Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 13. januar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:10 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Betina Svinggaard (A) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Deltagere: Fraværende: Betina Svinggaard Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Samarbejde med den Internationale Højskole, Helsingør Orienteringssag: UU-Øresunds Årsberetning - Beskæftigelsesudvalget Beslutningssag: Aktive tilbud i Jobcenteret til unge mellem 15 og 17 år Beslutningssag: Model for rengøring og vedligeholdelse af midlertidig indkvartering til flygtninge Beslutningssag: Iværksættere med etnisk minoritetsbaggrund Orienteringssag: Tidsplan for "Det samlende borgerforløb" Orienteringssag: Samarbejde mellem centre om Housing First Orienteringssag: Rockwool Fondens arbejdspapir "Hvorfor Aktivering?" Beslutningssag: 2. drøftelse af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet Beslutningssag: Exit-handleplan for udtrædelse af bandemiljøer Beslutningssag: Opfordringer fra Handicaprådet - til Beskæftigelsesudvalget Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Meddelelser/Eventuelt...41 Bilagsliste...42

2 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25566 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: John Calberg, Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Der var afbud fra Betina Svinggaard (A) på grund af sygdom. Udvalget besluttede at udsætte sag nr. 11 Exit-handleplan for udtrædelse af bandemiljøer til mødet den 10. februar Dagsordenen godkendt.

3 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Samarbejde med den Internationale Højskole, Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/24226 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Flygtninge kan gå på højskole i forbindelse med det treårige integrationsprogram. Der findes særlige tilskudsmuligheder, der gør det muligt for flygtninge at komme på højskole. Tre flygtninge fra Helsingør Kommune er pt. i gang med et højskoleforløb andre steder i landet. Byrådsmedlem Duygu Aydinoglu Ngotho har ønsket, at Beskæftigelsesudvalget tager stilling til om der kan indledes et samarbejde med lokal højskole, Den Internationale Højskole i Helsingør. Højskoleforstander fra den Internationale Højskole, Søren Launbjerg deltager i mødet. Retsgrundlag Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Medborgerskabspolitik. Sagsfremstilling Højskoler kan tilbyde et særligt pædagogisk rum og et kostskolemiljø, der kan give flygtningen en helt særlig mulighed for at kombinere et hverdagsliv med fokus på sproglige og sociale færdigheder, med en styrkelse af faglighed i de enkelte højskolefag. Højskoler har generelt fokus på aktivt medborgerskab. 1. Flygtninge på højskole Mange højskoler landet over kan være relevante og har erfaringer med flygtninge over 18 år. Det er også muligt at sende unge uledsagede flygtninge over 16 år på ungdomshøjskole. Flygtninge, der kan begå sig på dansk kan tage på en dansksproget højskole. Det giver eleverne et dansk netværk, styrker det danske sprog yderligere - ligesom et højskoleophold i høj grad vil ruste flygtninge til et evt. studieliv Ophold og tilskud Kommunen kan, jf. Integrationsloven, tilbyde højskoleophold til flygtninge under integrationsprogrammet og få 50 % statsrefusion for udgifterne i op til 26 uger. Kommunen har kun udgifter til egenbetalingen af opholdet, da højskolen får statstilskud for elever under integrationsprogram. Kommunen kan yde hjælp til egenbetaling hvis borgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Borgeren skal selv søge kommunen om hjælp Mentor

4 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 4 Kommunen kan yde mentorstøtte efter Integrationsloven (50 % refusion). Mentor kan være lærer på højskolen Danskundervisning Højskolerne har forskellige muligheder for at tilbyde danskundervisning i forbindelse med højskoleopholdet. Højskolen kan selv tilrettelægge danskundervisning. Eleven følger danskundervisning på det nærliggende sprogcenter. Sprogcenteret underviser på højskolen (forlagt undervisning). 2. Flygtninge på Den Internationale Højskole i Helsingør Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab og Den Internationale Højskole har været i dialog om perspektiverne ved at indgå et samarbejde. Fordelen ved ophold på højskole i Helsingør er, at flygtninge kan bevare kontakten med familie, lokalsamfund, sprogcenter osv. Flygtninge vil ikke være en særlig gruppe på højskolen, hvor flertallet har udenlandsk baggrund. Undervisningssproget på højskolen er engelsk, og det betyder, at engelsksprogede flygtninge kan tage på højskole umiddelbart efter deres ankomst til Helsingør. Udfordringen er omvendt, at flygtninge på Den Internationale Højskole ikke i samme omfang som på andre højskoler er omgivet af danske elever og dansk sprog. Ca ud af et hold på 100 elever kommer fra Danmark Målgruppe Kursisternes alder spænder fra 17½ år til 60 år, og gennemsnitsalderen er på år. Umiddelbart vil flygtninge i alderen år, være den mest oplagte målgruppe Danskundervisning Undervisningssproget er engelsk og derfor kan de modtage helt nyankomne flygtninge, der ikke taler dansk, men kan tale et rimeligt hverdagsengelsk. Der er pt. danskundervisning i 4 timer/ugen for alle elever. Højskolen har mulighed for et samarbejde med Sprogcenter Nordsjælland, så der derudover kan tilbydes 12 dansklektioner om ugen. Dette ekstra danskhold vil også blive tilbudt andre elever på skolen men iværksættes kun, hvis højskolen skal modtage flygtninge Sommerkurser Den Internationale Højskole har kurser i hhv. dansk og engelsk i sommerferien: Danskkursus i tre uger med dansk, foredrag og ekskursioner. Der undervises på syv niveauer. Dette kursus kan være relevant for flygtninge, der ønsker undervisning når sprogcenteret holder sommerferie, samt flygtninge, der har været på højskoleophold. Engelskskursus i 2½ uge. Dette kursus vil særligt være relevant for flygtninge der skal starte på højskole om efteråret.

5 Beskæftigelsesudvalget 2.4. Bolig Mødedato Side 5 Muligheden for, at en flygtning evt. kan blive boende på højskolen efter det 24 ugers ophold afhænger af om skolen har ledige værelser og kan derfor ikke aftales på forhånd. Økonomi/Personaleforhold 1. Udgifter til ophold på den Internationale Højskole Udgifterne for Helsingør Kommune udgøres af tilskud til elevens egenbetaling for opholdet samt tilskud til højskolens ekstra danskundervisning. Nedenstående eksempel baserer sig på et 24-ugers ophold. Tallene er uddybet under skemaet. Udgiften pr. elev afhænger af antallet af flygtninge på det enkelte ophold: Udgifter for Helsingør Kommune pr. elev/flygtning for 24 ugers ophold* Betaling for ophold Danskundervisning I alt Ved 1 flygtning kr kr. Ved 4 flygtninge kr kr. * Eksklusiv evt. mentorstøtte 1.1. Betaling for ophold Ifølge Ankestyrelsen kan flygtninge selv betale 75 kr./dag til kost. For et ophold på 24 uger vil en flygtning derfor komme til at betale kr. af en egenbetaling på ca kr. Med 50 % statstilskud vil udgiften for Helsingør Kommune derfor være kr. for et højskoleophold. Udgiften for den enkelte flygtning svarer omtrent til dét beløb, der ellers betales i husleje til en midlertidig bolig Danskundervisning Højskolen får en ekstraudgift til ansættelse af en ekstern sproglærer fra Sprogcenter Nordsjælland på ca kr./ugen (12 lektioner/ugen). Den ekstra danskundervisning vil også blive tilbudt andre interesserede elever på højskolen, og derfor ønsker højskolen, at Helsingør Kommune yder et tilskud på kr./ugen til ekstra danskundervisning, svarende til for et ophold - uanset om der deltager én eller fem flygtninge. 2. Finansiering Udgifter til højskoleophold, danskuddannelse og evt. mentorer kan afholdes af de i budgettet afsatte midler til aktivering af personer under integrationsprogrammet. Udgifterne kan for nogle elever modsvares af en besparelse på udgifterne til sprogundervisning på sprogcenteret, hvis eleverne efterfølgende vil være i stand til at springe 1-2 moduler over. Helsingør Kommune vil alt andet lige også have en besparelse på udgifter til midlertidige boliger når flygtninge er på højskoleophold. 3. Model for samarbejde En mulig samarbejdsmodel kan være, at Center for Job og Uddannelse og højskolen indgår aftaler et halvt år ad gangen og med et fast tilskud til danskundervisning, hvis der tilmeldes flygtninge. Der vil formentlig være tale om et mindre antal flygtninge: 3-5 flygtninge pr. halvår.

6 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 6 Kommunikation/Høring Integrationsrådet orienteres om Beskæftigelsesudvalgets beslutning den 28. januar Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager stilling til, om Helsingør Kommune skal indlede et samarbejde med Den Internationale Højskole om ophold for et mindre antal flygtninge. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Et flertal i udvalget Allan Berg Mortensen (Ø), Duygu A. Ngotho (A), John Calberg, Philip Læborg og Per Tærsbøl (C), besluttede at indgå et samarbejde med Den Internationale Højskole om ophold for et mindre antal flygtninge. Marlene Harpsøe (O) stemte imod med følgende bemærkning: DF stemmer imod, da DF ønsker, at man i stedet finder en højskole, hvor hverdagssproget er dansk.

7 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: UU-Øresunds Årsberetning - Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27693 Beskæftigelsesudvalget UU årsberetning Diasshow - UU-Øresunds årsberetning Indledning/Baggrund Udvalget orienteres om UU-Øresunds aktiviteter samt årsberetning Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU-Øresund, er et tværkommunalt samarbejde mellem Helsingør og Helsingør Kommune. Samarbejdet er styret administrativt fra direktionen og politisk gennem orientering på udvalgsmøder. En direktør og en centerchef fra begge kommuner udgør i dag det koordinerende organ. Den politiske retning fastlægges af de relevante udvalg i begge kommuner gennem løbende orientering. Forelæggelsen af årsberetningen er en af disse anledninger. Jens Christy, Centerleder UU-Øresund, deltager under punktet. Retsgrundlag Vejledningsloven (LBK 995 af 12/09/2014) Relation til vision og tværgående politikker Indsatserne i UU-Øresund relaterer sig til Vision 2020 Livslang Læring og den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Sagsfremstilling UU-Øresunds årsberetning er i år udvidet med en række fortællinger fra vejledere, der arbejder med forskellige målgrupper af unge. Derudover indeholder beretningen data om de unges uddannelsesmønstre og de særlige indsatser UU-Øresund gennemfører. Det centrale spørgsmål i den forbindelse er opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. Med tal fra Undervisningsministeriet dokumenterer årsberetningen, at Helsingør fra 2001 til 2013 er rykket fra 84,4 % til 93,2 %. Det sidste betyder, at Helsingør for første gang ligger over landsgennemsnittet. Tallene bygger på en prognosemodel. Ved at se på de samme data ud fra et spørgsmål om, hvor mange unge, der opnår en erhvervskompetence, viser beretningen, at Helsingør har løftet sig fra 75,1 % til 85,2 %. En udvikling fra en position, der lå under landsgennemsnittet, til en position, hvor Helsingør ligger netop på landsgennemsnittet. I årsberetningen indgår UU-Øresunds egne data vedr. søgemønsteret for unge, der forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Her følger tendensen de seneste års udvikling, der svarer til resten af landet. En stigende andel vælger stadig de gymnasiale ungdomsuddannelser og en faldende andel erhvervsuddannelserne. Tallene for Helsingør viser et fald i 9. klasse fra 2012, som ikke er genvundet endnu. Foreløbig har de ændrede samfundsmæssige signaler således ikke ført til at de unge i Helsingør vælger nye veje for ungdomsuddannelse.

8 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 8 UU-Øresund vil fortsat udfordre de unges valg og arbejde målrettet for at opfylde ikke blot visionen om 95 %, der gennemfører en ungdomsuddannelse, men i lige så høj grad den nye målsætning om at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Vilkårene herfor er imidlertid blevet indskrænket i det forgangne år som følge af de lovændringer på vejledningsområdet, der var et led i reformen af erhvervsuddannelserne. Ændringerne har medført at en stor gruppe unge, der er i tvivl om deres uddannelsesvalg, ikke længere har adgang til individuel vejledning hos en UU-vejleder. Den individuelle vejledning er i dag forbeholdt unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i grundskolen i 8. klasse, eller som senere falder fra på en ungdomsuddannelse. Alle andre unge får kollektiv vejledning og information, men ingen muligheder lokalt for at drøfte deres tvivl med en professionel vejleder. Forældrene til de uddannelsesparate unge er på samme måde afskåret fra at modtage lokal hjælp og vejledning på individuel basis. Disse vilkår betyder, at det formodentlig vil være vanskeligere i de kommende år, at få de unges uddannelsesvalg til at flytte fra alment gymnasiale tilbud over til erhvervsgymnasiale eller til erhvervsuddannelserne. Det ændrer ikke ved at UU-Øresund fortsat har et stærkt fokus på at opspore, vejlede og inspirere de unge under 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Aktuelt er 541 unge i Helsingør mellem år ikke i gang med en ungdomsuddannelse og har heller ikke gennemført en sådan. 19,5 % af disse er i beskæftigelse, 34 % i opkvalificerende aktiviteter, 36,5 % ledige, syge eller på anden offentlig forsørgelse, 10 % i ukendt aktivitet. UU-Øresund møder en del af disse gennem samarbejdet med jobcenteret, men hele gruppen opsøges og tilbydes uddannelsesvejledning. Det samme gælder unge mellem i den udstrækning UU-vejlederne er bekendt med deres uddannelsesstatus. For gruppen af unge mellem gælder særlige regler, fordi denne gruppe er underlagt en pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse. Disse unge følges meget tæt af UU, hvis de ikke er i gang. De kontaktes efter 5 dage og der lægges så vidt mulig en ny plan indenfor 30 dage, hvis de ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Fra budget 2015 har Helsingør Byråd bevilliget en særlig indsats som er målrettet fastholdelse på ungdomsuddannelserne. En særlig vejleder er ansat som mentor, og følger de unge, der er gået i gang på en uddannelsesinstitution. Det er institutionernes ansvar, at sikre støtte til alle elever, men indsatsen har vist sig at være et meget værdifuldt supplement, som dels fastholder unge, der er i fare for at falde fra og dels understøtter at frafald i stedet bliver til fornuftige omvalg. Erhvervsgrunduddannelsen, EGU, har fungeret gennem mange år i Helsingør. Den retter sig mod unge, der ikke kan følge en ordinær ungdomsuddannelse og foregår hovedsagelig som praktik i en virksomhed. UUØ udvider langsomt antallet, men har særligt på det område været påvirket af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Aktuelt er 30 unge fra Helsingør i gang med uddannelsen. Uddannelsen giver ret til optagelse i en a-kasse, når den er gennemført. Den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse, KUU, er kommet godt fra start i det område Helsingør Kommune er deltager i. Området blev ændret i forhold til det oprindelige udspil og omfatter i dag Fredensborg, Helsingør og Hørsholm kommuner. De 25 første pladser blev besat i august Uddannelsen foregår på Helsingør Ungdomsskole og på Produktionsskolen Sundet. Erhvervsskolen Nordsjælland er tovholderinstitution. Aktuelt er 3 linjer oprettet: Mad & Salg, Bilklargøring og Service i virksomheder og offentlige institutioner.

9 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 9 KUU er på samme kompetenceniveau som EGU, men i højere grad rettet mod unge, der har brug for at følge et mere struktureret forløb på et hold. De unge opnår titel af erhvervsassistent ved afslutningen, men får ikke umiddelbar ret til optagelse i a-kasse. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU, henvender sig til unge med komplekse udfordringer og særlige behov. Aktuelt er 67 forløb i gang i Helsingør. Det gælder for alle 3 uddannelser (EGU, KUU og STU) at målgruppevurdering og visitation skal ske gennem et UU-center for, at den unge kan optages. UU-Øresunds indsats i grundskolen er omfattende, selv om flere aktiviteter er indskrænket som følge af de tidligere nævnte lovændringerne. UU-Øresund varetager fortsat undervisningen i det obligatoriske emne Uddannelse & Job. Fra august 2015 er der arbejdet med at tilpasse denne indsats til skolernes nye virkelighed efter indførelsen af folkeskolereformen. Samtidig er der indledt et lokalt samarbejde med den enkelte skole om at udnytte en del af denne undervisningsressource til nye initiativer, der også kan benyttes i forhold til uddannelsesparate elever, der er i tvivl om deres valg. Det drejer sig f.eks. om gruppevejledning for udvalgte unge. Disse aktiviteter udvikles i indeværende skoleår, og er blevet modtaget meget positivt på folkeskolerne. De erhvervsrettede 10. klasse-tilbud, der er bl.a. er etableret i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland, har ikke helt fundet sin endelige form og der arbejdes med at justere tilbuddene fremadrettet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Årsberetningen er omdelt til byrådets medlemmer. Sagen forelægges også til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget samt relevante udvalg i Helsingør Kommune. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Orientering foretaget. Link til Region Hovedstadens portal:

10 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Aktive tilbud i Jobcenteret til unge mellem 15 og 17 år Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27420 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Marlene Harpsøe (O) har bedt om, at Beskæftigelsesudvalget får forelagt en sag om muligheden for, at jobcenteret kan give aktive tilbud til unge mellem 15 og 17, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Leder af UU-Øresund Jens Christy deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Jobcenteret kan efter en konkret vurdering bevillige enten vejledning- og opkvalificeringsforløb (kurser mm.) eller virksomhedspraktik til unge mellem 15 og 17, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Samtidig har jobcenteret, indtil 1. januar 2017, mulighed for at bevillige en aktivitetsdusør på 680 kr. (2015-niveau) om ugen til de unge, der deltager i et sådant tilbud. Taksten følger taksten for produktionsskolerne. Hensigten med aktivitetsdusøren er at styrke de unges motivation til at deltage i tilbud. UU-Øresunds statistik viser, at 95 % af de unge i aldersgruppen mellem 15 og 17 år er i gang med en ordinær ungdomsuddannelse. De resterende 5 % er i gang med opkvalificerende tilbud, produktionsskole, arbejde, særlige vejledningsforløb, mm. Center for Job og Uddannelse vurderer, at det er potentiale i at styrke den forebyggende indsats ved, at UU-Øresund og jobcenteret samarbejder om en indsats overfor unge i alderen Dette skal blandt andet ses i lyset af, at der de kommende år kan forventes et øget pres på kommunale opkvalificerings- og uddannelsestilbud til en gruppe unge, der på grund af adgangskrav mm. ikke har tilstrækkelige kvalifikationer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Centeret bemærker imidlertid, at der vil være udgifter forbundet med at afgive sådanne tilbud. Det vil både være administrative udgifter og udgifter til køb af kurser, hjælpemidler mm. Samtidig vurderes det, at det i de fleste tilfælde vil være nødvendigt at bevillige aktivitetsdusør til de unge for at understøtte de unges motivation. Tilbuddene til de unge ville skulle gives i tæt samspil mellem UU Øresund og jobcenteret. UU vil skulle finde de unge, der vil være relevante at sende i tilbud. Selve tilbuddet bevilliges af jobcenteret, hvor virksomhedskonsulenterne ligeledes vil få en rolle i at finde praktikpladser til de unge, hvor det er relevant. Centeret vurderer umiddelbart, at muligheden vil kunne være relevant for mellem 10 og 20 fuldtidspersoner årligt. Skønnet er dog forbundet med stor usikkerhed, da muligheden ikke

11 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 11 benyttes pt., og det reelle behov derfor ikke er kendt. Centeret bemærker, at Beskæftigelsesudvalget den 10. februar skal tage stilling til en plan for håndtering af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Centeret vurderer, at det vil være relevant at tage denne mulighed med i drøftelsen af den samlede prioritering af ressourcerne på beskæftigelsesområdet. Økonomi/Personaleforhold Kommunen kan hjemtage 50 % statsrefusion for udgifter til tilbud om vejledning/opkvalificering til personer mellem 15 og 17 år. Der er ikke statsrefusion for aktivitetsdusør, hvorfor dette vil være en fuld kommunal udgift. Center for Job og Uddannelse vurderer, at der skal afsættes kr. årligt til personaleressourcer i jobcenteret og kr. til udgifter til aktivering, hvis den foreslåede indsats skal igangsættes. Udgiften til aktivitetsdusør vil være på kr. pr årlig fuldtidsperson. Ved 20 fuldtidspersoner årligt vil udgiften være ca kr. Udgifterne til tilbud til unge mellem 15 og 17 år kan umiddelbart finansieres på to måder. Udgiften kan finansieres ved at andre af jobcenterets opgaver og aktiveringsindsatser nedprioriteres. Alternativt kan der tilføres yderligere midler til området i forbindelse med budgetforhandlingerne for Da det reelle behov ikke kendes på forhånd, kan det overvejes, om der i første omgang skal afsættes en ramme til indsatsen, så den maksimale udgift på forhånd er kendt. En sådan ramme kunne eksempelvis være på kr. til aktivering og aktivitetsdusør. Hertil kommer de administrative udgifter. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesudvalget beslutter, om muligheden for tilbud til unge mellem 15 og 17 år skal indgå i det videre arbejde med håndtering af refusionsomlægningen og prioritering af midlerne på beskæftigelsesområdet. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Udvalget besluttede at tilbud til unge mellem 15 og 17 år skal indgå i det videre arbejde med håndtering af refusionsomlægningen og prioritering af midlerne på beskæftigelsesområdet.

