Hvem kommunikerer journalisterne med målgruppetænkning i et historisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem kommunikerer journalisterne med målgruppetænkning i et historisk perspektiv"

Transkript

1 Hvem kommunikerer journalisterne med målgruppetænkning i et historisk perspektiv 1. Indledning Journalister indsamler, udvælger, faktatjekker, organiserer og præsenterer data på måder, så de bliver brugbar information for en tiltænkt gruppe af læsere eller brugere (Pedersen, 1998, s.15) 1. En tiltænkt gruppe Journalistik produceres ikke ud i det blå der skal være en tiltænkt målgruppe. Dette kapitel handler om det lille ord - tiltænkt - i ovennævnte citat. Det handler om de begreber, man i journalistik og i den øvrige kommunikationsverden bruger om de andre. Hvem kommunikerer journalisterne med og hvordan tænker og taler de om de personer og grupper, de ønsker at henvende sig til, altså om deres målgrupper. Men det handler også om de modtagergrupper, som rent faktisk rammes eller bliver involveret i kommunikationen. Det mere neutrale ord, mediebrugere, som er bragt på banen tidligere i denne bog, skulle helst ikke få os til at glemme, at der er forskel på journalistikkens og mediernes mål og målgrupper selv om mange mediers egne forvekslinger af mål- og modtagergruppen giver forvirring på området. Kapitlets formål er at pege på nogle få, men centrale tanker om hele tre brede områder : videnskabelige diskurser, konstruktionen af målgrupper og journalistik. Og via et historisk perspektiv åbne for en debat om samspillet mellem disse store begreber. 1.2 Sprog og (målgruppe)tænkning Valg af ord og begreber for målgruppen og modtagerne er vigtig for tænkningen. I flere af de tidligere kapitler i denne bog er det påpeget, hvordan sproget former vores forståelse af os selv og verden - og vores opfattelse af, hvad der er virkelighed. Det er ikke sådan, at målgrupperne ligger derude i virkeligheden og blot skal vælges. Målgrupperne skabes for ikke at sige konstrueres gennem det sprog, vi bruger. Der anlægges således et socialkonstruktionistisk perspektiv. I forhold til selve ordet målgruppetænkning kan man derfor sige, at sproget er forudsætningen for både opstilling af mål og for den tænkning, der sker. Mål handler om at opstille planer for fremtiden, der igen forudsætter en tænkning i fortid, nutid og fremtid og det er sproget, der gør dette muligt. Helt konkret det forhold, at vores udsagnsord kan bøjes i tid og dermed muliggøre tænkningen i tid. At den midterste del i ordet målgruppetænkning gruppe også er afhængig af et bestemt sprog til en afgrænsning af gruppen i forhold til andre persongrupper, siger næsten sig selv. 1

2 De begreber og betegnelser, vi bruger, har en stærk sammenhæng med, hvordan vi tænker og hvordan vi bliver bragt til at tænke. I det følgende skal vi se på, hvordan man i forskellige former for kommunikation (journalistik, PR, reklame m.v.) har anvendt forskellige begreber og metoder til at beskrive og opdele deltagerne i en kommunikationsproces på. Og hvordan disse begreber og opdelingskriterier har betydning. Både for den måde, journalisten ser sit overordnede virke - og for den måde, den konkrete udformning af journalistikken sker på. Eller burde ske på. Når dette kapitel ligesom resten af bogen - lægger så meget vægt på sproget og dets betydning, opstår der nemt nogle misforståelser. Tre af disse skal straks behandles: 1) Det er ikke sådan, at et godt målgruppekendskab betyder, at man nødvendigvis skal give gruppen, hvad den ønsker. Denne fejltagelse beror sikkert på, at mange af de medier, som bedst kender deres målgruppe det gælder fx mange ugeblade har det ene ønske at give målgruppen, hvad denne ønsker. Det kan fagligt set være en svær opgave, alene af den grund, at journalisterne ofte skal skrive til en gruppe, der ikke ligner dem selv. Men et målgruppekendskab kan også bruges i en mere ren journalistisk sammenhæng, fx i forbindelse med et udviklingsarbejde eller til at indrette sin journalistik, så det budskab, journalisten ønsker fremmet, rent faktisk når frem til modtagerens behandling. 2) Det er ikke sådan, at vi hver for sig bare kan vælge vores eget sprog og vores egen virkelighed. Hvilken ugedag er det i dag? Det er tirsdag, hvis du li som synes er og bliver en karikatur. Enkelte meget radikale konstruktivister kan tænkes at argumentere for noget sådant, men denne bogs tilgang argumenterer for, at det ikke er det enkelte individ, der frit kan vælge sine egne begreber og sin egen virkelighed, men at konstruktionen af virkeligheden sker gennem samtale og interaktion i større eller mindre grupper. Det vil sige gennem de sociale relationer. Og det hele er bundet op på tid og sted samt bestemte sammenhænge, strukturer og institutioner så i stedet for anarki og individualisme er der i en socialkonstruktionistisk verden tværtimod tale om en masse regler. (Wenneberg, 2000) 3) Det er ikke sådan, at sproget - og dermed vores begreber om virkeligheden - frit og neutralt kan bruges af den enkelte. Der foregår hele tiden en kamp om begreberne, en kamp om konstruktionen af virkelighed. Denne magtkamp handler om definitionsretten, altså retten til at definere, fortolke og forandre virkelighed. Og sprogets betydning for vores virkelighedsforståelse har konsekvenser. Det betyder ikke, at sproget om virkeligheden så også er virkeligheden. Der er ikke tale om, at definitionskampen kun er en kamp om definitioner og om repræsentationer af virkeligheden, - der er samtidig tale om en form for social handlen og praksis, dvs. en politisk kamp. 2

