Fremtidsperspektiv for fødevareerhvervet i Region Sjælland. Udarbejdet af LB Analyse for Region Sjælland

Transkript

1 Fremtidsperspektiv for fødevareerhvervet i Region Sjælland Udarbejdet af LB Analyse for Region Sjælland Marts 2014

2 Indhold 1 Indledning Det sjællandske fødevareerhverv anno Den generelle udvikling Den specifikke udvikling Perspektiver for fremtiden Udviklingspraksis i sjællandske fødevarevirksomheder Udviklingspraksis blandt Globalisering giver muligheder Udviklingspraksis blandt Samfund i balance virksomheder Opsamling på udviklingspraksis i det sjællandske fødevareerhverv Hvordan er udviklingen i erhvervet blevet understøttet? Det strategiske grundlag for fødevareindsatsen Det analytiske fundament for en strategisk fødevaresatsning Udmøntning af indsatsen Videreudvikling af det generelle udviklingsmiljø Datakilder

3 1 Indledning Fødevareerhvervet står globalt over for en række udfordringer og muligheder i de kommende år. Der kan forventes stigende ressourceknaphed, der skal brødføres flere og flere mennesker, der kommer øget fokus på sundhed og efterspørgslen ændrer sig i retning af øget regionalitet, kvalitet m.v. for blot at nævne nogle få udfordringer og muligheder for erhvervet. Det stiller naturligvis først og fremmest krav til virksomhederne om at finde de bedste måder at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne. Men det stiller også krav til myndigheder, erhvervsudviklingsaktører m.v. om at understøtte en videreudvikling af erhvervet, der ruster det bedst muligt til at kunne gøre dette. I den forbindelse skal Vækstforum Sjælland afklare på hvilke områder det ønsker at kunne gøre en forskel (indsatsområder) og hvordan det konkret vil understøtte videreudviklingen af de sjællandske fødevarevirksomheder på disse områder (typer af indsats). Vækstforum indsats for at videreudvikle det sjællandske fødevareerhverv skal naturligvis fastlægges under hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed for indsatsen. Det gælder såvel egne ressourcer i form af indstillingsret til EU s strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler, som eksterne ressourcer i form af initiativer igangsat af andre aktører, der i det rette samspil med vækstforums egen indsats, vil kunne bidrage til at skabe den ønskede udvikling i erhvervet. I den forbindelse er navnlig et muligt kommende Food4Future (KIC) et meget interessant og relevant initiativ, som vækstforum må forholde sig aktivt til. Helt konkret skal der udvikles en forståelse af, hvordan regionens fødevarevirksomheder kan få den bedst mulige adgang til de ressourcer, der måtte komme til at ligge i et kommende Food4Future (KIC). Hvordan kan innovationsbehovene i de sjællandske fødevarevirksomheder understøttes bedst muligt af et kommende Food4Future (KIC) og hvordan kan det sikres at virksomhederne får den bedst mulige adgang til den specialiserede viden, der vil kunne samles og udvikles i et kommende Food4Future (KIC)? Formålet med denne rapport er at skabe et videngrundlag, der gør det muligt at finde kvalificerede svar på ovenstående spørgsmål. Det sjællandske landskab af fødevarevirksomheder skal så at sige tegnes op, så det står klart, hvad det er for virksomheder der udgør erhvervet, hvordan de håndterer udvikling og innovation i dag, og hvilke udviklingsområder de selv er optagede af og vurderer, bliver afgørende for at de vil kunne klare sig i konkurrencen på ti års sigt. Som grundlag for rapporten er der hentet data hjem fra Danmarks Statistik om de seneste ti års udvikling ( er de nyeste tilgængelige data) i fødevareerhvervet inden for 14 delbrancher for at få et mere nuanceret billede af, hvordan erhvervet egentlig er sammensat og udvikler sig. Der er indhentet oplysninger om de vigtigste virksomheder inden for hver af disse delbrancher. Der er gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor flere end 400 sjællandske fødevarevirksomheder har oplyst om alt fra deres udviklingsarbejde, til markedsfokus, kritiske udviklingspunkter og kendskab og samarbejde med aktører på området. Der er gennemført interviews med en række centrale aktører inden for og uden for regionen og der er gennemført samtaler med udvalgte fødevarevirksomheder for at få uddybet forståelsen af deres udfordringer, fokus og behov. Det er alt i alt meget information at formidle på en måde, der er let tilgængelig og skaber overblik uden at udelade vigtige informationer. Men vi håber det er lykkedes og vil ønske god læselyst samt ikke mindst efterfølgende tid til eftertanke om den videre vej frem. 3

4 2 Det sjællandske fødevareerhverv anno 2014 I de sidste ti år har alle erhverv ændret sig. Efter en højkonjunktur indtil 2008, tvinger en global finanskrise det samlede arbejdsmarked til omstruktureringer og nedskæringer. De globale tendenser ses også lokalt specifikt også for fødevareerhvervet i Region Sjælland. I det følgende tegnes først et generelt billede for status og udvikling i det sjællandske fødevareerhverv. Herefter gives et overblik over udvikling og status inden for 14 delbrancher inden for fødevareerhvervet for herved at få et mere nuanceret billede af, hvor det sjællandske fødevareerhverv står stærkt og hvor udviklingen enten peger i den positive retning eller tegner et mere dystert billede. 2.1 Den generelle udvikling I det store billede er antallet af virksomheder og antallet af ansatte faldet markant i de seneste ti år. Det samlede fødevareområde beskæftiger i alt mere end ansatte i Region Sjælland. Der er i perioden sket et fald i antallet af beskæftigede på knap siden Den negative udvikling tog for alvor fat i Udover et stort dyk i både antallet af virksomheder og ansatte under finanskrisen, er det i høj grad på sin plads at nævne øget effektivitet hos de tilbageværende virksomheder. Tallene viser nemlig, at virksomhedernes samledes omsætning er steget i perioden fra 2001 til Dette altså på trods af, at både antallet virksomheder og antallet af ansatte er faldet betydeligt. Der ses et dyk i omsætningen for både Region Sjælland og for hele landets fødevarevirksomheder i Finanskrisen betyder, at der ikke kan afsættes det samme antal varer både inden og udenlands. Dette ses også tydeliggjort på eksportsiden, som lider et stort knæk fra for hele landet. Region Sjælland går dog fri af et fald i eksporten, hvilket er meget bemærkelsesværdigt. Eksporten bliver ved med at stige indtil 2010, hvor den falder med 1 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i Dette er betydeligt over niveauet i 2008, som var på 3,4 mia. kr. Virksomhedernes omsætning og eksport har stabiliseret sig omkring et pre 2008 niveau for hele landet, hvor omsætningen har gjort det for Region Sjælland. Den opadgående kurve for de finansielle data knækker altså i 2008 under finanskrisen, men går derefter opad igen, så virksomhederne i 2011 har nået cirka samme 2008 niveau igen eller højere. For hele landet gælder det, at eksporten er højere i 2011, end den nogensinde har været før. Eksportintensiteten, andelen af den totale omsætning der er eksport, er markant lavere for Region Sjælland end for hele landet. Hvor hele landets fødevareerhverv eksporterer 27 pct. af omsætningen i 2011, eksporterer Region Sjællands landbrugs og fødevarevirksomheder 10 pct. af deres omsætning. Denne 17 pct. forskel findes i hele perioden, og vidner om, at Region Sjælland generelt eksporterer en betydelig mindre del af omsætningen end resten af landets regioner. Uddannelsesniveauet for Region Sjælland har ændret sig markant gennem de sidste ti år. Den eneste marginale stigning er i antallet af højtuddannede i erhvervet, der er steget en smule (cirka 1 pct.) fra 2001 til Andelen af ufaglærte er faldet med 45 pct. over hele perioden. Samtidig er der blevet 14 pct. færre faglærte. Denne udvikling flugter med den generelle tendens på landsplan, hvor der i de seneste ti år er blevet færre jobs til de ufaglærte, som følge af den strukturudvikling, som danske virksomheder generelt har gennemført i perioden 1. 1 Alle specifikke grafer for disse nøgletal kan ses i en separat datarapport med alle relevante tal for både Region Sjælland og for hele landet. Her er udviklingen både beskrevet og fremstillet grafisk. 4

