NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT VI ER OVERALT I GRØNLAND

Transkript

1 NR NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT VI ER OVERALT I GRØNLAND

2 Imai Indhold Iluatsikkiartuaarneq...3 Nunaqarfiit inuerukkiartorneri KNI A/S-imullu sunniutaa...4 Arnaq suliarpassualik...6 Nunasiaanermiit namminersulernermut...9 Niuertunngortut...10 Pilersuisoq...14 Finn Fabricius...20 Nunaqarfimmi sulineq...22 Savaaqqat ikinnerusut tunineqarput...24 Savaaqqat New Zealandimiit...26 Ukiornissaanut pilersuineq inatsisillu...28 Ikummatissaasiviit...32 Det går i den rigtige retning...3 Fraflytning og dens indflydelse på KNI A/S...5 En dame med mange jern i ilden...8 Fra kolonitid til selvstyre...9 De blev købmænd...12 Pilersuisoq...18 Finn Fabricius...21 At arbejde i en bygd...23 Færre lam blev indhandlet...25 Lam fra New Zealand...27 Om vinterforsyning og lovgivning...30 Tankanlæg...32 Junip aallartinnerani Nuummi kateripput Pilersuisup niuertui, Polaroilip tankeqarfiini aqutsisut, Neqi A/S-imeersut Sisimiunilu qitiusumik sullissivimmeersut. Katerinneq suliffeqarfitsinnut tamarmut, peqataasunut suleqatitsinnullu katerinnermut peqataanngitsunut aamma, aqutsisunullu iluaqutissarsiviulluarsimassasoq unammilligassanullu naapittakkatsinnut nukissaqartitsilersimassasoq KNI A/S-ip aqutsisuisa qularutiginngilaat. I starten af juni måned mødtes Pilersuisoq s købmænd, Polaroil s tankforvaltere, Neqi A/S medarbejdere samt kolleger fra servicecenteret i Nuuk. KNI A/S ledelse er ikke i tvivl om, at samlingen har tilført hele KNI, de deltagende medarbejdere, også dem der ikke kunne være med, samt ledelsen fornyede kræfter, mod og motivation til de kommende udfordringer, der venter os forude. Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl Akisuss. aaqqissuisoq/ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/red. afsluttet: November 2015 Ilusilersuisoq/Layout: icicero, Grafisk produktion Nuuk Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassussaat/oplag: ekspl. KNI A/S Postboks Sisimiut Tel info@kni.gl Facebook: Kalaallit Niuerfiat KNI Grønlands Handel 2

3 Iluatsikkiartuaarneq All./Af Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq/ceo Iluatsikkiartuaarneq malunnarpoq. Iluatsiffiusinnaasut tamangajammik ukiuni kingullerni marlussunni KNI-mi iluatsipput. Periusissiami KNI 2016-ip tungaanut anguniagarpassuit piviusunngortiterneqarput. Aqutsisut nutaat aningaasartuutinik sukumiisumik aqutsinerat KNI-mi ingerlatsinermut aningaasartuutinik millionerpassuarnik ikilisitsisimapput. KNI-mi nutarterinermi nioqqutissanik pilersuineq qitiutinneqarpoq. Nioqqutissanik pilersuineq maanna misinnartumik sinneqartoorfiunerulerluni ingerlanneqarpoq. Imminut ataqatigiissumik nassiussanik sukumiisumik nakkutilliineq, nioqqutissat pisariaqarneri sipporna git amerlassusillit sulisorisallu piginnaa saqqortuut tamatumani pissutaaqataapput. Taamaattumik KNI-mi sulisut tamarmik qutsavissaapput. Sulisut pisooqataanerpaapput KNI maanna nalitsinnut siunissamullu naapertuunnerulersutut immat, pisisartunik qitiutitsinerulerluni kiffartuussinissamillu pingaartitsinerulerluni. Sulisorpassuit KNI-p iluani immikkoortuni kiffartuussivinnilu assigiinngitsuni suliaminnut tunniusimalluinnarlutik sulisimaqaat. Nuannernerulersitsivorli nioqqutissanik pilersuinermi immikkoortoq, kiisalu pisiniarfeqarnermi immikkoortortami aqutsisut, piffissap sivikikkaluartup ingerlanerinnaani Pilersuisoq ilorraap tungaanut saatissimammassuk. Kiffartuussinerput pisisartunillu qitiutitsinerput suli pitsaanerulersikkumallugu pisiniarfitsigut, peqqumaasivitsigut sulisorisallu ineqarniarnerisa tungaasigut nalitsinnut naleqquttunngorsaanissarput maanna tullinnguuppoq. Aamma suli KNI-mi suleqataasut tamarmik piginnaanngorsarnissaat aaqqissuussaasumik aallartisaleruttorparput. Pisortanit pigineqarnerput sinnassaatiginagu, sumiiffinnilu niuernerpalaartumik tamakkiisumik ingerlatsiviusinnaanngitsuniinnaq niuernermik ingerlatseqqusaanerput apeqqutaatinnagu, KNI-mi ukiuni aggersuni ajugaarusussuseqarneq qitiutillugu suleriuseqaleriartornissarput aallutissavarput pisisartugut pillugit. Det går i den rigtige retning Det går i den rigtige retning. Næsten alt, hvad der kan lykkes, er lykkedes i KNI i de seneste par år. Rigtigt mange strategipunkter i KNI mod 2016 er nu implementeret i den måde, KNI drives på i dag. Den nye ledelse har derudover indført en stram omkostningsstyring, som har sænket KNI s driftsudgifter markant. Bag bestræbelserne for et mere moderne KNI har omdrejningspunktet været vareforsyningsdelen. Vareforsyningen giver nu samlet set et pænt overskud. Bedre fokus på logistik, kategoristyring og højere kompetencer i organisationen har gjort dette muligt. Derfor skal der lyde en stor tak til alle medarbejdere for deres indsats for at gøre KNI til en mere tidssvarende og fremtidssikret, kundefokuseret servicevirksomhed. Der er mange dygtige medarbejdere fra stabs- og støttefunktionerne, som virkelig dedikeret er gået ind med alle deres kræfter for, at dette her skal lykkes. Det er dog specielt glædeligt at se, at vareforsyningsdelen, herunder kædens ledelse, på kort tid har sat en positiv udvikling i gang i Pilersuisoq. Vi skal stadig forbedre vores service og kundefokus yderligere. Det kræver, at vi i den næstkommende tid sætter fokus på at sætte vores butikker, lagerfaciliteter og købmandsboliger i en tidssvarende stand. Vi er også i færd med at iværksætte en målrettet kompetenceudvikling for alle medarbejdere i KNI. Vi vil ikke bruge vores ejerforhold som en sovepude. Vi ønsker heller ikke at stoppe omkring det forhold, at vi kun må agere der, hvor andre betragter det som kommercielt uinteressant. Tværtimod vil vi i den kommende tid satse på at højne vindermentaliteten i hele KNI til gavn for vores kunder. 3