3 Om- og eftertankeboks nr. 1: Gennem de seneste 15 år har den sprogbrug, der er udgået fra den politiske og økonomiske magtelite, formået at definere, fortolke og ikke mindst forandre forståelsen af det sociale og det socialpolitiske. Denne definitionskamp kan aflæses på de sproglige ændringer, der er indført på området. Begrebet socialforvaltning er skiftet ud med Familieafdelingen eller Borgerservice eller lignende begreber, så vi både undgår at tænke i forvaltningsfunktioner og i sociale aspekter. Titlen Socialminister blev en overgang til Velfærdsminister og senere nedtonet til Indenrigs- og socialminister. Sociale institutioner for børn italesættes nu som dagtilbud. Socialforskningsinstituttet er omdøbt til sfi - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Socialrådgiverne, der var uddannede på sociale højskoler, er blevet til sagsbehandlere, der uddannes på professionshøjskoler. Og så videre. Magtkampen om at definere, fortolke og forandre virkeligheden har sat sine spor. Ordet social er nærmest blevet omvendt italesat, hvis man kan sige det på nudansk. Omdøbt ud af det danske sprog for at ændre vores virkelighedsforståelse og dermed vores forståelse for, hvordan der bør ageres. Sådanne skift i virkelighedsopfattelsen over en årrække er både vigtige og vanskelige at fange. Hvilken betydning har det for den journalistik, vi aktuelt er vidne til? 1.3 Kommunikation og målgruppetænkning Målgruppetænkning er knyttet meget tæt til kommunikationstænkningens syn på modtageren. De forskellige perioder i kommunikationsteorien har set meget forskelligt på modtageren. Helt tilbage i antikken opererede Aristoteles med det, der er blevet kaldt verdens første kommunikationsmodel, nemlig hans skelnen mellem taler, emne og modtager. Denne simple tredeling går igen i tankerne bag den mest almene model om journalistik og kommunikation, når vi i dag taler om en afsender, en meddelelse eller et budskab og så en modtager. Dog er det værd at bemærke, at selv om journalistuddannelserne i dag bruger disse tre begreber som en form for udgangspunkt, så ligger lagt den overvejende del af uddannelsen på det ene begreb, nemlig meddelelsen. Næsten alle fagforløb på uddannelserne knytter sig til det journalistiske produkt, dvs. til meddelelsens indhold og form, hvad enten forløbet hedder ideudvikling, research, kildevurdering, fortælleformer eller lignende. Centrale forhold til forståelsen af de relationsprocesser, journalistikken indgår i, fx afsenderens og modtagernes køn, sociale baggrund, habitus etc. behandles meget lidt i uddannelsen til journalist. Journalistik ses af mange journalister - knap nok som kommunikation. 3

4 Afsenderforhold anses det nærmest for uprofessionelt at beskæftige sig med, idet den journalistiske selvopfattelse bygger på, at man via professionel optræden og faglige metoder bør kunne fjerne indflydelsen fra egne forhold så at sige skrive sig selv ud af teksten. Når journaliststuderendes meget lidt repræsentative klassebaggrund synliggøres, opfattes det nok som interessant, men indflydelsen på journalistikkens indhold og form bliver sjældent undersøgt. Og kvindelige journaliststuderende bliver nærmest forargede over et spørgsmål om kønnets indflydelse på deres journalistik, og de følger gerne spørgsmålet op af et modspørgsmål, om man da ikke mener, at de er professionelle? Modtagerforhold behandles ganske vist en tak mere end afsenderforhold, men det sker ikke med interesse for relationsopbygningen og modtagernes forståelse, men næsten alene i en sammenhæng, hvor det handler om selve budskabets udformning: Er der i budskabet taget i hensyn til modtagerens forhåndsindstilling til emnet? Er der undgået fremmedord og fagsprog, hvis journalistikken er beregnet til et omnibusmedie? etc. Tankegangen synes at bygge på, at det er budskabet, journalisten er herre over (og også det, der kan kvalitetsbedømmes ved eksamen!), hvorimod budskabets opfattelse og effekt på modtageren vanskeligt kan klarlægges og styres. Journalisthøjskolens motto om journalistikkens formål at gøre folk klogere har mærkeligt nok ikke afstedkommet undersøgelser af, om folk nu også er blevet klogere. Det bagvedliggende sigte om at klæde borgeren på til at agere i et demokratisk samfund har ført til mange undersøgelser af mediernes indhold, nyhedskriteriernes anvendelse etc., men ikke ført til mange refleksioner over selve virkningen af den journalistiske dækning blandt diverse modtagergrupper. Dette må ikke føre til den konklusion, at man på de journalistiske uddannelsessteder (Journalisthøjskolen, SDU og RUC) undlader at tale om moral og fagetik. Det tales der heldigvis - i høj grad om, men det handler stort set om den ene tredjedel af kommunikationsprocessen, nemlig om skabelsen og indholdet af journalistikkens budskab, - dvs. om at give en så fair fremstilling som mulig, om at behandle kilderne ordentligt, osv. Særdeles vigtige temaer, men samtidig ganske begrænsede set i forhold til den samlede kommunikationsproces erne I første halvdel af det tyvende århundrede var synet på modtageren og målgrupper ret domineret af den såkaldte kanyleteori. En injektionsmodel, hvor man forestillede sig en forsvarsløs og passiv modtager af sprøjten. Man kan sige, at modtageren blev opfattet som meget modtagelig, dvs. med en ringe egenvilje og en ringe grad af indflydelse på processen. 4

5 Dette syn skiftede ca. midt i 1900-tallet, hvor modtageren nu kunne være genstridig (opfatte budskabet anderledes end tænkt) og også reagerende (opfatte budskabet på flere måder). Det nye syn var også. at modtagelsen kunne ske gennem flere led via opinionsledere eller lignende, hvorfor der blev talt om en totrinsmodel. I 1960 erne skiftede synet på modtageren igen, idet denne nu blev opfattet som langt mere aktiv og problemløsende. Det tidligere spørgsmål om, hvad medierne gjorde ved modtagerne, blev nu vendt rundt og stillet således: Hvad gjorde modtagerne med medierne? Denne tilgang var optaget af at forklare individets medieforbrug som styret af forskellige former for behov. Disse behov kunne være nysgerrighed (søge viden, overblik m.v. fx gennem nyhedsmedier), men kunne også være noget med en støtte til sin personlige identitet (sørge for, at Information stikker frem fra Fjällräven...) eller en støtte til social interaktion (det at kunne snakke med). Behovet kunne derudover også være underholdning, en flugt fra hverdagen, at blive seksuelt ophidset etc. (Gripsrud, J, 2005) Med denne tilgang og så mangeartede behov og individuelle ønsker, mindskes muligheden for at forudse målgruppens brug af det journalistiske budskab. Hvis målgruppen samtidig er bred, kan tilgangen risikere at føre til, at journalister helt opgiver at målgruppe-tilpasse journalistikken erne erne og videnskabelige diskurser I 1970 erne blev tænkningen om både videnskab, målgrupper og journalistik ændret voldsomt. Det var der flere grunde til. Dels skete der i kølvandet på studenteroprøret i slutningen af tresserne et dramatisk skifte i mange fags metodegrundlag og måde at se sig selv på - og dels skete der en voldsom udbygning af velfærdsstaten og af hele uddannelsessystemet omkring I forlængelse af disse overordnede udviklinger er det ikke overdrevet at sige, at Journalisthøjskolens såvel fysiske som ideologiske basis er knyttet til første halvdel af 1970 erne. Inden for mange videnskabelige fag blev tilgangen ændret fra at være en påstået neutral og udpræget positivistisk teori til en både-og-tilgang, hvor også en mere marxistisk eller kritisk videnskabelig teori spillede en stor rolle. Den samfundsvidenskabelige tænkning får markant større betydning i de videnskabelige diskurser, dels via nye selvstændige fag som samfundsfag, sociologi og politologi, og dels fordi de samfundsmæssige aspekter og forklaringer trængte ind på såvel de psykologiske som de humanistiske og til dels på de naturvidenskabelige områder. 5