5 2.2 Den specifikke udvikling For at finde ud af, hvor inden for fødevareerhvervet Region Sjælland har et godt udgangspunkt for vækst, er erhvervet blevet delt ind i 14 delbrancher. Inden for hver af disse brancher er udviklingen i beskæftigelsen fra 2002 til 2011 blevet undersøgt, for at se om de enkelte delbrancher er i fremgang eller tilbagegang. Dette er afbildet på den lodrette akse i figur 1 og 2 herunder, hvor indeks 100 svarer til beskæftigelsen i For at give et billede af, hvor stor beskæftigelsen er inden for de enkelte delbrancher har boblerne i diagrammet fået størrelse efter antallet af ansatte. For samtidigt at få et billede af, hvordan Region Sjælland står sammenlignet med de øvrige danske regioner er den såkaldte lokaliseringskvotient angivet på den vandrette akse. Værdien 1 svarer til at Region Sjælland har nøjagtigt samme andel af beskæftigelsen inden for en given delbranche som inden for den samlede beskæftigelse. Når værdien er større end 1 kan man derfor sige, at Region Sjælland er specialiseret inden for en given delbranche, hvilket kan indikere at Region Sjælland besidder særligt gunstige vilkår inden for denne delbranche, der måske kan bygges videre på i fremtiden. Dog er det sådan at fødevareerhvervet på nær nogle få delbrancher ikke fylder ret meget i Region Hovedstaden, hvorfor der er en tendens til, at samtlige andre regioner er specialiserede inden for de fleste delbrancher. Ved at sammenholde Region Sjælland med de øvrige regioner kan man derfor sige, at lokaliseringskvotienten bør nærme sig 1,5 før man med rette kan tale om en regional specialisering. Herunder er angivet det samlede billede for udvikling og specialisering af 14 delbrancher inden for fødevareerhvervet i Region Sjælland. Figur 1: Udvikling og specialisering i fødevareerhvervet 250 Udvikling i beskæftigelsen 2002 = 100 Grovvarer 200 Lokaliseringskvotient 1 = landsgns. Fødevareanalyse Fødevareprocesteknologi 150 Agenturhandel og engros Landbrugsbedrifter (avl) Skovbrug Brød og kornprodukter Landbrugsteknik Landbrugsbedrifter (dyrkning) Planteformering Ingredienser ,5 1 1,5 2 2,5 Blå erhverv 50 Anden fødevareproduktion 0 Frugt og grøntavl Kilde: LB Analyse 2014 baseret på data fra Danmarks Statistik 5

6 Som det fremgår af figuren, så er der mange af delbrancherne der overlapper. Dels fordi figuren i det hele taget har et stort spænd for at inkorporere alle 14 delbrancher, dels fordi delbrancherne med mange ansatte ligger omkring den samme lokaliseringskvotient og har samme udvikling i beskæftigelsen. Til venstre for dette overlap i figuren ligger erhvervsspecialiseringer med en lokaliseringskvotient på under 1. Det gælder for Blå Erhverv, Fødevareprocesteknologi, Fødevareanalyse og Grovvarer. Beskæftigelsesmæssigt er disse alle meget små. For fødevareprocesteknologi og blå erhverv gælder det tillige, at disse har oplevet en reduktion i beskæftigelsen på omkring 50 pct. Grovvarer og fødevareanalyse har i samme periode oplevet en stigning på hhv. 125 og 85 pct. i. Det er samtidig fælles for disse, at de repræsenterer et lille antal beskæftigede i hver branche, hvorfor ingen af disse fire delbrancher er særligt interessante som mål for yderligere analyse endsige senere policyfokus. I den modsatte ende af skalaen finder vi delbrancherne Ingredienser og landbrugsteknik. Begge specialiseringer har en høj lokaliseringskvotient, og en øgning i beskæftigelsen i perioden på hhv. 25 og 50 pct., hvilket viser at de enten har fat i et marked i generel vækst, eller at de sjællandske virksomheder inden for disse to delbrancher har været særligt dygtige til at hente ordrer og har måttet ansætte flere. Den sidste erhvervsspecialisering der ligger uden for de overlappende er frugt og grøntavl. Denne har et relativt højt antal af beskæftigede og en pæn lokaliseringskvotient omkring 1,8, men har til gengæld set en kraftig reduktion i antallet af medarbejdere de sidste 10 år (nedgang på over 60 pct.). For at skabe et bedre overblik over den centrale del af figuren, hvor mange af boblerne er beliggende, er der nedenfor vist et udsnit af de specialiseringer der overlapper hinanden. Figur 2: Udvikling og specialisering i fødevareerhvervet (2) Agenturhandel og engros Landbrugsbedrifter (avl) Skovbrug 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 Brød og kornprodukter Anden fødevareproduktion Landbrugsbedrifter (dyrkning) Planteformering Kilde: LB Analyse 2014 baseret på tal fra Danmarks Statistik Figuren viser, at landbrugsbedrifter fokuseret på dyrkning er klart den største specialisering målt på antallet af ansatte i Region Sjælland. Også selvom beskæftigelsen her er faldet cirka 10 pct. Agenturhandlen er lidt mindre i antallet af beskæftigede, men har i perioden oplevet en lille vækst i 6

7 ansatte. Samtidig har disse begge en høj lokaliseringskvotient alle faktorer, som gør disse to specialiseringer interessante. Anden fødevareproduktion er også en specialisering, som har et betydeligt antal beskæftigede og en høj lokaliseringskvote på lidt over 1,5. Til gengæld har den oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen på ca. 23 pct. i perioden Denne kategori er som titlen antyder en lidt blandet landhandel, men indeholder f.eks. producenter af slik, bryggerier m.v. Endelig kan brød og kornprodukter også være værd at notere sig som en delbranche, der bør ses nærmere på, idet den på trods af en tilbagegang i beskæftigelsen på ca. 10 pct. fortsat har mange beskæftigede og en mellem lokaliseringskvotient. Branchen er også, sammen med korndyrkning, traditionelt forankret i regionen, hvorfor det er nærliggende at se nærmere på den. Som baggrundsmateriale for denne sammenfattende rapport er der udarbejdet separate delanalyser af hver af de nævnte delbrancher, der er fundet interessante. Formålet hermed har dels været at skabe et mere detaljeret overblik over udviklingen i hver af delbrancherne, men i høj grad også at undersøge, hvilke virksomheder der helt konkret er de toneangivende inden for hver af delbrancherne og hvilke produkter de fremstiller. Formålet var endvidere at undersøge, om der inden for nogle af delbrancherne syntes at være grundlag for yderligere analyse, der kunne afdække deres innovationsbehov, fælles udfordringer m.v. Helt overordnet har dette imidlertid ikke vist sig relevant. Delbranche for delbranche har det vist sig, at den enten dækker over virksomheder der fremstiller ganske forskellige produkter, befinder sig på forskellige markeder eller på anden måde kun har begrænset fællesmængde af interesser og behov, eller det har vist sig at de allerede er hægtet op på igangværende indsatser m.v. i Region Sjælland eller uden for. Men nu er det meget præcist afdækket, hvordan det sjællandske fødevareerhverv er sammensat og har udviklet sig de seneste 10 år. Den statistiske analyse har afsløret at Region Sjælland står overraskende stærkt inden for ingredienser, at landbrugsteknik udgør en regional styrke og at svineproduktionen faktisk har oplevet en positiv beskæftigelsesudvikling i perioden. Men den har også vist at traditionelle styrkepositioner som frugt og grøntavl har været i voldsom tilbagegang ( 60 pct.) de seneste ti år og at planteformering (frø) på trods af både national og international opmærksomhed har været i tilbagegang og fortsat udgør en meget lille beskæftigelse. I forhold til et kommende Food4Future KIC er det ovenstående billede af det sjællandske fødevareerhverv, der er udgangspunktet for afsøgningen af mulige koblinger. Med dette overblik på nethinden skal nogle mulige vej frem for det sjællandske fødevareerhverv skitseres i det næste afsnit. 7

8 3 Perspektiver for fremtiden Fødevareerhvervet i Danmark er et gammelt og meget veletableret erhverv, der traditionelt har beskæftiget rigtig mange og været et centralt element i Danmarks ansigt udadtil. Det betyder også, at det er et meget vidt forgrenet erhverv, der fremstiller meget forskellige produkter, befinder sig på vidt forskellige markeder og konkurrerer på vidt forskellige vilkår. Der er meget langt fra Danish Crowns slagterivirksomhed, til Novozymes ingrediensproduktion og til gulerødder fra Lammefjorden. Der er derfor helle ikke én vej frem for fødevareerhvervet eller én bestemt type indsats fra Region Sjællands side, der vil være virksom over for hele erhvervet. Som led i udarbejdelsen af dette fremtidsperspektiv har vi afsøgt fremtidsscenarier, analyser, strategier, handlingsplaner og konkrete aktiviteter blandt alle de væsentlige aktører på området for derved at få input til, hvor de hver især ser muligheder for erhvervet og enten selv med deres indsats søger at understøtte dets udvikling, eller gerne vil sætte retning for beslutningstagere og andre aktører på området. Vi har således spurgt, hvor ser Vækstteamet for fødevarer 2 ser fremtidsmulighederne, hvad Partnerskabet Månegrisen, Økologisk Landsforening, GRO projektet, AgroTech for blot at nævne nogle få har fokus på og hvor de ser muligheder og udfordringer for fødevareerhvervet. På baggrund heraf har vi identificeret 4 overordnede spor: Mulige spor for udvikling af fødevareerhvervet Ressourceoptimering/fødevareforsyning Effektivisering af produktionen Reduktion af madspil Vision og perspektiv Nye typer af fødevarer Globalisering giver muligheder Sundhed Funktionelle fødevarer Fedtfattighed Fødevaresikkerhed Bæredygtighed Økologi Nærproduktion Ressourceoptimering og håndtering (f.eks. vand) Terroir Kombinere mad og oplevelser Lokalitet som kvalitet Gastronomi (Ny Nordisk Mad og højkvalitet) Samfund i balance De fire mulige veje frem og de tilhørende overordnede visioner præsenteres kort herunder. 2 Erhvervsministeriet 2013: Danmark I arbejde Vækstplan for fødevarer. 8

9 1: Ressourceoptimering/fødevareforsyning Jordens befolkning vil vokse fra de nuværende 6 mia. mennesker til 9 mia. mennesker i Samtidigt vil øget velstand i befolkningen i folkerige nationer betyde en overgang fra vegetabilsk til animalsk føde, der yderligere vil sætte fødevareproduktionen under pres. Der ligger derfor en enorm udfordring i at blive i stand til at producere mere effektivt. Der kan under denne overskrift identificeres 3 centrale udfordringer/mulighedsrum: Effektivisering af produktionen mere med mindre Reducere madspild Nye typer af fødevarer (soyabaserede kødprodukter, alger m.v.) Her vurderes danske fødevarevirksomheder at have store muligheder, fordi det danske fødevareerhverv i mange år har været meget fokuserede på effektivitet. Der er en høj grad af teknologisk udvikling inden for dette spor. 2: Sundhed Samtidigt som det er en stor udfordring at sikre, at alle mennesker har adgang til tilstrækkelige fødevarer, så er det også en udfordring at sikre at fødevarerne er ernæringsmæssigt rigtige og at forbrugerne guides til at træffe sunde valg. Livsstilssygdomme som diabetes 2 er allerede vidt udbredte i den rige del af verden og er i stor stigning i den voksende middelklasse i lande under hurtig økonomisk udvikling. Der er derfor brug for at udvikle fødevarer, hvis sammensætning er ernæringsmæssigt optimal og sikre at forbrugerne er velinformerede om fødevarernes egenskaber. Samtidigt er der et stort behov for udvikling af fødevaresikkerheden i mange lande, der er i gang med at udvikle deres fødevareerhverv. Der kan under denne overskrift identificeres 3 centrale udfordringer/mulighedsrum: Funktionelle fødevarer Fedtfattighed (udvikling af nye ingredienser, oplysning af forbrugerne) Fødevaresikkerhed (sikkerhed for at de er sunde/ikke skadelige) 3: Bæredygtighed Fødevareproduktionen har som al anden produktion konsekvenser for det omgivende samfund. Der kan opstå problemer med forurening af grundvand med sprøjtemidler, udledning af næringsstoffer til nærliggende søer og farvande, forbrug af vand til vanding der sænker grundvandsspejlet, transport af fødevarer der udleder CO2 og stoffer der er skadelige for ozonlaget. Der er derfor brug for at udvikle produktionsmetoder, der reducerer belastningen af det omkringliggende samfund og miljø. Der kan under denne overskrift identificeres 3 centrale udfordringer/mulighedsrum. Økologi Nærproduktion Vand (håndtering/optimering) 9

10 4: Terroir Den effektivisering af fødevareproduktionen, som vi allerede har gennemført i Danmark og som i de kommende år skal yderligere forstærkes, udvisker lokale og regionale forskelle og angives af mange at i det hele taget reducere oplevelsen forbundet med at indtage god og sund mad. Der opstår derfor et nyt udviklingsrum, der består i at bringe oplevelsen tilbage til maden. Der kan inden for dette område identificeres 3 centrale mulighedsrum: Kombinere mad og oplevelser (knytte måltidet til stedet) Lokalitet som kvalitet/salgsargument/differentieringsstrategi (historiefortælling) Gastronomi (Ny Nordisk Mad, højkvalitet) De fire forskellige mulige veje frem er meget forskellige og vil være relevante for meget forskellige udsnit af fødevareerhvervet. Grundlæggende peger de på to overordnede forskellige visioner og perspektiver for udviklingen af vores samfund: - Globalisering giver muligheder o Ressourceoptimering, fødevareforsyning og sundhed - Samfund i balance o Bæredygtighed og terroir Vejene frem inden for Ressourceoptimering og Sundhed oven for giver primært muligheder inden for en vækstvision, hvor erhvervet skal understøttes i at udnytte de muligheder der opstår som følge af globale udfordringer samt i at klare sig bedst muligt i den globale konkurrence for at sikre flest mulige arbejdspladser, omsætning og eksportindtægter, der kan understøtte den generelle udvikling af vores velfærdssamfund. Vejene frem inden for Bæredygtighed og Terroir fokuserer på muligheder inden for en anden vision, hvor målet i højere grad er et samfund i balance, hvor der fortsat kan drives små virksomheder i regionens yderområder og hvor en halv stilling derfor også tæller, hvor erhvervet udvikles i størst mulig samklang med naturen for at sikre kommende generationers eksistensgrundlag, hvoer der er fokus på kvalitet og smagsoplevelser, og hvor dette udnyttes til at markedsføre både fødevarerne og det område, de er dyrket og forarbejdet i. Begge disse overordnede visioner for udviklingen er for os at se relevante for den videre udvikling af fødevareerhvervet i Region Sjælland. Det ene udelukker ikke det andet. Der vil både være et købestærkt publikum til kvalitetsfødevarer, lokalt producerede fødevarer og økologi samtidigt som der vil være efterspørgsel efter kvaliteter og kompetencer på det globale marked, hvor danske virksomheder står stærkt, hvilket vi f.eks. allerede ser afspejlet i den positive udvikling inden for gruppen af ingrediensvirksomheder, der blev dokumenteret i afsnit 1. Disse virksomheders eksportandel er over 90 pct. og således helt igennem drevet af behov og udvikling på internationale markeder. Men selvom de to overordnede visioner ikke er gensidigt udelukkende og efter vores vurdering vil komme til at sameksistere og begge give muligheder for virksomheder, så er det samtidigt klart, at der er tale om to vidt forskellige udviklingsveje for virksomhederne, og dermed også for den type indsats der evt. skal til for at understøtte virksomhederne i at udnytte mulighederne. 10

11 Dette understøttes også klart af de godt 400 spørgeskemabesvarelser, der er indhentet i forbindelse med udarbejdelsen af dette fremtidsperspektiv for det sjællandske fødevareerhverv 3. Vi genfinder således i besvarelserne et klart mønster i besvarelserne fra virksomheder der orienterer sig imod Globalisering giver muligheder og virksomheder der orienterer sig imod Samfund i balance. Det er ikke et mønster vi fra starten har kunnet inddele virksomheder efter, men det træder frem, når de indhentede spørgeskemabesvarelser analyseres. 3.1 Udviklingspraksis i sjællandske fødevarevirksomheder Etableringen af et Food4Future KIC skal understøtte udviklingen af et mere innovativt europæisk fødevareerhverv, så eksporten ud af Europa kan styrkes. Det er naturligvis ønsket, at dette også vil kunne komme sjællandske fødevarevirksomheder til gavn. På samme måde som det sjællandske fødevareerhverv blev kortlagt rent statistisk i afsnit 2, skal dets udviklings eller innovationspraksis kortlægges i dette afsnit. I forhold til innovation er virksomhederne blevet delt op i tre grupper baseret på deres svar på spørgsmålene om, hvorvidt de har gennemført væsentlige ændringer inden for de sidste 3 år og hvorfra de får input til deres udvikling: 1. Virksomheder der ikke har gennemført ændringer inden for de sidste 3 år (ikke innovative) 2. Virksomheder der har gennemført væsentlige ændringer og som har fået input dertil fra deres nære omgivelser (kunder, leverandører, medarbejdere, brancheorg. m.v.) 3. Virksomheder der har gennemført innovation og som har fået input fra både deres nære omgivelser og fra videnaktører (private konsulenter og laboratorier, GTS institutter, uddannelses og videninstitutioner) 4 Som det fremgår af figur 3 herunder, så er 1/3 af virksomhederne ikke innovative. De har måske langvarige kunderelationer og klarer sig udmærket rent økonomisk, men der vil også være en del af disse, der er hårdt pressede men ikke magter at gennemføre udvikling eller ved hvordan de skal gribe det an eller føler at have overskud til det. Halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen er innovative og gennemfører deres udvikling i samspil med det man kunne kalde virksomhedens nære omgivelser; kunder, leverandører, medarbejdere, revisoren, bestyrelsen hvis de har en sådan eller måske med inspiration fra konkurrenter og/eller messer og fagblade. Karakteristisk for denne gruppe er, at udvikling ikke er en særskilt aktivitet men en integreret del af driften, og at den igangsættes når der opstår et konkret problem eller efterspørgsel. Denne gruppe af virksomheder efterspørger således ikke viden generelt, men opsøger hjælp til at finde løsninger, når de står over for en konkret udfordring. Disse virksomheder responderer derfor ikke heller ikke umiddelbart på tilbud om deltagelse i off. erhvervsudviklingsaktiviteter med mindre de rammer lige ned i en oplevet udfordring. Men de kan rumme et betydeligt vækstpotentiale. Og endelig er den sidste femtedel af virksomhederne i undersøgelsen innovative og inddrager både deres nære omgivelser og videnaktører i deres udviklingsarbejde 5. Disse virksomheder oplever 3 Detaljer om den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og resultaterne er afrapporteret i en separat datarapport. En kort omtale findes sidst i denne rapport under afsnittet datakilder. 4 Opdelingen er hentet fra Jensen, Morten Berg, Björn Johnson, Edward Lorenz & Bengt Åke Lundvall (2007): Forms of knowledge and modes of innovation. Research Policy, Vol. 36 pp

12 typisk et betydeligt innovationspres, har et særskilt fokus på udvikling, er åbne og orienterede mod nye muligheder og har en vis kapacitet til et indgå i samarbejde og ikke mindst omsætte eksterne input til egen forandring og forbedring af deres forretningsgrundlag. Bag den ovenstående inddeling i tre grupper i forhold til virksomhedernes udviklingspraksis ligger en antagelse om, at innovative virksomheder klarer sig bedre rent økonomisk end ikke innovative virksomheder, og at virksomheder der evner at kombinere input til deres innovation fra både deres nære omgivelser og fra eksterne videnaktører vil klare sig aller bedst. For at undersøge, om dette gør sig gældende for de sjællandske fødevarevirksomheder, er ovenstående inddeling blevet kombineret med spørgsmålet om, hvordan det er gået virksomhederne økonomisk de sidste tre år. Herved fremkommer en meget klar sammenhæng mellem virksomhedernes udviklingspraksis og deres evne til at generere vækst. 27 pct. af de ikke innovative virksomheder har oplevet vækst de sidste 3 år. Blandt de virksomheder der har været innovative og har inddraget deres nære omgivelser i deres udvikling, har næsten præcis dobbelt så mange oplevet vækst (53 pct.). Og endelig er andelen af virksomheder, der har oplevet vækst, helt oppe på 63 pct. blandt de virksomheder, der både har inddraget deres nære omgivelser og eksterne videnaktører i deres udviklingsarbejde. Resultaterne er sammenfattet i figur 3 herunder. Figur 3: Udviklingspraksis og vækst i sjællandske fødevarevirksomheder Andel af virksomheder i vækst 63% Udvikling i samspil med videnaktører Andel af virksomheder i alt 20% 53% Udvikling med input fra nære omgivelser 49% 27% Ingen udvikling de sidste 3 år 31% Kilde: LB Analyse 2014, baseret på spørgeskemadata fra 374 virksomheder. Resultaterne viser entydigt at der for den enkelte virksomhed kan være vækst at hente ved at bevæge sig opad i trekanten. Og den skaber grundlag for at overveje, om der er behov for en mere differentieret indsats mod grupper i de forskellige lag. Allokering af midler til landdistrikts og fødevareudvikling bør ændres, så de i højere grad støtter udviklingen i innovative virksomheder med vækstpotentiale Primærproducent 5 Andelen af virksomheder der har samarbejdet med videnaktører er formentlig for højt i denne undersøgelse i forhold til erhvervet generelt, hvilket skyldes at ca. 50% af de virksomheder, som spørgeskemaet er udsendt til, er identificeret gennem regionale aktører, hvorved en stor del af respondenterne pr. definition har haft samarbejde med videnaktører. Det gør ikke de efterfølgende resultaterne mindre korrekte eller relevante. Populationen er blot ikke repræsentativ for det samlede fødevareerhverv. 12

13 Men hvad ved vi om virksomhederne i det grønne felt, og kan det overføres på alle andre virksomheder? Udviklingspraksis blandt Globalisering giver muligheder I det følgende benævner vi virksomhederne i det grønne felt øverst i trekanten for de vidensinnovative, de gule i midten for de praksis innovative og de røde i bunden af figuren for de ikkeinnovative. Som nævnt er de videns innovative virksomheder karakteriserede ved at kombinere input fra deres nære omgivelser og fra viden aktører. Det følger ikke nødvendigvis heraf, at de placerer sig inden for Globalisering giver muligheder, da vi ikke har nogen spørgsmål, der entydigt kan afgøre dette. Men deres udviklingspraksis og mønsteret i deres øvrige besvarelser passer meget fint til dette perspektiv, hvorfor i det følgende lader dem illustrere, hvad der driver og motiverer disse videns innovative virksomheder. Det første resultat er, at næsten 60 pct. af de viden innovative virksomheder er primærproducenter af standard produkter, der primært konkurrerer på pris, hvorimod denne gruppe kun udgør 30 pct. af de praksis innovative og ikke innovative virksomheder. Producenter af kvalitetsprodukter er også 10 pct. overrepræsenterede blandt de viden innovative, mens der er klart færre handels og distributionsvirksomheder. 60 pct. af de viden innovative virksomheder beskæftiger mellem 2 10 personer, hvorimod denne gruppe kun udgør 40 pt. af de øvrige virksomheder. Der er til gengæld færre enkeltmandsvirksomheder (10 pct. færre end i gruppen af gule og røde virksomheder). Meget interessant har de viden innovative virksomheder ikke ambitioner om vækst i højere grad end de øvrige virksomheder. Det er altså ikke ambitioner om vækst, der adskiller dem, men derimod deres evne til at realisere vækst. Dette kommer f.eks. til udtryk ved at 75 pct. af de videninnovative virksomheder har en klar plan for udviklingen af deres virksomhed i modsætning til 55 pct. blandt de øvrige virksomheder. Til gengæld adskiller de sig ikke markant ift. det højeste uddannelsesniveau der er til stede i virksomhederne. Ser man på, hvad det er for en udvikling eller innovation, virksomhederne har gennemført, så adskiller de viden innovative virksomheder sig ved at have større fokus på virksomhedens organisation (+13 pct.) men mindre fokus på samtlige andre innovationstyper (produkter, ydelser, processer, markeder eller kunder) end de øvrige virksomheder. Dette passer godt sammen med, at 75 pct. af de viden innovative virksomheder mener at evnen til at producere effektivt bliver afgørende for udviklingen af fødevareerhvervet generelt og for deres egen virksomhed specifikt mod blot godt 40 pct. af de øvrige virksomheder. De har altså et klart stærkere fokus på effektivitet og reduktion af omkostninger end de øvrige virksomheder. I forlængelse heraf har de viden innovative virksomheder langt højere fokus på anvendelse af ny teknologi (+ 30 pct. ift. de øvrige virksomheder) og på at tiltrække de dygtigste medarbejdere og samarbejde med andre virksomheder (+17 og +15 pct. ift. de øvrige virksomheder). At finde ressourcer til samarbejde kan imidlertid være vanskeligt. Vi skal kunne vækste på det europæiske marked og derfor vil produktforædling i samarbejde med andre virksomheder måske kunne krydre svineproduktionen, men det kræver meget tid og med en super optimeret produktion er det ikke tid vi har mest af. Udsagn fra svineproducent 13

