ÅRSMØDE Mundtlig beretning. Fra årsmøde i Teknik- og Servicesektoren i 2016

Transkript

1 ÅRSMØDE 2016 Mundtlig beretning Fra årsmøde i Teknik- og Servicesektoren i 2016

2 Indhold Vi har nået meget 3 Fra arbejderbevægelse til fagbevægelse til? 5 Uligheden stiger og stiger 6 Vi skal gøre en forskel 8 Fællesskabets udfordninger 10 FOA-fællesskabet 13 Faglig indsats med succes 15 Sektoren og faget som fællesskab 17 Forandring er et vilkår 20 Politisk ansvarlig: Reiner Burgwald Redaktion: Reiner Burgwald og Erik Kristiansen Foto og video: Lars Just Produktion: Grafisk team/ja og FOAs trykkeri TS_Mundtlig_Beretning_

3 MUNDTLIG BERETNING FOA 3 Vi har nået meget Sektorformand Reiner Burgwalds mundtlige beretning på årsmødet 15. november 2016 i Teknik- og Servicesektoren Det er sektorbestyrelsens opfattelse, at vi er nået rigtig meget i de sidste 3 år, og at vi i sektoren gør mange rigtige ting. Vi forsøger at have fokus på det, der betyder noget for medlemmerne, selvom vi repræsenterer en mangfoldighed af arbejdspladser og faggrupper. Vi finder en god balance i vores arbejde og leverer noget af det, der er behov for. Vi arbejder godt sammen med faggrupperne og i forhold til faggrupperne samt i forhold til de enkelte arbejdspladser og de udfordringer, som vores medlemmer oplever der. Vi er i de sidste 3 år kommet i en bedre dialog med afdelingerne. Vi skal huske på, at en stor del af de resultater, vi opnår i disse år, ikke opnås ved de centrale overenskomstforhandlinger hvert tredje år. De opnås mellem overenskomstforhandlingerne som resultat af det arbejde, der leveres af afdelingerne og blandt tillidsrepræsentanterne og i et samspil mellem disse. Vi har været inde i en udvikling, som samlet kan betegnes som fornuftig. PowerPoint 1 Teknik- og Servicesektoren klarer sig ret godt, når vi alene ser på medlemstallet. Vi er den sektor i FOA, som har mistet færrest medlemmer. Problemet med den type sammenligninger er, at de ikke giver så meget mening. Vi har jo ingen glæde af, at det går mindre ringe hos os end i de 3 andre sektorer. Vi har også en lang række problemer, som vi slås med i det daglige arbejde. Internt i FOA oplever vi, at der skal spares alle vegne. Vi oplever særligt i forhold til Teknik- og Servicesektoren, men også Kost- og Servicesektoren, at man tilpasser strukturen i afdelingerne for at spare penge. Det er en udvikling, som vi som fællesskab i sektoren må se på med stor bekymring. Der er også tendenser i den anden retning, at man fusionerer afdelinger og i de nye større afdelinger prioriterer

4 4 FOA MUNDTLIG BERETNING sektorarbejdet ved etablering af selvstændig sektor, hvorved man forhåbentligt bliver dygtigere til at have fokus på noget af det, som rører sig blandt medlemmerne, og som de efterspørger på arbejdspladserne. Men det er et problem, at vores struktur i FOA er meget forskellig fra afdeling til afdeling i forhold til den struktur, som vi har valgt at have i fællesskabet med 4 sektorer. Det er et problem, som vi før eller siden kommer til at forholde os til og til at diskutere mere indgående med hinanden. Vi når ikke altid ud til medlemmerne. Det må vi erkende. Vi har fået gennemført en medlemstilfredshedsundersøgelse, som desværre ender ud med, at vi repræsenterer de medlemmer i FOA, som er mindst tilfredse. Dermed ikke sagt, at medlemmerne er utilfredse, idet der er meget store variationer mellem sektorens faggrupper. Det er et problem, som vi er nødt til at forholde os til, og vi er nødt til i fælleskab at diskutere, hvordan vi kan gøre det bedre. Mange faggrupper har svært ved at se resultaterne af det, som fællesskabet skaber. Vi er et stort fællesskab, vi er et mangfoldigt forbund. Og resultaterne af den styrke, vi repræsenterer som fællesskab, skulle meget gerne betyde, at medlemmerne kan se det på de vilkår, de arbejder under og de vilkår, de stilles i udsigt på de enkelte arbejdspladser. Men kendsgerningen er, at vi som fælles - skab ikke leverer dette til medlemmerne. Vi ved godt, at arbejdsgiverne langt hen ad vejen sætter dagsordenen. Vi ved godt, at presset på den offentlige sektor har været meget markant gennem en lang årrække. Hvis vi ikke som fællesskab både i FOA og i LO evner at dæmme op for nogle af de udfordringer, som vores medlemmer slås med, så vil flere og flere medlemmer stille spørgsmålstegn ved værdien af vores fællesskab. Reiner Burgwald sagde, at der til sektorårsmødet er blevet lavet 4 korte film med medlemmer i sektoren, som fortæller om, hvordan de bidrager til vores velfærdssamfund. De fire film vil blive vist som en del af den mundtlige beretning, og her kommer den første medlemsfilm. Fakta Medlemsfilm 1 Årsmødet så den 1. medlemsfilm, med teknisk serviceleder Jørgen Hansen, som arbejder i Kerteminde Kommune. Jørgen fortæller i filmen om hans opgaver som mentor for sociale udsatte personer i kommunen. Se filmen på foa.dk/tss-medlemsvideo