6 En af de vigtigste teoretikere for vores opfattelse af kommunikation som sådan - og ikke mindst for journalistikkens rolle i et demokrati - er den tyske forsker Jürgen Habermas ( ). Han påpeger, at demokrati forudsætter en offentlighed, hvor borgerne kan træde sammen og i fællesskab reflektere over samfundets problemer. Journalistikkens rolle i disse demokrati-forudsætninger har været medvirkende til at styrke den journalistiske selvforståelse om at skulle berige den offentlige debat, agere som den såkaldte fjerde statsmagt etc. Hans kommunikationsteori handler om kommunikationens betydning for vores tænkning og handlen, idet han prøver at vise, at fornuften har et sprogligt grundlag. Hans tale-tænkning-handlings-teori opdeler verden i henholdsvis systemet (økonomien og de administrative systemer, styret af anonyme og objektive markedsmekanismer) og i livsverdenen (den subjektive verden, vi lever i til daglig). De moderne massemedier skaber set med denne såkaldte kritiske teoris briller en forkert og manipulerende fremstilling af de reelle samfundsforhold. Fra 1970 erne og frem har et vigtigt mantra i megen videnskab - og i journalistikken været en stræben efter at være ideologikritisk, at være afslørende. Habermas betydning for journalistikken knytter sig til de normative teorier om offentlighed og kommunikation. Den borgerlige offentlighed bliver defineret som en sfære, der er afgrænset - og ligger som en buffer og diskussionsforum - mellem privatsfæren og staten. I denne offentlighed, hvor massemedierne hører hjemme, bliver de offentlige anliggender drøftet af et sandhedssøgende publikum. Når privatpersoner træder ind i det offentlige rum, forvandles de til publikum, som uafhængigt af særinteresser diskuterer de forskellige samfundsanliggender. Det er gennem debatten, der tænkes bygget på uafhængige informationer, at publikum når frem til gode ræsonnementer. (Habermas, 1961/2009) I den historiske analyse, som Habermas foretager, kommer han frem til, at denne sunde borgerlige offentlighed forfalder i første halvdel af 1900-tallet. Den ændres og bliver til en slags medieoffentlighed uden ræsonnement og deltagelse fra borgernes side. Massemedierne bliver større, men de formår ikke at få inddraget borgerne. Målgruppen bliver tværtom passiviseret det var før de sociale mediers tidsalder på internettet. Medierne bliver i stigende grad styret af økonomiske hensyn, og informationerne fordrejes af økonomiske og politiske særinteresser, fx gennem fag-, firma- og organisationsblade, de kommercielle radio- og tv-kanaler m.v. Var analysen blevet lavet i dag ville eksemplerne på den usunde og debatødelæggende information nok være kommunikationsafdelingernes opblomstring, regeringsansatte spindoktorer etc erne og konstruktionen af (mål)grupper 6

7 Tænkemåden hos Habermas beskæftiger sig ikke meget med opdelingen i konkrete målgrupper for medierne. Som oven for skitseret handler det om langt bredere begreber som borgere, publikum og ikke mindst offentlighed. Den samfundsmæssige tilgang til virkeligheden og konstruktionen af denne kom til udtryk i en voldsom øgning af forskningen om livsvilkår og sociale forhold. I Danmark blev en del af denne forskning udført af Socialforskningsinstituttet, SFI. Instituttet gennemførte i 1976 den første omfattende undersøgelse af befolkningens levevilkår. Instituttet havde allerede i 1960 erne konstrueret en særlig gruppering af individer i kategorier ud fra nogle (alment eftertragtede) sociale kendetegn. De kriterier, som SFI brugte til at opdele befolkningen, var den erhvervsmæssige position i bestemte kombinationer med uddannelsesniveau og antal underordnede eller ansatte. Resultatet blev en segmentering i fem såkaldte socialgrupper. De traditionelle demografiske variable som køn, alder, civilstand etc., og evt. indtægtsforhold, blev nu suppleret med en grupperingskonstruktion efter såkaldte socio-kulturelle variable (erhvervsmæssig placering, uddannelse m.v.). Denne form for segmentering er på medieområdet videreført i opgørelsen Index Danmark/Gallup. Denne form for opdeling af alle de andre viste sig velegnet til en beskrivelse af mange former for social ulighed, idet det nu blev tydeligt, at diverse goder som høj uddannelse, lav børnedødelighed osv. ikke var repræsentativt fordelt på de fem socialgrupper. Samtidig blev det tydeligt, at forskellige former for forbrug, herunder medieforbrug, var ulige fordelt erne og konsekvenser for journalistik 1970 ernes udvikling var på mange måder dobbelt. På den ene side præget af vækst og velfærdsstat. Journalistuddannelsen gik fx fra at være en praktisk præget sidemandsoplæring med korte teoretiske kurser til en mellemlang videregående uddannelse på fire år. Selve opbygningen af uddannelsen med en meget lang praktik midtvejs - er i øvrigt ikke ændret siden. På den anden side var tidsånden præget af en stærk kritik af det traditionelle videnskabssyn og en kritisk forholden sig til såvel samfundssystemet som til det kapitalistiske samfunds produkter, herunder medieprodukter. Mange medieprodukter, især ugeblade, popmusik og folkekomedier, blev anset som opium for folket, der medvirkede til at give en falsk bevidsthed om de reelle forhold i samfundet. Også journalistikken blev kritiseret, dels for at gå de politiske og økonomiske magthaveres ærinde (jf Habermas påpegning af forfald ) og dels for at beskæftige sig med de flygtige overfladefænomener i stedet for det væsentlige. De journalistiske idealer ved Journalisthøjskolens indvielse i 1972 handlede om at lave kritisk og afslørende journalistik svarende til mange universitetsfolks ideal om at arbejde ideologikritisk. Samtidig 7

