Beskæftigelsesplan For Guldborgsund Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2011 For Guldborgsund Kommune

2 INDLEDNING Beskæftigelsesplan 2011 er den overordnede plan for beskæftigelsesindsatsen i Guldborgsund Kommune. Beskæftigelsesplanen samler udfordringer, mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen og udgør således Guldborgsund Kommune og Jobcenter Guldborgsunds beskæftigelsespolitiske pejlemærke for indsatsen i Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem kommunens beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Beskæftigelsesplanen samler alle de mål, som forskellige politiske interessenter har i Jobcentrets indsats. Mens beskæftigelsesministeren har fastlagt fire centrale mål for beskæftigelsesindsatsen, er de øvrige lokalt fastsatte mål formuleret i samarbejde med bl.a. Det Lokale Beskæftigelsesråd og Arbejdsmarkedsudvalget i Guldborgsund Kommune. Målene afspejler de beskæftigelsespolitiske udfordringer lokalt, regionalt, nationalt og internationalt herunder med særligt henblik på den kommende Femern Bælt-forbindelse. Der er formuleret mål for den borgerrettede indsats, den virksomhedsrettede indsats og for inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesplanen udgør det ledelsesmæssige grundlag for Jobcentrets daglige opgaveløsning, men samtidig er den også omdrejningspunktet for den løbende dialog mellem det politiske og administrative niveau om, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Strategierne er beskæftigelsesplanens bedste bud på, hvordan målene indfries. Det er vigtigt at pointere, at det er bedste bud, fordi arbejdsmarkedet er dynamisk. På trods af en stadig igangværende lavkonjunktur, islandske askeskyer o.lign., så sikrer den danske arbejdsmarkedsmodel, at der stadig oprettes mange nye jobs, og at der er en høj jobomsætning også i Guldborgsund Kommune. Beskæftigelsesindsatsen og -strategierne tilrettelægges derfor således, at Arbejdsmarkedsudvalget og Jobcentret i 2011 vil være i stand til løbende at tilpasse indsatsen i takt med udviklingen i borgernes og virksomhedernes situation og behov måtte tilsige dette. Jobcenter Guldborgsund varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontant- og starthjælpsmodtagere (herefter benævnt kontanthjælpsmodtagere), revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, personer i fleks- og skånejob og sygedagpengemodtagere. Jobcentret forventes i 2011 at skulle håndtere den beskæftigelsespolitiske indsats for ca borgere i ovennævnte målgrupper. Hertil skal lægges en række borgere, f.eks. jobskiftere, der på eget initiativ henvender sig i Jobcentret med henblik på at få hjælp til jobsøgning. Tilsvarende varetager Jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til de godt virksomheder i Guldborgsund Kommune, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleks-, skåne- og løntilskudsjob, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler mv. Jobcentret er derfor i løbende dialog med virksomheder og arbejdsmarkedets parter for rettidigt at modvirke ubalancer og flaskehalse. FORMÅL MED BESKÆFTIGELSESPLAN 2011 Beskæftigelsesplanen understøtter visionen om, at Guldborgsund Kommune skal positionere sig med en dynamisk og strategisk vækstorienteret erhvervs-, turisme-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik. På den måde skal beskæftigelsesplanen bl.a. understøtte kommunens indsats for at tiltrække flere ressourcestærke familier til kommunen. 2

3 Med beskæftigelsesplan 2011 ønsker Arbejdsmarkedsudvalget og Jobcenter Guldborgsund at sikre, at såvel lokale og regionale som nationale og internationale beskæftigelsespolitiske udfordringer imødegås med en tidssvarende, præcis og effektfuld beskæftigelsesindsats. Dette skal sikres dels gennem et bæredygtigt, fagligt og professionelt miljø i Jobcentret, og dels i tæt samarbejde med bl.a. kommunens øvrige forvaltninger, borgerne, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter, nabojobcentre og uddannelsesinstitutioner. Jobcentrets arbejde er et vigtigt bidrag til en effektiv og sammenhængende regional beskæftigelsesindsats, og derfor vil Jobcentret indgå i tæt dialog og samarbejde med bl.a. Beskæftigelsesregionen, hvor det vil være muligt at styrke den beskæftigelsesrettede indsats gennem dels videns- og erfaringsudveksling, rådgivning og dels øget fokus på metode- og statistikudvikling af redskaber og indsatser. Formand for Arbejdsmarkedsudvalget René Christensen 3

4 DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER 1.1 ARBEJDSMARKEDET I GULDBORGSUND KOMMUNE BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Pr. juli 2010 var der indbyggere i Guldborgsund Kommune - heraf indgår ca i arbejdsstyrken (16-64-årige). Erhvervsfrekvensen dvs. den del af de årige der indgår i arbejdsstyrken er på ca. 74 pct. i kommunen. I hele landet er erhvervsfrekvensen på 79 pct. Der er med andre ord en mindre andel af borgerne i Guldborgsund Kommune i den erhvervsaktive alder, der indgår i arbejdsstyrken, end i resten af landet. Arbejdsstyrken i Guldborgsund Kommune har været faldende de seneste år. Den fremtidige udvikling i kommunens demografiske profil peger på, at såvel arbejdsstyrken som beskæftigelsen vil falde yderligere i de kommende år, jvf. figur 1.1. Da beskæftigelsen forventes at falde lidt mere end arbejdsstyrken, forventes den ordinære ledighed i Guldborgsund Kommune i slutningen af 2011 at stige til et niveau omkring 4,3 pct. Aktuelt er den ordinære ledighed i Guldborgsund Kommune på 4,1 pct. (marts 2010). Figur 1.1. Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighedsprocent, år, 4. kvartal 2005 til 4. kvartal 2011, prognose fra 2008 (ledighed 2009), Guldborgsund Kommune Anm: Kommuneprognose for Guldborgsund Kommune, september 2010 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den negative udvikling i kommunens arbejdsstyrke, både nu og særligt på sigt, skyldes primært befolkningens alderssammensætning, jvf. figur 1.2. Flere ældre står overfor en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, end der er unge der kommer ind på arbejdsmarkedet og tager over. 4

5 Figur 1.2. Arbejdstyrken (16-66-årige) i Guldborgsund Kommune, fordelt på aldersgrupper Kilde: Danmarks Statistik Derfor vil arbejdsmarkedet komme under pres de kommende år. Det vil umiddelbart blive sværere for virksomhederne i kommunen at få fat i den nødvendige (kvalificerede) arbejdskraft, fordi der bliver færre personer i den arbejdsdygtige alder. PERSONER PÅ OVERFØRSELSINDKOMST Ved udgangen af 3. kvartal 2010 var der i gennemsnit personer på overførselsindkomster i Guldborgsund Kommune, jvf. tabel 1.1. Det svarer til 28,4 pct. af alle borgere mellem 16 og 64 år i kommunen. Der har fra 3. kvartal 2007 til 3. kvartal 2010 været en samlet stigning på 691 personer på overførselsindkomst i Guldborgsund Kommune svarende til en stigning på 6,7 pct. Tabel 1.1. Personer på overførselsindkomster i Guldborgsund Kommune, 3. kvartal 2007 til 3. kvartal 2010, udvikling samt andel af befolkningen i Guldborgsund og hele landet Andel, 3. kvartal kvartal kvartal Udvikling i pct., Guldborgsund Hele landet A-dagpenge* ,5% 3,4% 3,6% Kontant- og starthjælp (match 1) ,6% 1,0% 0,8% Kontant- og starthjælp (match 2-3) ,1% 2,7% 1,7% Introduktionsydelse ,3% 0,1% 0,1% Revalidering inkl. Forrevalidering ,3% 0,3% 0,4% Sygedagpenge* ,4% 2,9% 2,5% Ledighedsydelse ,8% 0,6% 0,4% Fleksjob ,0% 1,5% 1,5% Førtidspension ,6% 10,6% 6,9% Efterløn* ,4% 5,3% 3,4% Personer i alt ,7% 28,4% 22,1% årige i befolkningen ,9% * A-dagpenge, sygedagpenge og efterløn viser status pr. 2. kvartal 2010 og dermed udvikling fra 2. kvartal 2007 til 2. kvartal 2010 Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik

6 Personer på permanente forsørgelsesordninger Der er samlet set sket en stigning i antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger i Guldborgsund Kommune (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) på knap 4 pct. siden 3. kvartal Således var personer på en af disse ydelser ved udgangen af 3. kvartal 2010 (langt hovedparten af disse var på førtidspension). Dermed er tæt på halvdelen af de borgere, der modtager en ydelse af kommunen, på en af disse tre permanente ydelser. De arbejdsmarkedsparate ledige Den ordinære ledighed består af hhv. a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Den samlede ledighed i Guldborgsund Kommune var ved udgangen af 3. kvartal 2010 steget markant siden midten af 2007, hvor den danske højkonjunktur var i fuld gang, jvf. tabel 1.1. Kommunen oplevede ligesom resten af landet en faldende ledighed helt frem til august 2008, men herefter vendte udviklingen i takt med finanskrisens indtog. Der er fra 2. kvartal 2008 og frem til i dag sket mere end en fordobling i antal a- dagpengemodtagere, og en stigning på 33 pct. for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Overordnet set har kommunen oplevet en stigning i den ordinære ledighed på 228 pct. fra 367 ledige i august 2008 (svarende til en ledighedsprocent på 1,2) til 781 ledige i september 2010 (svarende til en ledighedsprocent på 2,8). I Østdanmark var den ordinære ledighed i september 2010 på 3,9 pct. Figur 1.3 viser, at hovedparten af de arbejdsmarkedsparate ledige i august 2010 er a- dagpengemodtagere (de blå søjler fylder samlet set mere end de røde søjler). Figuren viser også, at der er stor forskel på aldersfordelingen blandt a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Således er næsten alle over 50 år a- dagpengemodtagere, mens der er relativt flere årige blandt kontanthjælpsmodtagerne, om end der fortsat er flest a-dagpengemodtagere. Figur 1.3. Arbejdsmarkedsparate ledige i Guldborgsund Kommune opgjort på ydelse og alder, i pct., august 2010 Kilde: Jobindsats.dk De arbejdsmarkedsparate ledige har generelt et lavt uddannelsesniveau i forhold til de beskæftigede. Da virksomhederne generelt efterspørger flere og flere faglige kompetencer, er der en større risiko for, at de ledige fastholdes (længere tid) i ledighed, hvis ikke de opkvalificeres eller uddannes. Her ligger en stor udfordring i at sikre, at lediges såvel som 6

7 beskæftiges kompetencer vedligeholdes og opkvalificeres bl.a. mod områder der på sigt vil have mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ellers risikerer kommunen at tabe mange især unge, ufaglærte mænd på gulvet, når opsvinget for alvor sætter ind igen. Der har i de seneste år været et fald i arbejdskraftreserven (dvs. antal arbejdsmarkedsparate ledige, der har været ledige i mindst 3 sammenhængende måneder). Men også her vendte udviklingen i midten af Således er der inden for det seneste år sket en stigning i arbejdskraftreserven på 7 pct. i Guldborgsund Kommune, så den i august 2010 udgjorde 5,6 pct. af arbejdsstyrken. I Østdanmark udgjorde arbejdskraftreserven 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Inden for det seneste år er der sket en stigning på knap 15 pct. i antal unge modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp (inkl. de ikke-arbejdsmarkedsparate) i kommunen. Således modtog 773 unge under 30 år i august 2010 a-dagpenge eller kontant- og starthjælp, hvilket er 100 flere end for et år siden. Dermed modtog godt 11 pct. af alle årige unge i Guldborgsund Kommune en sådan offentlig ydelse. Dette er en kraftig stigning på meget kort tid. Til sammenligning modtog 8,5 pct. og 8,2 pct. af de unge i henholdsvis hele landet og Østdanmark a-dagpenge eller kontant- og starthjælp. Guldborgsund Kommune har derfor en udfordring på dette område. Der er i Guldborgsund Kommune forholdsvis få a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande. Således var det i august 2010 kun knap 8 pct. af a-dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne, der kom fra ikke-vestlige lande. I hele landet og Østdanmark var det henholdsvis 17 pct. og 22 pct., der kom fra ikke-vestlige lande. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagerne vurderes i større eller mindre grad at have problemer udover ledighed. Samtidig har kun en meget lille del af dem en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det kræver derfor en længerevarende og ofte meget håndholdt indsats at få disse kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse. Som det fremgår af tabel 1.1, er hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne ikkearbejdsmarkedsparate. De ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har oplevet en stigning i antallet i perioden på godt 23 pct. Figur 1.4 viser, at hovedparten af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er under 40 år. Især er der mange under 30 år. Figur 1.4. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Guldborgsund Kommune opgjort på alder, i pct., august

8 Kilde: Jobindsats.dk Som det fremgår af figur 1.3 og 1.4, udgør de unge en forholdsvis stor del af de arbejdsmarkedsparate ledige og de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Godt en tredjedel af gruppen var ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I forhold til tidligere er denne gruppens andel vokset. Jobcenter Guldborgsunds analyse fra 2009 af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere viser tydeligt, at denne gruppe i Guldborgsund Kommune er meget ressourcesvag. 87 pct. har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse (mens kun 6 pct. har gennemført en gymnasial eller erhvervskompetencegivende uddannelse). 61 pct. har en psykisk diagnose, og der er oftest tale om svære psykiske diagnoser som autisme, ADHD og borderline. Også frafaldet fra ungdomsuddannelserne er meget stort i denne gruppe. Over halvdelen er mindst én gang faldet fra et påbegyndt uddannelsesforløb. Analysen konkluderer, at næsten hver tredje af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke har et beskæftigelsespotentiale, og af de resterende 2/3-dele vil langt de fleste (2 ud af 3) have behov for en indsats på minimum 3 år, førend at de kan blive selvforsørgende. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse I Guldborgsund Kommune er der 463 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (herefter benævnt nydanskere ) på offentlig forsørgelse ved udgangen af Nydanskerne udgør derved godt 4 pct. af alle borgere på offentlig forsørgelse i kommunen. Til sammenligning udgør de godt 11 pct. i hele Østdanmark. Antallet af nydanskere på offentlig forsørgelse har været svagt stigende det seneste år i Guldborgsund Kommune og resten af landet. Fra august 2009 til august 2010 er der sket en samlet stigning på godt 3 pct. i kommunen, mens den i Østdanmark har været på godt 7 pct. I august 2010 var hver femte nydansker i kommunen på offentlig forsørgelse, mens det i Østdanmark kun var hver ottende. Problematikken vedr. nydanskere på offentlig forsørgelse synes måske ikke så udtalt i Guldborgsund Kommune som i resten af regionen, det lave antal personer taget i betragtning, men der er fortsat udfordringer. Langt de fleste af de 463 nydanskere i kommunen på offentlig forsørgelse findes i gruppen af førtidspensioner (mere end hver tredje), og der er derfor reelt ikke nogen mulighed for at rykke disse borgere tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Derudover befinder en stor gruppe sig blandt de ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (hver fjerde af de 463 personer). Det er altså gruppen af borgere, der har problemer ud over ledighed bl.a. psykiske/fysiske lidelser (herunder særligt mange med diverse former for krigstraumer) og/eller sproglige og kulturelle vanskeligheder. 8

9 Da det kun en lille del af gruppen af nydanskere der er umiddelbart arbejdsmarkedsparate (knap hver femte), vil det med andre ord kræve en ekstra stor og langvarig indsats at bringe størstedelen af nydanskerne tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet. Sygedagpengemodtagere Antallet af sygedagpengemodtagere har varieret en del i de seneste år i Guldborgsund Kommune. Fra januar 2008 til august 2010 er der i Guldborgsund sket et fald på knap 15 pct. I august 2010 var der 978 sygedagpengemodtagere i kommunen. Jobcentrets sygedagpengeanalyse fra 2009 viser, at ca. 13 pct. af sygedagpengemodtagerne kommer fra a-dagpenge. De resterende 87 pct. kommer fra beskæftigelse. Blandt de personer, der kommer fra beskæftigelse, ligger arbejdspladsen i 45 pct. af tilfældene inden for kommunens grænser. Hver tredje af de sygedagpengemodtagere, der arbejder inden for kommunens grænser, er ansat i Guldborgsund Kommune. Hovedparten af sygedagpengeforløbene er forløb af minimum en måneds varighed. Set over det seneste år, er det således kun en ud af fem forløb, der har en varighed på 4 uger eller derunder. Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større bliver risikoen for at man forbliver på ydelsen. Figur 1.5. Antal sygedagpengesager fordelt på varighed i Guldborgsund Kommune, august 2010 Kilde: Jobindsats.dk 40 pct. af de personer, der har afsluttet et sygedagpengeforløb over 4 uger, påbegynder et nyt sygedagpengeforløb i løbet af de kommende 52 uger. Nogle af de faktorer der har afgørende betydning for at mindske dette tilbagefald er personens kontakt til virksomheden i sygeperioden, en tidlig, hurtig og differentieret indsats samt en klar opfølgningsindsats. Fleksjob og ledighedsydelse I september 2010 var der 230 personer på ledighedsydelse i kommunen. I løbet af de seneste år er der i Guldborgsund Kommune sket et lille fald i antal personer, der er berettiget til at tage et fleksjob. I september 2010 var 29 pct. af de personer, der var berettiget til et fleksjob, uden beskæftigelse. Der er derfor fortsat i Guldborgsund Kommune et arbejdskraftpotentiale i 9

10 denne gruppe. Antallet af personer i fleksjob er dog faldet i samme periode. I september 2010 var der 568 fleksjobbere i kommunen. Det svarer til ca. 1,7 pct. af det samlede antal beskæftigede i Guldborgsund Kommune. BESKÆFTIGELSEN De nyeste tal for beskæftigelsen er fra året 2009, og de viser, at der var beskæftigede i Guldborgsund Kommune. Finanskrisens indvirkninger er derfor i høj grad slået igennem i disse tal. Alene fra 2008 til 2009 er beskæftigelsen faldet med over 3 pct., svarende til 1.00 personer. Beskæftigelsen er siden da faldet yderligere i kommunen, og mange især ufaglærte job er forsvundet. Guldborgsund Kommune er karakteriseret ved at have mange ufaglærte job. I 2009 var ca job således besat af medarbejdere med en ufaglært baggrund. Det svarer til hver tredje af de beskæftigede. I den nuværende lavkonjunktur, hvor mange ufaglærte jobs i bygge- og anlægsbranchen samt i industrien forsvandt først og i størst antal, ses det med al tydelighed, at en stor del af ledighedsstigningen skal findes blandt de ufaglærte. Dette afspejler sig også i ledighedstallene fordelt på a-kasser, hvor de traditionelle a-kasser for ufaglærte (3F, Byggefagene etc.) har oplevet de største stigninger. Guldborgsund har altid været en pendlerkommune. I 2009 pendlede personer ud af kommunen for at arbejde, mens pendlede ind i kommunen. Tendensen over de seneste år har overordnet været, at flere pendler ud, og færre pendler ind. Blandt andet på grund af den fremtidige demografiske udvikling, den igangværende lavkonjunktur mv. forventes beskæftigelsen at falde svagt i Guldborgsund Kommune i 2011, jvf. figur 1.1. REKRUTTERINGSSITUATIONEN Set i lyset af den store ledighedsstigning, som Guldborgsund Kommune har oplevet siden august 2008, og den forventede beskæftigelsesudvikling, er det Jobcentrets vurdering, at der i 2011 kun vil være få rekrutteringsproblemer for kommunens virksomheder. På lidt længere sigt vil rekrutteringsproblemerne tage til i styrke særligt inden for den offentlige sektor, men også f.eks. transportbranchen. Det fremgår således af figur 1.6, at der er forholdsvis mange ansatte over 50 år, der står overfor at skulle forlade arbejdsmarkedet i løbet af de kommende år i netop disse brancher. Også inden for eksempelvis landbruget er andelen af beskæftigede over 50 år stor, men der forventes dog her ikke nogen deciderede rekrutteringsproblemer, da beskæftigelsen inden for landbruget er nedadgående. Figur 1.6. Andel af de beskæftigede over 50 år inden for udvalgte brancher i Guldborgsund Kommune,

11 Kilde: Danmarks Statistik På trods af en forholdsvis ung arbejdsstyrke inden for bygge- og anlægsbranchen risikerer der på grund af etableringen af den kommende Femern Bælt-forbindelse, anlæggelse af statsfængsel på Nordfalster og supersygehus i Køge samt etablering af MetroCity-ringen at opstå stor mangel på arbejdskraft inden for denne branche. 1.2 LOKALE OG REGIONALE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER ARBEJDSKRAFTRESERVEN SKAL BEGRÆNSES LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Den stigende ledighed i Guldborgsund Kommune har også medført, at folk er ledige i længere og længere tid. Arbejdskraftreserven har således været stigende i 2008 og Alle analyser viser, at jo længere tid folk er ledige, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kompetencer bliver forældet, arbejdsmarkedsstrukturen ændrer sig og virksomhederne sætter højere og højere krav til de ansatte. Guldborgsund Kommune står derfor overfor en ny udfordring i forhold til tidligere år. Langtidsledigheden, dvs. antallet af personer der har modtaget a-dagpenge og kontanthjælp i mere end 1 år, er stigende, og for at sikre at en stor gruppe borgere ikke efterlades permanent på offentlig forsørgelse, er det utrolig vigtigt at få denne udvikling vendt. En udfordring bliver derfor at sikre en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de ledige. Det kan bl.a. ske ved At de ledige er aktivt jobsøgende samt geografisk og fagligt mobile At alle borgergrupper i Jobcentret får en tidlig beskæftigelsesindsats med jobsamtaler og aktiveringstilbud, der i videst muligt omfang er virksomhedsrettet En aktiv brug af mentorstøtte til at fastholde borgere i uddannelse eller beskæftigelse Tæt samspil med virksomheder, så disse hjælper med at bringe borgere på offentlig forsørgelse tættere på arbejdsmarkedet 11

12 ANTALLET AF PERSONER PÅ PERMANENTE FORSØRGELSESORDNINGER SKAL BEGRÆNSES Som nævnt indebærer befolkningens alderssammensætning en risiko for, at arbejdsstyrken vil falde i de kommende år. Med henblik på at undgå eller reducere dette fald i arbejdsstyrken er det vigtigt, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt. Det betyder for det første, at tilgangen til førtidspension skal reduceres mest muligt. Dernæst skal Jobcentret også sikre, at der sker en grundig afklaring og afprøvning af borgerens arbejdsevne inden bevilling af fleksjob. Derved skal det sikres, at kun borgere der har væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen, bliver fleksjobberettiget. Jobcentret vil begrænse antallet af personer på de permanente forsørgelsesordninger ved bl.a. i højere grad have at fokus på At igangsætte en aktiv indsats overfor ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere At motivere flere sygedagpengemodtagere til at fastholde kontakten til deres arbejdsplads under deres sygeforløb At bruge revalideringsordningen overfor relevante grupper At igangsætte en individuel tilrettelagt aktiveringsindsats overfor ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere At have ekstra fokus på særligt udsatte grupper af nydanskere f.eks. via deltagelse i aktivering i virksomhedscentre UNGE SKAL MÅLRETTES UDDANNELSE ELLER BESKÆFTIGELSE Ungeledigheden er steget i Guldborgsund Kommune, og særligt de unge mænd er blevet ramt. Det gælder både de arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate unge. Som nævnt tidligere vil den demografiske udvikling i kommunen medføre, at der er brug for alle ledige hænder i fremtiden, og kravene til kompetenceniveauet bliver stadigt højere. Det er derfor vigtigt at sikre, at de unge uddanner sig og/eller kommer i beskæftigelse. Herudover skal der gøres en særlig indsats over for unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, således at de bliver bragt tættere på arbejdsmarkedet. En udfordring bliver at begrænse den stigende ledighed, og gerne vende udviklingen for de unge under 30 år. Det kan bl.a. ske ved At anvende uddannelsespåbud over for uddannelsesparate unge uden uddannelse At motivere ledige unge, herunder også unge nydanskere, til at påbegynde en kompetencegivende uddannelse At motivere unge til at søge mulighederne for at få et elev-/lærlingejob At styrke den tidlige og intensive indsats At anvende løntilskudsjob til unge, så de kan få den første erhvervserfaring på arbejdsmarkedet At anvende mentorordning for unge der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelsen At videreudvikle individuelle, helhedsorienterede og håndholdte forløb for ikkearbejdsmarkedsparate unge At styrke samarbejdet med relevante samarbejdspartnere særligt omkring de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ARBEJDSSTYRKEN SKAL OPRETHOLDES OG GERNE ØGES Den demografiske udvikling i kommunen tilsiger, at arbejdsstyrken i de kommende år bliver mindre og mindre. At færre og færre skal forsørge flere og flere er på alle måder en uholdbar situation, og det er nødvendigt at sikre, at alle der kan og vil arbejde også gør det. En udfordring bliver derfor at øge arbejdsstyrken i kommunen, altså antallet af årige, der kan påtage sig et arbejde. 12

13 Det kan bl.a. ske ved i højere grad At bringe personer der ikke er arbejdsmarkedsparat tættere på arbejdsmarkedet At øge erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, f.eks. vha. anvendelse af mentorordning for at sikre en god indtræden på det danske arbejdsmarked At fastholde seniorerne længere tid på arbejdsmarkedet At udnytte arbejdskraftpotentialet hos personer med nedsat arbejdsevne bedre At nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere og varigheden af deres sygedagpengeforløb OPKVALIFICERINGSINDSATSEN SKAL STYRKES FOKUS PÅ DE UFAGLÆRTE I de seneste år har der været en positiv udvikling i beskæftigelsen for personer med en faglært eller videregående uddannelse både nationalt og regionalt men også lokalt i Guldborgsund. Beskæftigelsesudviklingen for de ufaglærte har i samme periode været negativ, og finanskrisen har kun forstærket denne udvikling. Udviklingen forventes at fortsætte og forstærkes yderligere i de kommende år. Langt de fleste af de ufaglærte job, der forsvinder lige nu, kommer ikke igen, når konjunkturerne vender. Der vil derfor være færre og færre jobmuligheder for de ufaglærte. I forvejen er en relativ stor andel af de ledige ufaglærte, da de ikke har de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. En udfordring er derfor generel opkvalificering af arbejdsstyrken - men især i forhold til gruppen af ledige (og særligt de ufaglærte ledige). Det skal bl.a. ske ved At motivere de ufaglærte ledige og ledige med en uddannelse, der ikke mere efterspørges, til at opkvalificere sig inden for gode beskæftigelsesområder At have fokus på voksenlærlingeuddannelse, løntilskudsansættelse (gerne kombineret med jobrettet uddannelse) og uddannelse inden for flaskehalsområder At kombinere Jobcentrets beskæftigelsespolitiske opkvalificeringsindsats med den socialpolitiske indsats for de personer, der har problemer udover ledighed At motivere virksomhederne til at etablere elev-/lærlingepladser At motivere virksomhederne til løbende at opkvalificere medarbejderne At motivere uddannelsesinstitutionerne til at etablere andre undervisningsformer for de borgere, der ikke er bogligt stærke At revalidere borgere, der er nedslidte, og som derfor ikke kan vende tilbage til deres tidligere fag ANTALLET AF SYGEDAGPENGEMODTAGERE SKAL NEDBRINGES Gennem de seneste år har det samlede antal af personer på sygedagpenge ligget nogenlunde stabilt i Guldborgsund Kommune, men med en svagt stigende trend. Desuden er der kommet flere lange sygedagpengeforløb, og den gennemsnitlige varighed af forløbene er derfor stigende. Kommunen står med andre ord overfor en stor udfordring på dette område. En udfordring bliver derfor at nedbringe antallet af personer på sygedagpenge, men også at forkorte varigheden af sygedagpengeforløbene. Det kan bl.a. ske ved i højere grad At informere virksomheder med et højt sygefravær om tiltag der kan medvirke til at reducere sygefraværet, herunder brugen af delvise raskmeldinger At have ekstra fokus på særligt udsatte grupper af sygedagpengemodtagere At motivere sygedagpengemodtagere til at fastholde kontakten til deres arbejdsplads At sikre en så tidlig indsats som mulig over for flest mulige sygedagpengemodtagere (dvs. aktivering og delvise raskmeldinger) At have fokus på at sygedagpengemodtagere der er kommet tilbage til arbejdsmarkedet ikke får tilbagefald til sygedagpenge 13

14 At udvide og intensivere samarbejdet med de praktiserende læger, fagforeninger og A- kasser, bl.a. om aktiv brug af mulighedserklæringer og rundbordssamtaler At anvende mentorordning over for relevante grupper af sygedagpengemodtagere 14

15 BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL FOR BESKÆFTIGELSESMINISTERENS INDSATSOMRÅDER OG MÅL Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, som der i det kommende år er behov for at have særligt fokus på. For 2011 har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål: 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i arbejde eller i uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 4. Indsatsområde: Styrket indsats for at få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i arbejde eller i uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Jobcenter Guldborgsund har indarbejdet ministerens fire mål i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for

16 BORGERRETTET INDSATS 3.1 JOBCENTRETS STRATEGI OG MÅL I DEN BORGERRETTEDE INDSATS I FORHOLD TIL DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Alle, der henvender sig i Jobcentret, skal mødes med en indsats, der primært har fokus på beskæftigelse og/eller ordinær uddannelse. Derfor vil Jobcentret have et tæt samspil mellem den borgerrettede indsats og den virksomhedsvendte indsats. Som det fremgik af afsnit 1.2, er der følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer: Arbejdskraftreserven skal begrænses langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger skal begrænses Unge skal målrettes uddannelse eller beskæftigelse Arbejdsstyrken skal opretholdes og gerne øges Opkvalificeringsindsatsen skal styrkes fokus på de ufaglærte Antallet af sygedagpengemodtagere skal mindskes Den borgerrettede indsats tager udgangspunkt i disse udfordringer. Nedenfor er en beskrivelse af Jobcentrets strategi i den borgerrettede indsats i forhold til de seks overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer. ARBEJDSKRAFTRESERVEN SKAL BEGRÆNSES - LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Under hele den sidste højkonjunktur formåede Jobcentret konstant at nedbringe arbejdskraftreserven i kommunen. Således var der i september 2008 kun 258 personer i arbejdskraftreserven. Siden da er arbejdskraftreserven næsten 4-doblet, som følge af lavkonjunkturen, men er igen begyndt at falde de seneste måneder, og ligger i august 2010 på 674 personer. Jobomsætningen og antallet af nye jobåbninger er faldet markant, og det er ikke længere muligt på samme måde at vende ledige i døren, som det tidligere har været. Figur 3.1. Antal personer i arbejdskraftreserven i pct. af arbejdsstyrken i Guldborgsund Kommune og i Østdanmark, januar 2007 august 2010 Kilde: Jobindsats.dk Også langtidsledigheden har gennemgået samme udvikling som arbejdskraftreserven, jvf. figur 3.2. Her er det værd at bemærke, at de svage kontanthjælpsmodtagere ikke på noget 16

17 tidspunkt oplevede et fald i langtidsledigheden. Gruppen af langtidsledige svage kontanthjælpsmodtagere er i dag mere end 3 gange større end gruppen af arbejdsmarkedsparate langtidsledige. Der ligger med andre ord en stor udfordring her. Figur 3.2. Antal personer med mere end 1 års ledighed i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelse, januar 2007 juli 2010 Kilde: Jobindsats.dk For at få vendt denne udvikling, vil Jobcentret sikre, at alle ledige er aktivt job- og/eller uddannelsessøgende. Det er vigtigt at sikre, at de lediges søgninger er geografisk og branchemæssigt bredt funderet, og at de ledige får den nødvendige vejledning i valg af f.eks. uddannelsesvej og institution. Jobcenter Guldborgsunds generelle aktiveringsindsats vil have en beskæftigelsesrettet fokus. Derfor prioriterer Jobcentret aktiveringsforløb med en høj efterfølgende beskæftigelseseffekt. Det er samtidig vigtigt, at personer i aktivering er aktivt jobsøgende under aktiveringsforløbet. Derfor vil Jobcentret via sine jobklubber sikre, at de ledige fastholder en aktiv jobsøgning. Jobcentret prioriterer anvendelsen af mentorordningen over for a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har problemer med at påbegynde og gennemføre aktiveringsforløb og ordinære uddannelsesforløb. Mentorordningen kan desuden anvendes over for nyansatte medarbejdere, som ellers har svært ved at fastholde det ordinære job. En række kontanthjælpsmodtagere kan på grund af helbredsmæssige forhold ikke længere anvende deres uddannelse eller erhvervserfaring på arbejdsmarkedet. Jobcentret prioriterer, at disse personer så vidt muligt går i gang med et revalideringsforløb. Jobcenter Guldborgsund har derudover også stor fokus på at sikre rettidigheden i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Jobcentret vil også have fokus på unge ledige med kompetencer inden for bygge- og anlægsbranchen der endnu ikke har fået nogen erhvervserfaring. Her vil brugen af løntilskud og opkvalificering af kompetencer blive prioriteret højt bl.a. med henblik på det kommende Femern Bælt-konstruktionsarbejde. 17

18 Oversigten over jobmulighederne i november 2010 fremgår af figur 3.3. Oversigten er bl.a. udarbejdet på baggrund af Beskæftigelsesregionens arbejdsmarkedsbalance. Figur 3.3. Jobmulighederne på Lolland-Falster og Sydsjælland, november 2010 Fagområder med høj ledighed/overledighed Bygge- og anlægsbranchen Tagdækker Tækkemand Forretningsservice Datamatiker IT-support (2 årig uddannelse) Multimediedesigner Pedelmedhjælper Vagt Jern- og metalindustri Klejnsmed Låsesmed Handels- og kontorområdet Kontormedhjælper Sundhedsservicesekretær Landbrug og gartneri Landbrugsmedhjælper Svineavl/passer Offentlig sektor Pædagogmedhjælper Reparationsvirksomhed Autolakerer Undervisning Lærer og formidler i tekstile fag Fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder Bygge- og anlægsbranchen Bygningsingeniør Bygningskonstruktør Glarmester Brolægger Anlægsgartner Blikkenslager Bygningsmaler Elektriker (lys og energiteknik) Tømrer Murer Teknisk isolatør Rørsmed (rustfast) Kloakmester Finansiering & forretningsservice Bankrådgiver/erhvervsrådgiver Kemiingeniør Tandplejer Tandklinikassistent Revisorassistent Handel og kontorområdet Kontorassistent Butiksassistent Jern- og metalindustri Industrilakerer Industrioperatør Svejser Industritekniker med CNC Offentlig sektor Pædagog Omsorgsmedhjælper Jordemoder Reparationsvirksomhed Automekaniker Lastbils- og busmekaniker Landbrugsmaskinemekaniker (ude-montør) Restauration Smørrebrødsjomfru Transport Buschauffør Andet Sælger (generelt) Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland samt egne forventninger Særlig gode beskæftigelsesområder Bygge- og anlægsbranchen Rørlægger Struktør VVS-montør Gulvlægger Finansiering & forretningsservice Frisør (4-årig uddannelse) Registreret revisor Handel og kontorområdet Regnskabsassistent/bogholder Nærings- og nydelsesmiddelindustri Bager Butiksslagter Offentlig sektor Bioanalytiker Ergoterapeut Fysioterapeut Folkeskolelærer Gymnasielærer Læge Lægesekretær Radiografer Social- og sundhedsassistent Socialrådgiver Sygeplejerske Tandlæge Social- og Sundhedshjælper Restauration Kok Tjener Transport Taxichauffør Andet Rengøringsassistent Jobcentret har fokus på at opkvalificere a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere inden for flaskehalsområder og øvrige gode beskæftigelsesområder. Denne målrettede indsats skal samtidig medvirke til at reducere søgeledigheden og nedbringe langtidsledigheden og derved også medvirke til at mindske arbejdskraftreserven. 18

19 Jobcenter Guldborgsund vil ud fra en individuel vurdering af de enkelte a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere samt virksomhedernes behov for arbejdskraft iværksætte en tidlig indsats. Denne tidlige indsats skal medvirke til at mindske arbejdskraftreserven og langtidsledigheden. ANTALLET AF PERSONER PÅ PERMANENTE FORSØRGELSESORDNINGER SKAL BEGRÆNSES For at mindske tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger vil Jobcentret øge anvendelsen af revalideringsordningen overfor relevante grupper. Revalideringsforløbene skal sikre, at personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, bliver opkvalificeret, så de efterfølgende kan påtage sig et fuldtidsjob på ordinære vilkår. Jobcentret vil prioritere en aktiv indsats overfor ledige med særlig stor risiko for at ende på permanente forsørgelsesordninger. Her vil aktivering i bl.a. virksomhedscentre være en oplagt mulighed. Jobcentret vil dog også fortsat arbejde på at skabe andre gode aktiveringstilbud, der kan medvirke til at fastholde svage kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere på arbejdsmarkedet. Jobcentret vil endelig sikre, at processen forud for godkendelse til førtidspension forbliver af samme høje kvalitet og grundighed, som den er i dag. Desuden vil Jobcentret fortsat have fokus på, at der sker en grundig afklaring og afprøvning af den sygemeldtes arbejdsevne inden borgeren bevilges fleksjob. UNGE SKAL MÅLRETTES MOD UDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Jobcenter Guldborgsund har særlig fokus på de unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, da disse grupper har haft en stor stigning i ledigheden siden begyndelsen af den igangværende lavkonjunktur, jvf. figur 3.4. Figur 3.4. Udvikling ledigheden i Guldborgsund Kommune for hhv. unge A- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år og over 30 år, januar 2009 august 2010 Kilde: Jobindsats.dk Jobcentret vil derfor iværksætte en tidlig og intensiv indsats over for alle unge under 30 år. I den forbindelse vil Jobcentret pålægge unge under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn og uden uddannelse til at påbegynde en erhvervskompetencegivende 19

20 uddannelse, hvis personen vurderes at være i stand til det. Jobcentret vil også motivere øvrige unge uden uddannelse til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse - særligt inden for uddannelsesområder med efterfølgende gode beskæftigelsesmuligheder. For at motivere sidstnævnte gruppe af unge vil Jobcentret etablere virksomhedspraktikforløb, der kan medvirke til at motivere de unge til efterfølgende at påbegynde uddannelse inden for området. En stor gruppe af specielt de svage kontanthjælpsmodtagere har forgæves forsøgt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor vil Jobcentret i videst muligt omfang gøre brug af mentorstøtte over for disse unge. Ligeledes er det vigtigt at gøre brug af ForberedendeVoksenUndervisning (FVU) hvor det gør en forskel. Jobcentret vil derudover styrke samarbejdet med UU Lolland-Falster, Studievalg Sjælland og relevante uddannelsesinstitutioner med henblik på at mindske frafaldet fra især de erhvervskompetencegivende uddannelser. Overfor de unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med et ordinært uddannelsesforløb, vil Jobcenter Guldborgsund med en tidlig og intensiv indsats medvirke til at sikre, at alle unge påbegynder et aktiveringsforløb, at aktiveringsforløbene har fokus på enten uddannelse eller beskæftigelse og at det følges op med vedvarende aktiveringsforløb. Overfor unge arbejdsmarkedsparate ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse vil der være fokus på aktivering. Aktiveringsindsatsen skal medvirke til, at de unge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette kan i høj grad ske bl.a. ved hjælp af virksomhedsrettet aktivering. I Jobcentrets analyse fra 2009 af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er det kendetegnende, at mange af de unge har flere barrierer i forhold til deltagelse i et ordinært beskæftigelses- eller uddannelsesforløb. De væsentligste barrierer er: 77 pct. har en psykisk lidelse, heraf har 61 pct. en psykisk diagnose 32 pct. har haft en socialt belastet opvækst 31 pct. har en dårlig skolebaggrund 30 pct. har problemer med deres personlige fremtræden 22 pct. har fysiske helbredsproblemer. Jobcentrets kontanthjælpsanalyse har givet et godt billede af situationen for de ikkearbejdsmarkedsparate unge i kommunen, men viser også med al tydelighed, at der er et stort behov for at sætte ind med en målrettet, ofte håndholdt og tidskrævende indsats. En meget stor del af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vurderes at have behov for en flerårig indsats, før de kan blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet. Denne gruppe af unge er med andre ord generelt meget langt væk fra det ordinære arbejdsmarked. Jobcentret vil, i samarbejde med eksterne aktører søge at udvikle tilbud der passer til disse målgrupper. Tilbud der i videst muligt omfang kan tage hånd om gruppens barrierer for at opnå beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Det er Jobcentres hensigt at positive resultater og erfaringer bruges med henblik på at udbrede konceptet overfor andre målgrupper. Jobcenter Guldborgsund vil sammen med relevante samarbejdspartnere arbejde på at få bragt gruppen tættere på det ordinære arbejdsmarked. Her tænkes særligt på UU Lolland-Falster, men også kommunens egen Familierådgivning og Børne- og Ungdomsafdeling, da mange unge antageligvis kan undgå at ende som kontanthjælpsmodtagere, hvis der tages hånd om dem inden de bliver voksne. Et tættere samarbejde med Kriminalforsorgen og kommunens koordinator for unge kriminelle vil også kunne gavne mange af de unge, som har en kriminel fortid. En intensiv brug af mentorstøtte, hvor det er muligt og gavnlig, vil ligeledes kunne hjælpe. Desuden viser analyser og erfaringer også, at en håndholdt indsats ofte er det der virker bedst. Jobcentret har oprettet håndholdte indsatsforløb, og dette arbejde fortsættes i

21 ARBEJDSSTYRKEN SKAL OPRETHOLDES OG GERNE ØGES Jobcenter Guldborgsund vil understøtte målet om en højere erhvervsfrekvens i Guldborgsund Kommune ved at bringe ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet, så udbuddet af arbejdskraft herved kan øges. Jobcenter Guldborgsund lægger vægt på, at a-dagpenge-, kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtageres jobsøgning, så vidt muligt sker via hjælp til selvhjælp. Derfor vil Jobcentret bl.a. via job- og uddannelsesklubber og informationsmøder, sørge for at a- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere orienteres om beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet og i øvrigt motiveres til at være aktivt job- og uddannelsessøgende. Jobklubberne skal desuden motivere de ledige til selv at finde virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og voksenlærlingepladser. Nydanskerne i Guldborgsund Kommune deltager ikke i nær så høj grad som etniske danskere på arbejdsmarkedet, så en vigtig del af indsatsen bliver også i større grad at få denne befolkningsgruppe ud på arbejdsmarkedet. Da en del nydanskere er ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, vil de også være en del af målgruppen for virksomhedscentrene. Der vil i øvrigt være stor fokus på den fortsatte implementering af virksomhedscentre i kommunen. I betragtning af at arbejdsstyrken er faldende, og vil være faldende de kommende år, er det væsentligt, at alle de lediges ressourcer og arbejdsevner udnyttes fuldt ud. Det gælder også personer med varigt nedsat arbejdsevne, som ikke kan klare beskæftigelse på normale vilkår herunder også personer på ledighedsydelse. Jobcenter Guldborgsund prioriterer derfor, at personer på ledighedsydelse kommer hurtigere i fleksjob. Jobcentret vil motivere personer på ledighedsydelse til at være aktivt fleksjobsøgende og motivere dem til at forsøge brede jobsøgninger. Derfor vil Jobcentret afholde informationsmøder, hvor personer på ledighedsydelse bl.a. orienteres om ledige fleksjob, gode jobmuligheder og deres rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet. Dette skal ske for i højere grad at sikre hjælp til selvhjælp. Personer på ledighedsydelse vil desuden indgå i de jobklubber, der etableres for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Jobcenter Guldborgsund har også fokus på at inddrage personer med handicap i arbejdsudbuddet. Jobcentret vil derfor motivere personer med handicap til at være aktivt jobsøgende samt informere dem om de handicapkompenserende ordninger, f.eks. Jobcentrets muligheder for at finansiere hjælpemidler og brug af personlig assistance. På den måde kan en person med handicap bedre informere virksomhederne om fordelene ved at ansætte ham/hende. Herudover indgår personer med handicap i Jobcentrets ordinære indsats over for ovennævnte modtagere for offentlig forsørgelse. Endelig vil Jobcentret arbejde for, at arbejdskraftpotentialet hos personer med nedsat arbejdsevne i højere grad udnyttes. Jobcentret vil i den forbindelse have fokus på de kompenserende ordninger for handicappede. OPKVALIFICERINGSINDSATSEN SKAL STYRKES FOKUS PÅ DE UFAGLÆRTE Virksomhederne efterspørger i stadig større grad en veluddannet arbejdskraft. Den igangværende lavkonjunktur har med al tydelig påvist, at hovedparten af de mange forsvundne job var de ufaglærte job, og det var også dem der forsvandt først. En stor del af disse job kommer ikke igen, og denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Virksomhederne har trimmet deres produktion, holdt på de bedste medarbejdere, og formodes fremover i endnu højere grad at satse på innovation og nye teknologier. 21

22 Jobcentrets beskæftigelsesindsats har fokus på at sikre, både på kort og på længere sigt, at de arbejdsmarkedsparate a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere forbliver selvforsørgende. Derfor er det væsentligt, at a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse motiveres til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcentrets indsats skal her ske i samarbejde med UU Lolland-Falster og Studievalg Sjælland. For at være sikker på at virksomhederne kan finde den fornødne og velkvalificerede arbejdskraft har Jobcenter Guldborgsund derfor særlig fokus på at opkvalificere og uddanne den store gruppe af ufaglærte mænd og kvinder inden for rekrutteringsvanskelige områder og inden for fremtidens vækstområder i Guldborgsund Kommune. Sidstnævnte områder indbefatter også brancher og fag, som i højere grad efterspørges ved etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt, anlæggelse og efterfølgende drift af nyt statsfængsel, anlæggelse af nyt supersygehus i Køge, etablering af MetroCity-ringen i København. Desuden vil opkvalificeringsindsatsen rette sig mod samt andre brancheområder der er prioriteret i Guldborgsund Kommunes erhvervspolitik. I den forbindelse kan det bl.a. nævnes, at der på turistområdet opleves et stigende behov for tysk kompetencer. I opkvalificeringsindsatsen vil Jobcentret prioritere forløb med en god beskæftigelseseffekt, f.eks. voksenlærlingeuddannelse, løntilskudsansættelse (gerne kombineret med jobrettet opkvalificering), uddannelse inden for flaskehalsområder og øvrige gode beskæftigelsesområder. For ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil det være relevant at kombinere Jobcentrets beskæftigelsesrettede opkvalificeringsindsats med den social- og sundhedspolitiske indsats. Jobcentret vil varetage den koordinerende rolle i forhold til indsatsen over for disse personer. Jobcentret vil i den forbindelse bl.a. tage udgangspunkt i konklusionerne i analysen af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Desuden skal en målrettet aktiveringsindsats bringe kontanthjælpsmodtagere og revalidender tættere på arbejdsmarkedet. Der vil her være særlig fokus på, at unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse bliver aktivt jobsøgende og opkvalificeret, så de kan få en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig vil der være fokus på revalideringsforløb mod gode beskæftigelsesområder, og på at sørge for at borgerne vil være i stand til at gennemføre forløbene. ANTALLET AF SYGEDAGPENGEMODTAGERE SKAL MINDSKES Jobcenter Guldborgsund vil arbejde for at reducere antallet af sygedagpengemodtagere og nedbringe den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene i Det samlede antal af sygedagpengemodtagere er steget i de sidste 3 år, og varigheden af sagerne er fulgt med, jvf. figur 3.5. Figur 3.5. Udvikling i antal personer og gennemsnitlig varighed af sygedagpengeforløb i Guldborgsund Kommune, 2. kvartal kvartal 2010 (rullende år) 22

23 Kilde: Jobindsats.dk Der er en vis grad af sæsonudsving i sygedagpengeforløb, særligt for de korte forløb under 27 uger. Det fremgår af figur 3.6, at sygefraværet under 27 uger er højest i vintermånederne og lavest om sommeren. Figur 3.6. Udvikling i antal sygedagpengeforløb i Guldborgsund kommune, fordelt på varighed, januar juli 2010 Kilde: Jobindsats.dk Jobcenter Guldborgsund prioriterer, at sygedagpengemodtagerne så vidt muligt er aktive under deres sygeperiode, så sygeperioden ikke i sig selv medvirker til at passivisere og marginalisere borgeren. Derfor vil Jobcentret have fokus på at øge antallet af sygedagpengemodtagere, der er delvis raskmeldte. I den forbindelse vil Jobcentret iværksætte en kampagne, der skal øge virksomhedernes, sygedagpengemodtagernes og de praktiserende lægers kendskab til muligheden for delvis raskmelding. 23