Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM)"

Transkript

1 PEER REVIEWED Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) Bolette D. Beck er ph.d. studerende på musikterapiforskerskolen på Aalborg Universitet og har i forbindelse med forskningen været tilknyttet arbejdsmedicinsk afdeling på Køge Sygehus. Kontakt: Ph.d. projektet MUSTRESS musikterapi ved stress startede i 2007 i samarbejde med arbejdsmedicinsk afdeling på Køge Sygehus og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Projektet drejer sig om at undersøge, om 6 modicerede GIM-sessioner kan hjælpe mennesker, der er sygemeldt med arbejdsrelateret stress. GIM står for Guided Imagery and Music og er en receptiv musikterapeutisk behandling (se faktaboks 1). I projektet har jeg arbejdet med i alt 20 klienter i individuel GIMterapi. I denne artikel vil jeg kort gøre rede for kronisk stress, forskning i musikterapeutisk behandling i forhold til stressreduktion, samt reektere over temaer i behandlingen af stresspatienter i form af 8 tværgående temaer i stressbehandlingen. Den kvantitative og kvalitative databearbejdning pågår og er derfor ikke tilgængelig endnu. Faktaboks 1. Guided Imagery and Music (GIM) GIM eller BMGIM (Bonny Method of Guided Imagery and Music) er oprindelig en metode til udforskning og transformation af bevidstheden, som blev udformet af den amerikanske musikterapeut Helen Bonny i 1970'erne. GIM er videreudviklet og modiceret til brug for støttende og indsigtgivende psykoterapi med en lang række kliniske grupper, bl.a. i psykiatrien, palliativ care, misbrugsbehandling m.m. GIM-terapimetoden indeholder ere elementer: samtale, guidet afspænding efterfulgt af musiklytning med indre billeddannelse, tegning af cirkelformet tegning (mandala). Under musiklytningen opretholdes en verbal dialog med terapeuten om de indre oplevelser. Musiklytningen er minutter lang og der anvendes tematiske musikprogrammer, der er sammensat af udvalgte satser fra overvejende klassisk symfonisk musik. En modikation af GIM: Music and Imagery (MI), benyttes til gruppebehandling, med kortere musiklytning (3-15 min.) og uden verbal dialog. Den kan også benyttes til individuel behandling med eller uden verbalisering. Se evt. og Bruscia & Grocke (2002) Guided Imagery and Music: The Bonny Method and Beyond, Gilsum: Barcelona Publishers. Dansk Musikterapi 2010, 7(1) 3

2 Bolette D. Beck Akut stress og kronisk stress Stress er blevet et begreb, som vi i daglig tale anvender om både det at være nervøs eller at have for travlt, men også om det, der stresser os. Stress som lidelse optræder diagnostisk i den sociale dimension af WHO's diagnosesystem ICD-10 (WHO 2007) i form af arbejdsrelateret og uspecik stressbelastning (Z56.3 og Z73.3). I forskningen taler man om stress som et biopsykosocialt syndrom, der har med selvregulering og indre ligevægt at gøre (Zachariae, 1997). Akut stress optræder, når kroppens ght or ight mekanisme aktiveres for at mobilisere energi til at håndtere akutte problemer, trusler eller store livsbegivenheder. Kronisk stress optræder, når de daglige belastninger, krav og negative påvirkninger i både arbejdsliv og privatliv akkumuleres over tid uden mulighed for hvile og genopladning, hvorved der ses en forlænget aktivering af stressberedskabet (sustained arousal): Kronisk stress kan deneres som en proces, hvor vi udsættes for ændringer, trusler og krav fra omgivelserne, som overstiger vores evne til tilpasning, og hvor vi ikke har været i stand til at fjerne os eller bekæmpe den pågældende trussel (Bobby Zachariae, 2003, s.15). To faktorer har vist sig at være særlig determinerende for en persons reaktion på potentielt stressende situationer: den måde en person opfatter situationen, og den generelle fysiske helbredstilstand, med mere vægt på livsstil end på genetiske aspekter (McEwen, 2002). Både akut stress og kronisk stress kan have langtidsvirkninger for helbredet. Især kronisk stress har vist sig at udgøre en mulig risiko for at udløse depression, udbrændthed, hjertesygdomme, cancer og i sjældne tilfælde pludselige dødsfald (Perski, 2002). Ifølge stressforskeren Selye's adaptationsteori (1976), kan man klare at tilpasse sig til kronisk stressende vilkår et stykke tid, men når ressourcerne er opbrugt, indtræder der en udmattelse, som ofte medfører opblussen af stresssymptomerne. Stresssymptomer er varierende i udtryk og sværhedsgrad, jf. faktaboks 2 som er taget fra Stressforeningens hjemmeside (www.stressforeningen.dk) med enkelte markerede tilføjelser af forfatteren. Der er forskellige syn på, hvad der skal til for at komme sig efter en periode med kronisk stress. En del mennesker må sygemelde sig helt eller delvist fra arbejde i en lang periode. Der ndes desværre ingen nationale tal på omfanget af stress-sygemeldinger. Stressklinikken i Hillerød har påvist, at man kan forkorte sygemeldingsperioden indenfor de første 1-2 år gennem en erstrenget indsats bestående af re måneders program med stresshåndteringssamtaler, instruktion i afslapningsøvelser og motion og evt. arbejdspladskontakt eller henvisning til psykiatrisk behandling (Netterstrøm, 2007). Kognitiv baseret gruppeterapi har hjulpet stressramte, som stadig var i arbejde, med hensyn til coping og positiv refraiming (Willert og kolleger, 2009). I visse kommunale jobcentre (personlig kommunikation) ndes den holdning, at det er bedst for den sygemeldte kronisk stressede at komme ud og i gang hurtigt, f.eks. på stresshåndteringskurser og i arbejdspraktik, for at forebygge at den sygemeldte går i stå eller isolerer sig, mens mange indenfor behandlingsverdenen, f.eks. psykologen Prætorius, mener at det er vigtigere at få ro og hvile, skemalægge og begrænse daglige aktiviteter, samt få terapeutisk hjælp til at overkomme og ændre på den situation, der udløste stressreaktionen (Prætorius, 2007). 4 Dansk Musikterapi 2010, 7(1)

