Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)

Transkript

1 Filosofi med børn Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013 v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)

2 Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis 2. Hvad er filosofi med børn? 3. Hvorfor filosofi med børn? 4. Praxisexempler: Norge og Tumlelunden 5. Gode råd

3 Må man gå over for rødt lys? Svar ja/nej (hurtigt afstemning) Tænkepause (skriv): Man må ikke/gerne gå over for rødt lys, fordi/hvis Filosofisk samtale: - 2 og 2 (en spør, den anden svarer der byttes) - alle Husk: - forhold jer til den sidste taler - argumentér Ja/nej (ny afstemning) Metasamtale: Hvad var svært? Godt? Frustrerende? Lærerigt?

4 Perspektiver Hvilke filosofiske temaer kom på banen? - hvem skal lave lovene? -?

5 Kohlbergs moralske stadier: Prækonventionelt (ingen empati) 1. Straf og lydighed 2. Instrumentel gensidighed Konventionelt (empati i det nære) 3. Fast social orden i det nære 4. Lov og orden/konventioner Postkonventionelt (universel empati) 5. Relativisme/kontrakt 6. Universel retfærdighed

6 2. Hvad er filosofi med børn? Definition: Undersøgende fællesskab : Dialog mellem og med børn om spørgsmål med mere end et svar

7 Spørgsmål med mere end et svar : Spørgsmål af filosofisk art: etik, politik, religion/metafysik, erkendelsesteori eller existentielle spørgsmål Fx Må man lyve? Hvem skal bestemme? Findes gud? Hvad er tid? Hvad er en ven? Hvad er det gode liv? Intet exakt svar. Vi bliver aldrig færdige! Lægger op til fantasi og reflexion.

8 Dialog Definition: Samtale mellem mindst to (ligeværdige) parter ( Sokratisk dialog ) Kendetegn for sokratisk dialog: Åbne/ægte spørgsmål Høj værdsætning tag børnene alvorligt, forsøg at forstå Optag pædagogen som samtaleleder, ikke som dommer

9 Øvelse: Hvilke spørgsmål er filosofiske? Hvor langt er der til Lemvig? Hvad er en ven? Hvorfor findes der rovdyr? Hvorfor må vi ikke slå hinanden? Hvem er jeg? Hvorfor skal vi passe på naturen?

10 3. Hvorfor filosofi i børnehaven? Lov om dagtilbud (jf. folkeskoleloven): Kapitel 2, 7, stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

11 Dannelse til demokrati medbestemmelse : forudsætter følgende: medansvar : det har konsekvenser, om man vælger den ene eller anden handling selvstændighed : tage beslutninger, som ingen andre har bestemt for en fællesskab : samtale, sætte sig i andres sted ansvar og forpligtelser over for andre Netop disse demokratiske kompetencer arbejdes der med i filosofi med børn

12 Dannelse til livet Hvad er det gode liv? At forholde sig til det spørgsmål er en forudsætning for demokratisk dannelse Existentiel dannelse (Hvem er jeg? Hvem vil jeg være?) Tilværelsesoplysning (Grundtvig og Løgstrup) Svaret findes gennem reflexion og samtale

13 Filosofiske færdigheder Lytte Sætte ord på følelser og tanker - begrebsdistinktioner Holde en tråd (tale i forlængelse) Undre sig og stille spørgsmål Sætte sig i den andens sted/empati (gengive andres) Respektere hinanden (vente på sin tur) Tolerere de(t) anderledes (være enig/uenig) Argumentere logisk (spørge og svare på hvorfor? )

14 Dokumentation (fra udlandet) Kognitive færdigheder: højere IQ, bedre til matematik og de andre fag! Dialogiske færdigheder: forstår bedre andre, kan se en sag fra flere sider, argumenterer bedre, større vilje til diskussion Sociale færdigheder: får hurtigere afsluttet konflikter, drenge scorer højere end piger! Medborgerskabsfærdigheder: Større tillid til egne demokratiske kompetencer, mere selvstændighed og mindre autoritetstro

15 4. Exempler fra praxis Evaluering af et længerevarende projekt i børnehaven i Norge Egne erfaringer fra Tumlelunden

16 Filosofi i børnehaven i Norge Etik, religion og filosofi er et fagområde i den norske læreplan for børnehaven: Barn erfarer livets mysterier og naturens rytme. De engasjeres av de store livsspørsmålene: Liv og død, tro og tillit, ensomhet og lengsel, sorg og glede, skuffelse og håp, er også en del av barnas liv. Barnehagen skal gi rom for barnas undring og fundering Spørsmålene gjenspeiler kulturen de lever i, men de er også et uttrykk for et lite menneskes tenkning Barnets tanker og spørsmål uttrykker deres arbeid med å orientere seg i tilværelsen, vinne innsikt, skape forståelse og mening.

17 Evaluering fra en børnehave i Norge Den pædagogiske leder udtaler (Olsholt m.fl.2008, s. 24): Vi har bedre tid med barna. Vi anerkjenner dem og det de har å si. Vi har undret oss sammen med dem uten at vi har gitt dem rigtige svar. Barna er blitt flinkere til å holde på et tema. De hører på hverandre. Barna har satt ord på sine tanker om ting som sker. I løpet av samtaler har vi kommet frem til nye handlingsalternativ. Relasjonen barn/barn har blitt styrket. Vi observerer, at de tar bedre vare på hverandre Som voksne har metoden vært vigtig for oss. Vi opplever alle at ved at være mere filosofiske, har vi forstått barn på en ny måte. Nå har vi fått en ny dimensjon inn i samtalen. Det er blannt annet at vi voksne ikke altid har rett. Vi er likestilt med barna. Metoden hjælper os til at lytte til hverandre, ta den andres perspektiv. Vi har færre konflikter, og det er kanske fordi vi ikke fremprovoserer trass hos barn. Vi tror at barna har senset denne ændring hos oss. Hverdagen med barna er mer interessant. Spontanitet til nye samtaletema er naturlig. Det er mer humor og glæde blant oss. Barn er ikke lenger bare barn. Nå har de noe å si oss. Vi kan reflektere sammen over livets ulike sider. Og det er faktisk ganske gøy!

18 5 gode råd 1. Vær parat til at undres sammen med børnene osse over spørgsmål, som du ikke selv har et svar på! 2. Vær ikke bange for de store spørgsmål sæt tid af og strukturér samtalen, så alle får mulighed for at tænke sig om og ytre sig 3. Tag børnenes udsagn alvorligt, og spørg ind til, hvad de mener. Få de andre børn til at hjælpe: Har I forstået, hvad Emil mener? Kan nogen sige det anderledes? 4. Sørg for, at børnene kommer i dialog med hinanden: Hvad mener I andre om det, som Viktor sagde? 5. Spørg hvorfor? og lær børnene at gøre det samme!

19 Videre læsning Olsholt, Lahaise og Schjelderup (2008): Filosofiske samtaler i barnehagen. Å ta barns tenkning på alvor. Oslo: Kommuneforlaget. Børresen og Malmhester (2008): Filosofere i barnehagen. Oslo: Fagbokforlaget. Olsholt og Schjelderup (2013): Filosofi og etikk i barnehagen. Oslo: Cappelen Damm. For anden litteratur om filosofi med børn generelt: (her kommer mere materiale!) For beskrivelse af flere norske børnehave-projekter :

20 Erfaringsudvexling Hvis I får nogle erfaringer med at filosofere med børn, som I gerne vil dele med os, eller får I brug for assistance til at planlægge et filosofiforløb i jeres praktik, er I velkomne til at skrive til os på mber@viauc.dk og dsk@viauc.dk eller gennem