DUF Fokus. foreningslivet betaler sig. Kommuners støtte til. TEMA Særudgave til KV2013- kandidater. maj 2013

Transkript

1 DUF Fokus maj 2013 Kommuners støtte til foreningslivet betaler sig Når du støtter de lokale børne- og ungdomsorganisationer, investerer du samtidig i aktive medborgere, større sammenhængskraft og mere tilfredse indbyggere i din kommune. TEMA Særudgave til KV2013- kandidater Af redaktionen Når din kommune bakker det frivillige foreningsliv op økonomisk, er det en god investering for hele lokalsamfundet. Borgere, der har været aktive i landets børne- og ungdomsorganisationer, engagerer sig mere i lokaldemokrati, får øget livskvalitet, flere venner og er mindre ensomme. Det viser en Gallup-undersøgelse lavet for DUF. Kandidat, kend dine foreninger Tallene bliver i denne udgave af DUF Fokus underbygget af lokalpolitikere, embedsmænd og erfarne foreningsfolk, som fortæller om foreningernes værdi i det kommunale landskab. De giver konkrete eksempler på, hvorfor dialogen mellem politikere og foreningsliv gør en forskel. DUF sætter samtidig det gode samarbejde mellem foreninger og kommuner på dagsordenen til inspiration for kandidater ved kommunalvalget, og kandidaterne får konkrete råd til, hvordan de styrker foreningerne for børn og unge. Fortsættes på side 3... Jo flere, vi kan få engageret foreningerne, jo bedre. Det er ikke der, vi skal spare. Bent Bechmann (K), byrådsmedlem i Kolding

2 DUF FOKUS Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson, Redaktion: Alexander Tolstrup, Anna Jensen, Christian Klauber, Jannie Fjordside, June Scheibel, Michael Johnson, Sune Christian Lodal, Fotos og illustrationer: Christer Holte, Mikal Schlosser, Lars-Ole Nejstgaard, Gregers Kirdorf, Kim Dahl, Sara Galbiati, Dragon Factory, Jammerbugt Kommune, Malene Thøgersen, Tony Brøchner, DUF-arkiv, Frederikshavn Kommune. Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN: DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon duf@duf.dk DUF er en service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Vi arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Hvad synes du om DUF Fokus? Har du ris, ros eller kommentarer til magasinet DUF Fokus, så mail til duf@duf.dk. Se magasinet på nettet: Indhold Kommuners støtte til foreningslivet betaler sig 3 Mød de unges foreninger 4 Tip 1 fra politikerne: Tag din lokale forening med på råd 6 Tip 2 fra Ballerup og Høje-Taastrup: Mikropartnerskaber løfter kommunens fritidsliv 8 Tip 3 fra Jammerbugt: Vores foreninger ved bedst hvor pengene gavner 10 Tip 4 fra Vind: Foreninger giver liv i Danmarks yderkanter 12 Tip 5 fra Frederikshavn: Frederikshavn siger ja til bøvlet : Dialog gavner alle 14 Fem tips til KV Bliv klogere på foreningslivet på duf.dk DUF laver analyser om unge, foreninger og demokrati. Det giver ny viden og sætter foreningerne på dagsordenen. Vil du som kandidat ved kommunalvalget vide mere om foreningernes vilkår i din kommune? Kontakt DUFs konsulenter og læs mere på duf.dk/kv2013.

3 Det får borgerne fra børne- og ungdomsforeninger 88% har fået en følelse af fællesskab gennem foreningslivet 70% har fået venner, de omgås privat 73% har fået øget selvværd 81% har fået venner af anden etnisk baggrund mod 63 % for andre unge 83% har fået interesse for politik mod 70 % blandt andre unge 50% har påtaget sig kommunale poster mod 0 % blandt ikke-foreningsaktive danskere Kilde: Undersøgelse lavet for DUF af TNS Gallup i Fortsat fra side 1... De mange frivillige og medlemmerne i de lokale foreninger for børn og unge er ikke kun aktive i deres egne foreninger. De engagerer sig også i det omgivende samfund, tager hånd om andre borgere og er dermed en vigtig ressource for lokalsamfundet. Sådan lyder nogle af konklusionerne i Gallups undersøgelse. Flere byrådsmedlemmer bakker op om analysen. Unge skal med i foreningerne Bent Bechmann (K), byrådsmedlem i Kolding, er efter 20 år som spejder taknemlig for de mange forskellige typer af foreninger, som storkommunens børn og unge kan engagere sig i. To årtier som borgmester i det lille lokalsamfund Lunderskov har givet ham indblik i foreningernes betydning for at skabe engagerede medborgere. Foreningerne lærer børn og unge demokrati i praksis, siger han: I foreninger som 4H, hos spejderne og i KFUM og KFUK udøver de demokrati i praksis, når de skal finde ud af at træffe beslutninger i fællesskab her er det indlysende, at de skal tage et fælles ansvar. Jo flere, vi kan få engageret i den slags foreninger, jo bedre, siger Bent Bechmann og fortsætter: Vi kan være stolte af, at alle foreningerne er glade for de faciliteter, de har, og den rådgivning og hjælp, de får fra kommunen. Vi skal bare sørge for, at det kan fortsætte. Det er ikke der, vi skal spare, vurderer han. En demokratisk rugekasse Tal fra Gallups undersøgelse dokumenterer, at der er noget om snakken: Foreningerne for børn og unge er den største rugekasse for tillidsvalgte til lokale demokratiske organer. Halvdelen af danskere med baggrund i en ungdomsorganisation har påtaget sig poster i for eksempel skole- og institutionsbestyrelser, menighedsråd eller et kommunalt udvalg. Borgere, der aldrig har været aktive i en forening, deltager derimod slet ikke i demokratiske fora på kommunalt og regionalt niveau. Flere venner skaber livskvalitet Foreningslivet uddanner børn og unge socialt, så de får kompetencer, der skaber trivsel og øget livskvalitet, viser Gallups undersøgelse. 70 procent af dem, der er aktive i en forening for børn og unge, har fået en større vennekreds, som de ses med privat. Det samme siger under halvdelen af frivillige i andre typer organisationer. Invester i fællesskabet Det er en god investering at inddrage flest mulige unge i stærke fællesskaber, der giver dem netværk og sociale kompetencer. Det vil hjælpe de unge gennem hele livet. De unge bliver selv mere inkluderende, når de kan se, at foreningerne tager hånd om andre, og at vi skal have plads til alle. Jeg er glad for at være i en kommune, hvor vi vægter foreningslivet økonomisk, så de frivillige voksne ledere kan bruge deres tid på at være sammen med de unge, siger Helle Frost (S), byrådsmedlem i Horsens. Der er markant forskel på oplevelsen af livskvalitet mellem borgere inden for og uden for foreningslivet, viser undersøgelsen fra Gallup: Sammenlignet med personer, der aldrig har været aktive i en forening, er halvt så mange borgere med baggrund i en forening for børn og unge utilfredse med livet, og halvt så mange føler sig ensomme. Få adgang til alle DUFs analyser: duf.dk/analyser 3

4 Mød de unges foreninger Danmarks Unge Katolikker Danske Baptisters Spejderkorps Metodistkirkens Børne- og Youth for Understanding Frelsens Hærs Børne- og Ungdomsarbejde KFUM- Erhvervsskolernes Elev-Organisation Lu DFUNK - Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk Operat Ungdomsringen Internationalt Forum Apostolsk Kirkes Børn og Missionsforbundets Børn og Unge Dansk Folkepartis Ungdom Dansk Blindesamfunds Ungdom LO-Ungdom Afrika InTouch Danmarks Socialdemokratiske Ungdom DATS - Landsfor Israelsmissionens Unge U Frivilligt Drenge- og Pige-Fo D Landsforeningen Bifrost Venstres Ungdoms Landsorgani Børne og Ungdoms Oase Landsgardeforeningen Adventistspejderne i Dan Dansk Handicap Forbund-Ungdomskredsen De Gule Spejdere i Danmark Det Dan Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE Danmarks Kristelige Gymna 4 Sammenslutningen af Unge Med Handicap Ungdommen Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler Konservativ Ungdoms Landsorganisation Danske G Foreningen for Unge Landssammenslutningen af Handelsskoleelever AFS Interkultur Danske Skoleelever Landsforeningen for Kristne U Sydslesvigs danske Ungdomsorganisationer Danske Børn

