Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler. Forsker praktiker seminar: at skabe evidens i forebyggelsen

Transkript

1 Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Forsker praktiker seminar: at skabe evidens i forebyggelsen Middelfart Resort & KonferenceCenter, November 2010 Projektleder Liselotte Ingholt

2 Hvordan rekrutteres skoler til deltagelse i forskning? Hvorfor vælger skolerne at deltage? Side 2

3 Gruppen bag Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Projektgruppen på SIF: Projektleder Liselotte Ingholt Adjunkt Morten Hulvej Rod Videnskabelig assistent Betina Bang Sørensen Videnskabelig assistent Susan Andersen Ph.d.-studerende Teresa Holmberg Følgende eksperter deltager i projektet som følgegruppe: Lektor Vibeke Asmussen Frank, Center for Rusmiddelforskning, AU Lektor Erik Axel, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Overlæge Christoffer Johansen, Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Lektor Christiane Stock, Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Esbjerg, SDU Side 3

4 Baggrund for projektet Social ulighed i sundhed. Større rusmiddelbrug blandt unge på tekniske skoler end blandt unge på øvrige ungdomsuddannelser. (MULD 2006, 2008) Kun 51% af unge, der starter (grundforløb og hovedforløb) på teknisk skole, fuldfører. 40% af unge, der dropper ud, gennemfører ikke uddannelse inden for 10 år. (Undervisningsministeriet 2008) Side 4

5 Formål med projektet... I samarbejde med tekniske skoler at udvikle, afprøve og evaluere indsatser, der reducerer de unges frafald og misbrug af alkohol, tobak og stoffer Indsatsen rettes mod tre niveauer: 1. Skolernes organisering af undervisning i grundforløb 2. Styrkelse af de unges muligheder for at udvikle gode faglige og sociale fællesskaber på skolen 3. Styrkelse af samarbejdet mellem tekniske skoler og kommuner mhp. tidlig opsporing og behandling af misbrug, dårlig trivsel, mv. Side 5

6 Et nyt forskningsperspektiv på forebyggelse Vi tager afsæt i skolernes lokale forhold og erfaringer - og vi fokuserer på Betingelser for det sociale liv på skolen Elevernes udvikling af fællesskaber De unges trivsel og lyst til at møde op hver dag Side 6

7 To faser - udviklingsfase og indsatsfase Udviklingsfase: Formål: At udvikle viden om sammenhænge mellem skoleforhold, elevers udvikling af fællesskab, brug og misbrug af rusmidler, frafald, samt problemer med dårlig trivsel, isolation mv. (Litteraturstudie peger på, at disse sammenhænge ikke er velbeskrevne i litteraturen) At udvikle et katalog for indsatser Metode: Interviews med 22 unge (forstudie til feltarbejde) Feltarbejde med observation og interviews på 4 tekniske skoler Analyse mhp. udvikling, beskrivelse og forberedelse af indsats Indsatsfase: Indsatsen gennemføres på 4 tekniske skoler Skolerne tilmelder sig først, når indsatsen er beskrevet Analyse og formidling: Side 7

8 Samarbejde om udvikling af indsats Det er centralt, at indsatserne skal udvikles, så de tilpasses skolernes lokale behov og organiseringer Derfor må forskningsprocessen foregå i et fortsat samarbejde med de tekniske skoler Foråret 2010: Feltarbejde m. observation og interviews Nu: Møder m. tilbagemeldinger på feltarbejdet og diskussion af foreløbige analyser Marts/april 2011: Møder m. diskussion af og endelige aftaler om indsats Skoleåret : Samarbejde om implementering og evaluering af indsats Side 8

9 Ud fra hvilke kriterier udvalgte vi skolerne? Kriterierne for udvælgelse af skoler hænger sammen med formålet med udviklingsarbejdet: at få viden om den arena, som vores indsats skal virke i. Det har været vigtigt at få indblik i: skolernes forskelligheder de udfordringer der knytter sig til forskellige organiseringer Konkret betyder det: At de rekrutterede fire skolerne er spredt i Danmark At vi på skolerne har udvalgt en bred vifte af uddannelsesretninger (m. både drenge og piger): Malere, Skilteteknikere, Mekanikere, Elektrikere, Tømrere, Murere, Grafiske teknikere og Levnedsmiddeluddannelser Side 9

10 Hvordan rekrutteres skoler til deltagelse i forskning? Side 10

11 Hvordan får man adgang? Eet er udvælgelseskriterier Noget andet er: Hvad er muligt? Rekruttering og samarbejde med skoler er heldigvis indtil videre foregået relativt uproblematisk Vigtigt at have gode gatekeepers, dvs. nogen der kan hjælpe med at skabe adgang til skolerne I to tilfælde har samarbejdspartnere i kommuner været gatekeepere til tekniske skoler I et tilfælde henviste en leder på en skole til en kollega på en anden teknisk skole I et tilfælde ringede en leder selv og stillede sin skole til rådighed for forskningsprojektet Side 11