8 var partiaviserne næsten uddøde, og public service og omnibusaviserne blev dominerende. Journalistikken skulle nu ikke leveres til bestemte parti- eller målgrupper, men til hele offentligheden alle skulle have alt om alle emner Og hvis medierne selv ønskede at opdele modtagerne, skete det efter objektive kriterier som køn, alder, bopæl, erhvervsmæssig position, uddannelsesniveau etc. I det omfang disse konstruktioner af mål- og modtagergrupper fik indflydelse på journalistikken, handlede det om, at grupperne havde et forskelligt medieforbrug - og formodedes at have en forskellig viden og interesse for bestemte emner. Personer i aldersgruppen var formodentlig særligt interesseret i børnehaveforhold, de årige i folkepensionsændringer osv. Persongruppen med ejerboliger var mere interesseret og vidende om skattefradrag og havearbejde end gruppen med lejeboliger og så fremdeles. Derfor skulle budskabets indhold og form tilpasses. Public service krav og fremvæksten af omnibusmedier gjorde det imidlertid vanskeligt at tilpasse emnerne og indholdet i større stil, hvorfor uddannelsen og journalistikken lige fra begyndelsen har fokuseret meget på formen med et klart og korrekt sprog, afvekslende fortælleformer osv. Stoffet, ikke mindst BBI-stoffet (Borring But Important) skal så at sige lokkes ned det skal være såvel æggende som dækkende. Journalistikken og ikke mindst journalisters selvforståelse har i en menneskealder været baseret på ja, nærmest siddet fast i - tankegods fra 1970 erne. Det gælder i denne forbindelse dels den kritiske tilgang - vi er vagthunden i offentlighedens tjeneste - og dels en tro på, at man blot refererer og dækker, men ikke skaber og konstruerer, virkeligheden. Indholdet skal være væsentligt, især forstået som samfundsmæssig væsentligt, og nyhederne være for alle. På den anden side var der og er der fortsat på såvel det kommunikations- som det erkendelsesteoretiske område tale om en manglende interesse for sprogets og journalistikkens virkninger. Kommunikationsteoretisk er den 70-ånd, som i stor udstrækning stadig gør sig gældende, præget af en klassisk transmissionstankegang, dvs. en forestilling om, at journalistens budskab transmitteres (overføres) til relativt passive modtagerne for her at blive rekonstrueret i deres bevidstheder. Et centralt spørgsmål om, hvorvidt budskabet rent faktisk bliver genskabt/ rekonstrueret eller i stedet konstrueret på forskellig vis via de sociale relationer blev og bliver for sjældent stillet. Og erkendelsesteoretisk holdes der meget fast ved, at virkeligheden er derude uanset vores iagttagelse og italesættelse af den. Journalister hævdes derfor at kunne skaffe sig viden om den rigtige virkelighed. Det er i den journalistiske selvforståelse - ganske vist ikke altid let, men med de rigtige metoder, ved at være vedholdende og være god, kan det lykkes. I hvert fald at få den indtil videre bedste beskrivelse af virkeligheden. Og det er så denne beskrivelse, der 8

9 skal overføres og gøre modtagerne klogere. Journalistikken skal opdatere, berige og (fin)justere modtagernes verdensbillede, som det forsat hedder i studieordningen til professionsbacheloruddannelsen i journalistik. Der er således en god samklang mellem transmissionstankegangen og det erkendelsesteoretiske ståsted om, at virkeligheden kan iagttages, beskrives og anvendes af mennesker på en nøjagtig og gentagelig måde. En opsamling af ovenstående afsnit ser i stikordsform således ud: Videnskabelige diskurser 1970 erne - fagområder i fokus - forskningsbølger og trends - sociologerne og deres begreber Konstruktion af (mål)grupper - segmenteringsfokus - vigtigste målgruppe - parametre - eksempler Konsekvenser for journalistik - journalistikkens rolle - journalistikkens udfordringer - de konkrete valg politologi, samfundsmæssig tilgang ideologikritik, offentlighedsteori Habermas, systemet og livsverdenen livsvilkår, levekår offentligheden, borgerne demografiske, socio-økonomiske SFI s fem socialgrupper, Indeks Danmark/Gallup vagthund, den fjerde (stats)magt lige og herredømmefri debat medie- og emnevalg 9

10 - opmærksomhed på - eksempler interesser og informationsbehov boligejeren og skattefradrags- og havestoffet erne erne og videnskabelige diskurser Den meget bastante marxisme i 1970 erne, hvor det hele var samfundets skyld og enhver individuel handlen og for den sags skyld ethvert medieprodukt - kunne forklares ud fra de overordnede og økonomiske forhold, tøede noget op i 80 erne. Interessen for marxismen, og dermed den historiske materialisme, blev dog samtidig langsomt indarbejdet i mange universitetsfags metodegrundlag. Det gav store debatter om de fundamentale filosofiske spørgsmål - både af ontologisk art (hvilken virkelighed - og hvad eksisterer?) og af epistemologisk art (hvordan kan vi vide, at det eksisterer?) I løbet af firserne bredte der sig en forståelse også blandt mange ikke-marxister for, at viden(skab) og ikke mindst samfundsvidenskaberne var politisk påvirket og havde værdimæssige konsekvenser. Eller som det blev sagt mere direkte: Alt er politik. Hermaneutikken, der betyder læren om fortolkning, fik en opblomstring. Den engelske teoretiker Anthony Giddens ( ) har fra 1980 erne og frem betydet meget for forståelsen af viden og fortolkning, specielt vores omverdensfortolkning. Giddens taler om, at mange videnskabelige fortolkninger er fortolkninger af en virkelighed, som medlemmer af samfundet allerede har fortolket på mange måder. Samtidig har de nye fortolkninger konsekvenser for et samfunds selvfortolkning, og dermed politiske konsekvenser, når resultaterne føres tilbage til samfundet gennem videnskabelige artikler, journalistik m.m. Denne såkaldte dobbelte hermeneutik har derfor betydning for både forskere og journalister. Såvel menigmand som eksperter har fortolkninger af, hvad de går og foretager sig til daglig. Samfundsforskere og samfundsiagttagere, fx. journalister, stiller disse fortolkninger op over for hinanden, stiller spørgsmål til de enkelte fortolkninger osv. Samfundsanalysen er derfor med til både at producere og reproducere bestemte forståelser af samfundet og dets udviklingsmuligheder. Og den vil derfor altid være politisk. Giddens behandler samtidig forholdet mellem det enkelte individ og samfundet. Han betoner, at vi lever i en senmoderne tid, i globaliseringens tidsalder, men også i individualismens tid, hvor der stilles stadig større 10

