Refleksioner over BUPL's forskningssatsning og Børn&Unge Forskning
|
|
- Alexander Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 U P D A T E O P G A V E Udarbejdet af: Dato: Eksamensopgave: Underviser: ALLAN BAUMANN, BUPL FORSKNINGSFORMIDLING VALGFRIT MODUL UNDER DIPLOMUDDANNELSERNE I JOURNALISTISK ARBEJDE, UPDATE 2010 MORTEN BUSCH Refleksioner over BUPL's forskningssatsning og Børn&Unge Forskning
2 Indholdsfortegnelse DEL 1: Beskrivelse af BUPL's forskningssatsning og sammenhængen, satsningen indgår i Projektet en beskrivelse Forskningssatsningen Forskningsformidlingen formål og indhold... 4 DEL 2: Refleksioner over forskningssatsningen og formidlingen af den Børn&Unge forskning Refleksioner over forskningssatsningen fokus på formidlingen Viden hvad er viden og hvordan er den relevant Troværdighed. Forskningens validitet overfor dens nytteværdi? Formidlingen. Treenigheden forskere, pædagoger og journalister? Fremtiden - Et samarbejdsprojekt?... 8 DEL 3 Konklusioner Litteratur Bilag nr. 1 - Interviewspørgsmål... 9 Allan Baumann Forskningsformidling Update
3 Refleksioner over BUPL's forskningssatsning og Børn&Unge Forskning. Denne opgave er skrevet af Allan Baumann til modulet forskningsformidling. Opgaven er en refleksion over BUPL's forskningssatsning og bladet Børn&Unge Forskning 1, som er en af de måder, hvorpå BUPL formidler forskning til sine medlemmer på. Forskningssatsning er et større projekt i BUPL, der blev initieret tilbage i 2006, og hvor der indtil videre er støttet 18 forskningsprojekter med i alt 30 mill. kr. Opgaven er opdelt i 4 dele. Del 1 beskriver formålet med og indholdet i satsningen, og den professions- strategiske sammenhæng det indgår i. 2. del indeholder refleksionerne, hvor der bl.a. inddrages en læserundersøgelse samt 2 interview 2. 3 del er konklusionerne, og endelig indeholder 4. del litteratur- henvisninger og øvrige bilag. DEL 1: Beskrivelse af BUPL's forskningssatsning og sammenhængen, satsningen indgår i Projektet en beskrivelse. BUPL har de seneste 8 år arbejdet med at få etableret og anerkendt pædagogfaget som en profession. I den forbindelse er der formuleret en række elementer til en samlet professionstænkning, De væsent- ligste strategielementer er: Beskrivelse og definering pædagogisk arbejde. Beskrivelse af hvilken viden pædagogisk arbejde kræver, herunder beslutningen om en forskningssatsning. Beskrivelse af pædagogerne deres funktioner, uddannelsesforløb og karrierebaner. Debat om et etisk grundlag, som besluttet på BUPL's kongres i december Reformulering af vores politikker og kommunikation i relation professionstænkningen. Etablering af foraer, hvor pædagoger kan debattere og udvikle deres forståelse af og viden om pædagogprofessionen. Målet er, at BUPL's politikker, krav m.m. skal være begrundet i viden om pædagoger og pædagogisk arbejde. BUPL's kommunikation skal afspejle, at vi både er en fagforening, som kæmper medlem- mernes sag, og en professionsforening, som arbejder for at fremme betingelserne for at udøve pædagogprofessionen, hvor professionens mål er at skabe de bedst mulige livsudfoldelsesmuligheder for børn og unge m.fl. 1 Specifikt har jeg valgt Børn&Unge Forsking nr, 7 afbilledet på forsiden. 85VEWA/$file/B&U%20Forskning%20Webudg.pdf 2 Interviewene er med hhv. Claus Holm (CH), Prodekan for formidling på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet og Peter Engelbrekt Pedersen (PEP), forskningskonsulent i BUPL. Allan Baumann Forskningsformidling Update
4 Sociologen Parsons 3 beskriver bl.a. professionernes opgave: Professioner har ansvaret for tradition- ernes bevarelse, og den fremtidige udvikling i form af nye sociale værdier og ny viden, og der udover for anvendelse af denne viden i praktiske sammenhæng. Viden og vidensproduktion er med andre ord et væsentligt element i enhver professions etablering og udvikling Forskningssatsningen Et karakteristika for alle professioner er, at de selv er aktive i formuleringen og udviklingen af deres vidensgrundlag. Derfor besluttede BUPL i 2006 en forskningssatsning 4, som i 2008 blev permanent- gjort, bl.a. gennem at afsætte en fast procentdel af vores kontingentindtægter til forskningsaktiviteter. Formålet med satsningen er beskrevet sådan: Retten til at definere pædagogisk praksis, pædagogisk kvalitet og betingelserne for pædagogisk arbejde baserer sig i stigende grad på forskningsresultater og undersøgelser. Derfor satser BUPL på forskning. BUPL har december 2010 støttet 18 forskningspro- jekter Forskningsformidlingen formål og indhold Et væsentligt element i satsningen er formidlingen af resultaterne. Pt. bruger vi 15% af de afsatte midler til formidlingsaktiviteter. Den væsentligste formidlingsaktivitet er Børn&Unge Forskning 6, som er et tillæg fagbladet Børn&Unge. Indtil videre er der ukommet 8 nr. af tillægget, hvor vi formidler indholdet af de forskningsprojekter, vi støtter. Formålet med formidlingen er defineret til: Viden skal ikke kun stå i bøger, men bringes i spil blandt mennesker. Derfor har BUPL en særlig forpligtigelse til at formidle den viden, der skabes i forskningsprojekter, i udviklingsprojekter og andre steder i den pædagogiske hverdag. Vidensformidling er derfor fortsat et centralt element i forskningssatsningen. BUPL skal arbejde målrettet med formidlingen af både ny og eksisterende forskning - både i forhold til det pædagogiske hverdagsliv, men også i det politiske arbejde og mere bredt i markeringen af pædagogprofessionen. BUPL vil i de kommende år fremlægge en lang række nye og aktuelle forskningsresultater. En viden, der både skal bruges i kampen for at forbedre vilkårene for pædagoger og til at kvalificere det pædagogiske arbejde. For at sikre den løbende formidling af forsknings- projekterne og resultaterne fortsætter BUPL med at udgive Børn&Unge Forskning 7. 3 Parsons Parsons kan beskrives, som en af professionssociologien fædre.. 4 BUPL's forskningssatsning - orskningspulje?opendocument 5 De 18 forskningsprojekter, BUPL pr. december 2010 har støttet. 6 Børn&Unge Forskning orskningspulje?opendocument Allan Baumann Forskningsformidling Update
5 DEL 2: Refleksioner over forskningssatsningen og formidlingen af den. Dette afsnit indeholder først en beskrivelse af Børn&Unge Forskning, og derefter de refleksioner, jeg har valgt at præsentere i opgaven. 2.1 Børn&Unge forskning BUPL har indtil videre udgivet 8 nr. af Børn&Unge forskning i et oplag af pr. gang.. Formålet med Børn&Unge Forskning har været af formidle ny viden til pædagogerne, ikke mindst formidle viden fra de forskningsprojekter, BUPL har støttet. Konkret har jeg valgt nr. 7 udgivet 1 juni 2010, som udgangspunkt for mine refleksioner. Årsagen er, at i sammenhæng med udgivelsen lavede BUPL en internetbaseret læserundersøgelse 8, som 602 pædagoger deltog i. Hovedkonklusionerne i undersøgelsen var: 88 % af deltagerne har læst eller skimmet seneste nummer af Forskning, 80 % læser 2 eller 3 ud af 3 udgivelser, 83 % af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med Forskning, Artiklerne beskrives som interessante, inspirerende i forhold til arbejdet og som anvendelige for pædagogers arbejde, 86 % synes, det er en god ide, eller en meget god ide, at BUPL udgiver Forskning, 66 % foretrækker, at forskningsformidlingen fortsætter i Børn&Unge Forskning. Pædagogerne er med andre ord meget tilfredse med udgivelsen af Børn&Unge Forskning, de læser det, finder indholdet relevant og brugbart i deres pædagogiske praksis, og de ønsker, at udgivelserne skal fortsætte. Dog ved vi fra anden forskning, at billedet måske ikke er så positivt endda. F.eks. viser undersøgelser, at artikler i Børn&Unge, materiale fra forvaltninger og stat (love og cirkulærer m.m.) samt ikke mindst pædagogers egen praksis er de væsentligste kilder til ny viden, mens forsknings- resultater i form at artikler i tidsskrifter osv. kommer længere nede på listen 9. Derfor er refleksioner over rækkevidden, dybden og præcisionen af formidlingen vigtigt Refleksioner over forskningssatsningen fokus på formidlingen. I relation til målsætningerne for og læserundersøgelsen af Børn&Unge Forskning, samt vores viden om pædagogisk vidensformidling i øvrigt, rejser der sig en række spørgsmål, som det er relevant at reflektere over. De følgende afsnit handler om disse refleksioner, hvor jeg har valgt følgende: 1. Viden. Hvilken viden eller forståelse af viden er relevant for henholdsvis forskerne og pædagoger- ne? 8 Artikel om læserudersøgelsen G72/$file/8Laeserunders.pdf 9 Børn&Unge nr, 4 Det er mig, der er vitigt Interview med Frank Ebsen, 87EHCQ/$file/4Determigderervigtig.pdf Allan Baumann Forskningsformidling Update
6 2. Troværdighed. Forskningens validitet overfor dens nytteværdi? 3. Formidlingen. Treenigheden forskere, pædagoger og journalister? 4. Fremtiden - Et samarbejdsprojekt producenterne, forbrugerne og formidlerne? Viden hvad er viden og hvordan er den relevant. Den første refleksion handler om, hvad viden er, og hvem der har brug for hvilken viden. Den traditionelle forståelse af viden 10 er, at forskere producerer viden, den formidles enten via uddannelse, journalister, bøger m.m. til pædagogerne, som så bruge den. Denne traditionelle forståelse kan kaldes en nedsivningsmodel, hvor viden så at sige siver ned igennem systemet. Denne traditionelle forestilling om nedsivning er dog blevet betydelig udfordret de senere år. F.eks. formulerer Claus Holm (CH) en anden vidensrelation mellem forskere og pædagoger: Både teori og praksis er praksisser; det vil sige en teoretisk henholdsvis en praktiserende aktivitet. Men de er forskellige, idet de orienterer sig efter forskellige succeskriterier. Forskere er typisk optaget af om et resultat er mere eller mindre generaliserbart, validt, pålideligt mv. Kort sagt orienterer forskere sig efter sandhedsværdi, som den nu er defineret af en bestemt videnskabelig tradition. Praktikeren for eksempel en pædagog gør noget med nogen. Intervenerer vil jeg kalde det. Det vil sige, at han eller hun sorterer efter kriteriet brugbart eller ikke- brugbart. I den sidste forståelse ligger, at der er forskel på den viden, forskere producerer og den viden, pædagoger har brug for. Viden kan med andre ord ikke bare overføres fra et felt til et anden, eller fra en funktion til en anden. Der skal ske noget med vidensindholdet i overførselsprocessen, ellers risikerer forskningsudgangspunktet at blive forskning i bageopskrifter 11, og pædagogikken risikerer at blive en slags manualpædagogik, hvor pædagogen bare skal følge konceptet fra A til Z. Det er i dette perspektiv, at formidling (både hvor, hvordan og af hvem) af viden får stor betydning Troværdighed. Forskningens validitet overfor dens nytteværdi? Den anden refleksion fortsætter sporet med, hvordan viden kan flyttes/overføres uden at miste sin troværdighed og validitet. Ifølge CH har både forskere og pædagoger har deres egne spilleregler som udgangspunkt. Udfordringen er, at de får koblet sig til hinanden uden at blive til hinanden. Af samme grund taler man om idealer som den forskningsinformerede pædagog og den praksisinformerede forsker. Peter Engelbrekt Pedersen (PEP): Jeg ser ikke noget problem i forskernes egne anerkendelsesme- kanismer, og så det, at pædagoger kan have en anvendelsesvinkel. Det er efter min mening forkert at antage, at når forskere producerer noget, som får effekt, så er den partisk eller utroværdig. Det, som 10 Jeg taler her om pædagogisk viden, men princippet gælder også øvrige felter. 11 Tine Rask, SFI, citeret i Børn&Unge Forskning nr. 7 side 2 Allan Baumann Forskningsformidling Update
7 rent videnskabelig kan være problematisk, er, hvis forskeren mister evnen til at reflektere teoretisk eller analytisk over den pædagogiske praksis og i stedet bliver til en (dårlig) del af den pædagogiske praksis. Den faldgruppe som antropologerne kalder "go native". Eller med CH, Det er to forskellige praksisser. Respekter det men det er vi dårlige til. I den aktuelle sammenhæng har vi nivelleret forskningsbegrebet, så alle der bare er lidt nysgerrige udnævner sig selv til forskere. Denne nivellering er en forhindring for, at der lyttes nok til hinanden. Der er for lidt respekt for og anerkendelse af bedre- viden, hvad enten det er forskerens eller pædagogens. Skal de forskellige vidensformer henholdsvis forsknings- og praksisviden være troværdige, så gælder det om at fastholde de troværdighedskriterier, der knytter sig til