Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 286 Offentligt
|
|
- Tobias Ibsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 286 Offentligt
2 arbejdede udredningsprogram er siden blev justeret af Arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen, som i november 2015 blev nedsat efter anmodning fra regionerne. Alle patienter har i forbindelse med udredningen fået gennemgået tidligere journaler og undersøgelsesresultater fra eventuelle relaterede forløb. De er blevet testet med en standardiseret blodprøvepakke. Der er lavet grundig klinisk gennemgang og flertallet har fået foretaget 10 min. Active Stand Test, orthostatisk blodtryksmåling eller vippelejetest. Derudover har netværket arbejdet på at få udarbejdet et fælles spørgeskema, der kunne bruges til ensartet dataopsamling med henblik på indberetning til en national database. Patientgruppen: Blandt de henviste er en overvældende majoritet piger/kvinder. De henviste udgør symptommæssigt en heterogen patientgruppe. Blandt de hårdest ramte er der dog et genkendeligt mønster, hvor patienterne præsenterer udbredte symptomer fra flere organsystemer, hvor hovedpine, træthed, svimmelhed, mavesmerter, menstruationsforstyrrelser og smerter fra bevægeapparatet er hyppigt forekommende. Kognitive symptomer som nedsat koncentrationsevne og hukommelsesproblemer er også jævnligt et problem. Graden af funktionspåvirkning varierer fra moderat påvirkning til patienter, der er så invaliderede af deres symptomer, at de har brug for hjælp til dagligdags aktiviteter, personlig hygiejne mv. Det har stor betydning for deres uddannelse og eventuelle tilknytning til arbejdsmarkedet samt sociale relationer. Hos en stor del af patienterne har der forud for eller efter symptomdebut været belastende psykosociale problemstillinger, der kan tænkes at have været udløsende henholdsvis vedligeholdende faktorer for sygdom. Mange patienter har en førstegradsslægtning (forældre, søskende eller børn) med kronisk smertetilstand eller funktionel lidelse. Patienternes vej gennem sundhedsvæsnet Erfaringen fra En indgang viser, at mange patienter har haft et langt og omfattende udredningsforløb i sundhedsvæsnet forud for henvisningen. Mange har haft forløb i 3 eller flere afdelinger og har været udredt med eks. ekkokardiografi, ultralydsscanning af maven, kikkertundersøgelser, MR-scanning af hjernen eller lumbalpunktur uden, at det har ført til påvisning af organisk sygdom. En del har fået stillet diagnoser som migræne, spændingshovedpine og irritabel tyktarm (colon irritable), men har ikke fundet, at disse diagnoser har været dækkende for de udbredte gener, de har haft. Mange patienter har ikke følt sig hørt eller imødekommet og har været frustrerede over at få besked om, at de på trods af udtalte symptomer ikke kunne få stillet en fyldestgørende diagnose. Måske derfor har mange søgt behandling i den alternative 2
3 sektor eller hos læger, der opererer i den mørke del af gråzonen mellem evidensbaseret og alternativ medicin. Tidsmæssig relation til vaccinen: Erfaringen fra læger i netværket er, at det er meget varierende, hvor lang tid der har været imellem HPV-vaccination og symptomdebut. Der er ikke noget sikkert mønster i.f.h.t. om symptomerne debuterer efter eller 3. vaccine, eller om der er forværring ved revaccination. Mange patienter kan ikke fastslå debuttidspunkt med rimelig sikkerhed, og en del har haft en grad af symptomer før 1. vaccination. Hos nogle patienter er der en sikker erindring om debuttidspunktet, og hos nogle af disse understøttes denne erindring af journalnotater fra eksempelvis egen læge. Kausal sammenhæng mellem vaccine og symptomer? Blandt henviste patienter er det kun få, der før eller under udredning i En indgang har fået stillet en somatisk diagnose. Blandt de få, der har fået stillet en sikker somatisk diagnose, findes det bl.a. ud fra den omfattende eksisterende registerforskning ikke sandsynligt, at HPV-vaccinen er udløsende årsag. Mange patienter opfylder kriterierne for Bodily Distress Syndrome (BDS). Patienter med diffuse og indgribende symptomer har været set i diverse specialer (måske hovedsageligt i almen medicin, neurologi og pædiatri) også før HPV-vaccinens indførelse, og har i de sammenhænge typisk fået diagnoser i kategorierne somatoform tilstand/somatiseringstilstand/funktionel lidelse eller symptomdiagnoser. Hovedparten af netværket vurderer generelt, at der for en stor majoritet af patienter henvist til udredning under En Indgang er andre og mere sandsynlige forklaringer på deres symptomer end HPV-vaccine-bivirkning. Udrednings -og behandlingskapacitet. Erfaringen fra netværket er, at der for patienter med mistænkt bivirkning til HPV-vaccinen har manglet mulighed for koordineret udredning forud for etablering af En indgang. Under En indgang har der manglet ressourcer til pukkelafvikling og til behandling. Afdelingerne har været udfordret af store regionale forskelle på, hvilke behandlingstilbud der har kunnet tilbydes. Det har været afhængig af de eksisterende rammer i den enkelte afdeling/center. Der er blevet tilbudt psykologbehandling til en mindre gruppe fra børneafdelingen i Nordjylland, rehabilitering i gruppeforløb med individuel testning for de voksne i Midtjylland, eksisterende tværfagligt tilbud ved Børneafdelingen i Midtjylland og Sjælland, gruppeforløb ved henholdsvis fysioterapeut og psykolog i Region Hovedstaden (som projekt i en kortere periode). Børneafdelinger har generelt et mere tværfagligt set-up, end det er tilfældet for de voksne. Hovedparten af netværket vurderer, at en tværfaglig indsats ud fra en bio-psyko-social forståelsesramme vil gavne det flertal af patienter, som opfylder kriterierne for (BDS). Tilbuddet bør omfatte mulighed for psykolog, fysio-/ergoterapeut, socialrådgiver og læge. På baggrund af det varierende symptomkompleks må behandlingstilbud- 3
4 det individualiseres, så den enkelte tilbydes støtte på relevante felter. Som mulige eksempler kan nævnes: Gradueret fysisk træning vejledt af fysioterapeut, træning i activities of daily living vejledt af ergoterapeut, acceptance and commitment therapy ved psykolog, mens lægens rolle bl.a. indbefatter farmakologisk symptomlindring. Forløbet omkring patienterne har afdækket store regionale forskelle i behandlingstilbud til patienter med indgribende medicinsk uforklarede lidelser. Dette gælder formentlig også de patienter, der har symptomer uden, at der er rejst mistanke om HPV-vaccine bivirkninger. Praksiskonsulenterne Som en del af udmøntningen af satspuljeaftalen fra 2014 udpegede regionerne faglige konsulenter, som skulle bistå de praktiserende læger med råd og vejledning om patientgruppen. Hvis den praktiserende læge f.eks. var i tvivl om, hvorvidt patienten skulle henvises, var der mulighed for at hente råd og vejledning hos de faglige konsulenter. Generelt er inddragelsen af praksiskonsulenterne sket i form af information til praktiserende læger, bidrag til udarbejdelsen af visitationsretningslinjen og deltagelse i faglige møder. Praksiskonsulenterne har samarbejdet med afdelingerne om information og udarbejdelse af nyhedsbreve til de praktiserende læger i de enkelte regioner, blandt andet omkring set-up et med Én indgang og vedrørende målgruppebeskrivelsen (henvisningskriterierne). Praksiskonsulenterne har deltaget i informationsmøder for praktiserende læger, og ligeledes har afdelingerne deltaget i informationsmøder for almen praksis, f.eks. Region Hovedstadens Store Praksisdag. Praksiskonsulenterne har også deltaget i det faglige netværkssamarbejde og har i den forbindelse været involveret i udarbejdelsen af målgruppebeskrivelsen (henvisningskriterier). I Region Syddanmark bidrog praksiskonsulenten desuden til den supplerende visitationsretningslinje for regionen. Desuden har praksiskonsulenterne enkelte steder i et vist omfang deltaget i faglige møder på afdelingerne. Sammenfattende kan det siges, at praksiskonsulenterne er blevet mest brugt i opstartsfasen, hvor den nye organisering med Én Indgang skulle løbes i gang. Her har praksiskonsulenterne udgjort bindeleddet mellem almen praksis og de afdelinger, der fik tildelt ansvaret for patientgruppen. Efterhånden som organiseringen er faldet på plads, og kendskabet hertil er blevet udbredt, herunder visitationskriterierne, er brugen af praksiskonsulenterne aftaget tilsvarende. Tilføjelser om behandlingstiltag uddybende beskrivelser fra et par Én Indgang -afdelinger 4
5 Som supplement til den fælles beskrivelse på tværs af de fem regioners Én indgang -afdelinger, har et par af regionernes afdelinger leveret en uddybende beskrivelse af symptomer og behandlingstiltag: "En indgang" i Region Midtjylland har uddybet deres beskrivelse af behandlingstiltag: Der symptombehandles, hvis der findes indikation for det, primært ved de gastrointestinale gener samt smerter efter konference med relevante speciallæger. En lille gruppe er sat i behandling for orthostatisk intolerance og POTS. Afdelingen viderehenviser til eller anbefaler andre behandlingstilbud, hvis det er relevant og har derudover deres eget rehabiliteringstilbud. En indgang i Region Hovedstaden har uddybet deres beskrivelse af behandlingstiltag for de mest sete symptomer: 1. Ortostatisk intolerance 2. Hovedpine /migræne 3. Søvnbesvær/træthed/trætbarhed 4. Kvalme/mavesmerter/forstoppelse 5. Føleforstyrrelser/ led- og muskelsmerter 6. Nedsat muskelkraft/ufrivillige muskelbevægelser 7. Hyppig/ufrivillig vandladning 8. Hudforandringer/hårtab For 1 og 2 anvendes helt overvejende behandling med uselektiv blokering af de adrenerge beta-receptorer (lægemidlerne propranolol eller pindolol). Baggrunden herfor er vores 3 og andres 4,5 fund af stimulerende antistoffer mod adrenerge beta-receptorer og effekt af immunsupprimering. For 3 anvendes enten melatonin eller et middel mod transportsyge med indikationen søvnløshed (phenergan). For 4 anvendes kvalmestilende midler (motilium eller emperal) og mod smerter pebermynteolie i henhold til gældende rekommandationer 6, mod forstoppelse vanlige laksatia. For hyppig og ufrivillig vandladning anvendes blokering af den muskarine-m2-receptor (lægemidlet Toviaz). Dette begrundet i vores 3 og andres 4,5 fund af agonistiske antistoffer mod M2-receptoren. Ved smerter henvises til smerteklinik. Ved hudforandringer til dermatolog. Der gives råd om gradueret genoptræning, psykologsamtaler og mindfulness uden for hospitalets rammer. 1. Committee on the Diagnostic Criteria for Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome; Institute of Medicine. National Academies Press (US); 2015 Feb. 2. Brinth L. et al. Int J Vaccines Vaccin 2015, 1(1): Brinth L. et al. (in preparation) 4. Loebel M. et al. Brain, Behavior, and Immunity 2016, 52:
6 5. Fluge Ø. et al. PLoS ONE 2011, 6: e Fassov J. et al. Ugeskrift for Læger : V
HPV-klinikken. Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. En indgang, Region Midt. Universitetsklinik for Innovative. Hospitalsenhed Midt
HPV-klinikken En indgang, Region Midt Diagnostisk Center, Universitetsklinik for Innovative Patientforløb Vibeke Neergaard Sørensen Diagnostisk Center Universitetsklinik for Innovative Patientforløb Det
Læs mereDanske Regioners svar på spørgsmål fra Landsforeningen HPV Bivirkningsramte vedrørende Én indgang
NOTAT 16-03-2017 EMN-2017-00583 797700 Anne-Dorthe Sørensen Danske Regioners svar på spørgsmål fra Landsforeningen HPV Bivirkningsramte vedrørende Én indgang Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte har rettet
Læs mereStatusrapport for afdelingerne med særligt ansvar for patienter med uklare symptomer
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 21-09-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 44812/15 Statusrapport for afdelingerne med særligt ansvar for patienter
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter
Læs mereDet er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark
- Revideret den 19. november 2018 Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 nye anbefalinger
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereReferat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015
Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:
Læs merePOTS. (postural orthostatisk takykardisyndrom) - en bivirkning efter HPVvaccination?
POTS (postural orthostatisk takykardisyndrom) - en bivirkning efter HPVvaccination? Louise Brinth Koordinerende Forskningsenhed/Synkopecenter Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Program Hvorfor Synkopecenter
Læs mereFunktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark
Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereTværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark. Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland
Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland Den nationale demenshandlingsplan 2025 Initiativ 3 Færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereBørnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014
Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereSYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin
SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin HYPPIGHED AF FYSISKE SYMPTOMER I DANMARK (2-ugers periode) % 90 80 70 60 50 40 Milde symptomer Alvorlige symptomer
Læs mereSYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin
SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin HYPPIGHED AF FYSISKE SYMPTOMER I DANMARK (2-ugers periode) % 90 80 70 60 50 40 Milde symptomer Alvorlige symptomer
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereMedicinsk Uforklarede Symptomer
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Medicinsk Uforklarede Symptomer Hvad ved vi? Hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen Ekstern konsulent & speciallæge i almen medicin Hyppigheden af fysiske symptomer
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereOverlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Læs mereHenvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering
Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor effekten af rehabiliteringsforløbet
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereMedicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mereKommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:
Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede
Læs mereIrritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereFunktionelle lidelser diagnostik og behandling. Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske
Funktionelle lidelser diagnostik og behandling Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske Program Introduktion og formål. Definition af funktionelle lidelse Introduktion til behandlingstilbuddet
Læs mereKommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014
Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAfrapportering vedr. regionernes tilbud til patienter med funktionelle
NOTAT Afrapportering vedr. regionernes tilbud til patienter med funktionelle lidelser Anbefalinger fra den tværregionale arbejdsgruppe vedr. Funktionelle lidelser 16-10-2018 EMN-2017-05058 1233930 Kirsten
Læs mereRegionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.
N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereBehandlingstilbudogerfaringer
Behandlingstilbudogerfaringer Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt Jesper Mehlsen, Synkopecenteret Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Sundheds-og Ældreudvalgets høring
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereMit liv efter HPV Vaccinen.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er
Læs mereSmerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen
Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn
Læs mereForståelse og tværsektoriel behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet - udvikling af en ny samarbejdsmodel
Center for Forskning og uddannelse i Almen Medicin Forståelse og tværsektoriel behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet - udvikling af en ny samarbejdsmodel Rikke Schultz, psykolog, ph.d.-studerende
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereEN AF DE DER PIGER. Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand
HPV-vaccine EN AF DE DER PIGER De blev vaccineret mod livmoderhalskræft, blev syge og har i mere end et år stået i centrum for en intens offentlig debat om HPV-vaccinens mulige bivirkninger. Det har haft
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereForløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren
Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren Udvidet Rygudredning Revision kvalitetsudviklingsdatabasen FysDB Ny forskning Stratificering af lænderygpatienter: STarT9 v.
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 416 Offentligt. En indgang ANBEFALINGER TIL FAGLIG ORGANISERING AF TILBUDDET EN INDGANG
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 416 Offentligt En indgang ANBEFALINGER TIL FAGLIG ORGANISERING AF TILBUDDET EN INDGANG 2016 En indgang - anbefalinger til organisering af tilbuddet
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereHenvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1
Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor
Læs mereUdkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013
Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereI N D S T I L L I N G S S K E M A
I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs merePatientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume
Læs mereKommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status
Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid
Læs mereNational Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen
National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen Overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens peter.johannsen.01@rh.regionh.dk
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereForløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011
Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereKræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015
Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereNOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016
NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 19. maj 2016 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte tlf:
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mere2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.
Læs mereHvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage
Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Program Velkommen Hvad er en funktionel lidelse? Fakta om bodily distress syndrom I almen praksis den nyeste forskning Diagnostisk udredning
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereProjektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereRegistreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for
Læs mere