3 Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) Faktaboks 2. Stresssymptomer (www.stressforeningen.dk). Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige stress-symptomer stress-symptomer stress-symptomer Hjertebanken, forhøjet puls, forhøjet blodtryk * Brystsmerter Hovedpine/migræne Mavesmerter Halsbrand/sure opstød Appetitløshed eller forhøjet appetit* Diarre eller forstoppelse* Hyppige infektioner Åndedrætsbesvær Muskelsmerter/spændinger især i nakke og ryg Svimmelhed Flimmer for øjnene* Tics Sover hele tiden, eller alt for lidt søvn* Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge Ulyst Hele dage med kraftesløshed og træthed* Udmattelse Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Forvirring og mangel på overblik* Rastløshed Nedsat humoristisk sans* Søvnløshed Anspændthed* Uforklarlig angst Nervøsitet Aggressivitet Manglende sexlyst Følelse af isolation og ensomhed* Lavt selvværd følelse af utilstrækkelighed Tendens til at give op Manglende håb for fremtiden* Depression Mangel på engagement Irritabilitet Ubeslutsomhed Meget følsom overfor forstyrrelser* Reagerer stærkt på pludselige lyde* Øget brug af stimulanser som f. eks. kae, cigaretter og alkohol Øget brug af smertestillende medicin* Øget sygefravær Undgår andre mennesker* Utålmodighed, svært ved at vente At man foretager sig ere ting på en gang og har svært ved at sætte sig ned og nyde resultatet En konstant følelse af mangel på tid, at man skynder sig, selv om man har tid nok At man taler hurtigt, afbryder andre og har svært ved at lytte til, hvad andre fortæller *Artikelforfatterens tilføjelser fra Løkken Stress Centers spørgeskemaer om fysisk og psykiske stresssymptomer (ikke publiceret). Musikterapi og stressbehandling Kan musikterapi siges at have indydelse på den forstyrrede selvregulering hos stressramte? To meta-analyser (undersøgelser af en større mængde af forskningsrapporter) viser eekten af receptiv musikterapi på stress-tilstande. Hanser (1985) undersøgte forskningsstudier med fysiologiske målinger af stress i forbindelse med musikterapi, og fandt at musiklytning (i nærvær af en musikterapeut) i alle forskningsundersøgelserne havde en stressreducerende effekt. I en anden meta-analyse af eekten af receptiv musikterapi på stressudløst arousal viste samtlige 22 forskningsstudier en beroligende eekt, 13 af studierne omhandlede stressreduktion under medicinske procedurer. Musiklytning ledsaget af verbale instruktioner, guidet afspænding eller Dansk Musikterapi 2010, 7(1) 5

