Analyse 11. december 2014
|
|
- Simon Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har reformen stadig den ønskede effekt, altså at øge afgangen fra dagpengesystemet for ledige med mindre end to års ledighed? Dette notat ser på, om tendenserne fra første halvår 13, der viste afgangen fra dagpengesystemet var øget grundet reformen, stadig er gældende. Hovedkonklusioner Dagpengereformen trådte i kraft 1. januar 13. Siden da har knap. personer i gennemsnit krydset -årsgrænsen i dagpengesystemet hvert kvartal. Alt i alt har der været tale om ca. 3. personer. Antallet af personer, der krydser -årsgrænsen, som andel af personer, der krydsede 1-årsgrænsen året forinden, er faldet fra ca. 7 pct. før reformen til omkring 3 pct. umiddelbart efter reformens ikrafttræden. Dette indikerer, at reformen har medvirket til at øge afgangen fra dagpengesystemet for ledige med mindre end års ledighed. Beregningerne tyder på, at reformen har medvirket til at nedbringe antallet af ledige, der krydser -årsgrænsen med omkring 13. personer sammenlignet med en situation, hvor forholdene på arbejdsmarkedet var lig dem, der var gældende i årene op til dagpengereformens start. Andelen, som finder arbejde i løbet af de sidste tre måneder inden, de har modtaget dagpenge i to år, er steget fra godt 1 pct. til ca. pct., hvis årene umiddelbart op til og årene efter dagpengereformens start sammenlignes. I kombination med resultater fra Det Økonomiske Råd peger analyserne på, at reformen har den tilsigtede effekt for langtidsledige. Et fravær af effekt er således ikke alene et argument for at tilbagerulle hele eller dele af reformen. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf. 3 79, krj@kraka.org FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE A, 3. SAL 1 KØBENHAVN K
2 1. Baggrund Som et led i Genopretningsaftalen fra 1 blev det vedtaget, at afkorte dagpengeperioden fra fire år til to år. De første ledige opbrugte således den nye -årige dagpengeperiode i januar 13. Siden da har der været stor fokus på antallet af personer, der har opbrugt deres dagpengeperiode. Antallet af personer, der har opbrugt deres dagperiode, har således været større end først ventet, og dette har medført en række lempelser i forhold til indfasningen af reformen. Bl.a. er der blevet indført forskellige midlertidige ydelser for de personer, der har opbrugt deres dagpengeperiode. Den såkaldte Akutpakke 1 blev gennemført i august 1 og indeholdt fx, at alle arbejdsløse, der havde seks måneder eller mindre tilbage af deres dagpengeperiode fik et brev fra a-kassen og blev opfordret til at henvende sig til jobberedskabet.. Akutpakke, der inkluderede oprettelsen af akutjobs, blev igangsat samme efterår. Den sidste akutpakke, altså Akutpakke 3, indførte den særlige uddannelsesydelse, hvor ledige, der opbrugte dagpengeperioden i løbet af første halvår 13, fik mulighed for at deltage i et uddannelsesforløb på maksimalt uger, hvor der samtidig blev udbetalt, hvad der svarede til maksimalt eller pct. af dagpengesatsen. Slutteligt er der blevet indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse for personer, der har opbrugt deres dagpengeperiode og som ikke modtager den særlige uddannelsesydelse. Ved den seneste finanslovsaftale er der desuden blevet indført en såkaldt kontantydelse for de personer, der ikke længere kan modtage arbejdsmarkedsydelsen og ikke har modtaget overførsler i mere end tre år. Desuden er der fra flere politiske partier ønsker om yderligere justeringer af reformen fx ved at justere på genoptjeningskravet. Modsat har der ikke været megen fokus på, om tendenserne til at dagpengereformen rent faktisk så ud til at reducere antallet af personer, der var på dagpenge, stadig er gældende (Højbjerre, 13). Dog har SFI og De Økonomisk Råd (DØR) på det seneste set på udviklingen for hele 13 (DØR, 1 og SFI, 1). I dette notat analyseres det således, hvordan afgangen fra dagpengesystemet har været siden reformens start for ledige med to års dagpengeperiode med henblik på at se, om reformen har øget afgangen fra dagpengesystemet.