14 Meget interessant er der en større andel af de viden innovative virksomheder der vurderer, at de har adgang til at rekruttere kompetente medarbejdere (56 pct. mod 47 pct. blandt de øvrige virksomheder). Rekruttering synes altså ikke umiddelbart at udgøre en flaskehals for vækstmulighederne på nuværende tidspunkt. De viden innovative virksomheder adskiller sig ikke overraskende ved i mindre grad end de øvrige at betragte Sjælland som det vigtigste marked ( 15 pct.), men til gengæld helt generelt at have større fokus på Sverige, Tyskland, Norge, Øvrige Europa, BRIK landene, USA og Canada og Japan. Det virker derfor som en oplagt tolkning, at der er tale om virksomheder, der i højere grad er presset til at være innovative og til at inddrage videnaktører end de øvrige virksomheder, og som derfor har langt større fokus på at producere effektivt og reducere omkostninger. Denne tolkning harmonerer med en tidligere analyse af innovationspresset på danske virksomheder 6, der bl.a. peger på tilstedeværelsen på internationale markeder med stærk konkurrence og innovative konkurrenter, samt virksomhedens organisatoriske kapacitet som afgørende for virksomheders motivation for at søge samarbejde med videnaktører. I forlængelse heraf adskiller de viden innovative virksomheder sig også ved at have et generelt højere kendskabsniveau til mulige videnaktører, men også ved at prioritere anderledes, når de bliver spurgt, hvilke videnaktører de vurderer som vigtigst for den fremtidige udvikling af fødevareerhvervet. Helt generelt vurderer både de viden innovative, praksis innovative og ikke innovative de traditionelle landbrugsaktører som Landbrug og Fødevarer og Videncenter for Landbrug som klart vigtigst. Men blandt de viden innovative virksomheder vurderes en aktør som Agrotech f.eks. som den 7. vigtigste, mens den bliver prioriteret som den 18. vigtigste blandt de øvrige virksomheder. Omvendt falder GRO (Grønne Regionale Madoplevelser, der er det centrale element i Region Sjællands nuværende fødevaresatsning) fra en prioritering som 9. vigtigst blandt de praksis innovative og ikke innovative virksomheder til en placering som den 21. vigtigste blandt de grønne virksomheder. Det er således tydeligt at virksomhederne i det grønne felt i figuren, der er karakteriseret ved at være innovative og ved at kombinere inddragelsen af deres nære omgivelser og videnaktører i deres udviklingsarbejde ikke i væsentligt omfang finder deres behov imødekommet i en satsning som GRO. Det forekommer meget lokalt og vores verden er europæisk i øjeblikket, da priserne og produktionen af slagtesvin ikke er et item i øjeblikkets prisdannelses situation. Vi ville meget gerne indgå i et lokalt forskningssamarbejde f.eks. med en lokal producent af specialiteter indenfor svinekød, men vi kan for nuværende ikke bruge ressourcer, da produktionen er trimmet optimalt. Hvis der var en mulighed for at afsætte forædlede produkter til Europa ville vi gerne være med. Udsagn fra svineproducent Analysen af spørgeskemabesvarelserne har vist, at de viden innovative i høj grad orienterer sig imod Globalisering giver muligheder som deres strategiske ledetråd, og at det skaber et innovationspres, der i højere grad end de øvrige virksomheder motiverer dem til at indgå i samspil med videnaktører. De er orienterede imod effektivisering af produktionen og anvendelse af ny teknologi og de gennemfører i langt højere grad end de øvrige virksomheder organisatorisk innovation. 6 Teknologisk Institut (2011): Innovationspresset på danske virksomheder GTS nettets anbefalinger 14

15 I forlængelse af disse resultater er spørgeskemabesvarelserne fra de internationalt orienterede virksomheder også blevet analyseret særskilt for at se, om de yderligere kan belyse, hvordan de forfølger mulighederne inden for Globalisering giver muligheder. Helt konkret er de virksomheder, der har angivet at deres primære markedsfokus ligger på Europa uden for Norden, BRIK landene, USA og Canada, Japan eller øvrige markeder blevet isoleret, hvilket drejer sig om i alt 91 virksomheder. Helt overvejende matcher deres besvarelser, de ovenfor gennemgåede besvarelser fra gruppen af viden innovative virksomheder, men det er værd at bemærke at det trods alt kun er 33 af virksomhederne, der er gengangere mellem de to grupper. Også de internationalt orienterede virksomheder er primærproducenter at standardprodukter og 62 pct. af dem har oplevet vækst i de forgangne tre år. 70 pct. af dem har en klar plan for virksomhedens videre udvikling. Men for de internationalt orienterede er procesinnovation den mest hyppige, idet 40 pct. af alle virksomhederne har gennemført procesinnovation mod 28 pct. af de viden innovative virksomheder og 30 pct. af de øvrige virksomheder. Herefter følger organisatorisk innovation (39 pct. mod 25 pct. blandt de øvrige virksomheder) og først som den tredje hyppigste, produktinnovation (37 pct. mens 41 af de øvrige virksomheder har gennemført produktinnovation). Som det fremgår, er forskellene relativt beskedne, men det er trods alt et tydeligt mønster, at de internationalt orienterede virksomheder i lighed med de viden innovative virksomheder er langt bedre til at generere vækst, og at de er fokuserede på at optimere deres processer og organisation med henblik på at blive i stand til at producere mere effektivt. Ser man på, hvilke forhold virksomhederne vurderer, vil blive afgørende for deres egen virksomhed på 10 års sigt, så svarer 80 pct. af de internationalt orienterede virksomheder, at det bliver evnen til at producere mere effektivt, hvilke igen overstiger de viden innovative virksomheder en lille smule (+8 pct.) og de øvrige virksomheder med 36 pct. Meget bemærkelsesværdigt er der ingen andre drivere, der får tilslutning af flere end 18 pct. af de internationalt orienterede virksomheder. Der er altså et kæmpe spring mellem deres fokus på omkostningsreduktion og alle andre forhold. Det skal samtidigt bemærkes at de internationalt orienterede virksomheder adskiller sig noget fra både de viden innovative virksomheder og alle øvrige virksomheder ved i højere grad at have vækstambitioner. Således har 41 pct. af de internationalt orienterede virksomheder ambitioner om klart højere vækst end andre i branchen mod 33 pct. af de viden innovative virksomheder og 27 pct. af de øvrige virksomheder. I alt har 89 pct. af de internationalt orienterede virksomheder ambitioner om klart højere vækst eller vækst som de andre i branchen. Endelig ligner de internationalt orienterede virksomheder gruppen af viden innovative ift. hvilke aktører de vurderer som de vigtigste for deres fremtidige udvikling, om end de også har lige prioriterer et tand skarpere i retning af de traditionelle landbrugs aktører som Landbrug og Fødevarer og Videncenter for Landbrug, NaturErhvervstyrelsen (GUDP puljen) og de mere teknisk orienterede aktører såsom DTU Fødevareinstituttet, Grønt Center og Inst. For Fødevarevidenskab. Region Sjællands fødevaresatsning, GRO, prioriteres blandt de internationalt orienterede virksomheder som den 26. vigtigste af i alt 30 mulige aktører, puljer og projekter. I forbindelse med analysen af spørgeskemadata er gruppen af virksomheder, der har oplevet vækst og gruppen af virksomheder med vækstambitioner også blevet isoleret således at deres besvarelser har kunnet holdes op imod den samlede population for at se, om det ville bibringe yderligere indsigter. Imidlertid er der 73 pct. gengangere mellem disse to grupper, hvorfor de ikke 15

16 meningsfuldt kan analyseres særskilt. Der er således 73 pct. af virksomhederne med vækstambitioner, der faktisk har oplevet vækst inden for de sidste 3 år. Ser man på gruppen af virksomheder med vækstambitioner (i alt 103 virksomheder), så er det klareste resultat, at de i meget høj grad ligner flertallet af virksomheder ift. deres innovationsfokus, hvor produktinnovation igen er det vigtigste, kvalitetsprodukter prioriteres højere end omkostningsreduktioner, markedsfokus er igen mere lokalt og regionalt osv.. De placerer sig således formentlig også midt imellem de to visioner om Globalisering giver muligheder og Samfund i balance. For at få et billede af, hvordan udviklingspraksis er i virksomheder inden for visionen om Samfund i balance Udviklingspraksis blandt Samfund i balance virksomheder Som tidligere nævnt er de to visioner om Globalisering giver muligheder og Samfund i balance ikke nogen, der umiddelbart kan overføres på virksomhedsbestanden, således at det klart kan fastlægges ud fra objektive kriterier, hvilken vision og strategi den enkelte virksomhed følger. Men for at få et indtryk af, hvordan udviklingspraksis vil være i virksomheder, der mest oplagt vil føle sig hjemme under Samfund i balance, har vi isoleret besvarelserne fra virksomheder, der har angivet at de alene producerer eller handler med kvalitetsfødevarer i små mængder der kan afsættes til en højere pris i det følgende blot benævnt kvalitets virksomheder (i alt 71 virksomheder). Det skal bemærkes at der herudover er 35 andre virksomheder, der har angivet både at producere kvalitetsfødevarer i små mængder og standardprodukter, der sælges i store mængder på markeder med stor priskonkurrence. Denne gruppe der forfølger en både og strategi har vi set bort fra her. Det generelle billede af denne gruppe af virksomheder er, at det er små virksomheder, idet hele 58 pct. af dem er 1 mandsvirksomheder og andre 30 pct. rummer 2 5 ansatte inkl. ejeren. Næsten 90 pct. af dem, der angiver alene at producere eller handle med kvalitetsfødevarer har altså 5 ansatte eller færre. Den begrænsede størrelse for disse virksomheder giver både muligheder og udfordringer. De er fleksible og kan nemt gennemføre ændringer, men de har omvendt ikke mange ressourcer at gøre med og meget teknologi er ikke inden for økonomisk rækkevidde. Flere virksomheder, der er blevet interviewet i forbindelse med udarbejdelsen af dette fremtidsperspektiv er optagede af denne problemstilling. Det er af afgørende betydning at man satser mere på kvalitet og forædling af fødevarer. Med kvalitet mener jeg bl.a. smag og sundhed, bæredygtighed og økologi skal vægtes meget mere. Udsagn fra producent af grøntsager Der er behov for adgang til ny teknologi, der er tilpasset små produktioner. Udsagn fra Kvalitets virksomhed Det var måske en idé med sammenslutning af små virksomheder, så man får større virksomheder og dermed synergi Fødevareproducent 52 pct. af kvalitets virksomhederne har oplevet vækst inden for de seneste 3 år, hvilket er et positivt resultat. Dog skal det beskedne udgangspunkt tages i betragtning. Med hensyn til vækstambitioner og en plan for virksomheden, så ligner de flertallet. Godt 50 pct. har en plan for 16

17 virksomheden, hvilket ligner gennemsnittet, men er langt under de tidligere gennemgåede grupper af viden innovative og internationalt orienterede virksomheder. Ser man på, hvilke forhold kvalitets virksomhederne mener, skal drive deres virksomhed, så er det ikke overraskende netop lokalitet som kvalitet og afsætning af produkterne lokalt. Men det er værd at bemærke, at de er meget bredt orienterede blandt mulige drivere, hvilket klart adskille dem fra de internationalt orienterede virksomheder, der næsten udelukkende fokuserer på effektivisering som driver. FIGUR 4: Drivere for udviklingen af min virksomhed Internationalt orienterede virksomheder vs. kvalitetsfødevarevirksomheder Internationale Kvalitetsfødevarer Effektivisering Gastronomi Økologiske produkter Andet Kombination af mad og oplevelser Funktionelle fødevarer Afsætning af produkterne lokalt Fedtfattige produkter Lokale kvaliteter ved produkterne Helt nye typer af fødevarer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: LB Analyse 2014 baseret på spørgeskemabesvarelser Kvalitets virksomhedernes markedsfokus er også helt forventeligt mere lokalt og nationalt og med mere begrænset international orientering. Når det kommer til den fremtidige markedsstrategi træder forskellen på de to visioner for alvor meget tydeligt frem. Her har 75 pct. af kvalitets virksomhederne fokus på at skabe kvalitetsprodukter og 58 pct. på at skabe et unikt brand. Herefter følger fokus på markedsføring (46 pct.), hvilket matcher et forhold som mange af disse producenter gør opmærksom på; nemlig at de har svært ved at få afsat deres produkter. Blot 32 pct. har fokus på at reducere omkostninger og endnu færre tænker på at samarbejde med andre virksomheder (21 pct.) eller på at anvende ny teknologi (13 pct.). Omvendt har de internationalt orienterede virksomheder størst fokus på at reducere omkostninger, skabe kvalitetsprodukter samt anvende ny teknologi. Det er efter vores vurdering netop disse forhold, der motiverer dem til at søge viden samarbejde og dermed bevæge sig op ad i trekanten med forskellige former for udviklingspraksis. 17

18 FIGUR 5: Hvilke forhold vil I have fokus på Internationalt orienterede virksomheder vs. kvalitetsfødevarevirksomheder Internationale Kvalitetsfødevarer Fokus på at reducere omkostninger Fokus på at skabe kvalitetsprodukter Fokus på anvendelsen af nyeste teknologier Fokus på effektiv distribution Fokus på markedsføring af produkter Fokus på at skabe et unikt brand Fokus på at samarbejde med andre Fokus på at tiltrække de dygtigste Anden strategi 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: LB Analyse 2014 baseret på spørgeskemabesvarelser I forlængelse af disse forskellige i drivere og fokus for virksomhederne, kan der også konstateres en forskel i hvilken type innovation de forskellige grupper af virksomheder har gennemført. Som det fremgår af figur 6 herunder, så har flest kvalitets virksomheder gennemført produktinnovation, mens de blandt de internationalt orienterede virksomheder er flere der har gennemført procesinnovation og organisatorisk innovation. FIGUR 6: Innovation Internationalt orienterede virksomheder vs. kvalitetsfødevarevirksomheder Internationale Kvalitetsfødevarer Nye processer Organisering af produktionen Produkter eller ydelser De markeder produkterne sælges på Kunder på eksisterende markeder Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: LB Analyse 2014 baseret på spørgeskemabesvarelser 18

19 En del af forklaringen på denne forskel hidrører formentlig fra det forhold at kvalitetsvirksomhederne rummer lidt flere helt små virksomheder, hvor organisatorisk innovation kan være mindre relevant. Men helt grundlæggende tegner resultaterne et billede af en gruppe af virksomheder, der er drevet af deres kærlighed til produkterne og har fokus på at forfine deres allerede eksisterende produkter, men som ikke ser et behov for at få tilført ny viden gennem samarbejde med andre virksomheder eller har så stort fokus på at producere effektivt, anvende ny teknologi osv. og som derfor også i mindre grad opsøger viden samarbejde. Ser man afslutningsvis på, hvilke aktører de to grupper af virksomheder finder vigtige for deres fremtidige udvikling, fremkommer også nogle klare forskelle, som det fremgår af figur 7 herunder. FIGUR 7: Hvilke aktører er vigtigst for fremtidig udvikling Internationalt orienterede virksomheder vs. kvalitetsfødevarevirksomheder Internationale Kvalitetsfødevarer Landbrug og Fødevarer Videnscenter for Landbrug NaturErhvervstyrelsen Grønt Center DTU Fødevareinstituttet Institut for Fødevarevidenskab ved KU Region Sjælland Teknologisk Institut Væksthus Sjælland DMRI Andre aktører AgroTech Slagteriskolen i Roskilde DTU RISØ AU Flakkebjerg VIFU Agro Business Park Økologisk Landsforening DCA Nationalt Center for Fødevarer og University College Sjælland RUC Regionale køkkener (Koncernservice) CAT Link Kulinarisk Netværk Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Østdansk Turisme InViO GRO Regional Madkultur MAPP Center 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: LB Analyse baseret på spørgeskemabesvarelser 19

20 3.1.3 Opsamling på udviklingspraksis i det sjællandske fødevareerhverv Det er i dette blevet vist, at der er en klar sammenhæng mellem virksomhedernes udviklingspraksis og deres evne til at generere vækst. Analysen af de indsamlede spørgeskemabesvarelser har også vist, at der kan identificeres to grupper af virksomheder, der er tydeligt forskellige ift. deres udvikingspraksis. Én gruppe af virksomheder inddrager videnaktører i deres udviklingsarbejde. Disse virksomheder rummer mange producenter af standardvarer, er karakteriseret ved at være internationalt orienterede, og formentlig som følge deraf tvunget til at være fokuserede på effektivisering og omkostningsreduktioner og på anvendelse af ny teknologi. De har en høj grad af proces og organisatorisk innovation, og de orienterer sig imod aktører af teknisk, faglig karakter, mens indsatser som f.eks. GRO prioriteres lavt af denne gruppe. Disse virksomheder matcher perspektivet Globaliseringen giver muligheder. En anden gruppe af virksomheder er karakteriseret ved at fokusere på kvalitetsfødevarer, der fremstilles i små mængder og søges afsat til en højere pris end sammenlignelige ikkehøjkvalitetsvarer. Denne gruppe rummer mange enkeltmandsvirksomheder, der er lokalt/regionalt orienterede. Deres fokus er på afsætning af deres varer og produktinnovation. Disse virksomheder har ikke samme fokus på omkostningsreduktioner og anvendelse af ny teknologi og prioriterer produktinnovation højere end organisatorisk og procesinnovation. Og de prioriterer i højere grad de regionalt forankrede aktører som vigtige. Lidt overraskende er de ikke så åbne over for samarbejde med andre virksomheder som gruppen af de internationalt orienterede virksomheder. Det er dette sammensatte landskab af fødevarevirksomheder med forskellig udviklingspraksis, der er udgangspunktet for den videre dialog om, hvordan et evt. kommende Food4Future KIC skal indrettes, hvis det skal kunne skabe samspil med de sjællandske fødevarevirksomheder. 20