 frokost Kl. 11:30-12:14 frokost Kl. 11:30-12:14 frokost Kl. 11:30-12:14 frokost eftermiddag aften Undervisnings modul Intern mødetid: teams har en fast ugentlig mødedag, og en ugentlig mødedag til andre mødeaktiviteter. Undervisnings modul Intern mødetid Undervisnings modul Intern mødetid Undervisnings modul Intern mødetid Undervisnings modul Intern mødetid 12

13 4-6 mellemtrin Diagrammer af spil: stor multifunktionel trappe i fælles hjemmområdet, som kan bruges til samlinger, opløg, teater ect forbindelse til PUC fra fællesfladen PUC primær forberedelseområde for mellemtrinlærere er i PUCen klasser nicher for koncentration huler for fordybelse mindre områder til it-undervisning lærerforberedelse med forbindelse til fællesflader i pauser fælles hjemmeområde for alle hjemmeområder i mellemtrinnet overdækket uderum huler x antal kantine hjemmeområde for 3 6 klassetrin) fællesflade hjemmeområde for 3 klasser (5 klassetrin) vådområde kreativt fagcenter natur/teknisk zone grønt landskab natur/teknisk, kreativ fagcenter, vådområde tilhørende hjemmeområdet natur/teknisk, vådområde og grønt landskab opdelt i mindre zoner med plads til forsøg, leg og fysisk udfoldelse fremvisning morgensang, oplæg m.m hjemmeområde for 3 klasser (5 klassetrin med d-klasse) direkte forbindelse fra hjemmeområder til større fællesflade huler for fordybelse stor fællesflade, dobbelthøjt med kontakakt til hjemmeområder, PUC, kantine, musik og dramafaciliteter, naturteknik og udearealer nicher for koncentration klassen er det faste mødested i hjemmeområderne mindre områder til it-undervisning akustikken skal give god mulighed for fordybelse drama, samspil og musik zone i kælderen, med naturligt lys fra fællesfladen direkte adgang fra fællesflade til nedre niveau med faglokaler (musik, drama ect) hjemmeområde for 3 klasser (4 klassetrin) forberedelse for lærenen i skoletiden, med udsyn til fællesflade og hjemmeområder niveauspring til katinen fælles for mellemtrin og udskoling klasser hjemmeområde for 3 klasser (4 klassetrin med d klasse) dobbelthøj forbindelse til drama/musik ect i kælderetage Organisationsspil: Skitseringssspil 1: Skitseringssspil 2: 13

14 4-6 mellemtrin disponeringsdiagram: hjemmeområdernes private haver fællesflade 4 kl. værkstedsområde kreativ zone fællesflade 5 kl. nærområde nærområde forberedelsesrum for lærenen med udsyn til fællesflade overdækket udeområde afdelingsområdetsfællesflade værkstedsområde musisk zone hjemmeområdernes private haver separat indgang til afdelingen grønt landskab opdelt i mindre zoner med plads til forsøg, leg og fysisk udfoldelse værkstedsområde natur/teknisk zone nærområde fællesflade 6 kl. hjemmeområdernes private haver hjemmeområde hjemmeområde hjemmeområde 14