4 Bolette D. Beck vibrotaktil stimulation viste sig at være mere eektiv end passiv musiklytning, og musikterapiens eekt var større blandt yngre end ældre klienter, i individuel terapi frem for gruppeterapi, og med ere sessioner frem for færre (Pelletier, 2004). Dileo og Bradt (2007) opdelte anvendelsen af musik i forbindelse med stress-management i henholdsvis musikterapi, musikmedicin og musik som selvhjælpsmetode. I en metaanalyse der involverede 183 studier, fandt de en større behandlingseekt af musiklytning, når musikken var valgt af patienten selv, og der var en generelt større eekt af musikterapi (musiklytning m.m. varetaget af en musikterapeut) end af musikmedicin (musiklytning igangsat af andet personale). Den danske musikterapeut Karin Schou (2008) har påvist en eekt af guidet afspænding og musik på stress i forbindelse med hjerteoperationer, hvor hun lod patienterne selv vælge musikgenre. GIM har i ere undersøgelser haft stressreducerende eekt. Blake & Bishop (1994) refererede til brugen af GIM med PTSD patienter på en psykiatrisk afdeling. McDonald (1990) påviste en reduktion af hypertension (for højt blodtryk) efter 10 GIM-sessioner. McKinney (1997) undersøgte virkningen af 6 GIM-sessioner på en ikke-klinisk population og fandt, at der var en signikant ændring i stemningsleje og stresshormonet kortisol hos den gruppe, der k behandling sammenlignet med en kontrolgruppe. McKinneys undersøgelse er den første, der viser en eekt på den subjektive oplevelse af daglige stressorer: It may be that GIM is able to reduce the psychological load so that daily stressors are perceived as less intense (McKinney, 1997, s. 7). Der ndes enkelte kontrollerede undersøgelser af aktiv musikterapi til behandling af arbejdsrelateret stress på arbejdspladser: grupper i Recreational Music Making (henholdsvis trommesammenspil og keyboardassisteret sammenspil) udvirkede en eekt på stemningsleje, immunforsvar og sygefravær (Bittmann et al, 2003; Wachiuli, 2007). I en tredje undersøgelse sammenlignedes grupper af folkeskolelærere, som modtog enten kognitiv stresshåndtering eller musiklytning med diskussion af deltagernes medbragte musiknumre. Lærerne i musiklyttegrupperne havde en signikant lavere grad af udbrændthed efter 6 uger sammenlignet med samtalegrupperne (Cheek et al., 2003). Ingen af de nævnte musikterapistudier involverer undersøgelsen af mennesker med langtidssygemelding forårsaget af kronisk stress. Denne klientgruppe adskiller sig fra undersøgelser med mennesker, der stadig er i arbejde, ved at isolationen er større og ved at stressbelastningen formodentlig også er mere massiv. Design for min undersgelse Min undersøgelse foregår i et miljø hvor forskning i psykisk arbejdsmiljø og arbejdsmedicin fortrinsvis er præget af epidemiologiske studier af helbredsrisici i større befolkningsgrupper, hvorimod mit studie er klinisk og rettet mod en lille gruppe. I tråd med anden forskning i GIM, rummer min forskning både kvalitative og kvantitative elementer, og er således et mixed methods studie. For at undersøge om musikterapi kan siges at have en eekt sammenligner jeg deltagere, der får behandling med deltagere, der ikke får behandling. Designet jeg bruger kaldes et randomiseret AB/BA cross-over studie, hvilket betyder, at deltagerne anbringes på venteliste eller får musikterapi med det samme efter tilfældighedsprincippet, og at de efter en periode på 9 uger bytter. Da stress er en multifaktoriel lidelse, og der ikke ndes nogen enkelte spørgeskemaer eller målinger, der opfanger alle as- 6 Dansk Musikterapi 2010, 7(1)

5 Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) pekter, har jeg valgt at kombinere standardiserede spørgeskemaer vedrørende trivsel, søvnkvalitet, stemningsleje, coping og fysiske symptomer med måling af stressindikerende hormoner i spyt (kortisol og testosteron). Undersøgelsen af stresshormoner foretager jeg i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De kvalitative aspekter af undersøgelsen består i en hermeneutisk analyse af udvalgte cases. Jeg vil undersøge de kinæstetiske/kropslige aspekter af musiklytning og billeddannelse for at nde ud af, hvordan ændringer i forhold til stresssymptomer nder sted. Rekruttering af deltagere er foregået via kontakt med sagsbehandlere på jobcentre, foldere udlagt på lokale lægeklinikker og fagforeninger samt ved henvisning fra den arbejdsmedicinske klinik, jeg er tilknyttet. Deltagerne meldte sig selv. Jeg har modtaget henvendelse fra ca. 35 personer, der ønskede behandling. Ved optag skulle de være helt eller delvis sygemeldte i max. 9 måneder og ikke lide af andre psykiske eller fysiske lidelser, med undtagelse af moderat depression og angst, som kan betragtes som en følgevirkning af kronisk stress. 20 personer passede med inklusionskriterierne, heraf 4 mænd og 16 kvinder i alderen år fra en række forskellige professioner. En af deltagerne meldte sig ud af undersøgelsen efter første session, de øvrige 19 gennemførte hele forløbet. Ingen af klienterne var musikalsk udøvende, men en mindre del af dem brugte musik med eller uden guidet afspænding som stresshåndteringsredskab. Årsagerne til deltagernes sygemelding fra arbejdet som følge af stress var meget forskellige, og blev rapporteret ved visitationen som: manglende opbakning og støtte fra ledelsen i kritiske situationer, mobning og udhængning, overvældelse med arbejdsopgaver (f.eks. i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2008), problemer med at sige fra og prioritere, konikter med kolleger, påvirkning fra farlige stoer og støj, begivenheder i privatlivet som var vokset til at inuere på arbejdslivet, eller en kombination af disse. Modiceret GIM til stressbehandling For at imødekomme mange af de kronisk stressede klienters umiddelbare behov for at opleve afslapning og ro, fandt jeg det gavnligt at anvende modiceret GIM i hvert fald i begyndelsen af terapiforløbene (jf. faktaboks 1). I den forbindelse har jeg lagt stor vægt på musikvalget, og har samlet ca. 30 musikstykker fra det klassiske GIMrepertoire, new age og lmmusikgenrerne. Disse stykker er karakteriseret af et roligt, ensartet tempo, forholdsvis lav grad af dynamik og variation, enkel men tydelig struktur og melodiføring, og en stemning der kan beskrives som varm, positiv eller rolig (som f.eks. Concerto for cello, romance af Stamitz). På den måde kunne musikken opleves som et sikkert sted både på det fysiologiske og det psykologiske niveau, så klienterne kunne få mulighed for at skifte til parasympatisk aktivitet og give slip på deres alarmberedskab. Musik med en tydelig solo eller melodi kunne fungere som en ledsager på rejsen, som klienten kunne relatere til. Nogle klienter har rejst siddende for at støtte deres oplevelse af kontrol og håndtering af stærke følelser. I guidningen af klienterne har jeg lagt vægt på at være spejlende og støttende, samt anvendt mange musikcentrerede guidninger (f.eks.lad musikken hjælpe dig med at gå dybere ind i den fredfyldte følelse, er der noget i musikken, der kan hjælpe dig?). Når en grundlæggende tillid til musikken og en fortrolighed med afspændingen var opnået, brugte jeg musikstykker eller programmer med en lidt bredere dynamisk Dansk Musikterapi 2010, 7(1) 7