3 Boks 1: Det samlede antal personer, der har opbrugt deres dagpengeperiode siden reformens start Størstedelen af debatten vedrørende dagpengereformen fokuserer på de ca.. personer, der har opbrugt deres dagpengeperiode siden reformens start i 13. Denne gruppe personer er således sammensat af dels de personer, der har opbrugt deres - årige dagpengeperiode i løbet af det halvandet år reformen har været i kraft samt en række personer, der før reformens start allerede havde befundet sig i dagpengesystemet i mere end år. 1 Det er navnlig denne sidste gruppe af personer, der har medvirket til, at antallet af personer, der er faldet ud af dagpengesystemet, blev så relativt stort navnlig i 13. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet en samlet opgørelse over, hvor de personer, der havde opbrugt deres dagpengeperiode senest i maj 1, befandt sig på arbejdsmarkedet i august 1: Antal Andel I beskæftigelse 1.1, Kontanthjælp/ uddannelseshjælp.3 13,9 Arbejdsmarkedsydelse 1.1, SU 1.3 3,1 Senior job.917, Særlig uddannelsesydelse 9,7 Sygedagpenge.71, Barsel, Efterløn mm.., Folkepension 3 1, Dagpenge/ genoptjent dagpenge 1.37,9 Jobrotation 31,7 Udvandret 393,9 Hverken ydelser eller lønindkomst.91 1, Rest, I alt.3 1 Dette notat fokuserer udelukkende på de personer, der har krydset -årsgrænsen i dagpengesystemet (altså den gældende grænse for dagpengeperioden efter reformen ikrafttræden) og medtager således ikke de personer, der fx har opbrugt en længere dagpengeperiode i perioden grundet midlertidige forlængelser mv. Derfor vil antallet af personer, der i denne analyse anføres til at have krydset -årsgrænsen i dagpengesystemet siden 13, kun være en mindre del af det samlede antal personer, der har opbrugt deres dagpengeperiode siden reformens start. Udviklingen i antallet af ledige, som krydser -årsgrænsen, er naturligt afhængig af antallet af ledige, der krydser 1-års grænsen et år tidligere. Samtidig er antallet, der krydser henholdsvis 1 og -årsgrænsen, til dels afhængig af antallet af nye dagpengeforløb med henholdsvis et og to års forsinkelse. 1 Ved reformens indførelse fik disse personer et halvt års udsættelse. Efterfølgende er en del af disse rykket over på nogle af de andre ordninger. 3
4 Antallet af nye dagpengeforløb toppede således i 9, hvilket efterfølgende resulterede i at antallet af personer, der krydsede -årsgrænsen toppede to år senere, jf. figur 1. Det kan samtidig konstateres, at antallet af personer, der har krydset -årsgrænsen, har været nogenlunde konstant omkring ca.. personer per kvartal i gennemsnit (se boks 1 for nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem det samlede antal personer, der har opbrugt deres dagperiode siden reformens start og antallet, der alene har krydset - årsgrænsen). Dette er en del flere end de op mod 1. personer, der krydsede - årsgrænsen hvert kvartal op til reformens start. Især i første halvår af 13 var der desuden et større antal ledige, der opbrugte en dagpengeperiode på mellem tre og fire år som følge af den valgte indfasningsmodel af dagpengereformen. Konsekvensen af indfasningen er dog ikke analyseret i dette notat. Figur 1. Antal af ledige som krydser forskellige grænser i dagpengesystemet, -1 Antal (1. pers.) 7 Antal (1. pers.) 7 Nye dagpengeforløb års dagpenge års dagpenge 1 1. kvt 1. kvt 9 1. kvt 1 1. kvt kvt 1 1. kvt kvt 1 Antal som i løbet af et kvartal krydser forskellige grænser i dagpengesystemet.. Afgangen fra dagpengesystemet er højere efter reformen Andelen af toårspassager, dvs. antallet af ledige, der krydser -årsgrænsen i et kvartal, som andel af antallet, som krydsede 1-årsgrænse et år tidligere, lå ret konstant på ca. 7 pct. i 11 og 1, jf. figur. Med andre ord krydsede lige knap halvdelen af de personer, der i 11 eller 1 krydsede 1-årsgrænsen i dagpengesystemet, -årsgrænsen det efterfølgende år. Denne andel er faldet til et niveau omkring ca. 3 pct. umiddelbart efter reformens start og har været relativ konstant siden da. Dette fald indikerer, at afgangen fra dagpengesystemet for ledige med mellem et og to års ledighed har været højere siden 1. kvartal 13. Det skal dog tilføjes, at niveauet for afgangssandsynligheden i 13 og frem svarer nogenlunde til niveauet, der var gældende i slutningen af højkonjunkturen i.
