Andres: Hvordan ser du på Danmarks medlemskab af EU ift. såvel fordele som ulemper?

Transkript

1 Bilag 6 Interview med Pia Adelsteen, d Andres: Hvordan ser du på Danmarks medlemskab af EU ift. såvel fordele som ulemper? Pia: Jeg synes, at der er en fordel forstået på den måde, at det indre marked er fint, altså det her med, at man har nedbrudt toldbarrierer og skabt handel. Det gør, at man har nogle relationer, som så også har skabt fred. Vi har ikke haft nogen krige i Europa siden 2. Verdenskrig. Det har også sørget for, at landene har opnået mere vækst og velstand. Det mener jeg helt klart er en gevinst. Og det mener jeg er en fordel ved at være medlem af EU. Men så at sige, at jeg synes også, at der er en del ulemper. Og de er sådan kommet hen ad vejen, fordi at flere og flere, synes jeg, taler om ja de siger det måske ikke så åbent men de taler om det, som jeg vil kalde en føderal stat, hvor man netop taler om det her med det overnationale. Man kan også se det i forbindelse med Lissabon-traktaten, hvor det nu er flertalsafgørelser i Ministerrådene, og hvor man så bare skal rette ind til højre et eller andet sted, uanset om man som nationalstat er enig eller ej. Det synes jeg er problematisk. Og det er det, jeg synes der er den gale retning for EU, for jeg synes faktisk, at EU skulle gå tilbage til rødderne, sådan så at vi hver især har vores nationale kompetencer og demokrati osv. Osv.. Min bekymring går lidt på, at på et eller andet tidspunkt, så kan det være, at eksempelvis danskerne siger hvorfor skal vi stemme til Folketingsvalget, vi har alligevel ikke noget at skulle have sagt, for uanset hvilket flertal der er, så er det EU, der siger, at vi skal gøre sådan og sådan. Og så sætter man jo egentlig det nationale demokrati lidt ud af spil, og det synes jeg er helt forkert. Jeg synes, vi skulle gøre ligesom i England og også Holland. Sætte os ned og så finde ud af, hvad det er, vi synes at EU skal have lov til at have nogle meninger om, og hvor er det, at vi synes, at grænsen skal trækkes. Og selvom det bliver sagt, at jamen den grænse er ligesom trukket i Lissabon-traktaten, så mener jeg ikke, at den er så klar og entydig som nogen gerne vil gøre den til. Andres: Du snakker om, at der er mange ulemper, der er kommet hen ad vejen, de seneste år. Hvad tror du har gjort, at de er kommet frem? Pia: Jamen jeg tror, at det har noget at gøre med, at der har været sådan et politisk projekt, hvor man slet ikke har fået borgerne med. Blandt andet Euro en man kan bare tage den og så sige: Euroen blev solgt med argumenter, såsom at det har ikke nogen betydning, vi bestemmer selv vores egen finanspolitik, og 1

2 det vil være til skade for Danmark, hvis vi ikke går med i Euro en osv.. Hvor vi jo fra Dansk Folkepartis side hele tiden har ment, at man konstruerede den forkert, og jeg har meget meget svært ved at se, at man kan have en fælles valuta uden også at have et overordnet fælles finansielt system altså, det er man simpelthen nødt til. Det kan man også se i USA faktisk, hvor det er rigtigt, at de forskellige stater har deres egen økonomi, men der er altså en overordnet nationaløkonomi i USA, og det er man nødt til at have, når man har en fælles valuta. Så derfor mener jeg, at der har man forsøgt at sælge en vare med nogle falske argumenter, faktisk, og heldigvis sagde danskerne også nej. Men jeg tror egentlig, at det startede med ønsket om denne her fælles valuta, og sådan det at være en stormagt i et globalt perspektiv at det skulle ikke være USA, Sovjetunionen (nu ved jeg godt, de ikke eksisterer længere) og Kina ift. Økonomi. Der skulle EU også være den her store globale spiller. Og det har været et politisk ønske, hvor jeg tror at de fleste almindelige mennesker har sagt, at det er meget muligt at man synes, at man skal være en storspiller, men vi vil faktisk godt have vores selvbestemmelse. Man mister altså sin selvbestemmelse, hvis man går med i en fælles valuta, sådan som jeg ser det. Derfor har man fra tilhængere af det her store system og ønsket om at blive en storspiller på den globale scene lavet salamimetoden, som jeg kalder det. Man tager lidt ad gangen: Nå men lad os lave fri bevægelighed, lad os lave euro en, og man kan jo bare tilslutte sig hvis man vil, og hvis man ikke vil, så kan man jo lade være. Man fedtspiller i stedet for egentlig at melde ud hvad det er, man gerne vil. Man gør det også i forbindelse med Lissabon-traktaten: I Lissabon-forfatningen stod der, at vi skulle have en EU-præsident og en EU-udenrigsminister. Nu har vi så fået en traktat i stedet for, fordi der var et par lande, der sagde nej. Man har bare kaldt en skovl for en spade og en spade for en skovl, så nu hedder det bare nogle andre ting. Vi har jo stadigvæk en EU-præsident og en EU-udenrigsminister, på trods af, at det jo faktisk er sådan nogle ting, der blev sagt nej til i de lande, hvor man sagde nej til Lissabon-forfatningen. Vi har så bare aldrig fået muligheden i Danmark. Andres: Hvilke effekter ser du af arbejdskraftens frie bevægelighed, og hvordan mener du, at den påvirker Danmark? Pia: Jeg mener den påvirker os på en negativ måde. Jeg har for så vidt aldrig forstået, at man syntes det var så problematisk at rejse, inden vi fik det direktiv, fordi mig bekendt er der masser af mennesker der har sagt jeg vil bo i Italien og arbejde i Italien, men så har man så skulle søge en arbejdstilladelse og en opholdstilladelse, og så har man egentlig også kunnet det. Det man har gjort nu i EU med fri bevægelighed, det er at man siger: nu behøver man ikke længere at spørge, man har bare ret som EUborger til at komme til alle EU-lande, og så har man i øvrigt også ret til sociale ydelser i det land osv. Osv., og det mener jeg er en negativ side af sagen. Fordi en ting er, at man rejser og at man gerne vil bo 2

