Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Urinvejskirurgisk afdeling K omfatter et sengeafsnit, et ambulatorium, et operationsafsnit, og et modtageafsnit, som tillige rummer Center for vandladningsforstyrrelser. Sengeafsnittet og ambulatoriet er organiseret i tværfaglige team bestående af læger, sekretærer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Sengeafsnittet består af et prostatateam, et urologiteam og et blæreteam. Hvert team har eget kontor, men i aften- og nattevagt samles personalet i urologikontoret. Plejeformen er tillempet tildelt patientpleje i teamet. Personalet har et stort specialekendskab inden for de respektive patientkategorier. I vagterne er teamorganiseringen ikke så fast, hvilket hjælper personalet til at bevare en bred kompetence indenfor hele specialet. Afsnittet råder over 3 fire-sengs stuer og 10 to-sengs stuer, hvoraf 2 har loftlift samt 1 enestue. Afsnittet ledes af en afdelingssygeplejerske. Derudover er der en daglig koordinator, som har et samlet overblik over dagens aktiviteter. Lægespecialerne dækker ud over ovennævnte specialeområder børneurologi (afd. A) og nyretransplantationer (afd. C). Disse patienter er indlagt på de respektive afdelinger. Samarbejdsrelationer Teamene har et tæt samarbejde med ambulatoriet som inklusiv fællesmøder i de tværfaglige team. Lægerne er tilknyttet team i både ambulatorium og sengeafsnit. I dagarbejdstiden er der samarbejde med modtageafsnittet om såvel akutte som elektive patienter. Af øvrige samarbejdsrelationer kan nævnes: Operationsafsnit, dagkirurgisk afsnit og observationsafsnit. Undersøgelsesafdelinger som Billeddiagnostisk afdeling, MR og Nuklearmedicinsk afdeling. Fysioterapeuter i forhold til respiration og mobilisering af nyopererede patienter. Ergoterapeut i forhold til rehabilitering. Diætist tilknyttet afdeling C i tilfælde af specielle ernæringsproblematikker. Portører i forhold til transport og forflytninger. Bioanalytikere. Husassistenter. Endvidere er der et tæt samarbejde med palliativt team (Århus Sygehus), hospice og hospitalspræsterne. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 Patient/borger kategorier Sengeafsnittet er normeret til 29 senge. Teamene råder ikke over faste senge, hvorfor der kan opleves variationer i antal patienter i de enkelte team. Variationerne skyldes forskelle i antal akutte patienter, logistikken i forhold til indlæggelsesvarighed og størrelse af indgreb. Prostatateamet varetager primært behandling og pleje af patienter med prostatakræft. Der er både operationsforløb, akutte og palliative forløb. Operationspatienter er indlagt i få dage, mens akutte og palliative forløb kan strække sig over længere tid. Urologiteamet varetager behandling og pleje af patienter med flere kategorier af sygdomme: nyretumor, misdannelser i urinvejene, sten i urinvejene, sværere inkontinensproblematikker og urinvejsproblemer knyttet til paraplegi. Det drejer sig som oftest om kortere indlæggelsesforløb. Blæreteamet varetager primært behandling og pleje af patienter med blæretumorer. Indlæggelsesforløbene varierer fra meget korte indlæggelser ved transuretrale operationer til indlæggelser på 7 til10 dage ved fjernelse af blæren og etablering af urinafledning. Patienter med peniskræft er tilknyttet blæreteamet. Kønsfordelingen i sengeafsnittet er ca. 3-1 ( - ). Aldersspredning fra 16 år og opefter med størst andel mellem 60 og 75 år. Centrale kliniske problemstillinger Der kan være forskellige kliniske problemstillinger i de tre teams, idet patientkategorierne er meget forskellige. Men det komplekse, som går på tværs af teams, er relateret til patienter, der har fået diagnosticeret cancer, som har gennemgået et stort kirurgisk indgreb i et accelereret forløb og som samtidig har andre konkurrerende lidelser, der skal tages hensyn til. Se endvidere afsnittet om patientforløb. Kliniske problemstillinger knyttet til fysiologiske behov: Præ- og postoperativ sygepleje med fokus på information, ernæring, smertebehandling, mobilisering og rehabilitering. Postoperativ kvalme, opkastning og anden påvirkning af mave-tarmfunktion. Ernæring til alment svækkede patienter eller patienter i palliativ behandling. Lindring af kroniske smerter. Obstipation og smertebehandling. Vandladningsproblemer, herunder behov for kateteranlæggelse eller skiftning af kateter. Opretholdelse af fysisk velvære i situationer, hvor patienten ikke er i stand til at klare sig selv (ADL - activity of daily living). Udarbejdelse af individuelle plejeplaner. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 Kliniske problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: Reaktioner på indlæggelse til operation for kræftsygdom. Reaktioner på indlæggelse til udsigtsløs behandling og palliation. Krise i forhold til udsigtsløs behandling. Impotens efter operativt indgreb. Inddragelse af pårørende. Kliniske problemstillinger knyttet til mestring: Håndtering af livet med katetre (topkateter, nefrostomier, KAD) eller urostomi. Ændring af body-image (stomi, fjernelse af penis, diverse katetre). Mestring af kræftdiagnose. Kliniske problemstillinger knyttet til forebyggende og behandlende opgaver: Medicinering. Kateterskylninger, -anlæggelser og -skiftninger. Stomipleje. Håndhygiejne og smitteforebyggelse. Håndtering af urin- og blodprøver. Problemstillinger knyttet til prioritering, koordinering og delegering: Lede et patientforløb. Koordinere pleje og behandling. Udforme og sikre kontinuitet herunder gennemførelse og evaluering af de enkelte patienters plejeplaner. Tværfagligt samarbejde i praksisfællesskabet. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Det tværfaglige team mødes dagligt til drøftelse og stuegang, hvor der opdateres og lægges strategier for de enkelte patienter. Blæreteamet har tilknyttet 2 specialuddannede stomisygeplejersker. Der er tilknyttet kontinenssygeplejersker, og der er nøglepersoner indenfor palliation, sår, ernæring, hygiejne, blodtransfusion, EPJ, dokumentation og sikkerhed. Ved komplekse udskrivninger inddrages primær sektor telefonisk eller ved visitationsmøder. Den daglig drift sikres af en koordinerende sygeplejerske, som har et overordnet overblik over såvel patienter som personale. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patientforløb Palliative og kurative forløb. Akutte eller elektive, korttids- eller langtidsforløb. Simple og komplekse forløb. Der er mange forskellige operationsformer i de kurative forløb, f.eks.: Store, åbne operationer med fjernelse af blæren og etablering af alternativ måde at aflede urinen. Endoskopiske og perkutane operationer, som gennemføres via uretra, blære eller nyre. Laparoskopiske operationer på prostata eller nyre, som eventuel kan være robotassisteret. Patientsituationer og fænomener inden for følgende områder: Patienter med nedsat evne til at indtage væske og ernæring som følge af operation, kvalme eller almen svækkelse. Patienter, der er helt eller delvist immobile som følge af operativt indgreb eller almen svækkelse. Patienter med feber og hypotension samt patienter med risiko for postoperative respiratoriske og cirkulatoriske komplikationer. Patienter med operationssår. Patienter med risiko for trykskade. Patienter med akutte postoperative smerter. Patienter med kroniske smerter relateret til cancersygdom. Patienter med søvn- og hvileproblemer relateret til sygdom og indlæggelse. Patienter med hæmaturi, retention, polyuri eller inkontinens samt patienter med katetre og operative urinafledninger. Patienter med diarre, obstipation og opkastning. Patienter med seksuelle forstyrrelser som følge af operative indgreb i urinvejene. Patienter med nedsat hørelse, syn, hukommelse og svækket bevidsthed. Patienter med andet sprog end dansk. Patienter med psykosociale og eksistentielle problemstillinger. Se i øvrigt afsnit om patient/borger kategorier. Sygeplejefaglige opgaver I alle team er der opgaver, der retter sig mod sundhedsbevarelse, sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, lindring og rehabilitering i forhold til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Der er mulighed for at deltage i forløb fra modtagelse af patienter til udskrivelse. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 Mange opgaver er centreret omkring præ- og postoperativ sygepleje, hvor principperne for accelererede operationsforløb er grundlæggende i bestræbelserne på at minimere postoperative komplikationer. Accelererede patientforløb fordrer et tæt samarbejde med patienten, således at han hurtigt generhverver mulighed for at klare sig selv. Sygeplejerskens kommunikative kompetence samt kompetence i at indsamle data, planlægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb er essentiel for sygeplejen. Postoperative observationer er centrale, herunder observationer af bevidsthed, respiration, cirkulation (BT og puls), temperatur og saturation, smerter, udskillelse (urinmængde og hæmaturigrad), kvalme og opkastning. Mange patienter vil have behov for støtte i relation til grundlæggende behov i den tidlige postoperative periode, såsom hjælp til bad og toiletbesøg, iltterapi, hjælp til mobilisering, ernæringsmæssig støtte og vejledning, hjælp til udskillelse af urin og afføring samt forebyggelse af infektioner og andre postoperative komplikationer. Der er mulighed for at lære og træne instrumentel sygepleje i form af forbindsskiftning, injektionsteknik, medicinadministration samt håndtering af forskellige katetre (nefrostomikateter, topkateter, blærekateter). Der er mange formidlings- og vejledningsopgaver i relation til forebyggelse af komplikationer, mestring af ændrede kropsfunktioner (urostomi, kateterbehandling), rehabilitering efter større kirurgiske indgreb eller støtte til at leve med en kronisk cancerlidelse. Patienter, der indlægges i palliative forløb, vil i hele forløbet have brug for støttende og kompenserende handlinger samt lindrende sygepleje. I relation til psykosociale og eksistentielle problemstillinger som f.eks. angst, depression, tab af kontrol og tab af mening er der mange relationelle og kommunikative opgaver. Planlægning og dokumentation af sygeplejen sker i fortrykte og individuelle tjeklister og plejeplaner som opfylder kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Hospitalet har fokus på håndhygiejne og trykskadeforebyggelse ud fra kliniske retningslinjer, og det er muligt at gennemgå e-læringsprogrammer og teste sin viden i forhold til disse områder. Der arbejdes med dokumentation og udvikling af fortrykte plejeplaner for områder som oplæring i stomipleje og smertebehandling samt for mobilisering og ernæring i det postoperative forløb. Dette område er under konstant udvikling. Afdelingen har gennem længere tid arbejdet med accelererede eller optimerede operationsforløb. I forlængelse af dette undersøges patienternes behov for telefonkonsultation efter udskrivelsen. Dette projekt involverer forskningssygeplejersken og to af prostatateamets sygeplejersker. Projektet er tæt på afslutning. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 De accelererede forløb udbygges løbende i et tværfagligt samarbejde. Der er aktuelt undersøgelse i gang med fokus på implementering af accelererede patientforløb samt eventuel effekt af disse (pilotprojekt). Dette projekt involverer forskningssygeplejersken og to sygeplejersker fra urologiteamet. Der planlægges et rehabiliteringsprojekt i blæreteamet. Der er et projekt om sorghåndtering i sundhedsvæsenet i forhold til efterladte pårørende. Dette gennemføres i samarbejde med Palliativt Team. Der arbejdes med opdatering af tværfaglige og monofaglige retningslinjer og instrukser for pleje og behandling i de specifikke teams. Der er et projekt om postoperativ smertebehandling med sårkateter efter radikal prostatektomi. Dette gennemføres i samarbejde med Anæstesiologisk afdeling. Flere sygeplejersker er aktive medlemmer af Faglige Sammenslutninger - såsom FS stomisygeplejersker, FS urologisk interesserede sygeplejersker, FS kræftsygeplejersker og EAUN (europæisk organisation af urologiske sygeplejersker). Der arbejdes med opdatering af afdelingens retningslinjer og instrukser, som overføres til e-dok, og som kan læses på Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder Sygeplejeprocessen herunder udarbejdelse af plejeplaner samt brug af fortrykte plejeplaner (se ovenfor). Afdelingsinstrukser og tjeklister. Dagligt planlægningsskema. Præcisering af hæmaturigrader og handlingsanvisninger knyttet hertil. Screeninger eksempelvis knyttet til ernæring, smerte, kvalme og trykskade. Kliniske retningslinier for eksempelvis temperaturmåling, håndhygiejne og trykskade. Dokumentation eksempelvis sygeplejejournal og EPJ. Refleksionsmetoder, sygeplejerskerne benytter sig af Sygeplejekonferencer efter behov. Tværfaglige konferencer hver formiddag (herunder stuegang). Supervision ved hospitalspræster i forbindelse med svære patientforløb. Følgeskab (situeret læring). Overlevering af vigtige beskeder ved vagtskifte. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 Faglig vejledning for nyansatte sygeplejersker. Udviklings- og forskningsmetoder Kvalitetsudvikling. Projektarbejdsformen. Audit på sygeplejedokumentation. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Sengeafsnittets to kliniske vejledere er knyttet til hver sit team og studerende og social- og sundhedselever bliver en del af disse teams. De kliniske vejledere har ansvaret for tilrettelæggelsen af den kliniske uddannelse og fordeler de administrative opgaver imellem sig. De deltagerfælles i gennemgang og drøftelse af patientforløb og udviklingsbaseret temaforløb. Klinisk vejleder varetager vejledning i forhold til disse obligatoriske opgaver og fungerer som eksaminator til den interne kliniske prøve. Det tilstræbes, at den studerende i gennemsnit har én ugentlig følgedag med klinisk vejleder. Denne inkluderer refleksion, evaluerings- og planlægningssamtaler. Den kliniske vejleder planlægger i samarbejde med den studerende tilknytning til daglig vejleder bestemt efter udvælgelse af relevante patientforløb. Den kliniske vejleder indgår i afsnittets weekend- og vagtberedskab. Plejepersonalet i teamene fungerer i de enkelte patientforløb som daglige vejledere for den studerende. Det er den studerendes ansvar at formidle læringsmål til daglig vejleder, som forestår før-, under- og eftervejledning. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede ansvar for de kliniske uddannelsesforløb i afdelingen. Hun deltager som ad hoc som ressourceperson for kliniske vejledere og studerende i forhold til støtte, hjælp og vejledning eksempelvis i forhold til det udviklingsbaserede temaforløb. Undervisningens tilrettelæggelse Den studerende møder 4 dage om ugen fra svarende til 30 timer pr. uge. Deltagelse i vagter kan foregå ud fra studiemæssige begrundelser. Den studerende deltager selv i og har medindflydelse på planlægningen. Der arbejdes gennem hele forløbet med viden, færdigheder og kompetencer, der relaterer til modulets læringsudbytte. Planlægningsskema, der relaterer til sygeplejeprocessen og Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og Model for praktiske færdigheder i sygepleje indgår som daglige studiemetoder. Undervisningen tilrettelægges i forhold til patientforløb og det aktuelle fokus og ikke nødvendigvis med tilknytning til et fast team. Der forventes en vis selvstændighed i den studerendes planlægning af studieaktiviteter. Der er mulighed for, at den studerende kan deltage i audits eksempelvis i forhold til sygeplejedokumentationen i afdelingen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 Læringsmiljø /Studiemiljø Der tilstræbes et aktivt studie- og læringsmiljø, hvor den studerende får mulighed for at koble sin teoretiske viden til konkret praksis og omvendt. Koblingen foregår i høj grad under refleksionen og gennemgangen af de obligatoriske opgaver. Vejledningen foregår i en anerkendende og uhøjtidelig atmosfære. Der afsættes dagligt tid til skriftlighed og refleksion, og det forventes, at den studerende aktivt bruger denne tid til formålet herunder ajourfører den individuelle kliniske studieplan. Det forventes, at aftaler i forhold til opgaver overholdes. Der er mulighed for at samarbejde med andre studerende på samme eller andet uddannelsesniveau. Afdelingen råder over et antal Pc er, som kan anvendes i begrænset omfang. Hospitalet er tilknyttet biblioteksservice i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek. Åbningstider for biblioteket kan findes på Intranettet. Afdelingen råder over et begrænset bibliotek, som kan anvendes i afdelingen. Der er ikke mulighed for udlån. Vejlednings- og evalueringstilbud Det tilstræbes, som anført ovenfor, at den studerende følges med den kliniske vejleder i gennemsnit én dag om ugen. De øvrige dage planlægges med følgeskab med en daglig vejleder i relation til et patientforløb. Der er vejledning i dataindsamling og analyse, og det tilstræbes hele tiden at koble teori og praksis, så den studerende får mulighed for at anvende sin viden i forskellige sammenhænge. Den daglige vejledning i praktiske færdigheder tager udgangspunkt i Ida Torunn Bjørks model for praktiske færdigheder som også indgår som en del af den daglige før-, under- og eftervejledning. Den kliniske vejleder og den studerende har et tæt samarbejde om den individuelle kliniske studieplan og Studiebogen med fokus på læringsudbyttet for den kliniske uddannelse. Der tilbydes vejledning i relation til de beskrevne studiemetoder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Det tilstræbes, at kliniske vejledere i afdelingen som minimum har diplommodul i Klinisk vejledning, som det beskrives i "Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje" (Rådet for Klinisk Undervisning 2008). En af vejlederne har i øjeblikket dette. Den anden vil efter endt barselsorlov planlægge sin uddannelse. Begge har et solidt specialekendskab indenfor de respektive teams. I perioder kan der være vikarierende klinisk vejleder uden vejlederuddannelse. I disse tilfælde superviseres vejlederen af uddannet klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Navne på kliniske vejledere fremgår af velkomstbrevet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til den interne klinisk prøve i selvstændig professionsudøvelse skal følgende studieaktiviteter under den kliniske uddannelse dokumenteres: Udarbejdelse og opdatering af klinisk individuel klinisk studieplan og aktiv anvendelse af Studiebogen. Deltagelse i praksisfællesskabet i respektive team, være opsøgende og demonstrere åbenhed overfor læringsmuligheder og vejledning af forskellige daglige vejledere i de enkelte patientforløb. I den daglige praksis arbejde med patient- og sygdomsforløb, hvor patientens perspektiv inddrages i planlægningen af plejen. Øver sig i praksis og agere undrende og undersøgende i forhold til udførelse af gældende procedurer. Arbejdet med ovenstående dokumenteres i 1 patientforløb samt 1 udviklingsbaseret temaforløb, som præsenteres og drøftes på en sygeplejekonference, der ledes af den studerende. De skriftlige opgaver afleveres i relevant antal kopier 2 dage før den individuelle eller fælles gennemgang. Jævnfør sygeplejerskeuddannelsens regler må opgaverne ikke mailes og ikke indeholde identificerbare patientdata. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9