4 Nunaqarfiit inuerukkiartornerat KNI A/S-imullu sunniutaa Ukiut tamaasa inuit akornanniittut nunaqarfinniit Nunatsinni illoqarfinnut inuttunerusunut nuuttarput. Ineriartorneq tamanna ukiuni arlalinni ingerlasimavoq, Pilersuisumullu unammillernartuulluni 4 KNI A/S-ip aningaasaqarnermut pisortaa, Jan H. Lynge-Pedersen: 1. Inuit nutsernerat KNI Pilersuisumut qanoq sunniuteqassava? Jan H. Lynge-Pedersen: Siullermik, kaaviiaartitat appassapput sinneqartoorutaasinnaasorlu appassaaq. Ukiumut inuit akornanniittut inoqarfinnit Pilersuisup pisiniarfeqarfigisaaniit nuuttarnerat KNI Pilersuisup ukiumut 10 mio. kr. tungaanut kaaviiaartitakinnerulersitsisarpoq, 2-3 mio. kr.-illu akornanni sinneqartoorutikinnerulersitsisarluni. Tamanna Pilersuisup aningaasaqarneranut assorsuaq unammillernartuuvoq. Ataasiakkaannguit eqqaassanngikkaanni nunaqarfiit illoqarfiillu Pilersuisup pisiniarfeqarfigisai inuerukkiartorput. Nunaqarfik qanorluunniit inukitsigileraluarpat kiffartuussisussaatitaaneq pillugu Naalakkersuisunik isumaqatigiissuteqarsimanerput naapertorlugu nioqqutissanik pilersuisussaatitaavugut. Taamaalilluni KNI Pilersuisoq isertitakinnerulernini illuatungilerniarlugu pisiniarfimmik matusiinnarsinnaatitaanngilaq. 2. Pilersuisumi pisiniarfiit peqqumaasiviillu aserfallatsaalineqarnissaannut nutarterneqarnissaannullu inuerukkiartorneq qanoq sunniuteqassava? Jan H. Lynge-Pedersen: Ilaatigut inuit nut sernerannit pissuteqartumik ukiorpassuarni KNI Pilersuisoq isertitakissimavoq, taamaattumillu pisiniarfinnik, peqqumaasivinnik niuertullu illuinik aserfallatsaaliuinissaminut nutarterinissaminullu akissaqarsimanani. Sanaartukkat tamakku ingerlaavartumik aserfallatsaalineqarsimannginnermikkut ullumikkut aserfallassimaqaat. Tamakku tungaasigut ukiumut mio. kr.- it atortarpagut, naammaqqajanngillalli. Teknikkikkut siunnersortitta paasitippaatigut KNI Pilersuisumi sanaartukkat tungaasigut aserfallatsaaliuinermi kinguaattooru tit 300 mio. kr.-nik naleqartut. Ukiullu ataatsip ingerlanerinnaani suliassat taama naleqartigisut akissaqartinngilagut. Taamaattumik maanna pilersaarusiorluta aallartippugut ukiut 15-it ingerlanerini aserfallatsaaliugassatigut kinguaattoorutit isumagineqarnissaat siunertaralugu. Naatsorsuutigaarput ukiuni tulliuttuni marlussunni KNI Pilersuisumi ingerlatsinikkut pitsanngorsaasoqarneratigut sanaartugassatigut isumagisassagut akissaqartissinnaalerumaarlutigit. Inuilli nutsernerat ukiuni kingullernisut annertussuseqarluni ingerlaannassappat kiffartuussisussaatitaanitsinnut akiliutigineqartartoq qaffattariaqalissaaq. Tamanna pillugu Naalakkersuisunut isumaqatiginninniarpugut isumaqatigiissutip 1. januar 2017-mi nutarterneqarnissaa siunertaralugu. Isumaqatigiissuteqarutta nalunannginnerulissaaq qanoq sukkatigisumik aserfallatsaaliugassatigut kinguaattoorutit isumagineqarsinnaanissaat. 3. Nunaqarfimmi pisisartut ikippallaalerpata KNI A/S pisiniarfimmik matusisinnaava? Jan H. Lynge-Pedersen: Naagga, KNI A/S taamaaliorsinnaanngilaq. Kiffartuussisussaatitaaneq pillugu Naalakkersuisullu isumaqatigiissuteqarnerput tunngavigalugu nunaqarfinni illoqarfiillu ilaanni pinngitsoorata pisiniarfeqartitsisussaatitaavugut. Nunaqarfik inukippallaalernini pissutiga lugu matuneqartariaqalissappat, tamatumani Naalakkersuisut Inatsisartullu aalajangiisussaapput. Naalakkersuisut Inatsisartullu aalajangiinerat tunngavigalugu nunaqarfik matuneqartoq kingulleq tassa Moriusaq, taanna 2009-mi matuneqarpoq ukiuni kingullerni pingasuinnarnik inoqalersimanera taamanikkut patsisaalluni. Jan H. Lynge-Pedersen (49), cand.merc., 2013-miit KNI A/S-mi aningaasaqarnermut pisortaq : Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfimmi pisortaaneq : Nunaoil A/S-imi økonom. Nunaqarfimmulli inuerukkaluttuinnartumut pisiniarfiit ammasarfia sivikillineqarsinnaavoq nioqqutissallu assigiinngitsut pigineqartussaatitaasut ikilisinneqarsinnaallutik. Kiffartuussisussaatitaaneq pillugu isumaqatigiissummi nunaqarfiit inuttussusii aallaavigalugit ammasarfitsigut nioqqutissatigullu pilersuisussaatitaanerup ammut killilersorneqarsimaneri imatut takussutissiorneqarsimapput. Taamaalilluni assersuutigalugu nunaqarfik 30 ataallugit inoqalersimappat pisiniarfik kioskitut taaguuteqarsimariarluni depotitut taaguuserneqarsinnaavoq, taamaalillunilu pisiniarfiup ammasarfia sivikillineqarlunilu nioqqutissat pigineqartussaatitaasutut taaneqartut ikilisinneqarsinnaapput. Ammasarfiit nioqqutissallu pigineqartussaatitaasutut taaneqartut amerlassusii pinngitsoorata ammut killiliussassaraagut. Taak kuninngali ammasarfiit sivisunerit nioq qutissallu assigiinngitsut amerlanerit nioqqutigineqarput. INNUTTAASUT PISINIARFIK ANTAL INDBYGGERE BUTIK 1-29 Depot Kiosk Servicebutik Nunaqarfik/Bygdebutik 601- Unammillerfiusoq/ Kommerciel

