Den personlige og professionelle dialogen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den personlige og professionelle dialogen"

Transkript

1 Den personlige og professionelle dialogen ANNE ANDERSEN, GARD OLAV BERGE, ANDERS HELLMAN, SØREN HERTZ, ELISABETH HØYDAHL, JØRN NIELSEN, ASLAUG OPPEDAL, ANNE REGI RING, PELLE SLAGSVOLD, RUNE TVEDTE. Ingress En personlig og professionel historie om 10 høyere familieterapeuters møder i håbet om fortsat faglig og personlig vækst. En beretning om processen i gruppen, hvor personlige og professionelle narrativer har beriget og udfordret hinanden. Et indlæg i debatten om egenterapis betydning og dermed en stillingtagen til og et ønske om at kigge nærmere på krydsfeltet mellem det personligt-private og det personligt-professionelle. OM GRUPPEN 10 personer, der alle har gennemført Høyere Utdanning i Familieterapi i 1999 fra Regionsenter for barne og ungdomspsykiatri (R-BUP), Senter for Barne- og Ungdomspsykiatri (SBU) og Høyskolen i Oslo, mødes 2 gange om året i en forlænget weekend. Vi ankommer fra Stavanger, Drammen, Oslo og Kongsvinger i Norge samt fra Vejle og Hillerød i Danmark. Vi mødes med udgangspunkt i det faglige og personlige fællesskab, der blev opbygget under uddannelsen og med et håb og et ønske om at udvikle os videre. Vi skriver nu et fælles indlæg i den aktuelle debat i Fokus på Familien om sammenhængen mellem de personlige og professionelle narrativer. Vi skriver som gruppe, forstået således, at som processen i gruppen er samskabt er også dette indspil samskabt på baggrund af individuelle oplæg, der er redigeret og sammenskrevet. Artiklen er bygget op således, at vi først fortæller lidt om gruppens historie. Derefter beskrives arbejdet og oplevelser undervejs i processen. Efterfølgende vil vi diskutere oplevelserne i lyset af teoretiske og metodiske spørgsmål, der relaterer sig til diskussionen i Fokus på Familien nr. 3/2000 og specielt til diskussionen om egenterapiens placering i relation til uddannelse og kvalificering af det terapeutiske arbejde. Diskussionen vil bestå af almene principielle kommentarer og bidrag fra enkelte deltagere. Vi vil samtidig referere til Graff m. fl. (2000), som i artiklen X-files. De personlige historiers kraft fra samme nummer af Fokus på Familien diskuterer de personlige historiers betydning for det terapeutiske og faglige arbejde. Artiklen er samskrevet via elektronisk post og er udformet som en integration af fælles refleksioner og individuelle bidrag for derved også i skriveformen at vise sammenhængen mellem de faglige og personlige historier. Sproget er en blanding af norsk og dansk Under uddannelsen i regi af R-BUP og SBU foregik løbende drøftelser i gruppen af balancen mellem på den ene side nyt input fra teoretiske og metodiske nyskabelser indenfor det terapeutiske felt og på den anden side fokus på læringsprocessen og de interaktionelle processer indenfor gruppen. Nogle af os ønskede mere fokus på det samskabende element under uddannelsen, på gruppens processer og Side 1 af 8

