Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen 17. april 2013

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2012

2 Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen 17. april 2013

3 Indledning Også i 2012 fyldte de bebudede ændringer af museumsloven meget i ODM s politiske arbejde. Og det lykkedes, på Folketingets allersidste arbejdsdag, d. 19. december, at få vedtaget en række ændringer til den eksisterende museumslov. I ODM glæder vi os over, at lovarbejdet nu er afsluttet. Det blev ikke til den store revision af lov og tilhørende tilskudsrammer, som flere havde ønsket. Men mindre kan også gøre det, og der er i lovændringerne en række gode tiltag for at fremtidssikre såvel de statslige som de statsanerkendte museers virke. Nu venter vi spændt på, hvordan lovteksten udmøntes af det statslige embedsværk. Processen de forgange tre år har i perioder været vanskelig. Vi er imidlertid glade for, at politikerne har udvist museerne meget stor interesse, og ODM har undervejs ført en rigtig god og ligeværdig dialog med alle partier og kulturpolitiske ordførere i Folketinget. Bl.a. blev vi i begyndelsen af året kaldt i et lukket samrådsmøde med Kulturudvalget for at redegøre for vores synspunkter. De politiske kontakter har klart været medvirkende til at sikre ændringer af loven i forhold til det oprindelige lovforslag, der indeholdt en række forhold, som var meget bekymrende. Vi redegjorde for en række af disse forhold i Årsberetningen for 2011, men også senere i denne beretning for 2012 vil en række hovedsynspunkter blive trukket op. I sammenhæng med lovprocessen er der i øvrigt grund til at takke de mange ODM-medlemmer, der året igennem er kommet med ideer og holdninger til det politiske arbejde. Grundlæggende har hovedsynspunktet for ODM hele tiden været, at der ikke var grund til at ændre på den grundlæggende decentrale og landsdækkende museumsstruktur, der gennem en lang årrække er skabt primært for at tjene borgernes interesser lokalt, og som i høj grad også finansieres lokalt. Samtidig har vi hele tiden forfægtet det synspunkt, at givne ændringer i en rammelov for museerne selvfølgelig først og fremmest skal være til gavn for Danmarks borgere og for den del af kulturarven, som museerne forvalter. Undervejs i debatten er ODM blevet beskyldt for at kæmpe for at opretholde status quo og for at tale imod større og mere bæredygtige museer og kvalitetsudvikling af museernes forskningsindsats, angiveligt i et stædigt forsøg på at fastholde gode gamle dage. Men ODM har blot forfægtet det synspunkt, at ændringer i museumsvæsenet skal ske med henblik på at sikre borgerne bedre museer, ikke for at staten evt. kan opnå en lettere forvaltning. Det kommer der ikke nødvendigvis bedre museer eller bedre forskning og formidling ud af. Vores synspunkter har i vidt omfang vundet gehør blandt politikerne i Folketinget og helt på tværs af partierne, og det kan således konstateres, at ODM i vidt omfang er blevet både inddraget og hørt, og at en række forhold i lovprocessen er blevet ændret som følge heraf. I ODM s sekretariat bød året på omlægninger. Både planlagte og uventede. Således blev Danske Museers Efteruddannelse (DME) skåret markant i sin bevilling. Via rådighedssummen har museerne, gennem godt 30 år, fået statslig støtte til museumsrelevant efterud- 1

4 dannelse. I 2012 blev det beløb reduceret drastisk, uden klare bevæggrunde, og det betød markante ændringer i både drift og finansieringsforhold. Forplejning til kursister blev ændret, lokaler sagt op (til effektuering fra 2013) og der blev arbejdet på højtryk for til stadighed at tilbyde kvalitet og seriøsitet i DME s efteruddannelsestilbud. Det er lykkedes, takket være en stor og prisværdig indsats. Over tid er det dog nødvendigt at se på prisstrukturen for DME (læs: større egenbetaling), for det er ikke muligt at opretholde det høje faglige niveau uden en grundlæggende sund økonomi. Trods alle gode ord om højnelse af faglighed ved kompetenceudvikling og tværgående netværk, er DME s gode og solide arbejde til gavn for rigtigt mange i den danske museumsverden udfordret. Vi vil arbejde hårdt for at sikre fremtidens efteruddannelse i ODM-regi. Der er nemlig brug for en sådan fælles institution, som man ude i Europa misunder os! Museologisk Bibliotek (MUB) blev i maj 2012 planmæssigt overført til Danmarks Kunstbibliotek. Overførslen skal ses i forbindelse med besparelsen på den generelle sum til efteruddannelse, hvor også MUB er blevet finansieret. Tilbage i Vartov bliver den populære internationale tidsskriftsamling, der også fremover sendes i rotation mellem interesserede museer (tilmelding hertil sker via hjemmesiden). Det er således både tidernes ugunst, et ønske om at samle gode kræfter og sikring af bogsamlingens fremtid, der betyder, at Museologisk Bibliotek, der af mange er anerkendt som et lille, men meget fint specialbibliotek, nu er flyttet til gode rammer i Danmarks Kunstbibliotek på Kgs. Nytorv. I slutningen af året flyttede vi endeligt sammen med vores naboer og kollegaer i Danmarks Biblioteksforening. Det sker både af besparelseshensyn, men også for at udnytte de mange fordele der er, når to organisationer, ens i opgavevaretagelse og størrelse, slår pjalterne sammen. Vi glæder os meget til samarbejdet blev således et begivenhedsrigt og vigtigt år for ODM. Styrken i fællesskabet blev bl.a. vist i den måde, vi i flere sammenhænge blev konsulteret af politikerne på Christiansborg. Indflydelsen blev siden omsat i synlige og meget direkte aftryk i den museumslov, som de statsanerkende museer nu skal leve efter. Nu gælder det så implementeringen af loven og arbejdet for de mange ikke-statsanerkendte museer, der er i ODM. Også udfordringer vedr. copyrightforhold, strategi for museernes rolle i oplevelsesøkonomien samt meget andet vil fylde dagsordenen i 2013 det ser vi frem til! 2

5 Museumspolitiske initiativer Ny museumslov Den nu vedtagne museumslov har et langt forløb. Arbejdet blev igangsat af daværende kulturminister Carina Christensen (C), som i januar 2010 nedsatte en centralt placeret embedsmandsgruppe til at forestå udarbejdelsen af en Udredning om fremtidens museumslandskab. Efter en lang periode med møder og konsultationer udkom en udredningsrapport i april Udredningen blev fremlagt af den følgende kulturminister, Per Stig Møller (C), i maj Herefter fulgte en periode, hvor lovrevisionen blev sat i bero på grund af regeringsskifte. ODM opfordrede efterfølgende den nye regering til at forsætte lovarbejdet for at fremtidssikre den statslige og statsanerkendte danske museumsverden. Se også tidligere årsberetninger. Derfor var det meget tilfredsstillende, at Folketingets Kulturudvalg inviterede ODM til et lukket samrådsmøde d. 11. januar. På et timelangt møde fik ODM lejlighed til at redegøre for styrker og svagheder, som lå i såvel udredning som i de hidtidige skitser til lovændringer, der på det tidspunkt var på bordet. Undervejs i mødet og senere i en efterfølgende række konsultationer, udviste udvalgets medlemmer forståelse for de fremførte synspunkter, og betonede, at det var vigtigt i en kommende lovændring at have fokus på sikring af decentral opgavevaretagelse, gennemskuelig rådgivningsstruktur og sikring af faglig indflydelse. Endvidere blev spørgsmålet om de centrale puljemidler (der har stor betydning som seed money til større projekter), uafklarede økonomiske forhold for konserveringscentrene, samt vigtigheden af reelt stærke hovedmuseer også behandlet. Det er betryggende, at lovgiverne i Folketinget har haft øje for en række af de problemstillinger, som ODM gennem de seneste tre år har fremført, men så meget mere ærgerligt, at der undervejs har skullet bruges megen energi på at forklare de samme synspunkter og faglige forhold til embedsværket, der som bekendt fører pennen i lovarbejdet. Oveni har pressen i perioder ligget på lur, og erfaringen er, at enhver uenighed i politisk arbejde hurtigt udlægges som direkte konflikt. Vi ærgrer os således over, at den daværende kulturminister Uffe Elbæk, på et meget løst grundlag, midt i processen (medio august) fandt det fornødent at bringe et læserbrev i Politiken, formet som et angreb på ODM s synspunkter. Et læserbrev, der over- for ikke at sige fejltolkede ODM s udsagn. Det var ikke umiddelbart befordrende for processen, men medførte dog, at processen fik mere opmærksomhed fra anden politisk side: Måske fordi læserbrevet så tydeligt afspejlede en presset minister. Interessant i øvrigt, at netop de ODM-udsagn som offentligt blev kritiseret af ministeren, efterfølgende var nogle af de forhold, som faktisk siden blev ændret i lovudkastet! Det er rigtigt godt, at lovgiverne i Folketinget har haft øje for den danske museumsverdens egenart, hvilket bl.a. ses afspejlet i mange af de spørgsmål, der undervejs i forløbet har været stillet. Det er f.eks. værd at notere sig, at kulturministeren i et svar (L24 nr ) til Michael Aastrup Jensen (V) skriver:... museerne har et behov for, i forhold til deres opfyldelse af de krav, der gælder for statsanerkendte museer, at have så enkle og klare kriterier som muligt at holde sig til i forhold til kvaliteten 3

6 i deres opgaveløsning. Museerne skal opleve, at de kriterier, de bliver bedømt ud fra ved kvalitetsvurderingerne, er meningsfulde kriterier, der understøtter museernes arbejde. Det er generelt mit indtryk, at museerne oplever dialogen om kvalitetsvurderingerne som positiv, men der er et løbende behov for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til, hvad museerne vurderes ud fra. Heri ligger naturligvis også, at kriterierne ikke må have en karakter, så museernes autonomi eller mulighed for at tilpasse sig lokale vilkår og behov forsvinder. Kriterierne skal give mening for alle museer i et museumslandskab, som skal blive ved med at være mangfoldigt, for netop mangfoldigheden er en af det danske museumslandskabs helt centrale styrker. Normer og retningslinjer skal derfor have karakter af overordnede målsætninger, der rummer høj grad af mulighed for individuelle valg i forhold til museets planlægning, drift og udvikling. Dette vil være udgangspunktet for Kulturstyrelsens arbejde med kriterier for kvalitet og bæredygtighed. Ovenstående udsagn og en række andre vil vi naturligvis holde os for øje i de kommende år, når den nye museumslov skal virke og når embedsværket fortolker lovens bogstav. Ikke alle forhold er det muligt at tilgodese i et lovforløb, og mange andre væsentlige forhold kunne være taget med. Se evt. bruttolisten over ODM s ønsker til lovens ændring i sidste årsberetning og ODM s høringssvar til loven. Men der er dog god grund til at fæstne sig ved, at ODM i lovprocessen har opnået indflydelse på f.eks.: Sammensætningen af det strategiske museumspanel, der skal medvirke til at udforme kommende centrale strategier for museernes udvikling. At den faglige rådsstruktur for kunst, naturhistorie og kulturhistorie fastholdes, og at der sikres større indflydelse på udmøntningen af midlerne i form af indstillingsret fra disse råd. At der (trods en noget bureaukratisk øvelse forude) fremover fortsat er statslige midler som seed money til museumsforskning, også på institutioner der ikke har Ph.d.-vurderede kandidater ansat. At der nu er sat en økonomisk sikring for en minimumsdrift for statsanerkendte museer (og ikke kun med baggrund i kommunale tilskud) samt en rimelig overgangsperiode. At der er lavet gode afbureaukratiseringstiltag og stillet krav om klare retningslinjer for såvel nye statsanerkendelser som for tildeling af nye særlige statslige tilskud til museer med nationale specialer (tidligere 16). Projekt om fælles museums-it Et fælles museums-it-projekt, der vil få stor indflydelse på museernes fremtidige digitale registreringspraksis, så dagens lys i Kulturministeriets regi i Trods mangel på inddragelse i projektets første opklarende faser (hvilket der blev berettet om i sidste årsberetning) har ODM takket ja til at sidde i projektets styregruppe. Opgaven er her at arbejde for at sikre, at arbejdet munder ud i et dækkende, velfungerende og økonomisk sundt fælles IT-registreringssystem. 4

7 Det er derfor vigtigt, at det er en bred og dækkende repræsentation af brugere, der medvirker som eksperter i projektfasen, og at der er maksimal synlighed i de efterfølgende valgte beslutninger, for projektet vil få store konsekvenser for museernes registreringspraksis og økonomi i årene fremover. Projektet blev for alvor igangsat i efteråret og forventes at løbe over de næste tre år. Copyrightforhold ODM er involveret i flere sager vedr. museer og problemer med copyright og ophavsretsloven. Som nævnt i sidste årsberetning henvender ODM s medlemmer sig løbende med forespørgsler, hvor man føler sig i klemme i indviklede og bøvlede regelsæt. Andre bruger megen tid på opklaring af sagerne for til sidst at måtte betale store summer, museernes spinkle økonomi taget i betragtning. Paradoksalt nok blot for retten til at formidle (ikke tjene på) vores fælles kulturarv. De forhold fandt vej til en artikel i Politiken (den ), hvor man under overskriften Museer bliver klemt i rettighedsbøvl kunne læse om Danmarks Mediemuseums kvaler med at fortælle mediernes historie. Daværende kulturminister Uffe Elbæk fandt i en replik forholdene på området paradoksale og meddelte, at han gerne ville se på sagen. I januar 2012 sendte ODM derfor på vegne af Danmarks Mediemuseum en beskrivelse af den aktuelle sag til ministeren og redegjorde endvidere for ODM s generelle holdning til ophavsretslovgivningen, specifikt i forhold til museer som ikke-kommercielle formidlere af kulturarven. Henvendelsen gav siden anledning til et møde, hvor ministerens departement bad om, at ODM gik aftalevejen og undlod at politisere sagen, fordi der er tale om såkaldt aftalestof mellem eksterne parter. Vi fastholder dog retten til at problematisere de forhold, der gælder, når det kommer til ikke-kommercielt at formidle kulturarven til borgerne. Her bør rettigheder ikke stå i vejen! Spørgsmålet er i øvrigt, i hvilket omfang området fremover vil blive reguleret gennem dansk lovgivning. Noget tyder på, at disse komplicerede, og i en digital tid bogstaveligt talt grænseoverskridende forhold, inden længe fastlægges i EU-regi og således efterfølgende vil få virkning i Danmark. Konsultationer i museumsorganisationerne i Europa og i det fælles digitale kulturarvsprojekt Europeana fortæller, at copyrightforhold er et problemfelt på tværs af Europa, og at det til stadighed i en digitaliseret verden bliver sværere og sværere at opretholde en smidig og entydig praksis på området. ODM er involveret i to sager om ophavsret af betydning for museerne i Danmark: Drøftelser mellem Copydan AVU-medier på den ene side og Kulturstyrelsen og ODM på den anden side om vilkår for museernes brug af ophavsretligt belagte levende billeder. Som resultat af diverse møder henover sommeren 2012 forelå der i sensommeren et udspil til prissætning for, at museer frit kan anvende levende billeder i udstillinger og på Internettet fra Copydan AVU-medier. Prisen er sat til pr. kvartal for alle statslige og statsanerkendte museer (1 mill. kr. årligt!). Det blev i aftaleudkastet forudsat, at det er Kulturstyrelsen 5

8 Balanceakt. Internationalt formidlingsseminar Foto: Thorkild Jensen. og ikke de enkelte museer individuelt, der afregner beløbet for museerne. Med udgangspunkt i at Copydan Billedkunst har stævnet Aalborg Stadsarkiv for ulovlig publicering af fotos på internettet er arkivernes organisationer, Det Kgl. Bibliotek, Statsbiblioteket, Nationalmuseet, m.fl. gået ind i sagen. På kammeradvokatens opfordring søger parterne nu i stedet for at køre retssag at opnå enighed om en fremtidig rammeaftale for kulturarvsinstitutioners brug af ophavsretligt belagte faste billeder. Der er med udgangen af 2012 stadig afklaring og forhandling i gang. Først og fremmest forestår spørgsmål om vederlagets størrelse og afklaring af, hvem der er legitime aftaleparter. Kulturstyrelsen har opfordret ODM til at være aftalepart og varetage afregning med Copydan på museernes vegne, da styrelsen ikke mener at have hjem- 6

9 mel til at påtage sig opgaven. ODM kan dog ikke føre disse forhandlinger på museernes vegne, og holdningen er klar: Opgaven bør forestås at Kulturstyrelsen, der i andre rettighedsmæssige forhold påtager sig at være den legitime statslige forvalter, og derfor forestår forhandlinger, opretholder faglig ekspertise og afklarer juridiske forhold og evt. betaler copyright. ODM vil i den kommende proces opfordre Kulturstyrelsen til at vedkende sig dette forhold og til at påtage sig opgaven til gavn for såvel museerne som for museernes brugere. Arkæologiens fremtid i Danmark Efter en international evaluering af den arkæologiske praksis i Danmark er der de sidste år blevet arbejdet med at skærpe såvel administrativ praksis som videnskabeligt udbytte. Det har tidligere årsberetninger kunnet referere. Som udløber af evalueringen har Kulturstyrelsen, rådgivet af Det Arkæologiske Råd, arbejdet på at udvikle en række faglige og administrative standarder. De 41 arkæologisk arbejdende museer har med spænding fulgt arbejdet, blandt andet fordi det undervejs fra centralt hold har været fremført, at arkæologien i fremtiden skal varetages af langt færre museer. Første indikation på hvilke krav og kriterier, der skal gælde i fremtiden, blev fremlagt på et møde d. 19. januar. Krav, som alle synes var lempelige og måske i virkeligheden for lidt ambitiøse. Der blev endvidere fremlagt en meget stram tidsplan, inkluderende en høringsfase for de kravspecifikationer, der fremover vil blive stillet for at deltage i det arkæologiske arbejde. ODM afgav høringsvar i denne fase af processen, frem mod den endelige akkreditering, og bad i øvrigt om mere tid til processen, af hensyn til at sikre en forankret og reel proces i såvel museumsbestyrelser som kommuner. Anken blev efterfølgende imødekommet. Museerne skulle således inden d. 1. oktober, ud fra en række krav af både faglig og administrativ karakter, tilkendegive interesse i at deltage i fremtidens arkæologi i Danmark. Med udgangen af året venter de arkæologisk udgravende museer således på at høre, om de også fremover skal varetage den arkæologiske virksomhed, forankret i museumslovens kap. 8. Trods gode intentioner om inddragelse og en åben proces, har der gennem året været mange rygter og ikke mindst kritik af sagsgangen i forløbet, foruden at der har været mindre kollegiale forsøg på at sikre sig fortrin i forhold til også fremover at skulle arbejde med arkæologi. Det har betydet mange bekymrede opkald til ODM og lokal usikkerhed om både arbejdsområder, lokale jobs og evt. ændring af ofte lange traditioner for at medvirke i det arkæologiske arbejde. ODM følger processen tæt og agter at spille en rolle som museernes organisation, når en ny praksis på området skal implementeres. Deltagelse i lokale billedkunstråd Aktualiseret af en opfordring fra Lemvig Kommune om at stille en repræsentant til et nyoprettet billedkunstråd, havde bestyrelsen lejlighed til en principiel debat om medvirken i lokale faglige forhold på fællesskabets vegne. Det blev i den aktuelle sag besluttet at takke nej til repræsentation, da det ikke er inden for ODM s opgavevaretagelse at udnævne sådanne repræsentanter. I stedet opfordredes til at tage fat i regionale museumsledere, der kender de lokale forhold. En tilsvarende politik vil fremover blive anlagt, når der ønskes faglig deltagelse i lokale eller regionale forhold. 7

10 Frivillighedskonference 2012 Frivillige i dansk natur og kultur Skov & Landskab, Københavns Universitet, Friluftsrådet og ODM afholdt i marts Frivillighedskonference Frivillige i dansk natur og kultur i Nødebo. Direktøren deltog med et generelt indlæg om frivillighedsarbejdet på de danske museer og redegjorde for perspektiverne ved at arbejde sammen om at udvikle området på tværs af sektorerne kultur og natur. På konferencen blev en række spændende lokale projekter, der både involverer natur og kultur herunder museer fremlagt. Der er mange gode eksempler på velfungerende frivilligt arbejde, men det blev også anført, at det i visse tilfælde ser ud til, at kommunalpolitikere mest er interesserede i frivilligt arbejde med det formål at kunne spare midler. Også i det lys er det vigtigt at have fokus på at være proaktiv i forhold til at skabe gode og bæredygtige projekter med frivilligt arbejde. Frivillighed kan, grebet rigtigt an, være en væsentlig faktor for udvikling af museerne. ODM har besluttet, at der også af den grund bør være fokus på at deltage i såvel debat som udvikling af området fremover. Attraktionernes Udviklingsfond (AUF) / Museernes potentiale i oplevelsesøkonomien ODM er repræsenteret i Attraktionernes Udviklingsfond, der bl.a. hviler på de økonomiske rester af nu nedlagte Danske Turistattraktioner, DTA (Stjernemærkningsordningen). Fonden er en oplagt mulighed for at debattere turistbranchens udfordringer på en fælles platform, på tværs af turismebranchen og attraktioner. I 2012 blev der via fonden indgået et samarbejde med Ugebrevet Mandag Morgen, med det formål at igangsætte en afdækning af attraktionsbranchens samlede forskelle og udfordringer. Det udmøntedes i maj 2012 i publikationen Danske Attraktioner. En vision for oplevelsesdrevet vækst. Efterfølgende blev der i juni måned afholdt en velbesøgt workshop på Carlsberg med temaet Har danske attraktioner en fælles fremtid. Debatten var centreret om attraktionernes rolle i udvikling af de overordnede turismestrategier og en anbefaling i analysen af, at der, for at sikre bæredygtig fælles udvikling, med fordel kunne skabes en tværgående brancheorganisation for attraktioner. Opgaven er væsentlig, for turist - og oplevelsesøkonomi er i 2012 blevet inddraget som centralt emne i regeringens erhvervspolitiske handlingsplan. Museerne har aldrig samlet markeret sig i denne erhvervspolitiske debat, trods væsentlig status som reason to go for turister. Det forekommer vigtigt at stå sammen for at få stemme blandt øvrige magtfulde aktører på området. På baggrund af ønsket om at samle branchen afholdt AUF i november møde med daværende kulturminister Uffe Elbæk. Ministeren var meget imødekommende over for ideen om at se attraktionerne som et samlet hele og i øvrigt at give dem en mere markant stemme. I lyset af ministerens efterfølgende afgang er det besluttet at starte processen igen gennem møde med andre aktører. Høringer, bekendtgørelser og lovændringer ODM modtager løbende anmodning om svar på høringer, forslag til bekendtgørelser og lovændringer. Opgaven er tidskrævende, men også vigtig. I 2012 har arbejdet været koncentreret i forhold til lovændringerne på museumsområdet, og der er afgivet høringssvar vedrørende: 8

11 Høring over forslag om ændring af museumsloven (Udvikling af museumsområdet m.v.). Høring af udkast til ny bekendtgørelse om styrelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler - fusion mellem Kunstakademiets Billedkunstskoler og Kunsthal Charlottenborg. Kommentarer til Kulturstyrelsens brev om Fremtidig varetagelse af den arkæologiske virksomhed, dateret d. 24. april. Høringssvarene kan findes på ODM s hjemmeside under menupunktet Museumspolitik. 9

12 Faglige aktiviteter Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen har afholdt 4 ordinære bestyrelsesmøder og et sommermøde i forbindelse med det spændende nystartede initiativ: Folkemødet på Bornholm. Meget af bestyrelsens arbejde har været koncentreret om lovgivningsarbejdet i forbindelse med ændringerne af museumsloven. I den sammenhæng har primært formandsskabet afholdt en række politiske konsultationer med repræsentanter fra alle Folketingets partier, Kommunernes Landsforening m. fl. Generalforsamling 2012 Årets generalforsamling fandt sted d. 23. april. Repræsentanter for 54 af ODM s medlemmer, godt 100 gæster, havde fundet vej til Vartov. Det store fremmøde skyldtes nok ikke mindst, at det var lykkedes at få daværende kulturminister Uffe Elbæk til at holde oplæg om revisionen af museumsloven. Oplægget blev holdt i en forsonende og meget inddragende form, som blev taget godt imod af forsamlingen. På generalforsamlingen var der 3 ansøgninger om medlemskab fremlagt til optagelse, jfr. gældende regler: Som ordinært medlem: Vestjyllands Kunstmuseum - Janus Bygningen. Som associerede medlemmer: Sophienholm og Hempel Glas Museum. Efter bestyrelsens anbefaling vedtog Generalforsamlingen at optage alle. Møderække med Kommunernes Landsforening I hele forløbet omkring skabelsen af en ny museumslov har der været afholdt en række møder med KL s embedsværk. KL er en indlysende samarbejdspartner, fordi kommunerne har en meget vigtig rolle at spille i forhold til museernes rammer og vilkår og i øvrigt er den væsentligste finansieringskilde for mange museer. I slutningen af året lykkedes det at afholde møde med formanden for KL s Børne- & Kulturudvalg, Jane Findahl. Her debatteredes ikke mindst ændringerne til museumsloven i en kommunal kontekst. ODM blev på mødet bedt om at holde tæt kontakt med KL- embedsværket til fælles bedste. Nedsættelse af internt forskningsudvalg i ODM På baggrund af tidligere ønsker om at skabe et internt forskningsudvalg, med det formål at medvirke til at kvalificere bestyrelsens arbejde med fremtidens museumsforskning, er et udvalg nu nedsat. Det interne udvalg skal både afspejle det samlede museumslandskab, være operationelt (lille) og rumme væsentlig ekspertise på forskning. Udvalget består af: ODM s formand, mag. art. museumsdirektør Christine Buhl Andersen, KØS, Museum for Kunst i det Offentlige Rum, ODM-bestyrelsesmedlem, cand. scient. cons. Ph.d., bevaringschef Jesper Stub Johnsen, Nationalmuseet, museumsdirektør, dr. phil. Flemming Just, Sydvestjyske Museer, museumsdirektør, Ph.d. Henrik Harnow, Danmarks Jernbanemuseum og forskningschef, mag. art. Ph.d. Peter Nørgaard Larsen, Statens Museum for Kunst. Folkemødet på Bornholm ODM deltog for første gang i det politiske folkemøde i Allinge i juni. Det blev en stor succes med masser af (museums-)politisk debat, ikke mindst i forbindelse med arrangementer i det såkaldte kulturtelt, som blandt andet de bornholmske museer havde etableret. Her var der i flere seancer væsentlige debatter om museernes fremtid og med fremtrædende politikere. Debatten foregik blandt andet under temaet: 10

13 Tidligere kulturminister Uffe Elbæk taler på ODM s generalforsamling d. 23. april Foto: Thorkild Jensen. Museerne. Samfundets nyttedyr eller nasserøve, hvor ikke færre end 4 medlemmer fra Folketingets Kulturudvalg lod sig provokere til en god og åben debat. Også et debatmøde med bl.a. den daværende kulturminister Uffe Elbæk var meget vellykket. Ikke mindst i en fase, hvor museumspolitik var på den politiske dagsorden på Christiansborg. Der skal lyde stor ros til de bornholmske museer for at forestået initiativet, som det er besluttet, at ODM fremover vil deltage i. Bikubens Museumspriser Årets museumspriser blev uddelt d på Statens Museum for Kunst ved et festligt arrangement. Her blev årets museum udpeget, og som noget nyt og mere udadvendt blev også en publikumspris uddelt, der blandt andet har til formål at sikre en stærkere forankring og generel bevågenhed om de generøse priser, der sætter fokus på spændende udviklingstendenser, nytænkning og excellence i museumsverdenen. 11

14 Bikubenfondens museumspris, på kr., blev tildelt Statens Museum for Kunst og publikumsprisen, på kr., blev i et meget inddragende forløb blandt fem nominerede i hele landet vundet af Roskilde Museum, for en publikumsinddragende historiefortællende app i det offentlige rum. Museumspriserne er en fornem gave til den danske museumsverden. ODM bakker op om prisen, og har gennem årene arbejdet for at priserne til stadighed udvikles og synliggøres. Med de nye initiativer, hvor også museernes publikum får stemme, synes vejen at være banet for, at priserne også fremover kan medvirke til at fremme museernes sag. Konference om offentlige bestyrelser Dagens Dagsorden, der er et tidsskrift om bestyrelsesarbejdet i offentlige virksomheder, afholdt d et spændende møde med en række meningsdannere om udfordringerne i offentligt bestyrelsesarbejde i fremtiden. ODM var medarrangør. Bestyrelsesarbejdet på de danske museer vil i lyset af de markante ændringer i museumslandskabet fremover blive et vigtigt fokusområde for ODM. Deltagelse i Dagens Dagsordens konference bliver ikke det sidste initiativ i den retning. omgang er en fast møderække etableret med Nationalmuseets direktion. Udviklingskonsulent i ODM Sammen med Danmarks Biblioteksforening har ODM ansat en udviklingskonsulent, der i første omgang i ¼ fuldtidsstilling skal hjælpe ODM med projektmodning og udvikling af relevante museumsrettede projekter. Der vil i første omgang være fokus på projekter inden for museernes sociale dimension og læringsmæssige rolle til gavn for hele museumsverdenen. Blue Shield, Danmark ODM medvirkede for et par år siden til at oprette en dansk afdeling af Blue Shield, der er at betragte som kulturarvens Røde Kors, og som træder til med beredskab og med aktiv indsats, når kulturarven er truet af større (og mindre) katastrofer. Netværket er nu etableret blandt en række danske museumsansatte og ODM har besluttet at støtte Blue Shield økonomisk (omend i stærkt begrænset omfang). Netværket vil være af væsentlig betydning for landets museer i forbindelse med katastrofer også i en dansk sammenhæng, hvor brand, oversvømmelser m.m. forekommer. Møde med Nationalmuseets direktion Som led i hele tiden at udvikle relationer på tværs af hele museumsverdenen og ud fra Museumsudredningens ønske om, at hovedmuseerne skal spille en mere central rolle i museernes udvikling er der fra ODM s side ønske om at have en god dialog med hovedmuseerne. Der er derfor indledt en møderække med gensidig orientering og fremlæggelse af synspunkter på fremtidens museumsudvikling. I første Udmeldelse af Dansk Historisk Fællesråd ODM søger til stadighed at centrere arbejdet om overordnede museumspolitiske tiltag snarere end mere fagspecifikke forhold. Det har gennem årene betydet udmeldelse af en række netværk og foreninger. Og der er således nu truffet beslutning om at melde ODM ud af en gammel kæmpe i den danske kulturhistoriske verden, nemlig Dansk Historisk Fællesråd, som Dansk Kulturhistorisk Museumsforening 12

15 var med til at starte. Udmeldelse kommer efter en årrække med organisatoriske problemer for DHF. Folkeskolens 200 års jubilæum ODM har af Ministeriet for Børn og Undervisning fået sæde i repræsentantskabet i forbindelse med folkeskolens 200 års jubilæum, der finder sted i Skole, og læringsområdet generelt, er vigtige interessefelter for de danske museer. Derfor er vi glade for at kunne medvirke i arbejdet med at fortælle folkeskolens historie. ODM er repræsenteret af næstformand Frank Allan Rasmussen. Det faglige orienteringsmøde 2012 Det traditionsrige møde, der for første gang blev afholdt på Hotel Kolding Comwell, d november, blev udvidet til også at omfatte kunstsektionen af ODM s medlemsskare. Den disposition må betegnes som en succes: Ikke færre end 42 repræsentanter fra kunstmuseerne deltog i mødet, og mange gav efterfølgende udtryk for glæde ved at deltage. Generelt var tilslutningen til mødet overvældende med godt 430 deltagere. En efterfølgende evaluering viser stor tilfredshed med arbejdet i de 7 faglige grupper, med en række nye tværgående tiltag på mødet og med det nye mødested i Kolding. Internationalt formidlingsseminar Også i 2012 trak det det internationale perspektiv og det høje læringspotentiale mange kollegaer til årets formidlingsseminar, der fandt sted d marts på Hotel Nyborg Strand. Det overordnede tema var medborgerskab og centreret om afviklingen af det klassiske dannelsesideal i forhold til skabelse af evt. nye dannelsesidealer på museerne. En række internationale gæster, suppleret med eksempler på nytænkning inden for emnet, formede mødets tema. 13

16 Internationalt samarbejde NEMO Network of European Museum Organisations (NEMO) er de europæiske museumsorganisationers fagpolitiske platform for europæiske museumsforhold og til EU-systemet. EU finansierer driften af NEMO s sekretariat, der har til huse i Berlin i tilknytning til det tyske museumsforbund. Alle europæiske lande kan sende repræsentanter til organisationens aktiviteter, der søger at sætte museer og kulturarv på den europæiske dagsorden. De nordiske museumsorganisationer pegede i 2012 på ODM s direktør til NEMO s bestyrelse, og ved den årlige generalforsamling i Dublin, Irland, blev der opnået valg. Bestyrelsen består herefter af repræsentanter for museumsorganisationer i Schweitz, Tyskland, Holland, Østrig, Danmark og repræsentanter fra Grækenlands kulturministerium og fra et regionalt kulturkontor i Italien (Regio Emilia Romagna). Gennem NEMO har ODM en enestående mulighed for udblik til samarbejde i Europa. Der arbejdes løbende på at intensivere ODM s indsats i den europæiske sammenhæng, for der er ikke tvivl om, at megen overordnet lovgivning inden for tilgængeliggørelse, registreringsstandarder, copyright, regional udvikling inden for de kreative erhverv m.m. vil ske med udgangspunkt i den fælles europæiske dagsorden. Se nærmere på Learning in Museums (LEM) ODM er partner i det tre-årige projekt Learning in Museums, der er et projekt under EU s Grundtvigprogram. Temaet er livslang læring med en række nedslag i forhold hertil, og ud fra den helt grundlæggende forudsætning, at museer har en vigtig rolle at spille for mennesker og samfund. Netværket befordrer udveksling af viden og best practices. Nærmere om projektet på Projektet afsluttes i Nordisk Center for Kulturarvspædagogik (NCK) ODM støtter op om NCK, der har udgangspunkt i museums- og arkivvæsenet i Östersund, Sverige. NCK arbejder for at skabe initiativer, der forskningsmæssigt og mere praktisk understøtter kulturarvsformidling i Norden. Målet er at medvirke til at bevidstgøre om kulturarvens betydning for social udvikling, livslang læring og regional - og bæredygtig udvikling generelt. Nærmere information på EU direktiv om Forældreløse værker Forældreløse værker betyder kunst og kulturarv, hvor retsmæssig proveniens er ukendt. ODM indsendte høringssvar til EU om forældreløse værker og har i øvrigt sammen med europæiske søsterorganisationer søgt at sikre, at der kan skabes gode betingelser for, at der er bevægelighed, og at ingen skal tjene på disse værker. Det sikres nu gennem et EU-direktiv, der giver kulturinstitutioner mulighed for at udbrede Europas kulturarv på tværs af grænserne. Den opnåede løsning må betegnes som en sejr for den frie kulturudveksling. 14

17 Netværk Et vigtigt fundament for ODM er de fagpolitiske puljer og netværk. Vi anslår, at omkring 400 museumsansatte er aktive i disse løse strukturer. ODM supporterer netværk for formidling, museumsforvaltere, bevaring, samlinger, nyere tid, arkæologi, administration, forskning, chefnetværk samt en række nye mere fagspecifikke netværk. Nye netværk og samarbejdsrelationer er under stadig udvikling. Det gælder f.eks. et netværk for ikke-statsanerkendte museer. Netværkene er baseret på frivillig deltagelse. Gennem årene er netværk opstået, afviklet og nye kommet til. Der er fri adgang til møder og aktiviteter, og på ODM s hjemmeside ligger mødeindkaldelser, referater mv. Netværkene fungerer forskelligt og vælger selv tovholdere/styregruppe, som står for indholdet af netværksmøder og anden aktivitet. ODM s sekretariat tilbyder i mindre omfang sekretariatsbistand. Der er også i år grund til at sende en stor tak til de mange aktive deltagere i netværkene og ikke mindst til de ansvarlige styregrupper, tovholdere, koordinatorer og andre bidragydere. Sammenslutningen af Museumsforeninger (SAMMUS) ODM samarbejder med SAMMUS, der er en landsdækkende organisation af foreninger, der driver eller støtter museer i Danmark. Sammenslutningen har til formål at styrke og udvikle det folkelige engagement til gavn for museerne, synliggøre de betydelige folkelige kræfter bag de danske museer, sikre museumsforeningerne indflydelse på den aktuelle og fremtidige kulturpolitik samt sikre et inspirerende samarbejde mellem museumsforeninger i ind- og udland. Sammenslutningen repræsenterer ikke blot det folkelige bagland bag museerne, men i vid udstrækning også de formelle ejere. ODM har i udgangspunktet samme ønsker for museerne og har derfor en tæt og fortrolig dialog med sammenslutningen, der samlet organiserer godt 75 foreninger og ca medlemmer. En fortrolighed, der var givtig i forbindelse med arbejdet omkring den nu reviderede museumslov, og som vil være væsentlig, når både SAMMUS og ODM i fremtiden får sæde i Det Strategiske Panel og her skal bidrage til rådgivning af Kulturstyrelsen i forhold til museerne. 15

18 Kommunikation Som brancheorganisation er det vigtigt at være synlig og kommunikere på mange planer: fra bestyrelsens medlemmer, via sekretariatets daglige arbejde og gennem en række andre kanaler. Også i 2012 har der været et stort antal henvendelser fra offentligheden - og fra ODM s medlemmer om mange forskellige forhold i forbindelse med museumsdrift. I år har ikke mindst forhold vedrørende revideringen af museumsloven givet mange henvendelser. Glædelig har ikke mindst kontakten til samtlige kulturordførere i Folketinget været. Investering af tid i at pleje det politiske netværk i hele sin bredde er af altafgørende betydning for at få indflydelse på de overordnede rammer. Det er dog vigtigt at pointere, at ODM ikke udtaler sig om museernes lokale driftsforhold og interne politiske udfordringer. Nyhedsservice til ODM s medlemmer Forrige år lykkedes det, via forhandling med Infomedia, at tilbyde medlemmerne at få tilsendt gratis nyhedsopdateringer pr. inden for kodeord med relation til museumsdrift. Nyhedsmailen udkommer hver morgen kl og dækker både trykte og online medier. Servicen er fortsat i 2012 og med et stigende antal abonnenter. Presseklippene opdateres nu også dagligt på ODM s hjemmeside. I praksis betyder det tilsendelse af information om museumsforhold fra danske websites samt seks danske landsdækkende trykte aviser: Berlingske Tidende, Politiken, Ekstrabladet, B.T., Jyllands-Posten og Weekendavisen. Kommunikation i øvrigt Direktøren har igen i 2012 været inviteret til en række møder over hele landet. Det er sket i forbindelse med enkelte museers arrangementer, ved regionsmøder og ved møder med museumsledere/bestyrelser samt på en række andre mødepladser. Også uddannelseslederen har afholdt afklarende møder om efteruddannelse, kursusudvikling, samarbejdsaftaler m.m. Ny hjemmeside Der er i 2012 arbejdet med at etablere en ny hjemmeside og fra september har den nye opdaterede og mere aktive hjemmeside været i funktion. Sitet fungerer efter hensigten, betyder administrative lettelser og har ikke haft uoverskuelige børnesygdomme. Hjemmesiden, er ODM s vigtigste kommunikationsplatform, hvortil der også i år kan konstateres stigende trafik. Ikke mindst i forbindelse med udsendelse af nyhedsbrevene af generel karakter og om efteruddannelse. Både det politiske såvel som det efteruddannelsesorienterede nyhedsbrev får i øvrigt stadigt flere abonnenter. Ambitionen er, at nyhedsbrevene også fremover er medlemmernes væsentligste kilde til information om museernes rammevilkår, samtidig med at hjemmesiden skal kunne rumme debat og interaktion mellem ODM og medlemmerne. 16

19 Skærmbilleder fra ODM s nye hjemmeside. 17

20 Medlemsservice Status vedr. gratis adgangskort for medlemmer af ODM Ordningen er en stor succes. Der bliver taget godt imod det røde medlemskort og der er ikke rapporter om administrativt bøvl eller kedelige episoder i billetsalgene på landets museer. Der er ingen tvivl om, at denne solidariske ordning medvirker til at skabe tilhørsforhold, ikke blot til ODM som branchens organisation, men også mellem museerne. Den daglige opfølgning med henvendelser om bortkomne kort, ønsker om yderligere tilsendelser og andet varetages af en studentermedhjælp. Kun et enkelt medlem af ODM har ikke ønsket at være med i ordningen. Advokat med speciale i skatte- og momsret tilknyttet ODM ODM har tilknyttet en ekspert i skatte- og momsret med stort kendskab til museumsforhold, og som i øvrigt underviser på ODM s kurser. Nærmere ved henvendelse til ODM. Jurist med speciale i løn- og personaleforhold ODM kan også tilbyde juridisk ekspertise, på favorable vilkår, vedr. sager om løn- og personaleforhold. Det er således lykkedes at få tilknyttet en jurist med et indgående kendskab til museernes mangfoldige løn- og ansættelsesvilkår samt alle de andre juridiske forhold, der kræves indsigt i, når man skal lede et personale. Nærmere ved henvendelse til ODM. 18

21 Internationalt formidlingsseminar Foto: Thorkild Jensen.

22 Ross Parry, Senior Lecturer and Academic Director ved University of Leicester. Internationalt formidlingsseminar Foto: Thorkild Jensen.

23 Danske Museers Efteruddannelse (DME) I 2012 fik DME beskåret sin rådighedssumsbevilling med kr., og da samtidig den 4-årige bevilling fra formidlingspuljen udløb, blev det nødvendigt at gennemføre omlægninger af lokaler, forplejning og arbejdsgange samt at nedjustere aktivitetsniveauet ved årets begyndelse. Det lykkedes efterfølgende at få en bevilling fra formidlingspuljen til afholdelse af 8 kursusforløb i løbet af (heraf er 3 blevet afholdt i 2012). I forhold til at der i 2011 var 14 formidlingskurser, støttet massivt af formidlingspuljen, kunne disse kurser ikke opveje nedgangen i aktiviteten. Set i det perspektiv er årets resultat, opgjort i antal kurser, kursister og årselever, tilfredsstillende. Antallet af gennemførte kurser gik fra 41 til 36 til trods for det store fald i antallet af støttede formidlingskurser (hvilket i øvrigt delvist blev opvejet af en vækst i antallet af frontpersonalekurser uden særlig støtte). Antallet af kursister gik faktisk en lille tak op fra 708 til 713. En stigning, der primært kan tilskrives, at antallet af deltagere i Sharing is Caring-seminaret i december måned steg fra 117 til 197. Der kan registreres et stort fald i antallet af årselever (en årselev svarer til 200 kursusdage eller 60 ECTSpoints). Dette skyldes primært, at der i 2011 var to overlappende hold på lederuddannelse, mens der kun har været et enkelt hold i gang i Det alene giver et fald på 5 årselever. På trods af at nedskæringerne førte til ret drastiske budgetomlægninger i sidste øjeblik, lykkedes det DME gennem omlægningerne at komme ud af året med et underskud på kun kr. ud af en omsætning på knap kr. Desuden lykkedes det at fastholde en meget høj grad af deltagertilfredshed. Kun på 3 af de afholdte kurser var den samlede evaluering ikke helt tilfredsstillende. Tilfredsheden gælder i øvrigt både indhold og praktiske forhold som forplejning Antal kurser Antal kursister Antal årselever 7,35 7,95 12,2 16,96 19,5 13,25 Antal nyhedsbrevsabonnenter

24 Årsrapport 2012 med noter til resultatopgørelse 2012 og budget for 2013 Noterne relaterer sig til nøgletallene for ODM s virksomhed og er, efter generalforsamlingens tidligere udtrykte ønske, udførligt beskrevet og markeret med * og i rødt. På generalforsamlingen vil Årsregnskab 2012, revideret af statsautoriseret Revisionsaktieselskab Beierholm, være fremlagt til gennemsyn. Årsregnskabet 2012 er godkendt uden påtegninger. Ved læsning af ODM s resultatopgørelse 2012, og budget 2013, er det væsentligt at holde sig for øje, at den samlede opgørelse består af to delregnskaber. Et regnskab for sekretariatet og et regnskab, der dækker driften af efteruddannelsesvirksomheden. De to regnskaber gennemgås i det følgende adskilt, men udgør tilsammen ODM s regnskab for 2012 og budgetforslag Generelt Rapporten udviser et samlet resultat for 2012 på DKK (*1); fordelt på et minus på DKK (*2) vedr. efteruddannelse og et minus på DKK (*3) vedr. sekretariatets drift. Budget 2012 balancerede med et minus på DKK (*4), der fremkom som følge af et ønske om at investere i en ny hjemmeside og i afsat lønsum til oprettelse af en 2-årig stilling som projektkonsulent (på delebasis med Danmarks Biblioteksforening) til at skabe øget aktivitet. Det samlede resultat for 2012 er samlet DKK bedre end budgetteret ( (budget 2012) (realiseret)). Adskillelsen er ført så langt, at lønsummer og en lang række ordinære driftsudgifter (husleje, forbrug m.m.) konteres adskilt. Det er således et ganske nøjagtigt billede af udgifterne for henholdsvis A) ODM s politiske arbejde i sekretariatets drift og B) driften af efteruddannelses-/kursusaktivitet. Det er vigtigt at understrege, at det politiske arbejde i ODM således alene drives for medlemmernes kontingent. Resultatopgørelsen for 2012 ses som henholdsvis kolonnen: Budget 2012, realiserede tal for 2012 samt forslag til budget 2013, der, jfr. vedtægterne, stilles til godkendelse af generalforsamlingen. 22

25 Sekretariatet Indtægter: Økonomien i sekretariatet er funderet på medlemskontingent (i 2012 budgetteret til DKK (*5) og realiseret med DKK (*6). Kursusaktiviteter afspejler ODM s faglige forårs- og efterårsmøde, der således udgør en betydelig omsætning / indtægt. Budget for 2012 (*7) DKK og realiseret med DKK (*8). Statslige tilskud er midler til internationalt formidlingsseminar (*9). Andre indtægter udgøres hovedsageligt af tilskud fra Bikubenfonden i forbindelse med Bikubenfondens museumspriser (*10), i alt samlede indtægter på DKK (*11). Udgifter: Realiserede udgifter til medlemsaktiviteter udgør DKK (*12), hvilket stemmer fint overens med budgettallet DKK (*13). Realiseret lønsum udgør DKK (*14) mod budget på DKK (*15). Administration er realiseret med DKK (*16) mod budget på DKK (*17), i alt en afvigelse på DKK , der skyldes planmæssig ekstra bevilling til ny hjemmeside. Samlede udgifter udgør DKK (*18) mod budget DKK (*19) og således et merforbrug på DKK Årets resultat for Sekretariatet er således DKK bedre end budget (DKK (*4) (*3)). Efteruddannelse Indtægter: Kursusaktiviteter afspejler egenbetaling fra kurser og efteruddannelse. Budget 2012 og realiseret opgørelse for 2012 afspejler en nedgang i aktivitetsniveauet (færre midler til efteruddannelse fra Kulturstyrelsen og dermed færre kurser) (budget: DKK (*20) realiseret DKK (*21)). De statslige tilskud til driften af efteruddannelsesaktiviteterne var budgetteret til DKK (*22). Ved årets udgang var der realiseret statslige indtægter for DKK (*23). De samlede indtægter vedr. efteruddannelse er DKK (*24), DKK mindre end budgetteret (*25), hvilket skyldes mindre kursusaktivitet. Udgifter: Der var i 2012 budgetteret med samlede kursusaktiviteter for DKK (*26). De realiserede udgifter androg DKK (*27). Samlet er der udgifter for DKK (*28) mod budget for 2012 på DKK (*29). Årets resultat udviser et minus på DKK (*2), hvilket er et yderst tilfredsstillende resultat i lyset af den store nedgang i statslig medfinansiering til efteruddannelsen. 23

26 Balance pr. 31. december 2012 ODM s aktiver udgør med udgangen af 2012 DKK (*30). Egenkapitalen er med årets udgang faldet med DKK (*1) til DKK (*31). Det er isoleret set tilfredsstillende, idet en egenkapital i nærheden af DKK må anses for passende, jfr. en tidligere beslutning om at have midler til at sikre et halvt års drift i forbindelse med evt. opløsning af organisationen. Endvidere har ODM i begyndelsen af kalenderåret et vist likviditetsbehov, til kontingenterne er opkrævet efter generalforsamlingen i april. ODM s passiver udgøres af fordringer fra kreditorer på tilsammen DKK (*32). Dertil kommer en række skyldige lovpligtige hensættelser, feriepengeforpligtigelser, skat, atp og lønsumsafgift m.m. på DKK (*33). Tilsammen udgør posten kortfristet gæld DKK (*34). 24

27 Budget 2013 Sekretariatet Indtægter: Der er i budgettet taget udgangspunkt i, at kontingentet fremskrives med PL-reguleringen for 2013, der udgør 1,3 %, til i alt DKK (*35). På grund af en række museumsfusioner forventes kontingentindtægterne således at falde med DKK Kursusaktiviteter (faglige årsmøder m.m.) forventes at omsætte DKK (*36). Der forventes statslige tilskud på DKK (*37) (til bl.a. afholdelse af internationalt formidlingsseminar). Samlet forventes indtægter på DKK (*38). Udgifter: Omkostninger til medlems- og kursusaktiviteter er DKK (*39). Den samlede lønsum for Sekretariatet udgør DKK (*40), en stigning på DKK i forhold til året før, der primært dækker over lønsum til projektudvikler. Administrationsomkostningerne falder med DKK (til DKK (*41)), hvilket skyldes, at investeringen i ODM s hjemmeside nu er afholdt. De samlede udgifter for sekretariatet er budgetteret til DKK (*42), hvilket giver et budgetteret underskud på DKK (*43). Årets budgetterede merforbrug/investering afholdes af ODM s egenkapital/formue. Efteruddannelse Statstilskuddet for 2013 udgør DKK (*44). Til trods for nedgang i den statslige bevilling forventes fastholdt et højt aktivitetsniveau og dermed afledt egenbetaling i forbindelse med kursusaktiviteterne (DKK (*45)). Der budgetteres med samlede indtægter på DKK (*46). En lille nedgang i forhold til året før. Udgifter: Til planlægning og afholdelse af efteruddannelses- og kursusaktiviteter budgetteres med, at samtlige aktiviteter skal hvile i sig selv - DKK (*47). 25

28 Resultatopgørelsen 2012 ODM Budget Realiseret Budget TDKK TDKK TDKK Kursusaktiviteter Medlemskontingent Statslige tilskud Andre indtægter Indtægter i alt Medlems- og kursusaktiviteter Bestyrelsen Lønninger Administration Udgifter i alt Resultat før finansiering Renteindtægter Ekstraordinære udgifter Årets resultat -550 *4-466 *1-369 Resultatopgørelsen 2012 Sekretariatet Budget Realiseret Budget TDKK TDKK TDKK Kursusaktiviteter 2310 * * *36 Medlemskontingent 2200 * * *35 Statslige tilskud *9 400 *37 Andre indtægter *10 80 Indtægter i alt * *38 Medlems- og kursusaktiviteter 2668 * * *39 Bestyrelsen Lønninger 1484 * * *40 Administration 932 * * *41 Udgifter i alt 5384 * * *42 Resultat før finansiering Renteindtægter Ekstraordinære udgifter Årets resultat -550 *4-447 *3-367 *43 26