3 andre steder. Der er også folk der rejser til USA, altså danskere der rejser til USA, og så skal de stadig søge om opholds- og arbejdstilladelse og visum og jeg ved ikke hvad. Men der er stadigvæk mennesker der siger det her er vores drøm, det mener vi faktisk, vi gerne vil, og så gør de det. Det er jo helt fint, og selvfølgelig skal den mulighed være der. Men problemet med fri bevægelighed, og problemet med den forordning der hedder 883, som netop omhandler alle de her sociale foranstaltninger, man har i hvert land, det er at vores lande i EU er opbygget meget forskelligt. I Danmark har vi et skattefinansieret socialt system. Det betyder, at man kan få en gratis uddannelse, man kan komme på hospitalet. Vi betaler så en forholdsvis høj skat for alle de der ydelser, hvor vi har en eller anden form for solidarisk mekaniske. I samme øjeblik, at vi får en masse andre EU-borgere, som lige så snart, de kommer ind og er i Danmark på legal vis også er berettiget til de ydelser, men trods alt ikke igennem en årrække har bidraget til systemet, så får vi en udfordring - en økonomisk udfordring. Og jeg ved godt, at vi ikke går bankerot i morgen, men jeg mener faktisk, at det også er derfor, at vi skal råbe op nu. Fordi lige pludselig, så har vi altså et kæmpe problem. Så er udfordringen langt større. Vi kan se det på børnechecken: Inden vi indførte det her optjeningsprincip på børnechecken, der havde vi en udgift hvert år på 75 millioner kroner til børn af EU-borgere, som ikke bor i Danmark. Alt andet lige må man jo sige, at en børnecheck, der udbetales i Danmark, den er jo beregnet ud fra de udgifter man har, hvis man bor i Danmark. Det er altså ikke de samme udgifter, man har i Polen. Det er også derfor, at børnechecken i Polen er meget mindre. Man kan se det på SU en, hvor vi også har et par domme, der gør, at vi nu får en ekstra udgift hvert år på omkring en halv milliard brutto, skal jeg skynde mig at sige, fordi nogle taler i nettokroner og nogle taler i bruttokroner jeg tager det store beløb. Og så er der sådan nogle ting, som man nu begynder at diskutere, nemlig dagpenge, hvor vi nemlig har den her 3- måneders begrænsning, hvor man snakker om må vi overhovedet have den eller må vi ikke?. Jeg kan da godt se, at lynhurtigt kan det her komme til at koste danske skatteborgere rigtig mange penge, og det synes jeg er problematisk. Og det er derfor, at vi er nødt til at råbe vagt i geværet nu og sige, at det duer altså ikke, at vi har dels en forordning 883, hvor man forsøger at lave alle de her sociale foranstaltninger, man har i alle EU s medlemslande ens og alle har ret til dem, når vi nu har så forskellige systemer, for hvis jeg tager en tur til Grækenland, så skal jeg måske betale forsikringer for at komme på sygehuset, og systemerne er så forskelligt opbygget. Der er måske ikke en børnecheck, det er i form af et skattefradrag. Der er så mange forskellige systemer. Det er det, der er hele problemet fordi vores er skattefinansieret. Og det er derfor jeg synes, at problemet med den frie bevægelighed er ikke så meget den frie bevægelighed. Problemet er alt det det medfører, fordi man får nogle rettigheder, som jeg ikke mener, at man skulle have. Fordi reelt synes jeg da, at hvis folk har lyst til at flytte til Italien og bo og arbejde der, så skal de da have lov til det. Men man kan da ikke forvente og komme til Italien, og så bare nå jamen jeg har i øvrigt ikke noget at lave, så nu vil jeg godt have penge ved kasse 1. Det synes 3

4 jeg ikke, at man kan forvente, og det samme synes jeg heller ikke, hvis folk kommer til Danmark. Det er der, at jeg ser problemet. Andres: Vi snakkede med Europachef fra Dansk Metal. Han ser jo på en lidt anden måde på det. Han satte op, at han mener, at viden især, som vi kan bidrage med til Europa, og som der kan komme her til landet og hjælpe os og give os en bedre eksport til udlandet, det har en rigtig positiv effekt. At vores marked bliver større, og vi kan handle nogle større maskiner og større beløb ud til omverdenen, ud til Europa. Hvordan ser du på den positive fordel, som han opstiller? Pia: Jeg kan helt klart se fordelen. Men jeg mener ikke, at det har en dyt med fri bevægelighed at gøre. Det mener jeg faktisk ikke. Det var altså noget vi gjorde, inden det direktiv kom. Og det ved han også udmærket godt. Jeg mener det er et søgt argument, man har opfundet til lejligheden, fordi man gerne vil have den frie bevægelighed, og det er fair nok hvis man vil det, men så sig det i stedet for. Hvis han mener det alvorligt, så skal vi også have fri bevægelighed ift. Kina, hvor vi nu har lavet handelsaftale. Fri bevægelighed ift. USA, fri bevægelighed ift. Hele Sydamerika eller Brasilien, som virkelig har en vækst, hvor vi jo gerne vil eksportere vores varer. Så skal man jo mene det alvorligt. Så er det jo fri bevægelighed på globalt plan, han gerne vil have. Det vil jeg altså ikke have. Jeg er ked af at sige det det vil jeg ikke. Så jeg mener, at argumentet er opfundet til lejligheden. Natascha: Faktisk så nævnte han også, at han ikke mente, at det var et økonomisk problem, og at det var mere et problem for danskerne som borgere, at de ikke syntes, at det var korrekt, som du selv kommer ind på. At de ikke skulle have lov til at komme ind og få vores velfærdsydelser, men at det ikke var kroner, det blev gjort op i som et problem. Pia: Og det kan man for så vidt godt sige på nuværende tidspunkt, fordi som jeg siger, det er ikke fordi staten går bankerot i morgen, det er det altså ikke. Men alt andet lige, så kan man da sige, at hvis det er en halv milliard på SU-området, hvis det er omkring 75 millioner på børnechecken, og så er der nogle dagpenge og kontanthjælp. Altså hvis det nu løber op i en lille milliard, så kunne jeg da godt have brugt den milliard på danske skatteborgere. Så for så vidt har han da ret, vi går da ikke fallit. Men alt andet lige, så er det altså penge, som skatteyderne i Danmark har indbetalt, og som man nu bruger på børn, der bor i Rumænien eller Polen eller Holland eller Italien, eller hvor pokker de nu bor. Det som jeg bare siger er, at hvis vi ikke gør noget ved det nu, så kan det gå hen og blive et langt større problem. Det man kan se det ved, især når man sidder inde på Christiansborg som lovgiver, det er at vi sidder og siger uh det er ikke så godt, nu laver vi et optjeningsprincip på børnechecken på grund af fri bevægelighed. Så kommer kommissionen og siger, at vi mener ikke, at I følger reglerne, så hvis I ikke ændrer dem, så 4

5 kører vi en sag ved EU-domstolen. Jeg mener, at man skulle have kørt sagen, det mener jeg. I stedet for har regeringen valgt at lægge sig fladt ned og så sige: nå men så ændrer vi bare reglerne. Jeg mener faktisk man bør køre sagen, fordi optjeningsprincippet gælder jo også for danskere. Det er bare lidt nemmere at opfylde, fordi de har boet her. Men et eller andet sted, så er det jo ikke fordi at vi har sagt, at der er forskel på EU-borgere og danskere. Vi siger bare, at man skal have boet i Danmark et halvt år for at få 25% osv.. Og jeg synes, at man skal køre sagen, fordi at ellers så kan vi risikere at få meget mere. Og så en anden ting, og det er netop den menneskelige faktor, som ligger i det: Det er om man synes det er rimeligt. I den danske lovgivning omkring børnepenge har der altid stået, at for at få som dansker - børnepenge, så skal dit barn bo i Danmark. Det har faktisk altid stået der. Det blev tilsidesat, da vi kom ind og fik fri bevægelighed, fordi nu skulle det gælde alle EU-borgere, fordi man skulle være lige for loven. Den eneste ting der skal være det er, at hvis du står som polak og arbejder i Danmark, så skal du vælge, om du vil have polske børnepenge eller danske børnepenge. Der siger jeg så, at man er jo ikke idiot som menneske. Hvis jeg skal vælge mellem 300 kr og 4000, så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge. Folk er jo ikke dumme. Mennesker er generelt ikke dumme. Det har man glemt! Man har glemt at tage den menneskelige faktor med ind. Og så samtidig, når man sidder som dansker og siger: jeg afleverer stort set 50% af min løn i skat, og det gør jeg, fordi jeg synes, det er helt i orden, når naboen har problemer eller et handicappet barn, så hjælper vi der. Det synes vi er helt i orden. Men skal jeg nu også til at have solidaritet med børn, der bor i Rumænien, som jeg reelt ikke har noget forhold til, fordi deres far tilfældigvis er oppe i Danmark og arbejde i et halvt år? Så stopper solidariteten. Og det eneste vi risikerer, i mine øjne, det er, at pludselig stopper solidariteten også hos vores nabo. Natascha: Er det her måske ikke et lille problem, nu hvor er Danmark er sådan en lille brik ud af kæmpe EU? Pia: Det synes jeg ikke. Jeg er dansker og jeg sidder i det danske folketing. Natascha: Altså i forhold til, hvad vi har at sige i den institution, der hedder EU. Pia: Jeg synes ikke, det er et lille problem. Jeg synes faktisk, at det her er et af de kerneproblemer, der er på EU-området. Fordi at man har sagt ja til den her forordning 883 netop om, at alle er berettiget til sociale ydelser i hinandens lande. Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg har også altid gået ind for det princip med, at man skal yde før man kan nyde. Hvis man har det princip, så betyder det også, at hvis man skal nyde nogle af de goder vi har i Danmark, så skal man også yde noget til systemet, ud fra den 5

6 formåen man nu engang kan. Det system, som vi har lavet i Danmark, har vi været 100 år om at opbygge. Det bygger jo egentlig på en meget socialdemokratisk tankegang, netop at man har solidaritet med sin nabo. At man synes, at uanset om man bor på Læssø eller i København, så har vi nogenlunde det samme og vi er meget lige. Det er jo egentlig det system, vi har bygget op; alle skal have ret til en uddannelse, uanset om ens forældre har råd eller ej. Alle skal kunne komme på sygehuset, alle skal kunne blive passet, når de bliver gamle, osv.. Vi har bygget et system op, der bygger på en utroligt stor solidaritet og en følelse af, at man ved godt, at dem der kommer og bruger systemet, det er fordi de har behov, og ikke bare fordi de kommer for at få. Det er egentlig den måde, systemet er bygget op på. Når vi så nu ser, at folk kommer udefra og tager en avisrute på 7 timer om ugen og derfor kan gå ned bagefter og hæve kontanthjælp, så er det i mine øjne en udnyttelse af systemet, og det er derfor, at vi kalder det velfærdsturisme. Det kalder man det jo ikke i EU-systemet, for der siger man næ, vedkommende arbejder jo. Men en avisrute giver altså ikke særligt mange skattekroner, vel. Så for mig at se, så er det en udnyttelse af det system, hvor vi jo har et meget stort velfærdssystem i Danmark. Problemet er, at vi så skal sidde som lovgivere i Danmark og som folketingspolitikere, og så sige okay, hvordan undgår vi det? For så bliver det jo noget med at undgå effekten af den frie bevægelighed, ved at sidde netop og lave optjeningsprincip på børnechecken. Vi ville jo aldrig have tænkt den tanke, hvis vi ikke havde haft den frie bevægelighed. Og hvis vi ikke havde haft forordning 883, så havde vi aldrig tænkt tanken om optjeningsprincippet heller ikke selvom der var kommet udlændinge og arbejdet i Danmark. Vi havde aldrig tænkt tanken. Men problemet er, at der jo NOGEN der kommer og så siger man godt nok, at det er under 1% - men der er NOGEN, der kommer for at hive checken, og det vil vi ikke finde os i. Lige så vel som jeg ikke vil finde mig i, at min nabo reelt arbejder sort og så går op og hæver kontanthjælp, det vil jeg sgu da heller ikke finde mig i, for det er jo stadig mine skattekroner. Det er jo fuldstændig det samme. Så det kan godt være, at beløbet og problemet ikke er så stort endnu, men hvis vi ikke tager det op nu, så ender vi jo med at sidde og lave love i Danmark, for at undgå noget, som vi ikke har reageret på ift. EU, og det er det jeg synes er forkert. Andres: Nu har du allerede brugt ordet velfærdsturisme et par gange. Hvorfor tror du, at den her velfærdsturismedebat er blusset op så meget? Hvorfor er det, at Dansk Folkeparti bl.a. har været med til at starte den her de seneste år? Hvilken udvikling har der været i EU? Pia: Det har jo netop været det her med dels østudvidelsen med de har mange lande, der kom ind i mine øjne alt for tidligt i EU, fordi de var slet ikke parate man kan specielt se det med Rumænien og Bulgarien. Men hvor de kom ind i EU og Schengen for den sags skyld, og så ligesom hvor vi ser, at vi 6

7 bliver jo presset som danske lønmodtagere ift. lønninger. Det jeg synes er problemet er, at vi bliver presset dels på den frie bevægelighed, men vi bliver også presset ift. De EU-domme, der så falder. Man kan se med (?) dommen, man kan se med familiesammenføringsregler, hvor vi tror, at vi reelt selv har råderet over og bestemmer vores udlændingepolitik osv. Det er jo det, vi har fået at vide. På trods af Lissabon-traktaten og alt det der, så kan vi selv bestemme. Så kommer en dom som (?) dommen, hvor vi så tænker: nå det kunne vi så ikke helt alligevel. Hvis vi udbyder rengøring i min kommune, og egentlig bare siger vi skal bare have den billigste leverandør, jamen nu har vi nogle regler det skal i EU-udbud, fordi beløbet er så stort. Så det ryger i EU-udbud. Hvis der er et polsk firma, der byder ind på rengøringen, og vi har stillet andre kriterier op end at det skal være billigst, så er det helt legitimt, at et polsk firma kommer og gør rent på mine børns skoler til 30 kroner i timen, hvis det er det, de får i løn i Polen. Og så presser vi jo vores egne lønninger. Dvs. det system, vi har bygget op i Danmark med at arbejdsmarkedets parter forhandler lønninger og overenskomster osv., det bliver jo undermineret. Så kan det jo godt være, at fagforeningerne kan gå ud til de polske firmaer og sige ih, vil du ikke have en overenskomst, men hvorfor fanden skulle det polske firma gøre det? I må have mig meget undskyldt, men jeg har været selvstændig erhvervsdrivende i ti år, og jeg har aldrig haft overenskomst med nogen. Hvorfor skulle jeg? Og det er altså ikke fordi jeg underbetalte dem, jeg havde ansat eller noget som helst, overhovedet. Men hvorfor skulle et polsk firma, der kan aflønne sine medarbejdere med 30 kr i timen helt legalt, fordi EU s regler siger sådan, gå ind og lave en overenskomst og så betale dem 3 eller 4 gange så meget? Så skal man jo være idiot. Der glemmer man altså, at vores system er anderledes i Danmark. Man glemmer, at vi har ikke en lovgivning, der siger, at minimumslønnen er sådan og sådan for det har vi sagt, at arbejdsmarkedsparterne selv skal aftale det. Så er der fred og ro det har vores system jo også vist. Fordi det er noget, man er blevet enige om i en eller anden aftale. Så kan det godt være, at vi har strejker og lockout engang imellem, men det kommer sådan med lidt jævne mellemrum. Det er jo ikke fordi folk taler sig fuldstændig væk fra hinanden. Der synes jeg virkelig, at vi har en udfordring. Og det er jo også derfor, at vi begynder nu, når vi ligger ting i udbud, at sige, at vi skal huske sociale klauser, og at vi skal huske og det er man så lidt i tvivl om, om det er i strid med eller ok ift. Eu-lovgivning om vi sætte regler op for, at hvis man som udenlandsk virksomhed skal arbejde i Danmark, så skal det være under danske overenskomstlønninger og osv.. Må vi eller må vi ikke? Nu har fået at vide, at jamen det må vi godt, men andre siger, at det må vi ikke. Jeg tænker bare, nu kan vi jo prøve, og så kan vi jo vente, til der kommer en dom igen. Jeg synes faktisk, at man skal gøre opmærksom på det her, for ellers så sidder vi lige pludselig med de udgiftsniveauer vi nu har i Danmark, og så siger: nu skal jeg så gå ud og gøre rent for 30 eller 40 kroner i timen, plus at vi har en polsk ambassadør, som synes, at det er helt okay. Det synes jeg bare ikke, at det er. Så skal vores udgifter da godt nok lige falde, og det skal skatten da også, og så er det måske vores velfærdssystem, det 7

8 går ud over. Kan vi så komme gratis på hospitalet og få en gratis uddannelse? Skal vi til at betale for at gå i skole? Alt det vi har bygget op igennem mange år, det kan meget nemt forsvinde, hvis vi bare synes det er ok. Andres: Denne velfærdsturisme og arbejdskraftens frie bevægelighed, hvordan ser du så den som et problem for at legitimere vores velfærdsstat, overfor jer selv som politikere, men også overfor borgerne? Pia: Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår spørgsmålet. Andres: Hvordan skal vi kunne legitimere vores velfærdsstat ift. De her velfærdsturister, når de med arbejdskraftens frie bevægelighed kommer herop og tager velfærd? Pia: Jeg synes egentlig ikke, at jeg skal legitimere overfor andre EU-lande, hvordan vores velfærdssystem er bygget op i Danmark, for vi er altså et land. Det er noget, vi har valgt. Vi er et demokratisk land, vi har valgt de politikere, der er både i kommuner og regioner, folketing og jeg ved ikke hvad. Dem har vi valgt, og via de valg har vi så nu engang fået opbygget det her system, vi har. Jeg tror i bund og grund, at de fleste danskere er rigtig glade for det system, vi har. Andres: Overfor borgerne, hvordan skal de kunne opretholde, og legitimere overfor danskerne, de her 40-50% de skal betale i skat? Pia: Det kommer vi heller ikke til. Det er netop en af årsagerne til, at vi råber så meget op. Hvordan skal jeg kunne sidde overfor en borger og sige jo, det er helt ok, at du skal betale halvdelen af din løn i skat, og pyt med at der er nogle småpenge, der går ned til børn i Bulgarien eller Polen eller Italien. Det skal du ikke tænke på, for det er småbeløb. Det kan man ikke, det synes jeg ikke. Og egentlig er det fuldstændig ligegyldigt hvor store beløbene er, for jeg synes, at der ligger noget principielt i det. Der ligger den der er det rimeligt? det synes jeg ikke, nej. Jeg synes, det er helt fint, hvis der kommer polakker herop, det er jo ikke første gang, vi har haft polakker i Danmark alle polakkerne, der har høstet kartofler nede på Lolland-Falster for mange mange år siden. Det er jo ikke første gang, at vi har udlændige, der kommer til Danmark. Men det var folk, der kom og sagde vi kommer for at arbejde. Hvis der ikke længere er arbejde, og vi ikke længere kan være her medmindre man har været her i rigtig mange år så tager vi sådan set hjem igen. Vi inviterede tyrkere i 70 erne, fordi vi manglede arbejdskraft. Det gjorde vi jo med åbne øjne og sagde, vi mangler simpelthen folk. Vi mangler hænder. Vær søde at komme og hjælpe, og det gjorde de. Det er jo ikke fordi, at vi har smidt dem ud bagefter. 8

9 Andres: Skulle vi have gjort det ifølge dig? Pia: Nej, nej. Det kan ikke tillade sig, det synes jeg ikke. Der er sådan en rimelighed på en eller anden måde. Det er slet ikke noget med det. Og hvis folk kommer hertil og har fået børn og er blevet en del af det danske samfund og det blev mange af dem jo så er det da det. Vietnamesiske flygtninge er der nogensinde nogen, der har haft problemer med dem? Vi har altså bådflygtninge, der kom herop i halvfjerdserne. Jeg har aldrig hørt om, at de bor i ghettoer eller lever på nas aldrig. Så der er masser af mennesker, der er kommet til Danmark og har integreret sig og er blevet en del af det danske samfund og er her på lige vilkår med danskere. Har deltaget i det demokrati, vi nu engang har osv.. Det synes jeg er fint! Der hvor problemet opstår, det er jo netop, hvis man kommer, fordi man tænker okay, jeg kan se, at pga. EU, så i stedet for at tjene 200 slotti om måneden i Polen, så kan jeg tage til Danmark, tage en avisrute, som giver mere, plus at jeg måske kan studere og få SU, plus at hvis jeg så har 3 børn derhjemme, så kan jeg i øvrigt få sendt børnechecken hjem. Altså det synes jeg bare ikke er rimeligt, det synes jeg ikke. Jeg var i Rumænien i uge 7 med ligestillingsudvalget det var som om human trafficking, menneskehandel men hvor vi var ude og besøge det, der hedder blok 5 i Bukarest. Chautjesko byggede jo en masse blokke til de her arbejdere, der skulle lave hans store palads, hvor folk bor 15 mennesker på 12 kvm. med et the-køkken. Der var nul grader udenfor. Der var så meget fugt, at det drev ned ad væggene, og de havde alligevel vinduer åbne, på trods af 0 grader udenfor og ingen varme, for at få noget af fugten ud. Det var altså med spædbørn og jeg ved ikke hvad. De havde en halvanden mands seng og sagde, at de sover lidt på skift. Så sidder man heroppe i Danmark og siger hvis der er rumænere der kommer herop, så er det forfærdeligt hvis de bor i en skurvogn. Altså ift. Det jeg så derned, så synes de selv, de bor rigtig godt, selvom det er en skurvogn. Jeg siger ikke, at de skal bo i en skurvogn, det er slet ikke det, men jeg kan da godt forstå de rumænere, der siger ved i hvad, for at komme ud af det her, så tager vi en tur til Danmark, fordi vi har syv børn derhjemme, og nu får vi syv gange børnecheck lidt afhængigt af alder det får vi sent hjem. Dernede fik de 50 euro om måneden til de helt små børn. Herhjemme, hvis du har et lille barn, så får du, hvad, 2500 i børnecheck hvert kvartal. I kan bare selv regne det ud. Andres: I hvor høj grad vil du mene, at det kan lade sig gøre at gå udenom EU s regler og begrænse den vandrendes arbejdstagers ret til danske velfærdsydelser? 9

10 Pia: Det er det store problem. Jeg tror, det er rigtig rigtig svært. Vi har jo fået en rapport på omkring 600 sider om alle de ydelser, vi har i Danmark, og om at med stort set de fleste af dem, kan vi ikke gøre noget som helst. Det der så er problemet, set med mine øjne, er at medmindre vi får ændret forordning 883, som egentlig er den der er det største problem, fordi den giver den her universelle ret til ydelser det er jo måske knap så meget det her med fri bevægelighed lige præcis det her at du har ret til sociale ydelser, det er den, der er udfordringen. Der tror jeg, medmindre vi får ændret noget fundamentalt der, så bliver det sådan i Danmark, at vi kommer til at sidde og kigge på børnecheck, SU, kontanthjælp, sygedagpenge alting, og så sidde og sige okay, hvad kan vi være bekendt over for danskerne? Det kommer jo også til at gælde dem. Jeg blev ringet op af Altinget i går, hvor de sagde, at de har løst problemet omkring velfærdsturisme. De sagde I kan bare gøre det, at ift. Kontanthjælp så siger man, at man kigger på 12 måneders indtægt bagud, og hvis man har tjent for meget, så kan man ikke få kontanthjælp. Så sagde jeg jamen, det går jo også ud over danskerne, betyder det så, at hvis jeg har et rigtig godt arbejde, hvor jeg får rigtig meget overarbejde i et halvt år, men jeg ved reelt ikke, om jeg har noget at lave om et halvt år, så skal jeg sige nej til overarbejdet, fordi ellers får jeg ikke kontanthjælp? Mig bekendt er det de færreste danskere der, når de får overarbejdepenge, lægger dem til side og tænker jeg bliver nok arbejdsløs om 3 måneder. Det er så det system, man har valgt i Sverige fair nok. Men det er et andet system, vi har valgt i Danmark. Og det har vi egentlig gjort, fordi vi har en meget fleksibel arbejdsmarkedsmodel, der gør at du kan blive fyret i løbet af en uge eller to dage, hvis du er arbejdsmand. Hvis jeg som arbejdsmand jeg har netop selv været selvstændig erhvervsdrivende men min far har været det, min bror har været det osv., når vi sad med alle de her arbejdsfolk og sagde ved i hvad, klokken er godt nok 4 om eftermiddagen, men der er fandeme sprunget et vandrør, vil I godt blive og hjælpe hvis nu arbejderne siger det vil vi ikke, for hvis vi har overarbejde, så bliver vi trukket, hvem skal så lukke vandrøret? Skal vi bare lade det stå og pisse ud med 7 tons vand i timen til næste morgen, når de skal møde kl 7? Det gør man ikke, vel. Nej, de bliver, og så arbejder de over, indtil det her er lukket. Så får de udbetalt nogle overarbejdspenge. Der er to ting, jeg synes er hammer uretfærdige dels hvis de nu bliver arbejdsløse, skal de faktisk afspadsere deres overarbejde. Er det rimeligt? Det synes jeg ikke. Men hvis du så oven i købet lige nu går vi tre måneder tilbage gik et helt år tilbage, fordi vi skal undgå at EU-borgere kommer ind og får dagpenge, det vil jeg under ingen omstændigheder gå med til, det vil jeg ikke. Så det kan godt være at svenskerne synes, at de har løst det, men det synes jeg ikke. Andres: Nu snakker du så om, hvordan svenskerne mener at have løst det, men kan du mærke, at der er sket en ændring i EU-debatten omkring velfærdsturisme og om villighed fra andre EU-lande til at kigge 1 0

11 på de her ting? Pia: Ja, bestemt. Jeg er faktisk afsindigt glad for, at der jo er det der 4-lande brev fra England, Holland, Østrig og Tyskland, der sendte et brev til kommissionen og sagde, at vi bliver nødt til at se på den her velfærdsturisme. Danmark var sjovt nok ikke med i det. Men det her 4-lande brev, der er jeg så glad for, at Tyskland havde været med, fordi hvis det nu kun havde været britterne, så var det jo bare fordi de er EU-skeptikere, og så var det blevet latterliggjort. Men fordi de fik Tyskland med, så er det rent faktisk noget, man prøver at se på. Så har kommissionen så lavet den her rapport, hvor de siger, at det slet ikke er noget problem, for det er kun 1%. Det er jeg så lidt ked af, for jeg synes ikke, at de opfatter problemet på den rigtige måde. Hvad der så sker, det må guderne vide. Men man kan også godt mærke, at der er sket noget herhjemme, fordi der er en debat, hvor selv Venstre og Konservative går ind og siger vi bliver altså nødt til at se på det her. Og Venstre og Konservative er jo ellers kendt som meget EUvenlige partier. Så ja, det rykker et eller andet, og det synes jeg er godt, for jeg synes, det er vigtigt, at vi får taget debatten, frem for at vi bare sidder og siger nå men det er også de der EU-skeptiske partier, der råber fanden er løs hele tiden. Jeg er lidt glad for, at der er nogle andre, der begynder så ja, det rykker noget, og det rykker også noget i EU-landene, synes jeg. Og så kan man jo så sige, at jeg er meget spændt på det parlamentsvalg, der kommer til maj, fordi man kan jo også mærke, at den der EUskeptiske holdning, den breder sig altså noget, må man sige, rundt omkring i EU, det gør den altså. Uanset hvordan man vender og drejer den. Jeg tror, at der er mange borgere i EU, der ikke føler, at de er en del af det der projekt det er simpelthen for langt væk. Andres: Samarbejdet med regeringspartierne omkring dette projekt og dette emne hvordan vil du sige, at det forløber, også med Venstre og Konservative, ift. Dansk Folkeparti? Pia: Det er ikkeeksisterende. De er slet ikke interesserede i at have os med. Man kan også se det i forbindelse med Europa-aftalen, nu er den godt nok ikke forhandlet færdigt, men altså, jeg var til tre forhandlingsmøder, det kan vi godt kalde det, hvor jeg på de tre møder forgæves forsøgte at finde ud af, hvad de reelt ville forhandle. Det kunne jeg ikke få at vide, og så er det lidt svært at gå til forhandlinger, jo. Det er jo fordi, at man vil have, at det er de EU-venlige partier, der holder sammen, når det drejer sig om Europapolitikken. Jeg synes bare, at det er meget unuanceret, og jeg kan forstå, at grunden til, at Europaaftalen ikke er faldet i hus, det er netop fordi Venstre og Konservative har taget velfærdsturismen op, af uransagelige årsager. Men nej, vi har ikke samarbejdet på EU-området med nogen. Andres: Hvordan ser du en løsning på det her problem, hvis ikke man skal lovgive sig ud af det? 1 1

12 Pia: Der er kun lovgivning. Og det er enten EU eller herhjemme. Fordi, der er mange der siger så lad os melde os ud af EU, men der er jeg bare ikke nået til endnu, og det tror jeg ikke, at vi er som parti. Vi har stadigvæk nogle fordele, og vi mener faktisk godt, at EU kan reddes, sådan som jeg jo gerne vil have det bliver reddet, men jeg mener rent faktisk godt, at man kan gøre noget ved det. Det kræver selvfølgelig en villighed på EU-niveau. Nu kommer der jo et Europa-parlamentsvalg, men der er ingen der ved, hvordan det kommer til at se ud. Og alt andet lige, så tror jeg, at der er mange nationale parlamenter, som også bliver nødt til at se på, hvad deres borgere egentlig mener ift. Det her. Man kan sige, problemet omkring velfærdsturisme vil jo nok være størst netop i de nordiske lande, for det er os, der har den danske velfærd ift. hvad folk kan få. Men hvis man ikke gør noget ved det, så er jeg bange for, at EU bliver totalt splittet. Det kunne jeg faktisk godt frygte at folk så siger glem det. Island har jo sat deres EU-optagelse lidt på standby, og det er jo bemærkelsesværdigt. Man kan også sige, at hvis de havde haft euroen, så var de aldrig kommet ud af deres krise, så hurtigt som de har gjort. De eneste to lande, som er medlem i EU og som ikke skal have euroen, det er Storbitannien og Danmark. Resten skal ifølge Lissabon-traktaten, når de opfylder betingelserne. Den eneste årsag til, at svenskerne ikke har euroen endnu, det er fordi, de har lavet en teknisk, juridisk et eller andet med deres nationalbank, som de har reelt bare kan ændre, fordi de opfylder alle kriterierne. Og det er jo sjovt, fordi de har jo faktisk holdt en folkeafstemning, hvor der blev sagt nej til euroen. Og derfor er den juridiske, teknisk ting ikke ændret. For så behøver de ikke at tage den og EU presser ikke på. Og det er jo sjovt. Taget betragtning af at det står i Lissabon-traktaten. Der er sådan politik, fordi man gerne ville det her politiske projekt og så presser man ikke på, fordi vi er nødt til at have folket med og bla bla bla. Men samtidig så. Altså nej jeg kan virkelig godt være bekymret for at ballonen revner på et eller andet tidspunkt, hvis man ikke gør noget ved det, det kan jeg. Andres: Vi har snakket med Bent Greve, der er professor nede på Roskilde Universitet, om det her emne blandet andet. Og han stiller også op og siger: jamen vi kan ikke lovgive os ud af det, fordi hvis vi skal gøre det, så skal vi jo også mindske velfærden for de danske statsborgere og det ville være svært at gøre, det er der ikke vilje til at gøre blandt de politiske partier. Pia: Jamen det er jo også rigtigt. Fordi problemet er netop, at du må jo ikke diskriminere i forhold til nationaliteten. Fordi hvis vi kunne sige: jamen for at få børnepenge, så ligesom have det, som det var i den danske lovgivning, så skal børnene bo i Danmark. Hvis vi nu bare sagde det, så ville folk jo også synes, at det var en rimelighed, hvis nu en polsk familie kommer herop og finder arbejde og de har deres børn med. Bidrager. Jamen så tror jeg ikke, at der var nogen, der ville gø af at de så fik børnecheck 1 2

13 ligesom alle andre, men når vi sidder og så siger: jamen hov udgifterne i Polen de er lidt anderledes end de er i Danmark, og alligevel sender vi det samme beløb til Polen i en børnecheck. Så tror jeg, at de fleste danskere tænker: og hvorfor det? Får Polen ikke skattekroner? Alt det der med hvad der er ret og rimeligt, det glemmer man i sådan et system og det er rigtigt, altså det skal ændres på EU plan, fordi hvis vi skal ind og ændre det, den vilje er der slet ikke i Danmark endnu. Det kan være, at vi bliver nødt til det. Det er så noget helt andet, men viljen er der slet ikke endnu. Det skal være på EU plan. Det mener jeg. Natascha: Nu tager vi udgangspunkt i en solidaritets teori faktisk. Og nu nævnte du med hensyn til at du har været i Rumænien og se på, hvordan deres levevilkår var der. Hvad gør det inde i dig, at du kommer dertil i forhold til, at vi sidder her i Danmark og har bedre vilkår? Pia: Jamen altså på det menneskelige plan, så nu når man ser sådan noget, så er det altid forfærdeligt. For det er det. Men jeg vil også godt sige, at jeg har ikke tænkt mig at Danmark skal redde resten af verdenen. Jeg har lige siden jeg blev født, set børn med tykke mave fra Biafra. Og der er ikke sket en skid i Afrika, hvis vi sådan ser på det overordnede plan i de 50 år, jeg har levet. Så det mener jeg ikke. Altså det kan man ikke. Der er nogen mekanismer, som træder i kraft. Altså i Danmark har vi formået, selvfølgelig har vi fattige mennesker, men folk ligger ikke og dør på gaden i Danmark. Vi har sådan et rimeligt velorganiseret samfund. Og vi forsøger at hjælpe dem, der ikke kan selv. Inde for landets grænser. Vi giver ulandsbistand, jeg ved ikke om det er at købe aflejret eller hvad det er, men vi giver altså ulandsbistand og vi forsøger at sætte nogen projekter i værk, som kan hjælpe osv osv. Men når jeg ser Rumænien, det er også derfor jeg mener, at de kommer alt for tidligt ind i EU, så har de jo slet ikke et system som fungerer på nogen måde. Der sidder nogen, der er rigtig rigtig rige og så er der nogen, der er meget meget fattige. Egentlig så burde de jo have en solidaritet med hinanden, egentlig kan jeg ikke forstå. Jeg kommer fra en arbejderfamilie, da arbejderne på et tidspunkt sagde: hov hvad er det der sker, der er nogen der sidder og er hammer rige og vi får ikke en dyt og vi slider os selv ihjel. Så begyndte folk at strække og demonstrere, man støttede solidarisk op om hinanden. Natascha: Men nu tænker jeg også i forhold til EU gerne vil være en enhed Pia: Ja det ved jeg godt. Men det synes jeg jo man burde gøre i Rumænien også, men at tro at danskere skal have solidaritet med rumænere, det mener jeg er naivt. Eller solidaritet med en fra Portugal eller what ever, det mener jeg er naivt. Og danskere er ikke umenneskelige eller nærige og det kan vi bare se 1 3

14 på de der landsindsamlinger til tsunami eller knæk cancer eller what ever. Danskere vil meget gerne hjælpe folk der er i nød, men vi kan ikke redde hele verdenen. Hvis jeg skulle hjælpe Rumænien, så tror jeg det bedste ville være, det var at fjerne regeringen og så gå ned og sige: nu tager vi det danske system og så laver vi det. Slut. Men det kræver også at folk bliver registreret, det kræver jo rigtig rigtig mange ting ikke. Og det er altså ikke noget, man bygger op på en dag. Det er et system, der skal komme indefra, det er noget folk selv skal ville. Jeg skal da ikke pådutte rumænerne, at leve dansk måde eller grækerne eller spaniolerne eller franskmændene, som også er ved at gå bankerot. De lever på den måde de vil, formoder jeg. Og det er ikke mit job som dansker, at sige, at alle skal leve, som vi gør i Danmark. Vi har et system som vi synes er godt, og nu er jeg jo politiker, så det er jo ikke alt som jeg synes, der er lige godt vel, sådan er det jo, men jeg kunne aldrig drømme om at sidde og pådutte det her og det er også derfor jeg mener, at det at man i EU tænker: nu er vi europæere. Jeg tænker, at det er faktuelt: altså jeg bor i Europa. Og det er det. Altså men jeg er dansker og det tror jeg, man glemmer. Lige så vel som man tror, at de fleste italienere siger: jamen jeg er italiener. 1 4