2 dermed også den enkeltes bidrag til den samlede proces. Andre fokuserede i højere grad på nye læringsaspekter. Lokalgrupperne under uddannelsen arbejdede meget forskelligt, nogle var mere optaget af sagssupervision og drøftelse af litteratur, andre fokuserede på mere personlige temaer og deres relation til og indflydelse på den kliniske praksis. Spændingsfeltet mellem disse synspunkter var i sig selv med til at berige forløbet og skærpe opmærksomheden på den samtidige udvikling af faglige og personlige narrativer. Efter endt uddannelse besluttede vi 10 højere familieterapeuter at mødes i en hytte på fjeldet. Vi har siden uddannelsens afslutning mødtes 3 gange og har planlagt en fjerde til juni Erfaringerne herfra og de følgende refleksioner er genstand for artiklen. Vi bruger i gruppen tid til at skabe kontakt til hinanden, til at fortælle om markante begivenheder siden sidst, til at drøfte form og indhold og til at skabe rammer og motivation for arbejdet i gruppen Vi drøfter gruppens navn, dvs. hvilke historier vi fortæller os selv og hinanden om gruppens eksistens. Vi afslutter weekenden med at afklare, om vi vil mødes igen og om evt. temaer til næste samling. Temaerne har bl.a. været moral, kontaktbegrebet, kliniske problemstillinger, køn og terapi, private livstemaer m.v. På denne måde er gruppens liv og indre dynamik på en og samme tid genstand for arbejdet, forum for faglige drøftelser og forum for arbejdet med private og personlige temaer. Gruppen bruger en del af 1. dag på en runde med overskriften: Hvor kommer vi fra, hvad er vi optaget af? Indspillene kommer såvel fra den personligt-private verden og fra den personligt-professionelle verden. Nogle fortæller om dilemmaer i relation til arbejde eller arbejdsplads, andre om mere private temaer i relation til egen familie og andre igen er optaget af deres relation til selve gruppen. Resten af weekenden bruges til fordybelse i de temaer, som det enkelte medlem af gruppen føler trang til at tale mere indgående om. Formen, som vi har udviklet er at et medlem taler med en eller to af de øvige, mens resten af gruppen lytter og reflekterer. Den primære dialog bliver et fælles anliggende selvfølgelig med udgangspunkt i, hvad den, der bringer temaet op, ønsker at drøfte. Derefter kommer de øvrige deltagere til orde. Deres udgangspunkt kan være at være vidne outsider witness (White, 1995) til den primære dialog. De kan så sige, hvad de er blevet berørt af, dvs. hvad det minder dem om, og hvilke historier der bliver vækket til minde hos dem. Den primære dialog bliver opfattet som en gave til resten af gruppen, svaret er at give gaver til gengæld. Emnet afsluttes med tid til eftertanke, berøringspunkter og genkendelser hos den enkelte i gruppen. Å lytte til og anerkjenne klientens "ærend" blir vesentlig i relasjonsetableringen. Det å være lytter til en historie som formes eller skapes i dialog mellom to gruppedeltagere har for meg vært et aktivt engasjement i det å lytte etter "ærendet" i det gruppemedlemmet følte trang til å snakke om. I denne lytteposisjon fant jeg gjennom historiefortellingen gjenklang i meg selv i forhold til egen livshistorie. Undervejs i weekendens løb er der selvfølgelig også tid til hyggelige middage, gode gåture og masser af snakke i mindre grupper. Således er den sociale dimension bidragende til at skabe et udviklende og konstruktivt læringsmiljø. I gruppen hvor vi deler våre tanker, opplevelser og gjennkjennelser, som "høyere" familieterapeuter, har vi et godt, utfordrende og samskapende rom å være i, og tiden "står stille" en stund... Side 2 af 8

3 Det er godt å vite at vi har en tid der vi møtes, et rom til å være i Her og Nå, som mennesker med profesjonell og personlig nysgjerrighet på livet og faget. Vi kaller det samskapning, og snur vi på ordet er vi skapninger som kommer sammen og "laver" noe for å fylle egne batterier til arbeidet med familier og par. Planen for de næste samlinger er at fortsætte snakken om, hvad vi er optaget af som de faglige og personlige mennesker, vi er. Vi har desuden besluttet at fokusere særligt på de processer, som konstruerer vores lille gruppe. Dette indlæg giver os samtidig mulighed for at blive mere bevidste om, hvad vi er i gang med at udvikle og hvordan vi kan forestille os gruppens fortsatte udvikling. for meg skiller vi oss ut ved at vi møtes under så lange samlinger, at vi hele tiden konstituerer oss selv som gruppe og at vi er åpne for et stadig fritt metodevalg. KRYDSFELTET MELLEM PERSONLIGE OG FAGLIGE HISTORIER En Danske jeg har lært å kjenne, spurte en gang; hvem fanden er vi som tillater Oss å bedrive terapi? Det ble en invitasjon til å rette blikket både mot det nye i terapifeltet og inn i meg selv. Hvilken terapeut kreves og skapes av det nye i feltet og hvilket felt skapes av disse menneskene som driver terapi? Spørsmålet besvares ikke uten samtidig å nærme seg begrepet terapi slik det trer frem i den daglige talen. Hva er innholdet som gjør at det som skjer kalles terapi? Kjenner jeg de private og profesjonelle historier som preger min måte å møte mennesker på? Er de tilgjengelige for meg? Har min trening i å være profesjonell, på å skille mitt privatliv og mitt profesjonelle liv ført til, at jeg har mistet noe af evnen til å se, når de krysses? Hva går jeg glipp av, og hva går klienter glipp av? Samtalen mellom de to gruppemedlemmene i den, for oss andre, ytre samtalen ble til indre samtaler i egen historieskaping. Ved at dele eller gi tilbake egne historier som et resultat af den ytre samtale, fikk jeg en slags juleaftensoplevelse blandingen av å få og gi gaver på samme tid. Samskabelsen i gruppen har beriget mig som privat og faglig person og har bragt mig i situationer, som svarer til dem, vi sætter klienterne i: En oplevelse og forståelse heraf finder jeg både spændende, udfordrende og etisk berigende. I lys af alle de ulike samtaler i gruppa bliver jeg opptatt af samtalens fysiologi, ordene, pausene, blikkene, alt som lever i samtalens rom og rytme, roen til at være her og nå med hverandre og derved med klientene. I møte med uutholdelige og smertelige tap av nære personer er tausheten i samtalene også vigtig. Igennem en årrække valgte jeg at tage et bestemt tema op i flere egenterapeutiske sammenhænge. Jeg genoplevede det jeg kunne huske, var ked af det, rasende, men min oplevelse var, at historien forblev den samme og mine følelser omkring den gamle historie blev også nogenlunde de samme. Oplevelsen blev anderledes, da jeg på et tidspunkt bragte den samme historie op i denne gruppe. Jeg fik hjælp til at skabe et anderledes narrativ for mig selv og jeg glæder mig ofte over det, som det nye narrativ har givet mig. Det har givet mig en anderledes tro på mig selv, en ny frihed, tak for det. Side 3 af 8