5 Den forøgede afgang i 13 og 1 er således sammenfaldende med, at de ledige blev omfattet af den -årige dagpengeperiode og må derfor hovedsageligt tilskrives reformen. I perioden fra 11 til i dag har beskæftigelsen kun været svagt stigende (, pct. per kvartal), og konjunktursituationen har derfor formentlig ikke medført væsentlige ændringer i jobmulighederne for de ledige. Dette ses også ved det relativt konstante niveau for antallet af personer, der krydser 1- årsgrænsen i dagpengesystemet, jf. figur 1. Figur. Andel ledige som krydser -årsgrænsen, som andel af de ledige, der krydsede 1-års grænsen året før, 11-1 Procent Dagpengereform Procent kvt kvt 1 1. kvt kvt 1 Antallet af ledige som krydser 1-årsgrænsen i forhold til antallet af ledige som et år senere krydser -årsgræsen. Således er antallet af personer, der har krydset -årsgrænsen i dagpengesystemet, faldet fra -. personer per kvartal i årene 11 og 1 til et niveau omkring. personer efter reformens start, jf. figur 3. Det relative store antal personer, der har opbrugt deres dagpengeperiode ved reformens start, skyldes derfor til dels også den pukkel af personer, der krydsede -års grænsen i perioden op til reformens start.
6 Figur 3. Antal ledige som krydser -årsgrænsen, 9-1 Antal personer (1.) Antal personer (1.) 9 9 Dagpengereform kvt 9 1. kvt 1 1. kvt kvt 1 1. kvt kvt Skøn for afgangen fra dagpengesystemet for 13/1 uden dagpengereformen Givet at andelen af toårspassager lå konstant i årene op til reformens start, kan denne andel anvendes til at forudsige, hvor mange personer, der ville krydse -årsgrænsen frem til. kvartal 1, givet at forholdene fra før dagpengereformens start stadig havde været gældende. Den gennemsnitlige afgangsrate fra 11/1 anvendes således til at skønne, hvor mange af de personer, der krydsede 1-årsgrænsen i 1/13, der også ville have haft en års ledighedsperiode, hvis dagpengereformen ikke havde trådt i kraft. Det skønnes således, at antallet af personer, der ville have krydset -årsgrænsen, fra 1. kvartal 13 og frem, ville have ligget på et niveau omkring.-. personer per kvartal, jf. figur. Fra 1. kvartal 13 og frem har der som sagt været ca.. personer, der rent faktisk har krydset -årsgrænsen, hvilket indikerer, at reformen har medvirket til en øget afgang fra dagpengesystemet af ledige med et til to års ledighed på knap. personer per kvartal. Samlet set betyder det, at ca. 13. personer færre har krydset -årsgrænsen sammenlignet med en situation, der var identisk med den gældende, lige før dagpengereformen trådte i værk i 13. Igen kan ændringer i konjunkturforholdene dog også være med til at forklare noget af denne forskel. Det skal samtidig understreges, at indførelsen af forskellige midlertidige ydelser for de personer, der har opbrugt deres -årige dagpengeperiode, formentlig har påvirket afgangen fra dagpengesystemet i negativ retning, således at det faktiske niveau for afgangen fra dagpengesystemet rent faktisk ville have været højere, hvis ikke disse ydelser var blevet indført.