6 Bolette D. Beck prol (rolig-aktiv-rolig) med henblik på at træne nervesystemet hen imod større eksibilitet mellem parasympatisk og sympatisk aktivitet. Dette gav samtidig mulighed for at få kontakt med ere indre ressourcer og for at bearbejde stressfyldte situationer med musikkens hjælp. Det viste sig at halvdelen af klienterne i projektet efter 1-2 indledende GIM-rejser kunne arbejde med GIM-musik og procedure på almindelig vis, mens halvdelen af klienterne overvejende havde behov for modiceret GIM. Den fortløbende proces under musiklytningen i GIM kan beskrives som en aktivering af et indre oplevelsesfelt, hvor musikken stimulerer kontakt med indre bevidste og ubevidste følelser, som igen stimulerer dannelsen af imagery f.eks. i form af indre billeder eller scenerier, og vice versa. Ved kontakt med stressende eller truende følelser og indre billeder, kan musiklytningen støtte fremkomsten af defensive manøvrer som er måder at håndtere og bearbejde disse følelser på (Goldberg, 2002). F.eks. kan fremkomsten af indre hjælpende gurer eller fuldførelsen af kampog ugthandlinger i den imaginative verden være sådanne manøvrer. Ved at overkomme følelsen af fare og opleve større grad af kontrol, aftager oplevelsen af overvældelse og hjælpeløshed (kronisk stress) og erstattes af en oplevelse af større indre ligevægt og styrke. Temaer i GIM-forlbene I det følgende vil jeg præsentere en kortlægning af tematiske tendenser i mit datamateriale. Efter fuldførelsen af de 19 terapiforløb har jeg nedskrevet fokus i samtlige GIMrejser for alle deltagerne, har inddelt emnerne i kategorier og har på den baggrund identiceret 8 tværgående temaer (se g. 1). Jeg har inddelt de 8 temaer i tre hovedkategorier: Stabilisering, Bearbejdning og Nyorientering. I det følgende vil jeg beskrive temaerne og komme med nogle eksempler. FASE 1: STABILISERING 1. Afspænding 2. Smertelindring FASE 2: BEARBEJDNING 3. Kontakt med indre ressourcer 4. Bearbejdning af sygemeldingsforløb og situation 5. Relationer til nærmeste familie FASE 3: NYORIENTERING 6. Nye forholdemåder 7. Personlig musikguidet stresshåndtering 8. Fremtidsscenarier Fig. 1. Otte temaer i stressbehandling med modiceret GIM 8 Dansk Musikterapi 2010, 7(1)

7 Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) 1. Afspnding De kronisk stressramte startede i terapi efter i lang tid at have oplevet forhøjet alarmberedskab med dertilhørende anspændthed og vagtsomhed. Den guidede afspænding i GIM k hermed en ekstra vigtig betydning. I nogle sessioner blev musiklytningen erstattet af en meget lang afspænding med musik. Nogle klienter oplevede behagelig dyb afspænding, tyngde eller enorm træthed under og efter GIMsessionen. Andre kom i kontakt med diffussitet, spændinger eller følelsesløshed i kroppen. En oplevelse af dyb afspænding fungerede for ere som en forfriskende søvn. Anspændthed og stresshormoner betyder for mange stressramte at de sover dårligt, har mange opvågninger og ikke kommer ned i den dybe søvn. Flere deltagere berettede, at de kunne guide sig selv gennem en afspænding efter at have prøvet det i musikterapi, og at det hjalp dem i forhold til at falde i søvn. 2. Smertelindring Spændte muskler giver ofte stressramte mange fysiske smerter, især nakke og skuldersmerter samt hovedpine. Musikken kunne i en del tilfælde katalysere en smertelindringsproces. I arbejdet med smerte lod jeg klienterne forsøge at møde symptomerne i stedet for at trække sig væk fra dem, ved at instruere dem til at tage musikken ind til smerten og beskrive symptomet i farve, billede, stemning, impuls m.m. Nogle gange blev oplevelsen af musikken lindrende f.eks. i form af indre billeder af bølger af hvidt lys der blev tilført smertestedet, andre gange bevirkede den øgede opmærksomhed at de kropslige symptomer begyndte at omdannes til indre symboler eller der opstod kontakt med bagvedliggende følelser og problemstillinger, hvorefter smerten ændrede sig eller forsvandt. Smertelindring med musik En 58-årig kvinde var sygemeldt fra arbejdet som leder af et fritidshjem pga. stressrelaterede hjertesymptomer. I anden session arbejdede hun med en smerte i skulderen under musikken. Hun oplevede smerten som lyseblå, hård og lukket, og havde svært ved at give sig selv lov til at lukke musikken ind. Da jeg spurgte efter en stemning omkring skulderen, sagde hun, at det var vrede. Ved dette ord lettede smerten kortvarigt. Hun fandt ud af, at hun var vred på sygdommen (stressen), og at hun gerne ville af med den. Jeg bad hende bevæge armen langsomt ud fra de impulser hun havde, og efter nogle minutters langsomme roterende bevægelser forsvandt smerten helt. Arbejdet med smerten klargjorde for klienten, hvor svært hun havde det med at have mistet kontrollen i forbindelse med sygemeldingen. Smerten kom ikke senere igen. Dansk Musikterapi 2010, 7(1) 9