4 Hva gjør jeg, når jeg gjør en dårlig jobb, når jeg har mistet bevegelighet og er fanget like mye i fortidens garn som i den aktuelle saken, når jeg ønsker å si at skoen trykker og at jeg gjerne skulle samtale med noen om hva dette kan være for et gnagsår. Basis-gruppen er blitt et forum hvor det personlige er profesjonelt og det er profesjonelt at være personlig DISKUSSION Som citaterne mere end antyder, er der i store dele af psykoterapifeltet bredt set en tradition for at adskille det personligt-private fra det personligt-professionelle. Arbejdet med det ene er traditionelt sket som egenterapi for derved at kunne adskille indflydelsen fra det private område på det kliniske arbejde, det andet har taget form som supervision og drøftelser blandt kolleger i relation til samtaler eller forløb. I familieterapifeltet har der til tider været en meget afstandstagende holdning til egenterapi, psykoterapifeltet er blevet delt op i dem, der mente, at egenterapi var en nødvendig forudsætning for at blive en god terapeut, og andre, der mente, at dette var overflødigt. De sidste mente, at direkte supervision og feedback fra klienterne ville være den bedste ledetråd i forbedringen af ens eget arbejde. Diskussionen blev ofte et enten-eller. Artiklerne i Fokus på familien 3/2000 beskriver en begyndende opblødning i denne diskussion. Sissel Reichelt skriver: Vi inngår i relasjoner der vår egen andel i det som samskapes kan være ganske utydelig for oss (s. 209) og videre: Vil vi utvikle oss som terapeuter, slipper vi ikke unna å arbejde med våre relasjonelle forutsetninger (s. 210). Magnus Ringborg skriver i samme nummer: Det subjektiva värdet av den egna familjerekonstruktionen är obestridligt (s. 213). Graff m.fl. går skridtet videre - også i 3/2000 og skriver om sammenvævningen af de private og professionelle historier, der tilsammen skaber vores selvforståelse ( ) De forsøger at udfordre den akademiske diskurs, som traditionelt adskiller det private fra det professionelle (s. 192). Diskussionen er væsentlig samtidig med, at den er kompliceret og behøver mange refleksioner i bestræbelserne på at integrere de personlige historier med faglige og etiske overvejelser. Verdenskongressen i familieterapi i Oslo 2000 fremstod som endnu en milepæl i denne retning. Hertz og Nielsen (2000) skriver i deres refleksioner over kongressen, at mange præsentationer på kongressen demonstrerede, hvorledes der kunne eksistere en parallelitet mellem terapeutens personlige oplevelse og historie, det præsenterede tema og den terapeutiske proces. Disse parallelle fænomener illustrerer i sig selv, hvorledes opmærksomheden på terapeutens personlige niveau rummer en kilde til inspiration, refleksion og intervention (s. 234). Hvis det jeg forstår med er mine egne år med historie (r), både private og profesjonelle, slik disse har kommet til å prege meg, og hvis det en annen forstår meg med er hans/hennes historie (r), finnes det da noen måter å bli mer kjent med hva jeg bringer med meg inn i samtalen? Kan vi gjennom å møte andre i samtaler der vi sammen utforsker hvordan det private og det profesjonelle virker inn på hverandre, få åpnet opp de dører vi har forsøkt å holde igjen i profesjonalitetens navn, og finne noe der som beriker begge sfærer? Det er utfordrende og samtidig forvirrende. Betyr dette at grensene for hva som er profesjonelt blir flyttet? Det er jo også slik at jeg kjenner at jeg trenger en forståelse av noe som profesjonelt og noe som uprofesjonelt, at noe får være rett og noe galt. Side 4 af 8