7 Figur. Skøn over antal som vil have opbrugt to års dagpenge, hvis dagpengeperiode fortsat havde været år Antal personer (1.) Antal personer (1.) 1 1- årsgrænse årsgrænse Skøn (uændrede forhold) 1 1. kvt 9 1. kvt 1 1. kvt kvt 1 1. kvt kvt 1 I skønnet for fra 1. kvartal 13 er det antaget, at andelen, som i løbet af et år krydser -årsgræsen, er på ca. 7 pct., svarende til den gennemsnitlige faktiske andel for 11 og 1. Skønnet er også baseret på en antagelse om uændrede øvrige økonomiske forhold i de to perioder.. Dagpengereformen påvirker afgangen til beskæftigelse for personer med lange ledighedsforløb Kraka har tidligere vist, at længden af dagpengeperioden har betydning for overgangen til beskæftigelse blandt de langtidsledige. Der er således en klar tendens til, at andelen af personer, der afgår fra dagpengesystemet til beskæftigelse, stiger, når personerne nærmer sig slutningen af deres dagpengeperiode uanset dagpengeperiodens længde. For personer, der blev ledige i 11 eller senere, steg overgangssandsynligheden, dvs. sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse, således markant, når de nærmede sig - årsgrænsen, hvilket for dem har været den gældende grænse for dagpengeperiodens udløb, jf. figur. Opgørelsen omfatter kun ubrudte ledighedsforløb og medtager ikke personer over år for at undgå, at resultaterne påvirkes af seniorjobordningen. For personer, der ikke var omfattet af en -årig dagpengeperiode (i figuren vist ved personer, der blev ledige i 9/1), var der ikke den samme tendens til, at de i højere grad overgik til beskæftigelse lige omkring -årsgrænsen. For personer under den toårige dagpengeperiode var overgangen til beskæftigelse betydeligt mindre for de, der blev ledige i 1. kvartal af 1 end i 1. kvartal af 11. Således overgik omkring pct. af de ledige fra 1. kvartal 11 til beskæftigelse lige før deres dagpengeperiode udløb. For ledige fra 1. kvartal 1 var den tilsvarende andel på godt pct. Dette kan skyldes, at der er blevet indført forskellige midlertidige ydelser (bl.a. midlertidig arbejdsmarkedsydelse svarende / pct. af dagpengesatsen) for de personer, der opbruger deres -årige dagpengeret. Allerede i 13 havde ledige, der opbrugte deres dagpengeperiode, dog adgang til uddannelsesydelsen. 7
8 Sådanne ydelser kan isoleret set reducere fx søgeintensiteten eller villigheden til at finde beskæftigelse forbundet med store geografiske afstande for personer med lange ledighedsforløb. Med andre ord kan dette være med til at undervurdere beskæftigelseseffekten af dagpengereformen (De Økonomiske Råd, 1). Figur. Andel som overgår til beskæftigelse fordelt efter antal dagpengeuger (pct.) Personer, som starter dagpenge forløb i 1. kvartal i året. Første forløb indtil ugers sammenhængende uden dagpenge. En afgang til beskæftigelsen er defineret som uger uden nogen offentlig ydelse kombineret med en lønindkomst i måneden. Omfatter kun ledige under år. De ugentlige overgangssandsynligheder kan omregnes til hvor stor en andel af dem, som har været ledige i 1¾ år, som finder arbejde i de sidste tre måneder af ledighedsforløbet. Reformen har derved primært haft en effekt på overgangen til beskæftigelse for personer med tæt på års ledighed, jf. figur. pct. af de personer, som blev ledige i 11 fandt arbejde i løbet af de sidste tre måneder, inden de ramte -årsgrænsen (måned -). For ledige fra 1 var det 3 pct., jf. figur. For ledige fra 9 og 1, var det kun ca. 1 pct. Fordoblingen i andelen, som finder arbejde, vurderes til primært at skyldes den kortere dagpengeperiode og ikke udelukkende er drevet af andre forhold, fx ændringer i konjunktursituationen. Eksempelvis er andelen, som finder arbejde tidligere i ledighedsforløbet, fx Overgangssandsynligheden er beregnet på baggrund af en definition, der tilsiger, at personer skal have været selvforsørgende (ikke modtaget offentlige ydelser) i fem uger, samtidig med at de skal have haft lønindkomst i den pågældende måned. Størrelsen af lønindkomsten er ikke af betydning i denne henseende, hvilket i princippet kan medføre, at personer med kun en times beskæftigelse bliver talt med som overgået til beskæftigelse, hvis de samtidig ikke har modtaget nogen offentlige ydelser. Dette kan derved overvurdere overgangen til beskæftigelse.
9 i måned 19 til 1, ikke væsentlig forskellige for personer, som blev ledige i årene op til og årene efter dagpengereformens start. Hvis der ses på overgangen til beskæftigelse blandt personer med kortere ledighedsforløb, var overgangsraten højere for korttidsledige ledige fra 9/1 end fra 11/1. Til trods for dette er den samlede overgang til beskæftigelse stadig større for ledige fra perioden 11/1 primært grundet den markant højere overgangssandsynlighed for ledige med mere end 1¾ års ledighed. Det er samtidig blevet vist, at effektens størrelse på det strukturelle niveau for beskæftigelsen svarer nogenlunde til det, der var forventet af Arbejdsmarkedskommissionen (DØR, 1). Figur. Andel som er i arbejde i løbet af 3 måneder på forskellige tidspunkter i dagpengeforløbet Andel som finder arbejde i løbet af tre måneder blandt ledige, der har modtaget dagpenge i hhv. 13, 1, 19 og måneder. Personer, som starter dagpenge forløb i 1. kvartal i året. En afgang til beskæftigelsen er defineret som uger uden offentlig ydelse kombineret med en lønindkomst i måneden. Omfatter kun ledige under år. For de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode og efterfølgende er kommet i beskæftigelse, har den gennemsnitlige arbejdstid været mere end 3 timer (Agenda, 1). Dette indikerer, at de personer, der i denne analyse er opgjort til at være afgået fra dagpengesystemet til beskæftigelse, ikke i overvejende grad er personer, der arbejder relativt få timer. 3 3 Samtidig er der også personer, der pga. opgørelsesmetoden i denne analyse ikke tælles med som overgået til beskæftigelse. Således vil enhver person, der har modtaget en offentlig ydelse i en uge, hvor de samtidig også har været beskæftiget, være opgjort som værende ikke- selvforsørgende og derved blive set bort fra. Desuden vil personer, der har modtaget feriedagpenge i ugerne efter over- gangen til eventuel beskæftigelse også blive set bort fra. Disse faktorer er således med til at under- vurdere overgangen fra dagpengesystemet til beskæftigelse. 9
10 . Betydning af løntilskudsforløb for afgangen til beskæftigelse SFI (1) angiver, at overgangen fra dagpengesystemet til beskæftigelse også kan være overvurderet, da der sker en mekanisk overgang til beskæftigelse for personer i løntilskudsforløb, hvor dagpengeperioden udløber. Ifølge SFI opstår muligheden for fejlopgørelse, idet personer i løntilskud får udbetalt løn fra arbejdsgiveren. Da der betales arbejdsmarkedsbidrag af denne løn, vil måneder, hvori den ledige har deltaget i løntilskud, registreres som måneder med beskæftigelse. Dette betyder, at personer, der er i løntilskud i samme måned som dagpengeperioden udløber, automatisk registreres som værende afgået til beskæftigelse i samme uge, som dagpengeperioden ophører, hvis ikke de fortsætter på anden offentlig indkomstoverførsel, uanset om de har opnået beskæftigelse. For at justere opgørelsen for denne eventuelle mekaniske overgang fra dagpenge til beskæftigelse for personer i løntilskudsforløb henimod slutningen af deres dagpengeforløb, kan kravet til at blive defineret som overværende overgået til beskæftigelse skærpes for disse personer. Fx kan det kræves, at personer, der overgår direkte fra et løntilskudsforløb til beskæftigelse, skal være selvforsøgende i to måneder samt have lønindkomst i to måneder for at blive talt med som værende overgået til beskæftigelse. Langt de fleste ledige fra 11/1, der er overgået direkte til beskæftigelse fra et løntilskudsforløb i løbet af de sidste tre måneder af deres dagpengeperiode, opfylder faktisk også dette skærpede krav til beskæftigelsesdefinitionen, jf. figur 7. Med andre ord er langt de fleste, der overgår fra et løntilskudsforløb til beskæftigelse, selvforsørgende og har en lønindkomst i de efterfølgende to måneder. Dvs. den mekaniske effekt påpeget af SFI er af beskeden størrelse. 1
11 Figur 7. Andel, som er i arbejde umiddelbart efter endt løntilskudsforløb, i løbet af de sidste 3 måneder i dagpengeforløbet opdelt efter beskæftigelseskrav på hhv. 1 og måneders beskæftigelse (pct.) mdr. beskæftigelseskrav mdr. beskæftigelseskrav 1 mdr. beskæftigelseskrav mdr. beskæftigelseskrav 11 1 Andel som finder arbejde i løbet af tre måneder blandt ledige, der har modtaget dagpenge i måneder. Personer, som starter dagpenge forløb i 1. kvartal i året. En afgang til beskæftigelsen er defineret som hhv. og 9 uger uden offentlig ydelse kombineret med en lønindkomst i de pågældende måneder. Omfatter kun ledige under år.. Litteraturliste Agenda, 1. Høj arbejdstid blandt de der får job efter opbrugt dagpengeret. Af Schaarup, J.S. og Ravn, L.T. Dansk Arbejdsgiverforening (DA). De Økonomiske Råd, 1. Dansk økonomi efterår 1. Højbjerre, A., 13. Dagpengereformen virker - status efter et halvt år. Kraka. SFI, 1. Konsekvenser af dagpengeperiodens halvering En kvantitativ undersøgelse af effekten for ledige. Af Jonassen, A.B. 11
Analyse 30. november 2014
. november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,
Læs mereAnalyse 19. september 2013
1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereA K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst
A N A LYSE-MÅLGRUPPEN FOR A K U TPAKKEN Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst I denne analyse beskrives forskellige forhold for de personer i målgruppen
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereOpbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13
Læs mereAnalyse 3. oktober 2012
3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,
Læs mereResultatrapport 3/2015
November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status
Læs mereAnalyse 19. september 2012
19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereOpbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,
Læs mereSygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede
Læs mereIndslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.
Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs merehar mistet deres dagpengeret i 2013
AK-Samvirke 33.900 har mistet deres dagpengeret i 2013 Status for hele 2013 11. februar 2014 Michel Klos 1 Indhold 33.900 ledige mistede deres dagpengeret i 2013... 3 Antal ledige har mistet deres dagpenge
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereDen danske dagpengereform 2015/2016
Den danske dagpengereform 2015/2016 Nordisk socialforsikringsmøde Fornebu 2016 Thomas Mølsted Jørgensen tmj@bm.dk Dagpengereformens tre hovedmål 1. Større tryghed for den enkelte Mindske opbrug af dagpengeret
Læs mereVærd at vide om seniorjob Side 0 VÆRD AT VIDE OM SENIORJOB
Værd at vide om seniorjob Side 0 VÆRD AT VIDE OM SENIORJOB Værd at vide om seniorjob Side 1 Indhold 1. Værd at vide om SENIORJOB... 2 1.1 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udskyder seniorjobbet:... 2 1.2
Læs merePersoner på særlig uddannelsesydelse
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereVarighedsbegrænsning på sygedagpenge
Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016
Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereOpbrugt dagpengeret og prognose for det kommende år
AK-Samvirke Opbrugt dagpengeret og prognose for det kommende år Første halvår 2014 13. august 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Opbrugte dagpenge første halvår 2014... 3 Udfald fordelt på a-kasser...
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereAnalysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede
Læs mereBaggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav
Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereOpbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereOpgørelse af opbrugt dagpengeret på Jobindsats.dk
Jan 2013 Apr 2013 Jul 2013 Okt 2013 Jan 2014 Apr 2014 Jul 2014 Okt 2014 Jan 2015 Apr 2015 Jul 2015 Okt 2015 Jan 2016 Apr 2016 Jul 2016 Okt 2016 Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan 2019 Apr 2019 Beskæftigelsesudvalget
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereAnalysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereA N A LYSE. Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus
A N A LYSE Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus Formålet med denne analyse er at se på de personer, der er i målgruppen for akutpakkerne. Analysen vil fokusere på,
Læs mereRegeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereMange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension
Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereOpbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
AK Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status 2013 til 2015 16. marts 2016 1 Michel Klos Sammenfatning AK Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer, der
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereAnalyse 12. september 2014
12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereAMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereAnalyser af langtidsledigheden
Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mere30.700 har mistet deres dagpengeret i de første ti måneder af 2013
AK-Samvirke 30.700 har mistet deres dagpengeret i de første ti måneder af 2013 Status og prognose November 2013 Michel Klos 1 Indhold 100 danskere har mistet deres dagpengeret om dagen i 2013... 3 Så mange
Læs mereDen faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job
Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes
Læs mereKommunenotat. Randers Kommune
Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge
Læs mereMan må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.
SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at
Læs mereResultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs
Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs 1. Indledning Formål og indhold Datagrundlag og klynger Høring 2 2. Resume Resultat i forhold til de enkelte resultatmål Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet
Læs mereOver har mistet deres dagpengeret i de første syv måneder af 2013
20. august Michel Klos Over 25.000 har mistet deres dagpengeret i de første syv måneder af A-kasserne indberetter hver måned til AK-Samvirke, hvor mange af deres medlemmer, der mister deres dagpengeret.
Læs mereKvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model
Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereRAR-Notat Vestjylland 2015
RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereNotat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.
A s s e n s Nørregade 42 5620 Glamsbjerg Tel +45 64 74 70 00 Fax +45 64 45 19 47 www.jobnet.dk Journal nr.: Sagsbehandler: 23. juli 2009 Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. Resume Lavkonjunkturen
Læs mereResultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild
Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det
Læs mereKort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir
Læs mereFastholdelse og Rekruttering
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 L 70 Bilag 2 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G November 2013 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereAntal fleksjob i vækst
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 18, 24. september 2013 Antal fleksjob i vækst, side 1 Flest kvinder i ressourceforløb, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side 6 Antal
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereOpbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8
Læs mereFlere risikerer at miste dagpengene
Flere risikerer at miste dagpengene Dagpengeperioden er blevet halveret, så man fremover kun kan modtage dagpenge i to år. I løbet af det seneste år er der stort set sket en fordobling af antallet, der
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereUndersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet
Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,
Læs mereAMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mere