8 Bolette D. Beck 3. Kontakt med indre ressourcer Kronisk stressede oplever for en stor dels vedkommende stor træthed og udmattelse, efter i lang tid at have brugt alle kræfter på at klare en overvældende livssituation. Mange har mistet kontakten med deres indre ressourcer, ikke mindst det faglige og personlige selvværd. Musiklytningen kunne hjælpe klienterne med at få billeder, oplevelser og kropslig kontakt med deres ressourcer (kompetencer, glæde, tro, frihed) som i sig selv fungerede som en form for stresshåndtering. En mulig forklaring kunne være musikkens stimulation af højre hjernehalvdel, hvor der er adgang til helhedstænkning og kreativitet. Klienterne rejste i naturen, øj gennem skove, vandrede langs kilder og op på bjerge, k kontakt med vigtige afdøde familiemedlemmer der kunne give styrke og råd, søgte efter skabende impulser, mødte engle, dansede og oplevede kropslig integration m.m. Integrationen af ressourcer så ud til at være en forudsætning for at kunne bearbejde stressforløbet og reorientere sig. 4. Bearbejdning af sygemeldingsforlbet og situationen som sygemeldt Klienternes livssituation betød meget for det arbejdsklima terapien udfoldede sig i. I nogle tilfælde øgedes stressniveauet betydeligt pga. bekymringer i forbindelse med ansættelsesforhold, fyringer, sagsbehandling og økonomi. Når klienten fortalte om perioden op til sygemeldingen, viste det sig ofte, at der var en eller ere uafsluttede dramatiske eller koniktfyldte situationer, som var blevet til fastlåste følelser af afmagt, frygt og nederlag. I GIM arbejdede klienten med at gå ind i disse situationer og tage dialoger med f.eks. ledere eller kolleger, eller lade kroppen guide en ny gestaltning af en situation, der kunne bibringe en følelse af positiv kontrol, tilfredshed, afrunding og fred. Ofte kunne den sygemeldte også give slip på at have hele ansvaret for at være blevet overbelastet, og kunne identicere ledelsessvigt og ydre faktorer mere klart, samt også huske de tiltag klienterne rent faktisk havde taget for at klare situationerne. At genvinde følelsen af sikkerhed En 33-årig psykologstuderende havde følt sig dårligt behandlet af ledelse og kolleger på sit studiejob på en behandlingsinstitution. Hun havde ikke fået mulighed for at sige farvel til kolleger og leder, og hun oplevede stor træthed og nedtrykthed og at hun stadig sad fast i situationen. I anden session arbejdede hun med at tage afsked med dem. For at føle sig tryg red hun på en løve, som tog hende med ind i en anden dimension i en slags kæmpe boble, som kun hun kunne styre. Lederen og kollegerne kom yvende dertil. Hun afprøvede med støtte fra musikken (Pachelbell's Kanon i D) forskellige måder at tage afsked på, men til sidst blev de bare suget ud i universet. Hun følte sig umådeligt lettet da hun kom tilbage fra rejsen, og gav senere udtryk for at hun ikke brugte energi på at tænke på dem mere. 10 Dansk Musikterapi 2010, 7(1)