5 Da jeg gikk i "egenterapi" ble jeg lyttet til av en terapeut som lyttet respektfult, og som kunne være stille og vente lenge (jeg tror han var forelsket i en bok som het "The silent language of psychotherapy"). Det var ingen overtramp. Han hadde ikke for sterke idéer om hvor hen terapien skulle føre meg, eller hvordan jeg skulle komme dit I de siste årene har jeg tenkt mer kritisk på terapien. Ikke fordi terapeuten min gjorde noe galt, men snarere fordi det var en del han ikke gjorde. Jeg kan ikke huske at han noen gang ga uttrykk for hvordan han ble berørt av det jeg fortalte ham. Det var som om han lot meg være i et for tomt rom, fattig på feed-back, ubehagelig alene, ensomt. Jeg lurer på hva som hadde skjedd dersom han hadde vært mer personlig, gitt mer kontakt, vært mer nysgjerrig, vært mer aktivt støttende og utfordrende, fortalt meg hvordan han ble berørt av det jeg fortalte ham. Jeg vet ikke om han ble trist av noe av det Noen klienter har utfordret grensene mer enn andre. En mann som kom til den første samtalen sa i sin første setning: "Har du vært utro?" Da jeg ville vite noe om hvorfor han spurte, sa han at han ville kjenne seg sikker på å bli bedre forstått dersom jeg hadde vært det.kjenner jeg de private og profesjonelle historier som preger min måte å møte mennesker på? Er de tilgjengenlige for meg? Har min trening i å være profesjonell, på å skille mitt privatliv og mitt profesjonelle liv, ført til at jeg har mistet noe av evnen til å se når de krysses? Hva går jeg glipp av, og hva går klienter glipp av? I vores gruppe med rødder i Høyere utdanning i familieterapi er vi i relation til dette tema - undervejs blevet inspireret af bl.a. Michael White, Just Therapy Group, Scott Miller, Tom Andersen og Lynn Hoffman. Alle repræsenterer ideer, der inddrager betydningen af såvel klienternes som terapeutens indre og ydre dialoger og lægger vægt på indflydelsen fra de private og personlige narrativer. Vi vil i det følgende beskrive enkelte af deres ideer. Vi er optaget af Whites konstruktion om outsider witness (1995) og dermed ideen om at snakke med, fremfor at snakke om, dem, der har bragt et tema op. Vi er optaget af Just Therapy Groups spirituelle tankegang (se bl.a. Waldegrave, C., Tamasese, K. (1994) og Waldegrave, C. (1997), hvor det, at nogle vælger at snakke med andre om deres vanskeligheder i livet, må betragtes og behandles som en gave, en gave som skal behandles med taknemmelighed og respekt. En samtale om svære forhold i ens liv kan således ses på som en udveksling af gaver. I gruppen av faglige venner som samles for å utforske hvordan egne private og faglige historier griper inn i hverandre bygges en slik bro, og det blir tillatt for meg å søke sammenhenger mellom det private og det profesjonelle som jeg før har hatt hemninger for å søke. Jeg er et nokså skikkelig menneske og har ikke gjort skam på den oppdragelse jeg har fått hos mine veiledere og terapeutiske forbilder. Jeg fikk tidlig lære at det private og det profesjonelle skulle skilles. Nå vet jeg hvorfor: De har mye med hverandre å gjøre. Å ha mine venner som "outsiderwitness group" skaper tillatelser hos meg til å undersøke det som før har vært hemmet av min terapeutiske skikkelighets hemninger. Når mine faglige venner forteller meg hva de har hørt i min historie, og forteller meg hva det har vekket hos dem av historier, opplever jeg en berikende støtte og en invitasjon til å gå videre, og at vi forbindes med hverandre på nye måter. Jeg vet også at mine faglige venner setter pris på det samme. Side 5 af 8

6 Det demrer for meg mens jeg skriver at kanskje jeg nå forstår litt mer hvorfor vår gruppe oppleves så god for meg. Kanskje er det nettopp fordi den gir tid, rom og mulighet til at egen indre dialog kan gå parallelt med dialogen i gruppa. Hubble m.fl. (1999) refererer til psykoterapi-forskningen, som ifølge dem viser, at relationen mellem terapeut og klient tegner sig for 30 % af det terapeutiske udbytte. Deres pointe er, at de terapeutiske værktøjer, interview-teknikkerne etc., har forholdsmæssig meget lille betydning for resultatet af den terapeutiske proces. Scott Miller har på denne baggrund sammen med sine kolleger udviklet det, de kalder client-directed therapy. At lytte til, at anerkende klientens ærinde og måde at gøre dette på bliver derfor afgørende i relationsetableringen. I relation til dette kan Reichelts kommentar igen blive væsentlig Vi inngår i relasjoner der vår egen andel i det som samskapes kan være ganske utydelig for oss (2000, s. 209). Tom Andersen (1994) har i sin videreudvikling af det reflekterende team været optaget af, at personerne i teamet skal sige noget om, hvad der berører den enkeltes hjerte. Han er optaget af ord som ikke kun informative, men også især formative, at de ord, der bliver sagt, også former såvel én selv som de personer, som ordene siges til. Tom Andersen er samtidig optaget af i forskningssammenhæng - at skabe mulighed for, at klienterne giver os feedback til videreudvikling af vores terapeutiske praksis. Jeg leser Lynn Hoffman (1992), hvor hun gir et fasinerende eksempel på hvordan australske aboriginies lærer om livet og historien sin. Analogien er nær til vår profesjonelle og personlige dialog i gruppa. Jeg tenker om våre møter hvert halvår som en slags «walkabout», som igjen kan sammenlignes med Gergens «social construcion of (ourselves) the self». Aboriginerne i Australia tar walkabouts til andre aboriginies og territorier for å lære flere vers av sin historie, gjennom sanger «songlines». Hoffman tenker på selvets utvikling slik som de australske aboroginies har sine songlines; musikalske veikart som sporer stier fra bosted til bosted, og i sine walkabouts hvor de møtes og utveksler «songlines» eller viten om seg selv og sine historier, og derved får ny viten om seg selv. Vår gruppes walkabouts er utveksling av nye vers i vår personlige og profesjonelle historie, som jeg opplever som grunnleggende næring til mitt liv som menneske og terapeut. Våre «walkabouts» gir meg stadig ny viten om mine forutantagelser og fordommer til mennesker jeg møter i samtaler, ukjente sider av mitt forhold til mennesker utforskes i vår deling av «songlines». Både de personlige og de profesjonelle «songlines» vi synger for hverandre fra sista halvår kjennes som deling av viten på veien vi går. INVITATION TIL FORTSAT DIALOG Vi er de historier, vi fortæller om os selv, vi er derfor også de forforståelser, som vi bringer med os i mødet med andre mennesker. Forforståelserne kan være mere eller mindre brugbare, mere eller mindre fastlåste, mere eller mindre fortalte. Vi har klient-fora, hvor klienter, hvis vi tør lytte til dem, kan give os feedback. Vi har samarbejde med andre professionelle, som også giver os feedback. Vores ide er, at vi også må have fora, hvor vi har mulighed for med hinanden - at drøfte vore egne fastlåste forforståelser - om os selv og om andre. Side 6 af 8

7 Opplevelsene fra helgen på Jæren har betydd mye for meg. Jeg har merket det i de gjenklanger det har skapt i meg etterpå. Jeg oppdager at jeg ofte tenker tilbake på møtet og at jeg i mitt daglige arbeid opplever ting som belyses av det jeg opplevde sammen med gruppen på Jæren. En opplevelse av å ha blitt beriket med nok en kontekst for forståelse som har ført til en forsterket våkenhet for hvilke historier i mitt eget liv, både privat og profesjonelt, som får meg til å assosiere slik jeg gjør over det som møter meg i arbeidet. Det kjennes som om jeg har åpnet noen dører og lar det strømme mer fritt mellom mine private historier og mitt profesjonelle liv. Videreuddannelse er en intensiv tid, hvor mange nye ideer bliver sået. Det er oplagt at bruge videreuddannelsestiden til også at fokusere på ens egne forforståelser på et mere personligt plan. Fokusere på ens egen historie, ens egne foretrukne og også mere hengemte historier. Kigge på historierne med kritiske øjne tage dem op til genforhandling. I Solution Talk (Ben Furman og Tapani Ahola, 1992) sier Furman at dersom vi trener på å være profesjonell ved å lese bøker og diskutere de, så lærer vi å lese og diskutere bøker, å lytte til en foreleser kan også være nyttig, men å arbeide med fortellingene og samtalen sammen med kolleger "is the road to success". Det kjennes nyttig å være i en possisjon hvor jeg er den som blir lyttet til og forstått, og kunne ane noe av klientens posisjon. Jeg har i mange år tenkt at å skille det personlige og det profesjonelle i et skarpt snitt er en umulighet. Jeg har mer tenkt at det gjelder om å utforske seg selv også som person parallelt med at jeg utforsker faget. Jeg har ofte brukt uttrykket: "Å se djevelen i hvitøyet" i denne sammenhengen. Å bli kjent med egen historie, min forståelse av denne og hvordan den kommer til uttrykk i mine møter med meg selv og andre mennesker i livets og arbeidets ulike kontekster, er for meg en "kvalitetssikring" av terapeuten og personen meg. Et sådant forum kan etableres både i forbindelse med uddannelser, træningsgrupper og i grupper, der opstår i kølvandet heraf. Til stor personlig berigelse og til gavn for det kliniske arbejde. Litteratur: 1. Andersen, T. (1994). Reflekterende Processer. København: Dansk Psykologisk Forlag 2. Furman, B og Ahola, T. (1992). Solution Talk. Hosting therapeutic conversation. NewYork: Norton 3. Graff, J. m.fl. (2000). X-files. De personlige historiers kraft. I: Fokus på Familien. Nr. 3, s Oslo: Universitetsforlaget. 4. Nielsen, J. og Hertz, S. (2000): Familieterapeuter ved indgangen til det ny årtusind reflektioner efter den 12. Internationale Familieterapikongres i Oslo, I: Fokus på Familien. Nr. 4, s Oslo: Universitetsforlaget. 5. Hoffman, L. (1992). A reflexive stance for Family therapy, i: Therapy as social construction, s London: Sage Publications (3.ed.: 1994). 6. Hubble, M.A., Duncan, B.L. og Miller, S.D. (1999). The Heart and soul of Change what works in Therapy. Washington DC: APA. 7. Reichelt, S. (2000). Kommentarer til Reidar Selbekks artikkel. I: Fokus på Familien. Nr. 3, s Oslo: Universitetsforlaget. 8. Ringborg, M. (2000). Kommentarer til Reidar Selbekks artikkel. I: Fokus på Familien. Nr. 3, s Oslo: Universitetsforlaget. 9. Waldegrave, C., Tamasese, K. (1994). Some central ideas in the just therapy approach, i: Human systems: The Journal of Systemic Consultation and Management, vol. 5, s London: KCC 10. Waldegrave, C. (1997). The challenges of culture to psychology and post modern thinking, i: McGoldrick, M. (ed). Re- Side 7 af 8

8 visioning family therapy: Multicultural systems theory and practice. New York: Guilford Press. 11. White, M. (1995). Re-authoring lives: Interviews & essays. Adelaide: Dulwich Centre Publications. Side 8 af 8

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Filosofi med børn Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013 v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis 2. Hvad er filosofi med børn?

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Foreldreundersøkelsen (2011-2013)

Foreldreundersøkelsen (2011-2013) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 X 93 X 03.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 X 83 X 03.01.2014 Stokkan ungdomsskole-10.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

INFORMASJON FRA FRELSESARMEEN

INFORMASJON FRA FRELSESARMEEN 16 aug 30 nov 2015 FAST PROGRAM: Mandag kl.16.15 Småbarnssang Kl.17.00 Barnegospelkor kl.19.00 Øvelse Fellesmusikk (annen hver mandag) kl.19.00 Hjelpeforening (siste mandagen i måneden) Tirsdag kl.10.30

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

Stjernestunder og fraklip

Stjernestunder og fraklip Stjernestunder og fraklip ICDP konference 2016 Camilla Printz 2 Hvad skal det handle om idag? Dominerende ideer og deres medsætninger Om at arbejde i spændingsfelter Konteksten for feedback Hvordan arbejde

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 Indholdsfortegnelse 1 af 13 TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 TPLAN OG FILER...5 SKOLEKODEN SOM EFTERNAVN... 5 HVAD SKER DER OMME BAG VED... 6 FILER - NYT DOKUMENT...

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief

Læs mere

Korpsnytt. Velsignet jul og fredfylt nytt år! Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Nr okt des. 2011

Korpsnytt. Velsignet jul og fredfylt nytt år! Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Nr okt des. 2011 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 5. 5 01. okt. - 31. des. 2011 La de små barna komme til meg. Velsignet jul og fredfylt nytt år! 1 Korpsnytthilsen Hva skal vi så si til dette? Er Gud

Læs mere

Korpsnytt. September, Oktober og November 2013. Jeg er verdens lys. Den som følger meg skal ikke vandre i mørket, men ha livets lys. Joh.8.

Korpsnytt. September, Oktober og November 2013. Jeg er verdens lys. Den som følger meg skal ikke vandre i mørket, men ha livets lys. Joh.8. Korpsnytt September, Oktober og November 2013 Jeg er verdens lys. Den som følger meg skal ikke vandre i mørket, men ha livets lys. Joh.8.12 Korpslederen har ordet.. Tiden går fort. I mars 2012 kom vi

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Tjenestedelingen i menigheden

Tjenestedelingen i menigheden Tjenestedelingen i menigheden 1 Tim 2,11-12: 11 En kvinne skal ta imot læren i stillhet, hun skal underordne seg. 12 Jeg tillater ikke en kvinne å opptre som lærer eller å være mannens herre, hun skal

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Samskapelse hva er det, og hva betyr det? Asbjørn Røiseland Nord universitet

Samskapelse hva er det, og hva betyr det? Asbjørn Røiseland Nord universitet Samskapelse hva er det, og hva betyr det? Asbjørn Røiseland Nord universitet «Begrepenes marked» Begreper er verktøy for forskning og utvikling Men begreper er også business. og politikk «Samskapelse»

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Eksamensoppgave i LGU 11007, Norsk 1 (1-7), emne 1: Norskfaget på trinn

Eksamensoppgave i LGU 11007, Norsk 1 (1-7), emne 1: Norskfaget på trinn Institutt for grunnskolelærerutdanning 1.-7. og bachelor i arkiv og samlingsforvaltning Eksamensoppgave i LGU 11007, Norsk 1 (1-7), emne 1: Norskfaget på 4. 7. trinn Faglig kontakt under eksamen: Gun Svartaas

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach.

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach. Udtalelser supervision Joann Sønder Virksomhedskonsulent www.human-interaction.dk Min oplevelse af at få supervision på et assistent NLP Practitioner forløb: Som obligatorisk forløb for at blive HR coach

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Emne: Pædagogens arbejde med udeliv i børnehaven

Emne: Pædagogens arbejde med udeliv i børnehaven Emne: Pædagogens arbejde med udeliv i børnehaven VIA University College, Pædagog uddannelsen JYDSK, Randers og Grenå Ekstern prøve i bachelor type 1 Forår semester 2011 Gruppe: 40 Studerende: Anja Peider

Læs mere

Nyt fra Pottemagerens Hus

Nyt fra Pottemagerens Hus Nr 3, sept.2013 Nyt fra Pottemagerens Hus Sommer i haven 2013 Se, hvor smukt og dejligt det er, når Guds folk er i harmoni med hinanden. Sal. 133:1 For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych.