11 krav til den enkelte om selv at vælge. Om at skabe sin egen identitet, som det bl.a. sker ved at vælge et bestemt medieforbrug. (Giddens, 2002 ) erne og konstruktionen af (mål)grupper Disse overvejelser om samfund contra individ betyder noget for forståelsen af vores bevidsthed. I hvor høj grad er individets bevidsthed bestemt af dets samfundsmæssige placering? Et sådant spørgsmål er vigtigt for den opdeling, der kan foretages af befolkningen. I 1980 erne fik dette stor indflydelse på konstruktionen af (mål)grupper, ikke mindst via sociologiens og etnologiens arbejde med begrebet livsformer. Livsformer knytter sig til forskellige måder at leve tilværelsen på. Der opereres ofte med tre hovedformer: l) de selvstændiges livsform, 2) lønarbejderlivsformen og 3) den karrierebundne livsform. Hvor levevilkårene i 70 erne lavede en placering efter objektive kriterier, indeholder livsform-begrebet også de muligheder og begrænsninger, den adfærd og den bevidsthed, som de ydre levevilkår skaber. Begrebet livsform bygger på marxistisk teori, dvs. tager udgangspunkt i de produktionsmåder, der eksisterer i samfundet. Et kapitalistisk samfund medfører en bestemt struktur af sociale relationer, en bestemt klassedeling. De hverdagspraksisser med tilhørende forestillingsverden, som udvikles af produktionsmåden i samfundet, udgør de enkelte livsformer. Og det er livsformen, der bestemmer, hvordan den enkelte opfatter fx familie, arbejde, frihed, fritid osv. Om- og eftertankeboks nr. 2: Livsformbegrebet kan bruges, når vi vil finde ud af, hvorfor forskellige mennesker tænker forskelligt om uddannelse, arbejde, medieforbrug m.v. Lønarbejderlivsformen tænker fx. arbejde og fritid skarpt adskilt. Arbejdet skal skaffe en indtægt, der er forudsætningen for at realisere sig selv uden for arbejdstiden. Det vil sige, at arbejdet bliver set som midlet, og fritiden er målet. Den karrierebundne livsform har nærmest arbejdet som målet her køber arbejdsgiveren kvalifikationer frem for tid. Her handler det ikke om at stille krav til virksomheden eller være solidarisk med kollegerne. Det drejer sig om at stille krav til sig selv, om at udvikle sig selv, få ansvar og avancere. Hvilke andre områder i livet tænker de forskellige livsformer forskelligt om og hvilken indflydelse kan det have på modtagelsen af journalistiske produkter? erne og konsekvenser for journalistik De nævnte videnskabelige udviklinger, og debatten om opdelingen af befolkningen efter livsformer, fik hurtigt betydning for både målgruppetænkningen og journalistikken. Alt-er- politik tankegangen satte 11

12 således spørgsmålstegn ved selve opfattelsen af, hvad god journalistik var, og hvad den kunne risikere at blive brugt til. På samme måde som pop og andre medieprodukter risikerede journalistikken at blive til opium til folket. For selv om journalisten gjorde sig umage med artiklen eller udsendelsen og leverede en tilstræbt fair dækning af samfundsforholdene ja, så var det færdige produkt jo alligevel ikke et neutralt, men et politisk produkt, der fremmede en bestemt opfattelse af, hvad der vigtigt. De valg, journalisten foretager hver eneste dag, når hun vælger ord, kilder, vinkler osv., kunne ikke være neutrale. Og da journalistikken samtidig formidles gennem mediehuse, der normalt drives med sigte på profit, var det et rent skrækscenarie, der nu kunne anes for mange journalister. Opdelingen eller konstruktionen af livsformerne byggede på, at menneskers adfærd er forankret i disse former. Det er gennem livsformerne, at folk forstår så centrale begreber som arbejde, familie, frihed osv. Men det betyder, at begreberne ikke kan anvendes af to forskellige livsformer med hver deres sprog og tænkestile - uden at det risikerer at føre til misforståelser. Da journalisten jo også selv er indhyllet i sin egen livsform og samtidig skal kommunikere med andre livsformer, medfører det, at indsigten i de forskellige gruppers tænkestil og såkaldte for-forståelser bliver nødvendig for journalisten. Når den ambitiøse journalist i sin karrierrebundne livsform omtaler en bestemt portrætteret som arbejdsom og med en 70 timers arbejdsuge, skal hun således være opmærksom på, at dette tilsyneladende faktuelle udsagn opfattes vidt forskelligt og af de fleste (løn)modtagere nok vil blive tolket som en godt tosset person. Virkelighedsbeskrivelsen var fortsat til debat. Det samme gjaldt spørgsmålet om den menneskelige bevidsthed. Begge disse store, erkendelsesteoretiske spørgsmål fik stor indflydelse på konstruktionen af målgrupper: I hvor høj grad skulle det subjektive, gruppernes egen opfattelse af deres egen indplacering, spille ind ved en gruppeopdeling? For journalistikken blev det større bevidsthedsmæssige fokus til en øget interesse for modtageren og dennes opfattelse af både sig selv og af budskabet. En opsamling af ovenstående afsnit ser i stikordsform således ud: Videnskabelige diskurser 1980 erne - fagområder i fokus - forskningsbølger og trends etnologi, humanistisk tilgang hermeneutik, erkendelsesinteress er 12

13 - sociologerne og deres begreber Konstruktion af (mål)grupper - segmenteringsfokus - vigtigste målgruppe - parametre - eksempler Konsekvenser for journalistik - journalistikkens rolle - journalistikkens udfordringer - de konkrete valg - opmærksomhed på - eksempel er Giddens, det senmoderne samfund livsformer og identitet grupper og deloffentligheder bevidsthedsvariable sociale relationer klasse- og livsformsanalyser politisk, men tilstræbt fair brug af definitionsmagten? ordvalg og tænkestil for-forståelse og bevidsthed arbejdsugen er ofte på 70 timer erne erne og videnskabelige diskurser Efter de store udfordringer for den klassiske videnskab i de foregående årtier og det generelt store uddannelsesboom er det som om, tingene falder lidt til ro. Mange videnskabelige retninger er blevet fornyet og suppleret, og udviklingen går nu i retning af indarbejdelse af nye tilgange til fagområderne. Ofte med anvendelse af flere metoder på en gang, fx både kvantitative og kvalitative. Mange fag udvider deres tilgange, som når man i økonomi ikke alene opstiller traditionelle regnskaber, men nu også etiske 13