12 Hvem skal sige god for adgangen på skolerne? Det er vores erfaring, at der skal knyttes kontakt og skabes accept og opbakning til projektet på flere niveauer: Skoleledelsen skal legitimere feltarbejdet og den senere implementering af indsatsen og eventuelt afsætte ressourcer Lærere, studievejledere, elevcoaches skal give accept og adgang til at vi kigger dem over skulderen skal bidrage i diskussion af problemstillinger og udvikling af indsats skal deltage aktivt i forandringerne i den daglige praksis, når indsatsen skal implementeres Side 12

13 Særlige udfordringer for forskning i dette felt Tekniske skoler er travle uddannelsessteder: - ledelse og lærere sidder ikke og venter på, at forskerne ringer og vil aftale et møde - man skal undertiden ringe mange gange - dette gælder også når man er godt i gang med samarbejdet Der stilles mange krav til tekniske skoler fra politisk hold, og der udtrykkes megen kritik af tekniske skoler i pressen. Der kan derfor være en vis følsomhed overfor: - hvordan man som forsker henvender sig - hvilken hensigt man henvender sig med - hvordan man formulerer sine forskningsantagelser og -analyser Side 13

14 Respekt er centralt Respekt udtrykkes ikke kun i ord men også i handlen herunder i samarbejde Respekt omhandler en solid fælles udforskning af de betingelser, som skolerne arbejder under, således at skolerne føler sig forstået Side 14

15 Hvorfor vælger skolerne at deltage? Side 15

16 Interview Projektleder Henrik Hjorth, Afdelingen for Innovation og Internationalisering Syddansk Erhvervsskole, Odense Side 16

17 Hvad har betydning for skolernes deltagelse? Ifølge Henrik Hjorth er det af betydning: At den forskningsmæssige vinkel er relevant At fokus for udviklingsperspektiverne passer godt ind i de strategier, som man i forvejen arbejder med At der udvikles partnerskab med en vis fortrolighed At forskerne udviser engagement Side 17

18 Foto: Betina Bang Sørensen Tak for ordet! Liselotte Ingholt Side 18

19 Konkrete indsatspunkter Bedre betingelser for faglige og sociale fællesskaber Bedre introduktion til grundforløb Bedre samarbejde og koordinering Side 19

20 Fokus i feltarbejdet på tre niveauer Institutionelt niveau med skoleledelse, lærere, studievejledere Faglig og social praksis, herunder krav, forventninger, regler, politikker, sanktioner, rutiner, rammer og rum Misbrug, fravær og frafald Henvisningsmuligheder til rådgivning og behandling Unge på fællesskabsniveau Faglige og sociale fællesskabsformer steder man er sammen ting man er sammen om Selvforståelser knyttet til forskellige erhvervsretninger og skoler Brug af rusmidler som led i udvikling af fællesskaber Unge på individniveau Faglig eller social marginalisering Problematisk rusmiddelbrug Trivsel, helbred, overvejelser over uddannelsesskift og frafald Side 20

21 Fortsat samarbejde med skolerne Skal skoler, hvor vi har lavet feltarbejde i udviklingsfasen, også være indsatsskoler? Ja, det er skolerne nødt til Dels fordi de forventer det Dels fordi det tager tid at udvikle de nødvendige kontakter og samarbejdsrelationer på alle niveauer. Disse samarbejdsrelationer er centrale for projektets fortsatte udvikling Af denne grund er det vanskeligt at udvide indsatsen til også at omfatte flere andre skoler Side 21

22 Evalueringsdesign I Indsatsen foregår på hold-, skole- og kommuneniveau Skolerne er meget forskellige; ikke tilstrækkelig mange sammenlignelige til randomisering Indsatsen omhandler skolers organisering af skoleliv og pædagogisk praksis - dvs. en omfattende indsats; derfor ikke muligt at implementere på mange skoler samtidigt Der kan ikke med denne indsatstype med sikkerhed forventes målbare forskelle i rusmiddelbrug på individniveau; men forventelige forskelle i oplevelse af skolestart, trivsel, opfattelse af rusmiddelbrug i skoletid etc. Side 22

23 Evalueringsdesign II Der gennemføres et kontrolleret studie med indsats blandt ca elever på 4 skoler, og der sammenlignes med elever fra 4-6 matchede kontrolskoler Brug af forskellige datakilder og metoder til at sandsynliggøre effekt: Før efter studier af skolernes organisering og de unges fællesskaber (ved etnografisk metode og interviews) Før efter studier af elevernes vaner og trivsel (ved spørgeskema-undersøgelser). Desuden brug af historiske kontroller Registeranalyser: Forskelle mellem tekniske skoler mht. frafald over tid Side 23

24 Projektets bidrag til interventionsforskningen Videreudvikling af teori om: Relationer mellem unge, unges deltagelse i fællesskaber, fælleshed og socialitet i unges handlemåder Viden om: Hvordan skolers organisering påvirker de unges sociale liv og fællesskaber, og hvordan udvikling af socialt liv og fællesskaber på skolen påvirker den enkelte unges trivsel, sundhed og deltagelse Hvordan man kan anvende denne viden i forebyggelsesindsatser Metodeudvikling: Udvikling af evalueringsdesign, der kombinerer forskellige typer data og metoder, hvor viden fra de kvalitative metoder ikke blot tjener til at understøtte de kvantitative undersøgelsers resultater Side 24