5 Pisisartut Fraflytning nutaat, og dens nioqqutissiat nutaat indflydelse på KNI A/S Hvert år flytter indbyggere fra de mindre steder til de større byer i Grønland. Dette har været tendensen gennem mange år, og er en udfordring for især KNI Pilersuisoq Jan H. Lynge-Pedersen, CFO, KNI A/S: 1. Hvilken betydning har fraflytningen for KNI Pilersuisoq? AMMASARFIIT/SAP.AK. ÅBNINGSTID/UGE Min. 2 timer Min. 10 timer Min. 20 timer Min. 20 timer Killeqanngilaq/Fri Jan H. Lynge-Pedersen (49), cand. merc., CFO i KNI A/S fra : Departementschef, Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender : Økonom, Nunaoil A/S. NIOQQUTISSAT VAREUDBUD Min. 146 varenumre Min. 236 varenumre Min 294 varenumre Min. 341 varenumre Killeqanngilaq/Fri Jan H. Lynge-Pedersen: Det betyder først og fremmest en mindre omsætning og dermed mindre indtjening. Som en tommelfingerregel regner vi med, at den nuværende fraflytning af indbyggere årligt betyder, at KNI Pilersuisoq mister ca. 10 mio. kr. i omsætning og mellem 2 og 3 mio. kr. i indtjening. Dette er en stor udfordring for KNI Pilersuisoqs økonomi. Med ganske få undtagelser sker fraflyt ningen fra stort set alle bygder og små byer. Uanset hvor få indbyggere der er i en bygd, skal vi i henhold til servicekontrakten med Naalakkersuisut holde vores butikker åbne. Derfor kan KNI Pilersuisoq ikke kompensere for den manglende indtjening ved at spare et tilsvarende beløb gennem lukning af en butik. 2. Hvilken betydning har fraflytningen for Pilersuisoq vedr. vedligeholdelse og renovering af bygninger som butik og lager? Jan H. Lynge Pedersen: Blandt andet som følge af fraflytningen har KNI Pilersuisoq i mange år haft en svag indtjening og har derfor ikke haft råd til at foretage de nødvendige investeringer i vedligeholdelse og renovering af vores butikker, lagre og købmandsboliger. Gennem årene er vores bygningsmasse derfor blevet ret slidt og trænger til en gennemgående renovering. Vi investerer i dag ca mio. kr. årligt, men dette er ikke tilstrækkeligt. Vores tekniske rådgivere har opgjort, at KNI Pilersuisoq har et renoveringsefterslæb på ca. 300 mio. kr. Dette efterslæb kan vi ikke indhente i løbet af et år. Derfor arbejder vi i øjeblikket på en plan, hvor vi vil indhente dette over 15 år ved at øge vores årlige investeringer. Det er vores forventning, at vi i de næste par år gennem forskellige forbedringer i KNI Pilersuisoq kan forøge vores indtjening tilstrækkeligt til selv at finansiere disse investeringer. Men hvis fraflytningen fortsætter i det tempo, som vi har set de sidste par år, vil det allerede om ganske få år være nødvendigt, at vi får en højere servicekontraktbetaling. Dette er vi i øjeblikket i dialog med Naalakkersuisut om i forbindelse med forhandlingerne om den nye servicekontrakt, som skal gælde fra 1. januar Når vi har afsluttet disse forhandlinger, vil vi have et billede af, hvor hurtigt vi kan nedbringe vores renoveringsefteslæb. 3. Kan KNI A/S beslutte at lukke en butik, hvis der er for få kunder tilbage i bygden? Jan H. Lynge-Pedersen: Nej, det kan KNI A/S ikke. Vi er forpligtede til at opretholde butikker i de bygder og byer, som er omfattet af den servicekontrakt, vi har indgået med Naalakkersuisut. Hvis en butik skal lukkes som følge af for få indbyggere, er det en beslutning, som Naalakkersuisut og Inatsisartut træffer. Den seneste bygd, hvor Naalakkersuisut og Inatsisartut besluttede at lukke butikken, var Moriusaq. Den blev lukket i 2009, og de sidste år boede der 3 indbyggere i denne bygd. Det faldende indbyggertal kan dog have en betydning for butikkernes åbningstider og vareudbud. I servicekontrakten er bygderne inddelt i forskellige butikstyper med varierende åbningstider og vareudbud afhængigt af indbyggertallet. Hvis indbyggertallet i en bygd falder til under 30 indbyggere, kan butikken derfor overgå fra kiosk til depot med en reduktion af åbningstiden og vareudbuddet som konsekvens. Åbningstiderne og antallet af varenumre er det minimum, vi er forpligtede til. I praksis har vi et større udvalg af varer, end servicekontrakten foreskriver. 5

6 Arnaq suliarpassualik Avannaani ukiuunerani sikusartumi pisiniarfimmik aqutsineq All. Juana Petrussen Illoqarfimmi minnerumaami Qeqertarsuar tut ittumi pisiniarfiup pisortaatut atorfik akisussaaffeqarfiuvoq siammasissunik. Pisiniarfimmik taassumalu immikkoortaanik ingerlatsinerup saniatigut aningaaseriveqarneq, assartuineq umiarsualiveqarnermillu nakkutilliineq isumagineqartarput. Pisisartut qitiupput Ane Brobergip ileqqoraa ullaakkut suliartornerit tamaasa pisiniarfiup silataanik mi sissuisarluni suna tamarmi ajunnginner soq paasiniarlugu. Taamatullu aamma pi ngaartitarivaa suliartorluni isernermi ilassisarnissaq, ajornanngippallu nuannaarluni suliartortarnissaq. Ane nammineq arnaq uummaarissuuvoq sunnertinnartumik nukilik, taamaammat tupaallannanngilaq oqarmat suliffimminut apuukkaangami ilassisaatigigini Juhhuu! - Uatsinnut pisisartut qitiupput. Taakkuupput pitsaasumik kiffartuussassagut. Inuiaqatigiinni atorfissaqartinneqartunik tamaginnik nioqquteqaratta ullut tamaasa inuppassuit naapittarpagut, taakkulu naatsorsuutigisarpaat pitsaasumik kiffartuutissagit sik. Niuertuuvugut atisanik, inuussu tissanik, atortussanik, kiisalu aalisar nermut piniarnermullu atortunik tu ni niaasut. Tamatumalu saniatigut Nam minersorlutik Oqartussanut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit ingerlataraagut, aningaaseriveqarnikkut sullissineq umiarsualiveqarnermillu nakkutilliineq, kiisalu Royal Arctic Linemik kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit ingerlatarlutigit. Sikuusarnera Qeqertarsuup inissisimanera pissutaalluni ukiuunerani tikikkuminaattarpoq, nalinginnaasumik sikuusarmat. Taamaattumik ukiumut peqqumaatissanik inniminnii soqartariaqarpoq, maajip tungaanut piu sussanik. Aggusti-September-ikkunnili peqqumaatissanik nalunaarsuineq aallartinneqartarpoq, nalunaarsukkat kingulliit Sullissivimmi nioqqutissanik piniartartuneeriissammata November ingerlatilaarnerani. - Ukioq ukiooqaagut, ilisiviillu piu nikitsunik imallit imaarutaasavissut umiarsuaq sikumik aserorterut marlo riarluni misiliivoq, aat saallu aappas saa nik iluatsitsilluni. Siullermeermat nioqqutissat sikup sinaaniit usingiarneqarput snescooterimillu assartorneqarlutik. Aappassaaneerami qujanartumik talippoq. - Inuussutissat killilimmik piusinnaasut nungoqqaartuusarput inuillu nutaartugassaminnik amigaateqalersarlutik. Timmisartukkut nioqqutissanik annikittuinnarnik inniminniisarpugut, annertuunimmi tikisitsisinnaanngilagut timmisar tuaqqat inissakeqimmata, aammalu ilaasut nassiussallu pingaarnerutinneqartarmata. Namminersorlutik Oqartussanut kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi nioqqutissat nungoqqusaanngitsut allattorsimapput. Nungussagaluarpata taakku piaartumik qullersarisatsinnut nalunaarutiginissaat pisussaaffigaarput. Kommuunimik suleqateqarneq Qeqertarsuarmi KNI suliffeqarfiit annerpaat ilagaat. Taamaattumik, niuernermut tunngasut saniatigut illoqarfimmi isumaginninnikkut suliassatigut ineriartortitseqa taasussatut pisussaaffeqarpoq. Tassa kommuni suleqatigineqartarpoq piginnaan ngorsagassap piginnaasai aallaavigalugit isumaqatigiissusiortoqartarluni. Anep nassuerutigaa pingaartumik inuit sivisuumik suliffeqarsimanngikkaangata nukinnik atuiffiulaartariaqartartut, ilitsersorneqartariaqartarmata mianerisassaqartarlutillu. Ane Broberg, pisiniarfiup pisortaa/ butikchef 6

7 - Suleriaatsitsinnilli sungiussigaangata iluaqutigilersarpagut, ilaallu suliinnalersar put, soorlu ullumikkut suli suleqateqartugut taamatut aallartissimasunik. Aammattaaq innarluutilimmik sulisoqarpugut, pisinnaasaanik suliaqartitatsinnik. - Pisiniarfimmi aamma pingasunik ilinniartoqarsinnaavugut quersuarmilu marlunnik. Taakkuttaaq atorluarneqartaqaat, aamma nuannertarpoq pitsaasumik angusaqarlutik ilinniarnertik naammassigaangassuk. Ane Broberg KNI-imilu suleqatit Nuummi 2015-ip aasaanerani naapisimaarnermi issiaannanngillat. Ane Broberg og kolleger fra kysten i forbindelse med samlingen i Nuuk sommeren Qeqertarsuarmi pisiniarfimmi sulisut 24-it Ane Brobergip akisussaaffigai. Ane Broberg er personaleansvarlig for 24 ansatte. 7