14 regnskaber, der ud over de traditionelle inddrager mange andre former for variable (som kunde-, medarbejder- og lokalsamfundstilfredshed). Senere kom også grønne regnskaber og andre metoder. En anden betydningsfuld tendens i 90 erne var et skift i politikken for de videregående uddannelser. Man søgte at skabe en sammenhæng mellem det traditionelle uddannelsessystem og et nyt livslangt uddannelsessystem, hvor det er muligt at have erhvervsarbejde indimellem - eller endog samtidig med et uddannelsesforløb. Denne uddannelsespolitiske proces skete samtidig med og i samspil med konstruktionen af et nyt og udvidet vidensbegreb, hvor der opereres med flere former for viden: A) eksplicit viden/faglig videnskabelig viden/abstrakt viden (jf kvalifikationer), B) viden som proces, tavs viden, viden-i-brug (jf kompetence), og endelig C) viden om videns opståen/innovativ vidensdannelse (jf innovativ kompetence). Det nye syn på viden at der ude i praksis og ikke mindst i mange professioner lå en stor mængde nyttig viden, en såkaldt tavs viden, der endnu ikke var sat på begreb medførte en regulær italesættelsesproces op mod årtiets slutning. På journalistikkens område blev det særligt tydeligt. Der blev midt i årtiet etableret et helt center, Center for Journalistisk Efteruddannelse, CFJE (i dag Update), hvis opgave bl.a. var at udvikle teorier og faglige begreber for bedre at kunne begribe de journalistiske og redaktionelle processer, som hver dag foregik ude i praksis. På det videnskabelige område skete det ved, at universiteterne nu anerkendte forskellige former for viden og kompetencer, fx åbnede man for praktik til de universitetsstuderende, og der blev også på tankens højborge åbnet for tidligere håndværksfag. Her er etableringen af journalistuddannelsen på RUC og SDU ved årtiets slutning gode eksempler på den ny tendens erne og konstruktionen af (mål)grupper Efter 70 ernes levevilkår og 80 ernes livsformer kommer i 1990 erne en konstruktion af livsstilsgrupper. Målgrupper bliver opdelt efter livsstil ud fra en antagelse om, at vi fortolker og handler som mediebrugere ud fra de opfattelser og holdninger, der præger os. Man kan også sige ud fra de værdier, der præger os og således tale om en værdimæssig segmentering. Den teoretiker, der har haft størst indflydelse på denne tækning, er den franske sociolog Pierre Bourdieu ( ). Han var optaget af, hvad det var der gjorde, at bestemte grupper af mennesker handlede og tænkte på en bestemt måde i forhold til den sociale verden. Til det brug udviklede han begreberne felt, kapital og habitus. Feltet er et særligt område i samfundet, hvor mennesker og institutioner strides om noget, der er fælles for dem, fx inden for journalistikkens felt, hvor man strides om at bedømme 14

15 journalistiske kvaliteter. Kapitalbegrebet er kendt fra marxistisk teori, hvor det henviser til økonomiske forhold - det er kapitalisterne, der ejer produktionsmidlerne. Bourdieu udvidede begrebet, idet han skelner mellem konstruerer - mange former for kapital. De vigtigste er kulturel kapital (sprogbrug, fortrolighed med finkultur etc.), social kapital (slægt, venskaber, netværk), og økonomisk kapital (både materielle ressourcer og viden om økonomiens spilleregler). Derudover taler han uddannelseskapital (eksaminer) og videnskabelig kapital (anseelse i lærde kredse) m.m. Det interessante rent segmenteringsmæssigt er, at den værdi der tillægges forskellige ting, beror på det pågældende segments smag og værdiskala. En doktorafhandling vil være en vigtig og effektiv kapital i universitetsverdenen, men ikke nødvendigvis blandt journalister. Habitus kan betragtes som summen af de forskellige kapitalformer, som det enkelte menneske bærer ved sig og har forankret kropsligt i sig. Dvs. et system af dispositioner, som træder i kraft, når mennesker skal bedømme, tænke og handle. (Bourdieu, 2005) Den danske sociolog Henrik Dahl ( ) var i begyndelsen af 90 erne med til at udvikle analysefirmaet AIMs undersøgelse af folks værdier (kaldet Minerva - kendt som de farvede segmenter). Dahl var inspireret af sociologerne Giddens og ikke mindst Bourdieu, og hans interesse lå i, hvordan folk finder rundt i hverdagen. Hvordan finder de ud af, hvilken ferieform, sportsgren og politisk holdning, der er noget for dem? Det sker ud fra overfladefænomener, det man møder og ser til daglig, ikke ud fra det latente, væsenet og tingene i sig selv. Det er den praktiske sans for overflader, som til syvende og sidst er det, livsstil og livsstilssegmentering - handler om. Livsstilen skaber en praktisk indsigt i det overfladiske, som medfører, at dagligdags ting og begivenheder bliver meningsfulde og føjer sig ind i egne og andres projekter. Livsstilen er dagligdagens hermeneutik, og den skaber bestandig social integration og social differentiering. (Dahl, 1997, s. 14). Minervas værdikort er et to-dimensionalt rum, hvor den lodrette akse viser placeringen i forhold til henholdsvis moderne og traditionelle værdier, og den vandrette viser placeringen i forhold til materielle henholdsvis fællesskabsmæssige værdier. De to dimensioner er de vigtigste for at forklare folks øvrige værdisæt. Det er de samme to dimensioner, som det andet store analysebureau, Gallup, i dag bruger i deres livsstilssegmentering kaldet Gallup Kompas erne og konsekvenser for journalistik De danske medier var i 90 erne i høj grad optaget af de nye måder at tænke målgrupper på. Man fik øjnene op for, at selv om modtagerne havde samme alder, indtægt og uddannelseslængde, kunne deres holdninger og værdier godt være meget forskellige. På grund af disse forskellige værdier skulle annoncer og markedsføring tilpasses. Det var imidlertid alene i mediernes kommercielle afdelinger, at de farvede 15