15 4-6 mellemtrin Behovsprogram: område rum + antal á m² i alt(netto) nærhed overgang udstyr udsagn hjemmeområde hjemmeområde 9 stk afdelingens fællesflade faste vægge, kombineret med semi-transparente glasvægge, skydevægge i varierende højder som rumdelere. borde, stole(variable), tavler,opslagstavler, reoler på hjul, flydemøbler, mulighed for IT-undervisning i mindre grupper og mulighed for at dele rummet op i mindre rum og nicher. hjemmeområdet fungerer som et fast samlingssted for klassen og skal have sin egen identitet man skal kunne trække sig tilbage i hjemmeområdet til fordybelse og fokusering, vigtigt med god akustik nærområde fællesflade kl. elevtoiletter handicaptoilet 3 stk 11 stk 1 stk afdelingens fællesflade, hj.-områdernes private haver kontakt til afdelingens fællesflade gennem sluse, f.eks. niveauforskel el. lign. åbent ud mod hj.-områdernes private haver, gennem skydedøre, glasvægge. podier til fremvisninger oplæg m.m, som let kan fjernes igen, nicher og hyggekroge, arbejdsborde til mindre grupper, lockers til elevernes tasker og bøger, depotskabe til klassesamlinger. mindre rum i tæt forbindelse med nærområdet, som eleverne kan bruge til pauser og små gruppearbejder ligesom hjemmeområdet har sin egen identitet, skal nærområdet udtrykke læring gennem sin praktiske udsmykning afdelingsområde afdelingens fællesflade lærerforberedelsesrum garderobe kl. natur/teknisk zone kreativt zone musisk zone køkken/café depot/teknik 3 stk PUC, skolens kantine nærområdet sluser ud til nærområderne, åbent til resten af skolen, skydedøre, semi-transparente vægge, mulighed for at åbne helt op til overdækket uderum, glidende overgang mellem fagzoner, fællesfladen og udendørs, separat indgang til mellemtrin. flytbare podier til f.eks. fremvisninger, oplæg, teaterforestillinger for de 9 hjemmeområder samlet. garderobe til sko og tøj til alle 3 trin, mindre køkken med borde og stole, forsøgsstationer med gas og udsugning, grovvask. en større fællesflade som samlende element for de 9 hjemmeområder fællesfladen er et aktivt sted, med plads til morgensang, fremvisning, udstilling, oplæg ect. mindre forberedelsesrum for læreren med udsyn til fællesflade og nærområde fagzonerne skal synligt indgå i hjemmeområdet glidende overgang fra fagzoner til udearealer med vådområder, grønt landskab opdelt i mindre zoner med plads til forsøg, leg og fysisk udfoldelse direkte adgang fra fællesflade til musisk/drama zone, mulighed for at bruge fællesfladen i forbindelse med f.eks. teater, mini-koncerter