5 DUF repræsenterer 70 børne- og ungdomsorganisationer med omkring medlemmer, knap 6400 lokalforeninger og over frivillige. UngdomsForbund Musik og Ungdom Spejderne CISV Danmark thersk Missions Unge Socialistisk Folkepartis Ungdom ion Dagsværk Danske Døves Ungdomsforbund Dansk Skoleskak Unge Dansk Anatolien Ungdom De grønne pigespejdere ngdommens Røde Kors Danmarks Konservative Studerende anske Studerendes Fællesråd Økumenisk Ungdom eningen for dramatisk virksomhed rbund Landsforeningen Natur og Ungdom Dansk ICYE sation Europæisk Ungdom Socialistisk Ungdoms Front DUFs medlemsorganisationer udgør kernen af det danske civilsamfund. Omkring halvdelen af befolkningen er eller har været medlem af en ungdomsorganisation, og hver fjerde dansker, der har været frivillig i en organisation, har ifølge TNS Gallup for DUF primært været aktiv i en ungdomsorganisation. mark Youth for Christ Danmark Netværket af Ungdomsråd ske Spejderkorps Radikal Ungdom af 1994 siastbevægelse Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening s Naturvidenskabelige Forening Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund ymnasieelevers Sammenslutning Nydanskere The International Medical Cooperation Committee LandboUngdom KFUM og KFUK i Danmark ngdomsforeninger Red Barnet Ungdom 4H e- og Ungdomsfilmklubber Liberal Alliances Ungdom 5

6 Borgmesterkandidat i Horsens Kristian Dyhr (V) besøger de lokale foreninger. Tag din lokale forening med på råd Hvordan engagerer vi flere unge i de lokale foreninger? Hvordan skaber vi stærke fællesskaber lokalt, der giver personlige kompetencer til gavn for både den enkelte og for kommunen? De frivillige ildsjæle i DUF-paraplyens 6400 foreninger for børn og unge har nogle af svarene. Og de vil gerne tages med på råd. tip 1 Besøg dine lokale foreninger, og få inspiration til din valgkamp Af June Risum Scheibel De lokale foreninger for børn og unge skaber trivsel for kommunens unge og styrker deres kompetencer. Og indsatsen kan blive bedre, hvis dialogen mellem foreninger og kommunalpolitikere får en saltvandsindsprøjtning, lyder det fra både politikere og frivillige ildsjæle fra hele landet. Lokale foreninger over hele landet engagerer børn og unge i foreningslivet. Her er tre eksempler fra de i alt 6400 foreninger: Horsens Aalborg Esbjerg Garden lærer de helt unge at stå i spidsen og lede foreningens ældre medlemmer. En af instruktørerne i Horsens Garden er blot 13 år. DUI-LEG og VIRKE samarbejder med kommunen om at skabe gode tilbud, der aktiverer flygtninge og indvandrere. Frivillige ildsjæle fra KFUM og KFUK går forrest i arbejdet med at holde unge piger væk fra pigebander, vold og hærværk. 6

7 Vil du som kandidat til et byråd støtte dit lokale foreningsliv, er det en god idé at tage de lokale foreninger med på råd. Sådan siger politikerne selv efter mødet med foreningslivet. Det siger politikerne... Mussa Utto (S), byrådsmedlem i Esbjerg Kommune De input, jeg har fået under besøget, har givet mig inspiration til mit politiske arbejde. Der er så mange frivillige ildsjæle, som giver deres tid. Børnene og de unge er fremtiden de frivillige skal hjælpes, og deres arbejde skal værdsættes. Kristian Dyhr (V), borgmesterkandidat i Horsens Kommune Det, der har gjort størst indtryk på mig, er at møde de engagerede mennesker i foreningerne, der gør en kæmpe indsats og virkelig gør en forskel for mange børn og unge. De tager fat i dem, som normalt ikke kommer i foreningerne. Det kan jeg ikke undgå at blive rørt over. Ulla Dræby (S), byrådsmedlem i Gribskov Kommune Jeg er meget begejstret for at møde de her engagerede unge mennesker. Foreningerne er vanvittigt dygtige til at inkludere de unge med særlige behov, så de indgår som en naturlig del af foreningen. Henrik Hvidesten (V), borgmesterkandidat i Ringsted Kommune Det gør indtryk at møde så voldsomt engagerede mennesker fra vores lokale foreninger, og det giver mig en kæmpe energi og lyst til at arbejde med det her politisk. Det er fantastisk at se, hvordan de frivillige ildsjæle hver især brænder for det, de laver. Daniel Nyboe (RV), spidskandidat i Aalborg Kommune Når jeg møder foreningerne, er alle enige om, at vi skal have åbenhed, fleksibilitet og mindre bureaukrati for at lave aktiviteter sammen. Her ser vi nogle bud på, hvordan vi får flere med i foreningslivet. Jan Ryberg (L), byrådsmedlem i Helsingør Kommune Jeg har fået øjnene endnu mere op for, at foreningerne inkluderer unge med særlige behov og giver dem en ekstra støttende hånd. Foreningerne er langt bedre indstillede på at hjælpe udsatte, end vi politikere kan forestille os. 7

8 tip 2 Indgå mikropartnerskaber, der også gavner foreningen. Mikropartnerskaber løfter kommunens fritidsliv Din kommune har meget at vinde ved at indgå mikropartnerskaber, der tager udgangspunkt i de lokale foreningers egne behov og muligheder. Det er tydeligt i Ballerup og Høje Taastrup Kommune, hvor rollespillere og FDF ere er med til at løfte lokalsamfundets fritidstilbud. Af Jannie Fjordside HØJE-TAASTRUP I sommeren 2010 mistede FDF Hedehusene deres hytte i en påsat brand. Alt var væk undtagen deres gåpåmod og vilje til at vende situationen til nye muligheder. Kredsen havde længe drømt om en ny hytte tæt ved naturen, og kredsleder Jeanette Larsen tog kontakt til Høje-Taastrup Kommune. Sammen fandt parterne en grund, hvor den nye hytte kunne bygges, og kommunen var med hele vejen, indtil den nye hytte og naturbase stod klar. Gevinst for hele lokalsamfundet I dag kan medlemmerne i FDF Hedehusene boltre sig i deres flotte nye naturbase. Grunden låner de af kommunen, som også støtter kredsen gennem lokaletilskud. Til gengæld er Naturbasen åben for lokalsamfundet og får flere gange om måneden besøg af skoleklasser, daginstitutioner eller børn fra det lokale boligbyggeri Charlottegården. Også områdets ældre finder vej herhen. For FDF erne kan det give nye medlemmer, når de er åbne for lokalsamfundet, og kommunen har også stor glæde af det. Bare det, at borgerne kommer ud af deres huse og får nye oplevelser, det er meget værd, siger Bo Petersen, der er specialkonsulent i Høje-Taastrup Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. For nylig har kommunen selv lånt hytten, da de skulle holde Høje-Taastrup et møde om et forestående byudviklingsprojekt, hvor den nuværende parkeringsplads ved hytten skal nytænkes, så den også bliver et levende område for kvarterets skatere. FDF erne er ikke som sådan involverede i projektet, men viste igen åbenhed ved at lade os låne hytten. For os og projektets interessenter gav det et helt andet indtryk at holde mødet lige dér, hvor projektet skal foregå, siger Bo Petersen. Plads til drømme med gensidig respekt Med omkring 250 foreninger inden for kommunens grænser kan det være en udfordring at imødekomme alles ønsker og behov. Men foreningerne skal have lov til at have de store drømme, mener Bo Petersen. Det er et dagligt dilemma at skulle balancere mellem foreningernes ønsker og kommunens egne behov og begrænsninger. Men med gensidig respekt for foreningernes egenart og kommunens behov og rammer kommer vi rigtig langt, siger han. 8 DUF Fokus maj oktober

9 ballerup Det er nu 15 år siden, at stolte krigere og væsner fra en anden verden for første gang indtog Ballerup med skjold og sværd. I dag er rollespillerne fra foreningen Dragon Factory blevet en integreret del af kommunens fritidsliv og identitet. Krydser ingen klinger med kommunen Ballerup Kommune har siden Dragon Factorys spæde start bakket foreningen op med lån af udstyr og lokaler. Sidstnævnte bliver dog ikke længere nødvendigt, for Dragon Factory har i år fået fast adresse i hovedhuset til en nedlagt gård uden for byen, finansieret af kommunen. Til gengæld har kommunen et alternativt fritidstilbud og en forening, der bidrager aktivt til flere af kommunens aktiviteter. Foreningen arrangerer børnerollespil i 11 børneklubber på tværs af kommunen og stiller op med frivillige, når kommunen hvert år afholder sommerferieaktiviteter for børn, der ikke er på ferie. Jeg har dyb respekt for Dragon Factorys arbejde. De stiller op med en kæmpe hob af frivillige og arrangerer børnerollespil jeg har aldrig set en institution lave noget i samme størrelse som deres arrangementer. Og de laver rollespil på søndage, hvor kommunens institutioner er lukkede, siger Frank Weinberger. Han er daglig leder af spillestedet Baghuset, som drives af kommunen og lægger hus til Dragon Factorys årlige mikropartnerskaber Er et samarbejde om at udvikle nye aktiviteter ofte mellem en kommune og en eller flere foreninger Har fokus på begge parters formål og interesser Kan variere i størrelse, men har som udgangspunkt mindre bureaukrati Er baseret på dialog Ballerup brætrollespilsturnering, Battle Rage Ballerup. Han mener, at foreningen bidrager med noget unikt, som kommunen ikke kan tilbyde de unge: De løfter en kæmpe opgave, og jeg har dyb respekt for deres arbejde, siger han. Social bevidsthed slår rod I Ballerup Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling er konsulent Margit Karlsen også glad for samarbejdet. Foreningen giver et rigtigt godt tilbud til kommunens børn og unge, og der er et godt samarbejde mellem kommunen og foreningen, siger hun. For Dragon Factory har det gode samarbejde med kommunen givet synlighed i lokalsamfundet og sikret en jævn tilstrømning af nye medlemmer. Ifølge Miguel Brøndal Nielsen, der har været aktiv i foreningen siden dens etablering, er det succesfulde samarbejde med kommunen netop grunden til, at foreningen lever i dag. Det er ikke mange, der fortsætter med at spille rollespil op i en høj alder, og derfor er det helt afgørende, at der kommer nye kræfter til, siger han. Foreningens gode vilkår har samtidig fået et socialt engagement til at slå rod. Her skal være plads til alle børn og unge også dem, der har brug for lidt ekstra opmærksomhed og trygge rammer. Hvert år afsætter vi ti fripladser til unge med særligt behov for det fællesskab, foreningen tilbyder uden betaling i nær kontakt med kommunen og de unges socialrådgivere, siger Miguel Brøndal Nielsen. 9

10 Vores foreninger ved bedst hvor pengene gavner tip 3 Lad foreningerne styre midlerne færre specifikke ansøgningskrav. Jammerbugt Landets kommuner skaber bedre resultater og trivsel i foreningerne, når de frivillige selv råder over støttekronerne. I Jammerbugt har kommunalbestyrelsen tillid til, at foreningerne ved mest om, hvor pengene gør gavn. Og det betaler sig, siger borgmester Mogens Gade (V). Af June Risum Scheibel 10 Jammerbugt Kommune øremærker ikke sine tilskud til aktiviteter i de folkeoplysende foreninger. Her bestemmer de frivillige selv, hvor pengene til deres aktiviteter DUF Fokus maj oktober bliver brugt. Spørger du borgmester Mogens Gade (V) hvorfor, svarer han hurtigt. Det handler om tillid, siger han: Vi er en kommune, der har tillid til foreningslivet. Vi mener, at foreningerne er klogere end kommunalbestyrelsen, og at de frivillige bedst ved, hvordan pengene gør mest gavn ude i de lokale foreninger, siger borgmester Mogens Gade. For ham handler kommunens tillidserklæring om gensidig respekt og anerkendelse mellem forvaltning og de frivillige foreninger. Og det betyder meget for relationen mellem politikere, embedsværk og frivillige og skaber en positiv udvikling i foreningslivet, mener han. Flere krav, end loven kræver Mindst en tredjedel af landets kommuner placerer en del af pengene til foreningslivet i særlige puljer med specifikke ansøgningskrav. Kilde: Opgørelse fra DUF april Bedre resultater og større trivsel Når politikerne lader foreningerne råde over deres støttekroner til aktiviteter, giver det bedre resultater og større trivsel i

11 Folkeoplysningsloven giver kommunerne en meget fleksibel ramme for både niveauet i den økonomiske støtte til foreningerne og de betingelser, der knytter sig til støtten. Netop derfor ser vi også meget stor variation mellem kommunerne på området. Malene Thøgersen, postdoc, Syddansk Universitet. det lokale foreningsliv, vurderer borgmesteren og kan berette fra begge sider af bordet. Mogens Gade har nemlig været spejder i, hvad han kalder, 100 år, og han er stadig aktiv gruppeleder for KFUM-Spejderne i Skovsgård ved Brovst. Som kommunalbestyrelse kan vi se, at vores foreninger trives bedre, når de har frihed til at bestemme, om de vil købe et nyt telt, eller om der skal andet nyt udstyr til for at understøtte deres hovedaktiviteter. For foreningerne skaber det også en god relation til kommunen. De frivillige har respekt for, at politikerne viser tillid til, at foreningerne bruger pengene bedst muligt, siger Mogens Gade. Mere for pengene og mindre bureaukrati Det er en helt central målsætning i kommunens folkeoplysningspolitik, at regler og administration på foreningsområdet er så enkel og gennemskuelig som muligt. Her er foreningernes frihed til at disponere over deres tilskudskroner afgørende, mener borgmester Mogens Gade. Vi tror på, at vores ressourcer bliver bedre udnyttet, når foreningerne selv kan bestemme, hvordan de vil bruge pengene. På den måde får både foreningerne og kommunen mindre administration, siger han og påpeger, at kommunen takket være faste procedurer har styr på, at pengene bliver brugt rigtigt og i forhold til lovgivningen. Foreningerne skal jo aflevere deres regnskaber, og lovens krav til det er blevet temmelig stramme. Foreningen skal sta- dig dokumentere, at pengene er brugt inden for folkeoplysningslovens rammer, forklarer han. Samarbejde om politik Gennem folkeoplysningspolitikken har politikerne sat de overordnede rammer og mål for foreningslivets vilkår. Også her har kommunen inddraget foreningerne: Folkeoplysningspolitikken i Jammerbugt Kommune har vi udarbejdet i et ganske glimrende samarbejde med foreningslivet. Det er inden for de rammer, at vi nu lader livet i foreningerne udfolde sig, og så har vi tillid til, at foreningerne gør det på den bedste måde, siger Mogens Gade. Folkeoplysning i Jammerbugt De 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune afsætter i 2013 foruden lokaletilskud kroner til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Herefter er det op til folkeoplysningsudvalget i fællesskab at fordele forvaltningens penge til medlemstilskud, aktivitetstilskud og nye initiativer i foreningslivet. Folkeoplysningsudvalget er sammensat af 15 personer fra både foreninger og kommunen. Pengene til foreningernes aktiviteter er ikke øremærket til særlige formål. Foreningerne bestemmer selv, hvad støtten skal gå til. 11

12 tip 4 Støt foreningerne det giver liv til små lokalsamfund Foreninger giver liv i Danmarks yderkanter De frivillige foreninger skaber liv og sammenhold i små lokalsamfund og sikrer, at de ikke forsvinder fra danmarkskortet. En lørdag aften i april inviterede spejdere fra tre små, vestjyske byer indenfor til en grufuld aften på en lukket skole i landsbyen Vind. 12

13 Af Jannie Fjordside En motorsav sættes i gang med et højt, elektrisk brøl og sender et hvinende kor af barnestemmer op fra kælderen, hvor den onde sløjdlærer går igen. Ude i gården vandrer to munke hvileløst rundt med lanterner i hånden og hætterne trukket over hovedet under en skyfuld himmel, der truer med regn. Gruen er faldet over den gamle skole i landsbyen Vind, hvor en ganske særlig lørdag aften er ved at udspille sig. En plet på landkortet Med sine 500 indbyggere er Vind en plet på landkortet, der er meget let at overse. Landsbyen ligger ikke mere end 14 kilometer uden for Holstebro. Alligevel virker det, som om her er lang vej til alt. Markerne breder sig om landsbyens små klynger af huse, og der er højt til himlen. Hvis vores små samfund skal overleve, så skal vi have lyst til at bo her og engagere os i dem. Den mulighed giver foreningerne. Da jeg og min mand flyttede til byen for 17 år siden, var her var her en købmand, dagplejemødre, en børnehave og en skole. I dag er der én dagplejemor tilbage i byen. Købmanden lukkede i 2004, skolen i 2011 og året efter blev det børnehavens tur, fortæller Anne Ovesen. I seks år sad hun som formand i Vinds Borgerforening, og hun har budt indenfor til en kop te og en snak om foreningslivets betydning for landsbyen, få timer før de grufulde løjer på Vind Skole skydes i gang. Da Vind Skole blev lukket, frygtede mange, at byen ville dø helt ud, fortæller hun. Men borgerne er blevet i Vind, og Anne Ovesen er ikke i tvivl om, at det skyldes byens foreningsliv. Uden skole og pasningsordninger er vi nødt til at gøre noget for at holde sammen på byen. Hvis vores små samfund skal overleve, så skal vi have lyst til at bo her og engagere os i dem. Den mulighed giver foreningerne, siger hun. havde alle rekvisitterne til en gyselig aften liggende derhjemme og tog kontakt til FDF og KFUM-Spejderne i nabobyerne Ørnhøj og Sørvad, og de var klar på at stille op med frivillige hænder. Kommunen har igangsat et samarbejde mellem de fire nabobyer Vind, Sørvad, Ørnhøj og Abildå, forklarer Majbrit Plougmann. Projektet har ifølge hende inspireret foreningerne til at udbrede samarbejdet og styrke sammenholdet mellem byerne. Jo mere vi er sammen, jo stærkere står vi, siger Majbrit Plougmann. Og det gælder ikke kun for egnens uniformerede korps, men alle borgerne i de små landsbysamfund. Derfor er invitationen til aftenens arrangement også gået ud til alle børn og unge i de fire sogne Vind, Ørnhøj, Abildå og Sørvad og ikke blot til dem i uniform. Lokalsamfundet holder sammen At foreningslivet styrker det lokale sammenhold er tydeligt denne lørdag i april. Opbakningen til arrangementet kommer fra alle sider af det lille lokalsamfund. Selvom områdets uniformerede korps står bag, har frivillige fra byens andre foreninger også meldt sig som statister og forvandlet sig til grufulde væsner. Nogle har endda taget ægtefællen med. De unge har også fundet vej til deres gamle skole, selvom det er lørdag. Hvis der er en fest et sted, må den vente, for lige nu har de skikkelse af vampyrer, onde skolelærere og spøgelsesgøglere. Knap 100 børn har tilmeldt sig forud for arrangementet, og hele aftenen strømmer de til i alle aldre, nogle med deres forældre i hånden, andre med kammeraterne ved deres side. Som mørket falder på, dør de vildeste skrig fra børnene langsomt ud, og en mere velkendt form for hygge breder sig hjulpet godt på vej med kaffe og gratis kage. I Vind er det meste efterhånden lukket ned. Men de frivillige ildsjæles engagement for at skabe liv i landsbyen brænder lige så stærkt som ildkuglerne, en flok unge kaster med ude i skolegården. Herning Kommunen inspirerer til samarbejde Med borgerforening, musikforening, jagtforening, gymnastikforening, foreningen Vindkraften og FDF ere føles det næsten, som om de frivillige kræfter overgår antallet af indbyggere i Vind. Vind er lidt en by for sig selv. Her er rigtig mange, der brænder for en idé, og så holder de ved, siger Majbrit Plougmann, som er kredsleder i FDF Vind. Hun er selv en af landsbyens ildsjæle, og det er takket være hende, at Vind Skole for en aften er blevet forvandlet til gys og glæde for hele områdets børn og deres forældre. Majbrit Fakta om landsbyen Vind Vind ligger i Herning Kommune cirka 14 kilometer fra Holstebro Vind har omkring 500 indbyggere og ingen skole, daginstitutioner eller købmand Vind Skole blev lukket i 2011 og overtaget af den frivillige forening Vindkraften Vindkraften restaurerer skolen for at leje den ud til arrangementer og besøgende Herning Kommune står bag et samarbejdsprojekt mellem Vind og nabobyerne Sørvad, Ørnhøj og Abildå 13

14 Frederikshavn siger ja til bøvlet : Dialog gavner alle Frederikshavn Det giver mere liv og kvalitet til kommunens kultur- og fritidsprojekter at inddrage de frivillige aktører, mener de i Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune. Her har børne- og ungdomsorganisationerne en fast plads ved stemmebordet i flere kommunale råd og udvalg til gavn for både foreningslivet og kommunen. Af Jannie Fjordside Frederikshavn Kommune er ikke blandt landets største kommuner, hverken hvis man ser på kvadratkilometer eller antal af borgere. Men med et areal, der strækker sig fra Grenens yderste spids og 82 kilometer ned langs den danske østkyst, kan kommunale beslutningsprocesser føles som noget, der foregår rigtig langt væk. Det forklarer Henrik Carlsen, der er formand for FUF Frederikshavn Ungdoms Fællesråd, der har over 100 medlemsforeninger. Med stemmeberettigede pladser i kommunens folkeoplysningsudvalg, integrationsråd, Grønt Råd, SSP og ungdomsskole er rådet med Henrik Carlsen i spidsen garant for, at børn og unge fra alle afkroge af den vidtstrakte kommune har en Formand for FUF Henrik Carlsen repræsenterer 100 foreninger, når han samarbejder med Frederikshavn Kommune. tip 5 Skab dialog og inddrag foreningerne i dine beslutninger stemme dér, hvor beslutningerne om deres vilkår og muligheder træffes. For FUF har det altid været vigtigt at sikre lige vilkår og rettigheder for alle kommunens børne- og ungdomsorganisationer gennem vores pladser i folkeoplysningsudvalget, siger Henrik Carlsen og understreger, at de lige vilkår langtfra er en selvfølge i landets 98 kommuner. Bøvlet er det hele værd Kommunen og FUF er selvsagt ikke altid enige. Derfor er det ikke helt gnidningsfrit for kommunen, at fællesrådet har fast medbestemmelse i flere kommunale anliggender, fortæller Jakob Dalsgaard, der er seniorkonsulent i Frederikshavn Kommunes Børne- og Kulturforvaltning. Det kan godt give noget bøvl at inddrage lokale aktører, men bøvl er godt. Det er med til at skabe energi i samfundet, og det gør de enkelte projekter bedre. Kommunerne skal være påpasselige med at lukke ned for det besvær det ville være synd, siger han. Jakob Dalsgaard har arbejdet på kultur- og fritidsområdet i Frederikshavn Kommune siden 1999 og ved, hvad foreningerne kan bidrage med. Samarbejdet med FUF går også langt Ungdoms Fællesråd: Hvad er det? Et Ungdoms Fællesråd er en sammenslutning af folkeoplysende børne- og ungdomsforeninger Rådet varetager foreningslivets interesser i kommunen Rådet arrangerer ofte aktiviteter på tværs af foreninger Ungdoms Fællesråd findes i Aarhus, Esbjerg og Frederikshavn Kommune 14

15 Det er et enestående samarbejde, der er mellem kommunen og FUF. Jeg har stor respekt for deres arbejde de gør det noget lettere at være kommune. Peter E. Nielsen (K), 1. viceborgmester i Frederikshavn Kommune. tilbage, og han ser fællesrådet som en helt naturlig partner i kommunens fortsatte udvikling. Frederikshavn Ungdoms Fællesråd har gennem årene været en professionel partner i udviklingen af kommunens fritidstilbud, og derfor er det helt naturligt at tage dem med på råd i udviklingen af nye tilbud og projekter i kommunen, siger Jakob Dalsgaard. Gør det lettere at være kommune FUF blev stiftet i 1963, og da rådet i år kunne fejre sit 50 års jubilæum, lød en stor ros fra Frederikshavn Kommunes 1. viceborgmester Peter E. Nielsen (K). Viceborgmesteren kaldte os foran 100 gæster til festmiddagen for irriterende men det er jeg ret stolt af sådan skal det være, for det viser, at vi har en god og omgængelig tone med gensidig respekt i vores samarbejde, siger Henrik Carlsen. Rosen var mere end blot en skåltale, og til DUF Fokus uddyber Peter E. Nielsen: FUF er rigtig irriterende på den gode måde. Lige meget hvad kommunen foretager sig, har FUF ideer og spørgsmål. De er både med, når der skal udvikles nyt, og når der skal nedlægges. Det engagement og mandskab, FUF bidrager med, er enestående. Jeg har stor respekt for deres arbejde de gør det noget lettere at være kommune. Udvikler kommunens fritidstilbud i fællesskab Nye tider for foreningslivet er på vej i Frederikshavn Kommune. Flere flytter fra kommunen heriblandt de helt unge og deres erhvervsaktive forældre, mens de ældre bliver boende. Skoler og dagsinstitutioner må på sigt lukke og fritidstilbud skæres ned eller omstruktureres. For at politikerne kan træffe de bedst mulige beslutninger, må de derfor vide, hvordan fritids- og foreningstilbuddene ser ud i alle afkroge af kommunen. Her trækker de på eksperterne lokalforeningernes frivillige ildsjæle. I begyndelsen af 2013 søsatte FUF sammen med Idrætssamvirket i Frederikshavn og Syddansk Universitet en undersøgelse, der kortlægger Frederikshavn Kommunes fritids- og foreningstilbud. FUFs formand Henrik Carlsen er ankermand på projektet og er i tæt dialog med foreninger og råd om, hvordan fritids- og kulturlivets nuværende faciliteter bedst kan bruges og styrkes fremover. Læs mere om FUF på DUF Fokus DUF Fokus november maj

16 Sådan styrker du dit lokale foreningsliv tips til KV Besøg dine lokale foreninger, og få inspiration til din valgkamp Læs, hvordan politikerne tager foreninger med på råd. Indgå mikropartnerskaber, der også gavner foreningen Læs, hvordan kommune og foreninger samarbejder i Ballerup og Høje-Taastrup. Lad foreningerne styre midlerne færre specifikke ansøgningskrav Læs, hvordan tillid skaber resultater og trivsel i Jammerbugt Kommune. Støt foreningerne det giver liv til små lokalsamfund Læs, hvordan det frivillige foreningsliv skaber sammenhold og engagement i landsbyen Vind. Skab dialog og inddrag foreningerne i dine beslutninger Læs, hvordan bøvlet udvikler Frederikshavn Kommune. 16 Få rådgivning hos DUF DUF har gennem arbejdet med foreninger og kommuner samlet erfaringer og udviklet uddannelser og oplæg for både politikere og embedsmænd.vil du have inspiration eller gode råd til det lokale samarbejde med foreningerne, kan du kontakte DUFs konsulenter. Læs mere på