16 segmenter og andre livsstilsopgørelser havde interesse. Journalistikken var i 90 erne ikke særligt præget af den ny målgruppetænkning, som stadig blev anset for at være noget, der hørte hjemme i kommunikationsog reklameverdenen. Værdisegmenteringen gav dog mulighed for, at journalister nu fik en øget viden om, at små og tilsyneladende neutrale artikler om, at fx mobiltelefoner nu fik indbygget en fotomulighed, ville blive tolket vidt forskellig. Hos de moderne segmenter var det en spændende nyhed (tænk hvor nyttig den kan blive), og hos de traditionelle segmenter var det en skræmmende nyhed (tænk hvor let det kan misbruges). Men generelt spurgte man skeptisk, om det nu kunne være rigtigt, at man sådan kunne placeres i kasser (hvilket jo medførte, at man også selv kunne blive placeret...) og opfandt hurtigt ord det over for livsstilsanalysen - kritiske ord segment-zapperi. Derimod blev journalistikken berørt af den ganske vist indirekte, men hårde kritik, der lå i Henrik Dahls tilgang til journalistikken og dens formål. Traditionen fra Habermas om den herredømmefri samtale med afvejning af argumenter, som journalistikken leverede oplysninger til, byggede jo på, at folk på rationel vis afsøgte de forskellige synspunkter, som kunne føre frem til et ræsonnement, en mere rigtig beslutning. Men Dahl påpegede, at der ikke var empirisk belæg for, at folk i almindelighed var interesserede i at få afprøvet deres synspunkter. Folk holdt jo netop en bestemt avis, så bestemte udsendelser m.v., som lå nær ved deres egne standpunkter man så fx valgudsendelserne fra de partier, der havde ens sympati og slukkede for modpartens partier. Man søgte således ikke argumentafvejning, men var tværtom interesseret i at blive bekræftet i ens egen opfattelse. At blive udfordret ville føre til besvær, til identitetsrod og til, at man mistede sine venner, som Dahl formulerede det. På journalistuddannelserne slog kravet om livslang læring og de nye vidensbegreber igennem omkring årtiets slutning. Uddannelserne skulle give forudsætninger for en videre uddannelse, men samtidig handlede det også om at give forudsætninger for en professionel udvikling gennem et lang liv, hvor professionen formodes at ændre sig. Man skulle derfor optrænes til at indsamle og bearbejde viden med henblik på videreudvikling af både professionens og egen praksis. Det satte spørgsmålstegn ved, hvilken form for viden, man gik efter. Det var ikke længere nok at kigge over skulderen, at blive en god håndværker. Nu skulle der ikke blot laves gode journalister, men laves gode reflekterende journalister, der gennem deres professionelle løbebane var i stand til ikke alene at udøve faget, men også at udvikle det. Refleksion handler om at eksplicitere sider af ens tavse viden og konfrontere den med teoretisk viden, dvs. eksperimentere med forskellige synsvinkler og forståelsesformer, og så - for at kunne fungere professionelt igen - få den ny viden genplaceret i den daglige praksis. Kommunikationsteoretisk skete der i 1980 erne og 1990 erne det, at den klassiske transmissionstankegang blev udfordret af den større fokus på modtagerens bevidsthed og tænkemåde. Denne udfordring blev især 16

17 opfanget af reklame- og kommunikationssektoren, men i det omfang journalistikken arbejdede med disse forhold, handlede det om at være mere bevidst om ordvalg, sprog- og ikke mindst tænkestil. Og erkendelsesteoretisk holdt langt de fleste journalister fast ved, at virkeligheden er derude uanset vores iagttagelse og italesættelse af den. Der var absolut ingen grobund for og vel knap nok viden om en ny filosofisk og teoretisk position, der spillede en stadig større rolle på universiteterne, nemlig (social)konstruktivismen. I dens radikale form siger konstruktivismen, at vi er fanger af vores egen perception forsøg på at beskrive virkeligheden fortæller os en masse om den person, der beskriver, men ikke så meget om den eksterne virkelighed. En sådan erkendelsesteoretisk position blev og bliver af mange journalister opfattet som enten latterlig eller en ødelæggende trussel mod faget. Eller begge dele. En opsamling af ovenstående afsnit ser i stikordsform således ud: Videnskabelige diskurser 1990 erne - fagområder i fokus - forskningsbølger og trends - sociologerne og deres begreber Konstruktion af (mål)grupper - segmenteringsfokus - vigtigste målgruppe - parametre - eksempler Konsekvenser for journalistik - journalistikkens rolle - journalistikkens udfordringer sociologi, professionstilgang (social)konstruktivi sme Bourdieu, kapital og habitus værdier og livsstil persongrupper, livsstilssegmenter kulturelle variable værdiprioritering Minerva og Gallup Kompas samfunds(re)produ cerende argumentefterspørgsel? 17

18 - de konkrete valg - opmærksomhed på - eksempel sprog- og genrevalg værdier og diskurser nu foto på mobiltelefonen erne erne og videnskabelige diskurser Det første årti i det nye årtusinde har været præget af en ny tilgang til uddannelse, viden og videnskab. Både det udvidede vidensbegreb og samfundsudvikingens hastighed kom på en underlig bagvendt måde til at sætte spørgsmålstegn ved den traditionelle viden. Den tyske tænker Niclas Luhmann ( ) fik i årene efter sin død stor indflydelse på tænkningen om kommunikation. Han slog fast, at kommunikation ikke kan kommunikere om alt på en gang. Det er nødvendigt at reducere kompleksiteten, - der må selekteres, skabes distinktioner. Dette sker gennem de særlige koder for hvert særligt socialt system. Koden for jura er fx ret/uret, for politik regering/opposition, for medier information/ikke-information etc. Systemerne lukker sig om sig selv, og kommunikationen på tværs af systemerne (som meget journalistik handler om) vanskeliggøres. (Luhmann, 1997) Generelt handlede årtiets videnskabelige diskurser meget om viden om videns opståen, innovation, samt viden om, hvordan man kunne opspore, inddele og analysere viden. At vide noget blev ikke i sig selv værdifuldt, det skulle kapitaliseres. Disse tendenser blev understøttet fra meget forskellige tilgange. Anlægges et sociologisk perspektiv, som fx hos Bourdieu, kan vi få at vide, at en hvilken som helst akkumuleret kapital først bliver værdifuld i det øjeblik, den anerkendes som sådan. Og anlægges et (borgerligt) politisk perspektiv blev det op gennem årtiet krævet, at mest mulig viden og forskning umiddelbart skulle nyttiggøres på markedet. En stor del af den samlede tidsånd i årtiet blev præget af krav om effektivitet og vækst. Disse to kodeord blev sprogligt italesat med indførelsen af en slags nydansk i den offentlige sektor, et sprog der er præget af henholdsvis militær- og managementsprog. Fra vuggestuer til universiteter skulle der nu laves strategier, virksomhedsplaner, bench-marking og cost-benefit analyser. Kravet om nyttig- og markedsgørelse blev formuleret som en fra-tanke-til-faktura-tankegang på såvel universiteter som øvrige uddannelsesinstitutioner. 18