9 Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) 5. Relationer til nrmeste familie Flere klienter arbejdede med personlige relationer til deres nærmeste. De handlemønstre, der havde ført til stressbelastningen på arbejde, kunne de begynde at identicere i forhold til deres nærmeste familiemedlemmer. Nogle arbejdede med at få omgivelserne til at forstå de behov for ro og aastning, de havde, og med at rumme skyldfølelse over ikke at kunne være så meget for deres børn som de plejede. Musikkens dynamiske relationer (f.eks. solist/orkester, korsang) kunne bringe bevægelse ind i stivnede mønstre nye impulser, positive følelser og fornemmelser og kunne støtte klienten i at udtrykke sig mere klart. I mange forløb opstod behovet for at bearbejde tidligere tab, f.eks. skilsmisser og dødsfald, hvor de ubearbejdede følelser fungerede som underliggende stressfaktorer i forhold til den aktuelle overbelastning. 6. Nye forholdemader Nogle klienter arbejdede med at ændre de holdninger, der var med til at skabe arbejdsstressen. Det kunne indebære at spore holdningerne til barndommen (f.eks. du er kun noget i kraft af din præstation), og arbejde med at udskifte dem med mere konstruktive holdninger. For mange klienter blev det betydningsfuldt at begynde at værdsætte sig selv noget mere eller at skifte en gammel hjælperrolle ud, og lade det udmønte sig i en forbedret evne til at sige nej og sige fra. I GIM-rejsen skabte musikken et rum og en struktur, hvor klienterne kunne komme i kontakt med sig selv og mærke og acceptere deres egne følelser, basale behov og grænser. Dette afstedkom ofte en proces hvor klienterne kunne komme ind i en mere autentisk væren i stedet for at forsøge at leve op til egne og andres (urimelige) krav og forventninger. Mange klienter måtte tilpasse deres forventninger til sig selv og deres ydeevne og lære at passe mere på sig selv. Det krævede en større egenomsorg og skift i selvopfattelse. Ofte oplevede klienterne musikken som omsorgsfuld og forstående på et dybere plan og kunne introjicere dette fra musikken. Integration af kropslig styrke En 42-årig pædagog havde under sammenlægning af institutioner med mange socialt belastede børn taget for meget på sig. Hun forbandt årsagerne til sygemeldingen med sine opvækstvilkår, hvor hun havde savnet følelsesmæssig støtte og ikke havde lært at kunne udtrykke sin vrede og markere sine grænser. I GIM-rejserne arbejdede hun med at give slip på kropslige spændinger, og musikken bragte hende i kontakt med vrede, frygt og sorg men også håb og næring. I den 3. GIM-rejse kom et billede af en harlekindanser, hvis hoved ikke passede til kroppen. Under indydelse fra musikken blev hun selv til danseren, som efterhånden blev mere blød, og hun oplevede at kunne begynde at få kontakt med sin krop i stedet for kun med hovedet. Til sidst strømmede rød farve op omkring kroppen med et billede af en rød granitsten som gav hende en følelse af styrke. Dansk Musikterapi 2010, 7(1) 11

10 Bolette D. Beck 7. Personlig musikguidet stresshandtering Klienterne fandt deres egne personlige stresshåndterings-redskaber og metoder i forhold til specikke stresssituationer gennem at tænke på de stressende situationer og lade musikken komme med ideer til at tackle dem. De klienter, der stadig var delvist i arbejde kunne nde kriterier for hvordan de kunne prioritere, planlægge pauser, håndtere pres m.m. ud fra billeder og fornemmelser af styrke og integritet, der kom under musikken. De klienter, der var fuldtidssygemeldte kunne nde nye copingstrategier i forhold til situationer, de tidligere ikke kunne håndtere. Ved at bede klienterne om at lytte til musikken og undersøge, om den kunne give dem en løsning eller idé i forhold til et problem, opstod der mange gange overraskende værktøjer. Musikken gav overblik og lethed En 53-årig kvinde var sygemeldt fra arbejdet som politiassistent med administrativt arbejde. Hun opdagede i de første sessioner hvordan hendes stærke engagement havde taget overhånd, således at hun udover mange måneders overarbejde kunne blive rasende i ere timer bare hun hørte noget i radioen, der vedrørte en detalje i hendes job. Hun opdagede også at hendes frustration og vrede over svigtende ledelse fyldte temmelig meget i hendes indre verden. I løbet af sit GIM-forløb integrerede hun til sin egen overraskelse helt nye sider af sig selv, som hun fandt i musikken: at kunne være blid, overbærende, og at lade sig bære oppe og svæve. Gennem identikation med disse nye sider af sig selv k hun etableret en sundere distance til sit arbejde. Mens hun oplevede, at hun svævede på musikken opstod konkrete stresshåndteringsværktøjer, f.eks. at kunne tænke: åh Herregud da, de små pus om sine overordnede og det er da ligegyldigt, det er bare arbejde om sine sager. Da hun umiddelbart efter sidste session begyndte på arbejde igen, oplevede hun dels at hendes nye forholdemåde fungerede og beskyttede hende mod at overidenticere sig med sit arbejde, dels at hun følte sig mere fri til at stille krav om ændrede arbejdsbetingelser. 8. Fremtidsscenarier En del af klienterne arbejdede med at forestille sig deres fremtid, når de skulle vende tilbage til arbejdet. Klienten lod musikken inspirere til at se og opleve fremtidsscenarier af deres drømmearbejdsplads og arbejdsglæde, hvilket ofte førte til en tydeligere fornemmelse af hvad der var vigtigt at prioritere ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet. For nogle betød det en kontakt med gamle drømme om andre kompetencer, uddannelser eller erhverv, som de så arbejdede på at integrere i deres nuværende job. For andre betød det en erkendelse af at de skulle søge ind i et nyt job eller erhverv. Med musikkens hjælp kunne klienterne afslutningsvis skabe et symbol for deres arbejdsglæde eller for deres personlige oplevelse af meningsfuldhed i forhold til at arbejde. Diskussion De 8 temaer beskriver tendenser i mit kliniske musikterapeutiske arbejde med kronisk stressramte. Kunne der være andre temaer? Et bagvedliggende tema som ikke er medtaget kunne være knyttet til 12 Dansk Musikterapi 2010, 7(1)

11 Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) det eksistentielle. Som sygemeldt kommer mange mennesker ud i et tomrum, hvor de forudgående måneders forsøg på at overkomme umulige arbejdsopgaver bliver absurde og meningsløse, og måske bliver selve ideen om at arbejde meningsløs. I terapien kan der ske en omarbejdning af værdier, og i nogle tilfælde en konfrontation med døden i en eller anden form gamle holdninger, vaner og værdier må dø, og nye komme til. Et andet bagvedliggende tema er klientens relation til musikken og til musikterapeuten. Ifølge mange af klienternes evaluerende udsagn, gav musiklytningen og dialogen med musikterapeuten dem et rum, hvor de kunne mærke sig selv. De k støtte til at mærke følelser, de ikke havde turdet gå ind i alene. Man kan opfatte stress som et fænomen der opstår i, og skaber en ond cirkel af, brudte sammenhænge og relationer. I dette perspektiv er kontakten i triaden af musik, GIM-terapeut og klient en bestræbelse på en heling af relationsoplevelsen og -kompetencen, idet både musikken og terapeutens opmærksomhed og verbalt/musiske svar udgør et resonant og følsomt gensvar på klientens væren. De 8 temaer kan mere eller mindre gen- ndes i andre former for behandling af kronisk stressramte. Personligt Musikguided Stresshåndtering er det eneste tema, der helt specikt er musikterapeutisk, og som uddyber de ovenfor beskrevne defensive manøvrer (Goldberg, 2002). Hvori består det musikterapeutiske særpræg? Modsat stresshåndtering i en terapeutisk setting med en guidende terapeut, hvor klienten undervises ud fra generelle principper, arbejdes der i Personlig Musikguided Stresshåndtering ud fra en tillid at hvert enkelt menneske selv rummer en indre viden om hvordan deres personlige udfordringer kan tackles. Metoden til at få kontakt med denne viden kan være fordybet musiklytning, fordi man her i en afspændt og drømmende tilstand får adgang til sin ubevidste kreativitet. Det musikguidede element består endvidere i, at klienterne oplever musikken som en form for samtalepartner, som kan give empati, rådgive og komme med nye ideer. Summer (2009) beskriver dette fænomen som en projektion af den GIM-rejsendes indre viden ud på musikken, hvorefter denne viden genintrojiceres fra musikken. Beskrivelserne af de otte temaer rummer mange ideer og metoder til det multifacetterede arbejde med alvorlig kronisk stress. Det er mit håb at andre musikterapeuter og tværfaglige kolleger kan lade sig inspirere af temaerne, når de skal arbejde med stressramte. Afslutningsvis kunne man ønske, at musikterapi kunne blive en del af stressbehandlingen i Danmark både den forebyggende indsats på arbejdspladser og institutioner, og den behandlende indsats på arbejdsmedicinske klinikker, i liaisonpsykiatrien (krydsfelt mellem somatik og psykiatri), på medicinske afdelinger, på stressklinikker og centre, på daghøjskoler og andre kommunale tilbud til langtidssygemeldte samt i privat regi. Litteraturliste Beck, Bolette (2007). Traume og mestring receptiv musikterapi i ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Psyke og Logos, nr. 1, s Bittman, B., Bruhn, K. T., Stevens, C., Westengard, J. & Umbach, P.O. (2003). Recreational music-making: a cost-eective group interdisciplinary strategy for reducing burnout and improving mood states in long-term care workers. Adv Mind Body Med, 19, s Blake, R. L., & Bishop, S. (1994). The Bonny method of GIM in the treatment of Dansk Musikterapi 2010, 7(1) 13

12 Bolette D. Beck posttraumatic stress disorder (PTSD) with adults in a psychiatric setting. Music Therapy Perspectives, 12, s Cheek, J., Bradley, L., Parr, G. & Lan, W. (2003). Using music therapy techniques to Treat Teacher Burnout. Journal of mental health councelling, 25, 3, s Dileo, C. & Bradt, J. (2007). Music Therapy Applications to Stress Management. I: Lehrer, Woolfolk, Sinne: Principles and Practices of Stress management. New York: Guilford Press, s Goldberg, Frances S. (2002). A Holographic Field Theory of The Bonny Method of Guided Imagery and Music (BMGIM). I: Bruscia & Grocke:Guided Imagery and Music: The Bonny Method and Beyond. Gilsum: Barcelona Publishers. Hanser, S. B. (1985). Music therapy and stress reduction research. Journal of Music Therapy, 22(4), s Holland, Pixie (1995). The Role of Music Therapy in the Eective Use of Stress. I Wigram, Sapeston & West (Ed.s): The Art and Science of Music Therapy: A Handbook.. Chur: Harwood Academic Publishers, s McDonald, R. (1990). The Ecacy of Guided Imagery and Music as a strategy of Selfconcept and Blood Pressure Change Among Adults with essential Hypertension. Upubliceret doctordisputats, Walden University, Minneapolis. McEwen, B. & Lasley, E. (2002). The End of Stress as We Know It. Washington D.C.: National Academies Press. McKinney, C.; Antoni, M. H.; Kumar, M.; Tims, F. C. et al (1997). Eects of guided imagery and music (GIM) therapy on mood and cortisol in healthy adults. Health Psychology. 1997, Juli, Vol 16(4), s Netterstrøm, B. (2007). Eekten af et multidiscliplinært stressbehandlingsprogram erfaringer fra en stressklinik. Tidsskrift for arbejdsliv, 9. årgang nr. 2, s Pelletier, C. L. (2004). The Eect of Music on Decreasing Arousal due to Stress: A Meta- Ananalys. Journal of Music Therapy, XI (3), Perski, Aleksander (2002). Ur balans. Om stress, utbränthet och vägar tillbaka til ett balanserat liv. Stockholm: Bonnier Fakta. Prætorius, Nadja (2007). Stress det moderne traume. Virum: Psykologisk forlag. Schou, Karin (2008). Musikterapi med postoperative hjertepatienter En randomiseret kontrolleret klinisk undersøgelse af eekten af Guidet MusikAfspænding og Musik- Lytning på angst, smerte og stemningsleje. Ph.d. afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Selye, H. (1976). The stress of Life. New York: McGrawHill. Summer, L. (2009). Client perspectives on the music experience in music-centered Guided Imagery and Music (GIM). Ph.d. afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. WHO (2007). International Statistical Classi- cation of Diseases and Related Health Problems, 10th Revision. Willert, M. et al. (2009). Changes in stress and coping from a randomised controlled trial of a three-month stress management intervention. Scand J Work Environ Health 35(2), s Zachariae, Bobby (1997). Evnen til selvregulering i Hansen H.P., og Ramhøj, P. (red.): Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom.. København: Akademisk Forlag. Zachariae, Bobby (2003). Stress i biopsykosocialt perspektiv. I Damsgaard-Sørensen, Katrine & Madsen, Birgit (red.): Stress Når kroppen siger fra. København: Kroghs Forlag A/S, s Dansk Musikterapi 2010, 7(1)

Behandling af kronisk stress med modificeret Guided Imagery and Music (GIM) Beck, Bolette Daniels

Behandling af kronisk stress med modificeret Guided Imagery and Music (GIM) Beck, Bolette Daniels Aalborg Universitet Behandling af kronisk stress med modificeret Guided Imagery and Music (GIM) Beck, Bolette Daniels Published in: Dansk Musikterapi Publication date: 2010 Document Version Pre-print (ofte

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) 3 Bolette D. Beck

Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) 3 Bolette D. Beck Indholdsfortegnelse Forord 2 Redaktionen Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) 3 Bolette D. Beck Musikterapi med svrt psykotiske og udadreagerende patienter { 2.del

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Medlemsinformation nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009 Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune Dialog om stress - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen Randers Kommune Dialog om stress Stress på arbejdspladsen kan være ødelæggende - ikke kun for trivsel og helbred,

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET STRESSPOLITIK FOR PERSONALET GULDBORGSUND KOMMUNE DECEMBER 2007 Stresspolitik for personalet i Guldborgsund Kommune I Guldborgsund Kommune ved vi, at gode medarbejdere giver god service. Gode medarbejdere

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE Program Fokus på stress i Lederne Fakta om stress Hvordan kan man spotte og håndtere stress? Fokus på stress i Lederne stress Lederne arbejder

Læs mere

Ledelse uden stress i en foranderlig verden

Ledelse uden stress i en foranderlig verden Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige

Læs mere

Trivsel i en travl hverdag

Trivsel i en travl hverdag Stresspolitik September 2008 Frederiksberg Hospital Trivsel i en travl hverdag Vi forebygger stress på Frederiksberg Hospital 1 2 Det kræver mod og vilje at gøre noget ved stress En fælles indsats for

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Fagdyrlægerne for hund og kat. -Trivsel i Travlhed. Fredag d. 3. oktober 2008

Fagdyrlægerne for hund og kat. -Trivsel i Travlhed. Fredag d. 3. oktober 2008 Fagdyrlægerne for hund og kat -Trivsel i Travlhed Fredag d. 3. oktober 2008 Skal vi tale om stress? Ja, men øget opmærksomhed kan give øget stressoplevelse (på kort sigt) På lang sigt er det en god investering

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Stress fylder en del på de danske arbejdspladser.

Stress fylder en del på de danske arbejdspladser. 60 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Dorte Sch. Andersen Hvordan har du det? plusser og minusser i sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø Denne artikel 1 sætter fokus på plusser og minusser i sygeplejerskernes psykiske

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Forandring og stress. forebyggelse og håndtering af stress

Forandring og stress. forebyggelse og håndtering af stress Forandring og stress forebyggelse og håndtering af stress 2 Stress og forandring Forord Medarbejderne er Aarhus Universitets væsentligste ressource. Den psykiske APV på Aarhus Universitet 2009 viste et

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Stresspolitik for Middelfart Kommune

Stresspolitik for Middelfart Kommune - udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Tekster Tekster Font: Font: Overskrift: Overskrift: Tekst: Tekst: Billeder/ikoner Billeder/ikoner Baggrundsgrafik Baggrundsgrafik

Tekster Tekster Font: Font: Overskrift: Overskrift: Tekst: Tekst: Billeder/ikoner Billeder/ikoner Baggrundsgrafik Baggrundsgrafik side 1 Brug livet! To ord med stor mening PFA Plus PFA Senior Fremtidens pensionsløsning med unik kundeoplevelse Nye løsninger til dem der er gået på pension PFA Sundhed Rådgivningslinier til HR, ledere

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Stress hos pårørende

Stress hos pårørende Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress

Læs mere

Er du ramt af stress?

Er du ramt af stress? Camila Pearl Er du ramt af stress? Sådan bliver du stressfri Langt flere, end vi kan se, er ramt af stress eller på vej til at blive det. Kun få personer har den fine kombination af ekspertise, dyb menneskeforståelse

Læs mere

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere