MidtLab nyhedsbrev Oktober 2014

Transkript

1 MidtLab nyhedsbrev Oktober 2014 Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af billige operationer for grå stær i Indien? Læs mere på side Hent inspiration til din afdelings arbejde med udvikling på Innovationsdagen 2014 Så fik vores metodekort ben at gå på! Her er det vores gæster fra Kommunom uddanelsen på Center for Offentlig Kompetenceudvikling, der får et sæt med hjem Dagen byder på 22 workshops, der spænder vidt. Fra projekter i den spæde begejstrede begyndelse til workshops om vellykket innovation, som spørger Hvad nu?. Læs mere på side 3-5 Værktøjskassen har bestået hverdags-testen og fået vokseværk Værktøjskassens metodekort, der giver konkret hjælp til udviklingsprojekter, er nu blevet testet og trykprøvet i hverdagen - og der er kommet et nyt kort til - Vis din løsning Læs mere på side 2-3. Mesterlære i innovation betød mindre vanetænkning og masser af forandring To medarbejdere fra It og Digitalisering i Aalborg Kommune fik til opgave at sige farvel til vanetænkning og goddag til helt nye måder at arbejde på. MidtLab Aarhus

2 Værktøjskassen bestod hverdags-testen og har fået vokseværk I januar 2014 gik vi i luften med en værktøjskasse, der skal give konkret hjælp til udviklings- og innovationsopgaver. Siden da har vi arbejdet videre, og kortene, som er en central del af værktøjskassen, foreligger nu i en opdateret version takke være jeres hjælp Inden vi kom så langt som til version 2.0, var vi nemlig ud af prøve dem af. Ude og høre og se på, hvordan de kunne bruges i det konkrete, hverdagsnære udviklingsarbejde og ikke mindst, hvad der skulle til for at gøre dem endnu bedre. Vi talte med udviklingssygeplejersken fra Regionshospitalet Randers, med konsulenten fra Aarhus Kommune, med konsulenten fra Kvalitets og Udviklingsafdelingen i Hospitalsenheden Vest og Midt og mange flere. Fordi vi havde kortene med, og løsningen var synlig, var de tilbagemeldinger, vi fik, både utrolig detaljerige og meget konkrete. Hjælp til at gøre din løsning håndgribelig og visuel Og det bedste af det hele er, at når kortene bliver brugt tæt på hverdagen, så kommer der nye til. Et eksempel på et nyt kort, der er kommet til er kortet på metoden Foto-interview. En kvalitetskonsulent fra Hospitalsenheden Vest havde god erfaring med denne metode fra et masterspeciale. Med hendes entusiasme og glæde ved metoden, og med det udbytte hun havde fået af den, var hun med på at lave side 2

3 Værktøjskassen giver hjælp til at tænke og gøre nyt Værktøjskassen giver konkret hjælp til udviklingsog innovationsprocesser via en række kort. Kortene giver idéer til, hvordan man ud fra en række principper sætter den rette ramme om sit projekt (tænkekort) og hvilke handlinger, der skal til for at komme i gang/komme videre, når man møder forhindringer (handlekort). Man kan kombinere kortene, som man vil og løbende og lade sig inspirere til nye måder at navigere på i processen. Der er ikke faste regler for, hvordan værktøjskassen konkret kan bruges. Reglerne er man selv med til at skabe, når man sætter kortene i spil i praksis. Værktøjskassen består udover kortene også af uddybende materiale om metoder og principper Klik her for at komme videre til Værktøjskassen kortet med det samme. Også kortet Vis din løsning er opstået undervejs. Kortet giver inspiration til den til tider svære, men også ret vigtige opgave at kommunikere hvad en ny løsning skal gøre godt for - hvad den kan tilbyde, og hvordan den kan påvirke. Har du i dit arbejde med kortene fået en idé til en ny metode/tankegang, som bare må og skal være med, så tøv ikke med at kontakte os: sofie.thordal@ midtlab.rm.dk og peter.astrup@midtlab.dk side 3

4 Innovationsdag byder på 22 spændende workshops og hårdt arbejde! Region Midtjylland indbyder traditionen tro igen i år alle udviklings- og innovationsinteresserede til Innovationsdag. Det bliver en uden powerpoints og skåltaler, men med et solidt fokus på konkrete projekter Dagen byder på 22 workshops, der spænder vidt. Fra projekter i den spæde begejstrede begyndelse til workshops om vellykket innovation, som spørger Hvad nu?. Og endelig runder regionsrådformand Bent Hansen dagen af med Region Midtjyllands visioner og ambitioner for fornyelse: Hvor er vi på vej hen på innovationsområdet, og hvordan finder vi den rette balance ml. fornyelse og drift? De 22 workshops Runde 1 Innovation under mikroskopet Karen Ingerslev, AUH Utryghed ved udskrivelse Anja Skaarup, Innovation Midt, Hospitalsenhed Midt Klinisk Logistik OBS Apopleksi på tværs af regionen Thea Boje Windfeldt, Innovationsenheden, Hospitalsenheden Horsens - det årlige møde for innovationshåndværkere i Region Midtjylland 5. november 2014 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro workshops - inspirationsoplæg - netværk Tilmelding på rm.plan2learn.dk MidtLab KoncernHR side 4

5 Bioanalytikere roterer til Grønland Mona Hoffmann Rosenbeck, Klinisk Biokemisk Afd., Hospitalsenheden Vest Åben dialog - en indgang til samarbejde Anna-Louise Sollann Sørensen og Majbrit Lundgaard Andresen, Psykiatriens Hus, Silkeborg Vil du i innovationspraktik? Monica Andersen, Ole Bech Lykkebo, Majken Præstbro, COI Center for Offentlig Innovation Runde 2 Innovation under mikroskopet Karen Ingerslev, AUH Udeblivelser til ambulante besøg Kirsten Fog, Innovation Midt, Hospitalsenhed Midt Fremtidens Intelligente hospitalsseng (FIH) Hvad skal vi med den? Majbritt Aagaard og Marie Louise Ladefoged, Innovationsenheden, Regionshospitalet Randers Sif-Netværk Lise Lotte Helm-Petersen og Iben Lagoni, Holmstrupgård Voksdugen: Et værktøj til involvering i ny geografi og arbejdsgange Kaspar Bo Laursen, DNU Vil du i innovationspraktik? Monica Andersen, Ole Bech Lykkebo, Majken Præstbro, COI Center for Offentlig Innovation Program 8:30-9:00 Kaffe og indskrivning 9:00-9:05 Velkomst 9:05-9:25 Grundfos rejse med innovation v. Lars R. Enevoldsen, Group Vice President, Research & Technology, Grundfos 09:30-10:15 Workshops, 1. runde 10:20-11:05 Workshops, 2. runde 11:10-11:55 Inspiration 1: Innovationsmuligheder og -nødvendigheder i samspillet mellem almen praksis og hospitaler. Dialog mellem Karsten R. Svendsen, for mand for PLO, Midtjylland og konstitueret koncerndirektør Christian Boel, Region Midtjylland 11:55-13:05 Frokost og rugekassen* 13:05-13:50 Workshops, 3. runde 13:55-14:40 Workshops, 4. runde 14:40-14:55 Kaffepause :35 Inspiration 2: De gode behandlingsresultater er dokumenterede, patienter og samarbejdspartnere er tilfredse, og der er international gennemslagskraft hvor for er der ikke afregning ved kasse 1? v. Per Klausen Fink, forskningsleder og ledende overlæge, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser 15:35-15:45 Region Midtjyllands visioner og ambitioner for fornyelse hvor er vi på vej hen på innovationsområdet, og hvordan finder vi den rette balance mellem forny else og drift? V. regionsrådsformand Bent Hansen side 5

6 Runde 3 Fra medarbejder til medspiller - brug af alles kompetencer i hverdagen Patrick Klindt, Nino Jakupovic, Michael Maagaard, Midtvask Den Tværsektorielle Udrednings Enhed i Silkeborg Bart van West, Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt Har du lyst til deltage i dagen? Der er deadline for tilmelding d. 30. oktober. Klik her for tilmelding Hvad hvis nu man kun kunne træne udendørs? Thomas Detlefsen, Terpiafdelingen, Hospitalsenheden Horsens Innovative fødemiljøer Ann Fogsgaard og Henriette Svenstrup, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest Rette medicin til rette borger på rette tidspunkt Allan Tambo Christiansen, Aarhus Universitetshospital, Innovationsenheden Marselisborgcentret Jan Sau og Jens Peter Jensen Runde 4 Prøvehandlinger i Akutcentret, AUH Ole Mølgaard Anvendelse af animeret materiale / patientplatform efter udskrivelsen. Mie Østergaard, Henriette Appelt og Helle Kjær, Center for Planlagt Kirurgi, Hospitalsenhed Midt Etablering af brugerpanel på afdelingen Mette Ringtved m.fl., Medicinsk Sengeafsnit P7, Hospitalsenheden Horsens Dagbehandling af Psykisk Sårbare Unge - fra døgnanbringelse til lokalbehandling Ivan Sloth, Holmstrupgård Kom rundt i MidtLabs Værktøjskasse Peter Astrup og Jette Ranum, MidtLab Mesterlære Maiken Holm Nors, Lars Kjeldgaard, Gitte Skov og Carina Back, Innovationsteamet Psykiatri og Social samt Kirsten Engholm, MidtLab side 6

7 Hvis vi ikke kun skal styre efter økonomiske incitamenter. Hvad skal vi så styre efter? Region Midtjylland har sat sig for at svare på dette ikke helt enkle spørgsmål. Det sker gennem en indsats, hvor ni store hospitalsafdelinger lige nu er i gang med at udvikle nye styrings- og effektindikatorer for behandlingen PROGRAM Velkommen v. FORUM Udfordringer i offentlig styring af serviceproduktion. Case: Sundhedsområdet v. Mads Leth Jacobsen, lektor, Institut for statskundskab, Aarhus Universitet Cases Hvordan imødekommer vi behovet i driften for meningsfulde styringsparametre og dokumentation samtidig med behovet for central styring af aktivitet og kvalitet? v. Elin Kallestrup, BI-chef, Kvalitet og data, Region Midtjylland Mette Jensen, soushef, Koncernøkonomi, Region Midtjylland Jacob Stouby Mortensen, ledende overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers 16:15 Udfordringer i evaluering af denne type projekter v. Mads Leth Jacobsen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Pause Workshops i to spor: A: Ledelse og drift: Hvordan kan man bruge og medskabe data på meningsfuld vis? B: Implementering og projektledelse: Fra tanke til handling Hvilke erfaringer tager vi med os? Lidt at spise, vin og tid til networking Indikatorerne tager udgangspunkt i fagfolkenes hverdag, og samtidig skal de produktions- og økonomidata, som allerede bliver indsamlet, sættes i anvendelse meget mere effektivt end i dag. Denne indsats og det generelle tema nye styringsformer i det offentlige er i fokus, når FORUM, Region Midtjylland og VIA University College d. 19. november indbyder til debatmøde. Arrangementet finder sted d. 19. november 2014, kl , på VIA University College i Skejby. Klik her for tilmelding En af de klinikere, som er involveret, og som er med i panelet ved debatmødet, er ledende overlæge Jacob Stouby Mortensen fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers. Han fortæller: - Mine kolleger har taget positivt imod det, for vi ønsker alle, at vi ser på kvalitet i stedet for på ydelser. Vi vil gerne styres efter den faglige og patientoplevede kvalitet. Det giver mulighed for forbedringer, men der er selvfølgelig også en vis naturlig skepsis overfor et sådant udviklingsprojekt. side 7

8 Mesterlære i innovation betød mindre vanetænkning og masser af forandring To medarbejdere fra It og Digitalisering i Aalborg Kommune fik til opgave at sige farvel til vanetænkning og goddag til helt nye måder at arbejde på i mesterlære - Jeg ledte efter noget relevant efteruddannelse, og det her gav mening, fordi det ligger så tæt op ad praksis. Samtidig havde vi hørt godt om metoden fra Fredericia, hvor en ansat også har været i mesterlære. Sådan lyder Dianne Østergård Nielsens fortælling om, hvordan hun og kollegaen Tony Andreasen kom i mesterlære hos Kirsten Engholm i MidtLab. Dianne Østergård Nielsen er, som Tony Andreasen, projektleder i It og Digitalisering i Aalborg Kommune. Mesterlæren skulle hjælpe hende med at komme i gang med implementeringen af videomøder i Aalborg Kommune. - Det Alibero var fra et faccum ledelsens faccaborem side ikke beskrevet exerori ssiment som en skal-opgave, ionsed quatquibusam så min store ius udfordring dolore enestist, var, hvordan ipsusciam jeg quatur kunne ad puste et optibus liv i noget, porerat der et var faccum valgfrit. etur, Inden od jeg gik maiossima i gang, kunne ipsant jeg que ikke dolorenim lade være et med landunt. at tænke Xernatio il gider iumqui de nok cum ikke. resed estium eium evernatibus re Det nus aliquam ut landitatur arum voluptaquo enimil Benspænd experes aut og expe komfortzoner vent. Men her bragte Kirsten Engholm så et af grebene fra Feribus mesterlæren et et mo på milias banen, same og det esti sendte ut estis Dianne sequodi Østergård oreiciis niscimusae Nielsen i en sunto helt ny consenduciis retning: dolorat - Kirsten uribus aut gav doluptia mig det voluptia benspænd, dellaudipsam at jeg skulle alignim tænke, at intion selvfølgelig non pero gider mi, de imus at være de aliquas, med til ad at quiat. implementere det her. Sådan lidt a la man bliver, hvad man spiser, fortæller Dianne Østergård Nielsen. Samtidig valgte hun - stik imod alle anbefalinger - at lade det første møde i implementeringsgruppen være et videomøde. - Jeg vidste knap, hvordan man indkalder til et videomøde, men det var et spørgsmål om troværdighed. For hvis jeg skulle bede mine kolleger om at flytte sig ud af komfortzonen, så skulle jeg kunne fortælle dem, at jeg godt vidste, hvordan det var, fortælle Dianne Østergård Nielsen. Jeg har lært at twiste min vanetænkning Første møde gik godt, og det bød blandt andet på et oplæg fra en tv-journalist som bidrog med gode råd om, hvad det kræver at være på skærmen, og hvordan man får sit budskab ud over rampen. Samlet set er processen også kommet godt af sted, og ikke kun processen, men hele Dianne Østergård Nielsens tilgang til arbejdet, har fået en dosis innovation: - Jeg har lært rigtig meget. Jeg har lært at twiste min vanetænkning, og det har skabt en masse forandring. Det er en supermotiverende måde at arbejde på, og det har vækket en kreativ idébase til live i mig, fortæller hun. side 8

9 Hvad nu hvis tingene ikke hænger sådan sammen, som jeg tror. Også for Tony Andreasen blev mesterlæren et bidrag til at få skruet på vanetænkningen: - Det har givet mig sparring og input til helt anderledes måder at tænke på. Kirsten har i perioder været en slags coach for mig og har udfordret mine forestillinger om, hvordan tingene skulle være. Blandt andet gennem hvad-nu-hvis-spørgsmålet. For hvad nu hvis tingene ikke hænger sammen, som jeg tror? fortæller han. I et af hans projekter betød den nye måde at anskue tingene på, at man valgte at lukke det helt ned: - Vi har i nogle år arbejdet med digitale ambassadører, og tanken var, at vi skulle revitalisere projektet. Men vi måtte konstatere, at tiden var løbet fra det. I stedet etablerede vi en egentlig informationskampagne. Jeg har været overrasket over, hvor meget effekt vi har fået ud af det med en relativt beskeden indsats Et andet af hans projekter har også skiftet retning efter mesterlæren: - Vi har overvejelser om at udskifte et af kommunens blanketsystemer, og det projekt gik fra at være et teknik-projekt til et organisatorisk projekt, hvor vi har fået en masse nye vinkler med ind i overvejelserne. Om den samlede effekt af mesterlæren siger han: - Jeg har været overrasket over, hvor meget effekt vi har fået ud af det med en relativt beskeden indsats. Innovationscellerne er i fuld sving Klik her for at se videoen Region Midtjyllands udddannelsesforløb for medarbejdere, der arbejder med udvikling og innovation, Innovatinoscellerne er kommet godt fra start. I næste nummer af nyhedsbrevet kan du læse mere om, hvad deltagerne synes om forløbene, og hvad de bruger den nye viden til i hverdagen. Her er det nogle af deltagerne på cellen Professionel nysgerrighed som lytter opmærksomt. Klik her, hvis du vil vide mere om indhold og pris og om de celler, som bliver udbudt i side 9

10 Hvad kan sundhedsvæsenet lære af billige operationer for grå stær i Indien? Når man arbejder med udvikling og innovation, er skalering et naturligt næste trin. For hvad nytter det at finde gode, nye måder at gøre tingene på, hvis idéerne ikke bliver spredt og brugt i det omfang, som der måske er potentiale for? Specielt, når det er ideer, som kan gavne i et sundhedsvæsen, hvor det er hverdagskost at skulle tænke nyt for at få ressourcerne til at række. Nogle gange kan man nøjes med at rejse over kommune- og regionsgrænserne for at finde de gode løsninger, men i dette tilfælde skal vi til Indien til nonprofit organisationen Aravind Eye Care, som i mange år med succes har arbejdet med at udbrede en social indsats for at bekæmpe øjensygdomme. Socialt engagement og produktionstankegang à la McDonald s Organisationen blev etableret i 1976 med det formål at gøre det muligt for fattige mennesker at få adgang til behandling af øjensygdomme specielt øjensygdomme, som kan resultere i blindhed, hvis de ikke opdages i tide. Centrale elementer i Aravind Eye Care er derfor et stærkt socialt engagement og lyst til drage omsorg for mennesker, der ellers ville have svært ved at få kvalificeret og god behandling. Det er gjort muligt gennem en indsats for at gøre behandlingerne så billige så mulige, men samtidig af høj kvalitet. 60 % af Aravind Eye Care operationerne er gratis, og de øvrige udbydes til en pris, som ligger langt under markedsprisen (10 dollars mod en markedspris på 200 dollars). Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi Aravind selv producerer linser, der koster en brøkdel af markedsprisen. Også en serie-produktions-tankegang à la McDonald s er en del af Aravind Eye Cares skalerings-opskrift. Forskellige værktøjer til at udbrede værdier og viden Organisationen har i dag fem egne hospitaler; fire hospitaler er tilknyttet Aravind. Organisationen hjælper en række hospitaler med at udvikle deres kompetencer og øger hele tiden omfanget af disse samarbejder for at kunne hjælpe flere. En central udfordring for Aravind Eye Care er derfor at sikre, at viden, metoder og værdier bliver udbredt på den rette måde og i det rette omfang. Det kræver forskellige tilgange alt efter, hvilken tilknytning der er tale om, og værktøjerne i den indsats er uddannelse, mobilitet/udstationering, kommunikation og vidensdeling. side 10

11 Uddannelse, mobilitet/udstationering, kommunikation og vidensdeling doseret på forskellig vis alt efter situationen er opskriften bag den indiske non-profit organisation Aravind Eye Cares succesfulde skalering af behandling af øjensygdomme Ansatte bliver derfor udstationeret i rotation på organisationens egne hospitaler og tilknyttede hospitaler for dels at udbrede Aravinds kultur og værdier på nye dele af organisationen, men også for at sikre, at værdierne lever på de eksisterende. Der gøres også en indsats for at sikre kommunikation mellem hospitalerne - primært for at overvåge, at de ønskede kvalitetsmål holdes. For hospitaler, der har en løsere tilknytninger til Aravind, er løsningen skabeloner, der hele tiden giver fagpersonerne opdateret viden om Aravinds best practice. I alt 216 hospitaler i Indien, Sydøstasien og Afrika har på denne måde fået gavn af Aravinds specialekspertise. Artiklen er baseret på kapitel 2 i bogen Scaling Social Impact -New Thinking, redigeret af Paul N. Bloom og Edward Skloot (Palgrave Macmillan, 2010). Kapitlet hedder To Control or Not Control: A Coordination Perspective to Scaling. Vil du vide mere om Aravind? Aravind.org TED-talk om Aravind side 11