16 7-9 udskoling Udsagn fra hjemmeopgaven Eleven i udskolingen Læreren i udskolingen Pædagogikken i udskolingen Fagene i udskolingen Praksis i udskolingen - har brug for rumlige udfordringer. - flere rum der kan udfordre deres intelligens, da initiativet daler som årene går. - de keder sig i frikvartererne i Grotten - godt miljø: planter, lys, pæne møbler. - let adgang til computere. - har brug for et inspirerende arbejdsmiljø og smukke fysiske rammer. - har brug for plads til at arbejde og lege. - skal kunne finde et sted hvor der er arbejdsro og frikvartersro. - skal kunne arbejde på forskellige måder med lige stor fordybelse: fælles, klasse, gruppe, par, individuelt, special undervisning. - engagement afhænger af om der er arbejdsro omkring eleverne og at de ikke afbrydes af udefrakommede ting. - væremåde og engagement afhænger af faste regler i arbejdsområdet. - er glad for at gå i skole. - er aktiv og engageret både i sin egen indlæring og i skolens liv. - er åben, kreativ, har humor og en god omgangstone. - brug for lækre og indbydende faciliteter. - godt miljø: planter, lys, pæne møbler. - let adgang til computere. - kreative hjælpemidler (lærred med lommer til sakse, lim o.lign.) - har brug for at alle praktiske ting er i orden, så undervisningen kan køre flydende: it, bøger, kopimaskine, arbejdsrum, AV-udstyr. - har stort overskud og er motiveret hvis eleverne har mulighed for arbejde under de bedste vilkår. - er meget interesseret i grupperum, så eleverne kan arbejde selvstændigt og læreren kan hjælpe enkelte grupper individuelt. - har brug for et lavt støjniveau i området. - vil have overblik: indretningen er vigtig individuelle arbejdspladser skal tilknyttes området omkring hjemklassen. - vil gerne kunne arbejde på tværs af klasser for at samarbejde omkring sit fag udover klasseundervisningen med holdtimer og fælles timer. - er glad for sit arbejde. - er engageret i sin undervisning og sin vejlederrolle. - har humor og er god til at indvolvere sig i de unge og deres kultur. - skal bero på forståelsen af, at hvert barn er forskelligt nogle har brug for konsekvenser af deres handlinger, andre kan få lidt mere snor. - elever kan arbejde selvstændigt, gruppevis og i et klasselokale - nogle med vand, lys, ipod, mp3, osv bare deres indlæringsmetode ikke forstyrrer de andre elever. - skal stadig respektere at alle lærere er forskellige i deres pædagogik man skal blive mere eller mindre enige i teamet om de fælles beslutninger. - det er godt at have mange forskellige pædagogiske læringsmiljøer: fælles foredrag, film, teater for årgangen, klasseundervisning, gruppe/par/ individuelt/special pædagogik. - læringsstile må gerne indgå i tænkning omkring indretning mørk/lys, stille/individuelt m.m. - det er meget vigtigt at det er mulighed for at lave kreativt arbejde, naturfagligt arbejde, kropsligt arbejde, musisk arbejde, i området! - der skal lægges op til en stor grad af medansvar. - eleverne skal kunne arbejde selvstændigt. - der skal være en stor grad af konsekvens teamet og afdelingen imellem. - skal kunne inspirere eleverne til at modtage lærdom. - ville være dejligt med lokaler, som havde en atmosfære af de forskellige fag et historielokale med landkort, gamle historiebøger, globus, tidstavler osv. - Skal varetages af lærere som brænder for deres fag = bedre undervisning = gladere elever. - det ville være godt, hvis der blev arbejdet sammen indenfor de forskellige fag på tværs af klasserne på årgangen. - det ville være godt, hvis man inden for klassen - evt. årgangen indimellem arbejdede på tværs i de forskellige fag. - der lægges stor vægt på fagligheden. - der skal være en passende vekselvirkning mellem det boglige, det praktiske og det kreative element. - eleverne kan gå ud i grotten + computerlokalet og arbejde selvstændigt. - nogle lærere giver lov til at enkelte elever må høre musik mens de arbejder. - mange forskellige læringssteder er godt: 1) auditorium med lærred, scene, musikanlæg, computer m.m. 2) plads til fysiske aktiviteter indendørs/udendørsrum 3) hyggelig kantine, hyggekroge 4) nicher, gruppeborde med afskærmning til gruppe/par/ individuelt arbejde 5) hjemklasser, skabe indeni klassen 6) mindre områder til holddeling mm. - der skal være en vekselvirkning mellem klasseundervisning (kursus) og selvstudie og fremlæggelse (elever underviser elever) - projektarbejder. - ud af huset -oplevelser. 16

17 7-9 udskoling Idé-ark: Idé 1 Idé 2 Idé 3 Idé 4 - flere grupperum til hver enkelt klasse med 5/10 computere i hver. - arbejdsrum til lærerne. - bedre toiletforhold. - der kan bygges en1. sal på aulaen til undervisning = lys. - der skal være mulighed for aktiviteter. - også for udskoling - i pauserne: bordtennis, bold-mulighed, musik/ dans. - der skal være små køkkenfaciliteter til at lave te eller lign. 17

18 7-9 udskoling Drømmeskema: Skema 1 morgen formiddag mandag tirsdag onsdag torsdag fradag dansk dansk dansk dansk dansk dansk dansk dansk dansk valghold valghold valghold fri middag historie historie historie valghold eftermiddag aften historie (historie) historie (historie) historie (historie) valghold valghold Skema 2 Bemærkninger: morgen: eftermiddag: morgen formiddag middag samling fællestime 3 lektioner i klassen samling dansk matematik matematik engelsk samling tysk/fransk dansk dansk samf. samling fysik fysik samling (begge klasselærere) eftermiddag aften idræt arbejdstime: dansk/mat kreativt arbejdstime: tysk/fr/eng idræt arbejdstime: fys/mat kreativt arbejdstime: dansk/samf idræt Skema 3 Bemærkninger: 20 timers arbejdsuge: mandag: fri tirsdag: 8-14 onsdag: 8-14 torsdag: fredag: 8-12 morgen formiddag middag eftermiddag aften skemafri dag hjemme vekslen mellem hold/ kursus og selvstudie hvor lærer fungerer som vejleder/konsulent. fag: da/tysk træffetid til aftaler med elever eller forældre hjemme vekslen mellem hold/ kursus og selvstudie hvor lærer fungerer som vejleder/konsulent. fag: da/tysk fælles planlægning i teamet hjemme vekslen mellem hold/ kursus og selvstudie hvor lærer fungerer som vejleder/konsulent. fag: da/tysk hjemme hold/kursus hjemme 18

19 7-9 udskoling Diagrammer af spil: idræt udskolingen er store nok til selv at finde vej ned til idræt kantine puc lærerforberedelsesrum i forbindelse med puc udskolingen: mobilt kateder mange nischer opbevaring teamforberedelse i klassen personlig forberedelse i teamrum teamrum kun for lærere special-rum til elevsamtaler computerrum m/ 5-6 computere depot / fjern-puc grønne arealer til udskolingen 7 fællesflade fællesflade teamrum i skuret mellem pavillonerne 8 problemer med varme i pavillonen - måske en idé at plante træer i skolegården igen problemer med larm fra skolegård naturfag / science-ecenter skolegård til udskolingen stueplan toiletter i skolegården 9 fællesflade ubenyttet loftsrum + tandlæge inddrages til 9.kl. gangbro naturfag / sciencecenter 1.salsplan Organisationsspil: 19

20 7-9 udskoling disponeringsdiagram: udgang til grønne områder lockers lockers hjemmeområde hjemmeområde fællesflade 7 kl. fællesflade 8 kl. nærområde nærområde afdelingsområdetsfællesflade idræt teamrum mødelokale café/ kantine separat indgang nærområde PUC fællesflade 9 kl. sciencecenter lockers hjemmeområde 20

21 7-9 udskoling Behovsprogram: område rum + antal á m² i alt(netto) nærhed overgang udstyr udsagn hjemmeområde hjemmeområde 9 stk afdelingens fællesflade faste vægge, kombineret med semi-transparente glasvægge, skydevægge i varierende højder som rumdelere mobilt kateder mange nicher opbevaringsplads hjemområderne skal kunne åbnes mod fællesfladerne, så de ikke bliver tomme og alle eleverne sidder udenfor hjemområderne skal også kunne være lukkede til egentlig klasseundervisning, uden at man bliver distraheret at hvad naboen gør nærområde fællesflade kl. elevtoiletter handicaptoilet 3 stk 11 stk 1 stk afdelingens fællesflade, hj.-områdernes private haver kontakt til afdelingens fællesflade åbent ud mod hj.-områdernes private haver, glasvægge podier til fremvisninger oplæg m.m, som let kan fjernes igen, nicher og hyggekroge, arbejdsborde til mindre grupper, lockers til elevernes tasker og bøger, depotskabe til klassesamlinger teamrum (3-9 pers.) 3 stk afdelingsområde afdelingens fællesflade mødelokale/grupperum garderobe kl. køkken/café depot/teknik 3 stk 3 stk PUC, skolens kantine sciencecenter nærområdet sluser ud til nærområderne, åbent til resten af skolen, skydedøre, semi-transparente vægge, mulighed for at åbne helt op til overdækket uderum, glidende overgang mellem fagzoner, fællesfladen og udendørs, separat indgang til mellemtrin fast opsætning til fremvisninger, oplæg lockers til alle elever, thekøkken, grovvask, computere teamrum har kaffemaskine, telefon, computere, køleskab lockers til eleverne øger deres fleksibilitet, da de ikke skal slæbe rundt på sportstøj m.m. hver lærer kan have deres eget locker/skab, hvori der ligger deres personlige ejendele + deres lærebøger/notater. Evt. med computer og projektor teamrum bruges til lærernes personlige forberedelse der ønskes et rum, hvor man kan tale alene med elever eller forældre - evt. give specialundervisning 21

22 DK TY naturfag, sprog/ humanistiske fag Udsagn fra hjemmeopgaven Eleven i naturfag/sprog/hum - eleverne arbejder med stor interesse og nysgerrighed ved deres lysborde i geografi. - eleverne er alle mødt til tiden. - eleverne er alle mødt velforberedte frem. - man skal nemt kunne komme til at lave forsøg. - der skal være god plads, så man ikke kommer til at skubbe. - naturen skal være tæt på. - i sproglokalerne skal eleverne både kunne undervises som en samlet klasse og i grupper. (skitse) sproglab med com. plenum gruppeborde fagligt biblio Læreren i naturfag/sprog/hum - læreren går rundt blandt eleverne og konstaterer, at alle elever arbejder koncentreret ved deres lysborde i geografi. - læreren er mødt særdeles. velforberedt til undervisningen. - læreren har allerede planlagt næste uges eksklusion til Sydsjælland. - læreren skal kunne bevæge sig nemt rundt for at hjælpe, støtte og sikre. - det skal være nemt at komme til materialerne, værkstedsborde og naturen. - AV, PC og konkrete materialer skal være til stede. - læreren skal have mulighed for at undervise på forskningsmåder, for eksempel klasseundervisning, gruppearbejde, værkstedsundervisning osv. Pædagogikken i naturfag/ sprog/hum - åbenhed, nysgerrighed, associering, undren, glæde, lyst til at undersøge og eksperimentere. - vidensdeling mellem voksne, børn og samfund. - ligeværd med anerkendelse. - værkstedsarbejde. - projektarbejde. - alm. klasseundervisning. - gruppearbejde. - vejledning af den enkelte elev (herunder evaluering). Fagene i naturfag/sprog/hum - geografien er rykket ind i sit eget faglokale. - faglokalet er forsynet med alverdens vægkort. - faget geografi blomstrer som aldrig før i sit nye faglokale. - naturfaget skal være synligt. Eksperimenter skal stå fremme, så som akvarier, spiringsforsøg, vulkanmodeller, periodiske systemer og computere med det virtuelle læringsrum. Skolen som et eksperimentrum. - fagene skal ud af hulerne og ud i PUC, folkebiblioteket, supermarkederne, på strøget, ud i virkeligheden. - virkeligheden er fag. Praksis i naturfag/sprog/hum - handling: forsøg, eksperimenter, udveksling af viden og informationer i et åbent miljø. - materialer: alle, både børn og voksne, skal kunne komme til materialer, AV, PC samt lab. udstyr. - holdning: åbent sind, anerkendelse, ligeværd, stolthed og ydmyghed. - sproglokalerne kan være indrettet på en sådan måde, at eleverne kan arbejde alene, to og to eller i grupper. Der kan være et hjørne med sproglaboratorium og et hjørne hvor læreren kan undervise en mindre gruppe. - der skal være cd-afspiller, video og fjernsyn, helst storskærm. I lokalet skal der også være ordbøger (et klassesæt). lærerens bord 22

23 DK TY naturfag, sprog/ humanistiske fag Idé-ark: Idé 1 - der er behov for mange værkstedsmuligheder, gerne på fællesarealerne og gerne synlige. Søjler med el, gas, vand og høvlbænke, hvor forsøgsaktiviteter bliver synlige og forklaringsaspektet bliver nødvendigt. Der er også brug for auditorier/ scener, hvor man kan vise sine forsøg og eksperimenter. Fleksibiliteten skal være stor. Rulleborde (lab. kvalitet) der kan sættes sammen på mange måder. (Litteraturhenvisning: Laboratorier og Auditorier af Sten Larsen) Idé 2 - et lille lærerværelse/mødelokale/ te-køkken i hver afdeling, samt et stort lærerværelse til alle lærere (og pædagoger). Idé 3 - udskolingen vandrer fra faglokale til faglokale, i stedet for at have hjemmeklasser. 23

24 DK TY naturfag, sprog/ humanistiske fag Drømmeskema: Skema 1 morgen formiddag middag eftermiddag aften mandag tirsdag onsdag torsdag fradag Fælles intro til forsøgsrække hvor forskellige elevgrupper får/vælger forsøgsopgave, der skal fremlægges for andre elever (grupper á 3-4 elever) Hver lærer arbejder som konsulent. Fælles afslutning hvor vi afklarer hvor langt vi er nået. Der arbejdes videre med forsøgene. Lærerne er konsulenter. Fælles afslutning med vidensdeling. Opstilling af forsøg og klargøring til fremlæggelse for den store gruppe. Materialet stilles på rulleborde der køres ind på scenen. Fremlæggelsen dokumenteres på video. Fælles afslutning og oprydning. Fælles start. Fællesevaluering af fremlæggelserne. Teori om f. eks.»celler«. Tavlegennemgang Individuel hjælp Eleverne har fri Mødes kl. 21 for at se på stjerner. Fællessnak og småsnak i grupper Opstilling af alle forsøg på PUC. Andre klasser, multigrupper og evt. forældre inviteres. Oprydning. Skema 2 morgen formiddag middag eftermiddag aften Møde til undervisning 8:30 Dobbeltlektion Min. 20 minutters pause Dobbeltlektion/2 enkle lektioner. Fri kl. 12, derefter møde med team til kl. 14. Kun aftenmøde nogle få gange om året. Møde til undervisning 8:30 Dobbeltlektion Pause, ingen tilsyn. Dobbeltlektion/2 enkle lektioner. Pause, ingen tilsyn. Fri kl. 14 Fælles mødedag kl. 16 Skemafri dag Møde til undervisning 8:30 Dobbeltlektion Møde til undervisning 8:30 Dobbeltlektion Kl. 10 frikvarteret med Pause, ingen tilsyn. Dobbeltlektion/2 enkle lektioner. Pause, ingen tilsyn. Fri kl. 14 morgenmadsmøde for lærere og pædagoger på årgangen/sporet (opsamling og plan-lægning af næste uge) Pause Fri senest kl. 14 Skema 3 morgen formiddag middag eftermiddag aften 24

25 DK TY naturfag, sprog/ humanistiske fag Diagrammer af spil: indskoling administration medarbejderrum idrætshal: fuldt belagt hele dagen kan ikke bruges til teater administration medarbejderrum kulisseværksted tæt på scene grønt landskab gfo GFO skal være et fristed efter skoletid - skal ligge centralt - skal kunne bruge PUC maskiner idé om aulaskole med stort rum, man kan kigge på tværs af PUC PSC male / farve hamre / save natur / teknisk zone videnskabeligt fagcenter café aula scene bevægelses fagcenter ikke 3 skoler i en. vigtigt at mødes kantine musikalsk fagcenter musikalsk zone drama fagcenter instrumenter tæt på aula / morgensang udskoling indskoling administration medarbejderrum bedst med en placering i stueetagen fagene skal være mere synlige - også sprogfag lærersamling fælles afslapning hule 0 plads til at svine i hjemområderne musikalsk zone laboratorieskure med ekskursionsmateriale fest briefing 2 tekøkken fællesflade forsøg samspil fuld knald mødelokale aktivt gfo børnefri zone kaffe skov faglokaler 1 ekstrovert pause eventyr-læsning værksted vådområde drama fagcenter bevægelses fagcenter special undervisning adm. forberedelse love roligt opløst rum bevægelseszone indhent information stille 3 idrætshal leg laboratorium grovværksted fremvisning bbq/bål centerdel omdrejningspunkt for hele skolen musikalt fagcenter: træsløjd mange små rum, der kan slåes sammen til et stort rum PSC sløjd / malerværksted metalværksted / formning placeret centralt i skolen inspirationssøgning PUC frisk luft forsøg kreativ zone grønt landskab kombination af indendørs- og udendørslokaler natur/teknisk zone biotop væksthus natur/teknik fagcenter videnskabelig fagcenter videnskabelig zone 7 forberedelse 8 fordybelse sproglokaler fællesflade gruppearbejde tekøkken 4 frokost 5 forsøg aktivt mødelokale roligt scene fordybelse koncentration 9 fremvisning koncentration stille mødelokale IT vigtigt med computere i alle afdelinger kreativt fagcenter indhent oplysninger tekøkken 6 geografi én-vejs undervisning udskoling mellemtrin mellemtrin dig og mig Organisationsspil: Skitseringssspil 1: Skitseringssspil 2: 25

26 DK TY naturfag, sprog/ humanistiske fag disponeringsdiagram: væksthus ude/inde mellemtrin indskoling natur/teknik udgang til biotop/vådområde sproglab PUC biologi sciencecenter geografi fysik/kemi udskoling 26

27 DK TY naturfag, sprog/ humanistiske fag Behovsprogram: område rum + antal á m² i alt(netto) nærhed overgang udstyr udsagn fysik/kemi fysik/kemi-lokale depot natur/teknik, biologi, geografi udskoling god udsugning nuværende fysiklokale er forfærdeligt! natur/teknik natur/teknik-lokale depot udendørs laboratorieskure udearealer fysik/kemi, biologi, geografi indskoling/mellemtrin kombination med indendørs-/udendørslokale udendørs laboratorieskure med ekskursionsmateriale biologi biologi-lokale fysik/kemi, natur/teknik, geografi udskoling geografi geografi-lokale fysik/kemi, natur/teknik, biologi udskoling sprogfag sproglaboratorium udskoling mulighed for at differentiere undervisningen i rummet, så nogle elever kan sidder i grupper og andre kan sidde alene væk med væggene! fagene skal være mere synlige - også sprogfagene sproglokalerne skal have atmosfære/ stemning alt efter hvilket fag der undervises i 27

