Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

Transkript

1 Slagtekalve Kraftfoder til slagtekalve af Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen 2, Jakob Kvistgaard 3, Per Spleth 4 og Niels Bastian Kristensen 1 1 Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Århus Universitet, Foulum 2 Kvægbrugets Forsøgscenter, Foulum 3 DLG amba, Kvægfodergruppen, Axelborg 4 DLBR, Dansk Kvæg, Skejby Kraftfoder til kalve hvad ved vi? I tidligere forsøg har vi forsøgt at ændre på kraftfoderets sammensætning og egenskaber med henblik på at opnå et sundere vommiljø hos danske slagtekalve, der fodres med pelleteret kraftfoder ad libitum. Meget findelt kraftfoder og mangel på struktur i vommen gør vommen sur (ph < 5,5), og der opstår skader på vommens slimhinde og opformering af patogene bakterier i vommen, der er medvirkende til de mange leverbylder, som ofte ses med denne fodring. Vi har tidligere vist, at der kan opnås en vis reduktion i frekvensen af leverbylder, når stivelsesandelen reduceres og fiberandelen i kraftfoderet forøges. Men der blev ikke fundet nogen markant forbedring af vommiljøet eller af vomslimhinden. F.eks. havde adgang til hø frem for byghalm en større positiv effekt. I stedet for at ændre på stivelsesandelen i kraftfoderet har vi nu forsøgt at ændre på stivelsens egenskaber, så denne ikke virker så aggressiv i vommen. Det er opnået med at øge andelen af såkaldt bypass-stivelse, som ikke fordøjes i vommen, men i stedet i tarmen. Dette kan gøres ved at bruge milo og majs frem for hvede og byg i kraftfoderet. Desuden har vi forsøgt at øge partikelstørrelsen i kraftfoderet og undersøgt, om en større grovhed af korndelen kan forbedre vommiljøet. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg. Forsøg 1 - Produktionsforsøg på KFC Det første omfatter et produktionsforsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter med 66 slagtekalve produceret og leveret som Dansk Kalv. Der har indgået 3 forsøgsfodringer: 1. NORM (normalt pelleteret kraftfoder med byg og hvede) 2. SLOW (bypass kraftfoder, hvor en del hvede og byg er erstattet af milo og majs) 3. GROV (samme sammensætning som NORM, men kornet er oprevet og ikke formalet) Sammensætningen af de tre typer kraftfoder ses i Tabel 1. Som det ses, er sammensætningen af næringsstoffer ens. Den gennemsnitlige partikelstørrelse var ens for NORM og SLOW, men GROV havde væsentligt større partikler af korndelen før pelletering. Det var tydeligt at se de større partikler i SLOW også efter pelletering. I forsøget har vi registreret foderoptagelse, tilvækst og slagtekvalitet. Ved slagtning har vi også undersøgt vommen fra 33 af slagtekalvene for at se på eventuelle skader, papillængder mm.

2 Forsøg 2 - Intensivt forsøg med vomfistulerede kalve på DJF Fra dette produktionsforsøg har vi ved 8 mdrs. alderen udtaget 3 slagtekalve fra hver behandling til et mere intensivt forsøg. Disse 9 kalve er fortsat på de samme 3 fodringer, men de har fået isat en vomfistel, så vomomsætningen har kunnet følges løbende. På den måde har de gennemgået 3 24-timers opsamlinger af vomsaft og ph-bestemmelser i vommen. Ved slagtning er disse vomme også blevet undersøgt makroskopisk. Forsøg 3 - Afprøvning af SLOW og NORM i praksis I praksis er det sjældent muligt at afprøve mere end to forskellige behandlinger. Og selv to behandlinger kræver ombygninger, ekstra siloer og nye foderstrenge. Efter afslutning af de to første forsøg har vi vurderet, om det var SLOW eller GROV, der havde størst potentiale til at kunne forbedre vomforholdene og reducere leverbyldefrekvensen. Her valgte vi at lave en sammenligning af SLOW og NORM i to specialiserede slagtekalvebesætninger i Thy. Resultaterne herfra foreligger ikke endnu, men omtales på kongressen. Produktionsforsøgets resultater Tabel 2 viser produktionsresultaterne fra forsøget. Som det ses, var der ikke forskelle på de tre behandlinger. Heller ikke slagtekvaliteten var forskellig, selv om vi fandt en lidt højere slagteprocent på GROV i forhold til NORM og SLOW. Men noget tydede på, at SLOW gav færre tilfælde af leverbylder, hvilket var en væsentlig årsag til at få det undersøgt nærmere på et større antal kalve i praksisafprøvningen. Såvel papillernes form som længde er vurderet, når vi har undersøgt vommene på slagteriet. Men der var ikke forskelle mellem de 3 fodringer. Sammenklumpning af foder omkring vompapillerne og dernæst rødme på papillerne er de første tegn på dårlig vomepitelfunktion, og SLOW kom ud med de bedste vurderinger. Nekroser er dødt epitelvæv, og også dette var mindst problematisk hos SLOW-holdet. Igen tegn på, at SLOW var det mest interessante alternativ til NORM. Det intensive vomforsøg Slagtekalvenes forgæringsmønster i vommen (VFA-fordeling og ph-forhold) var ændret på SLOW og GROV i forhold til NORM. F.eks. fandt vi de højeste ph-værdier og den største eddikesyre-produktion hos kalve fodret med det groftformalede GROV kraftfoder, mens de laveste ph-værdier og den største propionsyre-produktion er fundet hos kalve fodret med kraftfoder indeholdende majs og milo (SLOW). Men alt i alt var forskellene begrænsede, og alle tre fodringer medførte sub-akut vomacidose (sur vom) og var typiske for ad libitumkraftfoderfodring. De fundne ændringer var således små i forhold til de effekter, der kan opnås med rationer indeholdende grovfoder. Konklusion Kun små positive effekter Pelleteret kraftfoder med bypass-stivelse har små, men dog positive effekter på vomforhold og vomslimhinde. Såvel SLOW som GROV medførte samme tilvækst og slagtekvalitet som NORM kraftfoder. Resultater fra praksisafprøvningen vil vise, om SLOW evt. kan reducere leverbyldefrekvensen. Overordnet set har ændringerne i kornandelens egenskaber i det pelleterede kraftfoder ikke medført et tigerspring i forhold til at forbedre vomsundheden hos slagtekalve. Anerkendelser

3 Mange mennesker har bidraget aktivt og positivt til dette projekts gennemførelse. Det gælder de engagerede medarbejdere i stalde på KFC og ved DJF, studerende fra LIFE, som har hjulpet med det intensive forsøg, laboranter ved DJF for de mange analyser på vomsaft og medarbejdere på forsøgsslagteriet ved DJF. Desuden rettes en stor tak til slagterifolkene hos Danish Crown i Aalborg, som velvilligt hjalp til med, at vomundersøgelserne kunne gennemføres. Desuden stor tak til Michael Bisgaard, DLG, for gennemførelsen af praksisafprøvningen i Thy, og ikke mindst til de to forsøgsværter, Peter Rask og Jørn Kjærgaard Pedersen, for at stille dyr, forsøgsanlæg og egen tid til rådighed for gennemførelsen af afprøvningen. Projektet har modtaget støtte fra Kvægafgiftsfonden, Innovationsloven, DLG, Landbrugets Hudefond og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF).

4 Tabel 1. Fodersammensætning og næringsstofindhold af de tre pelleterede kraftfoderblandinger NORM 30, GROV 30 og SLOW 100 (15 % råprotein blandingerne) Ingredienser (%) Formalet hvede Knækket + revet hvede Formalet byg Knækket + revet byg Majs Sorghum (Milo) Soyaskrå/rapsskrå Roepiller Grønpiller, ekstra Melasse, rør Palmefedt Kalciumkarbonat + stensalt Kalvevit E-vitamin NORM 30 GROV 30 SLOW ,5 10,5 13, ,5 1,5 3 1,4 1,4 1,2 2,4 2,4 2,4 0,3 0,3 0,3 Næringsstofværdi Fordøjeligt råprotein, g per FE Stivelse, g pr. FE By-pass stivelse, g pr. FE Råfedt, g per FE Sukker, g per FE Fordøjelige cellevægge, g pr. FE FE per 100 kg Pillestørrelse i diameter, mm 3,5-4 3,5-4 3,5-4 Tabel 2. Foderoptagelse, foderudnyttelse og tilvækst i produktionsforsøget på KFC NORM GROV SLOW P-værdi 1 Antal kalve ns Indsættelsesvægt, kg 56,7 58,5 59,5 ns Tilv. indsættelse til forsøgsstart, g/d ns Startvægt, forsøg, kg ns Tilvækst i forsøgsperioden, g/d ns Foderudnyttelse, FE/kg tilvækst 4,28 4,14 4,20 ns Slutvægt ved slagtning, kg ns Tilvækst, indsættelse-slagtning, g/d ns Alder ved slagtning, dage ns 1 ns = ikke signifikant forskel

5 Slagtekalve- Kraftfoder til slagtekalve Kirstine F. Jørgensen og Mogens Vestergaard Kalve trives godt på kolbemajsensilage Der gennemføres i er serie forsøg med koncentrerede, majsbaserede ensilager til slagtekalve. Det første forsøg omfatter fuldfoderblandinger med forskellig andel af kolbemajsensilage. De 3 første hold kalve er nu ved at være slagtet i forsøget på KFC. Interessen for at fodre med kolbemajsensilage er stigende blandt slagtekalveproducenterne. Kolbemajsensilage er et energirigt foder, men da majsstivelse nedbrydes langsommere i vommen end f.eks. hvede- og bygstivelse, og fordi strukturen af foderet er bedre, forventer vi, at kolbemajsensilage virker mere skånsomt på vommiljøet end traditionelt kraftfoder. I forsøget fodres kalvene med en fuldfoderration, der indeholder enten 20, 40 eller 60% kolbemajsensilage af FE. Kolbemajsen er høstet med finsnitter med plukkebord og er tilsat ensileringsmiddel inden ensilering. Udover kolbemajsensilagen er fuldfoderet sammensat af valset byg, soja- og rapsskrå (½:½) og lidt halm til at afstemme strukturindholdet. Derudover er der tilsat op til ½ kg tørstof-roepiller pr. kalv for at sænke stivelsesandelen en smule. På KFC registreres foderoptagelse, tilvækst og sundhed hos slagtekalve. Desuden får vi på basis af gødningsprøver et estimat for fordøjeligheden af stivelse og fibre i fuldfoderrationerne. Tørstofindholdet justeret De 3 fuldfoderrationer har et tørstofindhold, der varierer mellem 61 og 76%. Fuldfoderrationen med 60% kolbemajsensilage har det laveste tørstofindhold. De 2 rationer med 20 og 40% kolbemajsensilage virkede noget tørre og støvede, og for at ædelysten ikke skulle være ringere til disse rationer, blev der tilsat vand, så alle 3 rationer havde samme tørstofindhold (61%). Generelt anbefales det, at tørstofindholdet i fuldfoderrationen til slagtekalve ligger mellem 50-60% (P. Spleth). Fuldfoder fra 110 kg Tyrekalvene er indkøbt fra forskellige besætninger og leveret til KFC, når de er mellem 2-5 uger gamle. Alle kalvene er SDM-Dansk Holstein. I mælkefodringsperioden og frem til forsøgets start er alle kalvene fodret ens med separat tildeling af kraftfoder og godt hø. Fra kalvene var ca. 6-7 uger har de også fået tilbudt ren kolbemajsensilage for at tilvænnes foderet. Efter fravænning er kalvene blevet delt i 3 hold med 11 kalve i hver. I forsøget er kalvene gradvist blevet vænnet til fuldfoderet, således at de i overgangsperioden fortsat har haft adgang til kraftfoder. Først når kalvene vejer kg begynder de med overgangen til fuldfoder for at undgå, at de vokser for lidt i starten, hvor foderoptagelsen af fuldfoderet ikke er så høj. Fra ca. 150 kg fodres kalvene udelukkende med fuldfoderrationerne. Tilvækst på 1540 gram pr. dag i forsøgsperioden Kalvene har haft en tilfredsstillende tilvækst i forsøgsperioden. I perioden fra de er 4 til 8 mdr. er de i gennemsnit vokset 1540 gram pr dag. Hvis man beregner tilvæksten fra kalvene er 3 uger gamle, har de haft en bruttotilvækst på 1280 gram pr. dag, frem til de er 8 måneder. Af de 25 kalve, som er slagtet på nuværende tidspunkt, er de 22 godkendt som Dansk Kalv. Kalvene har i gennemsnit vejet 377 kg levende og 197 kg slagtet. Kun én af de 25 kalve har haft leverbylder. Der kan endnu ikke foretages en statistisk opgørelse på forsøget, som afventer de resterende kalves slagtning samt en gentagelse med yderligere 3 hold.