de forskellige vidensformer. For forskningen er det bl.a., at forskeren har frie hænder, at der redegøres åbent for præmisser, og at resultaterne har gyldighed blandt fagfæller 12. For pædagogen betyder det, at viden skal have betydning for den praksis/de handlinger, pædagogen er i/skal udføre Formidlingen. Treenigheden forskere, pædagoger og journalister? Den tredje refleksion handler om den konkrete forskningsformidling, som i forhold til Børn&Unge Forskning bringer et tredje felt eller en tredje faglighed på banen; den journalistiske, som har sine egne værdier og kriterier. I forhold til Børn&Unge forskning udtrykker PEP forholdet sådan: Når journalistikken anvendes som redskab, inddrages også det journalistiske felt. Det felt har nogle andre kapitalformer, eksempelvis skal viden typisk have en nyhedsværdi, formidles med en konflikt og gerne også have en identifikationsmulighed for målgruppen Det gør at journalistisk formidling af forskningsviden/praksisviden får en bestemt vinkel. Det er en reel udfordring. Forestillingen har været, at journalistikken kunne være brobygger vejen til forståelig viden og forståelsen for viden og videnproduktion. Med CH, idealet er med andre ord den forsknings- og praksisinformerede journalist, der forstår feltet. Men, men, men man skal huske at journalisten ud over at være brobygger også har sin egen journalistiske dagsorden, der kan komme konflikt med både forskning og praksis. F.eks. kan forskeren synes, at journalisten forvrænger resultaterne, praktikeren kan blive skuffet over, at man alligevel ikke har løst pædagogikkens gåder. Der er med andre ord tale om relativt kompleks og til tider ret konfliktfyldt treenighed, hvor journalistikken ikke nødvendigvis er den store problemløser. Samspillet mellem forskning, praksis og formidling kræver, at der fokuseres på treenighedens forskel- lige rationaler. Forskerens dagsorden er problemformulering, undersøgelsesmetode, forbehold og afgrænsning. Journalistens orienterer sig mod resultaterne, deres nyhedsværdi og konsekvenser, mens pædagogen ser på brugbarheden i forhold til den pædagogiske opgave det at kunne forstå og intervenere i menneskelige interaktion. 12 Petersen Kapitel 2. Allan Baumann Forskningsformidling Update
8 Fremtiden - Et samarbejdsprojekt? I en dansk pædagogisk sammenhæng har samarbejdet mellem forskning og praksis ikke udviklet sig voldsomt gennem de seneste ti års forsknings- og uddannelsespolitik. Samlet set har systemet inden- for det pædagogisk felt været mest optaget af at fusionere og af kampen om at blive anerkendt som feltets privilegerede vidensproducent. Hvorfor? Ifølge CH, på grund af de forskellige institutionelle opdelinger lige fra opdelingen i et Undervisningsministerium og et Videnskabsministerium til det konkrete møde mellem en forsker og ansat på en professionshøjskole. Den ene part tyr alt for ofte til at tale om ligeværdighed, den anden bliver irriteret over ikke at kunne komme til at fortælle om sin viden om sagen. Da al viden er blevet ligeværdig, så lyttes der ikke, i stedet afbrydes der i et væk. PEP ser mere optimistisk på situationen. Han pointerer, at f.eks. aktionsforskningens historie demon- strerer, at der sagtens kan udvikles samarbejdende former. Jeg er sikker på, at der vil udvikles flere former for tættere samspil. Især synes jeg der er et kæmpe uudnyttet potentiale i hele den videnspro- duktion, som der foregår i uddannelsessystemet i et tættere samspil med både forskningsproduktion og udvikling af pædagogisk praksis. Studerendes opgaver og undervisning skal simpelthen knyttes til igangværende forskningsprojekter og lokale udviklingsprojekter i langt højere grad end det foregår i dag. Mulighederne for at bygge nye samarbejdsrelationer mellem forskning, praksis og formidling er tilstede, men de udvikles ikke uden problemer. Der skal i høj grad arbejdes med indsigt i og respekt for de forskellige faglige udgangspunkter både fagligheder imellem, men også fra myndigheder og offentligheds side, da indsigten og respekten både skal fordres og legitimeres. DEL 3 Konklusioner Med udgangspunkt i spørgsmålene om, hvad viden er, hvad det kræver at flytte viden fra forskning til praksis, hvad dette betyder for formidlingen, og endelige et bud på, hvordan fremtidens samspil kan være, har jeg forsøgt at reflektere over BUPL's forskningssatsning og formidlingen af den. Hovedkonklusionen er, at viden skal ses i den kontekst den indgår i. Skifter konteksten, ændres vidensindholdet. Derfor er det vigtig, når det tales om viden i relationerne mellem forskning, praksis og formidling, at iagttage, at hvert felt har sine egne præmisser, som skal honoreres, hvis overføringen skal lykkes. Dette indikerer, at aktørerne skal iagttage hinandens praksis med henblik på at gøre det, de nu er ansat til bedst. At forske med henblik på at skabe bedre viden om for eksempel pædagogers arbejde. Eller at intervenere i børn og unges dagligdag med henblik på at afhjælpe afmagt, CH, og kan jeg så tilføje at formidle den gode historie ud fra historiefortællingens egne præmisser. Og denne respekt for forskellige de præmisser, må være omdrejningspunktet for videreudviklingen af BUPL's arbejde med forskning og forskningsformidling i relation til pædagogernes professionsmuligheder. Allan Baumann Forskningsformidling Update
9 DEL 4 Litteratur og bilag 4.1. Litteratur BUPL. (2010): Børn&Unge Forskning nr. 7. BUPL/ BUPL. (2010): Internetbaseret undersøgelse af Børn&Unge forskning. BUPL/ Ebsen, F. (2009): Forskningens betydning for pædagogers praksis, HPA- projektet. Danmarks Pædagogiske Universitetsforslag Meyer, G. (2005): Hvorfor skulle der ikke være en OFFENTLIG FORNUFT. Syddansk Universitetsforslag. Parsons, T. (1939): The professions and Social Structure. University of North Carolina Press. Pedersen, P. A., Jørgensen, O. (2005): Jagten på det troværdige Universitet. Mandag Morgen. Poulfelt, F. (2005): Viden i spil Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation. Rektorkollegiet. Reienecker, L., Jørgensen, P., S., Gandil, M. (2008): Skriv en artikel om videnskabelige, faglige og formidlende artikler. Forlaget samfundslitteratur Bilag nr. 1 - Interviewspørgsmål Interviewene bygger på 4 spørgsmål, som jeg har stillet til henholdsvis Claus Holm, Prodekan for formidling på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet og Peter Engelbrekt Pedersen, forskningskonsulent i BUPL. Claus Holm og hans kommunikationsenhed på DPU har produceret alle nr. af Børn&Unge forskning. Peter Engelbrekt Pedersen har det daglige ansvar for BUPL's forskningsaktiviteter.. Spørgsmålene var: 1. Traditionelt er viden noget forskere producerer (forskningsviden), og noget pædagogerne bruger (praksisviden). Hvordan ser du viden i denne sammenhæng? Er der tale om samme viden, forskellige udgaver af viden, eller er forskningsviden og praksisviden noget forskelligt, og hvad er så forbindelserne mellem dem? 2. Forskningsviden har sine egne spilleregler bla. for at sikre troværdigheden af den producerede viden. Hvordan ser du forholdet mellem dette troværdighedskrav overfor pædagoger og andres krav om, at viden skal kunne bruges (nytteværdi)? 3. I formidlingen af forskning indgår en 3 faglighed den journalistiske, som formidler forskningens indhold til den pædagogiske praksis. Hvilke udfordringer giver det? Hvordan ser du treeingheden mellem forskning, praksis og journalistikken? 4. Det traditionelle billede af forskning er, at det foregår i ophøjet ensomhed, mens pædagogisk praksis udspiller sig i virkelighedens kaos. Forskning er bagudrettet og forklarende, mens pædagogisk praksis er fremadrettet forandrende. Hvordan ser du fremtidens samspil mellem forskningen og praksis, vil det fortsat være adskilt, eller kan der udvikles mere samarbejdende former? Allan Baumann Forskningsformidling Update
Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereEvaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? gode interessante oplæg. Meget relevante for mig. Det har givet overblik over den hverdag jeg arbejder i, og en sikkerhed i, hvad jeg vil, fremadrettet. Godt
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereBUPL S FORSKNINGSPULJE
Siden 2006 har BUPL støttet professionsrelevant forskning gennem forskningspuljen. Formålet er blandt andet at støtte op om den pædagogiske profession, synliggøre pædagogers professionelle ekspertise og
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereErgoterapeutuddannelsen i Odense
Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs merePædagogfaglig ledelse
Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereVIDEN I SPIL. Formidlingskonsortium. August 2010. Forord
August 2010 Formidlingskonsortium FORMIDLINGSKONSORTIUM VIDEN I SPIL Forord Det er en målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Skal det lade sig gøre at nå målet, kræver
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs merePartnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk
Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereModultitel: Evaluering i organisationer
Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,
Læs merePoul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Læs mereForskning skal debatteres ikke formidles
Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereSTYRK PÆDAGOGUDDANNELSEN FOR BØRNENES SKYLD BUPL S UDDANNELSESUDSPIL 2019
STYRK PÆDAGOGUDDANNELSEN FOR BØRNENES SKYLD BUPL S UDDANNELSESUDSPIL 2019 Pædagoguddannelsen er måske den allervigtigste uddannelse, vi har. Det er pædagogerne, der giver vores børn en spændende hverdag,
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereVision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved
Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereLandskonference Kvalitet i dagplejen
F O A f a g o g a r b e j d e Landskonference 2009 Kvalitet i dagplejen 1 Landskonference 2009 Kvalitet i dagplejen Dagplejepædagogik, etik i dagplejen, arbejdet med udsatte børn og forældresamarbejde
Læs mereLektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs merewww.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA
www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereBliv diplomjournalist
Bliv diplomjournalist - tag en hel uddannelse eller et enkelt modul XXXJOURNALISTIKXXXXDIGITALXK XXXANALYSEXXXWEBXXXXMOBILXXXXIDEUDVIKLINGXX KOMMUNIKATIONXXXXUDDANNELSEXXX GLOBALXXXJOURNALISTIKXXXXXXXXCORPORATEXCOMMUNICATIONXXXXXXXWEBX
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereLynkursus i problemformulering
EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereSOCIAL PRAKSIS. i byggeriet
social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereErgoterapi, viden, abduktion og profession
Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling
Læs mereKære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst
Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereDiplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs merePraktikpjece for 3. praktik
Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereVelfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt
Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereKommunikationspolitik. for BUPL MidtVestjylland
Kommunikationspolitik for BUPL MidtVestjylland 1 Introduktion BUPL MidtVestjylland er en kommunikerende organisation, for hvem det at skabe værdi for medlemmerne gennem kollektiv og individuel interessevaretagelse
Læs mereBUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN. Et element i BUPL s professionsstrategi
BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN Et element i BUPL s professionsstrategi Uddannelsespolitikken er udviklet i dialog med medlemmerne, som bl.a. blev inddraget gennem et fagligt
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereUddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen. Dagsorden
Dato & tid 5.12 2012 kl. 15-17 Referent Lisbeth Ahl Afbud Ingrid Poulsen, Allan Kjær Andersen, Rene Priess, Gyrit Poulsen Deltagere Helle Stang Traasdahl, Katia Dupret Søndergaard,Vibeke Schaltz, Bente
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereLederuddannelse i øjenhøjde
Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs merePraktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold
Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereEvaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100%
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mere