Bilagssamlingen indeholder alle relevante bilag, med tilknytning til specialet.

Transkript

1 Bilagssamling Bilagssamlingen indeholder alle relevante bilag, med tilknytning til specialet. Indhold Bilag 1: Observationer af forbrugssituationen... I Observationer i 0. klasse... I Observationer i 2. klasse... VI Bilag 2: Dybdeinterviews & observation af madpakkeproduktionen... X Spørgeguide til dybdeinterviews... X Bilag 3: Fokusgruppe interview... XIV Spørgeguide til fokusgruppeinterview... XIV Definition af at dele og at bytte:... XV Bilag 4: Dybdeinterview med klasselærer... XVI Spørgeguide til dybdeinterview med klasselærer... XVI Bilag 5: Børns præferencer... XVIII Bilag 6: Kostpolitik på skolen... XX Bilag 7: Referater af interviews... Elektronisk Bilag 8: Lydfiler... Elektronisk Bilag 1: Observationer af forbrugssituationen Dette bilag indeholder referat af observationerne af forbrugssituationen i hhv. en 0. klasse og en 2. klasse. Observationer i 0. klasse Der observeres hele dagen i C s klasse, for at observere børene i deres spisefrikvarterer inddelt i: 10- frugt; frokost og; eftermiddags mad i SFO en. Kl spises der 10-frugt. Et af børnene fortæller mig at han altid deler sin madpakke med en af sine venner. De bytter tit mad fra deres madpakker. Nogle har frugt med (det har de fleste) til denne pause, andre har kiks eller anden form for snacks med. Børnene spiser ikke deres frugt stillesiddende, men henter deres madder, for så at spise det mens de leger videre. Nogle tager det med ud på Side I

2 legepladsen, hvor de spiser det. Der er også en del af børnene som slet ikke er inde for at hente frugt/snacks, men springer dette måltid over. C. tager sin madpakke frem, og skal lige til at tage en pølse op af madpakken for at spise den, men bliver distraheret af en kammerat, og lægger den tilbage i madkassen, for at gå ud og lege i stedet for. En pige fortæller mig i pausen, at hun smed sit æg ud, som hun havde fået med til at spise til 10-frugt. Jeg spurgte hende hvorfor hun ikke spiste det i stedet for. Hun siger: Det er fordi jeg tabte den på gulvet. Jeg siger..men var der ikke skal på den? Er den ikke ren indenunder skallen?. Hun svarer Nej for skallen gik i stykker, så der kom sne ind på den. En dreng kommer hen til mig i pausen og viser mig at han har en appelsin med som han skal spise i 10-frugt pausen. Men han kan ikke åbne den og spørger mig om jeg vil hjælpe ham. Jeg åbner et lille hul i skallen, for at han så selv kan pille appelsinen. I pausen taler jeg med klasselæren blandt andet om de taler om mad i klassen og i så fald hvordan. Hun siger at hun af og til har snakket med dem om hvad der generelt er godt for dem at gøre i hverdagen motion, spise sundt osv. Men hun påpeger at det er meget svært at overbevise børn om at det der er sundt også er dét der er godt. I klassen er der en generel tendens til at der er præstige i at have snacks med de snacks som de kender fra reklamer osv. Børnene har svært ved t acceptere at de ikke må få disse snacks og usundere madvarer, når de andre må. Altså hvis én har cheesedippers med, vil de andre brokke sig over at deres mad er kedelig, En dreng fortæller mig at han altid har penge med i skole i stedet for madpakker. Han køber mad i skolens kantine, hvor han køber et flute med kebab og creme fraise. Kl bliver børnene samlet til frokost madpakke, efter at have haft legetime. Størstedelen af klassen har en madpakke med hjemmefra. Børnene bliver bedt om at pakke alle bøger, opgaver alle ting væk inden de skal spise deres madpakker. Der er meget uro, og flere af børnene har svært ved at vente med at spise til alle er klar. Der er tre børn der skal købe i kantinen, og to af børnene bliver sendt i kantinen efter mælk til dem i klassen som har bestilt det på forhånd. En pige viser C. sin mad. Han giver udtryk for at han synes at den ser lækker ud, ved at slikke sig om munden. De fleste har rugbrøds madder med, nogle få har en bolle/sandwich med eller pølsehorn. Mange har også et eller flere stykker frugt med, som et stykke agurk, en appelsin, etc. Der bliver generelt snakket meget over maden, men de fleste af børnene bliver siddende på deres plads. Nogle få går rundt for at fortælle sine kammerater et eller andet. Børnene er passer i bund og grund deres egne madpakker, men kigger på hinandens eller viser hinanden hvad de har med. Efter at børnene er kommet i gang med at spise deres madpakker og der er ro på klassen, tager klasselæren Gummi Tarzan frem, som hun plejer at læse højt fra, mens børnene spiser deres madpakker. Så snart hun finder den frem bliver der Side II

3 ro over børnene og de lytter koncentreret til historien, mens de indtager deres madpakker. De som blev sendt af sted efter mælk, vender tilbage og der bliver holdt pause med oplæsningen mens der bliver delt mælk ud. Da der er delt mælk ud bliver der igen ro, og læren læser igen højt fra bogen. Jeg får øje på en dreng, som spiser al pålægget fra sine madder, og lader rugbrødet ligge i madkassen efter at have spist al pålægget, spiser han de nøgne madder for sig selv. En anden dreng havde pølser og ketchup med, og efter at have spist pølserne, slikker han sin bøtte med ketchup, for at få det hele med. Børnene er meget rolige, og lytter meget intenst til historien, men de husker sammen tid at spise deres mad. Flere har en ostehaps med. Gulerødder og agurker er generelt ret brugte grønsager i madpakken, og jeg ser flere af børnene spise deres grønsager. Jo længere børene kommer med deres madpakker, des mere begynder de at dimse og sidde uroligt. Da klokken lyder (der ringes ud til spisefrikvarter), er der fleste ret hurtige til at lægge låg på deres madpakker, selvom der bliver læst videre. De lytter stadig til historien. Nogle få spiser stadig videre. En tager et kinderæg frem fra sin taske, som han fik tidligere på dagen, fordi han havde sendt en af vennerne et gækkebrev. Der bliver lidt uro ved bordet fordi han begynder at sidder og småspise af ægget. Han lægger ægget tilbage i tasken måske for at undgå at blive opdaget. Der bliver mere og mere uroligt i klassen løbende med at børnene bliver færdige med at spise. Nogle begynder at gå rundt i klassen, andre sætter sig op på bordet eller sætter sig underligt på stolen. Flere begynder at pakke deres madpakker sammen. Inge smider noget ud, på trods af at det ser ud til at flere har rester tilbage så de tager deres madrester med hjem. Kl. 12 kommer SFO pædagogen og henter børnene til at komme i SFO. Der bliver sagt at man kan komme i hallen og lege fra kl. 13. Der er meget uro, børnene glæder sig til at komme i SFO. Der bliver sagt at der er café i dag hvilket jeg ikke ved hvad betyder måske jeg finder ud af det. I SFO en taler jeg med en pædagog, som siger at han har bemærket at for børnene er måltider meget noget der hurtigt skal overstås. De har ikke tålmodighed til at sidde og nyde deres mad. Kl starter cafeen i SFO. Her samles børnene i et af lokalerne for at spise deres eftermiddagsmadpakker. Det er valgfrit om man vil til cafe. Til at begynde med er der kun tre børn der spiser i cafeen, men der er en række andre børn der leger. De som spiser deres madpakker, kigger meget og holder øje med dem som leger. Men de spiser samme tid. Kun én har frugt med til dette måltid af de tre som er til stede til at starte med. Igen bemærker jeg at én dreng først spiser al sin pålæg, samt en ostehaps før han spiser de nøgne rugbrøds madder han levner alle de nøgne madder, hvor han kun har taget én bid af hver (han lader de uspiste madder blive i hans madpakke i stedet for at smide det ud). Der kommer en del flere børn til, da én af pædagogerne bringer et Side III

4 rullebord med vand og glas, og siger ud til hele SFO en at der er cafe. Jeg bemærker at der generelt ikke bliver talt ret meget om mad, børnene imellem. De taler derimod om de spil de spiller (computer/ps spil, etc.). Børnene sætter sig meget i de grupper, med venner, som de også leger med, går i klasse med og bedst kender. Det er også den de snakker med mens de spiser. En anden spiser hele sin madpakke op (indeholdt frugt, yoghurt, ostehaps). Flere af børnene har boller med diverse pålæg med. Nogle få har frugt med. Jeg kommer til at sidde sammen med en bordfuld piger, de snakker om drenge og kærester, selvom de synes at det er lidt ulækkert. De har generelt lidt svært ved at koncentrere sig om sin mad. De snakker meget og griner, og prøver at komme i kontakte med hinanden fra det ene bord til det andet. En pædagog griber ind og stopper børnenes uro. En dreng sætter sig ved bordet, men pigerne bliver sure over at han sætter sig ved bordet fordi det er pigebordet. De fleste af børnene når kun at nippe til deres mad. Det virker som om at de er meget interesserede i hvad der sker udenfor cafe lokalet, og hvad børnene ved bordet ved siden af laver. Jeg noterer at de fleste af børnene har deres madpakker opbevaret i et køleskab i lokalet. En pige siger til sine veninder Pige 1: jeg går hjem og siger jeg vil ikke have rugbrød med. Pige 2: Ja jeg hader rugbrød. Pige 1: Du har jo næsten aldrig rugbrød med? Pige 2: Nej jeg har mest bare brugerbolle med. En dreng stikker hovedet ind i lokalet og siger JA. Endelig skal vi spise. De andre griner af ham, men han sætter sig lykkeligt ned med sin madpakke. Blandt pigerne er det meget populært med grønsagsstænger gulerod og agurk. Mens drengene hellere vil have rugbrød og boller, yoghurt, ostehaps, o. lign. En pige brokker sig over at hun ikke kan spise sin appelsin på grund af hendes rokketand, men spiser alligevel videre. Jeg noterer mig at den ansvarlige pædagog noterer de børn der spiser mad. En pige kommer hen til mig og siger at hun elsker appelsiner og at hendes veninde har spist radiser til frokost. Hun siger også at hun godt kan lide pålæg chokolade og Nutella. Side IV

5 Børnene er meget vilde med at fortælle mig hvad de har med på madpakkerne. Mange af dem har en bolle med en form for pålæg. En har fx honning i sin bolle, en har makrel, en har peanutbutter, osv. Generelt synes jeg meget at det karakteriserer børnenes spisepauser, at de ikke taler om deres mad. De snakker om alle mulige andre ting, mens det spiser. Det tyder ikke på at de bliver ret påvirket af hinandens madpakker. Der er nogle få der kommer hen til mig og snakker uopfordret med mig, og når de gør det, er det for det meste om deres mad eller om hvad jeg laver. Der lader til at deres spisepause i SFO er en meget social begivenhed. De taler meget med hinanden og griner, fjoller og har det sjovt med deres venner det virker som om de har stor kvalitets tid med deres venner under eftermiddagsmaden. Det resulterer således også i stor uro og megen larm, til forskel for deres frokostpause i skolen, hvor der var stor ro, mens læren læste højt af en bog. Jeg bemærker at en dreng sætter sig hel alene ved et tomt bord, mens alle de andre går direkte efter det bord hvor der sidder nogle af deres venner, eller i det mindste nogle de kender. En anden dreng går hen til ham og spørger om han ikke vil sidde sammen med ham ved et andet bord, men han ryster på hovedet og bliver siddende. Det er tydeligt at dreng nr. 2 som de andre opfatter måltidet som en socialt begivenhed. Pædagogen kigger på sin liste og siger at hun vil finde de børn der endnu ikke har spist. Altså skal alle børn ind i cafeen og spise sin eftermiddagsmadpakke. Nogle børn bliver siddende længere til end andre, og de som bliver i længere tid, bliver generet mest for at fjolle med de andre der er i lokalet. To børn drikker om kap fra deres drikkedunke. Da vi kommer hjem fra skole, åbner jeg C s madpakke, og pakker de levnede sølvpapirspakker op, for at se hvad han har levnet. Jeg pakker de små pakker ud og spørger C. hvorfor han ikke ville spise sine madder med fiskefrikadelle, som han selv har været med til at bestemme, og han sagde at han synes at de er blevet klamme. Jeg pakker en lille pakke ud med en halv kanelkiks (som han i øvrigt er meget glad for), og spørger ham hvorfor han ikke har spist den, hvortil han svarer at han ikke vidste at han havde sådan en med og så tager han den i hånden og tager en stor bid af den mens han går sin vej. (spørg ham hvordan han helst vil have sin madpakke pakket). Her er det ret tydeligt at han ikke har kunnet se hvad der var i hans madpakke, ud over de to pølser, som var meget let gennemskuelige for ham grundet deres form. Side V

6 Observationer i 2. klasse Dagen startes med en sang. Efter at de har sunget, skriver deres klaselærer dagens skema op på tavlen. Her er spisefrikvarteret en del af det skema hun skriver op. Én pige tager en gulerod fra tasken i deres lufter pause. Klasselæreren spørger hende om hun ikke har fået noget morgenmad. Pigen svarer at det gad hun ikke, hun ville hellere sove længere. Hun har en snak med sin lærer om at det er vigtigt at spise morgenmad, fordi man ellers vil få ondt i maven og ikke kan koncentrere sig i skolen. Alle de andre børn tager ikke noget mad, men går ud og leger. En anden pige tager en mad (et stykke lyst brød uden pålæg) frem og går rund i klassen og snackspiser af den mens hun går rundt og snakker med sine kammerater. To piger (M. og S.) snakker om at den ene skylder den anden en minifrikadelle fra hendes madpakke. Det lader til at de ofte bytter mad fra deres madpakker, og holder regnskab med hvad de hver især får fra hinanden. Under timerne er der to af børnene der har en vandflaske stående fremme, og drikker en smule engang imellem. Flere af børnene tager noget mad med ud i frikvarteret. De fleste af dem tager et stykke frugt eller en gulerod eller agurk. Nogle få tager en mad eller snacks af forskellige art. Børnene går og snacker af deres mad mens de leger udenfor. Lige inden timen starter, er der en dreng der siger til sin kammerat at han glæder sig til at de skal spise madpakker. Han regner sig frem til at der er en time og tre kvarter til han skal spise madpakke. De begynder at snakke om at de glæder sig til at få mælk i spisefrikvarteret. En dreng fortæller at han ikke må få mælk, men at han vil sige til sin far at han gerne vil have det. Jeg spørger ham om han så tror at han får sin vilje så. Han svarer at det gør han ikke, men at nogle gange tager han mælk fra en mælkekarton der hjemme, med i sin drikkedunk, uden at hans far og mor ved det fordi han så gerne vil have mælk. Midt i timen skal de skifte klasseværelse, da de skal ud og lave nogle opgaver. Der er en af drengene som tager et æble med i hånden, da de skal ud af klasseværelset. Da det bliver spisefrikvarter tager en dreng sin mad frem. Det er en sandwich pakket ind film. Han kommer hen og viser mig den. Jeg spørger ham om han selv har lavet den, men han siger at hans far Side VI

7 har lavet den. Drengen fortæller mig at hans far engang havde et pizzeria, og at ha nogle gange fik pizza med den gang. En dreng opdager at en pige ved hans bord har makrel med på sin madpakke. Han siger AD makrel og flytter sin stol væk. Dette resulterer i en diskussion børnene imellem om hvem der kan lidt makrel og hvem der ikke kan. En dreng pointerer at man ikke kan være bekendt at sige at andres mad er klamt. De fleste mener at makrel er lækkert og drengen bliver bedt om at rykke sin stol tilbage. Læren spørger ham om at finde sin madpakke frem og spise den. Drengen siger at han har spist den. En dreng siger at han ikke kan lide sin leverpostej, og derfor vil smide den ud. Læreren har svært ved at få ro på klassen, men hun har intentioner om at fortælle en historie fra Mols, hvor én af pigerne skal flytte til efter sommerferien. Hun siger til klassen at hun gerne vil have ro mens de spiser, og klassen bliver mere rolige. En pige går ud af klassen, selvom at læreren vil have at de skal blive siddende hun siger at han har appelsin på fingrene og derfor ikke kan spise sin mad, og derfor bliver nødt til at vaske hænder. Da læreren begynder at fortælle historie, kommer der ro på klassen og de lytter til hendes fortælling, mens de spiser deres madpakker. Ca. halvdelen af klassen får mælk, og det ser umiddelbart ud til at se alle drikker dem. Børnene kommenterer meget på lærens fortællinger. Der bliver sagt at hvis man er færdig med sin madpakke, så må man gerne gå stille og roligt udenfor. De fleste børn rejser sig og går ud. Flere af dem også selvom de stadig har mad tilbage. Flere pakker det mad de har til overs tilbage i deres madpakker, og går ude i stedet for at spise op. Nogle tager en snack med i hånden når de går ud og leger. NOTE: Der er mulighed for at de i skolen kan stille deres madpakker i køleskabet i naboklassen, men ingen i klassen benytter sig af det den dag jeg er der. Dét på trods af at M. fortæller mig at hun tit oplever at hendes leverpostejsmadder sveder, fordi den bliver varm, hvilket hun synes er ulækkert og derfor ikke gider spise dem. Hun fortæller at hun godt er opmærksom på at det er fordi at madpakken ligger i tasken, men hun gider ikke lægge den i køleskab. NOTE: M. og hendes veninder fortæller mig at de tot bytter madpakkeindhold på tværs i gruppen. Nogle skylder ting på kryds og tværs af vennegruppen. En af pigerne viser mig at hun har fået et halvt Side VII

8 pølsebrød, en banan og nogle ærtebælg af en veninde det skyldte hun fra en anden dag. Jeg bemærker at der ikke kun bliver handlet mad-for-mad. M. betaler med en legetøjsmønt (som muligvis er en del af en samling) for en ærtebælg, fra førnævnte veninde. Observationer i SFO en fra kl En pige har fået en toast. Det er noget de åbenbart har mulighed for at varme i SFO ens køkken. En pige spiser et stykke rugbrød, fra en tallerken, med kniv og gaffel, som hun har fra SFO ens køkken. Børnene administrerer selv hvornår og om de overhovedet spiser deres madpakker. De må dog kun sidde i ét bestemt rum. M. fortalte mig tidligere på dagen at hun ikke altid spiser sin eftermiddagsmadpakke, fordi hun ikke altid lige har tid. Der er ikke ret meget ro for børnene til at spise deres madpakker. de bliver let distraheret af de andre børn, og er nysgerrige omkring hvad der sker i de andre rum. To piger drikker varm kakao fra køkkenet der er mulighed for at koge vand i køkkenet til medbragt kakao el. lign. En pige tager et lille rullebord frem med tallerkner, glas og vand kander. Et par drenge sidder og spiser mens de spiller. Omkring kl. 14 kommer der flere børn til, som spiser deres madpakker. De har mulighed for at opvarme mad, som de har med hjemmefra i hhv. toaster eller mikroovn. Det lader til at der er en del der benytter sig af især toasteren de har medbragt toastbrød med en skive skinke og ost og den forarbejdes så i SFO en således at den kan spises varm. De fleste der spiser deres eftermiddagsmadpakker, sidder ned ved bordene. Ikke ret mange går eller står mens de spiser. Indholdet i madpakkerne er forskelligt. M. sætter sig ned ved siden af mig og spiser en smule af sit æble og et par vindruer samt en lille bid af en rugbrødsmad og konstaterer at hun ikke er sulten. Det lader til at mange ikke får spist deres eftermiddagsmadpakker. Det er et minimum af kontrol over forbrugssituationen hér. Der er gode faciliteter til at kunne lav en lækker portion mad, men den manglende kontrol lader til at betyde at mange ikke kan nå at spise. Side VIII

9 Flere sidder og snacker og små spiser imens de spiller et spil eller sidder og snakker. Der er generelt ret tomt i dét lokale, hvor der spises. Der indbyder muligvis ikke børnene til at sætte sig ned og spise, hvis deres kammerater leger med noget sjovt et andet sted. Pædagogerne opfordrer ikke (rent verbalt) børnene til at spise deres eftermiddagsmadpakker, som de gjorde i C.s SFO. Her er børnene naturligvis også ældre og får dermed større ansvar for selv at tage initiativ til at spise. Om de rent cognitivt er udviklede til det, er svært at vurdere ud fra observationer alene. Omkring kl er der INGEN i rummet der spiser. Det lader ikke til at madpakker og mad generelt er det helt store samtaleemne. Hverken blandt børnene eller pædagogerne. Jeg bemærker at ingen af pædagogerne selv sætter sig til at spise i lokalet. Enten spiser de et andet sted, eller også spiser de slet ikke ved eftermiddags tid. En pige får noget melon af en veninde og bliver meget glad. Side IX

10 Bilag 2: Dybdeinterviews & observation af madpakkeproduktionen Dette bilag indeholder spørgeguide til alle interviews omkring selve madpakkeproduktionen og indkøbssituationen. Referaterne, og lydoptagelserne af interviewene forligger elektronisk. Spørgeguide til dybdeinterviews - Baggrundsinformation: o Navn, alder, beskæftigelse, osv. o Har (barn) madpakke med hjemmefra hver dag? o Har dit barn somme tider penge med til at kunne købe mad i skolens kantine? o Har du nogen ide om hvad dit barn køber i kantinen? o Hvem smører madpakken altså hvem er fysisk ansvarlig for madpakkeproduktionen? o Taler i generelt meget om den mad i spiser, i jeres familie? o Taler i meget om mad forældrene imellem? o Ved du om dit barn altid spiser sin madpakke op? o Er der nogen gange rester med hjem i madpakken? Taler i om det? Har det indflydelse på den næste madpakke i laver? o Hvad gør du hvis dit barn ikke spiser sin madpakke eller siger at han/hun ikke kan lide sin madpakke? - Individuel indflydelse på madpakke produktionen, samt indkøb hertil: o Hvem bestemmer hvad der skal i madpakken? o Hvor meget bestemmer du over dit barns madpakke? o Hvor meget får dit barn selv lov til at bestemme over madpakkens indhold? o Hvordan kan du påvirkes af dit barn i forhold til madpakkens indhold? o Bemærker du at dit barn har små teknikker til at få sin vilje i forhold til madpakkens indhold? Hvilke? - Barnets præferencer for madpakkens indhold: o Kender du dit barns præferencer for madpakkens indhold? (I hh. til smag, indpakning, sundhed, osv.) o Hvordan tror du at dit barn beskriver en god madpakke, og hvor stor betydning har dette for madpakkens egentlige indhold? Side X

11 o Hvor meget påvirker dit barns præferencer dig i indkøbssituationen? Og under madpakkeproduktionen? o Beskriv hvad du synes er en god madpakke. o Dét du lige beskrev, er det sådan dit barns madpakke som oftest ser ud? o Hvorfor er det en god madpakke? - Kvalitetsforventninger: o Anser du dig selv for at være meget kvalitetsbevist i forhold til dit barns madpakke? o Hvor bevist er du omkring sundhed? Økologi? Fremstilling? o Er du meget prisbevist når du handler ind til it barns madpakke? Hvorfor/hvorfor ikke? o Hvad er vigtigt for dig i forhold til madpakkens indhold?(smag, økologi, sundhed, indpakning, osv.) o Hvorfor er det vigtigt? Hvorfor er nogle ting mindre vigtige? o Ved du hvordan dit barn foretrækker at hans/hendes madpakke er pakket ind? Hvordan tror du? - Subjektive normer: o Har det betydning for dig, hvad eksterne enheder mener om madpakkens indhold?(medier, institutioner, andre forældre, politikerne, osv.) o Kigger du i de foldere osv. i får gennem institutioner o.lign. ang. madpakker? Inspirerer de dig? o Hvor finder du ellers inspiration til madpakken og eventuelle variationer? o Har det betydning for dig, hvad andre forældre synes om indholdet af dit barns madpakke? Før - Barn: Få barnet blødt op ved at få ham/hende til at fortælle om sin alle bedste madpakke nogensinde eller den klammeste madpakke nogensinde. Få dem til at fortælle hvordan deres madkasse ser ud? - Baggrundsinformation: o Navn, alder, klassetrin, osv. o Har du altid madpakke med i skolen? (Hver dag?) Side XI

12 o Hvor mange madpakker har du med? Til hvor mange måltider? o Har du nogen gange penge med til at kunne købe mad i skolens kantine? o Hvad køber du i kantinen hvis du har penge med? o Hvad er det gode ved at have en madpakke med? Hvad er det dårlige ved madpakker? o Bestemmer du og dine klassekammerater selv hvor og hvornår i spiser jeres madpakker? o Taler i generelt meget om dét i spiser, i jeres familie? o Taler i generelt meget om mad i jeres klasse? o Spiser du altid din madpakke op? Hvis ikke tager du så resterne med hjem eller smider du det ud oppe i skolen? Hvorfor/hvorfor ikke? - Individuel indflydelse på madpakkeproduktionen samt indkøb hertil: o Hvem bestemmer hvad der skal i madpakken? o Hvor meget bestemmer DU over indholdet af din madpakke? o Hvor meget bestemmer dine forældre over indholdet af din madpakke? o Hvordan kan du påvirke dine forældre i forhold til madpakkens indhold? o Hvad gør du hvis du gerne vil have din vilje i forhold til madpakkens indhold? Har du bestemte teknikker? - Barnets præferencer for madpakkens indhold. o Prøv at beskrive en rigtig god madpakke. o Som du lige beskrev er det sådan din madpakke ser ud til dagligt? o Hvis nej, hvorfor tror du ikke at den gør det? o Prøv at sætte nogle ord på hvordan din madpakke skal være. - Kvalitetsforventninger: o Hvad gør at du har lyst til at spise din madpakke? o Hvad kan gøre at du ikke har lyst til at spise din madpakke? o Er det vigtigt hvordan din mad er pakket ind? Hvorfor/hvorfor ikke? Side XII

13 o Er det vigtigt hvordan din mad ser ud? Hvorfor/hvorfor ikke? o Er det vigtigt at din mad er sund? Hvorfor/hvorfor ikke? o Er det vigtigt at din mad smager godt? Hvorfor/hvorfor ikke? o Er det vigtigt at du ved hvor maden kommer fra? Og hvad der er i din mad? - Subjektive normer: o Hvor stor betydning har det hvad dine venner synes om din madpakke? o Hvor stor betydning har det hvad dine forældre synes om din madpakke? o Hvor stor betydning har det hvad dine søskende synes om din madpakke? Side XIII

14 Bilag 3: Fokusgruppe interview Dette bilag indeholder spørgeguide til, samt referat af fokusgruppeinterviewet. Transskriptionen, og lydoptagelsen af fokusgruppeinterviewet foreligger elektronisk. Spørgeguide til fokusgruppeinterview Oplys pigerne om hvad undersøgelsen går ud på hvorfor de skal svare på mine spørgsmål: Jeg laver en fokusgruppen for at forstå hvordan byttehandel med mad fra madpakken foregår. Det er mange år siden jeg selv gik i skole og fik madpakke med, som vi også byttede. Derfor kan de hjælpe mig ved at fortælle mig hvordan DE gør det, og hvorfor. Gør pigerne opmærksomme på forskellen mellem at bytte og at dele: Via min tegning. Få pigerne ind på snakken om madpakker med sniksnak: Snak evt. med pigerne om dén dag jeg var med dem i skole. Hiv scenarier frem, hvor jeg har været i pigernes selskab. For at bløde dem op, så få dem evt. til at tale om deres skoledag sidste skoledag. Indledningsvist fortæller jeg informanterne om mine observationer i skolen: Den dag jeg var med jer i skole, bemærkede jeg at nogle af jer i spisefrikvarteret (efter at vi fik lov at gå udenfor) byttede noget mad fra jeres madpakker på tværs af hinanden. Én havde byttet sig til en banan, et halvt pølsehorn og en håndfuld ærtebælg. Da jeg spurgte hvordan hun havde byttet sig til det, sagde hun at det var noget en veninde skyldte hende. Kan i fortælle mig lidt om hvordan det fungerer? Da vi sidder på en bænk i er tydeligvis en flok veninder så får alle veninderne lov til at smage én ært hver. Vedkommende fik ikke noget i retur for disse ærter, hvorfor er hun så interesseret i at dele ud? Efter at alle veninderne har spist deres ært, prøver én af pigerne at forhandle sig til en hel ærtebælg. Hun vil gerne betale med en legetøjsgenstand (en plastikmønt). Kan man bytte med alt muligt? Hvorfor er i interesserede i at bytte og dele på den måde? Er det kun jeres nærmeste veninder i vil dele med? Hvorfor? Byttehandel Hvem bytter i med? Bytter i kun med jeres venner, eller bytter i også med nogle i måske ikke snakker så meget med? Hvorfor (ikke)? Hvad bytter i? Er der noget i ikke gider bytte med? (både fra egen madpakke og fra den anden parts madpakke) Kan man kun bytte mad for mad? Hvis ja hvorfor? Hvis nej, hvad kan man så bytte med? Side XIV

15 Bytter i nogle gange på kredit (altså således at man skylder noget til en anden dag)? Hvorfor (ikke)? Hvorfor er man interesseret i at bytte mad fra madpakken? Planlægger i madpakkens indhold efter at i ved at i gerne vil bytte noget af indholdet væk? Kan i give mig et eksempel, og fortælle om en gang I har byttet mad fra madpakken med nogle andre. At dele Deler i nogle gange mad fra jeres madpakke (uden at få noget igen)? Lader i nogle gange jeres venner smage noget af jeres mad? Hvorfor (ikke)? Skal man gøre noget til gengæld for at få lov at smage noget fra andres madpakker? Kan i give mig et eksempel, og fortælle om en gang I har delt mad med nogen, uden at få noget igen. Ved jeres forældre at I bytter og deler mad fra madpakken? Ved jeres lærer at I bytter og deler mad fra madpakken? Er der regler om at bytte mad, i jeres skole? Definition af at dele og at bytte: Denne tegning blev vist og forklaret inden fokusgruppeinterviewet omkring byttehandel med mad fra madpakken. Tegningen lå fremme på bordet under hele interviewet, således at pigerne hele tiden kunne referere til tegningen, hvis de var i tvivl om hvordan de skulle forklare et scenarie. Side XV

16 Bilag 4: Dybdeinterview med klasselærer Dette bilag indeholder spørgeguide til, samt transskription af dybdeinterview med klasselærer Irene Bak. Transskriptionen, samt lydoptagelsen af dybdeinterviewet af klasselæreren foreligger elektronisk. Spørgeguide til dybdeinterview med klasselærer Baggrund: Hvor gammel er du? Hvor mange år har du arbejdet som lærer? Hvor mange børn er der i din klasse? Har du, efter din mening, på nogen måde et ansvar i forhold til madpakken? Hvilket? Hvorfor? Spiser du altid madpakke sammen med børnene? Tror ud at det har nogen betydning om du er der eller ej? Er der specifikke regler for madpakkespisning i din klasse? På skolen? Ser du nogen problemstillinger i forhold til madpakken i din klasse? Hvorfor er det (ikke) et problem? Har du på noget tidspunkt talt med børnene om deres madpakker? Hvorfor (ikke)? Side XVI

17 Har du på noget tidspunkt talt med forældrene om deres børns madpakker? Hvorfor (ikke)? Hvis ja (til de to ovenstående spørgsmål), har du bemærket nogen effekt af den snak du havde med dem? Hvilken? Hvorfor tror du at det (ikke) havde den effekt? Ser du andre løsningsmuligheder? Synes du at madpakken er forældrenes ansvar? Hvorfor (ikke)? Tænker du over den minimale kontrol forældrene har over madpakken og indtaget af mad, mens børnene er i skole? Har det nogen betydning for din adfærd? Må børnene gerne dele og bytte mad fra deres madpakker? Hvorfor (ikke)? Holder du på nogen måde kontrol med det? Hvad ser du af fordele og ulemper ved at børnene deler eller bytter mad? Ved du godt at børnene deler og bytter mad fra deres madpakker? Ser du nogen problemer i at børnene gør det? Ser du nogen fordele ved at de gør det? Hvordan er forholdene i kantinen, efter din mening? Er der mange børn i din klasse, der handler i kantinen? Hvad er din holdning til det? Hvilken form for madordning vil ifølge dig mening være den bedste (mad udefra, madpakker til alle måltider, madpakker til nogle måltider, kantine eller ikke kantine, osv.)? Side XVII

18 Bilag 5: Børns præferencer Beskriv den perfekte madpakke Hvordan beskriver dit barn den perfekte madpakken? Hvad forældre synes er den perfekte madpakke "Det er en bagel med sådan noget flødeost, og salat og tomat og noget skinke. Og så måske noget kiks og måske, øh en figenstang og en brikjuice" Eftermiddagsmadpakken: "jo, den skulle være med en bolle og et æble og måske en figenstang også der" "Øh. En pakke med 8 stykker sushi. Det tror jeg virkelig. Også så.. Ej, det kommer jeg lige i tanke om, for man kan faktis dele det op. Én ting er frokost, men et andet er den der eftermiddagsmadpakke ( ) men det er lidt sjovt, for den der eftermiddagsmadpakke, den er faktisk mere diskuteret end den almindelige madpakke. Det er lidt sjovt, men det kommer nok ud på det der brød der. Hvis det stod til hende, så stod den altid på hvide fødselsdagsboller i den madpakke - og det får hun altså ikke med. Generelt er hun nok ikke til så mange kerner, men det skal hun have". "Ja.. ehm.. Jeg synes med noget rugbrød og lidt grønsager og lidt frugt. Og så en figenstang eller noget abrikos eller sådan noget. ( ) eftermiddagsmadpakken, jamen, det må gerne være en grovbolle og så måske en drikkeyoghurt og et stykke frugt. Og det er faktisk det hun får med normalt. Og så bliver det selvfølgelig varieret en smule en gang imellem i forhold til hvad hun kan lide" C: "Måske sådan en toast eler måske en sandwich og et stykke agurk, og sådan en lile koldskål med kammerjunker - fordi det er begyndt at blive varmt og sådan noget". ANT: "Jeg kan rigtig godt lide den sandwich jeg får med, med grovbrød, og så får jeg salat og tomat og chorizopølse, og ost og ehm.. æg i. Og så vil jeg gerne have rugbrød med - med figenpålæg (...) og en halv shawarma. Og en lille koldskål (...) nogen gange kan jeg godt få lov til at få sådan noget med på eftermiddagsmadpakken, men ikke i skolen - der må jeg ikke få det med". "Jeg tror at ANT. Han vil sig 'en shawarma eller pizza'. Ja måske sådan noget rester. Jeg tror egentlig godt at de kunne tænke sig at få nogle flere rester med. Det tror jeg at de synes er lidt eksotisk. Det gør vi ikke så meget. Ikke fordi vi ikke har det, men jeg synes at det er besværligt at pakke ind. Men ja, jeg tror at ANT. ville sige et stykke pizza eller en sandwich ting, og så måske en yighurt agtig ting med noget drys - det kunne han sikkert også godt tænke sig at få med. Og så tror jeg egentlig at de er okay glade for noget af rugbrøddet". "Jeg synes tit at hvis de fx får sandwich med, så er det for lidt fiberholdigt. Altså, det mætter lige til at starte med, men mætheden forsvinder hurtigt igen. Ja så må det vel være rugbrød, vi synes er bedste. Og så nogle agurke- eller hulerodsstave og ANT. skulle have en lille tomat - men han spiser det jo ikke. Men ja, grønsager sammen med rugbrøddet. Vi er tilhængere af rudbrøddet, med forskelligt pålæg". "Spegepølsemad, og tomat, agurk og leverpostejsmad og det er også dét jeg får med". "Det ved jeg ikke.. Det er måske noget med en sandwich med salat eller.. Ej det ved jeg faktisk ikke. Noget med yoghurt i ha ha.. Måske." "Så ville der være rugbrødsmadder, og leverpostej er hun rigtig glad for, og det synes jeg også er meget nemt at smøre og jeg synes også selv at det smager godt. Ehm, frikadelle, agurk, tomat, måske en tredje grønsag. Ehm, nogle nødder af en eller anden slags Sådan ser den også nogen gange ud, hvis jeg får handlet til det". Side XVIII

19 "Så ville jeg nok tænke to rugbrødder med leverpostej, og så en bolle med pålægschokolade og et æble. Og så en figenstang også tror jeg. Det er nok dét jeg tænker. Det kan også være lækkert nok at få en lille kage med eller sådan noget, men det sker nok ikke så tit. Men jeg kan faktisk rigtig godt lide min madpakke som den er." G: "Det er med både müslibar, smoothie og et eller andet brød med Nutella. Vi vil også meget gerne have et eller andet usundt med. Fx hvis nu vi har bagt kage dagen før, så vil vi gerne have et stykke af den kage med. Men jeg tror altså at vi skal have et eller andet sundt med. Men hvis det var mig selv der måtte vælge, så ville jeg nok have en ret usund madpakke med. Lækker chokoladebolle med Nutella.". V: "Ja jeg tror faktisk også at min ville være lidt usund, lidt ala din stil" "Ha ha, ja. Jamen ehm. Jeg kunne forestille mig at det var noget med.. Jeg ved at han vældig godt kan lide rugbrød, altså. Og det er tit at han får det til aftensmad og også til morgenmad. Han er vild med det. Men sådan noget med sandwich måske. Og så noget hvidt brød, og sådan noget, det tror jeg godt han kunne forestille sig at det kunne være lækkert at have med. For det er der også mange der har med der op." "Det er jo nok noget med et stykke pizza og en müslibar med chokolade, og yoghurt, kunne jeg forestille mig. Måske en smoothie. Og så er vi nok ude i vindruer, mandler, nødder, et eller andet. Såe. Det kan også være at de siger en hel masse slik, men hvis det er noget der skal tage udgangspunkt i hvad de har prøvet at have med før, så tror jeg at dét er sådan livretter. Såe. Og saftevand - det vil de gerne have med, men det er kun om fredagen de får dét med". "Jamen jeg synes de er gode dem han laver. Der er et fint næringsindhold og hvad ved jeg. Så det er meget fint." "Det er noget med frugt, og en eller anden form for grønsager - gulerødder eller ærter eller sådan noget. Og helst også noget fisk - det får de egentlig ikke så meget af. Og så noget groft brød eller pasta eller et eller andet - noget med fuldkorn. Og så må der gerne være en eller anden hyggelig lille ting synes jeg - altså en müslibar eller en kiks eller et eller andet sådan i den dur. Denne lille søde ting symboliserer jo en lille gestus eller en lille hilsen hjemmefra - en lille ting fra mor. Det er lidt hyggeligt." Side XIX

20 Bilag 6: Kostpolitik på skolen Politik for mad og måltider Overvægt og fedme blandt børn er et stigende problem, og DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelser viser, at indtaget af sukkerholdige fødevarer er stadigt stigende hos børn og unge. Ligeledes konkluderer en rapport bestilt af Fødevareministeriet og udarbejdet af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, at der er sammenhæng mellem adfærdsforstyrrelser hos børn og deres indtag af visse kemiske tilsætningsstoffer det gælder f.eks. farve- og konserveringsstoffer anvendt i slik, is, chips og sodavand. Vi vil derfor med nærværende kostpolitik signalere skolens holdninger til mad og måltider, og hensigten er, at holdningerne skal være ledetråde i det daglige arbejde. Formål: at lære børnene gode kostvaner og træffe sunde valg at samarbejde med forældrene, så sundhed og gode kostvaner er en fælles sag at skabe ro og trygge rammer, så børnene forbinder det at spise med noget rart at sikre ernæringsrigtig mad i kantinen som supplement/erstatning for madpakken at sikre, at kød der anvendes, overholder lovgivningens krav vedr. dyrevelfærd og slagtemetode. Vi vil nå disse mål ved: at anbefale forældrene til de yngste elever at give deres børn en sund madpakke med at sikre, at børnene har den nødvendige ro til at spise, ved at en lærer er sammen med klassen at klasserne arbejder med emner, der er relevante for sundhed og ernæring, hvor det naturligt indgår at anvende gode friske råvarer, samt sæsonens frugter og grønt i kantinen og i hjemkundskabsundervisningen at give børnene mulighed for til en rimelig pris at købe mættende, spændende mad, som samtidig følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger at samarbejde med ekstern leverandør om levering af mad til kantinen at lære eleverne at skelne mellem mad til hverdag og mad til fest. Slik, chips og sodavand er således ikke tilladt i hverdagen at børnene har adgang til frisk vand at morgenmadstilbuddene i SFO erne er ernæringsrigtigt sammensat Til inspiration i arbejdet henvises til Fødevareministeriets hjemmeside Alt om Kost Side XX

21 Bilag 7: Referater af interviews Dette bilag foreligger elektronisk Bilag 8: Lydfiler Dette bilag indeholder lydfilerne fra lydoptagelserne af interviewene fra undersøgelsen. Disse foreligger elektronisk. Side XXI