5 MUNDTLIG BERETNING FOA 5 Fra arbejderbevægelse til fagbevægelse til? Vi har været igennem en turbulent periode i vores fagbevægelse, ligesom vi generelt lever i en meget turbulent tid. Vi er gået fra at definere os selv som en del af en arbejderbevægelse, som politisk og fagligt favnede meget bredt og beskæftigede sig med stort set alle elementer i samfundet, til at vi brød med socialdemokraterne i 2003 og gik hver vores vej og til i dag, hvor vi i fagbevægelsen fokuserer på faget, på uddannelse og meget på individet. Det store spørgsmål er, hvor denne udvikling vil føre os hen? Vi har mistet kolossalt meget undervejs, og vi har ikke mindst mistet meget indflydelse. Hvis vi som bevægelse skal genskabe noget af den indflydelse, som vi har sat over styr gennem de sidste 20 år, så nytter det ikke noget, at vi ikke tør forholde os til de store udfordringer, som vi står overfor både nationalt og internationalt. Det nytter ikke noget, at vi stikker hovedet i busken og tror, at vi ved bare at tale om overenskomster, ved bare at tale om løn- og ansættelsesvilkår, at så kan vi stadigvæk øve reel indflydelse på de vilkår, som vi arbejder og lever under i Danmark. PowerPoint 2

6 6 FOA MUNDTLIG BERETNING Uligheden stiger og stiger Vi er nødt til at forholde os til, hvad udviklingen i Verden, Europa og Danmark betyder for os, som borgere? Hvad betyder det for den utryghed, som rigtig mange oplever? Og en ulighed som er i helt ekstrem vækst. Hvad betyder det for fordelingspolitikken? Hvorfor taler vi aldrig mere om fordelingspolitik? Hvorfor accepterer vi, at vi år efter år ser, at omfordelingen går fra fattig til rig! Hvorfor accepterer vi det som bevægelse? Hvorfor siger vi ikke fra? De, der ender på bunden af vores samfund, har jo stort set alle været en del af vores fællesskab. Hvis vi ikke er med til at holde hånden under dem, hvem skal så gøre det? Hvornår er det os? Hvornår et det vores nærmeste, og hvornår er det vores naboer eller vores kolleger, der kommer til at opleve den desperation, som er en følge af at blive udelukket fra det fælleskab, som vi havde skabt, og som vi tidligere har været gode til at tage hånd om? Vi bliver nødt til at formulere krav til vores samfund om, hvordan vi tager hånd omkring de svageste, hvordan vi modarbejder den stigende ulighed, som præger vores samfund. PowerPoint 3 Vi bliver nødt til at forholde os til, hvorfor vi skal have et kontanthjælpsloft, når der ikke er loft over, hvor mange penge enkeltindivider, koncerner eller kapitalfonde må tjene og eje, uden at vores politikere reelt reagerer. Ja, måske føler de sig også magtesløse i forhold til at ændre på den skæve udvikling. Vi bliver nødt til som bevægelse at forholde os til nogle af de store udfordringer, vi oplever, og som i den grad præger vores samfund. Her må vi på den ene eller anden måde begynde på igen at stille krav til fællesskabet. Det er staterne og vores samfund, som bliver nødt til at tage skeen i den anden hånd og sige, at nu må vi have rettet op på noget af dette morads.

7 MUNDTLIG BERETNING FOA 7 Det, vi har oplevet i Danmark, føles for dem, der er blevet ramt af det gennem de sidste år, som et ekstremt hårdt angreb på dem og deres tryghed og deres muligheder i samfundet. Men forestil jer, hvad borgere andre steder i Europa, andre steder i Verden oplever af nød og elendighed, der jo præger store dele af verden. Vi bliver som bevægelse nødt til at stille større krav til det samfund, som vi ønsker at leve i, ligesom vi skal stille krav til de muligheder, som medlemmerne skal have i deres liv. Hvis vi ikke i fagbevægelsen kan finde sammen om helt centrale samfundspolitiske forhold, hvorfor skal magthaverne så tage os alvorligt og lytte til, hvad vi som repræsentanter for en meget stor del af den danske befolkning mener om forholdene i samfundet? Det kræver, at vi kan blive enige om, hvad der er helt centralt for vores medlemmers muligheder for at forme sig et godt liv. PowerPoint 3 giver klare eksempler på nogle af de politiske emner, som har været fremherskende i den offentlige debat indenfor de seneste år og meget tydeligt viser, hvad det er der sker i Danmark. Alle de såkaldte reformer, som vi har været vidne til de sidste mange år, handler kun om en eneste ting. Det er at presse lønningerne, så man kan få flere i job, men på nogle vilkår, som er fuldstændig urimelige. Det skader den enkelte, og det skader vores muligheder for at sikre alle borgere et fornuftigt liv. Det er grotesk, hvad vi oplever af skattereformer, nedskæringer i sociale ydelser m.v., som bidrager til en stadig større ulighed både økonomisk og sundhedsmæssigt. Tabellen PowerPoint 4 illustrerer meget tydeligt, hvad der er sket i Danmark fra i forhold til uligheden. Vi er faktisk det land i Europa, hvor uligheden er steget mest. Konsekvensen er, at alt for mange i vores samfund føler sig magtesløse, bliver bange, frustreret og i ekstreme tilfælde radikaliserede. PowerPoint 4 Vi har evnet at opbygge et samfund med en meget stor grad af lighed set i et internationalt perspektiv. Vi har et relativt lige samfund, og vi får hele tiden at vide, at uanset hvor galt det går, så er vi stadig et af de mindst ulige samfund i verden. Men det kan ikke være nogen trøst for de grupper, som rammes af, at man i vores samfund i større og større grad omfordeler fra de fattige til de rige, og efterhånden har gjort det i mange år.

8 8 FOA MUNDTLIG BERETNING Vi skal gøre en forskel Vi bliver som fagbevægelse nødt til at drøfte denne udvikling og opstille nogle klare fælles krav til, hvordan vores samfund skal udvikle sig. Vi skal som fagbevægelse gøre en forskel på en lang række områder. Mange af os kan jo huske dengang vi i arbejderbevægelsen havde en klar holdning og nogle klare bud på udfordringerne. Vi havde et bud på, hvordan man samfundsmæssigt skulle udvikle landet, ligesom vi var enige om at stille krav på arbejdspladserne. Vi skal evne at stille krav til faget, til tryghed omkring vores job og til de funktioner, vi varetager på arbejdspladserne. Det er vel det, som vores medlemmer efterspørger, hvor de kan se sig selv i det job, de har eller i hvert fald se dem selv på arbejdsmarkedet 5, 10, 15 år ud i fremtiden. Det skal vi blive bedre til. Vi skal kunne gøre en forskel. Sidst men ikke mindst, så har vi en forpligtelse til at sikre, at den enkelte kan se nogle muligheder, og at vi er med til som fagbevægelse at påvirke alle led i samfundet samt med til at sikre, at den enkelte har nogle muligheder for at udvikle sig og for at leve et godt anstændigt liv, hvor man ikke nødvendigvis er bundet til det samme job hele arbejdslivet. Det er det, vi som bevægelse skal blive bedre til, og det er der, at vi skal genvinde noget af den styrke, som vi har mistet gennem de senere år. Vi skal gøre en forskel. PowerPoint 5 Vores fællesskab i fagbevægelsen, uanset om vi ser det som LO-fagbevægelsen eller den kommende fusion af LO og FTF, må handle om, at vi stiller krav til de vilkår, vi lever under og til den skæve udvikling, som vi alle er vidner til. Fakta Medlemsfilm 2 Årsmødet så den 2. medlemsfilm, med plejehjemstekniker Per Pallesen, som arbejder på et plejecenter i Viborg Kommune. Per fortæller i filmen, hvordan han gennem sit arbejde og på anden vis bidrager til at give beboerne et værdigt ældreliv. Se filmen på foa.dk/tss-medlemsvideo

9

10 10 FOA MUNDTLIG BERETNING Fællesskabets udfordninger Vi er udfordret på alle de områder som vises i Power- Point 6. Vi er udfordret på vegne af alle de medlemmer og faggrupper, som vi repræsenterer i Teknik- og Servicesektoren. Vi har opbygget et arbejdsmarkedspensionssystem, som reelt har betydet, at vi alle er blevet nogle små spekulanter og spillere i det store kapitalistiske kasinospil. Mange af os sidder og holder øje med, hvordan det går med investeringerne i PenSam. Vi har skabt et system, der gør, at vi alle er blevet afhængige af den tryghed, vi ønsker i alderdommen samt hvordan det går med vores arbejdsmarkedspension. Vi skal ikke se ret mange år tilbage, før det var fællesskabet staten som sørgede for at stille en indkomst til rådighed i vores pensionisttilværelse, og som gjorde, at vi kunne imødese en nogenlunde tryg tilværelse som pensionist. Presset på folkepensionen for at få et anstændigt liv i alderdommen er reelt forvundet og erstattet af arbejdsmarkedspensionsordningerne. En arbejdsmarkedspension, som bl.a. har givet os i Teknik- og Servicesektoren nogle store udfordringer i forhold til vores medlemmer i sektoren om både opbygning og manglende forrentning. PowerPoint 6 Vi har udviklet et uddannelsessystem, hvor vi nu er ved at opbygge kompetencefonde. Det er fremragende og giver den enkelte nogle muligheder for videre- og efteruddannelse. Men med kompetencefondene er vi også med til at fremme et system, hvor vi nu selv er med til at finansiere vores efter- og videreuddannelse. Vi letter hermed presset på fællesskabet på staten og på samfundet for, at de skal stille mulighederne for uddannelse til rådighed. Vi er faktisk med til at fjerne et meget væsentligt element i den danske model. For den danske model handler jo også om, at hvis vores arbejdskraft ikke efterspørges, så bør staten sikre muligheder for, at vi under ledighed kan dygtiggøre os. Men det er vi også selv med til at lave om på.

11

12 Vi har accepteret en udvikling, hvor en af de allervæsentligste faktorer i udviklingen af den stigende ulighed i samfundet nemlig boligerne vokser og vokser. Jeg har ikke hørt krav fra fagbevægelsen om en skattereform på boligområdet, hvor man tager fat om nældens rod. Vi accepterer, at vores fødevarer er noget, som markedskræfterne skal regulere. At resultatet er, at mange får allergier og bliver syge, synes ikke at spille nogen større rolle. Der er nogle helt grundlæggende ting, hvor vi som fagbevægelse ikke evner at stille krav til vores samfund. Vores sundhedsvæsen var et af de bedste i verden i 70 erne, hvor folk fra hele verden kom rejsende til Danmark for at lære af os. Det er der ikke mange, som gør i dag. Vores sundhedsvæsen er i dag på en lang række områder på niveau med lande, som vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med. Sidst men ikke mindst. Det, som vi skal kunne sige ikke bare til vores medlemmer, men også til deres børn og børnebørn, er, at vi i fællesskab skal sikre, at vi alle skal have mulighed for at forme et godt og trygt liv. Det er det, som fagbevægelsen skal bruges til. Det er vel det, som vi er sat i verden for at kæmpe for. Og det er det, som i sidste ende skal sikre, at vi kan skabe samling om de krav, som vi stiller til samfundet. Det er ikke nemt, og der er ingen nemme svar, for der er mange, som først og fremmest tager udgangspunkt i egne interesser og i bedste fald bagefter kigger på, hvad der gavner fællesskabet. Men hvis vi ikke tør at tage denne diskussion med medlemmerne, som FOA, som sektor, som faggrupperepræsentanter eller som samlet LO-fagbevægelse, hvordan skal vi så nogensinde vinde indflydelse tilbage på at ændre den udvikling af samfundet, som vi er vidne til for øjeblikket. Vi skal på en eller anden måde have genskabt fællesskabet, og dernæst skal vi sørge for at fællesskabet bliver sat i bevægelse. Hvis den udvikling vi har været vidne til de sidste 20 år fortsætter de næste 20 år, så er det skræmmende at se, hvordan vores samfund vil se ud. Vi kan næsten ikke komme i tanke om områder på velfærdsområdet, på det sociale område ja generelt i forhold til vores fællesskaber, der de sidste 20 år har været inde i en positiv udvikling. Det samme gælder desværre vores eget fællesskab i fagbevægelsen. LO-fagbevægelsen har i år 20 årsjubilæum på kontinuerlig medlemstilbagegang, og det gælder også i FOA.

13 MUNDTLIG BERETNING FOA 13 FOA-fællesskabet Vi repræsenterer i FOA et fællesskab. Vi er et stærkt fællesskab. Vi er uden sammenligning den største spiller i den offentlige sektor. Vores faggrupper har behov for, at det fællesskab er synligt i forhold til de medlemmer, som sektoren repræsenterer. Vi har behov for, at FOA-fællesskabet sørger for, at behandlingen af faglige sager, faglige voldgifter bliver ført frem med en hastighed, så medlemmerne oplever, at der sker noget, og sagerne blive løst. Vi er dermed afhængige af, at FOA-fællesskabet har styrken til at levere tilfredsstillende resultater. FOA har gennemført en medlemstilfredshedsundersøgelse, som er den største medlemsundersøgelse i forbundets historie. Teknik- og Servicesektorens medlemmer tilkendegiver meget klart, at de er de mindst tilfredse medlemmer i FOA. Der er dog store variationer, og der er heldigvis også flere af sektorens faggrupper, som er tilfredse med det, fællesskabet FOA leverer til dem. PowerPoint 7 Vi kan ikke sige, at det er sektorbestyrelsen, sektoren eller afdelingerne, som alene har ansvaret for det negative eller det positive. Det må være fælleskabet, som har ansvaret for, at vi løfter opgaverne, således at medlemmerne oplever en større tilfredshed i årene fremover. Skævdelingen af lønnen, som vores næstformand Jan Nonboe turnerer rundt i landet med, bliver større og større. Hvordan kan det være, at en teknisk serviceleder får % af deres løn fra de lokale lønmidler, mens de tekniske servicemedarbejdere kun får omkring 10 % af deres løn fra de lokale lønmidler, som er forhandlet ved de lokale lønforhandlinger? Skyldes det, at vi som fællesskab ikke mener, at en teknisk servicemedarbejder skal have den samme procentvise lønudvikling, som en teknisk serviceleder? Nej, det mener vi ikke.

14 Vi kender alle forklaringen på denne forskel. Den er, at det har været meget lettere at forhandle en lønfremgang for en leder end for en medarbejder, men det kan vi som fællesskab ikke være tjent med. Det sender et signal, som vi som fællesskab ikke bryder os om. Og sådan er der en lang række elementer, hvor vi må erkende, at vi ikke kan løse problemerne selv. Vi er afhængige af fællesskabet FOA, men vi er i sektoren også afhængig af det fælleskab, som vi skal have med de 34 afdelinger, som har de medlemmer, som sektoren repræsenterer. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 var det helt centrale emne uddannelse fra ufaglært til faglært. Emnet var ikke en del af en nøje tilrettelagt strategi eller diskussion mellem os og de øvrige dele af fællesskabet. Nej, emnet kom lidt som et lyn fra en klar himmel, og det kom rigtig meget bag på mange af os, at det lige pludselig skulle være det helt centrale tema for overenskomstforhandlingerne i Det ville have fået nogle meget store konsekvenser for de medlemmer, vi repræsenterer i sektoren. Nogle konsekvenser, som ville have været helt uoverskuelige, hvis det var blevet gennemført. Nu viste det sig så i den konkrete sag, at vores fælleskab led nederlag. For nogle af os var det et godt resultat, at det ikke lykkedes, fordi vi var bekymret for, hvad det ville betyde for fællesskabet i vores sektor, for vores tro på fællesskabets styrke, hvis man fremover skulle tvinges til at tage en uddannelse med et ret og pligt system. Hvad ville det have betydet for vores fællesskab, hvis alle overenskomster som konsekvens heraf var blevet kogt ned til at være én samlet fælles overenskomst. Hvordan ville det have skabt en identitet fremover i vores faggrupper? Hvad ville det have betydet i forhold til risikoen for udlicitering af vore job, som mange af os i forvejen er bekymret for i forhold til en lang række faggrupper? I 2015 brugte vi en overenskomstfornyelse på et centralt emne, som for nogen betød rigtig meget, men hvor fællesskabet ikke var med, fordi vi ikke evnede at favne fællesskabet i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af overenskomstforhandlingerne i 2015.

15 MUNDTLIG BERETNING FOA 15 Faglig indsats med succes Vi har haft kæmpe succes med god forebyggelsesadfærd for foreløbig 2 af vores faggrupper i sektoren nemlig FOA Brand og Redning og FOA Sport. PowerPoint 8 Vi har haft kæmpe succes med en konference om brand og kræft arrangeret sammen med branchen i øvrigt i Landstingssalen på Christiansborg. På konferencen var der en kvinde fra Kræftens Bekæmpelse, som efter en lang dags debat nævnte begrebet god forebyggelsesadfærd altså at vi snakker om, hvordan vi tager godt hånd om hinanden og vores kolleger på arbejdspladsen. Hvordan udvikler vi en adfærd, der gør, at vi alle sammen forhåbentligt er lige så glade, når vi går hjem fra jobbet, som når vi møder på jobbet? Begrebet med forebyggelsesadfærd har vi taget til os og har haft rigtig stor succes med at arbejde med på beredskabsområdet og på bade- og idrætsområdet. Vi har på disse områder været i dialog med medlemmerne og udviklet materiale, som kan anvendes ude på arbejdspladserne. Arbejdet med forebyggelsesadfærd skal fastholdes og udvides til andre fagområder. Fakta Medlemsfilm 3 Årsmødet så den 3. film, med brandmand Thomas Skjoldborg, som arbejder i Beredskab FYN. Thomas fortæller om risikoen ved at indånde de mange partikler, som opstår ved en brand, og som er kræftfremkaldende, ligesom han fortæller om, hvordan der i beredskabet målrettet har været fokus på at reducere risikoen. Se filmen på foa.dk/tss-medlemsvideo Som sektornæstformand Jan Nonboe med et glimt i øjet plejer at sige, at når vi støder på en udfordring, så bliver vores svar ofte en ny konference eller en ny pjece. Og kendsgerningen er, at hvis vi skal måles på materialer, så er vi i sektoren supergode. Vi laver faktisk nogle rigtig gode materialer, og vi synes også, at vi laver en lang række materialer, som forsøger at beskrive nogle af de udfordringer, som vores faggrupper slås med i dagligdagen. Og ikke mindst, og som det helt centrale for vores bevægelse, så kommer vi også med nogle bud på løsninger, hvor arbejdet med forebyggelsesadfærd er et rigtig godt eksempel.

16 Skal vi måles på, hvordan lønudviklingen er for vores medlemsgrupper, så går det rigtig godt for nogle og mindre godt for andre. Skal vi måles på medlemstilfredsheden, så må vi erkende, at specielt nogle faggrupper ikke er tilfredse med resultaterne. Skal vi måles på, hvordan det går med uligheden i vores samfund, så bør vi nok alle sammen skynde os ned på apoteket for at købe nogle lykkepiller for at kunne klare den markant stigende ulighed i vores samfund. Skal vi måles på vores evne til at fastholde medlemmerne og tiltrække nye medlemmer, så går det rimeligt godt indenfor sektorens område. Og skal vi måles i forhold til en lang række andre forhold, herunder i sammenligning med forbundet i øvrigt, så er det opfattelsen, at vi præsterer rimeligt godt og laver et rigtig godt arbejde i sektoren.

17 MUNDTLIG BERETNING FOA 17 Sektoren og faget som fællesskab Vi arbejder med sektorens faggrupper på mange måder. Vi forsøger, at sætte fokus på det, som betyder noget for den enkelte faggruppe. Powerpoint 9 Det, der er vores store udfordring, er at sikre, at vi med vores synspunkter, materialer og løsningsforslag kommer helt der ud, hvor det kan være med til at sætte gang i en debat og meget gerne sætte gang i en forandring. Det er det, som det hele handler om. Vi skal være med til at sætte gang i forandringer, vi skal medvirke til at imødegå de nedskæringer og forringelser, som vores faggrupper er blevet udsat for gennem efterhånden mange år. Vi synes, at vi har meget succes med valget af faggruppeformændene i den forløbne periode. De har medvirket til at styrke diskussionen om fagenes udvikling. De har medvirket til at styrke forståelsen i fællesskabet af, hvilke problemer faggrupperne må slås med i dagligdagen. Og de har medvirket til at styrke viden om faggruppernes ønsker og behov. Vi synes også, at de nye fagpolitikker danner en rigtig god ramme for, hvordan vi skal arbejde målrettet med at udvikle arbejdspladserne og udvikle fagene. Fakta Medlemsfilm 4 Årsmødet så den 4. medlemsfilm, med teknisk servicemedarbejder Niels Peter Jensen, som arbejder i Holbæk Kommune. Niels Peter er en af sektorens uddannelsesambassadører, som arbejder med at få mere uddannelse i gang i forhold til medlemmerne. Se filmen på foa.dk/tss-medlemsvideo Når vi i sektoren laver materiale om fælles ejendomsdrift, hvor vi blander os i måden at organisere det tekniske serviceområde på i kommunerne, så gør vi det ikke kun ved at kritisere det, som sker i kommunerne og sætte os tilbage og være sure over, at der sker forandringer. Nej, så gør vi det ved at gå ud og pege på, hvad det er for nogle risici, man tager, hvad er det for nogle hensyn, der skal tages. Hvordan skal man undgå, at den enorme arbejdsglæde og det enorme engagement, der er blandt vores medlemmer for at drive nogle gode offentlige organisationer, ikke smides på gulvet og dermed mister det, som er helt centralt for, at de offentlige institutioner kan fungere.

18 18 FOA MUNDTLIG BERETNING Vi synes faktisk, at vi har nogle super gode bud på dette. Det samme gælder fx i forhold til bade- og idrætsområdet, hvor vi oplever et enormt angreb på hele vores fagområde. Vi oplever en markedsgørelse i ekstrem omfang. Man går fx fra at have svømmehaller, som en del af et servicetilbud overfor borgerne til, at det bliver en form for forlystelsestilbud for at trække turister til kommunerne for at skabe vækst. Man laver offentlig-private partnerskaber, hvor man får private penge til at etablere store forlystelsesanstalter, og dermed får man private aktører ind på et marked, hvor vi i forvejen er udfordret. Vi har i beretningsperioden lavet et medlemsarrangement for medlemmerne i faggruppen FOA Sport på sportsmessen i Fredericia. Der deltog 40 medlemmer, og vi havde en super god dag, hvor vi havde fokus på udviklingen af arbejdspladserne på bade- og idrætsområdet. Vi har også haft en særlig konference for medlemmer i faggruppen FOA Søfart, hvor vi drøftede en række aktuelle udfordringer på området, men konferencen var også medvirkende til igangsættelse af arbejdet med en ny faggruppestruktur og nye mødeformer, som vi skal behandle senere på dagsordenen. Konferencen og arrangementet i Fredericia inspirerede til, at når vi samler medlemmerne ikke bare til et faggruppelandsmøde, men i en bredere kreds og har en hel dag, hvor vi kan sætte fokus på de relevante udfordringer for faggruppen og drøfte det, som faggruppen ønsker, vi skal arbejde med i fællesskabet, så giver det et godt resultat. I sektoren har vi også i hele perioden været udfordret omkring teknisk serviceledelse. Vi har mistet mellem arbejdspladser alene for tekniske serviceledere. Det er dog ikke et udtryk for, at så mange af vores medlemmer er blevet arbejdsløse, men det er udtryk for, at en konsekvens af omorganiseringerne med etablering af fælles ejendomsdrift er, at der nedlægges servicelederjob og som ofte konverteres til tekniske servicemedarbejderjob. Nogle steder er det forløbet relativt fredsommeligt, men den udvikling er der ikke mange af medlemmerne, som takker os for og synes, at vi øver indflydelse på udviklingen, når man går fra at være teknisk serviceleder, der er stolt af og glad for sit arbejde, sin institution og de mennesker, man omgås i det daglige til, at man som teknisk serviceleder får tilbudt et job som teknisk servicemedarbejder og dermed mister indflydelse på sit arbejde og i mange tilfælde får mindre løn. I forhold til ambulancepersonale kan vi tale længe om situationen i Ambulance Syd. Det er en speciel situation, hvor BIOS går konkurs og Region Syddanmark vælger at hjemtage ambulancedriften. Det er uden sammenligning den største og vanskeligste opgave, vi som sektor har haft i rigtig mange år. Vi skal helt tilbage til dengang, jeg selv var buschauffør for at finde udfordringer af dette omfang og karakter. Det er en fantastisk begivenhed, at så stort et område bliver kommunaliseret. Vi er specielt udfordret, fordi vi kommer i berøring med en medarbejdergruppe, som har en kultur, som vi ikke rigtig kender til i sektoren. En kultur, som er præget af, at vi møder modstand stort set alle vegne, hvor vi retter vores opmærksomhed. Det gælder i forhold til den gamle arbejdsgiver, den nye arbejdsgiver, Falck som stadig er den store spiller på området, vores søsterorganisation i 3F samt medarbejdergruppen. Den massive modstand betyder, at vi har meget svært ved at trænge igennem og få skabt en positiv stemning omkring det at gå fra at være privat ansat ambulancepersonale til at være ansat på vores overenskomst med Danske Regioner. Men vi arbejder på at skabe en succes, selvom vi har mange udfordringer, der skal overvindes. Det var den 4. og sidste medlemsfilm, som er lavet til årsmødet for på en mere konkret måde at beskrive det arbejde, som vores medlemmer påtager sig. Der vil også blive udarbejdet en medlemsfilm med en teknisk serviceleder om lederarbejdet i sektoren. De 5 medlemsfilm vil blive gjort tilgængelige på foa.dk, så de kan bruges på medlemsmøder og i andre relevante sammenhænge. Sektoren rettede en særlig tak til de 4 medlemmer, som har medvirket i filmene.

19

20 20 FOA MUNDTLIG BERETNING Forandring er et vilkår Det eneste konstante, som vores medlemmer, vi og de kommende generationer på vores arbejdspladser, vil opleve, er forandringer. Vi må alle blive dygtigere til at navigere i dette hav af forandringer, som både præger verden, men også lokalt og de arbejdspladser, hvor vi færdes dagligt. Det er i forandringerne, at vores medlemmer skal finde trygheden, og vi skal som sektor, faggruppe, i FOA samt som LO være i stand til at stille de rigtige spørgsmål, være i stand til at skabe debat om det, som reelt betyder noget for medlemmerne. Vi skal evne i større omfang at lytte til, hvad der sker på arbejdspladserne, og vi skal evne i større omfang at sikre, at vi i fællesskab skaber nogle resultater, som man oplever på arbejdspladserne, og som man oplever som medlem. Vi skal lytte, og vi skal argumentere og på dette grundlag drage nogle konklusioner, og på baggrund af disse konklusioner skal vi evne at sætte bevægelse i gang. Vi skal handle, og det skal meget gerne føre til nogle gode resultater for dem, det hele handler om nemlig medlemmerne. Vi skal have langt mere direkte kontakt med de enkelte medlemmer gennem tillidsrepræsentanterne og afdelingerne. Vi skal have langt mere kontakt med afdelingerne og i fælleskab med dem, som arbejder med sektorens medlemmer i afdelingerne, pege på de områder, hvor der skal sættes ind, og hvor vi i fællesskab mener, der er behov for at opnå nogle bedre resultater. PowerPoint 10 Vi skal stille flere krav til vores fællesskaber det gælder lokalt til den centrale sektor, det gælder fra sektoren til FOA og fra FOA til fællesskabet i LO. Det er muligvis et krav, som vi ikke nødvendigvis bliver populære på, men som er helt nødvendigt for, at vi kan skabe de forandringer, der er behov for i samfundet og på arbejdspladserne. Vi skal måles på de resultater, vi opnår, uanset hvor vi er placeret i denne bevægelse. Det er det, som skal sikre, at vi går styrket ud af denne periode med større ulighed og store forandringer på arbejdspladserne. Vi skal gøre en forskel i samfundet, og vi skal gøre en forskel for medlemmerne.

21

22

23

24 JANUAR 2017 Mundtlig beretning Årsmøde i Teknik- og Servicesektoren i 2016 Den mundtlige beretning blev holdt af sektorformand Reiner Burgwald på årsmødet i Teknik- og Servicesektoren 15. november Beretningen giver et godt indblik i de udfordringer, som sektorens medlemmer har været igennem de seneste 3 år, og som de står overfor i fremtiden. Beretningen berører følgende emner: Vi har nået meget Fra arbejderbevægelse til fagbevægelse til? Uligheden stiger og stiger Vi skal gøre en forskel Fællesskabets udfordringer FOA-fællesskabet Faglig indsats med succes Sektoren og faget som fællesskab Forandring er et vilkår Teknik- og Servicesektoren Staunings Plads København V Tlf foa.dk FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet for bedre løn- og arbejdsforhold til vores medlemmer. Hovedopgaven er at indgå overenskomster, som sikrer en god løn og moderne, ordnede arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid, din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for uddannelse. Vores opgave i FOA er også at sikre et stærkt fagligt fællesskab og at udvikle dit arbejde og vores fag på teknik- og serviceområdet, så velfærden og gode arbejdspladser går hånd i hånd.