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych. Jeg vil tale om: Filosofisk grundlag i narrativ praksis - forskelle og moderne magt Fortællinger skaber sammenhæng i verden narratologiske grundlag i narrativ praksis Fokus og bestræbelse for den narrative

Læs mere

I tillegg til disse kliniske arbeidene bringer vi to mer teoretiske, forskningspregete artikler av to flittige bidragsytere til Matrix:

I tillegg til disse kliniske arbeidene bringer vi to mer teoretiske, forskningspregete artikler av to flittige bidragsytere til Matrix: REDAKSJONELT Matrix har rimeligvis flest lesere i Danmark, selv om det også tidligere var noen få fra andre nordiske land som leste bladet. Etterat tidsskriftet ble nordisk har det vært en del økning av

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Twix's Mean Machines Vi kommer fra Haderup Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 4 jenter og 2 gutter. Vi representerer Haderup Skole

Læs mere

Spor 1 - Inklusionsindsatsen

Spor 1 - Inklusionsindsatsen Spor 1 - Inklusionsindsatsen Læringuge uge 44, 45 og 46-2012 Formiddagens program 1. Velkomst og indledende bemærkninger (logbog) 2. Lederoplæg 3. Læringsugen 4. At være vært og gæst 5. Fra politisk udvalgsplan

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Team All Stars! Vi kommer fra Dianalund Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 5 jenter og 4 gutter. Vi representerer Holbergskolen Type

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Jørn Nielsen og Søren Hertz, 2000

Jørn Nielsen og Søren Hertz, 2000 Familieterapeuter ved indgangen til det ny årtusinde -refleksioner efter den 12. Internationale Familieterapikongres i Oslo, 2000 Af Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d. og Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

Samspillet, fokus på det stille samvær.

Samspillet, fokus på det stille samvær. Demensdagene 2013 Symposium 5, Livskvalitet for personer med svær demens. Samspillet, fokus på det stille samvær. Demenscenter Nord. Hvad er det stille samvær? Nøglebegreber: Nærvær Nuet Tillid Anerkendelse

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012

FIRST LEGO League. Gentofte 2012 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget The Wonders Vi kommer fra Gentofte Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 2 jenter og 7 gutter. Vi representerer Tjørnegårdsskolen

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Meteorologisk institutt

Meteorologisk institutt Meteorologisk institutt Lars Petter Røed John Smits Nils M. Kristensen Vær, vind og strøm Færderseilasen 2013 Meteorologisk institutt Husker du i fjor? 3 Husker du i fjor? 4 To gode nyheter fra MET: #1

Læs mere

Er tegnspråk-forskerne blitt våre fiender?

Er tegnspråk-forskerne blitt våre fiender? Fra «Tegn og Tale» nr. 13, 1975: Er tegnspråk-forskerne blitt våre fiender? Forskerne har ordet (Svar på Thorbjørn Sanders artikkel i DT nr. 11/1975) Redaktøren hadde i Døves Tidsskrift nr. 11 "noen tanker

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder

Læs mere

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK Som formalisert samarbeid mellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementet befinner (DKS) seg i skjæringspunktet mellom

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING

OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING Vejledning med udgangspunkt i praksis PÆDAGOGISK IT VEJLEDER 2012-2013 Tema 1 Udarbejdet af Stéphanie Tarif Kommentarer af Teit Würtz 01-10-2012 Overvejelser over VEJLEDNING

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE Niels-Henrik Sørensen Cand. Psych. Aut. Post. Grad. Narrative Therapy EMCC Certificeret Systemisk Coach Multiteoretisk organisationspsykologiske KOK konsulent Ekstern lektor CBS, Cand. Merc. Psych MOTIVATION

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012. Anders Daniel Gutt 12 år 0 Johannes Bødtker Gutt 12 år 0 Christian Moesgaard Andersen. Julie mandrup ginderskov

FIRST LEGO League. Herning 2012. Anders Daniel Gutt 12 år 0 Johannes Bødtker Gutt 12 år 0 Christian Moesgaard Andersen. Julie mandrup ginderskov FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Team Hardcore!!! Hammerum skole. Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer

Læs mere

En lykønskning til Aksel Sandemose

En lykønskning til Aksel Sandemose 1 Bent Dupont En lykønskning til Aksel Sandemose (19. marts 1999) 2 Denne elektroniske udgave er publiceret med tilladelse af forfatteren. Bent Duponts festtale i Limfjordsteatrets sal i Nykøbing den 19.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse Pædagogiske forelæsninger Tirsdag den 5. april 2011 kl og 13-16, Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15

læringsmiljø og pædagogisk analyse Pædagogiske forelæsninger Tirsdag den 5. april 2011 kl og 13-16, Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15 læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Pædagogiske forelæsninger Tirsdag den 5. april 2011 kl. 8-11 og 13-16, Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15 Alle har nu arbejdet i tre år med implementeringen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team operators Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere