magisterbladet Faktor4 Hurra! Nyt job xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx side Juraprofessor: MP s ekspert er inhabil side 6-7

Transkript

1 nr jannuar august magisterbladet Juraprofessor: MP s ekspert er inhabil side 6-7 Rektor lukker Universitetsavisen side Magistre skal udvikle kommunerne side DPU: Vi skal tjene penge på læreruddannelsen side Faktor4 side Hurra! Nyt job side xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx side x

2 DM Netværk nu med vokseværk DM har den senere tid udviklet de faglige netværk. Fremover sætter vi ekstra fokus på erfaringsudveksling og medlemsinvolvering. Vi har også oprettet nye netværk. Et af de nye initiativer er, at du selv kan danne en fagcelle på tværs af de faglige netværk sammen med andre DM medlemmer, uanset hvor i landet du bor. DM understøtter din fagcelle med netværksværktøjer, og det er muligt, at søge penge til at afholde arrangementer. Se hvordan du gør på Udover de medlemsinitierede fagceller, vil DM også etablere og drive fagceller. I dette efterår opretter vi fagcellerne IT-projektleder i København og Innovation i Århus. For at komme med i en fagcelle, skal du udfylde et skema. Det finder du også på For dig, der ønsker inspiration inden for dit fag eller arbejdsområde, afholder vi minikonferencer med faglige oplæg og drøftelser. I de kommende måneder kan du deltage i arrangementer om blandt andet Selvledelse contra kontrol, Fremtidens natur i Danmark, Radical New Thinking og Coaching et modefænomen? Du kan læse mere om de enkelte arrangementer på hvor du også kan tilmelde dig et af vores 13 faglige netværk, så du kan deltage i arrangementerne. Vi vil også fremover afholde netværksworkshops rundt omkring i landet. Her vil du få mulighed for at møde andre DM medlemmer og danne fagceller. Arrangementerne er tværfaglige, og vi sætter fokus på aktuelle temaer inden for job, karriere og dine muligheder for at skabe personlige netværk. Meld dig ind i et af DM s faglige netværk og læs meget mere på _MB_Net.indd 1 11/08/08 14:54:39

3 indhold magisterbladet 13/08 : Faste rubrikker 4 Leder Rigid tankegang 12 DM på sagen Aktuelle medlemssager 16 Boglisten 24 Sådan sagde de 25 Boglisten 28 Boglisten 5 Akademikere indtager finansverdenen 5 Uenighed om opfølgningssamtaler 6 Juraprofessor: MP s ekspert er inhabil 8 Tvivl om tilbud fra MP Pension 10 Rektor lukker Universitetsavisen 14 Fredning af dagpengesystemet forbi 18 Magistre skal udvikle kommunerne 26 DPU: Vi skal tjene penge på læreruddannelsen 30 Mens vi venter på lønkommissionen 31 Kommentar: IDA må vælge: samarbejde eller enegang 52 Vi skifter job for at bruge uddannelsen 53 NYT JOB 29 Ordspætten 54 Vigtige råd før ansættelsessamtalen 22 Nye livstegn fra naturhistorien Fyraftensmøde med supersemiotikeren Jesper Hoffmeyer. 55 Jobsektionen Ledige stillinger 66 Meddelelser 32 Ny direktør for DM Christian Strøm enstemmigt valgt blandt 64 ansøgere. Faktor4 side Mission god mad Helle Brønnum Carlsen er en kræsen madanmelder. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Martin Ejlertsen me@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Jesper Voldgaard Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 12. sep. 1. sep. 2. sep. 2. sep. 26. sep. 15. sep. 16. sep. 16. sep. Thomas Bøttcher tb@dm.dk Sidse Rølle Jakobsen, sekretær srj@dm.dk Kontrolleret oplag: i perioden Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 10. okt. 29. sep. 30. sep. 30. sep. magisterbladet 13/08 3

4 leder! af Ingrid Stage Rigid tankegang Statsministeren kom frisk og frejdig hjem fra ferien i Frankrig med en markant melding om, at der nu skal gøres en ekstra indsats for at skaffe mere arbejdskraft. Ellers vil den danske økonomi slå over i bakgear, og væksten gå i stå. Alt er i spil for at få flere hænder og hoveder i aktivitet på arbejdsmarkedet, sagde statsministeren, der straks bad Arbejdsmarkedskommissionen fremskynde de anbefalinger, den oprindeligt havde fået et helt år til at udarbejde. Onde tunger påstår, at det var statsministerens måde at få ændret den politiske dagsorden på, efter at EF-domstolen med sin dom om ret til familiesammenføringer havde gjort livet særdeles vanskeligt for regeringen. Det er ikke min opgave at tolke statsministerens motiver. Men jeg kan konstatere, at det i hvert fald er lykkedes delvist at få fjernet fokus fra den kontroversielle EF-dom. For efter statsministerens udmelding er såvel fagforeninger som partier faldet over hinanden for at komme først med forslag til ændringer i dagpengesystemet. Der er ingen tvivl om, at dagpengesystemet trænger til ændringer. Men at ændring af dagpengeperioden skulle kunne give virksomhederne særlig mange nye hænder og hoveder, er ikke indlysende. Alligevel dominerer dette debatten. Og det kan undre, når nu statsministeren har sagt, at alt er i spil. DM er grundlæggende enig i behovet for reformer af dagpengesystemet. Men DM har helt andre ønsker til en reform. I flere omgange har vi bedt Beskæftigelsesministeriet gennemføre en regelsanering på området, således at for eksempel arbejdsløse ikke bliver straffet med fratagelse af hver en dagpengekrone, hvis de forsøger sig med at udbyde konsulentopgaver eller projekter for på den måde at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men den rigide definition af, hvornår man er arbejdsløs lønmodtager, og hvornår man driver selvstændig virksomhed, har Beskæftigelsesministeriet endnu ikke fundet anledning til at revidere, selv om den så oplagt er helt ude af trit med et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked. DM skal derfor endnu en gang gøre opmærksom på det presserende behov for ændringer af regelsættet her. Sker det ikke, fastholder man personer, som udviser energi og kreativitet til at finde nye nicher og indgange på arbejdsmarkedet, i fuldtidsarbejdsløshed et helt meningsløst ressourcespild. Desværre må vi konstatere, at debatten domineres af forslag, der vil underminere den solidaritet, der efter DM s mening fortsat bør være det bærende princip i a-kasse-systemet. Vi er fuldstændig enige i, at kompensationsgraden ved ledighed er alt for lav. Værdien af dagpengene er Men den rigide definition af, hvornår man er arbejdsløs lønmodtager, og hvornår man driver selvstændig virksomhed, har Beskæftigelsesministeriet endnu ikke fundet anledning til at revidere. løbende udhulet gennem det seneste årti, idet dagpengesatsen slet ikke er fulgt med den almindelige lønudvikling. Men vi er ikke enige i, at en forhøjelse skal betales med en afkortning af dagpengeperioden. En model, hvor der kan vælges mellem en højere kompensationsgrad mod en kortere dagpengeperiode, er en farlig glidebane at bevæge sig ud på. Hvis man indfører den valgmulighed, vil det skabe et A- og B-hold, for det vil udelukkende være de bedst stillede, som har nemmest ved at komme ind på arbejdsmarkedet, der kan vælge den høje dagpengesats. Lad os få andre forslag i spil. Læs også artiklen Fredning af dagpengesystemet forbi på side DM Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Aalborg Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: Man. Kl og tors. Kl Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. kl og tors. Kl Formand: Ingrid Stage Telefon magisterbladet 13/08

5 63993 Mag_13_f4.indd 41 21/08/08 15:15:18 akademikere indtager finansverdenen Manglen på arbejdskraft i finanssektoren er nu så stor, at banker, realkreditinstitutioner og forsikringsselskaber er begyndt at ansætte medarbejdere med en utraditionel baggrund. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 1998 var ansatte i finanssektoren med en lang videregående uddannelse. I 2007 var antallet steget til og dermed fordoblet. Akademikernes andel af finanssektoren er i samme periode steget fra 4,5 procent til 10,8 procent. Hovedparten af akademikerne har en samfundsfaglig eller merkantil universitetsuddannelse, men der er også mange med en naturvidenskabelig uddannelse, fx matematik eller datalogi. Mest overraskende er det måske, at over 10 procent af finanssektorens akademikere er humanister med fag som historie, dansk eller tysk. Det højere indtag af akademikere hænger sammen med, at jobindholdene bliver mere og mere komplekse. I gamle dage var der kun én type realkreditlån. Nu er det jo noget mere kompliceret, så der kan være brug for medarbejdere med en teoretisk baggrund, siger Steen Rasmussen, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, til epn.dk. Sydbank er en af de banker, der har sat uddannelsen af akademikere i system med et specialforløb, der hurtigt ruster akademikere til rådgiverjob. 35 akademikere har gennem de sidste fire år været gennem bankens særlige trainee-forløb. Traditionelt var de medarbejdere, der har kundekontakt, bankuddannede, mens akademikerne sad i stabsfunktioner eller i meget specialiserede funktioner, men i de senere år er også akademikerne begyndt at få kundekontakt. Også Topdanmark ansætter flere og flere akademikere, og her er erfaringen, at de ofte løfter jobbets niveau. Akademikere er gode til at sætte sig ind i nye ting og lære nyt. Og på et tidspunkt når de en grænse i jobbet, og så skal de videre. Det stiller store krav til vores jobudvikling, siger HR-udviklingschef i Topdanmark Henrik Horn-Møller til epn.dk. lk foto: scanpix uenighed om opfølgningssamtaler Regeringen vil gøre det til en pligt for a- kasserne at holde opfølgningssamtaler med sygemeldte ledige i senest den fjerde sygeuge. Det forslag bliver formentlig genstand for hårde diskussioner, når Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke) holder seminar for a-kasserne den 3. september for at drøfte regeringens forslag. For mens AK- Jeg holder det ikke ud mere! side 42 side 45 Samvirke er positivt side 45 side 43 stemt over for forslaget, så er Magistrenes A-kasse (MA) det stik modsatte. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde i juni måned en handlingsplan for at nedbringe sygefraværet, der er blevet side 46 rekordstort. Allerede Med en iværksætter i maven i 2003 forsøgte regeringen at gøre noget ved den negative udvikling, men det er gået stik modsat. Godt er i dag på sygedagpenge, og siden 2002 er udgiften til denne post steget med 2,5 milliarder kroner. Regeringens medicin er en 30-punktsplan, hvor a-kasserne blandt andet skal Forberedelse til MA-valg spille en ny og side 48 mere aktiv rolle ved at holde opfølgningssamtaler med sygemeldte ledige og samtidig aktivt forsøge at hjælpe de sygemeldte medlemmer tilbage på arbejdsmarkedet. AK-Samvirkes formand, Morten Kaspersen, mener, at regeringens forslag er en god idé. Det mener MA s direktør, Bente Balling, derimod ikke. Hun synes ikke, at opgaven hører hjemme hos a-kasserne. Desuden mener hun heller ikke, at a-kasserne er gearet til at løfte opgaven, uden at de bliver tilført ressourcer, og det lægger regeringen ikke op til følger med den nye opgave. Det vil blive vanskeligere for os at opretholde at være en serviceorganisation for vores medlemmer, som nok nærmere vil opfatte dette initiativ som endnu en kontrolforanstaltning, der skal sikre, at medlemmerne nu også er syge. Vi har ikke kendskab til sygdomsforståelse, og hvilken behandling der skal til, siger Bente Balling. me Læs mere i Faktor 4 på siderne magisterbladet 13/08 5

6 Juraprofessor: MP s ekspert er inhabil Klart inhabil, siger juraprofessor om den ekspert, som MP Pension har valgt til at skrive en uafhængig rapport. Rapporten skal afklare de økonomiske konsekvenser af MP s tilbud om nye pensionsvilkår. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk og Mogens Tanggaard mt@dm.dk foto: Scanpix Kan en uvildig rapport om MP s nye pensionstilbud komme fra en ekspert, der ejer en virksomhed sammen med MP s chefaktuar? Ja, mener MP Pensions direktør, Niels Erik Eberhard. Nej, mener juraprofessor Lennart Lynge Andersen. Dermed bliver der nu rejst tvivl om den rapport, der skulle give MP s medlemmer en uvildig vurdering af nye pensionsvilkår. Kravet om en uvildig rapport blev vedtaget med 77 stemmer mod 72 på dette års generalforsamling, der var en af de længste og mest debatrige i pensionskassens historie. Vedtagelsen skete trods modstand fra MP s bestyrelse og direktion. Kravet om en uafhængig rapport er dermed en demokratisk beslutning i en pensionskasse, der er ejet af medlemmerne selv. Alligevel kan rapportens uvildighed i dag drages i tvivl. Tætte forbindelser Rapporten om MP s nye pensionsordning er skrevet af cand.scient.oecon. og cand.act. Carsten Anker Nielsen. Carsten Anker Nielsen er til daglig ansat som aktuar i BankPension, der er en pensionskasse for finansansatte. Carsten Anker Nielsen er desuden partner i firmaet SB Aktuar. SB Aktuar holder til på Gammel Mønt i indre København. Virksomheden består ifølge dens egen hjemmeside af tre ledende medarbejdere og en bogholder. De tre ledende medarbejdere er: direktør Ole Block, ansvarshavende aktuar Carsten Anker Nielsen og ansvarshavende aktuar Steen Ragn. Steen Ragn er også chefaktuar i MP Pension. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var Steen Ragn med til at stifte SB Aktuar- Rådgivning A/S i Han sidder fortsat i bestyrelsen i SB Aktuar sammen med Carsten Anker Nielsen og firmaets tredje partner, direktør Ole Block. De tre personer udgør også firmaets direktion. MP Pensions nuværende chefaktuar, Steen Ragn, er således både stifter, partner, bestyrelsesmedlem samt medlem af direktionen i SB Aktuar. Alligevel vælger MP Pension Steen Ragns partner i SB Aktuar, Carsten Anker Nielsen, til at levere en uvildig rapport om MP s nye pensionsordning. Partnerskab anfægter uvildighed MP Pensions direktør, Niels Erik Eberhard, mener, at kravet om uvildighed er opfyldt. Det er ikke et firma, der leverer en redegørelse. Det er en ekspert, der leverer en uvildig redegørelse. Der er ingen interessesammenfald mellem Carsten Anker Nielsen og Steen Ragn, og der er ingen Medlemmer kræver uvildighed Kravet om en uvildig rapport blev vedtaget på MP Pensions generalforsamling i april i år med 77 stemmer mod 72. MP s medlemmer krævede en analyserapport til belysning af de økonomiske konsekvenser af omvalget til den nye pensionsordning og omvalgets betydning for medlemmers pensioner. Rapporten skal udarbejdes af en af pensionskassen uafhængig part. arbejdsmæssige sammenfald af nogen som helst art. De to arbejder fuldstændig uafhængigt af hinanden. Derudover har vi, for at være fuldstændig sikre på, at det også er korrekt lavet, bedt vores revisionsfirma om at verificere beregningerne fra ende til anden, siger MP Pensions direktør, Niels Erik Eberhard. Juraprofessor Lennart Lynge Andersen er uenig. Her er klart tale om inhabilitet. Man kan jo ikke fæste lid til en vurdering fra en person, der sidder så tæt på MP Pensions egen chefaktuar. Det går slet ikke. Det kan godt være, at manden er verdens dygtigste aktuar, og det kan godt være, at det er godt arbejde, dét, han har lavet. Men uvildig? Nej! Det kan man da sige sig selv, mener Lennart Lynge Andersen, der er professor og centerleder på Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret på CBS og tidligere formand for Pensionsmarkedsrådet. Rapport med ukendt pris SB Akturrådgivning A/S havde i 2007 en omsætning på lidt over 7,8 mio. kr. Ifølge virksomhedens regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forlod de fleste penge firmaet igen i form af løn og gage. SB Aktuar betalte i 2007 lidt over 5,7 mio. kr. i løn og en lille halv million i pension til de tre partnere og bogholderen. MP Pension har dermed givet en opgave til en virksomhed, som MP Pensions chefaktuar er medejer af. MP s direktør, Niels Erik Eberhard, kan i dag ikke oplyse prisen på rapporten fra Carsten Anker Nielsen. Vi betaler den timetakst, der er gældende for den type arbejde. Vi har sagt, at 6 magisterbladet 13/08

7 Der er visse retlige grænser for habilitet, og de er overskredet i dette tilfælde, siger juridisk professor Lennart Lynge Andersen fra CBS. Chefaktuar i MP Leverandør af MP s uvildige rapport. rapporten skal være grundig, og givet ham frie hænder til at bruge den nødvendige tid. Men vi har ikke fået en opgørelse endnu, oplyser Eberhard. Han mener ikke, at der er tale om sammenfaldende økonomiske interesser mellem Carsten Anker Nielsen og Steen Ragn, selv om de begge er partnere i SB Aktuar. Deres firmaorganisation sikrer, at de arbejder fuldstændig uafhængigt af hinanden. De har separat klientøkonomi. Der er ingen økonomiske interesser fra Carsten Anker Nielsens side i Steen Ragns arbejde og vice versa. Der er hverken økonomisk interesse eller faglig involvering af nogen art. Det har vi selvfølgelig sikret os, fremhæver MP s direktør. Jurist dømmer inhabil Juraprofessor Lennart Lynge Andersen mener ikke, at SB Aktuars interne økonomi sikrer de enkelte partneres uafhængighed. Separate klientkonti? Sikke noget sludder. Der er visse retlige grænser for habilitet, og de er overskredet i dette tilfælde. Efter min mening er det fuldstændig indlysende, at hvis medlemmerne beder om en uvildig undersøgelse, og bestyrelsen lover dem en uvildig undersøgelse, så kan man ikke gå til det firma, hvor MP s chefaktuar er ansat. At de har forskellige klientkonti ændrer ikke på noget som helst, siger Lennart Lynge Andersen. Magisterbladet har bedt om en kommentar fra MP s bestyrelsesformand, Jytte Freisleben, og fra Hanne Sandager, der er DM s repræsentant i MP s bestyrelse. Jytte Freisleben har erklæret sig enig i svarene fra MP s direktør og har intet yderligere at tilføje. DM s Hanne Sandager er bortrejst. Vi håber at bringe hendes vurdering af rapporten fra MP i næste nummer af Magisterbladet. Rapport efter deadline MP Pension offentliggør rapporten om nye pensionsvilkår mandag den 25. august. På grund af deadline kan vi først omtale rapportens indhold i næste nummer af Magisterbladet. Rapporten kan læses på magisterbladet 13/08 7

8 tvivl om MP Pension lover større pensioner til næsten alle magistre, hvis blot de vil give afkald på deres rentegaranti. Nogle medlemmer tvivler dog på MP s tilbud om en gylden alderdom. Pensionen bliver større, dækningen bliver mere fleksibel. og administrationen bliver mere enkel, siger MP Pensions direktør, Niels Erik Eberhard, om den Ny Pensionsordning. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk og Mogens Tanggaard mt@dm.dk foto: Henrik Petit Kattemad fra dåsen ved et køkkenbord af ridset laminat? Eller økologiske lækkerier indtaget på terrassen? Alderdommen kommer, til de heldige, og forskellen mellem armod og velstand har for de fleste kun ét navn: pensionsordning. Men hvilken pensionsordning? Det skal mange tusinde medlemmer af MP Pension snart tage stilling til. Pensionskassen sender i disse dage materiale ud til alle medlemmer, der er optaget inden 1. januar De bliver bedt om at sige ja eller nej til et sæt nye vilkår for deres pensionsordning. Siger man nej, bliver man på den gamle ordning. Siger man ja, bliver man overført til Ny Pensionsordning. Fristen er 1. oktober i år. MP skal bevare solidariteten, men medlemmer har forskellige behov, og dem vil Ny Pensionsordning tage højde for. Niels Erik Eberhard, direktør, MP Pension MP anbefaler et ja Ifølge MP Pension er Ny Pensionsordning en stor fordel for næsten alle medlemmer. En samlet MP-bestyrelse anbefaler derfor et ja til ordningen. Også bestyrelsen for Dansk Magisterforening bakker op om fornyelsen. MP Pensions direktør, Niels Erik Eberhard, ridser tre fordele op. Pensionen bliver større, dækningen bliver mere fleksibel, og administrationen bliver mere enkel, siger han. Større pensioner er lig med flere penge, og dem finder pensionskassen, fordi Ny Pensionsordning i højere grad muliggør, at hele pensionskassens formue kan anvendes til pensioner. Rent faktisk er der ikke indregnet en krone i ekstraindtægter som følge af den større investeringsfrihed i de tal, der er sendt ud. I dag er pensionskassen med det gamle system nødt til at 8 magisterbladet 13/08

9 tilbud fra MP Pension lægge mange penge i de ufordelte reserver og købe dyre rentederivater, og det koster dyrt i pensionen, forklarer MP s direktør. MP: Fordel for næsten alle En anden fordel er ifølge MP s direktør en større fleksibilitet i dækningen. I dag betaler alle for ægtefællepension, uanset om man har en ægtefælle eller ej. Man betaler også for børnepension, uanset om har børn eller ej. MP skal bevare solidariteten, men medlemmer har forskellige behov, og dem vil Ny Pensionsordning tage højde for, fremhæver MP Pensions direktør. Endelig bliver administrationen mere enkel. I dag er MP s medlemmer optaget i fire forskellige ordninger. Bliver de samlet til en ordning, bliver det lettere at holde styr på. Og dermed billigere. Ny Pensionsordning er en fordel for unge og for gamle og for dem midt imellem. Vi har regnet på tallene og kun fundet 58 medlemmer, som er bedre tjent med at blive på deres nuværende ordning. Dem skriver vi et særligt brev til, så de bevarer deres fordele. Alle andre medlemmer af MP vil få mere ud af deres pensionsbetalinger, hvis de vælger den nye ordning, understreger MP s direktør, Niels Erik Eberhard. Kritiske røster Nogle medlemmer af MP Pension tvivler dog på, at Ny Pensionsordning kan være gunstig for alle. Da MP Pension holdt generalforsamling i april i år, foreslog tre medlemmer, at der blev udarbejdet en rapport om de økonomiske konsekvenser af Ny Pensionsordning. Rapporten skulle udarbejdes af en af pensionskassen uafhængig part. Forslaget mødte heftig modstand fra MP s bestyrelse og udløste en lang og ophedet debat på forårets generalforsamling. De tre medlemmer holdt dog fast i deres krav om en uvildig undersøgelse. Forslaget blev vedtaget med 77 stemmer mod 72. Vi mener, at MP s medlemmer skal have en fuldstændig uafhængig mening som baggrund for deres valg af den nye ordning. Det er trods alt en temmelig stor beslutning for de fleste, og den har betydning for hele deres pensionistliv, siger Lars Kalsen, der stillede forslaget sammen med Preben Spilling og Henrik Sørensen. Medlemmer tvivler Forslaget fra de tre kritiske medlemmer er vedhæftet en begrundelse på seks sider med forklaringer og beregninger. Vi er ikke overbeviste om, at det nye tilbud også er fordelagtigt for ældre medlemmer. Vi er heller ikke overbeviste om, at fordelingen af penge mellem medlemmer på gammel ordning og medlemmer på ny ordning bliver til at gennemskue. Og hvis man ikke kan gennemskue fordelingen, kan man ikke se, om den er retfærdig, forklarer Lars Kalsen, der selv er cand.scient. i matematik, fysik og datalogi og har en HD i økonomi. Vi er ikke overbeviste om, at det nye tilbud også er fordelagtigt for ældre medlemmer. Vi er heller ikke overbeviste om, at fordelingen af penge mellem medlemmer på gammel ordning og medlemmer på ny ordning bliver til at gennemskue. Lars Kalsen, medlem af MP Pension MP lover, at alle får flere penge, hvis man vil opgive sin rentegaranti mod at løbe en større risiko ved investering i aktier. Men risiko betyder, at det både kan gå op og ned. Husk bare tilbage på aktietabene i , som MP Pension stadig døjer med. Tabene er opsamlet på en skyggekonto på 6,5 milliarder kroner. Den del af regnestykket hører vi ikke noget om fra MP s ledelse. Og det er ikke rimeligt i en demokratisk organisation. Det er trods alt vores penge. Vi har som medlemmer krav på at få reel besked, og det krav føler vi ikke, at MP Pension indfrier med deres ensidige anbefaling af den nye ordning. Dermed ikke sagt, at der ikke er meget godt i den nye ordning, siger Lars Kalsen. Vi følger din pension MP Pension har sat en frist til 1. oktober i år for omvalg til Ny Pensionsordning. I de næste numre af Magisterbladet bringer vi flere artikler om fordele og ulemper ved MP Pensions nye tilbud. Fakta om MP Pension MP blev oprettet i 1960 af Dansk Magisterforening, Gymnasieskolernes Lærerforening og Dansk Psykolog Forening. Pensionskassen administrerer i dag omkring 50 milliarder kroner. MP har ca magistre, gymnasielærere og psykologer som medlemmer. Om Ny Pension Alle nye medlemmer af MP er automatisk på Ny Pension. Medlemmer fra før 1. januar 2008 kan frivilligt skifte over til nye vilkår for pension. Det skal ske inden 1. oktober På MP Pensions hjemmeside kan du følge en debat om fordele og ulemper ved Ny Pension: Møder for medlemmer MP holder i løbet af september medlemsmøder om Ny Pensionsordning i Aalborg, Århus, Kolding, Esbjerg, Odense, Roskilde og København. Se tid og sted på magisterbladet 13/08 9

10 rektor lukker Universitetsavisen Fra 1. januar 2009 må studerende og ansatte ved Københavns Universitet opsøge deres universitetsavis på nettet. Miljøhensyn, siger rektor Ralf Hemmingsen. Spareplaner og censur, siger kritikerne. af Liv Alfast Kretzschmer foto: Scanpix Rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen har besluttet, at Universitetsavisen skal lukke fra årsskiftet. Avisen, som er udkommet i knap 35 år, skal fra 1. januar 2009 kun ligge på nettet i stedet for at blive sendt hjem til studerende og ansatte ved KU. Det har fremkaldt protester blandt både studerende og ansatte, som mener, at lukningen bunder i besparelser eller ligefrem censur. Men Ralf Hemmingsen fastholder, at lukningen er en del af universitetets grønne regnskab. På sin blog skriver han, at Universitetsavisen skal omlægges til en netavis, fordi KU har besluttet sig for at blive et af Europas grønneste campusområder. Som en by i byen med mange kvadratmeter, ansatte og studerende har vi en forpligtelse til at spare på energien. Små CO 2 -besparelser Universitetet har regnet ud, at man årligt kan spare cirka 37 ton CO 2 ved at omlægge avisen til nettet. Det svarer til, hvad fire danskere udleder om året, og tallet får Så meget CO 2 udleder en avis 1 kilo avis udleder 0,9 kilo CO 2. Det betyder, at: et enkelt abonnement på Berlingske Tidende udleder cirka 64,3 kilo CO 2 årligt og at: et enkelt abonnement på Universitetsavisen udleder cirka 1,3 kilo CO 2 årligt. kritikerne til at ryste på hovedet og mene, at der ligger andre motiver bag lukningen end hensynet til miljøet. Studenterrådet ved KU vil forsøge at redde avisen og har derfor besluttet at købe 37 tons CO 2 -kvoter for at redde universitetets frie presse. Pia Mejdahl Daugbjerg, som er formand for Studenterrådet, mener, at der med lukningen er tale om censur, og at ledelsen ønsker at hindre kritiske røster i at komme til orde. Jeg tror ikke, det her handler om miljøet, men om, at Københavns Universitet forsøger at lukke munden på kritikere. Og hvis det virkelig handler om miljø, vil vi med glæde betale de kroner, som avisens CO 2 -udledning vil koste i kvoter, siger formanden. Hun frygter de konsekvenser, lukningen vil have i forhold til miljøet på universitetet. Vi er chokerede over, at Københavns Universitet vælger at lukke Universitetsavisen. Avisen har en levende debat om universitetet, som er strengt nødvendig, og jeg mener, at en lukning reelt vil betyde, at ledelsen udøver censur over for ansatte og studerende, siger Pia Mejdahl Daugbjerg. Protest på nettet Studenterrådet har oprettet Facebookgruppen mod lukning af Universitetsavisen!, som skal udbrede budskabet om Universitetsavisens nedlæggelse. På 10 magisterbladet 13/08

11 Rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen mener, at mange bække små gør stor å, når det gælder nedbringelsen af CO2-udslippet. Det koster nu Universitetsavisens papirudgave livet. Selv kunne han spare 50 gange Universitetsavisens CO2-udslip ved at læse sin daglige avis på nettet. universitetet undrer det nemlig også, at lukningen ikke er blevet kommunikeret ud til studerende og ansatte, som har måttet læse om den i medierne. I Facebook-gruppen opfordres medlemmerne til at komme med forslag til, hvordan universitetet kan kæmpe mod klimaforandringerne på andre måder. Her er allerede flere kreative forslag blandt andet skriver et medlem: Informationsniveauet på KU er helt ad h til. Universitetsavisen er en oase i denne ørken af manglende information. Hvordan man gør universitetet grønnere? Det gør man ved at tage initiativer, der faktisk bunder i et ønske om at gøre universitetet grønnere og ikke et ønske om at spare penge. Men indtil videre ser det ikke ud til, at protesterne omstøder dommen over Universitetsavisen i papirudgave. Fremover vil Universitetsavisen kun være at finde på nettet. Det er man kede af i Studenterrådet, og derfor tilbyder man her at købe CO 2 - kvoter til Universitetet, så avisen fortsat kan udkomme. syv skarpe til Ralf Hemmingsen Magisterbladet har spurgt rektor ved KU Ralf Hemmingsen, om hans strategi om, at selv små forandringer kan være med til at nedbringe CO 2 -udslippet, også gælder på hjemadressen. Det er han ikke meget for at svare på. Ralf Hemmingsen fastholder, at lukningen af Universitetsavisen er et led i universitetets forsøg på at nedbringe CO 2 -udslippet. Han henviser i Information til Klimaministeriets kampagne Et ton mindre, hvor tankegangen er, at mange bække små gør en stor å. I den forbindelse ville Magisterbladet gerne vide, om rektoren selv er med til at nedbringe CO 2 -udslippet ved at spare på avis- og reklamepapiret i hjemmet. Og om han selv er parat til at droppe avisabonnementerne og i stedet læse aviserne på nettet. Men rektoren vil ikke delagtiggøre Magisterbladet i det private CO 2 -udslip. Her bringer vi Magisterbladets spørgsmål til Ralf Hemmingsen og hans svar: Magisterbladet (MB): Holder du selv aviser i papirudgave? Ralf Hemmingsen (RH): Min husstand har et abonnement på et dagblad, og jeg orienterer mig i øvrigt løbende i øvrige mediers nyheder på web. Hvilke konkrete aviser og magasiner eller reklamer jeg læser, har næppe berettiget offentlig interesse. MB: Hvor mange aviser eller magasiner holder du? RH: (intet svar) MB: Hvor mange aviser/magasiner læser du i papirudgaven? RH: (intet svar). MB: Overvejer du at droppe abonnementerne og i stedet læse aviser og/eller magasiner på nettet? RH: (intet svar). MB: Hvordan har du det med at læse aviser etc. på nettet i stedet for papirudgaven? RH: (intet svar). MB: Modtager du reklamer, eller har du et nej tak -skilt på din adresse? RH: (intet svar). MB: Universitetsavisens egen undersøgelse fra 2004 viste, at avisen som netavis ikke vil blive læst. Er der ikke en fare for, at Universitetsavisen på nettet vil dø en stille død? RH: Jeg ser ingen fare for opmærksomheden omkring vores universitetsavis, fordi den satser på nettet. Læsevanerne er under hastig forandring. Det bliver stadig mere almindeligt at læse nyheder og debatstof på portaler og blogs. Universitetsavisen har allerede en hjemmeside, hvor man efterfølgende kan finde og søge i artiklerne fra printversionen. Avisens site havde i månederne fra februar til juli unikke besøgende. Dette tal bør kunne mangedobles, hvis avisen for alvor satser på at udgive en egentlig online version. magisterbladet 13/08 11

12 DM på sagen L af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Lykkelig udgang DM s sociale sikringsfond åbner for pengekassen, da et medlem pludselig står uden en krone på lommen. DM s medlem bliver sagt op fra sit job som designer og udvikler i et firma, der udbyder kurser i sikkerhed. Den lille virksomhed har ingen penge. Heller ikke til at betale de tre måneders løn og de feriepenge, som DM s medlem har krav på. DM s medlem står nu uden indtægt. Han får ingen løn. Han kan ikke få dagpenge i opsigelsesperioden. Han kan heller ikke få penge fra Lønmodtagernes Garantifond, så længe virksomheden ikke er erklæret konkurs. Og han er flad. DM s sociale sikringsfond yder et lån. Samtidig indgiver DM s advokat konkursbegæring mod firmaet, der er personligt ejet af en eneindehaver. Umiddelbart før sagen skal behandles i skifteretten, bliver DM kontaktet af ejeren, der ønsker at undgå konkursen. Han fortæller, at han har solgt sit hus, og at DM s medlem nok skal få sine penge. Som sagt, så gjort. DM s medlem får sine kroner + renter. DM trækker sin konkursbegæring tilbage. Sikringsfonden får sine penge igen med tak for lån. Loyalitet svær at bevise Et medlem af DM bliver fyret fra en stor it-virksomhed, der skal lukke. Som sine kolleger bliver hun fritstillet, og hun får fem måneders opsigelse. Hun finder hurtigt et job i en anden it-virksomhed. Normalt kan man som fyret og fritstillet beholde sin gamle løn og få dobbelt løn i op til tre måneder. Men den gamle it-virksomheds ledelse trækker nu en undtagelse op af hatten: Hvis man bliver ansat i en konkurrerende virksomhed, falder retten til løn bort. Konkurrerende beskæftigelse kræver, at man kontraopsiger sin gamle stilling. Ellers opfører man sig illoyalt. DM s konsulent på sagen protesterer kraftigt mod påstanden om konkurrerende beskæftigelse i den aktuelle sag. En virksomhed, som er ved at lukke ned, kan ikke have konkurrenter, fremhæver han. Desuden er de to produkter helt forskellige. Dertil kommer, at DM s medlem er ansat i en HR-funktion og ikke selv arbejder med udvikling af it-systemer. Men ledelsen rykker sig ikke en millimeter. Virksomheden skal alligevel ikke lukke helt, viser det sig nu. Kun næsten. Og de to produkter er måske ikke ens, men til gengæld er der ligheder mellem aftagerne. Og så videre... DM vælger med medlemmets accept at lade sagen hvile. Når det handler om loyalitet, ligger risikoen for overtrædelse på medarbejderens skuldre. Bliver man fyret og fritstillet, kan man bede sin arbejdsgiver om at sætte navn på virksomhedens konkurrenter. En sådan liste kan vise sig nyttig, hvis man senere bliver beskyldt for konkurrerende beskæftigelse. Stå fast på din fordel Hvis du har ret til løn under ferie, har du ret til løn under ferie. Også selv om virksomheden senere får økonomiske problemer. Derfor har en tidligere Community Manager nu fået alle sine penge fra Lønmodtagernes Garantifond, selv om hendes tidligere arbejdsgiver har forsøgt at smække pengekassen i. DM s medlem var ansat i et firma, der producerer computerspil. Hun holder ferie i begyndelsen af sin ansættelse, men uden at blive trukket i løn. Hun går ud fra, at man på den nye arbejdsplads har ret til løn under ikke-optjent ferie. Men da hun forlader firmaet efter egen opsigelse, bliver hun pludselig trukket i løn for den ferie, hun tidligere har holdt. Virksomheden afviser samtidig at betale de feriepenge, hun har optjent under sin ansættelse. DM begærer virksomheden konkurs og er åbenbart ikke ene om at have udeståender med firmaet. Det bliver erklæret konkurs på grundlag af en anden begæring. DM s medlem har nu fået kroner fra Lønmodtagernes Garantifond, der også har dækket det omstridte beløb for løn under ikke-optjent ferie. 12 magisterbladet 13/08

13 Jorden rundt i 31 dage Den utimative rejseoplevelse London, New York, Chile, Påskeøen, Fransk Polynesien, Australien, Bangkok og Oman. 8 eventyrlige rejsemål på en og samme rejse. En ferie med storbyer samt kultur- og naturoplevelser i verdensklasse. Europa, Nord- og Sydamerika, Stillehavets eksotiske øer, Australien, Asien og Mellemøsten. Vi krydser både Atlanterhavet og Stillehavet og kommer rundt om hele jorden, der ved ækvator har en omkreds på ca km. Vi benytter de bedste flyforbindelser og har tid til at nyde de enkelte rejsemål. Der tages hensyn til de store tidsforskelle og lange flyrejser - der er tænkt på detaljerne. Fly København t/r 27 x morgenmad 13 x frokost 14 x middag Skatter og afgifter p.t. kr ,- Transfers Udflugter og entréer i.h.t. program Drikkepenge 1 nat i London: The Tower Hotel**** 4 nætter i New York: New York Times Square Hotel*** 2 nætter i Santiago: Hotel Fundador**** 3 nætter på Påskeøen: Hotel Manavai*** 4 nætter på Tahiti: Sofitel Tahiti Resort**** 5 nætter i Sydney: Holiday Inn Darling Harbour*** 2 nætter i Hunter Valley: Peppers Guest House**** 3 nætter i Bangkok: Menam Riverside Hotel***** 4 nætter i Muscat: Al Falaj Hotel*** 3 x danseshows Dansk rejseleder på hele rejsen Afrejse 10/ kr ,- Afrejse 7/ kr ,- Tillæg pr. person Eneværelse 10/ kr ,- Eneværelse 7/ kr ,- Afbestillingsforsikring 10/ kr ,- Afbestillingsforsikring 7/ kr ,- Visum til Australien... kr. 200,- Visum til Oman... kr. 450,- Ekstra Arrangementer Heldagstur til Moorea... kr ,- Få hele programmet for den eventyrlige rejse Ring hele døgnet: Ferie Tlf: magisterbladet 13/08 13

14 fredning af dagpengesystemet forbi Regeringen har spillet dagpenge-kortet ud i kampen om at få flere hænder på arbejdsmarkedet. Socialdemokraterne er med på tanken og foreslår højere ydelser i en kortere periode. DM advarer mod et opdelt dagpengesystem, der vil skabe A- og B-hold. af Liv Alfast Kretzschmer lk@dm.dk foto. Line Reeh Intet er helligt, når regeringen i denne måned indleder trepartsdrøftelserne med arbejdsmarkedets parter. Manglen på arbejdskraft er nu så stor, at regeringen er parat til at overveje alle muligheder også at forkorte dagpengeperioden i kampen for at få flere ud på arbejdsmarkedet. Anders Fogh Rasmussen fredede ellers dagpengene i valgkampen 2001, og erfaringerne med at pille ved dagpengene har ikke været gode. To gange har regeringen brændt fingrene, fordi vælgerne har opfattet dagpengene som urørlige. Statsministeren har nu gjort jagten på flere hænder på arbejdsmarkedet til sin politiske topprioritet og har bedt Arbejdsmarkedskommissionen om hurtigt at komme med forslag til, hvordan man på kort sigt løser behovet for arbejdskraft, så forslagene kan indgå i trepartsdrøftelserne. Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, har også meldt sig som tilhænger af ændringer i dagpengesystemet. Her er forslaget et mere fleksibelt system, der giver mulighed for, at man kan vælge en højere dagpengeydelse mod at få forkortet dagpengeperioden. Lidt at hente I DM undrer formand Ingrid Stage sig over, at regeringen sætter dagpengeområdet i spil i ønsket om at få flere ud på arbejdsmarkedet, for ledigheden er lige nu så lav, at det er begrænset, hvor meget arbejdskraft der er at hente ved stramninger af dagpengene. Der er under ledige på dagpenge. Der er mange, der er uden for arbejdsmarkedet, men de er langtfra alle på dagpenge, så man får ikke nye hænder ved at forkorte dagpengeperioden. Man skulle i højere grad vise de ledige tillid og se på deres egne bud på, hvad der skal til, fx uddannelse, mener formanden. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bakker Ingrid Stage op. De viser, at de færreste danskere er ledige i mere end et år, og at kun danskere har fået udbetalt dagpenge i mere end to år. Det betyder, at nedsætter man dagpengeperioden til to år i stedet for de nuværende fire, får man maksimalt ekstra ud på arbejdsmarkedet. Og så er der endda ingen garanti for, at alle vil stryge ud i arbejde, blot fordi de mister dagpengene. Ingrid Stage har heller ikke meget tilovers for idéen om, at man kan vælge en højere ydelse i en kortere periode. Det er en farlig glidebane at bevæge sig ud på. Hvis man indfører den valgmulighed, så kan det skabe et A- og et B-hold, for valgfriheden gavner de stærkeste. Det vil ikke være et reelt valg for dem, der er svagest på arbejdsmarkedet. Det er en videreudvikling af den selvvalgte forsikring, hvor man udelukkende ser på sin egen situation. Jeg har svært ved at se, at en faglig organisation kan gå ind for den model. Dagpengesystemet bygger netop på, Højere dagpengesats i kortere tid Socialdemokraterne har foreslået at hæve dagpengesatsen mod at forkorte dagpengeperioden. Magistrenes A-kasse har regnet på, hvor meget perioden skal forkortes på magistrenes område, hvis der ikke skal til - føres ekstra penge til dagpengeområdet. B-scenarierne viser dagpengeperiodens længde, hvis dimittendsatsen også stiger, så den fortsat udgør 82 procent af den maksimale dagpengesats. I a-scenarierne er dimittendsatsen uændret. Beregningerne viser, at hvis dagpengene skal op på cirka kr. om måneden, skal dagpengeperioden halveres, hvis udgifterne ikke må stige. Maksimale dagpenge (dag) Maksimale dagpenge (måned) Dimittendsats (dag) Dagpengeperiodens beregnede længde Nuværende system 703 kr kr. 576 kr. 4 år Scenarie 1a 800 kr kr. 576 kr. 3 år og 3 måneder Scenarie 1b 800 kr kr. 656 kr. 2 år og 7 måneder Scenarie 2a kr kr. 576 kr. 2 år Scenarie 2b kr kr. 820 kr. 1 år og 6 måneder Scenarie 3a kr kr. 576 kr. 1 år og 6 måneder Scenarie 3b kr kr. 984 kr. 1 år 14 magisterbladet 13/08

15 Ingrid Stage ser idéen om, at man kan vælge en højere dagpengeydelse i en kortere periode, som en glidebane. Det kan skabe et A- og et B-hold, for valgfriheden gavner de stærkeste. Det vil ikke være et reelt valg for dem, der er svagest på arbejdsmarkedet. at de, der er i job, udviser solidaritet med dem, der ikke er i job. Højere dagpenge Ingrid Stage peger samtidig på, at længden af dagpengeperioden skal beskæres voldsomt, hvis man skal have en ydelse, der kommer bare i nærheden af en akademikerløn. Hun er til gengæld fuldstændig enig med de kritiske røster, der påpeger, at dagpengesatserne ikke er fulgt med lønudviklingen, og at der er behov for, at de sættes op. Men stigningen i dagpengene skal gælde alle grupper. De fleste får under 50 procent i kompensation. Satserne må op, og området trænger kolossalt til en regelsanering, så det svarer til arbejdsmarkedet, påpeger Ingrid Stage. En meningsmåling fra LO s Ugebrevet A4 viser, at over halvdelen af de danske lønmodtagere er villige til at ændre dagpengesystemet. Socialdemokraternes model med at forkorte den fireårige dagpengeperiode til gengæld for en stigning i dagpengene møder opbakning fra 53 procent af lønmodtagerne i undersøgelsen. Arbejdsløsheden er historisk lav, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) peger i Ugebrevet A4 selv på, at det kan være medvirkende til reformvilligheden hos lønmodtagerne. Formand for Magistrenes A-kasse Henning Kjær Pedersen advarer da også mod, at man piller ved dagpengesystemet nu, hvor ledigheden er rekordlav. Jeg er meget bekymret over, at man i ly af den gunstige beskæftigelsessituation nu overvejer at afkorte dagpengeperioden. Der er ingen, der ved, hvor længe den nuværende beskæftigelsessituation fortsætter. Den dag arbejdsløsheden igen stiger, vil vi se konsekvenserne ledige, der i hobetal falder ud af dagpengesystemet og risikerer at måtte gå fra hus og hjem. Det er naturligvis helt uacceptabelt, siger Henning Kjær Pedersen. Fleksibiliteten ryger Også Ingrid Stage er betænkelig ved at ændre systemet, mens få er ledige. Vi ved ikke, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, og hvordan det ser ud om nogle år. Nogle grupper kan pludselig få meget vanskeligere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og så er det ikke sjovt at have valgt en kort dagpengeperiode, fordi man regnede med nemt at få arbejde, siger hun. Samtidig peger hun på, at dagpengesystemet hænger sammen med det danske flexicurity-system. Piller man ved dagpengene, piller man ved hele fundamentet for fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked. Regeringen plejer at bryste sig af flexicurity-systemet, fordi fleksibiliteten er til gavn for arbejdsgiverne. Vi bygger det danske dagpengesystem på en gensidig forståelse af, at man har et godt sikkerhedsnet, men til gengæld er det relativt nemt at fyre folk. Så hvis man skal skære i dagpengeperioden, så skal opsigelsesvarslerne tilsvarende sættes op, fastslår hun. Gradueret dagpengesats Der har også været talt om en dagpengesats, hvor man i en periode får flere penge udbetalt, hvorefter beløbet falder. Der er ikke sat tal eller længde på, Maksimale dagpenge (dag) men MA har lavet eksempler på, hvad en højere ydelse i starten vil betyde for dagpengeperiodens længde. Maksimale dagpenge (måned) Dimittendsats (dag) Dagpengeperiodens beregnede længde Scenarie A Første 3 mdr kr kr. 576 kr. 3 år og 10 måneder Derefter 703 kr kr. 576 kr. Scenarie B Første 6 mdr kr kr. 576 kr. 3 år og 1 Derefter 703 kr kr. 576 kr. måned Dagpengesatser Den maksimale dagpengesats er 703 kr. om dagen svarende til kr. om måneden. Dimittendsatsen er på 576 kr. om dagen svarende til kr. om måneden og er fastsat til 82 procent af den maksimale dagpengesats. Akademiske a-kasser i fremgang De fem akademiske a-kasser kan alle melde om stigende medlemstal. På ni år har 36,3 procent flere meldt sig ind i en akademisk a- kasse svarende til knap flere medlemmer. Magistrenes A-kasse er den akademiske a-kasse, der har haft den største relative medlemsvækst. I samme periode har a-kasserne under LO oplevet en medlemsflugt, hvor 15 procent af medlemmerne er forsvundet. magisterbladet 13/08 15

16 boglisten ARBEJDSMILJØ 4-timers arbejdsuge, Drop 9-5, Lev hvor du vil og bliv rig på en ny måde Timothy Ferriss Timothy Ferriss viser i 4-timers arbejdsuge, hvordan du ved at vælge fra, maksimere, fokusere, globalisere og systematisere dit arbejdsliv kan opnå den personlige og økonomiske frihed, du drømmer om. Ferriss tænker fremtiden ind i nutiden stiller udfordrende spørgsmål og rammer noget i ethvert moderne fortravlet menneske, som gerne vil have tid til mere livskvalitet. 4-timers arbejdsuge er en detaljeret, systematisk og snedig recept på, hvordan du via enkle forretningsmodeller kan outsource hele dit arbejdsliv. Borgens Forlag, 2008, 320 sider, 299 kr. BIOGRAFI Che, Hans fantastiske liv og skæbne Björn Kumm Den 9. oktober 2007 var det 40 år siden, frihedshelten Che Guevarra blev skudt i den bolivianske jungle, og den 14. juni 2008 ville han være blevet 80 år, hvilket vil blive fejret på Cuba, hvor Che s myte har helgenstatus og dyrkes på samme niveau som Jesus. Den svenske journalist Björn Kumm var i lufthavnen i Havanna, da liget af Che ankom for 40 år siden, og derfra folder historien om Che sig ud med det nyeste om myten, mennesket og ikonet, hvis ry stadig vokser og bliver dyrket utrolig mange steder i verden. Det schønbergske Forlag, 2008, 296 sider, 299 kr. FILOSOFI Forsvar for rationaliteten religion og politik i filosofisk perspektiv Kai Sørlander Filosoffen Kai Sørlander kræver rationaliteten genindført i den hjemlige religionsdebat. Det er i første omgang et filosofisk krav, men det er også et politisk krav. Igennem de seneste århundreder har den vestlige verden kæmpet sig til en reel adskillelse mellem politik og religion. Denne adskillelse har stået som det herskende ideal. Men tiderne er skiftet, og situationen er ændret med de seneste generationers indvandring og etablering af islam og islamiske trossamfund i Vesten, herunder også i Danmark. Der er skabt en tilstand, som gør det nødvendigt at gennemtænke forholdet mellem religion og politik på ny. Informations Forlag A/S, 2008, 232 sider, 248 kr. RELIGION Hvad jeg skrev Udvalgte artikler om Det Nye Testamente og andre ting Geert Hallbäck Jeg begyndte at studere teologi i 1969 Noget af det mest kuriøse var, at vi blev belært om, at kristendommen ikke var en religion Jeg fandt påstanden så indlysende meningsløs, at jeg trak på skulderen og fortsatte mine studier af den kristne religion. Sådan skriver Geert Hallbäck i den første af bogens artikler. Både den og de andre artikler i bogen viser, hvad der kom ud af hans fortsatte studier af den kristne religion, ikke mindst sådan som den kommer til udtryk i Det Nye Testamente. Forlaget ANIS, 2008, 192 sider, 189 kr. SAMFUND Terrorisme og retssikkerhed Ret og Samfund 2008 Jeff Jørgensen (red.) Der er altid konflikter mellem eksisterende ret, tradition og norm og så de politiske ønsker om at løse konflikter. Terrorisme og retssikkerhed belyser konflikten i forholdet mellem antiterrortiltag og retssikkerhed i Danmark. Det sker i en kritisk gennemgang af de politiske tiltag, der skal sikre befolkningen mod terror, men som ikke i fornødent omfang har sikret befolkningens retssikkerhed og grundlæggende rettigheder mod statens og andres overgreb. Terrorisme og retssikkerhed er anden årbog i serien Ret og Samfund, der viser og diskuterer problemer og dilemmaer i retstilstanden i det danske samfund. Cerepo, 2008, 152 sider, 229 kr. flere bøger på side 25 >> Hvor langt vil du gå for at redde et barn? Sierra Leone er verdens værste land at overleve i. Hvert 4. barn dør, inden det fylder fem, og hver 6. kvinde dør af fødselskomplikationer. Det kan du være med til at ændre. Tag første skridt i dag og meld dig som indsamler til Red Barnets landsindsamling søndag den 7. september Tlf.: sms TILMELD til 1277 (+ alm. sms takst) Foto collage: Marianne Eriksen/Red Barnet Red Barnet går hele vejen. Går du med? Red Barnet Rosenørns Allé København V 16 magisterbladet 13/08

17 Ny Pensionsordning er slet ikke ny Undskyld. Ny Pensionsordning er slet ikke ny. Modellen er lånt fra andre pensionskasser, som allerede har gennemtænkt, gennemtestet og gennemført den. Det er blandt andet pensionskasserne for arkitekter, ingeniører, farmakonomer, jordbrugsakademikere og dyrlæger. Mere end 90 procent af deres medlemmer bakkede op om den nye pensionsordning. Og modellen virker. Pensionerne er steget, og medlemmerne har fået valgfrihed. Modellen er kendetegnet ved, at pensionen bliver bedre fordelt over livet. Det giver jo ingen mening at lade sig forgylde, når man er for gammel til at nyde godt af sine penge. Det valgte pensionskassen for jurister og økonomer dog at tilbyde sine medlemmer - de bliver rige, hvis de når en meget høj alder. 18 procent af juristerne og økonomerne sagde ja. Ny Pensionsordning er godt nok ny for MP s medlemmer, men den er gennemtænkt, gennemtestet og gennemført i andre pensionskasser. Og medlemstilfredsheden er stor. Derfor kan du være helt tryg ved at sige ja. Det er dit valg for det gælder din pension. Læs mere om Ny Pensionsordning på Og husk, at du skal vælge senest 1. oktober. MP Pension Lyngbyvej 20 DK-2100 København Ø telefon

18 magistre skal udvikle kommunerne Regionerne og de nye kommuner prioriterer udviklingsopgaver højt og ansætter akademikere i stillingerne. På kun halvandet år er medlemstallet i Foreningen for UdviklingsKonsulenter vokset til det dobbelte. Og magistrene fylder mere og mere i landskabet. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Stefan Kai Nielsen At rådhuset kunne være en fremtidig arbejdsplads for en cand.mag. i pædagogik samt kultur- og sprogmødestudier faldt først Tinne Simonsen ind, da hun som nyuddannet magister blev inspireret af en jobsøgningsdag i DM. Dengang foldede en kommunalt ansat magister arbejdslivet så inspirerende ud for hende og de øvrige deltagere, at Tinne Simonsen besluttede sig for selv at afprøve det arbejdsfelt, og i dag er den 32-årige cand.mag. en af flere og flere offentligt ansatte DM-medlemmer, der arbejder som kommunal udviklingskonsulent. Siden 2006 har hun været ansat i forskellige konsulentstillinger, først i Frederiksværk og efter sammenlægningen med Hundested i den nye Halsnæs Kommune. Opgaverne har spændt vidt og handlet om både udviklingsprojekter på forebyggelsesog sundhedsområdet, sammenlægning af dagtilbud og netop nu bl.a. implementeringen af et nyt kompetenceudviklingssystem. Ellers arbejder hun i dag primært med fastholdelse og medarbejderrekruttering. Foreningen for UdviklingsKonsulenter (FFUK) Min viden om projektorganisering og mine erfaringer med kommunikation kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Udvikling og drift går hånd i hånd på en arbejdsplads som min, og forstår man at finde den rette balance imellem at skabe sig et job efter eget ønske og samtidig forstå organisationens behov, så er der et væld af interessante muligheder på de nye kommunale arbejdspladser, vurderer Tinne Simonsen. En af hendes opgaver p.t. er et fireårigt projekt, der gerne skal resultere i, at Halsnæs Kommune bliver bedre til at fastholde og rekruttere medarbejdere, blandt andet ved at opbygge et ambassadørkorps bestående af historiefortællere fra ældreområdet. Idéen er, at ansatte i sektoren igennem deres engagerede fortællinger fra hverdags- og arbejdsliv skal medvirke til at rekruttere nye medarbejdere til området. Projektet omfatter også en række workshopper for medarbejderne, deltagelse i jobmesser og et besøg i de ældste folkeskoleklasser, hvor vi skal fortælle om jobmulighederne i ældreplejen. For mig er blev stiftet i 2005 og fik i løbet af det første år 171 medlemmer har i dag 429 medlemmer 33 procent er mænd, og 67 procent er kvinder 8,7 procent af medlemmerne har en cand.mag.-baggrund, 2,2 procent er cand.comm.er 93 procent arbejder i en kommune, og to procent i en region flere end hver anden arbejder med tværgående udviklings-, analyse og kvalitetsopgaver 33 procent er ansat på børne-, unge- og skoleområdet 74 procent af medlemmernes arbejdsopgaver er efter deres egen vurdering udviklingsorienterede, 26 procent er drift det en afvekslende arbejdsform, som kræver en hel del praktisk håndelag, samtidig med at den langsigtede strategi er tilrettelagt og gennemtænkt fra start til slut, forklarer Tinne Simonsen. Alle kompetencer i spil I job- og arbejdsmarkedsafdelingen på rådhuset i Frederiksværk sidder hendes magisterkollega og danner sig et overblik over kommunens indsats på integrationsområdet. Akademisk konsulent Jacob Midtgaard er helt ny i jobbet og ansat til at varetage drifts- og udviklingsopgaver vedrørende såvel integration som job- og arbejdsmarkedspolitik overordnet i kommunen. Den kombination passer den 30-årige cand.mag. i religionsvidenskab og samfundsfag godt. Jeg sidder med administration af refusion og tilskud, og dem er der en del af på integrationsområdet. Samtidig skal jeg være med til at udvikle nye idéer til, hvordan vi bedst beskæftiger og integrerer kommunens indvandrere og deres efterkommere, der tilsammen dækker 84 forskellige nationaliteter. Jeg kommer til at arbejde ad hoc noget af tiden, men der vil også være en del analysearbejde og langsigtede indsatser. Det er fantastisk lærerigt, fordi alle mine kompetencer kommer i spil, og jeg får en forståelse af, hvordan politik og strukturer udvikles, siger Jacob Midtgaard. Han nåede at arbejde et halvt år for Mellemfolkeligt Samvirke i København efter studierne, før han tog til Sydafrika med Udenrigsministeriet og arbejdede på den danske ambassade i seks måneder. Mine opgaver på integrationsområdet har en vis sammenhæng med de udviklingsprojekter og opgaver, som jeg snusede 18 magisterbladet 13/08

19 til i Afrika, så jeg var ikke i tvivl om, at integration kunne være et interessant arbejdsområde for mig i Danmark. I begge tilfælde kommer mine religionsstudier mig til gavn. Jeg er forberedt på de kulturmøder, vi oplever i Halsnæs, og jeg har en stor respekt for enkeltpersoner og den betydning, deres religiøse og kulturelle baggrund har, siger Jacob Midtgaard. Oppe at flyve Både Jacob Midtgaard og Tinne Simonsen arbejder inden for et arbejdsfelt, som har oplevet en markant vækst, siden kommunalreformen blev gennemført. DM Offentlig, DM s sektor for offentligt administrativt ansatte, er alene i 2008 indtil videre vokset med 15 procent. Også FFUK en faglig forening for udviklingskonsulenter har oplevet en markant fremgang på få år og forventer at optage medlem nummer 500 ved årets udgang. Ved siden af jobbet i Halsnæs er Tinne Simonsen aktiv i FFUK s bestyrelse. For ganske få år siden kunne mange højtuddannede nemt komme ud for at være eneste udviklingskonsulent i en kommunal administration, selvfølgelig primært i de små kommuner. Det sker kun sjældent i dag. Alene i en kommune som Halsnæs med indbyggere er der 65 akademikere, heraf 14 magister, ansat på rådhuset. Og hvis udviklingen fortsætter, tror jeg antallet kommer til at vokse yderligere, siger Tinne Simonsen. Når hun bruger en del kræfter på arbejdet i FFUK, er det altså ikke, fordi hun savner faglig sparring med ligesindede i hverdagen. Men selvfølgelig er det da fantastisk, når 180 udviklingskonsulenter pludselig er samlet og kan inspirere hinanden. Det er superinteressant at høre, hvordan der arbejdes i andre kommuner, og det kan selvfølgelig også nogle gange være lidt nemmere at lufte sine frustrationer eller spørge nogen til råds, som kommer udefra. Jeg var i hvert fald helt oppe at flyve og fuld af nye idéer efter foreningens årsmøde i maj, smiler Tinne Simonsen. Udviklingsopgaver er en del af hverdagen for Tinne Simonsen og Jacob Midtgaard, begge magistre og ansat som konsulenter i Halsnæs Kommune. Flere og flere akademikere bliver ansat til udviklingsopgaver i det offentlige, og Foreningen for Udviklingskonsulenter (FFUK) forventer at passere medlem nr. 500 inden årets udgang. magisterbladet 13/08 19

20 Kurser efterår 2008 Gå i dybden bliv klogere kom videre! Kompetencegivende kurser Meningsledelse en ny vinkel til ledelse / Nyhed Tid og sted 2 x 2 kursusdage 22/9, 23/9, 7/10, 8/ , kl på 1. og 3. dag og kl på 2. og 4. dag. København. Tilmeldingsfrist 25. august. stadig ledige pladser Forskeren som leder ledelse af forskere / Nyhed Tid og sted 30/9, 7/10, 7/11, 19/11, 11/12, 16/ samt 20/1 2009, alle dage kl København. Tilmeldingsfrist 2. september. Projektledelse og -styring Tid og sted Hold 1: 17/9, 24/9, 1/10, 8/ , alle dage kl København. Tilmeldingsfrist: 20. august. stadig ledige pladser Projektledelse og -styring Tid og sted Hold 2: 29/10, 5/11, 12/11, 3/ , alle dage kl København. Tilmeldingsfrist: 1. oktober. Ledelse og organisation / Nyhed Tid og sted 18/9, 6/10, 11/11, 2/ samt 15/1 2009, alle dage kl /9, 16/1 2009, kl København. Tilmeldingsfrist 21. august. Facilitering Tid og sted 26/9, 10/10, 31/10, 14/11, 21/11, 28/ , alle dage kl /10, 6/11, kl København. Tilmeldingsfrist 29. august. Ledelseskommunikation og virksomhedsretorik Tid og sted 2/10, 9/10, 23/10, 30/10, 13/11, 20/ , alle dage kl /11, 27/ , kl København. Tilmeldingsfrist 4. september. Evaluering Tid og sted 21/10 kl , 22/10 kl. 9-16, 4/11 kl , 18/11 kl , 9/12 kl , 10/12 kl. 9-16, København. Tilmeldingsfrist 23. september. Markedsføring og ekstern kommunikation Tid og sted 15/9, 22/9, 29/9, 6/ , alle dage kl København. Tilmeldingsfrist 18. august. stadig ledige pladser Innovation udvikling af organisation... Tid og sted 27/10, 3/11, 10/11, 17/ , alle dage kl København. Tilmeldingsfrist 29. september. Forandringsprocesser Tid og sted 24/11, 1/12, 8/12, 15/ , alle dage kl København. Tilmeldingsfrist 27. oktober. 20 magisterbladet 13/08