28 praktisk/ musiske fag Udsagn fra hjemmeopgaven Eleven i praktisk/musisk Læreren i praktisk/musisk Pædagogikken i praktisk/musisk Fagene i praktisk/musisk Praksis i praktisk/musisk - er glade for faget. - elsker dans, sang og sammenspil - har svært ved at opretholde ro og disciplin i de nuværende lokaler. - slapper af. - oplever større frihed. - agerer meget lystpræget. - skal kunne fordybe sig. - skal have plads. - skal kunne blive inspirerede i rummet: der skal være noget at se/ lugte/mærke på. - er så vidt muligt ligeværdige deltagere i projekterne. - bør stimuleres til at blive selvhjulpent. - skal stimuleres til at trække på hinandens ressourcer - f.eks. ved at arbejde i små grupper. - skal være kompetent. - skal kunne have mange bolde i luften. - skal være engageret. - fræser rundt og hjælper eleverne. - oplever praktisk/musiske fag meget. forskelligt praktiske fag er en ting, musiske fag noget andet. - skal kunne motivere og vise hvordan. - skal kunne have selvarbejdende børn. - skal have adgang til materialer og kunne skabe logiske arbejdsgange for eleverne praktisk demonstration og lysbilleder. - skal gerne have vide rammer, både med hensyn til plads og materialer. - behøver i GFO ikke at være synlige hele tiden. - bygger på motivation/interesse og indlevelsesevne. - giver eleverne mulighed for personlig udvikling og udfoldelse. - da det kræver empati og respekt for de andre at spille musik, skal den pædagogiske indgangsvinkel tilgodese disse krav. - at motivere. - at føre dialog. - at evaluere (se hinandens arbejde) med henblik på nyt udviklingstrin. - værkstederne bør være så åbne som muligt for alle børn, og skal ikke begrænses af typiske definitioner af, hvad det er for et fag børnene nu arbejder med. - tværfaglighed bør være en selvfølge. - bør centrere sig om tilbud og længerevarende projekter, der stimulerer barnets evne til at fokusere, arbejde målrettet, koncentrere sig og dermed opnå succesoplevelser. - musik stiller store krav til sociale færdigheder. - musik giver mulighed for succesoplevelser hos de bogligt svage elever. - musik giver eleverne indsigt i en anden verden end den rationelle: her kan de være følelsesmæssige. - musik støjer. - sløjd sviner og støver. - kræver stor ekspertise. - billedkunst, håndarbejde, sløjd, drama/teater er praktiske fag - er fag, der bygger på sanserne. - er fordybelsesfag. - i GFO er der ikke tale om fag. Det er den bærende tanke, at børnene har fri i GFO en, men det er ikke ensbetydende med at børnene ikke kan drages til ansvar for deres aktiviteter. - opgaven er at motivere børnene til at lære, udvikle sig og derved komme et skridt videre i processen i at blive stadigt mere selvstændige. - eleverne kan i bredt/vidt omfang bestemme indholdet af undervisningen formen er 100% lærerstyret. - eleverne kan selv vælge hvorvidt de vil have en tilbagetrukket rolle eller en mere eksponeret rolle. - gode muligheder rent teknisk er med til at kunne differentiere undervisningen, så alle kan deltage, men på forskellige niveauer. - deler børnene i grupper og lader dem løse opgaverne sammen. - individuelle opgaver. - klassesammenhænge, hvor hele klassen er samlet korsang, orkester, teori. - inspiration/motivation læreren viser lysbilleder, andre arbejder, tager på tur. - læreren viser evt. en teknik og redegør for arbejdsgangen (praktisk) - eleverne gør sig klar, samler materiale, tager forklæder på - eleverne går i gang. - læreren svæver rundt og vejleder. - udstilling. - ved at sørge for at de rette faciliteter er til rådighed, kan der oprettes projekter, der forløber over længere tid. - forudsigelighed og trygge rammer er en nødvendighed. 28

29 praktisk/ musiske fag Idé-ark: Idé 1 Idé 2 Idé 3 Idé 4 Idé 5-2 store musiklokaler under scenen: et til dans og sang (med spejle på væggene) og et til sammenspil med små øvelokaler tilknyttet. - vareelevator op til scenen, der letter flytning af instrumenter ved optræden. - pædagogisk værkstedscenter (PVC) - sløjdværksted som et bibliotek med udlån og vejledning. - tilstrækkelig plads og bevægelsesfrihed og mulighed for at arbejde udendørs. - plads til at udstille børnenes kunst - mobilt møblement, så der kan gøres plads til større projekter som f.eks. fællesmaleri. - det er bedst, hvis faglokalerne placeres i stueetagen med udgang til det fri. - det er vigtigt, at der er mulighed for værkstedsorienteret undervisning i hjemområderne. Idé 6 Idé 7 Idé 8 Idé 9 Idé 10 - musik har brug for et stort rum, hvor der er plads til bevægelse og dans - gerne et rum med spejle, hvor man kan se hvilke trin man danser. Det giver de unge identitet. - i musiklokalet skal alle instrumenter altid være koblet til et anlæg, så de ikke skal pakkes sammen/pakkes ud. - hvis lokalet skal bruges af andre uden for skolen (aftenskole) skal der være specielle instrumenter til dem. - der skal være et lydisoleret øverum. til hvert instrument med visuel kontakt mellem hinanden. - fagcentrene skal placeres centralt med små decentrale enheder fordelt i resten af skolen. - nedriv væggen til håndarbejde og flyt håndarbejde og musik et andet sted hen for at få mere plads til billedkunst. 29