12 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Model for rengøring og vedligeholdelse af midlertidig indkvartering til flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27677 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Med den lavere integrationsydelse og en stadig stigning i antallet af flygtninge, der kommer til Helsingør Kommune, vil der være et øget behov for midlertidig indkvartering de næste år. Center for Job og Uddannelse har tidligere estimeret, at der var behov for 100 værelser ved udgangen af 2016, men med det netop justerede tal på nu 172 borgere i stedet for 144 i 2016 forventes behovet for midlertidig indkvartering at komme op på mere end 100 værelser i alt. Center for Job og Uddannelse har opnået erfaringer med håndtering af den midlertidige indkvartering, og da Helsingør Kommune fremadrettet kommer til at have et stigende antal lokaliteter til brug for midlertidig indkvartering, er der behov for en ensartet model for rengøring, vedligeholdelse mm. for alle lokaliteter. Områdeleder Birgitte Kongsted, Center for Job og Uddannelse og områdeleder Kim Jensen, Center for Økonomi og Ejendomme deltager under punktet. Retsgrundlag Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Helsingør Kommune benytter i dag fire lokaliteter til midlertidig indkvartering af flygtninge: En kommunal ejendom i Fiolgade, en lejet privat ejendom på Stokholmsvej, en kommunal ejendom i Ålsgårde (den gamle station) samt hoteller ved behov for yderligere kapacitet. Byrådet har godkendt, at Helsingør Kommune fremadrettet indgår yderligere lejemål på Hellebæk Friskole samt benytter den nedlagte børnehave på Sejerøvej i Ålsgårde. Der arbejdes desuden frem mod, at den nedlagte børnehave på Hobrovej også skal tages i brug til formålet. Endelig arbejdes der på et forsøg med privat indkvartering samt at fastlægge en model for brug af bofællesskaber i almennyttige boliger. Center for Job og Uddannelse arbejder for, at flygtningene i størst muligt omfang selv håndterer opgaver vedr. rengøring og vedligeholdelse af boligerne. 1. Vilkår for den midlertidige indkvartering Borger underskriver en lejekontakt, der indeholder krav om, at borger selv skal holde sin bolig rent, og at den ved fraflytning skal efterlades i samme stand som lejligheden er i ved indflytning. Erfaringerne til nu har været, at det kræver tydelig information, anvisning og opfølgning at sikre, at aftaler om rengøring og vedligeholdelse overholdes fuldt ud. Det kræver, at Center for Job og Uddannelse kommer hyppigt på adresserne. Fordi borgerne er i aktivering i dagtimerne, er der behov for, at der også sker besøg uden for normal arbejdstid.

13 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 13 Centerfor Job og Uddannelse foreslår, at der primo 2016 bliver udarbejdet en ny lejekontrakt i samarbejde med Center for Økonomi og Ejendomme. Denne lejekontrakt vil bygge på en standardkontrakt udarbejdet af KL, da den også findes på andre sprog. Der vil være et tillæg med de ordensregler, der gælder for den pågældende lokalitet. Center for Job og Uddannelse foreslår, at der ved indgåelse af lejekontrakten fremadrettet tages et depositum på 1000 kr. til dækning af eventuel slutrengøring og skader på inventar ved fraflytning, dette er samtidig et incitament til at få beboerne til at holde deres lejlighed. Et depositum kan indbetales/opkræves over flere måneder. Der står ikke specifikt noget i lovgivning på området om muligheden for opkrævning af depositum i forbindelse med midlertidig indkvartering, omvendt står der heller ikke noget om, at der ikke må opkræves et gebyr. I lov om almene boliger er det almindeligt, at der opkræves depositum i forbindelse med udlejning. Kalundborg Kommune har indført dette depositum, og det har haft en stor betydning for den stand den midlertidige bolig afleveres i ved fraflytning. I forbindelse med fraflytningssyn afgøres, om borger skal have hele eller kun en del af sit depositum tilbagebetalt. Praksis i dag er, at der er fraflytningssyn, når borgere flytter fra den midlertidige til den permanente bolig. I de tilfælde lejligheden ikke er klargjort, vil regningen for slutrengøring og evt. erstatning af mangler blive sendt til borger. Med den lavere integrationsydelse, er det i første omgang Helsingør Kommune, der må dække udgiften og efterfølgende opkræve hos borgeren. Udgangspunktet er, at flygtningene ved fraflytning selv skal rengøre deres midlertidige indkvartering. Det vil dog i enkelte situationer kunne være behov for, at Helsingør Kommune står for rengøring ved fraflytning. Det kan være i tilfælde, hvor de administrative omkostninger som bestilling af tolk og eventuelt udsættelse af flyttedato overstiger udgifterne til rengøring af værelset. Dette vil eksempelvis kunne forekomme i enkelte situationer, hvor der flyttes ud af den midlertidige indkvartering og ind i permanent bolig samme dag. 2. Rengøring og vedligeholdelse Det foreslås, at hver beboer udover at have ansvar for eget værelse også har en fast opgave med rengøring og vedligeholdelse af fællesarealerne. Rengøring af eget værelse består af daglig oprydning og rengøring efter behov som gulvvask, støvsugning og vinduespudsning. Herudover er der til hvert værelse tilknyttet en opgave med vedligeholdelse af en del af fælles arealerne f.eks. rengøring af opholdsrum, trappevaks, rengøring af fælles køkken, rengøring af fælles bad osv. Det er dog i samarbejde med Center for Økonomi og Ejendomme vurderet, at det er nødvendigt, at Helsingør Kommune står for en minimumsvedligeholdelse af fællesarealerne. Denne rengøring sker for at forebygge slid af ejendommen. Det kan sammenlignes med kollegier med vedligeholdelse af fællesfaciliteter, som eksempelvis fælleskøkkener og fælles bad. Rengøring af køkkener skal udføres professionelt med korte intervaller. Der skal ske grovrengøring af gange og fællesarealer ugentligt eller hver 14. dag. Frekvens afhænger af det enkelte sted. Dette er nødvendigt, da det vil kræve yderligere ressourcer/opsyn at sikre den standard, Center for Økonomi og Ejendomme kræver for at vedligeholde ejendommene. Flygtninge skal selv stå for daglig rengøring og oprydning af egne boliger, gange, badeværelser og køkkener. Ligeledes har Center for Økonomi og Ejendomme vurderet, at det kræver en minimumsvedligeholdelse af de udvendige arealer beskæring af beplantning,

14 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 14 vedligeholdelse af naboskel mm, som varetages af Center for Økonomi og Ejendomme. Dette er igen i henhold til de krav, som Center for Økonomi og Ejendomme vurderer, er nødvendige. Der er behov for, at beboerne arbejde på fællesarealer organiseres. Det kan være svært at få 14 mennesker til frivilligt at organisere græsklipning eller rengøring mv. Denne udfordring øges af, at der er løbende udskiftning i beboersammensætningen. Hvis beboerne skal varetage en større del af arbejdet med fællesarealerne, er der behov for yderligere ressourcer til opgaven med koordinering og opsyn. Center for Økonomi og Ejendomme har en kontraktlig forpligtigelse til at vedligeholde privat lejede ejendomme, ligesom kommunen har en interesse i at vedligeholde de kommunale ejendomme. Løbende rengøring er nødvendig, for at lokalerne ikke slides for hurtigt. 3. Indretning, løbende møblering og klargøring Den midlertidige indkvartering gøres klar med et minimum af møbler som seng, sengebord, køleskab og en lampe. Nogle flygtninge kommer til kommunen med gryder, service og dyner, andre gør ikke. Ved ind og fraflytning benytter Center for Job og Uddannelse en tjekliste for at sikre, at borger tildeles netop det, der er nødvendigt ved indflytning og ikke medbringer mere ved fraflytning. 4. Flygtningenes deltagelse i vedligehold mv. Det vurderes, at flygtningene kan deltage i en række funktioner i og omkring ejendommen. Det er realistisk, at flygtningene selv maleristandsætter deres egne boliger ved fraflytning, og deltager i maleristandsættelse af værelser i kommende boliger. Det kræver dog, at det foregår under en vis vejledning. Det vurderes ligeledes at være realistisk, at flygtningen deltager i f.eks. græsklipning, hækklipning og snerydning. Center for Job og Uddannelse bemærker dog, at flygtninge typisk ikke er ulykkes -og ansvarsforsikrede, og derfor kun skal udføre manuelle opgaver. Hvis der er tale om decideret håndværkerarbejde, vil det ikke kunne udføres af flygtninge, med mindre det er som del af et aktiveringsforløb. Der henvises til den tidligere sag om sociale klausuler i forbindelse med istandsættelse af flygtningeboliger. 5. Opsummering Samlet set foreslås det, at flygtningene har ansvaret for deres egne værelser og for en del af rengøring og vedligehold af fællesarealerne. Center for Økonomi og Ejendomme varetager den resterende rengøring og vedligeholdelse af fællesarealerne. Der er med modellen søgt at finde en balance mellem, at flygtningene deltager i rengøring og vedligeholdelse af de midlertidige indkvarteringer, og at vedligeholdelsen har en tilstrækkelig kvalitet til at imødegå nedslidning af bygningerne. Den foreslåede model har den fordel, at flygtningenes deltagelse i arbejde på ejendommen, vil kunne øge deres ansvarsfølelse. Det vil også kunne give et fællesskab om løsning af opgaver. Modellen har den ulempe, at det kræver personale til styring og opfølgning af flygtningenes deltagelse i rengøring og vedligehold. Det vil være en vedvarende indsats, da der er udskiftning af beboere måned til måned. Dette personaleforbrug medfører, at der er en øvre

15 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 15 grænse for, hvor mange lokaliteter Center for Job og Uddannelse kan have under opsyn med de nuværende ressourcer. For at bidrage til at varetage den efterhånden relativt store opgave med tilsyn af de midlertidige boliger, vil Center for Job og Uddannelse tage en eller flere flygtninge i praktik i det team af medarbejdere, der har det daglige ansvar på boligplacering, indretning og tilsyn for boligerne. Således vil der løbende være flygtninge, der deltager i arbejdet. Hvis flygtningene skal varetage en større andel af rengøring og vedligeholdelse af fællesarealerne, vil det kræve yderligere personaleressourcer at koordinere og holde opsyn med kvaliteten af rengørings- og vedligeholdelsesarbejdet. Det vurderes, at der ved de nuværende tre lokaliteter vil være behov yderligere personalemæssige ressourcer til opgaven. Det vil med de nuværende lokaliteter være af mindre omfang, men efterhånden som antallet af lokaliteter stiger, vil der være behov for yderligere ressourcer. Det skal i givet fald estimeres nærmere. Det bemærkes, at der vil kunne opstå kritik fra erhvervsforeninger og lønmodtagereorganisationer af, at flygtningene fortrænger ordinær arbejdskraft, hvis der vælges en model, hvor flygtningene varetager opgaver, der kan varetages af ordinært ansatte. Økonomi/Personaleforhold Der er loft over, hvor meget en kommune kan kræve i egenbetaling fra en flygtning i et midlertidigt opholdssted. Kommunen kan ikke opkræve fuld husleje for midlertidig indkvartering i en bolig, der er dyrere eller opkræve yderligere betaling for varme og el. Egenbetaling til den midlertidige indkvartering er kr. for enlige med og uden børn, kr. for par uden børn, kr. for par med et, to eller tre børn og kr. for par med fire eller flere børn. I perioder har vi unge uledsagede boende i den midlertidige indkvartering, hertil er der 100 % refusion for samtlige udgifter efter Serviceloven. Udgiften til rengøring og vedligehold af de tre nuværende lokaliteter (Stokholmsvej, Fiolgade og Ålsgårde Station) udgør i størrelsesordenen ( kr. + udgifter til vedligehold til Nordsjællands Park og Vej, nærmere følger) kr. om måneden til eksterne leverandører. Dette beløb vil naturligt stige efterhånden som antallet af lokaliteter til midlertidig indkvartering stiger. Hertil kommer tidsforbrug i Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse med opsyn med boligerne. Udgiften det enkelte sted afhænger naturligt af størrelsen på lokaliteten. Udgifter til rengøring og vedligehold er med det forventede niveau på 144 indeholdt i sagen om økonomien på flygtningeområdet. Helsingør Kommune har fået opjusteret sin flygtningekvote fra 144 til 172. Konsekvenserne af dette vil indgå i det reviderede notat om flygtningeøkonomien, som administrationen vil udarbejde i forbindelse med budgetrevisionen pr. 30. april Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at modellen for håndtering rengøring, vedligehold mv. godkendes. 2. at flygtninge fremadrettet skal lægge et depositum på 1000 kr. ved indflytning i de midlertidige boliger.

16 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 16 Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Ad 1 Et flertal i udvalget Allan Berg Mortensen (Ø), Duygu A. Ngotho (A), John Calberg, Philip Læborg og Per Tærsbøl (C), godkendte indstillingen med præcisering af at flygtningene har ansvaret for deres egne værelser og for en del af rengøring og vedligehold af fællesarealerne. Center for Økonomi og Ejendomme varetager den resterende rengøring og vedligeholdelse af fællesarealerne. Der er med modellen søgt at finde en balance mellem, at flygtningene deltager i rengøring og vedligeholdelse af de midlertidige indkvarteringer, og at vedligeholdelsen har en tilstrækkelig kvalitet til at imødegå nedslidning af bygningerne. Marlene undlod at stemme. Ad 2 Udvalget godkendte indstillingen og besluttede at depositum kan indbetales/opkræves over flere måneder.

17 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Iværksættere med etnisk minoritetsbaggrund Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26988 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget og Integrationsrådet afholdt den 25. november et fælles arrangement for unge. Her deltog iværksætterkonsulent Muhsin Türkyilmaz fra Vejle Kommune. Vejle Kommune yder en særlig rådgivningsindsats i forhold til borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der har egen virksomhed eller ønsker at blive iværksættere. Byrådsmedlemmerne Allan Berg Mortensen og John Calberg ønsker, at Beskæftigelsesudvalget inviterer Muhsin Türkyilmaz til oplæg om emnet. Dette drøftes derfor i udvalget. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Beskæftigelsesplan Medborgerskabspolitikkens mål 3: Udnyt ressourcerne på arbejdsmarkedet Sagsfremstilling Der er relativt stor iværksætterlyst blandt borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Undersøgelser viser, at denne gruppe kun i begrænset omfang anvender den etablerede rådgivning, der findes på området. Blandt årsagerne peges på, at tilliden til myndighederne er lavere blandt nydanske iværksættere og virksomhedsejere end hos de etnisk danske og at man søger rådgivning og i nogle tilfælde finansiering i egne netværk. I perioden satte det nationale initiativ Etnisk Erhvervsfremme fokus på iværksætterpotentialet blandt Flygtninge, indvandrere og efterkommere medfølgende ægtefæller til udenlandsk arbejdskraft (expats) internationale studerende/forskere Flere kommuner heriblandt Vejle og Købehavns Kommuner tilbyder nu særlig rådgivning til virksomhedsejere og iværksættere indenfor disse målgrupper. En del af indsatsen i Vejle Kommune er opsøgende rådgivning fx i butikker drevet af nydanskere. Besøg af Muhsin Türkyilmaz, Vejle Kommune

18 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 18 Beskæftigelsesudvalget har mulighed for at invitere iværksætterkonsulent, Muhsin Türkyilmaz, til at fortælle yderligere om Vejle Kommunes erfaringer med at tilbyde iværksætterrådgivning til borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Muhsin Türkyilmaz har været ansat i Vejle Erhvervsudvikling siden 2005, og enheden vandt i 2007 EU s iværksætterpris for den lokale vejledningsindsats inden for etnisk iværksætteri. Siden 2002 har Muhsin Türkyilmaz været medlem af både Vejle integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter. Økonomi/Personaleforhold Udgifter til oplæg ved Muhsin Türkyilmas: ca kr. Kommunikation/Høring Integrationsrådet orienteres om Beskæftigelsesudvalgets beslutning den 28. januar Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager stilling til, om iværksætterkonsulent Muhsin Türkyilmas skal inviteres til et udvalgsmøde i foråret Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Udvalget besluttede, at invitere iværksætterkonsulent Muhsin Türkyilmas til et møde med Byrådet, Integrationsrådet og repræsentanter for erhvervslivet fx i forbindelse med strategiseminaret i foråret. Udvalget beder administrationen fremlægge et forslag til model for etnisk iværksætteri i Helsingør Kommune.

19 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Tidsplan for "Det samlende borgerforløb" Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3107 Beskæftigelsesudvalget Indledning Byrådet vedtog i forbindelse med budget at igangsætte et projekt, der skal: reducere antallet af dobbeltindsatser og dobbeltarbejde i kommunens sagsbehandling. Projekt skal belyse mulighederne for at gå fra fokus på aktivitet til fokus på effekt og dermed øge borgernes egenomsorgsevne og livskvalitet. Det vil betyde, at de enkelte centre skal arbejde mere sammen om ydelserne. Analysen skal ligge færdig til næste års budgetarbejde (Kilde: Faktaark vedr. budget 2015). Dette projekt har fået titlen Det samlende borgerforløb en målrettet indsats på tværs af kommunens centre. Formålet med projektet er, at Helsingør Kommune skal organiseres og gå til opgaven omkring gruppen af særligt udfordrede borgere på en ny måde. Borgeren skal i centrum for opgaveløsningen, og borgerne skal opleve en mere enkel og sammenhængende betjening fra kommunen. Projektet har henover sommeren 2015 været i udbud. Implement Consulting Group er valgt som leverandør, og henover de kommende måneder skal gennemføres en dataindsamling samt analyser af eksisterende praksis. Denne sag skitserer tidsplanen for projektet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Projektet Det samlende borgerforløb understøtter Helsingør Kommunes vision om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Projektet understøtter endvidere fokusområdet Vi er én kommune i Koncernledelsens strategikort, herunder Vi samarbejder på tværs af centre for at skabe effektive, sammenhængende borgerforløb, og vi forpligter os til gensidigt at levere ressourcer til tværgående opgaveløsning. Endelig understøtter projektet Økonomisk politik for Helsingør Kommune, herunder Princip for effektiviseringer: Tilvejebringelse af råderum i budgettet som følge af effektiviseringstiltag, der sikrer samme service for færre midler. Sagsfremstilling Nedenfor er kort skitseret de forskellige faser i projektet Det samlende borgerforløb. 1. November-januar: Dataanalyse og identifikation af borgersegmenter Fra november til januar indsamles økonomidata, hvor formålet er at identificere de borgersegmenter, der har komplekse indsats- og ydelsesmønstre og samlet set er omkostningstunge. Midtvejsrapport på analyseresultater og overordnede mønstre forventes præsenteret for

20 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 20 økonomiudvalget den 22. februar Februar: Udvælgelse af borgersegmenter Når de mest komplekser borgersegmenter er identificeret, prioriterer og udvælger styregruppen, hvilke segmenter der skal arbejdes videre med. 3. Februar-marts: Beskrivelse af eksisterende praksis I februar og marts rettes fokus mod en beskrivelse af den eksisterende praksis for de udvalgte borgersegmenter. Der vil derfor ske en kortlægning og en gennemgang af faktiske sagsforløb og den sagsbehandlings- og visitationspraksis, som borgerne i de udvalgte segmenter oplever i dag. Faglige medarbejdere, borgere og pårørende involveres i at definere, hvad de faktiske, helhedsorienterede og reelle behov for en typisk borger inden for det enkelte segment er. I kortlægningen afdækkes desuden, hvordan der allerede i dag arbejdes sammen på tværs af kommunen om denne type af borgere. 4. Marts-juni: Design af nye indsatser og plan for implementering Med udgangspunkt i viden om segmenternes behov udvikles og designes nye løsninger og samlende indsatser, som skal sikre mere sammenhængende borgerforløb. Designprocessen vil være et samarbejde mellem både kommunens faglige medarbejdere og ledere og med involvering af borgere/brugere og pårørende. Præsentation af nye indsatser, effektiviseringsgevinster og implementeringsplan forventes fremlagt for økonomiudvalget den 13. juni Arbejdet med implementering af nye løsninger forventes igangsat i andet halvår Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Orientering foretaget.

21 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Samarbejde mellem centre om Housing First Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/9664 Beskæftigelsesudvalget Pelles vej Indledning/Baggrund Helsingør Kommune modtager kr over 16 måneder fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til at deltage i et projekt, som handler om at nedbringe antallet af hjemløse. I den forbindelse har Helsingør Kommune forpligtet sig til at anvende Housing First-tilgangen. Tilgangen går ud på, at hjemløse borgere får en bolig hurtigt, og at kommunen samtidig yder socialpædagogisk støtte. Dermed har borgeren en tryg base og øget mulighed for at udvikle sig og komme i uddannelse eller beskæftigelse. Center for Særlig Social Indsats, Borgerservice, IT og Digitalisering og Job og Uddannelse vil i denne sag orientere Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget om hvordan de tre centre samarbejder med borgeren om at få en bolig, og hvor centrene ser barrierer og muligheder for en styrket og mere koordineret indsats. Retsgrundlag Sagen relaterer sig til Lov om Social Service, Lov om Aktiv Socialpolitik og Retssikkerhedsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen drejer sig om forebyggende indsatser og god sagsbehandling. Sagsfremstilling 1. Målsætning: Centrene sikrer, at borgere så vidt muligt ikke skal bo på herberger i Helsingør eller i andre kommuner. Færre borgere udsættes fra deres lejligheder. Centrene sikrer en fælles helhedsorienteret sagsbehandling. 2. Hvordan ser det ud i dag, og hvilke løsninger arbejder Center for Særlig Social Indsats, Borgerservice, IT og Digitalisering samt Job og Uddannelse videre med? Situationen i dag: Der er en generel mangel på billige boliger i Helsingør Kommune. En analyse, som Center for Kultur, Idræt og Byudvikling fremlagde for Socialudvalget i efteråret 2014 viste, at der kun er 79 lejemål, som ifølge rapporten kan betegnes som billige. Samme rapport anslår, at der er minimum 600 unge borgere på kontanthjælp, som potentielt har brug for en billig bolig heraf har ca. 140 psykiske lidelser. Derudover viste sidste hjemløsetælling fra 2013, at der er 52 De løsninger, centrene arbejder på: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har fået midler til etablering af seks såkaldt skæve boliger fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Processen omkring opførelsen er i gang, og boligerne forventes klar til indflytning omkring uge 42, Det almene boligselskab boliggården og Helsingør Kommune har etableret et samarbejde om startboliger til unge under 26 år i Boliggårdens afdeling Rolighed. Samarbejdet går ud på, at Helsingør Kommune på sigt skal have seks boliger til

22 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 22 hjemløse borgere i kommunen. Tallene fra hjemløsetællingen 2015 er endnu ikke kommet. Mange borgere bliver i dag udsat fra deres bolig, fordi de ikke vedligeholder deres lejekontrakt. Mislighold af lejekontrakt kan for eksempel være at man ikke betaler husleje eller generer naboerne. En ny rapport fra Nationalt Forskningscenter for Velfærd viser, at Helsingør Kommune er blandt de kommuner, der har flest effektive udsættelser i de almene boliger i forhold til kommunens befolkningsgrundlag, det lokale boligmarked og kommunale forhold som fx størrelsen af kommunen. Pt. er ca. 40 borgere, som har boet på herberget Pensionatet eller samarbejder med SKP erne, under administration. Det vil sige, at kommunen administrerer deres husleje. Center for Særlig Social Indsats vurderer, at ca. 40 borgere derudover ville have glæde af at indgå i en administrationsordning, idet det ville hjælpe dem til at fastholde deres bolig. Heraf skønner Center for Særlig Social Indsats, at ca. 30 ville indgå i en frivillig administrationsordning, og stort set ingen ville benytte sig af muligheden for at stoppe en sådan ordning. Der er i dag en række borgere, som ikke i tilstrækkelig grad modtager en helhedsorienteret sagsbehandling. En borger kan for eksempel opleve, at en sagsbehandler eller social medarbejder i Center for Særlig Social Indsats indstiller dem til en 25 % bolig, men at Center for Borgerservice IT og Digitalisering vurderer, at der er omstændigheder, der gør, at borgeren ikke kan komme på ventelisten til bolig. En borger kan også blive godkendt til at blive optaget på ventelisten til at få en bolig, men få tilbudt en af kommunens egne lejemål (i stedet for en 25 % bolig, som kommunen stort set altid giver indskudslån til). Dette kan medføre, at borgeren efterfølgende ikke bliver godkendt til at få indskudslån/enkeltydelse til depositum. Derfor må borgeren opgive boligen. unge til husleje på maks kr. ekskl. forbrug, og hvor der vil være støtte fra ungekonsulent fra Center for Job og Uddannelse i tre timer ugentligt pr. beboer. Borgerservice, IT og Digitalisering har indgivet effektiviseringsforslaget Fremskudt borgernær indsats. Forslaget har til formål at nedbringe antallet af borgere, som bliver sat ud af deres bolig. Dette skal ske ved en fremskudt indsats, hvor et opsøgende team reagerer på besked om manglende huslejebetalinger ved at møde fysisk op hos borgerne og hjælpe dem med det samme eller koordinere støtte fra andre centre. Helsingør Kommune supplerer i år ansøgningen om særtilskud med en ansøgning om en udviklingspartnerskabsaftale med Social- og Indenrigsministeriet om forebyggende indsatser i kommunens mest belastede boligområder. Et af indsatsområderne er at forebygge udsættelser for borgere med psykiske lidelser og misbrugsproblemer. Lov om Aktiv Socialpolitik 81a giver desuden mulighed for, at kommunen, på baggrund af en konkret og individuel vurdering, kan give udsættelsestruede borgere hjælp til betaling af restancer og til løbende betaling af husleje i en tidsafgrænset periode. Center for Særlig Social Indsats, Borgerservice IT og Digitalisering samt Job og Uddannelse koordinerer i fast samarbejdsforum, hvor områdeledere drøfter sagerne. Center for Særlig Social Indsats vil sætte øget fokus på borgernes økonomi i både sagsbehandling og det socialpædagogiske arbejde. Koncernledelsen har, jf. Byrådets beslutning, igangsat projekt Det samlende borgerforløb, som skal sikre et sammenhængende forløb for borgeren og reducere mængden af dobbeltarbejde i kommunens sagsbehandling gennem øget samarbejde. Projektet starter med en analyseopgave, som er sendt i udbud i juni Fremadrettet vil centrene have følgende fokusområder

23 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Center for Særlig Social Indsats Sagsbehandleren og borgeren udarbejder sammen en handleplan og sætter mål for, hvad borgeren skal have ud af den kommunale indsats. Fremover skal et af målene altid være, at borgerens økonomiske situation er stabil så borgeren får/fastholder sin bolig. Således sikrer Center for Særligt Social Indsats, at det socialpædagogiske samarbejde med borgeren har dette fokus. Derudover vil Center for Særligt Social Indsats have fokus på, at de socialpædagogiske medarbejdere har tilstrækkelig viden om principperne bag Housing First, den lovgivning, som regulerer området og den sagsbehandlingspraksis, som findes i de andre centre Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Medarbejderne skal opnå mere viden om målgruppens kompleksitet (psykiatri og misbrug). Center for Borgerservice, IT og Digitalisering vil desuden vurdere, som tildelingskriterierne og sagsbehandlingspraksis for 25 % boliger fungerer optimalt i forhold til Housing Firsttilgangen Center for Job og Uddannelse Vil vurdere praksis omkring bevilling af indskudslån og enkeltydelser i forhold til at sikre helhed for borgeren - herunder om 81a i Lov om Aktiv Socialpolitik kan tages i anvendelse. Lov om Aktiv Socialpolitik 81a giver mulighed for, at kommunen, på baggrund af en konkret og individuel vurdering, kan give udsættelsestruede borgere hjælp til betaling af restancer og til løbende betaling af husleje i en tidsafgrænset periode. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Centrene Særlig Social Indsats, Job og Uddannelse og Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Orientering foretaget. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Sagen udsat. Supplerende sagsfremstilling Det bemærkes, at effektiviseringstiltaget om fremskudt borgernær indsats blev vedtaget med budgettet for Center for Borgerservice, IT og Digitalisering er ved at udmønte effektiviseringstiltaget, der skal nedbringe antallet af borgere, som bliver sat ud af deres bolig. Dette skal ske ved en fremskudt indsats, hvor et opsøgende team reagerer på besked om manglende huslejebetalinger ved at møde fysisk op hos borgerne og hjælpe dem med det samme eller koordinere støtte fra andre centre. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den

24 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 24 Ikke til stede: Betina Svinggaard Orientering foretaget.

25 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Rockwool Fondens arbejdspapir "Hvorfor Aktivering?" Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27567 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget har bedt om en drøftelse af Rockwool Fondens arbejdspapir Hvorfor Aktivering? fra I denne sag gennemgås arbejdspapirets konklusioner. Retsgrundlag Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Det danske beskæftigelsessystem betegnes ofte i international sammenhæng som et flexicurity-system. Betegnelsen bunder i et system, hvor det er forholdsvist let for virksomheder af hyre og fyre medarbejdere kombineret med en forholdsvist høj kompensation til lønmodtagerne i forbindelse med arbejdsløshed. Dette suppleres med en aktiv arbejdsmarkedspolitik. På beskæftigelsesområdet arbejdes der forskningsmæssigt normalt med fire typer af effekter, når den aktive arbejdsmarkedspolitik skal vurderes. Den første type effekt er sorteringseffekten, der fremkommer ved, at den aktive beskæftigelsesindsats kan påvirke tilgangen til ledighed. Eksempelvis kan en aktiv beskæftigelsesindsats og krav til borgeren om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet gøre ledighed mindre attraktivt. Personer, der selv kan påvirke sin beskæftigelsesstatus, vil som følge heraf undgå ledighed. Den anden type effekt er motivationseffekten, der fremkommer ved at ledige, der har udsigt til at skulle deltage i et aktivt tilbud, som de ikke ønsker at deltage i, finder beskæftigelse, inden tilbuddet starter. Den tredje type effekt er fastholdelseseffekten, der fremkommer ved, at ledige, mens de deltager i aktive tilbud, er mindre fokuseret på at søge jobs og derfor fastholdes i ledighed. Den fjerde type effekt er opkvalificeringseffekten eller programeffekten, der fremkommer ved, at ledige efter at have deltaget i eksempelvis et opkvalificerende forløb er bedre rustet til at finde et job inden for tidligere arbejdsområde eller nye arbejdsområder. Rockwool Fonden undersøger i arbejdspapiret, om der internationalt kan ses en sammenhæng mellem udgifterne til en aktiv beskæftigelsesindsats og effekterne af indsatsen. Danmark ligger i den øverste top i forhold til, hvor mange penge, der bruges på den aktive arbejdsmarkedspolitik. Danmark brugte i 2013 knap 1 pct. af BNP på den aktive beskæftigelsesindsats, hvor Sverige og Holland til sammenligning brugte henholdsvis 0,8 pct. og 0,4 pct. af BNP. Den store satsning på aktivering de sidste tyve år har givet Rockwool Fonden anledning til at overveje, om Danmark har fundet den rigtige måde at gøre

26 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 26 tingene på. I arbejdspapiret stilles 4 overordnede spørgsmål: 1. Virker politikken og bidrager den til at ledige kommer i job? 2. Bidrager politikken til, at dansk økonomi er bedre end (eller lige så god) som andre økonomier til at tilpasse sig skift i konjunkturerne? 3. Er pengene givet godt ud i forhold til den effekt, aktiveringen har på den samlede beskæftigelse? 4. Er pengene godt givet ud, hvis man tager højde for andre aspekter end de direkte beskæftigelsesmæssige? Det korte svar på de 4 spørgsmål er ifølge Rockwool Fonden ja, nej, nej og måske. Ad 1: Aktivering og truslen om aktivering øger sandsynligheden for, at den enkelte finder et job, i følge Rockwool Fonden. Den positive effekt af beskæftigelsesindsatsen stammer fra motivationseffekten og ikke fra en effekt af indholdet af aktiviteterne (programeffekter). Den aktive arbejdsmarkedspolitik øger beskæftigelsen uden at skabe større ulighed mellem de lønmodtagere, som ofte oplever ledighed og dem, som meget sjældent gør det. Ad 2: Der er i følge Rockwool Fonden ikke noget, der tyder på større tilpasningsevne i dansk økonomi. Danmark har blandt andet klaret finanskrisen dårligere end vores nabolande til trods for, at Danmark bruger flere penge på aktivering. Rockwool Fonden konkluderer derfor, at den aktive arbejdsmarkedspolitik ikke umiddelbart bidrager til en styrkelse af dansk økonomi. Ad 3: Ifølge Rockwool Fonden er der ikke noget, der tyder på, at der er noget rimeligt forhold mellem de milliarder, der bruges på aktivering, og den beskæftigelse, der kommer ud af det. Effekten af den sidste mia. kr., som bruges på aktivering, er meget lille. Den aktive indsats har imidlertid et element af økonomisk omfordeling i sig. Den forskyder fordelingen af nogle af samfundets ressourcer over mod personer med lavere indkomster. Ad 4: Rockwool Fonden skriver, at de i undersøgelsen ikke har inddraget andre effekter end de rene økonomiske faktorer. Derfor er pengene ifølge Rockwool Fonden måske givet godt ud, hvis der tages højde for en række positive socialpolitiske effekter. Den aktive indsats reducerer blandt andet kriminalitet og mindsker social isolation. 1. Center for Job og Uddannelses bemærkninger til Rockwool Fondens arbejdspapir Centeret bemærker, at der i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats er fastsat minimumskrav for samtaler og aktivering af de borgere, der modtager forsørgelsesydelser. Det er således ikke rent op til kommunerne at fastlægge hvilke borgere, der skal modtage en aktiv indsats. Udgangspunktet for al aktivering i Center for Job og Uddannelse er og vil fortsat være, at den enkelte borger modtager rette tilbud til rette tid med det mål at bringe borgere hurtigst muligt i arbejde eller uddannelse. Borgeren aktiveres som minimum efter lovgivningens minimumsregler. Herudover aktiveres der udover minimumsreglerne dér, hvor der forventes en effekt af indsatsen i form af, at borgeren kommer i selvforsørgelse eller tættere på arbejdsmarkedet. I forhold til borgere lidt længere fra arbejdsmarkedet aktiveres der for at sikre en progression i borgerens situation, således at borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet og på sigt kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det bemærkes dog, at for ledige eller sygemeldte borgere med nedsat arbejdsevne kan aktiveringsforløbene også bestå af forløb, der skal afklare borgerens arbejdsevne for at afdække, hvilke typer job borgeren kan bestride, eller om borgeren eventuelt skal bevilliges førtidspension.

27 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 27 I forbindelse med den plan for håndtering af refusionsomlægningen, som Beskæftigelsesudvalget præsenteres for på udvalgets møde i februar, vil der være en mere uddybende beskrivelse af Center for Job og Uddannelses aktiveringsindsatser. Desuden vil der i 2016 blive arbejdet med at systematisere og styrke opfølgningen på effekterne af de aktiveringstilbud, som centeret benytter. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Sagen udsat til næste møde.

28 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: 2. drøftelse af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27569 Beskæftigelsesudvalget Refusionstrappen Refusionsreformen afstand til arbejdsmarkedet.pdf Figurer nye input-output Helsingør.pdf Indledning/Baggrund Refusionsomlægningen er trådt i kraft den 4. januar Intentionen bag refusionsomlægningen er, at danne rammerne for, at kommunerne kan fokusere på beskæftigelsesopgaven på den enkelte ledige og iværksætte den indsats, som hurtigst muligt får den ledige tilbage i job og blive selvforsørgende. Refusionsomlægningen medfører, at der indføres et system, hvor refusionsprocenten for forsørgelsesydelser aftrappes over tid. Der gives således 80 % statsrefusion de første fire uger, 40 % statsrefusion i 5-26 uge, 30 % statsrefusion i uge og 20 % statsrefusion for forløb over 53 uger. Refusionssatsen over tid Samlet varighed på 0-4 uger 5-26 uger uger Over 52 uger offentlig ydelse Refusionssats 80 % 40 % 30 % 20 % Refusionstrappen er vedhæftet som bilag til sagen. Kommunerne kompenseres under ét via budgetgarantien for resten af udgifterne til forsørgelsesydelser. Refusionsomlægningen gælder for langt de fleste forsørgelsesydelser. Omlægningen medfører samlet set, at kommunerne får en mindre del af deres udgifter dækket af direkte refusion, mens en større andel så dækkes af budgetgarantien. Samtidig sker der justeringer i den kommunale udligning. Beskæftigelsesudvalget drøftede refusionsomlægningen på mødet den 8. oktober Beskæftigelsesudvalget besluttede, at Center for Job og Uddannelse skulle fremsende en oversigt over de ledige og de indsatser, der skal danne grundlag for yderligere drøftelser af de fremadrettede prioriteringer på beskæftigelsesområdet. Retsgrundlag Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til tidlig indsats. Sagsfremstilling Den kommunale beskæftigelsesindsats består af en række forskellige målgrupper. I det nedenstående er hver målgruppe oplistet. For hver målgruppe fremgår målgruppens størrelse, overordnede karakteristika samt en kort beskrivelse af Center for Job og

29 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 29 Uddannelses overordnede indsats overfor målgruppen. Det bemærkes, at indsatsen overfor flygtninge ikke er behandlet i denne sag, da denne behandles separat. Til drøftelsen i udvalget omdeles en grafisk oversigt over målgrupperne. 1. Arbejdsløshedsdagpengemodtagere Helsingør Kommune havde i oktober 2015 i følge Jobindsats.dk 757 fuldtidspersoner, der modtog arbejdsløshedsdagpenge. Hertil kommer 83 fuldtidspersoner, der modtog midlertidig arbejdsmarkedsydelse Modtagerne af arbejdsløshedsdagpenge er overordnet set den stærkeste målgruppe i beskæftigelsesindsatsen. På landsplan finder mellem 30 og 40 % at dagpengemodtagerne job igen indenfor de første måneders ledighed. Målgruppen varierer mellem borgere, der kun er kortvarigt ledige mellem to job og borgere, der har en mindre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Fokus i indsatsen overfor dagpengemodtagere er i meget høj grad på at understøtte jobsøgning. Unge under 25 uden erhvervskompetencegivende uddannelse får dog et uddannelsespålæg. Hovedelementerne i indsatsen er hyppige samtaler i begyndelsen af ledighedsforløbet. Hvis den ledige ikke finder et job hurtigt i ledelsesforløbet, er fokus på virksomhedsrettet aktivering evt. suppleret af kortere kursusforløb, hvis den ledige har brug for at få styrket sine kompetencer. Efter 16 måneders ledighed får dagpengemodtagere en personlig jobformidler, der afholder hyppige samtaler og har stort fokus på virksomhedsplaceringer. 2. Jobparate kontanthjælpsmodtagere Helsingør Kommune havde i oktober 2015 i følge Jobindsats.dk 375 fuldtidspersoner, der modtog kontanthjælp og var klassificeret som værende jobparat. En kontanthjælpsmodtager klassificeres som jobparat, hvis borgeren vurderes at kunne blive selvforsørgende indenfor en periode på tre måneder. Der er en del variation i gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere. For en del af gruppen er det manglende arbejde den eneste umiddelbare udfordring, mens andre dele har andre udfordringer. Det kan f.eks. være utilstrækkelige sproglige kundskaber, langvarig offentlig forsørgelse eller misbrug. Indsatsen består i dag i hovedtræk af tre samtaler indenfor de første tre måneders ledighed med fokus på jobsøgning. Efterfølgende sendes borgerne i virksomhedsrettet aktivering. Hvis der er behov for det, kan borgeren også tilbydes læse-, skrive- eller regnekurser eller andre kurser, der vurderes at kunne øge sandsynligheden for, at borgeren kommer i arbejde. 3. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Helsingør Kommune havde i oktober 2015 i følge Jobindsats.dk 831 fuldtidspersoner, der modtog kontanthjælp og var klassificeret som værende aktivitetsparate. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vurderes ikke at kunne blive selvforsørgende indenfor tre måneder. Dette skyldes, at borgeren i denne kategori har sammensatte og komplekse udfordringer. Det kan eks. være psykiske problemer, misbrug eller sociale problemer. Indsatsen afhænger af de udfordringer, som den enkelte borger har. En del af borgerne er under afklaring i forhold til arbejdsmarkedet, hvor indsatsen fokuserer på at flytte borgeren til at blive jobparat. En anden del af borgerne er under afklaring for at forberede sagen til

30 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 30 behandling i rehabiliteringsteamet for at afklare, om borgeren måske skal have førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob. For andre dele af borgerne arbejdes primært med deres udfordringer, hvilket i nogle tilfældes kombineres med virksomhedsrettet aktivering. 4. Ressourceforløb Helsingør Kommune havde i oktober 2015 i følge Jobindsats.dk 86 fuldtidspersoner, der var i ressourceforløb og modtog ressourceforløbsydelse. Ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats. Indsatsen varierer meget i forhold til den situation, som den enkelte borger er i. Der arbejdes med de udfordringer, som borgerne har. Indsatsen i jobcenteret sker derfor i nogle tilfælde parallelt med behandlingsforløb. I jobcenteret benyttes eks. fysisk træning eller mentor. Indsatserne kombineres i nogle tilfælde med virksomhedsrettede forløb, hvis det vurderes, at det vil kunne hjælpe borgeren i den rigtige retning. 5. Uddannelseshjælpsmodtagere Hvis en ung under 30, der ikke har optjent ret til dagpenge, søger om offentlig forsørgelse, kan borgeren få bevilliget uddannelseshjælp. Alle unge på uddannelseshjælp får en uddannelsesplan og et uddannelsespålæg. Helsingør Kommune havde i oktober 2015 i følge Jobindsats.dk 420 fuldtidspersoner, der modtog uddannelseshjælp. Heraf var 60 kategoriseret som åbenlyst uddannelsesparate, 181 som uddannelsesparate, 171 som aktivitetsparate. 8 var ikke kategoriseret. De åbenlyst uddannelsesparate vurderes umiddelbart at kunne starte en uddannelse. Hovedfokus i indsatsen overfor denne gruppe er, at de skal være aktiveret løbende indtil de kan påbegynde en uddannelse. Dette vil eks. være i nytteindsats i Ren by. De uddannelsesparate vurderes at kunne starte i uddannelse indenfor et år. Hovedfokus for denne gruppe er at afklare deres uddannelsesmuligheder og samtidig arbejde med de barrierer, der er for at starte på en uddannelse. Et af kernetilbuddene til de uddannelsesparate er et brobygningsforløb på Erhvervsskolen. De aktivitetsparate vurderes ikke at kunne starte på en uddannelse indenfor et år. Dette kan f.eks. skyldes psykiske problemer og/eller misbrug. Indsatsen overfor de aktivitetsparate unge er typisk uddannelsesafklarende forløb eller mentorstøtte, der kører parallelt med behandling af forskellig art afhængigt at den unges situation og udfordringer. 6. Ledighedsydelsesmodtagere Helsingør Kommune havde i oktober 2015 i følge Jobindsats.dk 111 fuldtidspersoner, der modtog ledighedsydelse. Ledighedsydelsesmodtagere er personer, der har fået bevilliget et fleksjob, men som ikke har arbejde. Der er stor variation i hvor stor en arbejdsevne, den enkelte ledighedsydelsesmodtager har. Der er nogle, der kan arbejde op mod timer om ugen, mens andre har en meget begrænset restarbejdsevne. Hovedelementerne i indsatsen er at understøtte jobsøgning eller fysisk træning. Ligeledes er

31 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 31 der en del af ledighedsydelsesmodtagerne, hvor der behov for igen at afklare deres arbejdsevne. 7. Revalidender og forrevalidender Helsingør Kommune havde i oktober 2015 i følge Jobindsats.dk 55 fuldtidspersoner i revalidering og 39 fuldtidspersoner under forrevalidering. Revalidering benyttes til personer, der har en begrænset arbejdsevne, men hvor et revalideringsforløb vurderes at kunne bidrage til, at de kan blive helt eller delvist selvforsørgende. Revalidering kan f.eks. benyttes til en person, der ikke længere er i stand til at udføre sin tidligere arbejdsfunktion, men vil kunne udfylde andre arbejdsfunktioner. Revalidering kan både foregå som virksomhedsrevalidering og uddannelsesrevalidering. 8. Sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb: Helsingør Kommune havde i oktober 2015 i følge Jobindsats.dk 600 fuldtidspersoner, der modtog sygedagpenge og 150 fuldtidspersoner, der var i jobafklaringsforløb. Der er store forskelle på gruppen af sygedagpengemodtagere. En stor andel af sygedagpengemodtagerne bliver sygemeldt fra deres arbejde. Her er hovedfokus på at bibeholde kontakten til deres arbejdsgiver og arbejde hen mod en raskmelding tilbage til samme arbejdsgiver om nødvendigt i første omgang via en delvis raskmelding. En anden del af sygedagpengemodtagerne kommer fra arbejdsløshedsdagpengesystemet og har som oftest været ledige i en længere periode inden sygemelding. Derfor skal der for denne gruppe både arbejdes med årsagen til sygemeldingen og kontakten til arbejdsmarkedet. Hvis en borger fortsat er sygemeldt efter 22 uger og ikke er omfattet af forlængelsesmulighederne for sygedagpengemodtagere, overgår borgerne til jobafklaringsforløb. Alle jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet for at understøtte et tværfagligt fokus i sagen på tværs af sundhedsområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet. Indsatsen overfor sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb består af hyppige samtaler, men kan suppleres med fysisk træning, psykoedukation (Undervisning af borgere i hvordan de psykiske sygdomme viser sig, og hvordan man bedst kan forholde sig til sygdommen) eller indsatser for at finde relevante virksomhedspraktikker til de borgere, der ikke har en arbejdsgiver. Endelig arbejdes der også for nogle borgere med at afklare deres arbejdsevne. Oversigt over målgrupper og budgetterede udgifter til ydelse i 2016 Målgruppe Antal (oktober 2015) Budgetteret nettoudgift til ydelser i 2016 (mio. kr.) Arbejdsløshedsdagpenge (inkl. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse) ,0 Kontanthjælp ,1 Uddannelseshjælp ,0 Ressourceforløb 86 10,6 Jobafklaringsforløb ,6 Ledighedsydelse ,0 Revalidering og Forrevalidering 94 13,9 Sygedagpenge ,1 *Det bemærkes, at udgifterne er den rene udgift til ydelser efter direkte statsrefusion. Udgifter til aktivering er ikke medtaget i oversigten.

32 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 32 Økonomi/Personaleforhold Ifølge KL vil Helsingør Kommune miste kr. i refusion som følge af refusionsomlægningen. Efter ændringer i tilskud, udligninger, beskæftigelsestilskud og midlertidig kompensation vil Helsingør miste kr. ifølge KL. Egne beregninger for Helsingør Kommune viser et refusionstab som følge af refusionsreformen på kr. Heraf udgør refusionstab for kontant- og uddannelseshjælp kr. efter egne beregninger og kr. efter KLs beregninger. Efter ændringer i tilskud, udligninger, beskæftigelsestilskud og midlertidig kompensation vil Helsingør miste kr. ifølge egne beregninger og kr. ifølge KLs beregninger. Den midlertidige kompensation er kun gældende for Det betyder, at kommunen mister yderligere kompensation i forhold til 2016 på kr. årligt i Dette er allerede medtaget i budgettet for kr. Refusionstab Tilskud og udligning KL beregning Egen beregning Midlertidig kompensation Beskæftigelsestilskud Samlet beregnet virkning (- = tab) En samlet plan for implementering af refusionsomlægningen vil kunne påvirke dette regnestykke. En sådan plan vil ligeledes påvirke prioriteringen af kommunens brug af ressourcerne på beskæftigelsesområdet. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at udvalget beslutter, hvordan oversigten over målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen skal indgå i det videre arbejde med refusionsomlægningen. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Udvalget besluttede at oversigten over målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen indgår i det videre arbejde med refusionsomlægningen.

33 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Exit-handleplan for udtrædelse af bandemiljøer Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27354 Beskæftigelsesudvalget Udkast til Exit-handleplan Indledning/Baggrund Der er behov for en politisk besluttet Exit-handleplan for borgere, der ønsker at træde ud af bandemiljøet. I Budget 2016 blev det efter forslag fra Trygheds- og Forebyggelsesudvalget ( 17,4 udvalg) vedtaget at ansætte en exit-koordinator og udarbejde en EXIT-handleplan. Hermed forslag til EXIT-handleplan til politisk godkendelse. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I budgetforliget for budget 2016 er det besluttet, at der ansættes en Exit-koordinator, og at der arbejdes videre med Trygheds- og Forebyggelsesudvalgets forslag til en Exit-handleplan Vejen fra kriminel til aktiv borger med henblik på at få bandemedlemmer ud af bandemiljøet. 1. Der er tale om to forskellige Exit-grupperinger 1. Bandemedlemmer, som ønsker at komme ud af miljøet, og som politiet indstiller til Exit (NEC-personer). Her er typisk tale om unge over 18 år. 2. Kriminelle unge, der bevæger sig i de såkaldte randområder og har relationer til bander, og som henvender sig til kommunens medarbejdere med ønske at komme ud af det kriminelle miljø. Her er typisk tale om unge både under og over 18 år. 2. Organisering i Helsingør Kommune Arbejdet med at motivere både NEC-monitererede bandemedlemmer og personer, der er på kanten af bandemiljøet - uden at være registreret er ofte særdeles komplekst. Samtidig møder indsatsen og koordinationen ofte lokale udfordringer, og der er behov for et særligt personkendskab og flere forskellige fagligheder. Der er behov for en klar plan for samarbejdet hvem gør hvad og hvornår. Der skal også kunne gives sparring til Exit-personerne og en evt. permanent relokalisering (flytning til anden del af landet) og andre praktiske tiltag før, under og efter Exit, for at målet med Exit nås. Exit-handleplanen inddeles i to grupperinger: 2.1. Exit for NEC-personer, der ønsker at komme ud af bandemiljøet (placeres i Center for Job og Uddannelse) Målgruppen:

34 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 34 NEC-monitorerede personer i bandemiljøet Der ansættes en Exit-koordinator i Center for Job og Uddannelse, idet der her er en naturlig opgave i at støtte borgere i uddannelse, job og varig selvforsørgelse Exit for unge, der bevæger sig i randområderne af bandemiljøerne Målgruppen: Fokuspersoner lokalt, der er på kanten af bandemiljøerne Randgruppen af uroskabende ungdomsgrupperinger Det foreslås, at der udarbejdes et forslag til, hvordan arbejdet med unge, der bevæger sig i randområdet af bandemiljøer, skal organiseres. Dette forslag fremlægges til politisk beslutning hurtigst muligt. Der er i budget 2016 afsat 1 mio. kr. til videreudvikling af arbejdet i det tidligere Klub+. Der kan peges på følgende fordele, ulemper og konsekvenser ved denne model: Fordele Ulemper Konsekvenser Exit-programmet handler om at der for det tidligere bandemedlem kommer job, uddannelse og forsørgelse på tale. Derfor vil det være en fordel at lægge indsatsen i Center for Job og Uddannelse. Indsatsen for disse personer over 18 år lægges et andet sted end indsatsen for personer under 18 år, samt de personer over 18 år, der ligger i randområdet. Fagligheden i det kriminalitetsforebyggende arbejde vil derfor blive spredt på flere steder. Der kan opnås en bedre og mere sammenhængende indsats i forhold til målgrupperne. Økonomi/Personaleforhold Der er i budget 2016 afsat kr., og der er afsat kr. fra Trygheds- og Forebyggelsesudvalgets budget til Exit-koordinator. Exit-personer anbefalet af politiet til Exit: Der påregnes ekstra udgifter til bolig og igangsætningsomkostninger. Disse bevilges fra nuværende budgetramme, og det opgøres en gang årligt ved regnskabsafslutningen, hvad eventuelle merudgifter til Exit-personer udgør. Kommunikation/Høring Sagen behandles både i Børne- og Uddannelsesudvalget og i Beskæftigelsesudvalget. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, 1. at Exit-handleplanen godkendes. 2. at en Exit-koordinator ansættes i Center for Job og Uddannelse til at varetage Exitprogram for borgere, der er anbefalet af politiet til et Exit-forløb (NEC-personer). 3. at der udarbejdes et forslag til organisering og indhold af arbejdet med unge, der bevæger sig i randområderne af bandemiljøet.

35 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 35 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Sagen udsat til næste møde.

36 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Opfordringer fra Handicaprådet - til Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/7178 Beskæftigelsesudvalget Indledning Handicaprådet afholdt i samarbejde med Danske Handicaporganisationer den 26. marts 2015 et debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør Kommune. Formålet med temamødet var at sætte ord og konkrete handlinger på Helsingør Kommunes Handicappolitik. Mødet indeholdt både oplæg fra repræsentanter fra fagudvalgene, gruppearbejde og debat i plenum. Repræsentanterne fra udvalgene gav i begyndelsen 3 konkrete bud på udmøntning af handicappolitikken inden for hver deres områder. Ved mødets afslutning var en række papkort med idéer og input placeret på plancher svarende til de forskellige udvalg. I denne sag får I jeres udvalgs bruttoliste fra debatmødet alle de kort, der var placeret på netop dette udvalgs planche. Handicaprådet har efterfølgende arbejdet med materialet fra mødet. Arbejdet har mundet ud i en række anbefalinger og opfordringer til de enkelte udvalg. Det er disse anbefalinger og opfordringer, der præsenteres i dette dagsordenspunkt. Præsentationen sker med henblik på, at udvalget beslutter at arbejde videre i overensstemmelse med anbefalingerne fra Handicaprådet. Relation til vision og tværgående politikker Handicappolitikken Sagsfremstilling Ved debatmødet den 26. marts 2015 var alle kommunalbestyrelsens fagudvalg repræsenteret i et panel. Udvalgets repræsentant fik indledningsvist 3 minutter til at fortælle om sine eller udvalgets visioner for arbejdet på handicapområdet i indeværende byrådsperiode. Oplægget skulle rundes af med 3 konkrete forslag til initiativer inden for udvalgets ressortområde. Herefter fulgte et gruppearbejde blandt de fremmødte. De fremmødte var dels medlemmer af Danske Handicapforeningers medlemsforeningers bestyrelser og dels repræsentanter fra kommunens administrative ledelse. Gruppearbejdet mundede ud i en række forslag m.v., der på papkort blev placeret på plancher, svarende til de forskellige udvalg. Herefter fulgte en debat med afsæt i nogle af disse forslag og bemærkninger, der fremgik af

37 Beskæftigelsesudvalget papkortene. Mødedato Side 37 Bruttolisten af forslag og idéer på papkort, er for Beskæftigelsesudvalgets vedkommende gengivet neden for. Det bemærkes, at der her er tale om uredigerede udsagn og ikke udtryk for Handicaprådets holdninger. Den uredigerede bruttoliste, bestående af forlag og idéer på papkort, inden for Beskæftigelsesudvalgets område: Guidet rundtur i erhvervslivet samt kulturinstitutioner for medlemmer af Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget med Handicaprådet som guider Gerne flere praktiske job til fysisk handicappede (f.eks. Bredegård, som bliver reduceret (for synshandicappede) Repræsentanter fra hvert udvalg skal på guidet tur på områderne: Kultur, Fritid, Idræt, virksomheder m.v. Beskyttet beskæftigelse dyrk de gode historier og brug dem aktivt i jeres arbejde. Se muligheder og ikke begrænsninger. Pas på med kun at samle flokken Lave særlige arbejdspladser i stedet for beskyttede værksteder Hvad kan man gøre for de handicappede, der er endt på kontanthjælp Enkelte kort fra debatmødet kunne ikke placeres på ét eller flere udvalg. Ét af de kort havde påskriften det som er godt for handicappede, er godt for alle. En væsentlig pointe i den sammenhæng er, at der som udgangspunkt ikke nødvendigvis kommer nogen til skade, når der tages højde for de særlige udfordringer, som handicappede møder. Det gælder såvel i forhold til traditionel fysisk tilgængelighed, som i forhold til tilgængelighed i bredere forstand. På baggrund af input og tilbagemeldinger fra debatmødet, har Handicaprådet valgt selv at arbejde konkret videre med at gennemføre de fra mange sider efterlyste guidede ture inden for blandt andet beskæftigelse, kultur og adgang i vid forstand. Handicaprådet har også valgt at arbejde videre med at udvikle kontakt og dialog med såvel administration som politisk niveau. Konkrete anbefalinger og opfordringer til Beskæftigelsesudvalget Handicaprådet har på baggrund af input fra mødet og egne erfaringer følgende anbefalinger eller opfordringer til Beskæftigelsesudvalget i forhold til det fremadrettede arbejde inden for handicapområdet i Helsingør Kommune. Udvalget opfordres til at: Have fokus på flere rigtige job til mennesker med handicap/særlige udfordringer. Hvad kan man gøre for de handicappede, der er endt på kontanthjælp. Deltage i tæt samarbejde med repræsentanter fra Handicaprådet med henblik på at se muligheder, frem for begrænsninger i forhold til beskæftigelse. Deltage i øjenåbner/tilgængelighedsrundtur med repræsentanter fra Handicaprådet og andre Handicaprådet er generelt meget optaget af at få mulighed for at yde rådgivning og vejledning til kommunalbestyrelsen og fagudvalgene. Handicaprådet opfordrer udvalg og administration til at inddrage den viden, der er tilgængelig i Handicaprådet på et tidligere tidspunkt i sagsbehandlingen, end det normalt sker.

38 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 38 På den måde kan der tages højde for eventuelle forhold af særlige betydning for mennesker med handicap på et tidspunkt, hvor det stadig er muligt at drage fordel af den viden. Handicaprådet opfordrer derfor også udvalg og administration til at give feed-back på høringssvar. På den måde er der mulighed for at udvikle samarbejdet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Handicaprådet indstiller, at udvalget beslutter at arbejde videre i overensstemmelse med opfordringerne fra Handicaprådet. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Sagen udsat. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Beskæftigelsesudvalget takker ja til Handicaprådets forslag om at deltage i øjenåbner/tilgængelighedsrundtur med repræsentanter fra Handicaprådet og andre.

39 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25571 Beskæftigelsesudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Udbud i Center for Ejendomme Økonomi og Ejendomme Hvert kvt. Flygtninge - status for den samlede indsats i Helsingør kommune Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet Flygtninge Visitation og it-mæssige udfordringer Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i KKR Job og Uddannelse Job og Uddannelse Job og Uddannelse Job og Uddannelse Flere møder i rehabiliteringsteamet Job og Uddannelse Henvendelse fra RAR Hovedstaden til kommunernes udvalg på beskæftigelsesområdet Job og Uddannelse Fællesmøde mellem Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget Kultur, Idræt og Byudvikling Status på beskæftigelsesindsatsen Job og Uddannelse Oversigt over aktivitetsparate borgere i Helsingør Kommune - orientering Status på omfanget og indsatsen i forhold til personer med lettere psykiske lidelser på sygedagpenge Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris 2016 Job og Uddannelse Job og Uddannelse Job og Uddannelse Ultimo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Workshop om personer med handicap Job og Uddannelse

40 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 40 Opfordringer fra Handicaprådet til Beskæftigelsesudvalget Job og Uddannelse Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Orientering foretaget.

41 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25569 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard Centerchef Kristjan Gundsø Jensen, Center for Job og Uddannelse orienterede om: 1. Højesteretsdom på sygedagpengeområdet Ankestyrelsen har efter en dom i Højesteret truffet en principafgørelse (75-15), der ændrer praksis om tidspunktet for standsning af udbetaling af sygedagpenge. Hvis du har modtaget sygedagpenge i en periode, skal din kommune tage stilling til, om du fortsat kan få udbetalt sygedagpenge eller skal tilbydes hjælp efter anden lovgivning. Efter den nye praksis må udbetalingen af sygedagpenge først standses, når kommunen har lavet denne vurdering og truffet en afgørelse om det. Kommunen må i denne type sager normalt ikke beslutte, at udbetalingen af sygedagpenge skal standses med tilbagevirkende kraft. Hvis udbetalingen af en borgers sygedagpenge er blevet standset, før borgeren har modtaget en afgørelse, har borgeren derfor måske mulighed for at få genoptaget din sygedagpengesag. 2. Byg Bro projekt i samarbejde med Det Sociale Netværk Udvalgsformand Allan Berg Mortensen (Ø) skriver under på en partnerskabsaftale mellem Helsingør Kommune og Det Sociale Netværk om projektet byg bro. Projektet går ud på, at flygtninge, der har været i landet i et stykke tid, får en frivillig uddannelse, hvorefter de skal fungere som sparringspartnere for nytilkomne flygtninge. Helsingør Kommunes bidrag til projektet er primært at hjælpe med at finde relevante flygtninge samt stille lokaler til rådighed for arrangementer i projektet. 3. Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen Lovforslaget om indførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen har nu været i ekstern høring. Lovforslaget medfører en administrativ byrde for kommunerne f.eks. i forbindelse med varsling, partshøring og dialog med Udbetaling Danmark. Det er Helsingør Kommunes klare vurdering, at de midler, der i lovforslaget er afsat til meradministration i kommunerne, slet ikke vil være tilstrækkelige. Hvis der ikke tilføres yderligere midler til administration, vil det medføre, at Helsingør Kommune bliver nødt til at bortprioritere andre opgaver for at håndtere de nye regler.

42 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 42 Bilagsliste 3. Orienteringssag: UU-Øresunds Årsberetning - Beskæftigelsesudvalget 1. UU årsberetning (2416/16) 2. Diasshow - UU-Øresunds årsberetning (5703/16) 8. Orienteringssag: Samarbejde mellem centre om Housing First 1. Pelles vej (228482/15) 10. Beslutningssag: 2. drøftelse af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet 1. Refusionstrappen (1368/16) 2. Refusionsreformen afstand til arbejdsmarkedet.pdf (6012/16) 3. Figurer nye input-output Helsingør.pdf (6013/16) 11. Beslutningssag: Exit-handleplan for udtrædelse af bandemiljøer 1. Udkast til Exit-handleplan (1337/16)

43 Bilag: 3.1. UU årsberetning Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2416/16

44 ÅRSBERETNING

45 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 ORGANISATIONEN OM UU-ØRESUND 2 OVERSIGT 3 FAKTA OM FAGGRUPPERNE 4 ÅRET DER GIK // UU-ØRESUND VAR VI EN SUCCES? HAR VI UNDERSTØTTET SAMFUNDETS MÅL? 5 STATUS 2014/ PROJEKT FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING 6 UU-VEJLDERNE OM ÅRET DER GIK 7 UU-VEJLDERNE // ERHVERVSUDDANNELSESREFORMEN HVAD MED RESTEN? 8 GRUNDSKOLEVEJLEDNINGEN // ÆNDRINGER I VEJLEDNINGSLOVEN I 2014 JEG MÅ EFTERLADE UAFKLAREDE UNGE I INGENMANDSLAND 10 GRUNDSKOLEVEJLEDNINGEN // UNDERVISNING I UDDANNELSE OG JOB ELEVER ER GLADE FOR UNDERVISNINGSKARAVANE 11 EKSEMPLARISKE U&J-FORLØB: UU-ØRESUND I SAMARBEJDE MED UNDERVISNINGSMINISTERIET 11 SPECIALVEJLEDNINGEN // STU BUSBALLADE OG TÅRER I MINE ØJNE 12 SPECIALVEJLEDNINGEN // EGU SKULLE JEG FORSØMME MIN PLIGT OG SIGE DROP UDDANNELSEN? 14 UNGEVEJLEDNINGEN // OM EGEN VEJLEDNINGSPRAKSIS VEJLEDNING I FÆLLESSKABER ER VEJLEDNING DER RYKKER 16 DATA OM DE UNGE EGU: ANSØGERE - I GANG - GENNEMFØRT 17 STU: ANSØGERE - I GANG - GENNEMFØRT 17 UDDANNELSESVALG EFTER FOLKESKOLEN 18 UDDANNELSESVALG EFTER 10. KLASSE 20 UDDANNELSESVALG 2015 SKOLEDISTRIKTERNE 21 95% MÅLSÆTNINGEN - NÆSTEN I MÅL! 22 FORVENTET ANDEL AF UNGE MED ERHVERVSKOMPETENCER 25 ÅR EFTER 9. KLASSE 23 UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING I 8. KLASSE ÅRSBERETNING

46 FORORD Med UU-Øresunds 3. årsberetning vil vi fortælle om uddannelsesvejledningen i Fredensborg og Helsingør Kommuner på en lidt anderledes måde end tidligere. I år har vi valgt at dele beretningen i to: En fortællende del, hvor du bl.a. kan læse historier fra det virkelige liv, og en fakta-del, hvor du med grafer og tabeller får de seneste data om de unge og deres uddannelsesveje. Vi ønsker med årsberetningen at give politikere og ledere i vores to kommuner et indblik i vores arbejde, at præsentere den uddannelsesudvikling, vi gør vores bedste for at påvirke, og se på os selv henover endnu et år, hvor vejledningen af unge fra 7. klasse til 29 år har haft fuldt fokus. Vi ønsker også med årsberetningen at komme i dialog med samarbejdspartnere, ungdomsuddannelser, erhvervsliv og alle andre, der har andel i den store mission: At hæve uddannelsesniveauet i vores område. I årsberetningen vil du også finde indlæg med kant, som måske kan udfordre til debat. God læselyst! Jens Christy Centerleder ÅRSBERETNING SIDE 1

47 ORGANISATIONEN // OM UU-ØRESUND UU-ØRESUND UU-Øresund er Ungdommens uddannelsesvejledning for Fredensborg og Helsingør Kommuner. Vi vejleder unge fra grundskolens 7. klasse til 29 år i overgangen til en ungdomsuddannelse. På kommunernes folkeskoler varetager vores grundskolevejledere ligeledes undervisningen i Uddannelse og Job fra 6. til 9. klasse. UU-Øresund er tilknyttet et nationalt system, så vi modtager oplysninger fra uddannelsesstederne, når en ung falder fra på en ungdomsuddannelse. Vi opsøger alle unge, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, for at tilbyde vejledning. For at styrke den vejledningsfaglige udvikling i organisationen er alle vejledere med i teams, der går på tværs af faggrupperne. Her er det den fælles opgave vi har i fokus. VEJLEDERNES PLACERING UU-Øresund er på mange måder en virtuel organisation, hvor det fysiske møde med kolleger kan være begrænset til vores vejledermøder. Fra august 2015 har vi forsøgt at styrke sammenhængskraften i organisationen ved at afholde fællesmøder hver uge og ligeledes arbejde os hen imod mere fællesskab omkring vejledningsopgaverne (Læs mere om det i artikel side 5-6). Vejledernes fysiske placeringer i organisationen ser ud på følgende måde: ORGANISATIONENENS OPGAVER Kommunale folkeskoler Uddannelse & Job -undervisning fra 6. til 9. klasse. Vejledning i grundskolen fra 7. til 10. klasse på alle kommunale skoler samt friskoler, som ønsker vejledningstilbud. Ungecentret og Ungehuset i Fredensborg UU-Øresunds kontorer Jobcentrets ungeafdeling på Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør. Vejledning af unge mellem 15 og 17 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Vejledning af unge over 18 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og ønsker hjælp. Vejledning af unge årige, som modtager offentlig forsørgelse. Vejledningen sker i samarbejde med kommunernes Jobcentre. ORGANISATIONENS STØRRELSE Organisationen udgør pr. juni ansatte, hvoraf 27 er vejledere. I administrationen arbejder 4 medarbejdere, og ledelsen varetages af en centerleder og en souschef, som også udfører vejledningsopgaver. Organisationsdiagrammet til højre giver et overblik over organisationens faggrupper og medarbejdere, samt hvilken kommune vejlederne dækker. FAGGRUPPER OG TVÆRFAGLIGE TEAMS For at styrke den konkrete indsats over for de enkelte målgrupper af unge, er hver enkelt vejleder tilknyttet minimum en af de tre nedenstående faggrupper afhængigt af vejlederens opgaver: UU-Øresund har i 2014/2015 iværksat 41 overgangsmentorforløb. Grundskolevejledning - herunder også Uddannelse & Job -undervisning Ungevejledning - herunder også jobcentersamarbejde Specialvejledning - herunder også Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). REFLEKSION FRA EN VEJLEDER UU har en selvstændig forpligtelse til at støtte udsatte unge i selve overgangen til ungdomsuddannelse i UU-Øresund foregår det ved hjælp af frivillige mentorer. Den unges vejleder indstiller den unge, og et udvalg bevilliger støtten. Mentorforløbet er normalt fordelt over ½ år placeret både før og efter ungdomsuddannelsesstart. Mentoren hjælper og støtter under uddannelsen, hvis den unge har udfordringer, som han/hun ikke selv er i stand til at klare. UU-Øresund har i perioden august 2014 til august 2015 iværksat 41 overgangsmentorforløb. Uddannelsesvejledning handler også om at forberede den unge på de almene sociale spilleregler, der gælder på arbejdspladsen, praktikstedet, uddannelsesinstitutionen eller i jobhuset. Mange jeg taler med kender kun de spilleregler, der gælder i deres eget miljø UU-Vejleder, Birgit Carlsen om vejledning af unge årige ÅRSBERETNING SIDE 2

48 ORGANISATIONEN // OVERSIGT Organisationsdiagram Jens Christy Centerleder Maria Sara Jorsal Souschef Rikke Rand Wiinholt Administration Anna Sofie B. Andersen Specialvejleder Solvejg Petersen Helsingør Bodil Larsen Fredensborg Janne Gotsæd Økonomi Erik Askov STU-Vejleder, Helsingør Maj Brit Have Helsingør Bo Foldager Fredensborg Marlene Dissing Kommunikation Christina Crone STU-Vejleder, Fredensborg Susse Duch Helsingør Nina Ginsborg Helsingør Jens-Ole B. Jacobsen IT Biørn Gad-Hansen EGU-Vejleder, Fredensborg Camilla Sneum Helsingør Torben Granat Helsingør ADMINISTRATION Annette Lund-Larsen EGU-Vejleder, Helsingør Birgit Carlsen Fredensborg Lone Olesen Helsingør Pernille Lindholm Specialvejleder Stine Johannesen Fredensborg Anne Marie Kyndesen Helsingør SPECIALVEJLEDERE Mette Luplau Schmidt Fredensborg Linn Bertram Helsingør Jakob Weis Helsingør Charlotte Drachmann Helsingør Maria Bagger Helsingør FASTHOLDELSESMENTOR UNGEVEJLEDERE Pernille B. Winther Fredensborg Majse Juel Grønbjerg Helsingør Pernille Falck Helsingør Dan Bruun Fredensborg GRUNDSKOLEVEJLEDERE ÅRSBERETNING SIDE 3

49 ORGANISATIONEN // FAKTA OM FAGGRUPPERNE GRUNDSKOLEVEJLEDNING / KLASSE Vores grundskolevejledere varetager kollektiv vejledning for klasse - dvs. vejledning i større grupper eller klasser, hvor fokus er på forberedelse til valg af ungdomsuddannelse. I vejledningen indgår en række aktiviteter som giver et indblik i ungdomsuddannelsernes indhold, krav, struktur og muligheder. Derudover forestår UU-Øresund undervisning af alle klasser i det obligatoriske emne Uddannelse og Job. Som følge af ændringer i vejledningsloven i 2014 må grundskolevejlederne i dag kun tilbyde individuel vejledning til elever, som i 8. klasse er vurderet ikkeuddannelsesparate. Frem til juni 2016 har 10. klasseeleverne dog fortsat to individuelle vejledningssamtaler omkring uddannelsesønske. UNGEVEJLEDNING / ÅRIGE og ÅRIGE UU-Øresund tilbyder vejledning til alle unge mellem 15 og 29 år som endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse. De årige er i den forbindelse under lup og følges tæt, idet alle unge under 18 år har pligt til at være i uddannelse eller anden aktivitet. Derudover har ungevejlederne et tæt samarbejde med Kommunernes jobcentre for at hjælpe de unge årige, som er på offentlig forsørgelse og endnu ikke har en ungdomsuddannelse. I jobcentrene er der således UU- Vejledning til rådighed. Her er fokus at støtte den unge i at komme i gang med en ungdomsuddannelse. FASTHOLDELSESMENTOR Helsingør Kommune har afsat ekstra ressourcer til en særlig indsats målrettet frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på erhvervsuddannelserne. UU-Øresund har i den forbindelse ansat en fastholdelsesmentor, som støtter frafaldstruede unge i at gennemføre deres eksisterende ungdomsuddannelse eller hjælper dem i gang med nyt uddannelsesforløb. Fastholdelsesmentoren arbejder opsøgende med de unge og forsøger også proaktiv at fange unges opmærksomhed omkring tilbuddet ude på uddannelsesstederne. Det skal øge chancen for at komme i dialog med dem, inden de får for meget fravær eller helt er faldet fra deres uddannelse. REFLEKSION FRA EN VEJLEDER Jeg er blevet god til at sikre, at det er den unges plan - og ikke min - der sættes i gang Grundskolevejleder om udvikling i egen vejledningspraksis. SPECIALVEJLEDNINGEN UU-Øresunds specialvejledere yder personlig vejledning til unge med udfordringer, der forhindrer dem i at kunne gennemføre et ordinært uddannelsesforløb. Vejlederne har erfaringsgrundlag og kompetencer, der gør det muligt at forstå og tage hensyn til hele den unges livssituation og problematikker, når der arbejdes med en uddannelsesplan. Således arbejder de oftest også tæt sammen med den unges forældre og fagpersoner som socialrådgivere, psykologer og konsulenter. De unge som er visiteret til enten et EGU- eller STU-forløb (læs om uddannelserne nedenfor), bliver tilknyttet en specialiseret vejleder, som følger dem under hele uddannelsesforløbet. EGU EGU er en 2 årig erhvervsgrunduddannelse, som primært består af praktik hos en arbejdsgiver og enkelte skoleophold i forløbet. Uddannelsen er målrettet unge, som fungerer bedst i et praksisnært skoleforløb med så lidt klasseundervisning og bøger som muligt. Den unge skal visiteres og godkendes til et EGU-forløb af EGU-Vejleder. En forudsætning for, at den unge kan gennemføre en EGU er, at der foreligger kontrakt om elevplads med en virksomhed. Over de sidste mange år har EGU området været udfordret af samfundskonjunkturerne, hvor kampen om praktikpladser er hård. Men det er alligevel lykkedes os at fastholde et højt niveau. STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er for unge, som har en funktionsnedsættelse, der forhindrer dem i at kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse det kan være unge med svære bevægelseshandicap, autisme, ADHD, andre psykiske lidelser eller erhvervet hjerneskade. Et STU-forløb sigter mod at give dem personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. STU-vejlederen visiterer den unge til en STU, men godkendelse sker via kommunerne. FRA FORÆLDRE TIL VEJLEDER I snart mange år har du hjulpet vores søn (...) din empati og din langvarige og tålmodige indsats har haft afgørende betydning for, at han nu har det ret godt. Vi skylder dig megen tak. Forældre i mail til ungevejleder i UU-Øresund ÅRSBERETNING SIDE 4

50 ÅRET DER GIK // UU-ØRESUND Var vi en succes i år? Har vi understøttet samfundets mål? Af Jens Christy (Centerleder) & Maria Jorsal (Souschef) Abstrakte spørgsmål, fordi vi som organisation slipper grebet om de unges livsbane, længe før deres uddannelsesmål er nået. Men det forhindrer os ikke i at have ambitioner og mål for kvaliteten af UU-Øresunds vejledning. Uddannelsesvejledning er en forebyggende indsats, hvor de konkrete resultater ofte viser sig på den lidt længere bane og på særlige måder. Det kan være, når vejlederen møder en ung på 28 år til årets Roskilde Festival, og den unge siger Hej med et stort smil. De har ikke talt sammen i 6 år, men den unge fortæller af egen drift, at det var vejlederens vedholdende tro på ham, der fik startet et langt forløb med afslutning af 10. klasse på VUC og senere læreplads hos en tømrer. Et forløb der nu har ført til, at han netop er startet på uddannelsen til byggekoordinator. Sammen med musikken på Orange Scene kører en kortfilm på vejlederens indre skærm med en ung hashrygende mand på 20 år, der ikke altid overholdt deres aftaler, og glæden over musikken blander sig med den indre stolthed over egen indsats. De overordnede målsætninger for uddannelsesvejledningen er fortsat: at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemfører en ungdomsuddannelse (vi er tæt på mål - se hvor tæt i Data om de unge side 22) at sikre sektor- og institutionsuafhængig vejledning til de unge med størst behov; at understøtte folketingets og kommunernes mål på uddannelsesområdet (læs mere på Undervisningsministeriets side under Uddannelser og Vejledning ). Resultaterne af UU-Øresunds indsats i dette perspektiv er svære at måle, så i hverdagen forsøger vi at se succeserne eller fiaskoerne i de enkelte sager vejlederne arbejder med. Det er på gruppe- og individniveau vi kan se, når det lykkes, og med omfanget af de daglige succesoplevelser vi får, er vi på mange måder i mål. Det afspejles også i vejledernes egne beretninger i denne årsrapport. FULDT HUS PÅ KUU Helt aktuelt kan vi glæde os over, at vi har fået fyldt alle pladserne på den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU), der er startet i august et uddannelsestilbud til en gruppe unge, der ellers ville have svært ved at gennemføre en ordinær uddannelse, men nu får en chance for både uddannelse og senere beskæftigelse. 25 sager, 25 vejledningsforløb, 25 unge, der er kommet godt i gang på Helsingør Ungdomsskole eller Produktionsskolen Sundet, hvor uddannelsen finder sted. FOKUS PÅ KVALITETEN I har vi sat særligt fokus på kvaliteten af de uddannelsesplaner, vi arbejder med, og det vil vi fortsætte med fremadrettet. Ambitionen er at alle unge, der møder en vejleder, har en relevant uddannelsesplan, som både kan være den unges pejlemærke og samtidig kan fungere, som vejlederens arbejdsredskab. Vi har i januar 2015 sat os det mål, at vi inden udgangen af 2015 har udviklet en fælles skabelon på tværs af de forskellige målgrupper af unge, vi arbejder med. REFORM: NYE RAMMER FOR VEJLEDNINGEN Året, der gik, har også været præget af de ændringer på vejledningsområdet, som folketinget vedtog i forbindelse med forliget om erhvervsuddannelsesreformen. Vi har sagt farvel til en række medarbejdere, fordi ressourcerne til vejledningen er blevet færre. De vigtigste forandringer er, at der ikke længere er mulighed for individuel vejledning af unge der bare er i tvivl om deres uddannelsesvalg. Individuel vejledning er fremover forbeholdt unge, der i 8. klasse er vurderet ikke-uddannelsesparate og unge, der falder fra på en ungdomsuddannelse. Vi kan heldigvis fortsat fastholde den opsøgende indsats over for unge over 18 år, der ikke her gennemført en ungdomsuddannelse. Men de vælger selv, om de vil gøre brug af vores tilbud. De unge mellem 15 og 17 år i samme situation bliver dog fulgt meget tæt, hvis de ikke har en uddannelsesplan, de følger. KONKRETE MÅL FOR 15 TIL 17 ÅRIGE Vejledning af de årige er et af de få områder, hvor vi har konkrete måltal vi skal opfylde. Det er måltal som retter sig mod effektiviteten i vores formelle indsats: Hvor hurtigt får vi fat i de unge, der mangler en uddannelsesplan? Hvor hurtigt får vi fundet et nyt tilbud? Vi har ikke tidligere opgjort disse tal, men vil følge det fremover. Det er samtidig et område, hvor vi kan forbedre vores indsats. Af de registrerede kontakter til årige, der manglede en uddannelsesplan fra august 2014 til juli 2015, havde vi dokumenteret kontakt inden for de lovpligtige 5 dage i 79 % af tilfældene. Det vil vi gøre bedre i det kommende år. Til gengæld kan vi sige, at det er gået godt med udarbejdelsen af nye uddannelsesplaner og tilbud til de årige. I 98 % af de registrerede sager har de unge fået en ny uddannelsesplan inden for de lovpligtige 30 dage. ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING SIDE 5

51 ÅRET DER GIK // UU-ØRESUND OPFØLGNING PÅ FRAFALD Opfølgningen på frafald har også fået et endnu stærkere fokus i det forgangne år, hvor Helsingør Kommune har afsat ekstra ressourcer til en særlig indsats målrettet frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne. Vi har i den sammenhæng ansat en ny medarbejder med solid erfaring fra erhvervsuddannelserne. Det har allerede givet den samlede organisation et stærkere videns-grundlag. Ungdomsuddannelserne har et selvstændigt ansvar for at modvirke frafald og gør en stor indsats. Men vi håber, at det nye tiltag kan understøtte dette arbejde og sikre, at frafaldstruede unge samles op tidligst muligt og sikres alternative uddannelsestilbud i umiddelbar forlængelse af et evt. afbrud. Det næste år vil give os en strømpil for, hvordan det samarbejde på tværs af institutioner kan udvikles. VISION 2015/2016: FÆLLES VEJLEDNING OM FÆLLES UNGE Ligesom sidste år er forandring og udvikling nøgleord for det nye år, og det er UU-Øresunds ambition, at vi i endnu højere grad end i dag er i stand til at imødekomme de forandringer, vi løbende står over for. Hvad enten det er ny lovgivning, nye politiske vinde eller forandringer i ungegruppen. Vi har derfor formuleret en vision, som sætter fokus på et tættere samarbejde om de unge internt såvel som med eksterne samarbejdspartnere. Visionen Fælles vejledere om fælles unge handler med andre ord om at rykke STATUS 2014/ ,9 % af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune har gennemført mindst en ungdomsuddannelse (tal opgjort for Se forklaring i DATA OM DE UNGE side 22) 93,2 % af en ungdomsårgang i Helsingør Kommune har gennemført mindst en ungdomsuddannelse (tal opgjort for Se forklaring DATA OM DE UNGE side 22) 97,5% af de årige i Fredensborg kommune er pr. august 2015 i gang med en ungdomsuddannelse. Der er totalt 1689 unge mellem 15 og 17 år i Fredensborg Kommune pr. august (KILDE: Uno Ung) 97,7% af de årige i Helsingør Kommune er pr. august i gang med en ungdomsuddannelse. Der er totalt årige i Helsingør Kommune pr. august (KILDE: Uno Ung) 79 % af de årige uden ungdomsuddannelse blev kontaktet af en vejleder inden for de lovpligtige 5 dage (august 2014 juli 2015) 98 % af de årige, der blev kontaktet af en vejleder, har fået ny kvalificeret uddannelsesplan inden for de lovpligtige 30 dage. Der er foretaget i alt kontakter til unge uden ungdomsuddannelse fra august 2014 til august tættere sammen, når ressourcerne er færre og samtidig sikre optimal udnyttelse af alles kompetencer. Den udgør forestillingen om, at vi løfter opgaverne bedst og opnår de bedste resultater, når vi i endnu højere grad løfter i flok. UU-Øresund har derfor iværksat et udviklingsarbejde med henblik på at arbejde mere systematisk med eksperimenterende praksisudvikling. I løbet af året vil medarbejderne gruppevis udføre en række eksperimenter i deres vejledningspraksis med udgangspunkt i nogle af de udfordringer, UU-Øresund står over for i forhold til at indfri målene. De foreløbige temaer i vores arbejde med visionen er: Udvikling af teamsamarbejde Opkvalificering og øget systematik i vejledningen af socialt og psykisk udfordrede unge Udvikling af nyhedsplatform med sidste nyt fra de lokale erhvervsskoler Udvikling af UU forløb som styrker unges personlige kompetencer nøgleord er selvindsigt og selvudvikling Udvikling af møderække for mødre med anden etnisk baggrund end dansk samt uddannelsesfremmed baggrund. Formålet er at skærpe deres forudsætninger for at støtte deres børn i skole- og uddannelsesforløb. PROJEKT FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING UU-Øresund har bidraget aktivt til forskningsprojektet Fremtiden valg og vejledning, som har til formål at afprøve forskellige vejledningsaktiviteter, der kan styrke de unges forudsætninger for at vælge ungdomsuddannelse. SOCIALE KOMPETENCER: I efteråret 2014 planlagde og gennemførte UU-Vejleder Linn Bertram og lærere fra Grydemoseskolen i Espergærde sammen et gruppevejledningsforløb for 27 elever i 8. klasse - primært med fokus på elevernes personlige og sociale kompetencer. ERHVERVSSKOLEN SOM MEDSPILLER: Derudover var eleverne igennem et forløb, som foregik i samarbejde med Mad til Mennesker på Erhvervsskolen Nordsjælland. Her var emnet kost. Eleverne skulle blandt andet lave mad, udregne kost-indtag og føre dagbog over egen kost. SEMINAR OM PROJEKTET: I foråret 2015 afholdt Center for Ungdomsforskning et seminar om projektet. Her fremlagde UU-Vejleder Linn Bertram og lærer fra Grydemoseskolen Ulla Glædesdahl deres gruppevejledningsforløb for andre lærere, UU-vejledere og ledere m.fl. fra Region Hovedstaden. Fre- ØVRIGE SKOLER SOM HAR DELTAGET I PROJEKTET: densborg Skole og Hellebæk Skole Du kan læse mere om Fremtidens valg og vejledning på ÅRSBERETNING SIDE 6

52 UU-VEJLDERNE OM ÅRET DER GIK DET KAN DU LÆSE OM PÅ DE FØLGENDE SIDER Som noget nyt i år har redaktørerne af Årsberetningen ladet vejlederne fra de forskellige faggrupper komme til orde med deres beretninger om ting, de har reflekteret over fra året, der er gået. I rapportens følgende sektion kan du derfor læse deres artikler. Det er ikke ALLE vejledere, der fortæller. Men alle faggrupper er repræsenteret af de vejledere, som lægger navn til. Nogle af artiklerne er debatterende og konfronterende, andre er personlige beretninger. Men sammen handler de om stolthed, arbejdsglæde, bekymringer, succes, fiasko, ambitioner, høj faglighed, engagement og sidst men ikke mindst; en stor omsorg for de unge, som vejledningsindsatsen er centreret om. Vi håber, du vil finde historierne interessante! God læselyst! V. Redaktionen, Jens-Ole Bruun Jacobsen og Marlene Dissing ERHVERVSUDDANNELSESREFORMEN 95 % målet blev nået men størstedelen af de unge valgte gymnasiet. Nu styrker regeringen erhvervsuddannelserne men skaber samtidig en ny restgruppe af unge... Centerleder Jens Christy i artiklen Hvad med resten? side 8 BERETNING OM SAMFUNDSNORMEN, UDDANNELSE Theis startede op og var egentlig i det store og hele glad og tilfreds. Men der gik ikke lang tid før skoletrætheden, fraværet og de ustabile mødetider igen blev et problem for ham EGU-Vejleder Biørn Gad Hansen i artiklen, Skulle jeg forsømme min pligt side 14 EN UNG MANDS OPLEVELSE AF UU-VEJLEDNINGEN EN STU-VEJLEDERS HVERDAGSBERETNING...jeg er samtidig også så heldig at opleve dage, som gør et helt særligt indtryk på mig. Det var min elevkonference med Jacqueline og hendes uddannelsessted et godt eksempel på... Jeg er blevet mødt, som det menneske, jeg er og med det potentiale jeg har, på trods af det jeg har i bagagen. Hun har samtidig været meget ærlig og ikke været bange for at stille krav. William 25 år om hans vejledningsforløb med ungevejleder Birgit Carlsen fra UU-Øresund STU-Vejleder Erik Askov i artiklen, Busballade og tårer i mine øjne side 12 OM VEJLEDNING I FÆLLESSKABER ÆNDRINGER I VEJLEDNINGSLOVEN I 2014 Eleverne har nu den opfattelse, at når de kommer til samtale hos en vejleder (red. fordi de ikke er uddannelsesparate), så er det alvorligt, og det stigmatiserer de unge, som i forvejen har det svært i skolen...i de unges nærmiljø møder jeg dem på deres hjemmebane - det er mig, der er gæsten. Jeg får et mere helhedsorienteret billede af dem, når de møder op med venner og familie. Ungevejleder Camilla Sneum i artiklen Vejledning i fællesskaber side 16 Grundskolevejleder, Linn Bertram, om ændringerne i vejledningsloven i ÅRSBERETNING SIDE 7

53 UU-VEJLDERNE // ERHVERVSUDDANNELSESREFORMEN Hvad med resten? V. Jens Christy, Centerleder Erhvervsuddannelsesreformen er båret af mange gode intentioner men i ambitionernes tåge har man overset restgruppen af unge, som ikke kan leve op til de nye adgangskrav og samtidig ikke er heldige at komme igennem nåleøjet til de få alternative tilbud. VISION: AT STYRKE ERHVERVSUDDANNELSERNE 3 væsentlige ting blev gennemført med forliget fra februar 2014 om en styrkelse af erhvervsuddannelserne. 2 dele af reformerne ser dagens lys i august Det drejer sig om implementeringen af nye hovedområder, grundforløb og meget mere på erhvervsuddannelserne (EUD) og om indførelsen af den nye Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). Ændringerne på vejledningsområdet var 3. led i forliget og trådte allerede i kraft sidste år. Det er omtalt andre steder i denne rapport. Den klare samfundsmæssige udfordring og den klare politiske vision bag forliget er at sikre tilstrækkelig veluddannet faglært arbejdskraft i årene, der kommer. I forlængelse heraf finder vi samtidig en ambition om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse tidligere, og at færre søger gymnasiet. KUU FOR DE SVAGESTE Opstarten af den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) er på samme tid et forsøg på at skabe en erhvervsfaglig uddannelsesvej for nogle af de svageste unge, der ikke i første omgang opfylder adgangskravene til EUD. KUU åbner en ny vej for en gruppe unge, der her får en chance for at komme med på uddannelsestoget på en ny måde. KUU er en uddannelse, der ligger på linje med Erhvervsgrunduddannelsen. EGU har gennem mange år med succes tilbudt meget individuelle forløb til unge, der ikke kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. KUU er mere hold-baserede forløb. Både KUU og EGU er dimensionerede uddannelser, som de unge visiteres til gennem UUcentrene. KOMMUNERNE SKAL SAMLE OP Men der er bagsider af alle medaljer: 95 % målet blev nået men størstedelen af de unge valgte gymnasiet. Nu styrker regeringen erhvervsuddannelserne men skaber samtidig en ny restgruppe af unge, som ikke kommer igennem nåleøjet til nogen af de eksisterende tilbud om ungdomsuddannelse, fordi de heller ikke længere kan passe ind i erhvervsuddannelsens model. Dem vil kommunerne få ansvaret for at samle op. Lad mig underbygge min påstand med 3 punkter: TIL KAMP MOD DE ALMENE GYMNASIERS DOMINANS Historisk kan vi se, at mange års solid indsats for at nå 95 %-målsætningen nu næsten er i mål ( 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, inden de er fyldt 40 år). En succes, der dog dækker over en ny udfordring, fordi søgningen til de gymnasiale uddannelser har taget hele succesen, og søgningen til erhvervsuddannelserne i samme periode er faldet jævnt. Det skal reformerne søge at rette op på. Derfor... skal erhvervsuddannelserne styrkes og gøres mere attraktive. er en ny uddannelsesgaranti et centralt element, så problemerne med manglende praktikpladser kan løses. arbejder skolerne hårdt på at skabe et bedre ungdomsog læringsmiljø, der kan styrke fastholdelsen af de unge. hæves det faglige niveau, dels med et adgangskrav på 02 i Dansk og Matematik fra folkeskolen, og dels med øgede faglige krav til grundforløbsprøverne, når de unge under uddannelsen starter på det faglige hovedforløb. I sig selv er det rigtig gode intentioner og et seriøst forsøg på at hæve erhvervsuddannelsernes niveau og anseelse. FÅ ELEVPLADSER TIL DE ÅRIGE Det stærke fokus på at få de unge hurtigt igennem en erhvervsuddannelse direkte fra 9. klasse bygger på et uddannelsessyn fra 50 erne, hvor den gode vej var en læreplads efter mellemskolen. Kun ganske få virksomheder kan i dag rumme unge på 15 år uden erfaring og modenhed. Den yngste lærling i en stor, lokal, global og succesfuld virksomhed er 20 år. Selv med alle reformens anstrengelser kan vi ikke ændre på, at udviklingen af produktion og viden kræver nye kompetencer, som de færreste 15 årige har tilegnet sig. Gennemsnitsalderen for nystartede unge på EUDområdet er stigende og i dag over 21 år. FOR FÅ PLADSER PÅ KUU KUU er et rigtig godt tilbud men af økonomiske årsager dimensioneret fra statens side. Vi har 50 pladser om året til 3 kommuner med godt indbyggere. Forliget fjernede samtidig den støtte som staten - på baggrund af ungepakke 2 - gav til kommunerne for at oprette tilbud til unge, der ikke er uddannelsesparate efter folkeskolen. ÅRSBERETNING SIDE 8

54 UU-VEJLDERNE // ERHVERVSUDDANNELSESREFORMEN EUD10 IKKE ORDENLIGT UNDERSTØTTET Som led i forliget er 10. klasse blevet styrket og flere tilbud foregår på erhvervsskolerne. Det gælder i vores område bl.a. EUD10, der netop skal målrettes unge, der er motiverede for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangskravene. Også rigtig gode beslutninger inden for sin egen ramme. Men den kommunale virkelighed viser sig også her, idet de økonomiske rammer understøtter en bestræbelse på, at så få som muligt benytter disse tilbud. Det er alt andet lige billigere, hvis de unge kan komme direkte fra 9. klasse. også selv om frafaldet efterfølgende er større for denne gruppe! Med disse 3 punkter og de stigende faglige krav under EUDforløbene som pejlemærker, tegner der sig fra et vejledningsperspektiv en udfordrende horisont: Hvad gør vi med dem, der falder fra eller ikke kan komme ind? Hvad tilbyder vi dem? 12 måneder på produktionsskole er reelt den eneste mulighed i uddannelsessystemet, men den mulighed har de unge kun en gang. Forliget om EUD har som nævnt gode elementer men mangler at adressere et helt centralt spørgsmål: Hvem har ansvaret for de unge, som ikke får adgang eller passer ind i de fastlagte tilbud? Den opgave vil lande hos kommuner og jobcentre. I den forbindelse er det interessant at kigge over sundet. Svenskerne har ikke løst udfordringerne med uddannelse af faglært arbejdskraft og har en række problemer med deres ungdomsuddannelser. Men en ting gør de anderledes end hos os: Her ligger ansvaret for succes ikke alene hos den unge. Her har kommunerne fra start (og ikke i sidste øjeblik) ansvaret for, at den unge ikke tabes på gulvet. Lad mig illustrere forskellen: I Danmark har vi undervisningspligt, og kommunen skal stille 10 skoleår til rådighed for alle unge. Men når det er sket siger vi: Du har fået hvad du har krav på nu må du klare dig selv. I Sverige søger de unge ind på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse og skal opfylde en række krav for at blive optaget, men hvis den unge ikke opfylder adgangskravene, påbegyndes ungdomsuddannelsen alligevel, hvorefter det er kommunens ansvar, at den unge får støtte under uddannelsen i op til 5 år efter de har forladt grundskolen. Som en svensk vejleder på besøg udtrykte det: Vi kan da ikke være andet bekendt, hvis skolen har været for dårlig, og den unge ikke har fået tilstrækkelige kompetencer. Det kunne vi lære af på vores side af sundet. Vi bør påtage os ansvaret for resten. EUD-REFORM OG MÅL FOR UU-VEJLEDNINGEN EUD-REFORMENS MÅL Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes EUD-REFORMENS INDHOLD Blandt andet. Kilde: Enklere struktur på uddannelserne ( Eks. de 12 indgange til uddannelsen er skåret ned til 4 indgange) Klare og højere adgangskrav /højere niveauer på grundfagene Styrket uddannelsesgaranti Mere undervisning Læs mere på: ÅRSBERETNING SIDE 9

55 GRUNDSKOLEVEJLEDNINGEN // ÆNDRINGER I VEJLEDNINGSLOVEN I 2014 Jeg må efterlade uafklarede unge i ingenmandsland V. Marlene Dissing (Redaktør) og Maria Bagger (Vejleder) UU-vejleder Maria Bagger har det professionelt svært med, at hun ikke længere må vejlede de uddannelsesparate 8. og 9. klasseelever en del af disse unge har nemlig brug for den individuelle samtale. I august 2014 udstedte Undervisningsministeriet en ny vejledningslov. Den indebærer blandt andet, at grundskolevejledere ikke længere skal yde personlig vejledning til 8. og 9. klasse-elever, som er vurderet uddannelsesparate. Nu er den individuelle samtale forbeholdt de ikke-uddannelsesparate. SAMTALEN ER VIGTIG UU-Øresunds vejledere er i årets løb gået til deres nye opgaver med dedikeret indsats. Men der har også været dele af de nye arbejdsvilkår, som skurrer mod vejledernes ansvarsfølelse og den faglige stolthed: Maria Bagger er grundskolevejleder og har også en blandet oplevelse af reformens effekt: Professionelt har jeg det svært med, at jeg må efterlade en sårbar gruppe af de unge i ingenmandsland. Der er mange af mine uddannelsesparate elever, som har benyttet sig meget af den individuelle samtale, fordi de har haft et reelt behov, og de skal nu klare sig selv. Det er dem som ligger i den svage ende af de uddannelsesparate og som kan være udsatte på en række andre områder end lige de faglige kompetencer. Og så er det dem, som bare i det hele taget har rigtig svært ved at blive afklaret omkring, hvad de kan og vil. De har brug for nærværende samtaler, der kan udfordre og motivere. Det er ikke dem alle, som har forældre, der kan yde den nødvendige støtte MODARBEJDER MÅL FOR ERHVERVSUDDANNELSER At man som 8. eller 9. klasses-elev er vurderet Uddannelsesparat er altså langt fra ensbetydende med, at man også er parat til at vælge den rette uddannelse. Forskning fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) viser, at elever med middelkarakterer ofte er mest i tvivl. Mange af disse tvivlere udskyder beslutningen ved at tage den brede og sikre vej nemlig det almene gymnasie, og det er en udfordring i forhold til Undervisningsministeriets mål om at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at kun 14, 5 procent af 9. og 10. klasseeleverne fra Helsingør Kommune har søgt ind på en erhvervsuddannelse i år. Derimod har 78,2 procent søgt ind på en gymnasial uddannelse. Skal man gøre noget ved den tendens, ville det ifølge UU-Øresunds vejledere give god mening, at de uddannelsesparate tvivlere fik individuelle vejledningsforløb: I den personlige samtale med mig som vejleder er der jo tid til, at vi kommer i dybden med deres tanker og tvivl, hvad angår uddannelse, og jeg kan udfordre deres valg. Det når vi ganske enkelt ikke i den kollektive vejledning, og i e-vejledningen møder de en vilkårlig vejleder, som ikke kender deres baggrund og heller ikke har fulgt dem over tid. Således synes jeg, at vi efterlader de uafklarede meget alene med det svære valg, som jo SKAL tages og som skal tages meget tidligt i deres liv. forklarer Maria. RISIKO FOR FRAFALD De svage uddannelsesparate og dem som kæmper med følelsesmæssige eller sociale udfordringer er ifølge Marias vurdering i højrisiko for aldrig at komme i gang med en uddannelse eller for at falde fra igen og igen: Når vi ikke længere kan bruge den individuelle vejledning til at forebygge de uhensigtsmæssige valg blandt de svage uddannelsesparate, risikerer vi at sende dem ud i rigtig mange nederlag og deraf dalende motivation for uddannelse, og så vil vi opleve et stigende frafald. FORÆLDRE SKAL VEJLEDES Skal udfordringen kunne løses, mener centerleder for UU- Øresund, Jens Christy, at det bliver nødvendigt med endnu mere forældrene-inddragelse: Vores ressourcer er blevet begrænset. Hvis den udfordring skal løses, skal vi finde alternative veje. Derfor kigger vi i UU-Øresund nu på, hvordan vi i endnu højere grad kan inddrage forældrene. De skal klædes på til at støtte og udfordre de unge. Vi skal hjælpe forældrene til at få en forståelse for, hvor vigtigt det er, at de sætter sig ind i uddannelsessystemet og deres børns muligheder, svagheder og styrker. Derudover tror jeg, at vi kontinuerligt skal motivere dem til at gå deres børn på klingen og åbne op for den vigtige samtale. fortæller han og tilføjer, at UU-Øresund også meget gerne vil i direkte dialog med bestyrelserne på grundskolerne, så man i fællesskab finder den bedst mulige løsning på problemet. 8. klasse - Uddannelsesparathedsvurdering i januar 2015 Antal elever Antal Ikke uddannelsesparate Procent Helsingør Kommune ,9 % Fredensborg Kommune ,9 % ÅRSBERETNING SIDE 10

56 GRUNDSKOLEVEJLEDNINGEN // UNDERVISNING I UDDANNELSE OG JOB Elever er glade for undervisningskaravane V. UU-Vejledere Pernille Falck, Maria Bagger og Anne-Marie Kyndesen samt Marlene Dissing (Redaktør) En gruppe af grundskolevejledere har afprøvet en ny undervisningsform i emnet Uddannelse og Job. Tilbagemeldingerne viser, at elever og lærere er meget begejstrede for workshop-modellen med de afkortede, interaktive og kreative forløb. På folkeskolerne i Fredensborg og Helsingør Kommuner varetages undervisningen i Uddannelse og Job af grundskolevejlederne fra UU-Øresund. Undervisningen forløber fra 6. til 9. klasse og har til formål at give eleverne en alsidig viden om erhvervs- og uddannelsesmuligheder samt hjælpe dem til at opnå kompetencer til at træffe uddannelsesvalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger. Grundskolevejlederne hos UU-Øresund arbejder løbende med udvikling af undervisningsformen, så den er relevant og let fordøjelig for eleverne. I den forbindelse afprøvede en gruppe af UU-Øresunds vejledere i foråret 2015 en helt ny måde at angribe opgaven på de ville lave en undervisningskaravane. Egentlig var forsøget med undervisningskaravanen tænkt som et forløb, der blot skulle skabe inspiration i vejledergruppen og give ideer til næste undervisningsår. Men elever, lærere og forældre har været så glade for undervisningsformen, at de involverede vejledere nu har valgt at anvende et lignende format næste år. UU-Vejleder Pernille Falck fortæller: Formålet var inspiration til nytænkning og at afprøve en undervisningsform, som kunne sikre, at vores ydelse harmonerede med både folkeskolereform og nye krav til emnet Uddannelse & Job. 6. og 7. klasser fra udvalgte skoler havde hver deres workshopdag med 3-5 små workshops relateret til uddannelse og job. Hver af de 3-5 wokshop-lokaler var drevet af 1-2 vejledere, og eleverne vandrede klassevis mellem de forskellige workshops. Workshopsne var interaktive og praksisnære. Her var fx mulighed for at arbejde med iværksætteri, hvor eleverne fik en forståelse af, hvordan man kommer videre fra ide til endeligt produkt. En anden workshop sendte eleverne på gruppearbejde, hvor de uden hjælpemidler skulle gætte, hvilke jobfunktioner der findes i udvalgte kendte danske virksomheder. Derefter gik opgaven på at undersøge virksomhedernes webside for at matche facts med gruppens oplæg. Det var selvfølgelig lidt en ulempe, at den enkelte vejleder blev låst til samme workshop hele dagen. Så næste gang vil vi måske bytte workshop undervejs for foranderlighedens skyld. Men i det store og hele var det en succes. Elever, forældre og lærere har tilkendegivet, at de var rigtig glade for formen. Eleverne syntes, at det var sjovt at arbejde på denne måde, og de føler at de har lært noget. For os vejledere har den fælles planlægning og afvikling været fagligt berigende, og vi har kunnet give hinanden en masse nye gode ideer. Eksemplariske U&J-forløb: UU-Øresund i samarbejde med Undervisningsministeriet I foråret har 3 af UU-Øresunds grundskolevejledere i samarbejde med undervisningsministeriet udviklet et undervisningsforløb i Uddannelse og Job, som kan downloades og anvendes af lærere og vejledere, der underviser i faget. Det er blevet udvalgt som 1 blandt 8 eksemplariske forløb, og vejlederne har ligeledes haft til opgave at holde workshop om forløbet på en ministeriel U&J-konference i august Forløbet hedder Find og brug informationer om uddannelser og job og har særligt fokus på varierede arbejdsformer for at få eleverne til at indgå aktivt i undervisningen. Fx får de til opgave at gå en tur i nærmeste by og registrere de job, der tilfældigt dukker op undervejs. Det skal skærpe deres opmærksomhed på den mangfoldighed af job og mennesker i job, der befinder sig i nærmiljøet. Eleverne kan samtidig blive mere bevidste om de mange jobfunktioner, der kendetegner bybilledet og som lokalsamfundet afhænger af. Du kan læse om forløbet på: ÅRSBERETNING SIDE 11

57 SPECIALVEJLEDNINGEN // STU Busballade og tårer i mine øjne Hverdagsberetning fra en STU-Vejleder V. Erik Askov, STU-vejleder, UU-Øresund Jeg er en gammel dreven rotte i mit virke som STU-vejleder, og jeg elsker mit job. Mit ansvarsområde er unge med særlige behov, som ønsker en 3 årig Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). De har udfordringer, der forhindrer dem i at kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse det kan være unge med svære bevægelseshandicap, autisme, ADHD, andre psykiske lidelser eller erhvervet hjerneskade. Et STU-forløb sigter mod at give dem personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. DET KRÆVER FAGLIGHED PÅ MANGE FRONTER I hver enkel vejlederopgave har jeg ofte mange samarbejdspartnere: Rådgivere fra flere centre i kommunen, fagpersoner på uddannelsesstedet, og (ikke mindst) de unge og deres familie. Som den rører-pind jeg udgør i samarbejdet, skal jeg forvalte min faglighed på mange fronter. Jeg skal have empati og respekt, og samtidig skal jeg være videns- og ressourceperson samt kvalitetskontrollør på de uddannelsessteder, hvor de unge tager deres STU. Derfor byder min dag næsten altid på meget varierede og (ikke mindst) meningsfulde opgaver. Men jeg er samtidig også så heldig at opleve dage, som gør et helt særligt indtryk på mig. Det var min elevkonference med Jacqueline og hendes uddannelsessted et godt eksempel på. HENDES BUSTRANSPORT BLEV MIN PRØVELSE Jacqueline er en 19 årig kvinde, som er født med Downs syndrom. Hun har snart gennemført første år af sit STUforløb på Glad Fagskoles teaterlinje. Hun er en glad, social og kærlig pige, som også besidder stor viljestyrke og temperament. En af Jacquelines mange udfordringer som følge af Downs Syndrom er blandt andet hendes temperament og utålmodighed. Det viser sig særligt, når hun ikke føler sig forstået, eller når ting ikke sker i det tempo, som hun forventer. Et konkret tilbagevendende problem i den sammenhæng har været den daglige bustransport til Glad Fagskole. På grund af en del vejarbejde har bussen over en længere periode haft større forsinkelser undervejs til skolens adresse på Rentemestervej i København, og det har sat Jacquelines tålmodighed på så alvorlig prøve, at hun har haft mange voldsomme raserianfald på turen. Episoderne har også sendt mig langt uden for mine normale virkefelter som vejleder: Da jeg også er medansvarlig for, at praktiske aspekter omkring Jacquelines STU-forløb fungerer, måtte jeg hjælpe med at finde en løsning på busballaden. Derfor havde jeg fat i både busselskab, chauffør, underviser, Jacquelines forældre og endelig medstuderende, som dagligt tager samme bustur, og som havde fået mere end nok af Jacquelines raserianfald. En løsning blev blandt andet, at Jacqueline skulle Billeder fra forestillingen Motellet opført af elever fra Glad Fagskole Teaterlinjen. Se mere på ÅRSBERETNING SIDE 12

58 SPECIALVEJLEDNINGEN // STU holde sig beskæftiget med sin IPad på busturen i tilfælde af forsinkelser. Derudover skulle der sammen med skolen arbejdes på at lære Jacqueline at håndtere sin utålmodighed og frustration i forbindelse med transporten. ELEVKONFERENCE MED GLAD FAGSKOLE I timerne op til elevkonferencen med Jacqueline tænkte jeg meget på, om busballaden havde fortaget sig til et acceptabelt niveau for Jacqueline og hendes omgivelser. Jeg var en smule bekymret for, at det endnu ikke var under kontrol trods forsøg med Ipad og andre tiltag. Efter mine mødeforberedelser med gennemlæsning af Jacquelines journal kørte jeg til Glad Fagskole. Min transport til Rentemestervej i København føltes ikke lang, for mit hoved var fyldt med tanker og bekymringer omkring det STUforløb Jacqueline nu er et år inde i. På gaden foran skolen stod Jacquelines far og skolens vejleder for at tage imod mig. Jeg gav hånd, og vi gik til mødelokalet, hvor Jacqueline og underviseren ventede. Mødet startede, og skolen kunne med det samme berette, at busballaden var under kontrol. De kunne også fortælle, at Jacqueline havde flyttet bjerge i sin personlige og sociale udvikling gennem den skuespilleruddannelse, hun har valgt. Hun er en pige, der bedst tilegner sig nye kompetencer via kropsligt erfarede oplevelser, og her er skuespillet rigtig godt. Det gjorde indtryk på mig at høre, at Jacqueline profiterede så flot af sit STU forløb, og at hun så fint formåede at omsætte værktøjer fra skuespillet til noget, hun kunne bruge i sit hverdags-samspil med omverden. Men hvad der gjorde størst indtryk på mig den dag var, at Jacqueline og hendes medstuderende som afslutning på mødet gav en prøve på det skuespil, de snarligt skulle optræde med på skolen. Blandt mine kollegaer er jeg vist ikke kendt for at være rørstrømsk. Men jeg må bekende, at den indlevelse jeg oplevede fra de to var så fin og elegant, at det trak tårerne frem i mine øjne. Turen hjem fra Rentemestervej var hurtigt overstået og skrivearbejdet, der skulle dokumentere vejledning og uddannelsesplan gik som en leg. En dejlig dag i STU-vejlederens virke kunne fortsættes med nye opgaver. STU MÅLGRUPPE STU er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Ifølge lovgivningen har unge med særlige behov krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de har bopæl. FORMÅL Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen indeholder derfor både elementer af almen dannelse, udvikling af særlige evner og interesser samt møder med den praktiske virkelighed. STU-TAL 2014/2015 Pr. juli 2015 er i alt 115 unge i gang med et STU-forløb via UU-Øresund. 39 unge har ansøgt om en STU i perioden 31. juli 2014 til 31. juli unge har påbegyndt et STU-forløb i perioden 31. juli 2014 til 31. juli unge har gennemført en STU i perioden 31. juli 2014 til 31. juli Se mere i DATA OM DE UNGE side 17. ÅRSBERETNING SIDE 13

59 SPECIALVEJLEDNINGEN // EGU Skulle jeg forsømme min pligt og sige Drop uddannelsen? V. Biørn Gad-Hansen, EGU-Vejleder, UU-Øresund Alle skal have en uddannelse - også dem som ikke magter uddannelse i traditionel form. Her er EGU et rigtig godt tilbud til unge, som har brug for et meget praksisnært skoleforløb uden for mange bøger. Men et dilemma har ramt mig et par gange i år: Hvad gør man som vejleder, når selv det mest praksisnære tilbud stadig ikke kan tilgodese den unges evner og behov? Jeg er en pligtopfyldende vejleder. Sammen med mine kolleger arbejder jeg målrettet for at indfri organisationens og samfundets fælles mål om at få så mange unge som muligt til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Samfundsnormen er, at uanset hvordan man som menneske er skruet sammen, er uddannelse den eneste vej, der fører til en hæderlig og lykkelig fremtid. Langt hen ad vejen, kan jeg være enig, og i teorien er der ikke meget der modarbejder mine mål i den daglige vejledning for de unge og i særdeleshed deres forældre er meget med på ideen - eller normen - om uddannelse. Alligevel er jeg indimellem udfordret. For hvad gør man, når man pludselig sidder over for et menneske, der slet ikke passer ind i de firkantede kasser, vi som samfund har opstillet, og som jeg har forpligtet mig til at navigere efter, når jeg vejleder? Bilder jeg mennesket ind, at han/ hun kan blive lykkelig af uddannelse og sender ham afsted på skole velvidende, at jeg ser ham igen om to måneder og må starte forfra dvs. på ny kaste ham/hende ud i et nederlag? Eller skal jeg lade den unge følge sin sidste rest af indre anarkist og sige drop uddannelsen velvidende, at jeg forsømmer min pligt, skuffer forældrene og ikke mindst spiller hasard med den unges muligheder for fremtidig karriereudvikling og lønstigning på det traditionelle arbejdsmarked? Her er mit svar: THEIS SKULLE HAVE EN EGU I marts 2012 mødte jeg for første gang Theis. Da var han 16 år en sød og imødekommende ung fyr, som dog var meget skoletræt. Han havde afsluttet sin 9. klasse på en folkeskole i Fredensborg og skulle i gang med en ungdomsuddannelse. Hans skolegang havde været præget af meget svingende fremmøde og deltagelse i undervisning. Skulle han på skolebænken igen, krævede det et meget praksisnært forløb og i en overkommelig afveksling med teoretisk undervisning. Derfor var EGU et oplagt bud på en uddannelsesvej, og vi gik sammen i gang med at aftale Theis EGU -forløb. PASSION FOR HARDWARE Da Theis var meget glad for at arbejde med reparation af hardware i sin fritid, var det nærliggende at finde et skoleforløb, der matchede. Han havde job i en butik, der reparerede smartphones. Her var han glad, engageret og meget vellidt af sin chef, Morten. Morten var derfor også positivt indstillet, da jeg foreslog at Theis kunne tage sin elevplads i butikken og selve skoleforløbene på erhvervsgrunduddannelsen for Strøm Styring og IT. Theis og jeg tog til Ringsted og kiggede på skolen, og han var umiddelbart meget positiv over for skolen og fagenes indhold. Men der var en udfordring for Theis udover udsigten til bøger og teori. Han var ikke glad ved tanken om at skulle helt til Ringsted for at gå i skole. Nåh, vejledning nulstillet. Vi måtte finde ny løsning. Vores uddannelsesplan var stadig udfordret af Theis altoverskyggende REFLEKSION FRA EN VEJLEDER Vi skal give institutionsuafhængig vejledning tilpasset den unges kompetencer og ønsker. Men samtidig har vi til opgave at understøtte samfundets behov for flere erhvervsuddannede unge. Det er et dilemma. UU-Vejleder, Nina Ginsborg om Undervisningsministeriets erhvervsuddannelsesmål. ÅRSBERETNING SIDE 14

60 SPECIALVEJLEDNINGEN // EGU skoletræthed og det faktum, at en decideret IT-uddannelse havde et bogligt og teoretisk niveau, som var uopnåeligt for Theis i den form, undervisningen bliver leveret. Men ungdomsuddannelse skulle han have. For Theis mor var det også et uomgængeligt og indiskutabelt mål. SKOLETRÆT IGEN Det tætteste vi kunne komme på, var undervisningsforløb på elektrikeruddannelsen, så det landede vores beslutning på. Theis startede op og var egentlig i det store og hele glad og tilfreds. Men der gik ikke lang tid før skoletrætheden, fraværet og de ustabile mødetider igen blev et problem for ham. Morten var også begyndt at klage over at Theis var blevet for ustabil, og jeg havde en alvorlig snak med Theis og hans pli. Jeg var efterfølgende meget i tvivl om, hvorvidt jeg havde været for hård ved ham. For jeg talte med store bogstaver. FANDT SIN FORETRUKNE LÆRINGSSTIL Men Theis udfordring med skolebøger og undervisning fik mig også til at øjne noget vigtigt: Jeg havde jo fulgt ham i hans forløb hos Morten og set, hvor passioneret og dygtig han var til at reparere smartphones, Ipads og andet hardware. Han skulle endda snarligt opgraderes til butiksbestyrer. Men han skulle jo have sin viden et sted fra - foruden det han lærte via egne praktiske erfaringer og hjælp fra Morten. En dag jeg var på besøg i butikken, fortalt han mig, at han lærte rigtig meget gennem videoer på nettet. Theis var jo ikke uimodtagelig for undervisning og læring, men formen skulle være anderledes end den traditionelle for at fange hans koncentration og evne til at gøre kunsten derefter. EN ANDEN VEJ - THEIS VEJ Theis havde også en drøm om at starte sin egen butik det var målet. Ved en af mine sidste samtaler med ham i november 2014 var jeg (efter lange overvejelser) nødt til at erkende, at Theis nok i virkeligheden selv havde fundet sin vej til en anstændig og tilfredsstillende fremtid og den vej hed bare ikke ungdomsuddannelse, bøger og lektielæsning lige nu. Da jeg foreslog ham, at han fik sit delbevis fra EGU Og i stedet fulgte sin passion for fuldtidsarbejde med hardware, var han heller ikke længe om at erklærer sig enig. Det var det han skulle. Han kunne jo senere vende tilbage til EGU, når det gav mening. Ikke mange måneder efter vores aftale blev jeg kontaktet af Theis igen: Hej Biørn. Jeg har startet min egen butik og det går rigtig godt. Kommer du ikke ud og ser den? Jeg besøgte Theis butik, og jeg kan skrive under på, at han HAR fundet vejen til en både hæderlig og spændende fremtid - trods den falder fuldstændig uden for samfundsnormen om uddannelse til alle. Han har endda en plan om, at han en dag selv skal have EGUelever ind i sin butik. EGU Pr. August 2015 er i alt 40 unge i gang med en EGU via UU-Øresund. 32 unge har ansøgt om en EGU hos UU-Øresund i perioden august 2014 til august unge har fået EGU-kontrakt i perioden august 2014 til august elever har gennemført en EGU i perioden august 2014 til august unge ansøgte om en EGU hos UU-Øresund sidste år i perioden fra august 2013 til august Antallet af ansøgere til EGU er således næsten fordoblet. Det skyldes blandt andet øget bevidsthed om EGU fra jobcentrenes side. ÅRSBERETNING SIDE 15

61 UNGEVEJLEDNINGEN // OM EGEN VEJLEDNINGSPRAKSIS Vejledning i fællesskaber er vejledning der rykker V. Ungevejlederne og Marlene Dissing (redaktør) Når UU-Øresunds ungevejledere kigger tilbage på året der gik, hæfter de sig blandt andet ved den koordinerede vejledningsindsats, hvor samarbejdet med eksterne parter har været tæt. Her oplever man, at der skabes gode resultater for udsatte unge. SAMARBEJDE MED DEN UNGES NÆRMILJØ Flere undersøgelser peger på, at udsatte unges skæbne i uddannelsessystemet blandt andet afhænger af, hvor godt og understøttende et samarbejde, der har været på kryds og tværs imellem fag- og omsorgspersoner omkring den unge. Det kan UU-Øresunds ungevejledning tale med om, for det er i den koordinerede vejledningsindsats, de har skabt nogle af de bedste resultater. For 4 år siden etablerede ungevejleder Camilla Sneum en vejledningscafe i boligområdet Vapnagaard i Helsingør. Formålet var at imødekomme de særligt udsatte unge i aldersgruppen år, som endnu ikke var i gang med en ungdomsuddannelse, og som oplevede det uoverskueligt at skulle møde op på et UU-Center for at tale om uddannelse. DE INVOLVERER SIG I DE UNGES PLANER Når Camilla i dag ser tilbage, er det blandt andet samarbejdet med nærmiljøet, som har løftet kvaliteten af vejledningen og skabt gode resultater: Jeg har god kontakt til og samarbejde med fagpersonerne og frivillige i de unges netværk. De involverer sig i de unges uddannelsesplaner og er med til at støtte op om de planer, som den unge og jeg i fællesskab har lagt. På den måde har jeg kunnet mindske risikoen for, at den unge mister motivationen og falder fra, eller at jeg helt mister kontakten til ham/hende. Og ligeså vigtigt: I de unges nærmiljø møder jeg dem på deres hjemmebane - det er mig, der er gæsten. Jeg får et mere helhedsorienteret billede af dem, når de møder op med venner og familie. Samlet danner det grundlag for et meget bedre vejledningsforløb. SAMARBEJDE OM FASTHOLDELSE Ungevejlederne erfarer også, at det skaber mere tryghed for den unge og et mere fokuseret og strukturret arbejde for involverede fagpersoner, når der er et fællesskab omkring indsatsen, hvor vejlederen samtidig er den gennemgående person, som samler trådene. Det mindsker risikoen for at miste den unge undervejs i et forløb - alle parter hjælper med at holde hinanden orienteret om den unges aktivitet. Nadia på 20 år er bare et ud af mange eksempler: Hun er en pige, som har haft en række personlige udfordringer og derfor er hun bevilget efterværn i Fredensborg Kommune. Det første skridt på vejen til en lysere fremtid er, da hun i foråret 2015 bliver tilmeldt et EUD/merkantilt grundforløb med start i august Inden uddannelsesstart taler UU-vejleder Birgit Carlsen med Nadias sagsbehandler om, at det ville være en god idé at få Nadia i en ulønnet praktik. UU-vejlederen kontakter derfor en lokal Matas-butik, som viser interesse, men på betingelse af, at Nadia har god mødedisciplin. Birgit fortæller: De gør meget ud af at fortælle, at de kun vil have en, der kommer til tiden og ikke melder sig syg. Den morgen, hvor vi så skal holde møde hos Matas, skriver Nadia til mig, at hun er syg og ikke kan komme til møde. Jeg ringer til hende for at sige, at det bare er så vigtigt, at hun møder op. Men hun fortæller mig, at hun er så dårlig, at hun umuligt kan komme. Jeg aflyser mødet med Hanne fra Matas og får overtalt hende til at tage et nyt møde med os. Hanne går med til det, og vi arrangerer et nyt møde. Jeg skriver til Nadia søndag aften for at høre, om hun er klar, og hun skriver tilbage HELT KLAR. Dejligt JEG KAN IKKE FÅ FAT I NADIA Mandag morgen skal Nadia begynde i Matas kl. 8 og være der i 4 timer. Hun skal fylde op på hylder med mere. Birgit er i kontakt med hende mandag eftermiddag, sagsbehandleren ligeså. Nadia synes, det er gået rigtig godt. Men tirsdag morgen får Birgit en sms fra Nadia, at hun ikke kan komme på arbejde: Hun skriver til mig, at jeg skal aflyse det hele med Matas med undskyld for deres tid. Jeg kan ikke få fat i Nadia, men jeg får fat i sagsbehandleren, og vi aftaler, at hun tager hjem til Nadia. Jeg får i mellemtiden fat i Hanne fra Matas, der er helt uforstående over for, hvorfor Nadia ikke er kommet. De syntes, at det var gået SÅ godt, og de ville meget gerne have hende tilbage. Det viser sig, at Nadia er stoppet, fordi hun er bange for at Matas ikke synes om hende. I samarbejde får Birgit og sagsbehandler genoprettet Nadias praktikforløb: Vi fik talt sammen alle parter, og sagsbehandleren og jeg fik sammen Nadia tilbage om torsdagen til alles glæde. Matas har udtrykt ønske om at lave en uddannelsesaftale med hende, hvis alt går vel. afslutter Birgit. ÅRSBERETNING SIDE 16

62 DATA OM DE UNGE EGU: Ansøgere - I gang - Gennemført Som det fremgår af tabellen nedenfor, er antallet af ansøgere til EGU næsten fordoblet fra 19 unge i perioden august august 2014 til 32 i perioden august august Det skyldes blandt andet øget bevidsthed om EGUmuligheden fra jobcentrenes side. I EGU-sammenhæng skal omvalg oftest ses som en positiv udvikling, idet det størstedelen af omvalg handler om, at den unge har taget et skridt op ad uddannelsesstigen og har valgt en ungdomsuddannelse på et højere fagligt niveau. Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Antal i gang nu (pr. 1/8-2015) Tilgang i perioden Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Ansøgere (visiterede) Optagne/nystartede Gennemført og afbrud i perioden Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Gennemført Afbrud/omvalg STU: Ansøgere - I gang - Gennemført UU-Øresund er ansvarlig for indstilling og gennemførelsesvejledning for unge på STU i begge kommuner. Omfanget fremgår af nedenstående tabel. Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Antal i gang nu (pr ) Tilgang i perioden Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Ansøgere Optagne/nystartede Gennemført og afbrud i perioden Fredensborg Kommune Helsingør Kommune UU-Øresund Gennemført Afbrud/omvalg ÅRSBERETNING SIDE 17

63 DATA OM DE UNGE Uddannelsesvalg efter folkeskolen Nedenfor ses udviklingen i søgemønsteret efter 9. klasse. I begge kommuner følger de unges valg de generelle tendenser i DK: Flere søger gymnasiet og færre søger erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelsesreformen vil måske ændre på denne udvikling, men det vil formodentlig først kunne måles i løbet af et par år. 10 klasse søgningen er relativt stabil og omfatter samtlige 10. klassetilbud inkl. efterskoler. GRAF 1 [Kilde: Optagelse.dk og Vejlederregistreringer] ÅRSBERETNING SIDE 18

64 DATA OM DE UNGE Diagramværdier TABEL 1 Org UU-Ø 48,0% 46,7% 49,6% 48,8% 48,4% 50,7% 54,8% 55,5% 56,0% 54,8% Gymnasie 10. klasse Erhvervsuddannelse Andet Fred. 55,0% 43,3% 50,3% 52,5% 47,4% 56,5% 59,2% 57,9% 61,2% 57,2% Hels. 43,4% 48,6% 49,2% 48,6% 49,5% 46,1% 51,5% 53,4% 51,0% 52,9% UU-Ø 38,7% 37,6% 33,8% 36,9% 37,7% 35,8% 37,1% 35,0% 37,6% 35,1% Fred. 33,7% 44,1% 34,4% 33,9% 42,3% 33,6% 32,9% 32,7% 31,5% 32,2% Hels. 42,0% 33,9% 33,5% 37,4% 32,9% 37,6% 40,3% 37,0% 43,3% 37,5% UU-Ø 9,4% 12,1% 12,5% 7,9% 11,8% 11,1% 4,5% 4,9% 4,9% 5,8% Fred. 8,0% 11,5% 12,1% 7,0% 9,0% 7,3% 4,3% 4,1% 4,9% 5,8% Hels. 10,3% 12,4% 12,7% 9,1% 14,7% 14,0% 4,6% 5,6% 4,9% 5,9% UU-Ø 3,9% 3,7% 4,1% 6,4% 2,1% 2,4% 3,6% 4,6% 1,5% 4,3% Fred. 3,4% 1,0% 3,2% 6,5% 1,3% 2,6% 3,7% 5,3% 2,3% 4,9% Hels. 4,3% 5,2% 4,6% 4,9% 2,9% 2,3% 3,6% 4,0% 0,9% 3,8% Til sammenligning kan herunder ses uddannelsesvalg på landsplan. GRAF 2 [Kilde: UVM.dk, Optagelse.dk og Vejlederregistreringer] ÅRSBERETNING SIDE 19

65 DATA OM DE UNGE Uddannelsesvalg efter 10. klasse UU-Øresund - alle skoler (Fredensborg og Helsingør Kommuner) Efter 10. klasse søger flertallet også ind på de gymnasiale uddannelser her også HF. Tendensen er ikke så markant som efter 9. klasse og søgningen til erhvervsuddannelserne er væsentlig højere. GRAF 3 TABEL Gymnasie 52,8% 41,2% 50,4% 54,3% 61,6% 67,4% 62,4% 58,5% 59,8% 59,5% Erhvervsudd. 32,0% 44,1% 39,7% 29,8% 26,6% 23,4% 27,8% 30,6% 28,4% 29,2% Andet 15,2% 14,7% 9,9% 16,0% 11,8% 9,2% 9,9% 10,9% 11,8% 11,3% Sum 100,0% 100,0% 100,0% 100,1% 100,0% 100,0% 100,1% 100,0% 100,0% 100,0% [Kilde: Optagelse.dk samt Vejlederregistreringer] ÅRSBERETNING SIDE 20

66 DATA OM DE UNGE Uddannelsesvalg Skoledistrikterne GRAF 4 Nedenfor ses søgemønsteret for 9. klasserne i pct. For den enkelte skole/skoledistrikt. FREDENSBORG KOMMUNE GRAF 5 HELSINGØR KOMMUNE [Kilde: UU-Øresund] ÅRSBERETNING SIDE 21

67 DATA OM DE UNGE 95 % målsætningen - næsten i mål! Gennem mange år har det centrale mål for indsatsen i UU-centrene været opfyldelsen af 95% målsætningen, der er defineret ved, at 95% af en ungdomsårgang skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år har været det afgørende år. Men der er en vis forsinkelse på valide data, så 2013 er det sidste år, der er opgjort hos Undervisningsministeriet. Til gengæld er målet meget tæt på, som det fremgår nedenfor. Som det også fremgår af graf og tabel, har Helsingør Kommune for første gang passeret landsgennemsnittet. Fredensborg Kommune har ligget over landsgennemsnittet gennem en årrække. GRAF 6 TABEL Hele landet 87,5 86,6 86,7 87,0 86,5 85,9 85,7 85,8 88,2 91,5 93,0 93,2 92,9 Fredensborg 86,6 85,9 86,9 87,2 85,0 86,7 86,9 87,9 90,2 92,2 93,6 93,4 92,9 Helsingør 84,4 84,5 84,4 85,9 85,4 84,9 85,0 85,4 87,7 90,8 92,7 93,0 93,2 [Kilde: UVM] ÅRSBERETNING SIDE 22

68 DATA OM DE UNGE Forventet andel af unge med erhvervskompetencer 25 år efter 9. klasse Diagrammet er bygget på tal hentet fra Undervisningsministeriet og viser den forventede udvikling i andelen af unge der har erhvervskompetencer, 25 år efter at der har afsluttet 9. klasse. Du kan se flere detaljer på Undervisningsministeriets hjemmeside, søg på profilfigurer. GRAF 7 TABEL Hele landet 80,8 % 79,7 % 79,4 % 79,0 % 79,2 % 78,8 % 78,4 % 77,9 % 79,6 % 83,7 % 85,7 % 85,9 % 85,2 % Fredensborg 76,4 % 75,8 % 75,8 % 76,8 % 75,5 % 77,6 % 78,3 % 79,5 % 80,6 % 81,9 % 85,5 % 86,6 % 85,3 % Helsingør 75,1 % 74,7 % 74,2 % 76,0 % 76,4 % 75,3 % 75,7 % 74,4 % 76,7 % 81,6 % 84,0 % 85,2 % 85,2 % [Kilde: Undervisningsministeriet] ÅRSBERETNING SIDE 23

69 DATA OM DE UNGE Uddannelsesparathedsvurdering 8. Klasse Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) foretages i januar. Nedenfor kan se fordelingen af ikke-uddannelsesparate (IUP) unge i 8. klasse pr. 15. januar JANUAR 2015 Antal elever Antal IUP Procent IUP Helsingør kommune ,9 % Fredensborg Kommune ,9 % [Kilde: UU-ØRESUND] ÅRSBERETNING SIDE 24

70 ÅRSBERETNING

71

72 Bilag: 3.2. Diasshow - UU-Øresunds årsberetning Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5703/16

73 UU-ØRESUNDS ÅRSBERETNING Den gode nyhed de unges vej 2. De gode historier fra vejledningen 3. De kommende udfordringer 4. Lidt om de særlige tilbud Helsingør Kommune, Beskæftigelsesudvalget Jens Christy, Centerleder, UU-Øresund

74 Den rigtig gode nyhed 95% målsætningen: Helsingør Kommune ligger for første gang over landsgennemsnittet i 2013: 93,2% (DK=92,9%) Nyeste tal for 2014 er lige kommet: 92,3 % (DK 92,9%)

75 Søgning fra 9. klasse 37,5% søger efter 10. klasse: Gym: 23% (76%) EUD: 11% (17%) Andet: 4% (8%)

76 De gode historier fra vejledningen Nyt element i årsberetningen - vejlederhistorier: Grundskolevejlederen, der er frustreret over, at vi ikke skal vejlede tvivlerne Grundskolevejlederne, der har opfundet nye former i undervisningen i Uddannelse & Job STU-vejlederen, der fik en dejlig dag på Glad Fagskole EGU-vejlederen, der skabte en selvstændig iværksætter Ungevejlederne, der samarbejder med jobcenteret og laver vejledningsarbejde i boligområderne kontakter til unge på et år

77 De kommende udfordringer Fokus er flyttet fra 95% i ungdomsuddannelse til 25% på en erhvervsuddannelse i 2020, 30% i 2025 Erhvervskompetence vigtigere end ungdomsuddannelse unge ml i Helsingør har ikke mere uddannelse end grundskolen ( , Danmarks Statistik) 2013: 1805 unge Lovændringer har betydet mindre vejledning. Kun individuelt tilbud til ikke-uddannelsesparate. Harmonerer ikke med nyt fokus Gennemsnitsalder ved start: Gymnasiet 16 år, EUD 22 år Nye restgrupper - Behov for kortere opkvalificeringstilbud til flere aldersgrupper

78 Lidt om de særlige tilbud EGU, ErhvervsGrundUddannelsen, 2 år, (9. kl) -29 år, Individuelt tilrettelagt, Praktik og skole, 26 i gang, 14 gennemført KUU, Kombineret UngdomsUddannelse, 2 år, 9.kl 24 år, Holdbaseret, Skole og praktik, 25 optaget i august, starter i januar STU, Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, 3 år, 9. kl 24 år, Individuelt tilrettelagt, Skole o. lign., 67 i gang, 19 gennemført

79 500 til uddannelsesaften for 4. gang Kulturværftet 24. november 2015

80 Bilag: 8.1. Pelles vej Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

81

82 Bilag: Refusionstrappen Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1368/16

83 Bilag: Refusionstrappen - refusionssatsen over tid

84 Bilag: Refusionsreformen afstand til arbejdsmarkedet.pdf Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6012/16

85 Refusionsreformen afstand til arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Kontanthjælp jobparate 375 Jobaf klarin g 150 Resso urcefo rløb 86 A-dagpenge 840 Sygedagpenge 600 Kontanthjælp aktivitetsparate 831 Uddannelseshjælp 420 Ledig hedsy delse 111 Revalide ring 94 Afstand til arbejdsmarkedet

86 Bilag: Figurer nye input-output Helsingør.pdf Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6013/16

87 Indsats Procentvis afvigelse ift. klyngen SAMMENHÆNG MELLEM INDSATS OG RESULTATER, HELSINGØR SAMMENLIGNET MED SAMLET KLYNGE 40% 30% Klyngegns. 20% 10% 0% -10% -20% -30% Revalidering Dagpenge Kontanthjælp I alt SUY/AMY Ledighedsydelse Sygedagpenge Uddannelseshjælp -40% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% Afgangsrate Procentvis afvigelse ift. klyngen Klyngegns. Optimeringspotentiale Effektiviseringspotentiale Investeringspotentiale Læringspotentiale

88 Udgifter til indsats Procentvis afvigelse ift. klyngekomm. SAMMENHÆNG MELLEM UDGIFTER TIL INDSATS OG RESULTATER I HELSINGØR SAMMENLIGNET MED SAMLET KLYNGE 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% Dagpenge Revalidering I alt Klyngegns. SUY/AMY Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Uddannelseshjælp -60% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% Afgangsrate Procentvis afvigelse ift. klyngekommuner Klyngegns.

89 Udgifter til indsats Procentvis afvigelse ift. klyngekomm. SAMMENHÆNG MELLEM UDGIFTER TIL INDSATS OG RESULTATER I HELSINGØR SAMMENLIGNET MED INDSATSKLYNGERNE 60% Klyngegns. 40% 20% Ledighedsydelse 0% -20% -40% Dagpenge I alt Revalidering SUY/AMY Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge -60% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% Afgangsrate Procentvis afvigelse ift. klyngekommuner Klyngegns.

90 Bilag: Udkast til Exit-handleplan Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1337/16

91 Januar 2016 UDKAST FOREBYGGELSES- OG EXITHANDLEPLAN: Vejen fra kriminel til aktiv medborger Baggrund I 2011 fremlagde Justitsministeriet en rammemodel til et styrket myndighedssamarbejde i forhold til bande- og rockermedlemmer, der ønsker at forlade det kriminelle miljø såkaldte Exit-programmer. Kommunernes Landsforening foreslår i notat af 8. april 2014, at kommunerne uanset om de har bande- eller rockerrelaterede udfordringer, bør afklare, hvor i kommunen og evt. hos hvem deres Exit-beredskab er placeret, således at det er muligt for andre kommuner og borgere at rette henvendelse via den lokale Exit-ansvarlige fra Politiet. Justitsministeriets rammemodel En vej ud fastlægger bl.a., hvilke typer tilbud der kan stilles til rådighed for bande- og rockermedlemmer, der ønsker at forlade miljøerne. Der er tale om 2 forskellige Exit-grupper: 1. Bandemedlemmer, som ønsker at komme ud af miljøet, og som Politiet indstiller til Exit. Her er typisk tale om unge over 18 år. 2. Kriminelle unge, der bevæger sig i de såkaldte randområder og har relationer til bander, og som henvender sig til kommunens medarbejdere med ønske at komme ud af det kriminelle miljø. Her er typisk tale om unge både under og over 18 år. Formål At skabe en sammenhængende indsats til unge, der er motiverede for at bryde ud af bandemiljøet At forhindre, at kriminalitetstruede unge kommer ind i bandemiljø og andre kriminelle miljøer Det er derfor afgørende i et forebyggende perspektiv, at disse personer på kanten af miljøet, eller som er en del af miljøet uden at være registreret på officielle bandelister de såkaldte NEC-lister (NEC= Nationalt Efterforsknings Center), kan få støtte og hjælp til at forlade miljøet uden at skulle frygte for repressalier. Organisering i Helsingør Kommune Arbejdet med at motivere både NEC-monitererede bandemedlemmer og personer, der er på kanten af bandemiljøet - uden at være registreret er ofte særdeles komplekst. Samtidig møder indsatsen og koordinationen ofte lokale udfordringer, og der er behov for et særligt personkendskab og flere forskellige fagligheder. Der er behov for en klar plan for samarbejdet hvem gør hvad og hvornår. Der skal opbygges en enhed, der udover at kunne give sparring til Exit-personerne også kan varetage en evt. permanent relokalisering (flytning til anden del af landet) og andre praktiske tiltag før, under og efter Exit, for at målet med Exit nås. 1

92 1. Exit for NEC-personer, der ønsker at komme ud af bandemiljøet (placeres i Center for Job og Uddannelse) Målgruppen NEC-monitorerede personer i bandemiljøet Indsatsen skal bygge på: Indkaldelse til samtale senest 24 timer efter henvendelse Politiets vurdering af, om kandidaten virkelig vil ud af bandemiljøet Vilje hos kandidaten til at deltage i udviklingssamtaler Stærke kriterier og stærk motivation hos Exit-kandidaten til at forlade bandemiljøet Dette arbejde skal baseres på, om personers kriminelle netværk vurderes til at være en afgørende hindring for at opnå en kriminalitetsfri tilværelse, og hvor andre lokale kriminalpræventive indsatser ikke har den tilstrækkelige effekt. Den nye Exit-koordinator har ansvaret for Exit-kandidater i forhold til: Visitation af kandidater til Exit-programmet Udviklingssamtaler Kontaktpersonsfunktionen og / eller mentorfunktion Midlertidig relokalisering/indstilling til permanent relokalisering/sikkerhed Udvikling af kontrakten Visitation til banderelateret indsats (fjernelse af tatoveringer mv.) Inddragelse af erhvervslivet fritidsjob etc. Risikovurdering af Exit-kandidatens sikkerhedsbillede v. Politiet 2. Exit for unge, der bevæger sig i randområderne af bandemiljøerne Målgruppen: Fokuspersoner lokalt, der er på kanten af bandemiljøerne Randgruppen af uroskabende ungdomsgrupperinger Der udarbejdes en særskilt handleplan for dette arbejde. Finansiering af relokalisering og Exit-relaterede udgifter til NEC-personer Økonomien og finansieringen omkring Exit-indsatsen for NEC-personer skaber ofte baggrund for samarbejdsproblemer og udvander gode intentioner til skade for Exit-indsatsen mål - at hjælpe den unge. Der følger naturligt en række udgifter med en Exit-indsats, som vedrører ydelser som: Overførselsudgifter, fx kontanthjælp og førtidspension Beskæftigelsesindsats Misbrugsbehandling Familiestøtte Psykolog samtaler/terapi Der er behov for en smidig koordinering og sagsgang omkring disse ydelser og hurtigt sagsbehandling idet der er flere eksempler nationalt på, at hvis disse sagsgange forsinkes eller i øvrigt vanskeliggøres, så får det negativ indflydelse på effekten af indsatsen, og Exitkandidaten er i fare for at falde tilbage til bandemiljøet. En gang årligt ved regnskabsafslutningen opgøres udgifterne til Exit-indsatsen for NEC-personer. 2

93 Kommunikation om Exit-handleplanen Der er behov for større viden om, hvad Exit-handleplanen kan. Det er vigtigt, at offentligheden og samarbejdspartnere ved hvad Exit er og ikke er. De kriminelle miljøer skal også vide, hvad en Exit-handleplan kan og ikke kan. Det er vigtigt at kunne tiltrække flere kandidater til - også de unge i randgruppen, der endnu ikke er i banderne, men mere er en utryghedsskabende ungdomsgruppering. Særligt er det vigtigt at synliggøre over for de kriminelle miljøer, at man ikke kan være i en Exit-handleplan, hvis man er kilde mv. Samtidig er det vigtigt at kommunikere, at det ikke er en handleplan, hvor man skal levere informationer om det kriminelle miljø. Det vil samtidig have en gavnlig effekt på trusselsniveauet for Exit-deltagerne og medarbejderne omkring personen, ligesom det vil få flere til at benytte sig af tilbuddet. 3