8 En dame med mange jern i ilden At være butikschef i Nordgrønland hvor havet fryser til is om vinteren Af Juana Petrussen Stillingen som butikschef i en mindre by som Qeqertarsuaq indebærer et ansvarsområde, der rækker vidt. Fra driften af butikken med alle dens afdelinger til bankvirksomhed og fragt- og havneservice. Kunderne i centrum Det er en fast rutine for Ane Broberg at tjekke, om alt er i orden ude i butikken hver morgen, når hun møder op på arbejde. Så lægger hun vægt på, at man hilser, når man møder op, og meget gerne møder glade op på arbejde. Hun selv er en energisk dame med et smittende drive, derfor overrasker det ikke, da hun fortæller, at hun markerer sin ankomst med et Juhhuu. - For os er det kunderne, der er i centrum. Det er dem, vi skal betjene, og det skal vi gøre på en ordentlig måde. Når vi handler med så godt som alt, hvad et samfund som vores har brug for, møder vi mange mennesker hver eneste dag, og de forventer at vi yder dem en god service. Vi er købmænd, der sælger beklædning, fødevarer samt fiskeri- og fangstudstyr. - Desuden har vi serviceaftaler med Grønlands Selvstyre om bankbetjening af kunderne og at tage os af havneanlæggene, ligesom vi har serviceaftale med Royal Arctic Line. Ud over butikken skal også hovedlageret og driften af det varetages, fortæller Ane Broberg. - Vinteren i har været hård, så hylderne med varer med begrænset holdbarhed var mere eller mindre tomme, da en isbryder forsøgte at bryde isen første gang. Det endte med, at det måtte losses ved iskanten, og varerne blev transporteret med snescootere. Anden gang lykkedes det at lægge til ved havnen. - Fødevarer med begrænset holdbarhed er dem, der bliver udsolgt først, og kunderne begynder at efterspørge friske forsyninger. Vi har mulighed for at bestille varer med fly i begrænset mængde, da pladsen er trang i de små helikoptere, og passagerer og post har første prioritet. I henhold til servicekontrakten med Selvstyret har vi en liste over varer, der ikke må udgå. Hvis de udgår, er vi forpligtede til at give vores nærmeste overordnede besked hurtigst muligt. Samarbejdet med kommunen KNI er en af de største arbejdspladser i Qeqertarsuaq. Derfor har koncernen også en forpligtelse til at engagere sig i byens sociale udfordringer udover sine forretningsmæssige opgaver. Det sker ved at indgå en aftale med kommunen om at hjælpe ledige borgere med passende beskæftigelse. Ane erkender også, at det kan være lidt ressourcekrævende for de ansatte, når det drejer sig om langtidsledige, der skal oplæres i at arbejde. Ane Broberg: - Men når de vænner sig til vores rytme, har vi glæde af deres arbejdsindsats, og nogle er faktisk blevet og arbejder her den dag i dag. Vi har også en handicappet medarbejder, som får lov at lave ting, der passer til hans evner. - Der er desuden tre elevpladser i butikken og to på lageret. Også de bliver godt udnyttet, og det er rigtig dejligt, når de færdiggør deres uddannelse med gode resultater. Islæg om vinteren Qeqertarsuaq s beliggenhed gør det vanskeligt at sejle til byen om vinteren, hvor havet normalt fryser til. Derfor skal der bestilles forsyninger, der kan holde til engang i maj måned. Allerede i august-september starter man med registreringslisten for vinterforsyningen, der skal være afsendt til indkøberne i servicecenteret i Sisimiut ved udgangen af oktober p upernaavani Pajuttaat sikup sinaavanut usingiartoq. Forsyningsskibet Pajuttaat loser ved iskanten foråret

9 Nunasiaanermiit namminersulernermut Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani nunasiaa nermiit namminersulernissamut ikaarsaarfimmik malittarinnillutik atorfimminni qaffakkiartorsimasut Ane Broberg ilagaat. Sulileqqaarpoq 1983-imi allaffim miutut ilinniartuulluni Qeqer tarsuarmi KGH-mi, ukioq ataaseq Ikast Handelsskolemi atuareerluni, soorluli nalimini inuusuttoqaterpassui aamma tassani atuarsimasut imilu allaffimmiutut naammassivoq. Ane Broberg: - Taamanikkut ilinniartitaanerit imarisaat siammasissorujussuupput, uangalu isuma qarpunga taamaannera nunatsinnut ange qisumut siammasissunillu inoqarfilimmut tulluartuusoq. KGH-p suliassaqarfiinut tun ngasut tamaasa ilinniartussaavakka, billetilerineq, aningaasarsialerineq, naatsorsueqqissaarneq allatsitullu sulineq. Ilikkarnaqaat inuttut suliatullu ineriartornarlutik. Namminersornerullutik Oqartussat 1986-imi niuer neq tigummassuk KNI-qalermallu allanngortiterisarnerit misinnartut aallartipput. Tamatuma kingorna Ane Broberg aperineqarpoq misiligummik allaffimmi pisortatut atorfik tigusinnaaneraa. - Ilinniarfigerusukkakku tunniussaqarsinnaasorigamalu akuersaarpara. Taamanili Ane atorfimmini qaffakkiartuaartuarpoq. Aallarniutitut pisortani soraarnin ngortoq taarserlugu allaffimmi pisortaagallartutut atorfinippoq, taavalu pisiniarfimmi pisortap tullinngorpoq quersuarmi pisortanngornissami tungaanut. Naggataatigullu pisiniarfimmi pisortanngorpoq 2011-mi, tassani pisortaasoq qitiusumik kiffartuussivimmi atorfinittussanngormat. Ukiuni 32-ni KNI-mi atorfeqarsimanerani suliffeqarfissuaq arlaleriaqaluni aaqqissuuteqqinneqartarpoq, sulisunik pikkorissaanernik kinguneqarajuttartunik. - KNI-p pikkorissartitsinerpassuini peqataasar punga, suliamut tunngasuni aammalu inuttut inerisaataasuni. Taakku arlaannaal luun niit pinngitsoorsinnaasimanngilakka. Ilami periarfissanut takkuttunut tunuarsimaanngisaannarsimavunga, nutaanik ilin niarfissattut isigiuaan narpakka tunniussaqarsinnaagumalu tunniussaqarfigalugit. Fra kolonitid til selvstyre Nuummi junimi naapinnermi niuertut saqqummiiffigineqar nerisa ilaanni. Ved købmændenes møde i juni i Nuuk. Ane Broberg er en af mange, der har fulgt en periode i Grønlands historie fra kolonitid til selvstyre og er vokset professionelt med den. Hun startede sin karriere i 1983 som kontorelevpraktikant i datidens Kongelige Grønlandske Handel (KGH) i Qeqertarsuaq efter at have gået et år i Ikast Handelsskole, hvor mange andre grønlandske unge fra hendes samtid også har gået. I 1985 blev hun færdiguddannet som kontorassistent. - Dengang var uddannelserne meget bredspektrede generelt set, og jeg synes, det passer godt til et samfund som vores med store afstande og en spredt befolkning. Jeg skulle lære at arbejde med alle de opgaver, KGH havde, billettering, lønberegning, statistikker og at være sekretær. Det var lærerigt, og man voksede med opgaverne. Da Hjemmestyret overtog handelen i 1986, hvor KNI blev til, startede de mange og krævende omstruktureringer. På et tidspunkt herefter blev Ane Broberg spurgt om hun kunne tage jobbet som fungerende kontorchef. - Det sagde jeg ja til, fordi jeg så det som en mulighed for at lære nyt og mente jeg havde noget at give. Derefter gik det slag i slag for Anes karriere. Fra sin konstituerede stilling på kontoret blev hun souschef i butikken, indtil hun blev lagerchef og sluttede af med at overtage stillingen som butikschef i 2011, da chefen blev pensioneret. I løbet af de 32 år, hun har været ansat i KNI, har organisationen som nævnt gennemgået mange omstruktureringer, som regel efterfulgt af kurser for personalet. - Jeg har deltaget i utallige kurser i KNI-regi, såvel professionsrettede som mere personligt udviklende kurser. Jeg ville absolut ikke have været dem foruden. I det hele taget har jeg aldrig holdt mig tilbage, når mulighederne har budt sig. De giver netop mulighed for at lære nyt, og man skal gribe dem, når de kommer, og give, hvad man kan. 9

10 Niuertunngortut Naak piniartussatut perorsagaagaluarlutik Issiavigisatta angerlarsimaffiisalu akornannippoq sermersuaq. Nuummiippugut, upernarniaaluusaarluni sila suli nillasuttoq, junip ulluisa ilaanni, Sømandshjemip cafeteriaani sumiorpaluutit assigiinngiiaaqisut tusaasinnaallutigit, kaf fisorujuutaa. Niuertut, tankeqarfinni sulisut Sisimiunilu qitiusumik sullissivimmeersut naapisimaarnerat naammasseqqammerpoq. Angerlamut saattussanngor pugut. Uku Tunumi niuertut Bendtip, Ottop Gertillu tunumiutut oqaasii sapinngisannguamik paasiniagassaapput, paatsuugassaanngilarli niuertutut sulilernissaat angajoqqaavisa perorsaanerminni takorluugaannit allaanerusimammat. Taamani angutit piniartussatut arnallu piniartut nuliaattut perorsarneqartarallarmata. Ukiut 10-it sulereerluni Otto Umerineq niuertorutsimut (niuertumut) tullersortinngorpoq mi Otto Umerineq Kuummiuni niuertutut sulilerpoq. Efter godt 10 års arbejde i butikken blev Otto Umerineq stedfortræder for handelsforvalteren. I 1996 blev Otto købmand i butikken i Kuummiut. Gert Ignatiussen Tiniteqilaami (Tiilerilaaq) niuertuuvoq, Bendt Abelsen Kulusummi, Otto J Umerineq Kuum miuni. Taakku pingasuullutik immikkut misigisimasaat assigiittoq tassaavoq angajoqqaavisa perorsaanerminni siunertarisimanngimmassuk ilinniagaqarnissaat, akerlianilli piniartutut inuussutissarsiuteqalerlutik pilersueqataanissaat. Taakku pingasuullutik maannamut ukiorpaalunni niuertutut sulisimalerput, sun ngiffimminnilu piffissaq piniarnermut atortarpaat. Pingasuullutik pingaartippaat erseqqissassallugu niuer tutut sulineq sunngiffimmilu piniartuuneq imminnut ataqatigiissinneqarsinnaammata. Tassalu ilinniagaqarneq tassaanngimmat piniartuunermik tunutsineq. Otto Otto Umerineq (53), Kuummiut: - Taamani angajoqqaat naalagaagallarmata atuarneq ingerlannagu piniartutut inuussutissarsiuteqalernissaq siunertaavoq. Pissutsit taamani taamaapput. - Tiniteqilaamiit Kuummiunut nuukkama ukioq ataaseq qaangiuttoq 1982-mi aperineqarpunga taamani KGH-mi sulilerusunnerlunga. Itigartitseqqaaraluarpunga kingornali akuersillunga. Pisiniarfimmi sulinermik taamani sianigisaqanngilanga. Pisiniarfiup iluani suliassat nalulluinnarpakka, karsi qanoq kisinneqartarnersoq naluara. Naqqarpiaaniit aallartippunga. - Suleqatima ikiorpaannga pisiniarfiup iluani suliassat ilinniarneranni. Ilikkarakkit karsimut nuuppunga. Taanna ilikkarakku allaffimmi suliassanut nuuppunga. Taamani suna tamarmi assaannarmik allanneqartarpoq, eqqaamalluarparalu assakka assut qasusarmata. Ottop Gert nerriviup illuatungaani issiasoq qiviarpaa. Taannaavormi taamani Kuum miuni niuertorutsitut (niuertoq) sulisoq Ottomullu ilinniartitsisuusoq. Gert Gert Ignatiussen (60) Isortup eqqaani Nassuimmi issunik ujaqqanillu qammakkami illumi inunngorpoq. Siunissaa qanoq ittuujumaarnersoq aalajangerneqareerpoq. Piniartuussaaq. Atuar fiup innersuussutigaa Gert Danmark imut aallassasoq ilinniariartorluni. Angajoqqaalli aalajangiipput, tassalu Gert piniartuussasoq. Niuertoru siusimasorli Ole Sivertsen aamma allatut isumaqarsimavoq, tassalu Gert KGHmi sulisussatut piukkuppaa, tamannalu anga joqqaat akuerivaat, Gertilu 14-nik ukioqarluni 1969-mi KGH-mi sulilerpoq silami aputaajaaneq ikummatissanillu aattuineq suliarilerlugit. 10

11 1982-mi Gert Kulusummi KGH-jusimasumi niuertussatut ilinniarluni sulilerpoq. Tassani niuertorusiuvoq Jaffet Boassen, pisiniarfimmi sulinermik Gertip ilinniartitsisorisaa KGH-jusimami kingornalu KNI Pilersuisumi sulineranut annertuumik sunniuteqartoq. Silap anorillu qanoq ilinerat piniartutut inuussutissarsiuteqarmut aalajangiisuulluinnartut taarserneqarput ullut tamaasa piffissamut aalajangersimasumut suliartortarnermik, niuertorutsillu suliassaanik aalajangersimalluinnaqqissaartunik isumaginninnermut. Gert Ignatiussen 1985-mi niertutut sulilerpoq. - Niuertup inuiaqatigiinni najuuffigisaminut akuunissaa pingaaruteqarluinnarpoq, tamannalu aamma uanga atorniartarpara soorlu peqatigiiffilerinermut erinarsoqatigiinnullu akuunikkut. Aamma pingaaruteqarpoq pisiniarfik pillugu siun nersuisoqatigiit aqqutigalugit pisisartut akuutinnissaat, suleqatigiinnermummi pisinianullu ammasuunitsigut suna tamarmi oqinnerulertarpoq. - Pingaartumik sumiiffinni mikinerusuni niuertutut sulilluni unamminartortaqarsinnaavoq. Taamaattumik pingaaruteqarpoq eqqaamasassallugu pisinianit aamma nersualaarneqartarnerput. Bendt - Ilimagisimanngisaannaraluarpara niuertunngornissara, akinni issiasoq Bendt (53) oqarpoq. Eqqarsaateqarpasilluni sivisuumik issiavoq, piffissamullu kingumut eqqarsaatai ingerlasut nalunanngilaq. Apeqqusigassaasimanngilaq, tassalu allatuulli perorsarneqarpoq. Piniartunngortussatut. Bendtilli KGH-jusimasullu aqqutaat imminnut naapipput imi 17-nik ukioqarluni Bendt sulilerpoq, ukiullu qulit matuma siorna niuertutut sulilerluni. - Sumiiffinni minnerusuni allanisuulli niuer tutut sulineq inuttut nukittuffiusussaasarpoq. Pisisartunik oqaloqateqarsinnaaneq, aamma pisiniarfimmut imminermut tunnganngikkaluartunik, piareersimaf figisassaavoq. Inuttummi ajornartorsiutit nassarlugit inuit isersinnaasarput, pisariaqarsinnaasarporlu allaffimmi matu matullugu kaffisuutigaluni oqaloqateqarnissaq. Niuertutut sulinerminut piniartuunermik ingerlatsisinnaaneq Bendt Abelsenimut ajornartorsiutaanngilaq. - Qassutit atorlugit ukiuunerani puisinniar tarpunga, ilaatigullu piniartutut inuussutissarsiuteqavissut pisarisartagaan nit amerlanerusunik angerlaassisarlunga. Kingulleq oqaatigisaa kakkanniaalunnermik nipeqanngilaq, taamaattoqarsin naaneranilli uppernarsaatitut nipeqarnerulluni. Tassalu niuertuuneq piniartuunerlu tamarmik ingerlanneqarsinnaasut. Gertimut annertuumik pingaaruteqarsimavoq qitornami ilinniagaqarnissaat, taakkulu amerlanerit maanna ilinniagaqarsimalerput. For Gert Ignatiussen har det betydet meget, at hans børn fik en uddannelse, og det har de fleste af dem fået. 11

12 De blev købmænd Selvom de blev opdraget til at være fangere Med indlandsis imellem os og deres hjem, i Sømandshjemmets kantine i storbyen Nuuk og med mange andre dialekter summende omkring os mødtes vi over en kop kaffe. De havde netop deltaget i stormødet med andre købmand, tankforvaltere samt kolleger fra Servicecenteret i Sisimiut. Rundt om bordet sidder Bendt, Gert og Otto, alle fra Tasiilaq området. Det kræver koncentration hos den vestgrønlandske lytter at forstå den østgrønlandske dialekt, men det er ikke svært at forstå, at de i løbet af deres liv har valgt en anden levevej end det, forældrene ellers havde besluttet. Dengang drengene blev opdraget til at være fangere og kvinderne til at være fangerkoner. Bendt Abelsenip niuertunngornissani takorluunngisaannarsimavaa. Maanna niuertuunerminut sunngiffimmini piniartutut ingerlatsisinnaanini ajornartorsiutiginngilaa. Bendt Abelsen havde aldrig troet, at han skulle blive købmand. I dag kombinerer han købmandstil lingen med fangererhvervet i sin fritid. Gert Ignatiussen er købmand i Tiniteqilaaq (Tiilerilaaq), Bendt Abelsen i Kulusuk, og Otto J Umerineq i Kuummiut. Fælles for de tre er, at forældrene i sin tid besluttede, at de ikke skulle videre i uddannelsessystemet, men ud og tjene penge ved at være fangere. I dag har de tre været ansat som købmand i en årrække, og fritiden bliver flittigt brugt til fangstture. Det betyder meget for dem, at understrege, at det er muligt at kombinere virket som købmand med fangererhvervet i fritiden. At uddannelse ikke er ensbetydende med fravalg af fangererhvervet. Otto Otto Umerineq (53), Kuummiut: - Dengang forældrene havde magten, skulle vi ud i en tidlig alder og tjene penge. Sådan var det dengang. I 1982, året efter at jeg var flyttet til Kuummiut fra Tiniteqilaaq, blev jeg spurgt, om jeg ville arbejde i det daværende KGH. I første omgang ville jeg ikke, men jeg endte med at sige ja. På det tidspunkt anede jeg ingenting om det at drive en butik. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere de forskellige opgaver. Jeg anede ikke, hvordan man talte kassen op. Jeg begyndte helt fra bunden. - Med hjalp fra kollegerne lærte jeg først at håndtere opgaverne i butikslokalet. Da jeg havde lært det, gik jeg videre til kassen. Da jeg havde fundet ud af, hvad det vil sige at stå ved kassen, var næste skridt kontoret. På det tidspunkt skulle alt nedfældes med kuglepen, og jeg husker tydeligt, hvor trætte mine hænder blev. Otto kigger over på Gert på den anden side af bordet. For det var ham, der var handelsforvalter (købmand) i Kuummiut på det tidspunkt og stod for oplæring af Otto. Gert Gert Ignatiussen (60) kom til verden i en jordhytte i Nassuitsoq ved Isortoq. Der var ingen tvivl hos hans forældre. Drengen skulle være fanger. Senere anbefalede skolen, at den unge Gert tog til Danmark for at dygtiggøre sig. Men forældrenes svar var udslagsgivende. Det var fanger, Gert skulle være. Handelsforvalter Ole Sivertsen havde dog også en anden holdning, og han så også muligheder hos den unge mand. Det kunne forældrene ikke sige nej til, og 14-årige Gert begyndte så i 1969 i KGH og havde ansvaret for at rydde sne udenfor og bringe flydende brændstoffer til private hjem. 12

13 Tiniteqilaami Gert Ignatiussenip niuertuuffigisaani pisiniarfik. Butikken i Tiniteqilaaq hvor Gert Ignatiussen er købmand. Senere, i 1982, kom Gert til KGH i Kulusuk som handelsforvalterassisten. På dette tidspunkt var Jaffet Boassen handelsforvalter på stedet, og han kom til at spille en stor rolle i Gert Ignatiussens senere arbejdsliv i KGH og senere i KNI Pilersuisoq. Fangerens arbejdsbetingelser, hvor vejr og vind havde stor indflydelse, skulle erstattes med faste mødetidspunkter alle hverdage, ligesom handelsforvaltererens opgaver ikke var til diskussion. Gert Ignatiussen blev købmand i Det betyder meget, at købmanden involverer sig i lokalsamfundet, hvilket jeg selv forsøger at leve op til ved at involvere mig i foreningsarbejdet samt i sangkoret. Det er også vigtigt, at kunderne bliver involveret via butiksrådet, for når vi er åbne for samarbejde og over for kunderne, bliver det lettere for alle parter. - Der kan være mange udfordringer i at arbejde som købmand på mindre steder. Derfor er det rigtig vigtigt at huske på, at vi også modtager megen ros fra kunderne. Bendt - Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive købmand, kom det fra Bendt (53) der sad overfor, og som et stykke tid havde set meget tankefuld ud. Det var tydeligt, at hans tanker gik tilbage i tiden. Der var ikke så meget at diskutere dengang. Lige som alle de andre drenge blev han opdraget til at være fanger. Men hans og daværende KGH s veje krydsede hinanden, det var her, han blev ansat i 1979 som 17 årig. I dag har han været købmand i 10 år. - Ligesom alle andre mindre steder betydet det ekstra meget, at man er robust som person. Det skal man være for at kunne arbejde som købmand. For en del af arbejdet indebærer også at kunne snakke med kunderne om alt andet end butikken. For det kan meget vel ske, at kunderne tager deres personlige problemer med til butikken, og der kan være behov for en snak over en kop kaffe på kontoret. Arbejdet som købmand forhindrer ikke Bendt Abelsen i at være fanger i fritiden. - Jeg fanger sæler ved brug af garn om vinteren, og hiver faktisk tit flere sæler hjem end dem, der er fangere på fuld tid. Det lyder ikke som pral, men mere som en konstatering af, at det kan lade sig gøre. At være fanger og købmand. Eller omvendt. 13

14 Pilersuisoq Kalaallit Nunaanni pisiniarfinnik ingerlataqarfiit anginersaat pisiniarfinnik 66-nik 500-llu sinnerlugit sulisoqartunik ingerlatsiffiusoq Pilersuisoq 66-nik pisiniarfiuteqarnermigut Nunatsinni pisiniarfinnik ingerlatsi suni anginersaanermigut Kalaallit Nunaat imminut ataqatigiissippaa. Avannaani Siorapalummiit Kujataani Aappilattumut Tunumullu Ittoqqortoormiinut. Pilersuisup inoqarfippassuar niinnermigut pisiniar finni ulluinnarni inuussutissanik atortussanillu nioqqutissaqarniarneq qulakkeerpaa. Pisiniarfinni nioqqutissat ilaasa aalajangersimasut pinngitsooratik pigineqarnissaat KNI A/S-ip Namminersorlutillu Oqartussat akornanni kiffartuussinissaq pillugu isumaqatigiissutaanni aalajangersagaavoq. Kiffartuussinissamik isumaqatigiissut taan na naapertorlugu KNI A/S nunaqarfinni illoqarfinnilu 62-ini minnerpaamik nioqqutissat suut pigineqarnissaat aalajangersarneqarsimavoq. Tamatuma saniatigut pisiniarfiit amerlanerusunik nioqqutissaateqarput pisisartut pisariaqartitsinerat naapertorlugu. Pisiniarfiit aqutsisullu Pilersuisup pisiniarfii 66-iusut nunap immikkoortuinut sisamanut aggulunneqarsimapput. Avannaani pisiniarfiit 20-iupput. Qeqqani 19-iullutik. Kujataani 20-iullutik Tunumilu 7-iullutik. Nunaqarfinni pi siniarfiit niuertunit aqunneqarput. Illoqarfinni pisiniarfiit ittuinit aqunneqarput. Niuertut pisiniarfiillu ittui nunap immikkoortuini tuniniaanermut pisortanut attaveqarput. Nunap immikkoortuini sisamaasuni tuni- Qasigiannguit 14

15 niaanermut pisortat qulakkeerniagas saraat pisiniarfiit ingerlalluarnissaat, iluanaarutissat missingersersuusiorneqareersimasut anguneqarnissaat, kiisalu anguniakkat siunniunneqareersimasut pisiniarfinni piviusunngortinnissaat. Pilersuisumi tamarmi pisortaavoq Finn Fabricius. Taas suma qulakkeerniartussaavaa pisiniarfiit anguniakkaminnik angusiniarnerminni sinaakkutissai pisiniarfinnilu sulisunut atugassarititaasut naammaginartuunissaat, Pilersuisullu sinneqartooruteqarluni ingerlanneqarnissaa. Pilersuisup pisiniarfii sisamat KNI A/Sip Namminersorlutillu Oqartussat akornanni kiffartuussinissaq pillugu isumaqatigiissummi taaneqanngillat. Pisiniarfiit taakku Nanortalimmi, Narsami, Paamiuni Aasiannilu ingerlanneqarput. Taakku niuer nerpalaartumik illoqarfinni pineqartuni pisiniarfinnut allanut unammillerlu tik ingerlapput. Tamakku saniatigut Pilersuisoq aamma Kangerlussuarmi akitsuutitaqanngitsunik pisiniarfimmik Duty Free-mik ingerlatsisuuvoq. Pilersuisoq suliffeqarfiillu allat Pilersuisoq taamaallaat pisiniarfinnik inger latsinngilaq. Aammattaarli suliffeqarfiit allat nunaqarfinni suliassaataannik isumaginnittuuvoq. Pilersuisoq suliffeqarfinnik makkuninnga isumaqatigiissuteqarpoq: Polaroil, Grønlandsbanken, Mittarfeqarfiit, Air Greenland, Tele-Post, Royal Arctic Line, kiisalu umiarsualivinni nakkutilliisut. Taamaalillutik niuertut pisiniarfiillu ittuisa ilaat pisiniarfinnik ingerlatsinermik saniatigut suliffeqarfiit taaneqartut sinnerlugit kiffartuutassanut isumaginnittuupput Pilersuisup pisiniarfeqarfiini tamani. Narsaq 15

16 Avannaani Region Nord Niuertut Købmænd Pilersuisup pisortaa Kædedirektør Finn Fabricius Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Ole Løvstrøm Saaninnguaq Ulloriaq, Siorapaluk Helene Ivik Eliassen, Savissivik Nukagpianguaq Jerimiassen, Qeqertat Niels Jakob Skade, Qaanaaq Mette Kristiansen, Innaarsuit Magnus Danielsen, Kullorsuaq Pernille F Karlsen, Nuussuaq Susanne Kristiansen, Tasiusaq Justus L Josvassen, Upernavik Kujalleq Erik Immanuelsen, Upernavik Pisiniarfiup pisortaa Butikchef Marie T Møller, Nuugaatsiaq Lea Korneliussen, Illorsuit Oline Berthelsen, Ukkusissat Edvard Frederiksen, Saattut Birthe Eriksen, Ikerasak Ane Louise Jensen, Qaarsut Qeqqani Region Midt Niuertut Købmænd Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Bent Rosing- Zethsen Jensigne Olsen, Kangerluk Ane Broberg, Qeqertarsuaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef Jane Villadsen, Ilimanaq Kathrine P. Mølgård, Saqqaq Mikael K. Nielsen, Qeqertaq Anine Olsen, Oqaatsut Marie T. Larsen, Qasigiannguit Pisiniarfiup pisortaa Butikchef Cecilie L. Abelsen, Ikamiut Peter Alaufesen, Attu Kristian Liilu Lyberth, Kangaatsiaq Nanna Larsen, Kitsissuarsuit Julianne Olsen, Akunnaaq Marie Gerda Petersen, Ikerasaarsuk René Heilmann, Aasiaat Pisiniarfiup pisortaa Butikchef Chris Sørensen, Kangerlussuaq Piitaaraq Fleischer, Sarfannguit Kujataani Region Syd Niuertut Købmænd Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Arne Lyberth Petersen Ulloriaq Kristiansen, Kangaamiut Nielsine Johnsen, Napasoq Anthonette Jakobsen, Atammik Augo Josefsen, Kapisillit Birgithe Boye, Qeqertarsuatsiaat Hanne Jakobsen, Arsuk Jørgen Mørch, Paamiut Pisiniarfiup pisortaa Butikchef Kristine Poulsen, Narsarsuaq Thomas Kristoffersen, Narsaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef Frederik Josvasen, Alluitsup Paa Aqissiaq Berthelsen, Ammassivik Sørine Isaksen Qassimiut Jakobine Nielsen, Eqalugaarsuit NN, Saarloq Boa Geråe, Tasiusaq Otto Ugpernángitsoq, Narsarmijit 16

17 Simon Petersen, Aappilattoq Susanne Emanuelsen, Niaqornat Tunu Region Øst Jan Christiansen, Kangersuatsiaq Elise Petersen, Uummannaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT VI ER OVERALT I GRØNLAND Sørine Steenholdt, Niaqornaarsuk Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Martha Mikaelsen Niuertut Købmænd Anders Kuko, Ittoqqortoormiit Otto J. Umerineq, Kuummiut Gert Ignatiussen, Tiilerilaaq Bendt Abelsen, Kulusuk Peter Ignatiussen, Isortoq Josva Arqe, Sermiligaaq Kiistaaraq Larsen, Iginniarfik Hans Enoksen, Itilleq Otto Larsen, Qassiarsuk Asa Egede, Igaliko Isakke Benjaminsen, Aappilattoq Hans-Erik Enoksen Nanortalik Pisiniarfiup pisortaa Butikchef Martha Mikaelsen, Tasiilaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef 17

18 Pilersuisoq Den største detailkæde i Grønland med godt 500 ansatte i 66 butikker i hele landet Med deres 66 butikker binder Pilersuisoq Grønland sammen med livsvigtige forsyninger. Fra Siorapaluk i Nord til Aappilattoq i Syd og videre til Ittoqqortoormiit i Øst. Via deres tilstedeværelse sikrer Pilersuisoq, at der er dagligvarer og andre forbrugsartikler at købe i deres butikker. Hvilke varer, der skal sælges, er for en dels vedkommende bestemt af Servicekontrakten mellem KNI A/S og Selvstyret. I henhold til denne kontrakt er KNI A/S som udgangspunkt forpligtet til at føre et minimumssortiment i 62 bygder og byer. Ud over det i servicekontrakten aftalte minimumssortiment fører butikkerne et ekstra og større sortiment, der tilgodeser kundernes behov for et alsidigt vareudbud. Butikkerne og ledelsen Pilersuisoq s 66 butikker er delt op i fire regioner; 20 butikker i region nord, 19 butikker i region midt, 20 butikker i region syd, og syv butikker i region øst. Den lokale daglige ledelse varetages af købmænd i bygderne, mens en butikschef står i spidsen for de større butikker i byerne. Købmændene samt butikscheferne refererer til deres respektive salgschef. Arsuk 18

19 Salgscheferne for de fire regioner skal sikre, at butikkerne kører optimalt, at indtjeningen følger budgettet, og at der er en rød tråd mellem den overordnede strategi og det, som sker i butikkerne. Den øverst ansvarlige i Pilersuisoq er kædens direktør Finn Fabricius. Hans opgave er at skabe rammer og trivsel i butikkerne og at sikre indtjeningen i hele Pilersuisoq. Fire af Pilersuisoq butikkerne står uden for servicekontrakten mellem KNI A/S og Selvstyret. Det drejer sig om konkurrencebyerne Nanortalik, Narsaq, Paamiut og Aasiaat. Disse butikker drives 100 procent kommercielt og er i konkurrence med de øvrige detailbutikker i disse byer. Derudover er Pilersuisoq ansvarlig for driften af Duty Free butikken i Kangerlussuaq. Pilersuisoq og andre virksomheder Pilersuisoq har aftaler med en række virksomheder og varetager på vegne af dem den daglige kontakt med kunderne. Det drejer sig om for eks. Polar oil, Grønlandsbanken, Mittarfeqarfiit, Air Greenland, Tele-Post, Royal Arctic Line, og Havnemyndighederne. Udover at drive en butik er købmændene og nogle af butikscheferne derfor også de nævnte virksomheders forlængede arm stort set alle de steder, hvor Pilersuisoq har deres butikker. Tasiilaq 19

20 Finn Fabricius Pilersuisup pisortaa Nunatsinni tamarmi Pilersuisup pisiniarfiini 66-iusuni sulisunut 500-it sinneqartunut akisussaasuuvoq. Akisussaaffigisaa ingerlatsiviuvoq ukiumut 800 mio. kr.-nik kaaviiaartitaqarfiusoq. Pilersuisumi ingerlatsinermut missingersersuusiornermullu akisussaasuuvoq. Finn Fabricius 51-nik ukioqarpoq, 2010-mi KNI A/S-imi sulilersimalluni 2014-imilu ukiarnerata tungaanut Pilersuisumi tuniniaanermi pisor taalluni Pilersuisumut tamarmut pisor tanngor nissi tikillugu. Pisiniarfiutilittut al latul li suliassaa pingaarnerpaaq tassaavoq nioqqutissaq pisiarissallugu, sapinngisamillu anginerpaamik iluanaarutigalugu tunissallugu. Niuertutut taama periuseqassagaanni inuttut unammillerumassuseqartuusariaqarpoq, tassalu Sisimiuni KNI-p qitiusumik Kiffartuussiviani tuniniaanermut pisortat sisamaasut suleqatigalugit niuertut pisiniarfinnilu ittut sapinngisaminnik angusaqarniartinnissaat ullut tamaasa suliarivaat sinneqartooruteqarnerulerumalluni. Ulapaartuungaluarluni ullullu tamaasa pisiniarfiit qanoq ingerlanerinik nakkutiginnikkaluarluni, missingersersersuutinik siunnerfinnillu piviusunngortitsiniaatigigaluarluni, Finn Fabricius-ip ilisarnaatigaa oqaloqatigineqarnissamut piffissaqartuaannarami. Unikaallannerisa ilaanni ima aperivarput: 1. Pilersuisoq eqqarsaatigalugu ukiuni tulliuttuni marlunni sunik anguniagaqarpit? Finn Fabricius (talerperleq), Eqalugaarsunni niuertoq Jakobine Nielsen aamma Kujataanut tuniniaanermut pisortaq Arne Lyberth Petersen. Finn Fabricius (t.h.), købmanden i Eqalugaarsuit Jakobine Nielsen samt salgschef for Syd, Arne Lyberth Petersen. Ukiuni marlunni tulliuttuni anguniakkakka amerlaqaat, marluinnaalli matumani immikkut taarusuppakka. Kaaviiaartitagut qaffariartittariaqarpagut sinneqartooruterpullu qaffariartillugu, taamaaliornitsigut akissaqalerumalluta pisiniarfiutitta, quiutitta niuertunullu illuutitta nutarterneqarnissaannut. Sullivimmi isumannaallisaaneq peqqissuunissarlu pillugit paasinninneq qaffariartikkusupparput, sulisorisatta sullivimminni isumannaallisaaneq eqqarsaatiginerulerniassammassuk, taamaaliornitsigullu sullivipput isumannaannerulersillugu. Sulisut tamaasa piginnaasaqarnerulersittariaqarpagut. Pingaarutilerujussuuvoq sulisut suliassatik pillugit sukumiisumik ilitsersorneqartarnissaat tamanna atuutissaaq pisortat sulisuinnaalluunniit pineqaraluarpata. Pilersuisumi sulinermi tulluusimaarneq qiimanerlu qaffariartittariaqarpagut. Ullaakkut makikkaagatta suliartornissarput kajugerisariaqarparput. Ulloq pissanganartoq qilanaarisariaqarparput, suleqativut peqatigalugit ullormi unammisassarisatta naammassinninniarnissatsinnut. 2. Suna ilinni sulininni angusaqarusunnermut kajungilersitsinerpaasarpa? Sorpassuusinnaapput. Nalunngilara sineriammi pisiniarfinni tamaginni suleqateqarluta ullut tamaasa Pilersuisoq pillugu tamaviaartuartunik tamanna ullut tamaasa uannut suli angusaqarnerulerumassuseqalersitsisarpoq. Angusat inuttut aningaasarsiornerulluunniit tungaatigut tamakku kajungilersittarpaan nga. Tamanna periutsinniippoq. Ajugaallaqqissuuvunga ajorsarnerluttuullungali 3. Pisortaalluartup ilisarnaatai? Pisortaq pitsaasoq piginnaaneqqortuujusariaqarpoq, soorlu makkunuunatigut: Pisortatsialaassagaanni sulisunik angusaqarluarfiusumik sulisitsisinnaassuseqartariaqarpoq. Pisortatsialaassagaanni suliassat imminnut ataqatigiinnerannik takunnissinnaassuseqartariaqarpoq, tassanngaaniillu ilisimasaminik avitseqatiginnillunilu suliassanik sulisuminut agguaasinnaassuseqartariaqarpoq. Pisortatsialaassagaanni aallussinermik annertuumik takutitsisinnaasariaqarpoq, piginnaaneqarnerminik upperinnittuusariaqarluni sulisorisanilu taamatut iliortissinnaasariaqarlugit. Pisortatsialaassagaanni sulisorisat ineriartortissinnaasariaqarlugillu piginnaanngorsarsinnaasariaqarput. Pisortatsialaassagaanni siunnerfik nalorninaatsumik sammivississinaasariaqarpoq sulisorisat nalorninatik siunnerfigisinnaasaannik. Pisortaalluartoq tassa inuk siuttoq illinersiuinissaminullu talorutinngitsoq. 4. Suup nuannaalersittarpaatit? Nuannaalertarpunga suliniutit peqataaffigisimasakka angusaqaataasut takule raagakkit. Pilersuisoq ullumikkut kusa nartumik angusaqarpoq tamatta tulluusimaarutigisariaqakkatsinnik tamanna nuannaarutigaara. Suleqatit piginnaasaqarluartut sineriammi maaniluunniit Kiffartuussivimmi ullut tamaasa tama viaartut, tamakku nuannaalersittar paannga. Ataaserli tamanit uannut nuannaarnerulersitsi sartoq tassa: ilaquttakka. Ilaqutaqanngikkuma uannik suliffinnullu paasinnilluarsimanngitsunik, atasinnaassanngikkaluarmat. 20