beskæftigelsesplan 2013 arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 beskæftigelsesplan 2013 arbejdsmarkedsområdet 1

2 2

3 indhold INDLEDNING 4 1. De beskæftigelsespolitiske udfordringer Udfordringerne på arbejdsmarkedet 9 2. BORGERRETTET INDSATS Arbejdsstyrken skal opretholdes og gerne øges Uddannelsesniveauet skal øges Langtidsledigheden skal bekæmpes Resultatmål for den borgerrettede indsats VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS Arbejdsstyrken skal opretholdes og gerne øges og langtidsledigheden skal bekæmpes Uddannelsesniveauet skal øges Resultatmål for den virksomhedsrettede indsats andre beskæftigelsespolitiske interessenter Arbejdsmarkedsområdets samspil med andre beskæftigelsespolitiske interessenter 37 Bilag 40 Resultatmål for Guldborgsund Kommunes beskæftigelsesindsats 41 3

4 indledning Siden 2008 har ledigheden i Guldborgsund Kommune været stigende på grund af den internationale recession. De aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet er i høj grad påvirket af denne situation. Ledigheden forventes imidlertid at falde svagt i og yderligere i de kommende år. I løbet af få år forventes ledigheden dermed at blive reduceret markant. Der vil derfor i løbet af få år være helt andre udfordringer på det lokale arbejdsmarked, som det allerede nu er nødvendigt at begynde at tage hånd om for, at der ikke om få år opstår store rekrutteringsproblemer. Beskæftigelsesplan 2013 samler strategier og mål for, hvordan Guldborgsund Kommune vil håndtere denne udvikling på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplanen udgør således Guldborgsund Kommunes beskæftigelsespolitiske pejlemærke for indsatsen i Det er Guldborgsund Kommunes Arbejdsmarkedsområde, der har hovedansvaret for at implementere beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsområdet består af Jobcentret, Ydelsescentret og AM-Projekt. Sidstnævnte varetager driften af en række forskellige kommunale aktiveringstilbud samt Sprog- og Integrationscentret. Beskæftigelsesplanen beskriver Arbejdsmarkedsområdets indsats i 2013 i forhold til modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse samt personer i fleksjob. Arbejdsmarkedsområdet forventes i 2013 at skulle håndtere den beskæftigel-sespolitiske indsats for ca borgere i ovennævnte målgrupper. Hertil skal lægges en række borgere, f.eks. jobskiftere, der på eget initiativ henvender sig i Arbejdsmarkedsområdet med henblik på at få hjælp til jobsøgning. 4

5 Desuden indeholder beskæftigelsesplanen en beskrivelse af Arbejdsmarkedsområdets indsats i forhold til de beskæftigelsesrettede opgaver over for de ca virksomheder i Guldborgsund Kommune. kommunens øvrige fagområder, uddannelsesinstitutioner, nabojobcentre, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Det Lokale Beskæftigelsesråd m.fl. Guldborgsund Kommune vil arbejde på løbende at forbedre beskæftigelsesindsatsen. Det skal bl.a. ske ved at have fokus på, om indsatsen over for de forskellige grupper af borgere medvirker til at bringer dem i job eller uddannelse. Af samme grund vil Guldborgsund Kommune også løbende afprøve nye metoder og tiltag, f.eks. nye aktiveringstilbud. Kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen skal sikres gennem et bæredygtigt, fagligt og professionelt miljø inden for Arbejdsmarkedsområdet, og i tæt samarbejde med en lang række samarbejdsparter, herunder borgerne, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter, René Christensen Formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Guldborgsund Kommune 5

6 beskæftigelsespolitiske udfordringer 6

7 Beskæftigelsesplan 2013 tager udgangspunkt i de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som landet som helhed og Guldborgsund Kommune står over for i Konkret tager Beskæftigelsesplan 2013 udgangspunkt i følgende udfordringer: Arbejdsstyrken skal opretholdes og gerne øges Uddannelsesniveauet skal øges Langtidsledigheden skal begrænses Ovennævnte udfordringer ligger fint i tråd med beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2013, som beskæftigelsesplanen også skal tage udgangspunkt i. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål ser således ud: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4: Et tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Udfordringerne på arbejdsmarkedet i Guldborgsund Kommune tager udgangspunkt i antallet af personer på overførselsindkomst i kommunen, som fremgår af tabel 1.1. Tabel 1.1. Personer, omregnet til fuldtidspersoner, på overførselsindkomster i Guldborgsund Kommune, sep til sep. 2012, udvikling og andel af befolkningen i Guldborgsund og klyngen 1 Sep Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik Sep Udv. i pct., Andel, sep Guldborgsund Klyngen Guldborgsund Klyngen A-dagpenge % 60% 3,1% 5,3% Kontant- og starthjælp (match 1) % 15% 0,7% 1,2% Kontant- og starthjælp (match 2-3) % 64% 3,1% 3,5% Revalidering inkl. forrevalidering % -59% 0,3% 0,3% Sygedagpenge % -28% 2,3% 2,5% Ledighedsydelse % 51% 0,5% 0,7% Fleksjob % 19% 1,5% 2,0% Førtidspension % 2% 11,2% 10,3% Efterløn % -28% 4,4% 4,3% Fuldtidspersoner i alt % 2% 27,1% 30,1% årige i befolkningen % -3% 100,0% 100,0% 1 Arbejdsmarkedet i Guldborgsund Kommune ligner i høj grad arbejdsmarkedet i følgende kommuner: Bornholm, Frederikshavn, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg kommuner. Guldborgsund Kommunes arbejdsmarked og beskæftigelsesindsats benchmarkes derfor ofte med denne klynge af kommuner. 7

8 Desuden afhænger udfordringerne på arbejdsmarkedet af ledighedsniveauet i kommunen. Det fremgår af figur 1.1, at bruttoledigheden (ledige og aktiverede) i september 2012 var på 5,6 pct. af arbejdsstyrken. Til sammenligning var den højere i kommunerne (6.1 pct.), der har samme arbejdsmarkedskarakteristika som Guldborgsund Kommune, og er højere i hele landet (5,8 pct.). I løbet af 2012 har der været et fald i ledigheden, og det forventes, at ledigheden vil falde yderligere i På næste side er der en beskrivelse af udfordringerne på arbejdsmarkedet i Guldborgsund Kommune. Figur 1.1. Bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken i Guldborgsund Kommune, klyngen og hele landet, januar 2007 september ,0 Klyngen Guldborgsund Hele landet 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kilde: danmarks statistik i ledigheden vil falde i

9 1.1 udfordringerne på arbejdsmarkedet ARBEJDSSTYRKEN SKAL OPRETHOLDES OG GERNE ØGES Arbejdsstyrken består af de beskæftigede og jobklare kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere. Ud af den samlede befolkning i Guldborgsund Kommune på personer indgik personer i arbejdsstyrken i I løbet af de kommende år vil en faldende arbejdsstyrke sætte arbejdsmarkedet under pres. Det vil således umiddelbart blive sværere for virksomhederne i Guldborgsund Kommune at få fat i den kvalificerede arbejdskraft, fordi der er færre i den erhvervsaktive alder. Med andre ord er der risiko for, at virksomhederne i løbet af de kommende år vil få rekrutteringsproblemer, der kan medføre, at beskæftigelsen ikke bliver så høj, som den ellers ville kunne blive. Erhvervsfrekvensen dvs. den del af de årige der indgår i arbejdsstyrken var på 70,0 pct. i kommunen i I de kommuner, som arbejdsmarkedet i Guldborgsund Kommune sammenlignes med var erhvervsfrekvensen på 70,6 pct., mens den i hele landet var på 73,6 pct. Der er med andre ord en mindre andel af borgerne i den erhvervsaktive alder i Guldborgsund Kommune og i de sammenlignelige kommuner, som indgår i arbejdsstyrken, end i resten af landet. Samtidig har arbejdsstyrken i Guldborgsund Kommune været faldende de seneste år. Det hænger sammen med, at antallet af årige i kommunen har været faldende, jf. tabel 1.1. Befolkningens alderssammensætning tyder på, at arbejdsstyrken i kommunen vil fortsætte med at falde i de kommende år. Således står flere ældre over for en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, end der er unge der kommer ind på arbejdsmarkedet og tager over. Rekrutteringsproblemerne på arbejdsmarkedet i Guldborgsund Kommune kan blive øget af, at der i løbet af få år skal igangsættes en række store byggeprojekter i og i nærheden af Guld-borgsund Kommune. Her tænkes bl.a. på etableringen af tunnel under Femern Bælt, fængsel på Nordfalster, omfartsvej ved Nykøbing F., supersygehus i Køge og MetroCity-ring i København. Det er dog Arbejdsmarkedsområdets vurdering, at der i 2013 kun vil være få rekrutteringsproblemer for virksomhederne i Guldborgsund Kommune. På lidt længere sigt vil rekrutteringsproblemerne ifølge prognoser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland tage til i styrke f.eks. inden for den offentlige sektor, bygge- og anlægsvirksomhed og transportsektoren. 9

10 Der er derfor behov for, at erhvervsfrekvensen bliver øget i de kommende år. Det kan bl.a. ske ved, at tilgangen til førtidspension mindskes. Som det fremgår af tabel 1.1, har Guldborgsund Kommune i de senere år haft en større tilgang til førtidspension end de sammenlignelige kommuner, og førtidspensionisterne udgør også en større andel af de årige i Guldborgsund Kommune. Omvendt har Guldborgsund Kommune dog haft en mindre tilgang end de sammenlignelige kommuner til ledighedsydelse og fleksjob. Figur 1.2 viser, hvilken arbejdsmarkedstilknytning personer der fik bevilget førtidspension fra år 2000 til september 2011, havde før de fik bevilget førtidspension. Figur 1.2. Forudgående arbejdsmarkedstilknytning for nye førtidspensionister i Guldborgsund Kommune, jan sept Selvfors. siden 2000: 16 (4,2%) Flexjob mv.: 13 (3,4%) Sygedagpenge: 11 (2,9%) Kontanthjælp: 6 (1,6%) Aktivgrad 17 % Andet 4 (1%) Selvforsørget 50 (50%) Gns. 65 uger Det fremgår af figuren, at 42 pct. af de 384 personer, der har fået bevilget førtidspension i perioden, forinden kom fra sygedagpenge, mens 44 pct. kom fra kontanthjælp. Sygedagpenge og kontanthjælp er dermed de væsentligste fødekilder til førtidspension. Selvforsørgelse: 123 (32%) Dagpenge 37 (9,6%) Sygedagpenge: 33 (8,6 %) Dagpenge 16 (4,2%) Sygedagpenge ,9%) Gns. 86 uger Kontanthjælp 384 (100%) nye førtidspensionister fra sep til sep Figuren viser også, at de sygedagpengemodtagere der blev førtidspensioneret, i gennemsnit havde modtaget sygedagpenge i 86 uger, mens kontanthjælpsmodtagerne i gennemsnit havde været på kontanthjælp i 173 uger, da de blev førtidspensioneret. Selvforsørgelse: 96 (25%) Kontanthjælp siden 2000: 23 (6%) Aktivgrad 28% 169 (44%) Gns. 173 uger Aktivgrad 29% Længerevarende sygedagpengeforløb og kontanthjælpsforløb risikerer dermed at ende med en førtidspension. Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland 10

11 UDDANNELSESNIVEAUET SKAL ØGES Virksomhedernes krav til medarbejdernes kompetencer er i løbet af de seneste årtier blevet øget. Det kommer til udtryk ved, at der har været en positiv udvikling i beskæftigelsen for personer med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse både nationalt og i Guldborgsund Kommune. I samme periode har beskæftigelsesudviklingen for de ufaglærte været negativ. Som følge heraf har virksomhederne nu færre medarbejdere uden erhvervskompetencegivende uddannelse og flere med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, jf. figur 1.3. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år. Således kommer mange af de ufaglærte job, som forsvinder i disse år, ikke tilbage igen. I forvejen udgør de ufaglærte en relativ stor andel af de ledige, da de som nævnt ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Ledigheden var således i september 2012 på ca. 9 pct. for de ufaglærte på arbejdsmarkedet, mens den for faglærte og personer med en videregående uddannelse var på ca. 5 pct. Figur 1.3. Beskæftigede på virksomheder i Guldborgsund Kommune opgjort på uddannelse i pct., 2000 og % % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsuddannelser Kilde: danmarks statistik Korte videregående uddannelser Lange videregående uddannelser krav til medarbejdere øges 11

12 guldborgsund kommune har få langtidsledige LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Guldborgsund Kommune har en forholdsvis lav langtidsledighed, jf. figur Således var langtidsledigheden på 1,8 pct. i Guldborgsund Kommune, mens den i Østdanmark var på 2,1 pct. Det fremgår også af figuren, at Guldborgsund Kommune sammen med Vordingborg Kommune ligger meget lavt i forhold til de øvrige kommuner i Region Sjælland. 2 Langtidsledigheden er her defineret som værende personer, der har været ledige i mindst 80 pct. af den seneste årsperiode. 12

13 Figur 1.4. Langtidsledigheden i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) i kommunerne i Østdanmark, Sep ) 1) Andel langtidsledige personer er opgjort som bruttoledige, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år ift. arbejdsstyrken. 2) Intervallerne er beregnet, så der er lige mange kommuner i hvert interval. Kilde: Jobindsats og egne beregninger Langtidsledigheden er størst blandt de ufaglærte. Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland 13

14 borgerrettet indsats 14

15 Alle borgere, der er i kontakt med Arbejdsmarkedsområdet, skal mødes med en indsats, der primært har fokus på beskæftigelse og/eller ordinær uddannelse. Derfor vil Arbejdsmarkedsområdet sikre et tæt samspil mellem den borgerrettede indsats og den virksomhedsvendte indsats. Den borgerrettede indsats skal sikre en målrettet og effektiv kontakt med borgerne, herunder sikre effektive aktiveringstilbud, når der er behov for en aktiv og opkvalificerende indsats. Arbejdsmarkedsområdet har derfor konstant fokus på at udvikle og igangsætte differentierede indsatser, der er søgt tilpasset både borgernes og virksomhedernes aktuelle og fremadrettede behov. Forudsætningen for en differentieret og målrettet indsats er en kvalificeret afdækning af borgernes kompetencer, arbejdsevner og rådighed samt ikke mindst en systematisk opfølgning på, hvilke indsatser der virker bedst. Hele den borgerrettede indsats bygger på følgende overordnede strategier: Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesindsatsen tænkes gennemført individuelt og differentieret i forhold til den enkelte borger Borgerne skal have hjælp til selvhjælp til at blive selvforsørgende Da borgerne er forskellige, er der behov for en bred vifte af aktiveringstilbud Der skal igangsættes en tidlig og aktiv indsats over for borgere, der risikerer at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet Indsatsen skal have et beskæftigelsesrettet perspektiv For nogle borgere, der har særlige barrierer for at komme i job eller uddannelse, kan det være hensigtsmæssigt at kombinere den beskæftigelsesrettede indsats med f.eks. social- og sundhedspolitiske elementer. Som det fremgik af afsnit 1, ser de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer således ud: Arbejdsstyrken skal opretholdes og gerne øges Uddannelsesniveauet skal øges Langtidsledigheden skal begrænses Den borgerrettede indsats tager udgangspunkt i disse udfordringer. På side 17 er en beskrivelse af Arbejdsmarkedsområdets strategi i den borgerrettede indsats i forhold til de tre beskæftigelsespolitiske udfordringer. 15

16 16

17 2.1 ARBEJDSSTYRKEN SKAL OPRETHOLDES OG GERNE ØGES At der bliver færre i arbejdsstyrken og flere uden for arbejdsstyrken, er på alle måder en alvorlig situation. Det er derfor vigtigt, at alle der kan arbejde, også gør det. Desuden er det nødvendigt, at mindske afgangen fra arbejdsmarkedet blandt personer i den erhvervsaktive alder. Arbejdsmarkedsområdet vil understøtte målet om en højere erhvervsfrekvens i Guldborgsund Kommune ved at bringe ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse tættere og hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, så udbuddet af arbejdskraft herved kan øges. Sygefraværet skal reduceres Erhvervsfrekvensen kan bl.a. øges ved, at sygefraværet reduceres. I september 2012 var der 866 sygedagpengemodtagere i Guldborgsund Kommune. Det svarer til 2,2 pct. af de årige i kommunen, jf. tabel 1.1 på side 7. Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større bliver risikoen for, at personen forbliver på ydelsen og for at personen senere overgår til en permanent forsørgelsesordning. Derfor er det væsentligt, at der iværksættes en tidlig og differentieret indsats over for sygedagpengemodtageren, så varigheden af sygedagpengeforløbene kan blive reduceret. Samtidig motiverer Arbejdsmarkedsområdet sygedagpengemodtagerne til at have en god kontakt med deres arbejdsplads under sygeforløbet. En lang række analyser peger på, at netop en tæt kontakt mellem den sygemeldte medarbejder og deres arbejdsplads øger sandsynligheden for, at den sygemeldte medarbejder vender tilbage til arbejdspladsen efter endt sygdom. Kontakten mellem den sygemeldte medarbejder og arbejdspladsen bevares bedst, hvis den sygemeldte medarbejder kan være delvis raskmeldt. For at minimere risikoen for langtidssygdom vil Arbejdsmarkedsområdet fortsat gøre brug af eksempelvis AM- Bevægelse, hvor sygemeldte bl.a. får motion og bliver coachet. Guldborgsund Kommune vil desuden have fokus på anvendelsen af revalideringsforløb over for nedslidte sygedagpengemodtagere, der ikke kan vende tilbage til deres gamle jobområde. I den forbindelse vil kommunen også have fokus på virksomhedsrevalidering. Arbejdsmarkedsområdet vil i øvrigt løbende vurdere, om der er behov for at udvikle og afprøve nye tiltag og metoder over for sygedagpengemodtagere med henblik på at forebygge og afhjælpe langtidssygdom. I den forbindelse vil kommunen have særlig fokus på tiltag og metoder over for sygedagpengemodtagere med psykiske lidelser. Arbejdsmarkedsområdet vil i 2013 udvide og intensivere samarbejdet med de praktiserende læger, fagforeninger, A-kasser og kommunens sundhedsafdeling om indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Dette styrkede samarbejde skal medvirke til at sikre, at der sker en mere helhedsorienteret indsats over for sygedagpengemodtagerne. 17

18 Ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skal bringes tættere på arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvensen kan også øges ved, at ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere bliver en del af arbejdsstyrken. I september 2012 var der ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til 3,2 pct. af de årige i Guldborgsund Kommune, jf. tabel 1.1. Som det fremgår af figur 2.1, udgør de unge en forholdsvis stor del af de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere. figur 2.1. Ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i Guldborgsund Kommune opgjort på alder, september Under 30 år Kilde: jobindsats.dk år år år I Arbejdsmarkedsområdets analyse fra 2009 af de unge ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er det kendetegnende, at mange af de unge har flere barrierer i forhold til deltagelse i et ordinært beskæftigelseseller uddannelsesforløb. De væsentligste barrierer er: 77 pct. havde en psykisk lidelse, heraf havde 61 pct. en psykisk diagnose 32 pct. havde haft en socialt belastet opvækst 31 pct. havde en dårlig skolebaggrund 30 pct. havde problemer med deres personlige fremtræden 22 pct. havde fysiske helbredsproblemer. Kontanthjælpsanalysen har givet et godt billede af situationen for de ikke-jobklare unge i kommunen, men viser også med al tydelighed, at der er et stort behov for at sætte ind med en målrettet, ofte håndholdt og tidskrævende indsats. En meget stor del af de unge ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere vurderes at have behov for en flerårig indsats, før de kan blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet. Denne gruppe af unge er med andre ord generelt meget langt væk fra det ordinære arbejdsmarked. Denne opkvalificerende indsats over for unge ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er vigtig, da borgerne ellers risikerer at ende på førtidspension. Arbejdsmarkedsområdet i Guldborgsund Kommune har i løbet af de seneste år udviklet og afprøvet en række nye tilbud for ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere. F.eks. er projekt NORMA blevet udviklet til kontanthjælpsmodtagere med store problemer udover ledighed. Det kan f.eks. dreje sig om psykiske problemer, alkoholproblemer, stofmisbrugsproblemer og andre sociale tilpasningsvanskeligheder. Projektet skal medvirke til at forbedre livskvaliteten for deltagerne og medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer og i sidste ende social udstødelse. 18

19 Aktiveringstilbuddet medvirker bl.a. til at danne netværk mellem deltagerne, som ofte er ensomme. Tilbuddet skal desuden give deltagerne indsigt i og forståelse for egne problematikker med henblik på at håndtere og tage ansvar for egen livssituation. Arbejdsmarkedsområdet vil fortsætte udviklingsarbejdet i 2013 med henblik på at få flere ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere gjort jobklare og for at mindske andelen af kontanthjælpsmodtagere i match 3. Herudover vil Arbejdsmarkedsområdet fortsat anvende virksomhedsrettet aktivering over for ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, f.eks. i virksomhedscentrene. Det er Arbejdsmarkedsområdets vurdering, at den virksomhedsrettede aktivering giver de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere et godt indblik i virksomhedernes krav til medarbejderne, så de efterfølgende er mere motiveret til at opkvalificere sig inden for disse områder. Arbejdsmarkedsområdet vil i 2013 styrke samarbejdet med relevante samarbejdsparter, bl.a. UU Lolland- Falster, Uddannelsesråd Lolland-Falster, kommunens Børn- og Ungeområde, kommunens Social- og Sundhedsområde samt private leverandører. F.eks. vil Arbejdsmarkedsområdet styrke samarbejdet med kommunens Social- og Sundhedsområde om etablering af rehabiliteringsteams, som kan medvirke til at styrke den koordinerede og parallelle indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere mv., der har behov for en beskæftigelsesindsats kombineret med en social- og sundhedsindsats. Denne tværgående indsats skal bevirke, at der på samme tid bliver taget hånd om de problemer, som disse borgere har uden for arbejdsmarkedet, samtidig med at de bliver opkvalificeret på arbejdsmarkedet. Som følge heraf bringes disse borgere tættere på arbejdsmarkedet og tilgangen til førtidspension i Guldborgsund Kommune mindskes. Øget inddragelse af personer med begrænsninger i arbejdsevnen I betragtning af at arbejdsstyrken er faldende, er det væsentligt, at alle de lediges ressourcer og arbejdsevner udnyttes fuldt ud. Det gælder også personer med varigt nedsat arbejdsevne, som ikke kan klare beskæftigelse på normale vilkår herunder også personer på ledighedsydelse. Guldborgsund Kommune vil derfor fortsætte de seneste års aktive indsats over for personer på ledighedsydelse. Det er Arbejdsmarkedsområdets oplevelse, at indsatsen styrker jobsøgningsaktiviteten og kompetencerne blandt personer på ledighedsydelse. Især vil kommunen have fokus på at anvende virksomhedsrettet aktivering over for denne gruppe, som ofte har svært ved at få foden inden for hos virksomhederne. Guldborgsund Kommune har desuden fokus på at inddrage personer med handicap i arbejdsudbuddet. Arbejdsmarkedsområdet vil derfor motivere personer med handicap til at være aktivt jobsøgende samt informere dem om de handicapkompenserende ordninger, herunder om mulighederne for at finansiere hjælpemidler og brug af personlig assistance. På den måde kan en person med handicap bedre informere virksomhederne om fordelene ved at ansætte ham/ hende. 19

20 Herudover indgår personer med handicap i Arbejdsmarkedsområdets ordinære indsats over for ovennævnte modtagere for offentlig forsørgelse. Nogle af ovennævnte borgergrupper har svært ved at komme i beskæftigelse, uddannelse eller aktivering. Over for disse borgere prioriterer Guldborgsund Kommune anvendelsen af mentorordningen, som kan være med til at fastholde dem i beskæftigelsen, uddannelsen eller aktiveringsforløbet. Inddragelse af arbejdskraft fra en større geografi Guldborgsund Kommune vil endelig samarbejde med Jobcenter Eutin, Jobcenter Lübeck og Arbeitsagentur Lübeck. Kommunen vil samarbejde med de lokale, tyske arbejdsmarkedsaktører, så den danske og tyske arbejdskraft til sammen kan medvirke til at mindske de aktuelle og potentielle rekrutteringsproblemer i Femern Bælt-regionen. På samme måde vil Arbejdsmarkedsområdet i samarbejde med Business LF, Embassy of Lolland-Falster og Stab og Plan gøre en indsats for at tiltrække arbejdskraft fra eksempelvis hovedstadsregionen inden for de fagområder, hvor der er eller kan opstå rekrutteringsproblemer. 20

21 2.2 uddannelsesniveauet skal øges Virksomhederne efterspørger i stadig større grad en veluddannet arbejdskraft, jf. figur 1.4 på side 13. De seneste års beskæftigelsestilbagegang har med al tydelighed vist, at hovedparten af de mange forsvundne job var ufaglærte job. En stor del af disse job kommer ikke igen, og denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Derfor er det væsentligt, at uddannelsesniveauet hos de lavtuddannede ledige og beskæftigede øges. Guldborgsund Kommunes beskæftigelsesindsats har fokus på at sikre, at de jobklare a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere forbliver selvforsørgende, både på kort og længere sigt. Derfor er det væsentligt, at a- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse motiveres til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Arbejdsmarkedsområdets indsats skal her ske i samarbejde med UU Lolland-Falster og Studievalg Sjælland. Arbejdsmarkedsområdet vil derfor fortsætte den helhedsorienterede ungeindsats, der blev igangsat i Således har medarbejdere fra Jobcentret, Ydelsesenheden, AM-Projekt og UU nu kontorer på kommunens største uddannelsesinstitution for at betjene jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år. De foreløbige erfaringer med ungeenheden er, at den har medvirket til, at flere unge kontanthjælpsmodtagere er gået i gang med en uddannelse. Ungeenheden har tilknyttet en række mentorer, som skal hjælpe de unge kontanthjælpsmodtagere, der er gået i gang med en uddannelse, så de unge fastholdes i uddannelsesmiljøet. Arbejdsmarkedsområdets mentorer samarbejder med uddannelsesinstitutionernes vejledere for at mindske frafaldet på uddannelserne. For i mange situationer er unge tidligere droppet ud af uddannelse på grund af forhold uden for uddannelsesinstitutionen. Arbejdsmarkedsområdet vil i 2013 arbejde på at styrke helhedsorienterede ungeindsats i kommunen gennem et øget samspil med kommunens Børn- og Ungeområde, undervisningsområde og Socialområde, så de unge oplever en mere sammenhængende indsats, der hjælper dem gennem ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. I den forbindelse deltager Guldborgsund Kommune i et projekt, som KL har igangsat, der skal medvirke til en mere helhedsorienteret ungeindsats. Arbejdsmarkedsområdet vil også gøre en indsats for, at øvrige ufaglærte ledige motiveres til at påbegynde uddannelse. Således vil Arbejdsmarkedsområdet bl.a. afholde informationsmøder for ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse om eksempelvis uddannelsesmulighederne, så flere over 25 år går i gang med voksenlærlingeforløb eller øvrige ordinære uddannelser. 21

22 Guldborgsund Kommunes opkvalificeringsindsats har særlig fokus på at uddanne den store gruppe af ufaglærte ledige inden for rekrutteringsvanskelige områder og inden for fremtidens vækstområder i Guldborgsund Kommune. Sidstnævnte områder indbefatter også brancher og fag, som i højere grad efterspørges ved etableringen af tunnellen under Femern Bælt og en række andre store byggeprojekter. Desuden vil opkvalificeringsindsatsen rette sig mod brancheområder, der er prioriteret i Guldborgsund Kommunes erhvervspolitik. I den forbindelse vil kommunen også motivere ledige til at udvikle deres sprogkompetencer, da turismen og den øgede samhandel med bl.a. Tyskland forventes at medføre øget efterspørgsel efter arbejdskraft, der kan tysk. Figur 2.2 på næste side viser de aktuelle jobmuligheder på Lolland-Falster og Sydsjælland inden for en række fagområder. 22

23 Figur 2.2. Jobmulighederne i Guldborgsund kommune, ultimo 2012 mindre gode jobmuligheder Handels- og kontorområdet Kontormedhjælper Sundhedsservicesekretær Offentlig sektor Pædagogmedhjælper Finansiering og forretningsservice Bankrådgiver/erhvervsrådgiver Multimediedesigner Pedelmedhjælper Vagt Landbrug og gartneri Landbrugsmedhjælper Reparationsvirksomhed Automekaniker Autolakerer Lastbils- og busmekaniker gode jobmuligheder Bygge- og anlægsbranchen Anlægsgartner Blikkenslager Brolægger Bygningsmaler Gulvlægger Glarmester Elektriker (lys og energiteknik) Murer Tømrer Tagdækker Jern- og metalindustri Industrilakerer Industrioperatør Industritekniker med CNC Klejnsmed Rørsmed (ufaglært) Svejser Nærings- og nydelsesmiddelindustri Bager Butiksslagter Restauration Smørrebrødsjomfru Reparationsvirksomhed Landbrugsmaskinmekaniker (ude-montør) Handel og kontorområdet Butiksassistent Kontorassistent Regnskabsassistent/bogholder rigtig gode jobmuligheder Bygge- og anlægsbranchen Bygningsingeniør Bygningskonstruktør Kloakmester Rørlægger Struktør VVS-montør Restauration Kok Tjener Forretningsservice Registreret revisor Nærings- og nydelsesmiddelindustri Butiksslagter Offentlig sektor Bioanalytiker Ergoterapeut Fysioterapeut Gymnasielærer Jordemoder Læge Lægesekretær Radiografer Social- og sundhedsassistent Tandlæge Finansiering og forretningsservice Frisør (4-årig uddannelse) IT-support (2 årig uddannelse) Revisorassistent Tandplejer Tandklinikassistent Transport Buschauffør Taxichauffør Offentlig sektor Folkeskolelærer Pædagog Socialrådgiver Social- og Sundhedshjælper Sygeplejerske rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøringsassistent Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland samt egne forventninger 23

24 I opkvalificeringsindsatsen prioriterer Guldborgsund Kommune anvendelsen af jobrotation, hvor der sker en opkvalificering af både ledige og beskæftigede. Arbejdsmarkedsområdet vil desuden anvende virksomhedsrettet aktivering over for de ufaglærte ledige med henblik på, at de kan finde ud af, om de efterfølgende vil uddanne sig inden for dette område. En række borgere vil på grund af læse-/stave-/regneproblemer ikke umiddelbart kunne påbegynde en beskæftigelsesrettet uddannelse. Derfor har Arbejdsmarkedsområdet i første omgang fokus på at igangsætte FVU-undervisning over for disse ledige. Det er bl.a. tilfældet for en del af de ledige med anden etnisk herkomst. For ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere vil det ofte være relevant at kombinere den beskæftigelsesrettede opkvalificeringsindsats med en social- og sundhedspolitisk indsats. Ovennævnte indsats over for ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skal bl.a. medvirke til, at de får nogle basale kompetencer, som er en forudsætning for, at de efterfølgende kan få en mere beskæftigelsesrettet indsats. For især den unge gruppe af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skal FVU-forløb og øvrige forforløb desuden medvirke til at gøre dem klar til at påbegynde en uddannelse. I opkvalificeringsindsatsen vil Arbejdsmarkedsområdet prioritere forløb med en god beskæftigelses- og uddannelseseffekt. For at få en så effektiv aktiveringsindsats som muligt vil Arbejdsmarkedsområdet fortsat løbende følge op på beskæftigelses- og uddannelseseffekterne af forskellige aktiveringstilbud. 24

25 2.3 langtidsledigheden skal bekæmpes Alle analyser viser, at jo længere tid folk er ledige, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kompetencer bliver forældet. For at virksomhederne kan blive ved med at få den arbejdskraft, der har behov for, er det derfor væsentligt, at længerevarende ledighed forebygges og afhjælpes, så udviklingen i arbejdskraftreserven og langtidsledigheden kan blive vendt. Som det fremgår af figur 1.5, har Guldborgsund Kommune en relativ lav langtidsledighed. Guldborgsund Kommune vurderer, at dette bl.a. skyldes en tidlig og aktiv indsats for at forebygge langtidsledighed. Kommunen vil derfor fortsætte denne indsats. Denne forebyggende indsats mod langtidsledighed indebærer, at Arbejdsmarkedsområdet ud fra en individuel vurdering af de enkelte a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtageres risiko for at blive langtidsledige samt virksomhedernes behov for arbejdskraft vil iværksætte en tidlig indsats med jobsamtaler og aktiveringstilbud. I den forbindelse vil Arbejdsmarkedsområdet bl.a. have fokus på personer inden for fagområder med høj ledighed. Med henblik på at forebygge og afhjælpe langtidsledighed vil Arbejdsmarkedsområdets generelle aktiveringsindsats som tidligere nævnt have en beskæftigelsesrettet fokus. Derfor prioriterer Arbejdsmarkedsområdet aktiveringsforløb med en høj efterfølgende beskæftigelses- og uddannelseseffekt. Da beskæftigelses- og uddannelseseffekten er relativ høj ved jobrettet uddannelse og virksomhedsrettede aktiveringsredskaber, vil disse aktiveringsredskaber være blandt de højest prioriterede redskaber. For at sikre, at det aktive tilbud ikke medvirker til at fastholde personen i ledighed og dermed øger risikoen for langtidsledighed - vil Arbejdsmarkedsområdet afholde jobklubber for personer i aktivering. Jobklubberne skal medvirke til at sikre, at personer i aktivering samtidig er aktivt jobsøgende. Guldborgsund Kommune har særlig fokus på personer, der i løbet af kort tid risikerer at falde ud af dagpengesystemet. Kommunen vil derfor i 2013 udvikle nye metoder og værktøjer over for denne gruppe, så færrest mulige falder ud af dagpengesystemet. Guldborgsund Kommune prioriterer i øvrigt anvendelsen af mentorordningen over for a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har problemer med at påbegynde og gennemføre aktiveringsforløb og ordinære uddannelsesforløb. 25

26 2.4 RESULTATMÅL FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS Resultatmålene for den borgerrettede indsats tager udgangspunkt i de overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer i MINISTERENS MÅL Beskæftigelsesministeren har fastlagt fire mål for den borgerrettede indsats. Niveaumålene er fastlagt af Guldborgsund Kommune. der er fastlagt mål for indsatsen Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2013 (år til dato) være på min. 25 pct., svarende til en uændret uddannelsesgrad fra 2011 til Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer på førtidspension skal begrænses til 142 personer i december 2013 (rullende år), svarende til et fald på 66 pct. fra december 2011 til december Mål 3: Antallet af langtidsledige personer skal begrænses mest muligt. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 479 personer i december 2013, svarende til et fald på 4,5 pct. fra december 2011 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen (Kommunen opstiller selv et mål for dette. Guldborgsund Kommunes mål fremgår af mål på side 34). 26

27 LOKALT FASTSATTE MÅL Der er desuden defineret følgende lokale resultatmål for den borgerrettede indsats: Mål 5: Den gennemsnitlige varighed i 2013 på offentlig forsørgelse for a-dagpengemodtagere, jobklare kontanthjælpsmodtagere, ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere i Guldborgsund Kommune må ikke overstige den gennemsnitlige varighed i Østdanmark. Mål 6: Den gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad 6 måneder efter endt aktivering for a-dagpengemodtagere, jobklare kontanthjælpsmodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere skal i 2013 være højere i Guldborgsund Kommune end i Østdanmark. Mål 9: Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere skal være på 41 pct. i Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal aktiveringsgraden være på 47 pct. Mål 10: Aktiveringsgraden, inkl. delvis raskmeldte, for sygedagpengemodtagere skal være på 32 pct. i Mål 11: Aktiveringsgraden for personer, der har modtaget ledighedsydelse i mindre end 18 måneder, skal være på min. 20 pct. i Mål 12: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger må ikke overstige 110 helårspersoner i Mål 7: Det interne samarbejde i Guldborgsund Kommune mellem Arbejdsmarkedsområdet og øvrige relevante fagområder i Kommunen skal i 2013 styrkes med henblik på at fremme en koordineret og parallel indsats over for ikke-jobklare borgere. Mål 8: Aktiveringsgraden for personer, der har modtaget a-dagpenge i mindst 1 år, skal være på min. 65 pct. i

28 virksomhedsrettet indsats 28

29 Som nævnt i afsnit 2 arbejder Arbejdsmarkedsområdet ud fra princippet om, at der skal være et tæt samspil mellem den borgerrettede indsats og den virksomhedsrettede indsats. Den virksomhedsrettede indsats skal således medvirke til, at borgerne kan få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og løse virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og langt sigt. Arbejdsmarkedsområdets virksomhedsrettede indsats har følgende overordnede formål: Støtte til virksomhederne i forbindelse med rekruttering, opkvalificering af medarbejdere samt større afskedigelser Skaffe jobåbninger til ledige, der har vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet Bistå virksomheder og medarbejdere med at sikre arbejdsfastholdelse Sikre viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft og bl.a. anvende denne viden i opkvalificeringen af den ledige arbejdskraft i kommunen. Arbejdsmarkedsområdet prioriterer at være synlige i virksomhederne også i de små og mellemstore virksomheder. Det skal ske ved et stort antal virksomhedsbesøg. Som det var tilfældet med den borgerrettede indsats, så tager den virksomhedsrettede indsats også udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som er nævnt i afsnit 1. På næste side er en beskrivelse af den virksomhedsrettede indsats i forhold til de tre overordnede udfordringer på arbejdsmarkedet i Guldborgsund Kommune. Indsatsen i forhold til udfordringen om at opretholde og gerne øge arbejdsstyrken, og indsatsen i forhold til udfordringen om at bekæmpe langtidsledigheden er beskrevet i samme afsnit, da indsatsen for at bekæmpe langtidsledigheden har en positiv indvirkning på arbejdsstyrken. 29

30 3.1 ARBEJDSSTYRKEN SKAL OPRETHOLDES OG GERNE ØGES OG LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES De seneste års beskæftigelsesudvikling har betydet, at virksomhederne ikke efterspørger arbejdskraft i så stor udstrækning som tidligere, og når virksomhederne mangler medarbejdere har det normalt ikke været vanskeligt for dem at finde kvalificerede ansøgere. Sådan bliver det imidlertid ikke ved med at være. Befolkningens alderssammensætning og de kommende års store anlægsprojekter indebærer således, at det inden for en årrække igen vil blive svært for virksomhederne at finde præcis den arbejdskraft de efterspørger. Med henblik på at modvirke denne tendens vil Arbejdsmarkedsområdet motivere offentlige og private virksomheder til at have en aktiv seniorpolitik. Denne seniorpolitik skal medvirke til, at de over 60-årige på arbejdsmarkedet har lyst og overskud til at fortsætte flere år på arbejdspladsen. VIRKSOMHEDERNES SOCIALE INDSATS Arbejdsmarkedsområdet vil motivere virksomhederne til fortsat gøre en stor social indsats, da det medvirker til at sikre et velfungerende arbejdsmarked uden rekrutteringsproblemer og marginalisering af modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Herved kan virksomhedernes sociale indsats også medvirke til at begrænse tilgangen til førtidspension. Generelt har virksomhederne i Guldborgsund Kommune i de senere år foretaget en stor social indsats. Arbejdsmarkedsområdets virksomhedskonsulenter vil på virksomhedsbesøg opfordre virksomhederne til at fortsætte den sociale indsats i 2013, så borgere, der har svært ved at komme i ordinær beskæftigelse, kan komme i løntilskudsforløb og virksomhedspraktikforløb. Virksomhedsrettet aktivering har generelt en god beskæftigelseseffekt, da ledige herved kommer i besiddelse af eller fastholder nogle kompetencer, som får dem til at stå stærkere på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af afsnit 2 om den borgerrettede indsats, er den virksomhedsrettede aktivering højt prioriteret for Arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsmarkedsområdet prioriterer også anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering over for ikke-jobklare borgere. Arbejdsmarkedsområdet har derfor bl.a. fokus på at etablere virksomhedscentre i private og offentlige virksomheder for ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere. Det er Arbejdsmarkedsområdets intention at udbrede virksomhedscenterkonceptet, så modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse også kan komme i virksomhedspraktik her. Arbejdsmarkedsområdet vil desuden motivere virksomhederne til at ansætte medarbejdere med nedsat arbejdsevne og handicappede personer. Det er vigtigt, at virksomhederne i kommunen har øje på det beskæftigelsespotentiale der ligger her. For netop at fremme etableringen af fleksjob og beskæftigelsen for handicappede personer vil Arbejdsmarkedsområdet styrke indsatsen for at synliggøre ordninger, der kan støtte op om dette. 30

31 Guldborgsund Kommune vil i øvrigt også synliggøre succeshistorier, bl.a. fra virksomhedscentrene, så flere virksomheder får lyst til at gøre en social indsats. ARBEJDSFASTHOLDELSE I VIRKSOMHEDERNE Arbejdsmarkedsområdet vil bistå virksomheder og medarbejdere med at sikre arbejdsfastholdelse, når der på grund af sygdom eller nedsat arbejdsevne opstår risiko for, at medarbejderen mister sit job. Arbejdsmarkedsområdet vil i den forbindelse bl.a. motivere virksomhederne til at udarbejde en sygefraværspolitik. Kommunens analyse fra 2009 af sygedagpengemodtagerne i Guldborgsund Kommune viser som nævnt, at det er væsentligt, at sygedagpengemodtagere fastholder tilknytningen til deres virksomhed under sygeforløbet. Jo bedre og hyppigere kontakt sygedagpengemodtageren har til arbejdspladsen, jo større er sandsynligheden for et kortere sygeforløb, og for at sygedagpengemodtageren vender tilbage til arbejdspladsen til gavn for medarbejderen, virksomheden og kommunen. Derfor vil Arbejdsmarkedsområdet motivere virksomhederne til at bevare kontakten til personer på sygedagpenge. I dialogen med virksomhederne vil Arbejdsmarkedsområdet også synliggøre mulighederne for at fastholde sygemeldte medarbejdere ved at gøre brug af delvis raskmelding. bedre kontakt til personer på sygedagpenge Arbejdsmarkedsområdet vil styrke dialogen med virksomheder med et højt sygefravær om tiltag, der kan medvirke til at reducere sygefraværet. Derfor har Arbejdsmarkedsområdet i 2012 igangsat et projekt, hvor forebyggelseskonsulenter tager kontakt til virksomheder med et højt sygefravær. Det er Arbejdsmarkedsområdets erfaring, at forebyggelseskonsulenterne styrker virksomhedernes kendskab til, hvilke muligheder de har for at undgå fremtidige sygemeldinger og for at fastholde den sygemeldte medarbejders tilknytning til virksomheden. BESKÆFTIGELSE FOR PERSONER MED BEGRÆNSNINGER I ARBEJDSEVNEN For at fremme etableringen af fleksjob og beskæftigelsen for personer med handicap vil Arbejdsmarkedsområdet styrke indsatsen for at synliggøre ordninger, der kan støtte op om dette. Arbejdsmarkedsområdet vil især forsøge at markedsføre fleksjobordningen og de handicapkompenserende ordninger inden for brancher, hvor der risikerer at opstå rekrutteringsproblemer. 31

32 3.2 uddannelsesniveauet skal øges Der stilles som tidligere nævnt stadig større og større krav til medarbejdernes kompetencer. Som følge heraf er det vigtigt, at der sker en opkvalificering af de lavt uddannede medarbejdere. Arbejdsmarkedsområdet vil derfor motivere virksomhederne til at opkvalificere disse medarbejdere både så virksomhederne forbliver konkurrencedygtige, men også så medarbejderne kan mindske risikoen for afskedigelse. Arbejdsmarkedsområdet vil i den forbindelse motivere virksomhederne til at foretage opkvalificeringen af medarbejdere i forbindelse med jobrotation. Udfordringen bliver i den forbindelse dels at udbrede kendskabet til jobrotation og dels at overbevise virksomhederne om, at ulemperne ved administration af jobrotation langt opvejes af fordelene. Virksomhederne får opkvalificeret medarbejderne imens de har kvalificerede afløsere, der opleves større medarbejdertilfredshed, og som oftest medvirker jobrotation til, at virksomhederne tilføres nye erfaringer og metoder, som kan bidrage til øget effektivitet. Desuden er jobrotation et instrument til at rekruttere ny arbejdskraft, idet virksomhederne får mulighed for at se kvalificerede afløsere lidt an i jobrotationsperioden. Arbejdsmarkedsområdet vil på virksomhedsbesøg også forhøre sig om virksomhedernes forventede efterspørgsel efter arbejdskraft i løbet af den kommende tid. Denne viden skal sammen med informationer om udbuddet af arbejdskraft inden for forskellige fagområder anvendes i en lokal overvågning af arbejdsmarkedet. Denne lokale overvågning tænkes udført i samarbejde med øvrige kommuner på Lolland-Falster og Sydsjælland. Den lokale overvågning af arbejdsmarkedet skal supplere Beskæftigelsesregionens regionale arbejdsmarkedsovervågning. Udover at give nyttige input til Arbejdsmarkedsområdets job- og uddannelsesvejledning samt til aktiveringsindsatsen skal den lokale overvågning også gøre Arbejdsmarkedsområdet bedre i stand til at bibringe virksomhederne viden om den aktuelle og forventede fremtidige arbejdsmarkedssituation, herunder bl.a. om arbejdskraftudbuddet og branchernes rekrutteringssituation. Herved får virksomhederne viden, som f.eks. gør dem i stand til at vurdere nødvendigheden af at etablere elev-/lærlingepladser for at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedsområdet vil i overvågningen af arbejdsmarkedet have særlig fokus på brancher med flaskehalsproblemer og brancher, der forventes at opleve større efterspørgsel efter arbejdskraft ved de store anlægsprojekter i Østdanmark, herunder etableringen af tunnellen under Femern Bælt. På nuværende tidspunkt er der mangel på praktikpladser på arbejdsmarkedet. Mange unge, der er gået i gang med grundforløbet på en erhvervsuddannelse risikerer derfor ikke at kunne afslutte deres uddannelse på grund af mangel på praktikpladser. 32

33 Der er samtidig risiko for mangel på faglært arbejdskraft i løbet af de kommende år især inden for de brancher der berøres af de mange, store anlægsprojekter i Østdanmark. Guldborgsund Kommune vil derfor i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de faglige organisationer styrke indsatsen for at finde flere praktikpladser i virksomhederne. Desuden vil Guldborgsund Kommune sammen med uddannelsesinstitutionerne og Femern Belt Development arbejde på, at flere lærlinge gennemfører hele eller dele af praktikforløbet i Tyskland, hvor der i øjeblikket er et stort antal ledige praktikpladser ETABLERING AF TUNNEL UNDER FEMERN BÆLT OG ØVRIGE STORE ANLÆGS-PROJEKTER I løbet af 2015 vil etableringen af tunnellen under Femern Bælt gå i gang. Byggeriet af tunnellen forventes ifølge en COWI-analyse fra december 2011 af de direkte og afledte beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt-forbindelse at medføre et arbejdskraftbehov på Lolland-Falster på beskæftigede i anlægsperioden fra Guldborgsund Kommune satser på, at mange af de personer, der får beskæftigelse på tunnelbyggeriet, har bopæl i Guldborgsund Kommune. De personer fra Guldborgsund Kommune, der har mulighed for at få beskæftigelse på etableringen af tunnellen, er i dag primært ansatte i lokale bygge- og anlægsvirksomheder. De lokale håndværksvirksomheder risikerer med andre at miste medarbejdere til de entreprenørfirmaer, som skal etablere tunnellen. Derfor vil Arbejdsmarkedsområdet motivere håndværksvirksomheder til at ansætte flere lærlinge, så deres risiko for rekrutteringsproblemer minimeres. Da der i de kommende år også igangsættes en række andre store, offentlige byggerier (statsfængsel på Nordfalster, omfartsvej ved Nykøbing F., supersygehus i Køge og MetroCity-ring i København), vil Arbejdsmarkedsområdet også medvirke til at sikre, at den nuværende ledige arbejdskraft med kompetencer inden for bygge og anlæg fastholder kompetencerne, så de kan medvirke til at reducere risikoen for rekrutteringsproblemer inden for byggeriet i de kommende år. Arbejdsmarkedsområdet vil samarbejde med en lang række forskellige parter om indsatsen i forbindelse med etableringen af tunnelen under Femern Bælt, bl.a. øvrige jobcentre, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Femern Bælt Development, Business LF, Uddannelsesråd Lolland-Falster og kommunens Stab og Planafdeling. Arbejdsmarkedsområdets indsats vedrørende tunnelen under Femern Bælt understøtter Guldborgsund Kommunes Femern Bælt Strategi. 33

34 3.3 resultatmål for den virksomhedsrettede indsats Resultatmålene for den virksomhedsrettede indsats tager udgangspunkt i de overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer for kommunen i MINISTERENS MÅL Mål 4: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. LOKALT FASTSATTE MÅL Med henblik på at opfylde ministerens ovennævnte mål har Guldborgsund Kommune fastsat følgende mål for den virksomhedsrettede indsats: Mål 13: Der skal afholdes mindst virksomhedsbesøg i Arbejdsmarkedsområdet vil have særlig fokus på områder med risiko for rekrutteringsproblemer eller stort sygefravær. Mål 14: Andelen af virksomheder i Guldborgsund Kommune, der har oprettet et løntilskudsforløb eller virksomhedspraktikforløb, skal være højere end i de sammenlignelige kommuner som helhed og Østdanmark. Mål 15: Guldborgsund Kommune styrker indsatsen for at få et større kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft. Så vidt muligt sker dette i samarbejde med de øvrige kommuner på Lolland-Falster og Sydsjælland. 34

35 35

36 andre beskæftigelsespolitiske interessenter 36

37 4.1 ARBEJDSMARKEDSOMRÅDETS SAMSPIL MED ANDRE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INTERESSENTER Arbejdsmarkedsområdet samarbejder med en lang række forskellige eksterne interessenter om beskæftigelsesindsatsen. Samspillet mellem eksterne interessenter og Arbejdsmarkedsområdet skal sikre en effektiv og fyldestgørende beskæftigelsespolitisk indsats, hvor alle aktører i samarbejdet bidrager i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdet om det ordinære arbejdsmarked Samspillet med de faglige organisationer og a-kasserne skal sikre en optimal indsats overfor de ledige samt medvirke til, at konkrete forhold løses bedst muligt. Den viden, som de faglige organisationer og a-kasserne har om virksomhederne og de respektive brancher skal - både nu og på sigt - konstruktivt medvirke til at styrke Arbejdsmarkedsområdets indsats for bl.a. de ledige for at opfylde de behov der er og vil opstå. Arbejdsmarkedsområdet vil desuden fastholde en tæt kontakt til virksomhederne i området og gennem dialog løbende være i stand til at yde den bedste indsats i forhold til rekruttering, kompetenceudvikling og viden om behovet for arbejdskraft på kort og længere sigt. I den forbindelse Samtidig vil Arbejdsmarkedsområdet samarbejde med kolleger i nabokommunerne for at sikre, at der kan rekrutteres i større omfang, når virksomhederne efterspørger arbejdskraft. Af samme grund vil Arbejdsmarkedsområdet samarbejde med Jobcenter Eutin, Jobcenter Lübeck og Arbeitsagentur Lübeck for at styrke den geografiske mobilitet på tværs af Femern Bælt. Sidstnævnte samarbejde skal medvirke til at minimere de aktuelle og potentielle rekrutteringsproblemer i Femern Bælt-regionen. På samme måde vil Arbejdsmarkedsområdet i samarbejde med Business LF, Embassy of Lolland-Falster og Stab og Plan gøre en indsats for at tiltrække arbejdskraft fra eksempelvis hovedstadsregionen inden for de fagområder, hvor der er eller kan opstå rekrutteringsproblemer. Arbejdsmarkedsområdet vil også samarbejde med bl.a. Business LF, kommunens Stab og Plan-afdeling og Lolland Kommune om One Point of Contact, som er én indgang for mulige nye virksomheder og større virksomhedsudvidelser på Lolland-Falster. Arbejdsmarkedsområdet vil vil i den forbindelse bistå virksomhederne med informationer om mulighederne for at rekruttere lokal arbejdskraft og støtte til opkvalificering. Arbejdsmarkedsområdet vil så vidt muligt styrke samarbejdet med nabokommunerne om en lokal arbejdsmarkedsovervågning. 37

38 Samarbejdet om unge og uddannelse Arbejdsmarkedsområdet har fokus på at fastholde et tæt samspil med uddannelsesinstitutionerne og UU Lolland-Falster om indsatsen for at få flere unge uden uddannelse til at gå i gang med en uddannelse. Dette samspil skal desuden medvirke til at minimere frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Arbejdsmarkedsområdet vil samarbejde med UU Lolland-Falster om uddannelsesvejledningen i forhold til de unge og med Studievalg Sjælland om vejledningen af voksne i kommunen, specielt i forhold til videregående uddannelse. Arbejdsmarkedsområdet ønsker desuden at styrke samarbejdet med en række øvrige kommunale afdelinger i Guldborgsund Kommune med henblik på at nedbryde økonomiske, organisatoriske og kulturelle barrierer for en helhedsorienteret indsats over for borgerne i Guldborgsund Kommune. I den forbindelse har Arbejdsmarkedsområdet særlig fokus på at styrke samarbejdet med Børn- og Ungeområdet og Socialområdet med henblik på at styrke den helhedsorienterede ungeindsats i kommunen, så de årige oplever en mere sammenhængende indsats, der hjælper dem gennem ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. Arbejdsmarkedsområdet vil indgå i samspil med uddannelsesinstitutionerne, bl.a. igennem Lolland-Falster Uddannelsesråd, for at optimere uddannelsesudbuddet, bl.a. i forhold til ledige og beskæftigede. Samarbejdet om ikke-jobklare borgere Arbejdsmarkedsområdet styrker samarbejdet med kommunens Social- og Sundhedsområde om etablering af rehabiliteringsteams, som kan medvirke til at styrke den koordinerede og parallelle indsats i forhold til ikkejobklare kontanthjælpsmodtagere, der har behov for en beskæftigelsesindsats kombineret med en socialog sundhedsindsats. Arbejdsmarkedsområdet vil også samarbejde med virksomhederne om indsatsen på det rummelige arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsområdet vil i den forbindelse motivere virksomhederne til fortsat at oprette job på særlige vilkår. Samarbejdet om de syge Det er ikke kun ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, der kan have fordel af et styrket samarbejde mellem Arbejdsmarkedsområdet og Social- og Sundhedsområde om etablering af rehabiliteringsteams. Det samme kan sygedagpengemodtagere, der har behov for en beskæftigelsesindsats kombineret med en social- og sundhedsindsats. Arbejdsmarkedsområdet vil desuden styrke samarbejdet med de praktiserende læger om sygedagpengemodtagerne og de sygemeldte kontanthjælpsmodtagere. Det styrkede samarbejde skal bl.a. medvirke til at sikre, at de praktiserende læger får et større kendskab til deres indvirkning på beskæftigelsesindsatsen. 38

39 Nogle virksomheder har et særlig højt sygefravær. Arbejdsmarkedsområdet vil også i 2013 have fokus på samarbejdet med disse virksomheder med henblik på sammen med de pågældende virksomheder at finde løsninger, der kan nedbringe sygefraværet. Arbejdsmarkedsområdet vil også samarbejde med de faglige organisationer og a-kasserne om indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Dette samarbejde skal medvirke til at sikre en koordineret og kvalificeret indsats over for sygedagpengemodtagere. Herved skal f.eks. risikoen mindskes for, at borgere på sygedagpenge igen bliver syge efter endt sygeforløb. Samarbejdet med erhvervs- og bosætningsområdet Arbejdsmarkedsområdet vil styrke netværkssamarbejdet med Business LF for derigennem løbende at kunne justere indsatsen i forhold til virksomhederne behov, særligt på lidt længere sigt. Dette for at sikre virksomhederne rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. I forhold til den kommende Femern Bælt-forbindelse deltager Arbejdsmarkedsområdet aktivt i samarbejdet med Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, relevante jobcentre, Femern Belt Development, Business LF og kommunens Stab og Plan-afdeling. Ligeledes vil Arbejdsmarkedsområdet intensivere samarbejdet med de tyske myndigheder på beskæftigelsesområdet for derigennem at sikre optimalt samarbej-de i Femern Bælt-regionen. Arbejdsmarkedsområdet vil også samarbejde med kommunens Stab og Plan-afdeling, så beskæftigelsesindsatsen bedst muligt understøtter kommunens erhvervspolitik og bosætningsstrategi. I den forbindelse vil Arbejdsmarkedsområdet indgå i et netværkssamarbejde med Stab og Plan for at sikre en sammenhæng mellem indsatsen for øget bosætning og indsatsen for at skaffe relevant arbejdskraft til kommunen. Det generelle samarbejde Arbejdsmarkedsområdet vil fortsætte samarbejdet med Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland om beskæftigelsesindsatsen. I den forbindelse prioriterer Arbejdsmarkedsområdet bl.a. vidensudvekslingen med Beskæftigelsesregionen med henblik på at få en så effektiv indsats som mulig. Arbejdsmarkedsområdet er også indgå i tæt dialog med Det Lokale Beskæftigelsesråd i Guldborgsund Kommune. Dette samarbejde skal medvirke til at sikre, at indsatsen over for ledige rettes imod behovet på arbejdsmarkedet. Det Lokale Beskæftigelsesråd spiller desuden en væsentlig rolle i forhold til Guldborgsund Kommunes strategiske beslutninger i forhold til indsatsen og i forhold til at yde en professionel og effektiv indsats over for erhvervslivet i kommunen. Arbejdsmarkedsområdet er endeligt interesseret i at indgå i forskellige faglige netværk for derigennem at være med til at sætte dagsordenen på det beskæftigelsespolitiske område. Arbejdsmarkedsområdet vil desuden gerne indgå i netværk, der skal styrke samarbejdet på tværs af relevante politikområder i Guldborgsund Kommune. 39

40 bilag 40

41 RESULTATMÅL FOR GULDBORGSUND KOMMUNES BESKÆFTIGELSESINDSATS Nedenfor fremgår alle Guldborgsund Kommunes resultatmål for beskæftigelsesindsatsen i Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2013 (år til dato) være på min. 25 pct., svarende til en uændret uddannelsesgrad fra 2011 til Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer på førtidspension skal begrænses til 142 personer i december 2013 (rullende år), svaren-de til et fald på 66 pct. fra december 2011 til december Mål 3: Antallet af langtidsledige personer skal begrænses mest muligt. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 479 personer i december 2013, svarende til et fald på 4,5 pct. fra december 2011 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder - Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen (Kommunen opstiller selv et mål for dette. Guldborgsund Kommunes mål fremgår af mål 13-15). Mål 5: Den gennemsnitlige varighed i 2013 på offentlig forsørgelse for a-dagpengemodtagere, jobklare kontanthjælpsmodtagere, ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere i Guldborgsund Kommune må ikke overstige den gennemsnitlige varighed i Østdanmark. Mål 6: Den gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad 6 måneder efter endt aktivering for a-dagpengemodtagere, jobklare kontanthjælpsmodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere skal i 2013 være højere i Guldborgsund Kommune end i Østdanmark. Mål 7: Det interne samarbejde i Guldborgsund Kommune mellem Arbejdsmarkedsområdet og øvrige relevante fagområder i Kommunen skal i 2013 styrkes med henblik på at fremme en koordineret og parallel indsats over for ikke-jobklare borgere. Mål 8: Aktiveringsgraden for personer, der har modtaget a-dagpenge i mindst 1 år, skal være på min. 65 pct. i

42 Mål 9: Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere skal være på 41 pct. i Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal aktiveringsgraden være på 47 pct. Mål 10: Aktiveringsgraden, inkl. delvis raskmeldte, for sygedagpengemodtagere skal være på 32 pct. i Mål 11: Aktiveringsgraden for personer, der har modtaget ledighedsydelse i mindre end 18 måneder, skal være på min. 20 pct. i Mål 12: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger må ikke overstige 110 helårspersoner i Mål 13: Der skal afholdes mindst virksomhedsbesøg i Arbejdsmarkedsområdet vil have særlig fokus på områder med risiko for rekrutteringsproblemer eller stort sygefravær. Mål 14: Andelen af virksomheder i Guldborgsund Kommune, der har oprettet et løntilskudsforløb eller virksomhedspraktikforløb, skal være højere end i de sammenlignelige kommuner som helhed og Østdanmark. Mål 15: Guldborgsund Kommune styrker indsatsen for at få et større kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft. Så vidt muligt sker dette i samarbej de med de øvrige kommuner på Lolland-Falster og Sydsjælland. 42

43

44 Guldborgsund kommune arbejdsmarkedsområdet Tlf HT