19 erne og konstruktionen af (mål)grupper Som nævnt var det især i de kommercielle afdelinger, at livsstilssegmenteringen slog an i 1990 erne. Journalisterne havde svært ved at omsætte den nye målgruppeviden til konkrete tips til deres arbejde. Men efter årtusindeskiftet blev det klippet ud i pap flere steder bogstaveligt talt for de redaktionelle afdelinger. Nu skulle der fx på Berlingske Tidende laves avis til de moderne og de moderne individorienterede, to af grupperne i Gallup Kompas. Og man skulle tættere på læseren. Der skulle laves en avis til de tre arketyper Henrik, Jacob og Dorthe. De tre personer blev konkret beskrevet ved hjælp af såvel demografiske, adfærdsmæssige og værdimæssige variable. Og de redaktionelle medarbejdere skulle sørge for, at avisen tog afsæt i et veldefineret værdifællesskab med den udvalgte læsergruppe. Ville Henrik forstå den rubrik? Ville Jacob have flere faktabokse? Hvad sagde Dorthe til den billedbeskæring? Nu skulle segmenteringstænkningen bruges konkret og tankegangen blev senere i årtiet udviklet specielt inden for netmedierne med såkaldte personas. Ud over dette efterslæb på livsstilsområdet er det seneste årti dog først og fremmest præget af to store ændringer i selve grundopfattelsen af begrebet modtager. Den første er en følge af den stigende markedsgørelse af såvel medierne og journalistikken som af hele uddannelsessektoren. Eller sagt på en anden måde, de kapitalistiske princippers udbredelse til stadig nye områder. På målgruppe-området sker det bl.a. ved den stigende brug af kunde-begrebet til erstatning for offentligheden, modtageren, publikum eller læser/lytter/seeren/brugeren. Denne ideologiske og sproglige drejning medvirker til at udviske et vigtigt skel mellem mediernes formål (økonomisk overlevelse via kunder) og journalistikkens formål (samfundsiagttagelse og formidling). Italesættelsen af kunde-begrebet i journalistik både på medierne og på uddannelsesinstitutionerne medvirker samtidig til at udviske skellet mellem målgruppen og modtagergruppen. Dermed mistes en vigtig pointe i mange af de gængse definitioner på journalistik, nemlig at formidlingen har et særligt formål og er tiltænkt en bestemt gruppe, jf. indledningscitatet. Den anden vigtige ændring hænger sammen med den teknologiske udvikling. Midt i årtiet skete den største mediemæssige ændring siden Gutenbergs opfindelse af trykpressen i 1400-tallet, nemlig udbredelsen af blogs og andre sociale medier som YouTube og Facebook. Internettets gennemslag i 1990 erne (web.1) er i denne sammenhæng blot en mindre mediemæssig ændring, der stort set blot gav adgang til en nemmere, hurtigere og langt mere omfattende information. Det er de sociale mediers gennembrud (web.2), der på afgørende vis ændrer den måde, man producerer og distribuerer medieindhold på. Det er nettet forstået som det interaktive medie, der helt radikalt ændrer på det klassiske forhold mellem afsender og modtager og 19

20 derfor også på forholdet mellem journalist og publikum. Den traditionelle, ofte passive, modtagerrolle bliver erstattet af en aktiv deltagerrolle, hvad enten det blot handler om en enkel tilkendegivelse (markering, ranking eller lign), om en aktiv videresendelse af budskabet, eller vi er helt ovre i medproducentens eller decideret i indholds-producentens rolle. Teknologien gør det nu også muligt at opdele en målgruppe helt ned på individplan ja faktisk opereres der yderlige ned med begrebet situider, der dækker over det enkelte individ i en bestemt situation erne og konsekvenser for journalistikken Som nævnt oven for blev årtiet præget af en stigende markedstænkning. Denne blev sprogligt understøttet af indførelsen af et militær- og managementsprog, både på uddannelses-institutionerne og i mediebranchen. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole blev der eksempelvis oprettet en ressourcedivision og talt strategiske indsatsområder, ligesom nye uddannelser blev omtalt som forretningsområder. Effektivitet og troen på vækst kom til at indgå klart i den fusionerede højskoles vision, Markedsgørelsen af journalistikken viste sig i branchen ved større krav til en økonomisk bevidsthed ikke alene hos de redaktionelle ledere, men også hos den enkelte journalist. Nye tiltag skulle ledsages af økonomiske vurderinger - og koncepter, fundraising og entrepreneurship blev nye redskaber i journalistens værktøjskasse. Den mediemæssige udvikling fra massemedier til masser af medier har på afgørende måder sat journalistikken under pres. Ikke mindst efter web.2 s gennembrud midt i årtiet har faget skulle forholde sig til nye spilleregler og roller. I massemediernes tidsalder arbejdede journalisten sig via egne kilder frem til et produkt, som blev leveret til medieforbrugeren. Med masser af medier og let adgang til disse for alle skal journalisten være helt anderledes samarbejdende og åben omkring kildehenvisninger m.v. Gamle kompetencer om at kunne validere et materiale bliver ekstra nødvendige i det stadig større mediehav. Og nye kompetencer om at opbygge et onlinefællesskab og styre relationer med grupper af mediebrugerne kommer til. Et eksempel på dette er udviklingen i nyhedsbegrebet og skiftet fra en produkt- til en procesorienteret tankegang. Tænkningen om nyheden som et færdigt produkt med den enkelte journalist som producent og publikum som passive modtagere erstattes af en tænkning om nyheden som en del af en løbende proces med den enkelte journalist som med-deltager. De mange nye onlineværktøjer vil sammen med den igangværende omlægning af de traditionelle medier fra informations- til interaktionsmedier give nye roller 20

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler. Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Normer: Skrevne og uskrevne adfærdsregler. Anviser hvordan man kan og

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Karrierevalg: Netjournalist

Karrierevalg: Netjournalist Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere