Hvem kommunikerer journalisterne med målgruppetænkning i et historisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem kommunikerer journalisterne med målgruppetænkning i et historisk perspektiv"

Transkript

1 Hvem kommunikerer journalisterne med målgruppetænkning i et historisk perspektiv 1. Indledning Journalister indsamler, udvælger, faktatjekker, organiserer og præsenterer data på måder, så de bliver brugbar information for en tiltænkt gruppe af læsere eller brugere (Pedersen, 1998, s.15) 1. En tiltænkt gruppe Journalistik produceres ikke ud i det blå der skal være en tiltænkt målgruppe. Dette kapitel handler om det lille ord - tiltænkt - i ovennævnte citat. Det handler om de begreber, man i journalistik og i den øvrige kommunikationsverden bruger om de andre. Hvem kommunikerer journalisterne med og hvordan tænker og taler de om de personer og grupper, de ønsker at henvende sig til, altså om deres målgrupper. Men det handler også om de modtagergrupper, som rent faktisk rammes eller bliver involveret i kommunikationen. Det mere neutrale ord, mediebrugere, som er bragt på banen tidligere i denne bog, skulle helst ikke få os til at glemme, at der er forskel på journalistikkens og mediernes mål og målgrupper selv om mange mediers egne forvekslinger af mål- og modtagergruppen giver forvirring på området. Kapitlets formål er at pege på nogle få, men centrale tanker om hele tre brede områder : videnskabelige diskurser, konstruktionen af målgrupper og journalistik. Og via et historisk perspektiv åbne for en debat om samspillet mellem disse store begreber. 1.2 Sprog og (målgruppe)tænkning Valg af ord og begreber for målgruppen og modtagerne er vigtig for tænkningen. I flere af de tidligere kapitler i denne bog er det påpeget, hvordan sproget former vores forståelse af os selv og verden - og vores opfattelse af, hvad der er virkelighed. Det er ikke sådan, at målgrupperne ligger derude i virkeligheden og blot skal vælges. Målgrupperne skabes for ikke at sige konstrueres gennem det sprog, vi bruger. Der anlægges således et socialkonstruktionistisk perspektiv. I forhold til selve ordet målgruppetænkning kan man derfor sige, at sproget er forudsætningen for både opstilling af mål og for den tænkning, der sker. Mål handler om at opstille planer for fremtiden, der igen forudsætter en tænkning i fortid, nutid og fremtid og det er sproget, der gør dette muligt. Helt konkret det forhold, at vores udsagnsord kan bøjes i tid og dermed muliggøre tænkningen i tid. At den midterste del i ordet målgruppetænkning gruppe også er afhængig af et bestemt sprog til en afgrænsning af gruppen i forhold til andre persongrupper, siger næsten sig selv. 1

2 De begreber og betegnelser, vi bruger, har en stærk sammenhæng med, hvordan vi tænker og hvordan vi bliver bragt til at tænke. I det følgende skal vi se på, hvordan man i forskellige former for kommunikation (journalistik, PR, reklame m.v.) har anvendt forskellige begreber og metoder til at beskrive og opdele deltagerne i en kommunikationsproces på. Og hvordan disse begreber og opdelingskriterier har betydning. Både for den måde, journalisten ser sit overordnede virke - og for den måde, den konkrete udformning af journalistikken sker på. Eller burde ske på. Når dette kapitel ligesom resten af bogen - lægger så meget vægt på sproget og dets betydning, opstår der nemt nogle misforståelser. Tre af disse skal straks behandles: 1) Det er ikke sådan, at et godt målgruppekendskab betyder, at man nødvendigvis skal give gruppen, hvad den ønsker. Denne fejltagelse beror sikkert på, at mange af de medier, som bedst kender deres målgruppe det gælder fx mange ugeblade har det ene ønske at give målgruppen, hvad denne ønsker. Det kan fagligt set være en svær opgave, alene af den grund, at journalisterne ofte skal skrive til en gruppe, der ikke ligner dem selv. Men et målgruppekendskab kan også bruges i en mere ren journalistisk sammenhæng, fx i forbindelse med et udviklingsarbejde eller til at indrette sin journalistik, så det budskab, journalisten ønsker fremmet, rent faktisk når frem til modtagerens behandling. 2) Det er ikke sådan, at vi hver for sig bare kan vælge vores eget sprog og vores egen virkelighed. Hvilken ugedag er det i dag? Det er tirsdag, hvis du li som synes er og bliver en karikatur. Enkelte meget radikale konstruktivister kan tænkes at argumentere for noget sådant, men denne bogs tilgang argumenterer for, at det ikke er det enkelte individ, der frit kan vælge sine egne begreber og sin egen virkelighed, men at konstruktionen af virkeligheden sker gennem samtale og interaktion i større eller mindre grupper. Det vil sige gennem de sociale relationer. Og det hele er bundet op på tid og sted samt bestemte sammenhænge, strukturer og institutioner så i stedet for anarki og individualisme er der i en socialkonstruktionistisk verden tværtimod tale om en masse regler. (Wenneberg, 2000) 3) Det er ikke sådan, at sproget - og dermed vores begreber om virkeligheden - frit og neutralt kan bruges af den enkelte. Der foregår hele tiden en kamp om begreberne, en kamp om konstruktionen af virkelighed. Denne magtkamp handler om definitionsretten, altså retten til at definere, fortolke og forandre virkelighed. Og sprogets betydning for vores virkelighedsforståelse har konsekvenser. Det betyder ikke, at sproget om virkeligheden så også er virkeligheden. Der er ikke tale om, at definitionskampen kun er en kamp om definitioner og om repræsentationer af virkeligheden, - der er samtidig tale om en form for social handlen og praksis, dvs. en politisk kamp. 2

3 Om- og eftertankeboks nr. 1: Gennem de seneste 15 år har den sprogbrug, der er udgået fra den politiske og økonomiske magtelite, formået at definere, fortolke og ikke mindst forandre forståelsen af det sociale og det socialpolitiske. Denne definitionskamp kan aflæses på de sproglige ændringer, der er indført på området. Begrebet socialforvaltning er skiftet ud med Familieafdelingen eller Borgerservice eller lignende begreber, så vi både undgår at tænke i forvaltningsfunktioner og i sociale aspekter. Titlen Socialminister blev en overgang til Velfærdsminister og senere nedtonet til Indenrigs- og socialminister. Sociale institutioner for børn italesættes nu som dagtilbud. Socialforskningsinstituttet er omdøbt til sfi - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Socialrådgiverne, der var uddannede på sociale højskoler, er blevet til sagsbehandlere, der uddannes på professionshøjskoler. Og så videre. Magtkampen om at definere, fortolke og forandre virkeligheden har sat sine spor. Ordet social er nærmest blevet omvendt italesat, hvis man kan sige det på nudansk. Omdøbt ud af det danske sprog for at ændre vores virkelighedsforståelse og dermed vores forståelse for, hvordan der bør ageres. Sådanne skift i virkelighedsopfattelsen over en årrække er både vigtige og vanskelige at fange. Hvilken betydning har det for den journalistik, vi aktuelt er vidne til? 1.3 Kommunikation og målgruppetænkning Målgruppetænkning er knyttet meget tæt til kommunikationstænkningens syn på modtageren. De forskellige perioder i kommunikationsteorien har set meget forskelligt på modtageren. Helt tilbage i antikken opererede Aristoteles med det, der er blevet kaldt verdens første kommunikationsmodel, nemlig hans skelnen mellem taler, emne og modtager. Denne simple tredeling går igen i tankerne bag den mest almene model om journalistik og kommunikation, når vi i dag taler om en afsender, en meddelelse eller et budskab og så en modtager. Dog er det værd at bemærke, at selv om journalistuddannelserne i dag bruger disse tre begreber som en form for udgangspunkt, så ligger lagt den overvejende del af uddannelsen på det ene begreb, nemlig meddelelsen. Næsten alle fagforløb på uddannelserne knytter sig til det journalistiske produkt, dvs. til meddelelsens indhold og form, hvad enten forløbet hedder ideudvikling, research, kildevurdering, fortælleformer eller lignende. Centrale forhold til forståelsen af de relationsprocesser, journalistikken indgår i, fx afsenderens og modtagernes køn, sociale baggrund, habitus etc. behandles meget lidt i uddannelsen til journalist. Journalistik ses af mange journalister - knap nok som kommunikation. 3

4 Afsenderforhold anses det nærmest for uprofessionelt at beskæftige sig med, idet den journalistiske selvopfattelse bygger på, at man via professionel optræden og faglige metoder bør kunne fjerne indflydelsen fra egne forhold så at sige skrive sig selv ud af teksten. Når journaliststuderendes meget lidt repræsentative klassebaggrund synliggøres, opfattes det nok som interessant, men indflydelsen på journalistikkens indhold og form bliver sjældent undersøgt. Og kvindelige journaliststuderende bliver nærmest forargede over et spørgsmål om kønnets indflydelse på deres journalistik, og de følger gerne spørgsmålet op af et modspørgsmål, om man da ikke mener, at de er professionelle? Modtagerforhold behandles ganske vist en tak mere end afsenderforhold, men det sker ikke med interesse for relationsopbygningen og modtagernes forståelse, men næsten alene i en sammenhæng, hvor det handler om selve budskabets udformning: Er der i budskabet taget i hensyn til modtagerens forhåndsindstilling til emnet? Er der undgået fremmedord og fagsprog, hvis journalistikken er beregnet til et omnibusmedie? etc. Tankegangen synes at bygge på, at det er budskabet, journalisten er herre over (og også det, der kan kvalitetsbedømmes ved eksamen!), hvorimod budskabets opfattelse og effekt på modtageren vanskeligt kan klarlægges og styres. Journalisthøjskolens motto om journalistikkens formål at gøre folk klogere har mærkeligt nok ikke afstedkommet undersøgelser af, om folk nu også er blevet klogere. Det bagvedliggende sigte om at klæde borgeren på til at agere i et demokratisk samfund har ført til mange undersøgelser af mediernes indhold, nyhedskriteriernes anvendelse etc., men ikke ført til mange refleksioner over selve virkningen af den journalistiske dækning blandt diverse modtagergrupper. Dette må ikke føre til den konklusion, at man på de journalistiske uddannelsessteder (Journalisthøjskolen, SDU og RUC) undlader at tale om moral og fagetik. Det tales der heldigvis - i høj grad om, men det handler stort set om den ene tredjedel af kommunikationsprocessen, nemlig om skabelsen og indholdet af journalistikkens budskab, - dvs. om at give en så fair fremstilling som mulig, om at behandle kilderne ordentligt, osv. Særdeles vigtige temaer, men samtidig ganske begrænsede set i forhold til den samlede kommunikationsproces erne I første halvdel af det tyvende århundrede var synet på modtageren og målgrupper ret domineret af den såkaldte kanyleteori. En injektionsmodel, hvor man forestillede sig en forsvarsløs og passiv modtager af sprøjten. Man kan sige, at modtageren blev opfattet som meget modtagelig, dvs. med en ringe egenvilje og en ringe grad af indflydelse på processen. 4

5 Dette syn skiftede ca. midt i 1900-tallet, hvor modtageren nu kunne være genstridig (opfatte budskabet anderledes end tænkt) og også reagerende (opfatte budskabet på flere måder). Det nye syn var også. at modtagelsen kunne ske gennem flere led via opinionsledere eller lignende, hvorfor der blev talt om en totrinsmodel. I 1960 erne skiftede synet på modtageren igen, idet denne nu blev opfattet som langt mere aktiv og problemløsende. Det tidligere spørgsmål om, hvad medierne gjorde ved modtagerne, blev nu vendt rundt og stillet således: Hvad gjorde modtagerne med medierne? Denne tilgang var optaget af at forklare individets medieforbrug som styret af forskellige former for behov. Disse behov kunne være nysgerrighed (søge viden, overblik m.v. fx gennem nyhedsmedier), men kunne også være noget med en støtte til sin personlige identitet (sørge for, at Information stikker frem fra Fjällräven...) eller en støtte til social interaktion (det at kunne snakke med). Behovet kunne derudover også være underholdning, en flugt fra hverdagen, at blive seksuelt ophidset etc. (Gripsrud, J, 2005) Med denne tilgang og så mangeartede behov og individuelle ønsker, mindskes muligheden for at forudse målgruppens brug af det journalistiske budskab. Hvis målgruppen samtidig er bred, kan tilgangen risikere at føre til, at journalister helt opgiver at målgruppe-tilpasse journalistikken erne erne og videnskabelige diskurser I 1970 erne blev tænkningen om både videnskab, målgrupper og journalistik ændret voldsomt. Det var der flere grunde til. Dels skete der i kølvandet på studenteroprøret i slutningen af tresserne et dramatisk skifte i mange fags metodegrundlag og måde at se sig selv på - og dels skete der en voldsom udbygning af velfærdsstaten og af hele uddannelsessystemet omkring I forlængelse af disse overordnede udviklinger er det ikke overdrevet at sige, at Journalisthøjskolens såvel fysiske som ideologiske basis er knyttet til første halvdel af 1970 erne. Inden for mange videnskabelige fag blev tilgangen ændret fra at være en påstået neutral og udpræget positivistisk teori til en både-og-tilgang, hvor også en mere marxistisk eller kritisk videnskabelig teori spillede en stor rolle. Den samfundsvidenskabelige tænkning får markant større betydning i de videnskabelige diskurser, dels via nye selvstændige fag som samfundsfag, sociologi og politologi, og dels fordi de samfundsmæssige aspekter og forklaringer trængte ind på såvel de psykologiske som de humanistiske og til dels på de naturvidenskabelige områder. 5

6 En af de vigtigste teoretikere for vores opfattelse af kommunikation som sådan - og ikke mindst for journalistikkens rolle i et demokrati - er den tyske forsker Jürgen Habermas ( ). Han påpeger, at demokrati forudsætter en offentlighed, hvor borgerne kan træde sammen og i fællesskab reflektere over samfundets problemer. Journalistikkens rolle i disse demokrati-forudsætninger har været medvirkende til at styrke den journalistiske selvforståelse om at skulle berige den offentlige debat, agere som den såkaldte fjerde statsmagt etc. Hans kommunikationsteori handler om kommunikationens betydning for vores tænkning og handlen, idet han prøver at vise, at fornuften har et sprogligt grundlag. Hans tale-tænkning-handlings-teori opdeler verden i henholdsvis systemet (økonomien og de administrative systemer, styret af anonyme og objektive markedsmekanismer) og i livsverdenen (den subjektive verden, vi lever i til daglig). De moderne massemedier skaber set med denne såkaldte kritiske teoris briller en forkert og manipulerende fremstilling af de reelle samfundsforhold. Fra 1970 erne og frem har et vigtigt mantra i megen videnskab - og i journalistikken været en stræben efter at være ideologikritisk, at være afslørende. Habermas betydning for journalistikken knytter sig til de normative teorier om offentlighed og kommunikation. Den borgerlige offentlighed bliver defineret som en sfære, der er afgrænset - og ligger som en buffer og diskussionsforum - mellem privatsfæren og staten. I denne offentlighed, hvor massemedierne hører hjemme, bliver de offentlige anliggender drøftet af et sandhedssøgende publikum. Når privatpersoner træder ind i det offentlige rum, forvandles de til publikum, som uafhængigt af særinteresser diskuterer de forskellige samfundsanliggender. Det er gennem debatten, der tænkes bygget på uafhængige informationer, at publikum når frem til gode ræsonnementer. (Habermas, 1961/2009) I den historiske analyse, som Habermas foretager, kommer han frem til, at denne sunde borgerlige offentlighed forfalder i første halvdel af 1900-tallet. Den ændres og bliver til en slags medieoffentlighed uden ræsonnement og deltagelse fra borgernes side. Massemedierne bliver større, men de formår ikke at få inddraget borgerne. Målgruppen bliver tværtom passiviseret det var før de sociale mediers tidsalder på internettet. Medierne bliver i stigende grad styret af økonomiske hensyn, og informationerne fordrejes af økonomiske og politiske særinteresser, fx gennem fag-, firma- og organisationsblade, de kommercielle radio- og tv-kanaler m.v. Var analysen blevet lavet i dag ville eksemplerne på den usunde og debatødelæggende information nok være kommunikationsafdelingernes opblomstring, regeringsansatte spindoktorer etc erne og konstruktionen af (mål)grupper 6

7 Tænkemåden hos Habermas beskæftiger sig ikke meget med opdelingen i konkrete målgrupper for medierne. Som oven for skitseret handler det om langt bredere begreber som borgere, publikum og ikke mindst offentlighed. Den samfundsmæssige tilgang til virkeligheden og konstruktionen af denne kom til udtryk i en voldsom øgning af forskningen om livsvilkår og sociale forhold. I Danmark blev en del af denne forskning udført af Socialforskningsinstituttet, SFI. Instituttet gennemførte i 1976 den første omfattende undersøgelse af befolkningens levevilkår. Instituttet havde allerede i 1960 erne konstrueret en særlig gruppering af individer i kategorier ud fra nogle (alment eftertragtede) sociale kendetegn. De kriterier, som SFI brugte til at opdele befolkningen, var den erhvervsmæssige position i bestemte kombinationer med uddannelsesniveau og antal underordnede eller ansatte. Resultatet blev en segmentering i fem såkaldte socialgrupper. De traditionelle demografiske variable som køn, alder, civilstand etc., og evt. indtægtsforhold, blev nu suppleret med en grupperingskonstruktion efter såkaldte socio-kulturelle variable (erhvervsmæssig placering, uddannelse m.v.). Denne form for segmentering er på medieområdet videreført i opgørelsen Index Danmark/Gallup. Denne form for opdeling af alle de andre viste sig velegnet til en beskrivelse af mange former for social ulighed, idet det nu blev tydeligt, at diverse goder som høj uddannelse, lav børnedødelighed osv. ikke var repræsentativt fordelt på de fem socialgrupper. Samtidig blev det tydeligt, at forskellige former for forbrug, herunder medieforbrug, var ulige fordelt erne og konsekvenser for journalistik 1970 ernes udvikling var på mange måder dobbelt. På den ene side præget af vækst og velfærdsstat. Journalistuddannelsen gik fx fra at være en praktisk præget sidemandsoplæring med korte teoretiske kurser til en mellemlang videregående uddannelse på fire år. Selve opbygningen af uddannelsen med en meget lang praktik midtvejs - er i øvrigt ikke ændret siden. På den anden side var tidsånden præget af en stærk kritik af det traditionelle videnskabssyn og en kritisk forholden sig til såvel samfundssystemet som til det kapitalistiske samfunds produkter, herunder medieprodukter. Mange medieprodukter, især ugeblade, popmusik og folkekomedier, blev anset som opium for folket, der medvirkede til at give en falsk bevidsthed om de reelle forhold i samfundet. Også journalistikken blev kritiseret, dels for at gå de politiske og økonomiske magthaveres ærinde (jf Habermas påpegning af forfald ) og dels for at beskæftige sig med de flygtige overfladefænomener i stedet for det væsentlige. De journalistiske idealer ved Journalisthøjskolens indvielse i 1972 handlede om at lave kritisk og afslørende journalistik svarende til mange universitetsfolks ideal om at arbejde ideologikritisk. Samtidig 7

8 var partiaviserne næsten uddøde, og public service og omnibusaviserne blev dominerende. Journalistikken skulle nu ikke leveres til bestemte parti- eller målgrupper, men til hele offentligheden alle skulle have alt om alle emner Og hvis medierne selv ønskede at opdele modtagerne, skete det efter objektive kriterier som køn, alder, bopæl, erhvervsmæssig position, uddannelsesniveau etc. I det omfang disse konstruktioner af mål- og modtagergrupper fik indflydelse på journalistikken, handlede det om, at grupperne havde et forskelligt medieforbrug - og formodedes at have en forskellig viden og interesse for bestemte emner. Personer i aldersgruppen var formodentlig særligt interesseret i børnehaveforhold, de årige i folkepensionsændringer osv. Persongruppen med ejerboliger var mere interesseret og vidende om skattefradrag og havearbejde end gruppen med lejeboliger og så fremdeles. Derfor skulle budskabets indhold og form tilpasses. Public service krav og fremvæksten af omnibusmedier gjorde det imidlertid vanskeligt at tilpasse emnerne og indholdet i større stil, hvorfor uddannelsen og journalistikken lige fra begyndelsen har fokuseret meget på formen med et klart og korrekt sprog, afvekslende fortælleformer osv. Stoffet, ikke mindst BBI-stoffet (Borring But Important) skal så at sige lokkes ned det skal være såvel æggende som dækkende. Journalistikken og ikke mindst journalisters selvforståelse har i en menneskealder været baseret på ja, nærmest siddet fast i - tankegods fra 1970 erne. Det gælder i denne forbindelse dels den kritiske tilgang - vi er vagthunden i offentlighedens tjeneste - og dels en tro på, at man blot refererer og dækker, men ikke skaber og konstruerer, virkeligheden. Indholdet skal være væsentligt, især forstået som samfundsmæssig væsentligt, og nyhederne være for alle. På den anden side var der og er der fortsat på såvel det kommunikations- som det erkendelsesteoretiske område tale om en manglende interesse for sprogets og journalistikkens virkninger. Kommunikationsteoretisk er den 70-ånd, som i stor udstrækning stadig gør sig gældende, præget af en klassisk transmissionstankegang, dvs. en forestilling om, at journalistens budskab transmitteres (overføres) til relativt passive modtagerne for her at blive rekonstrueret i deres bevidstheder. Et centralt spørgsmål om, hvorvidt budskabet rent faktisk bliver genskabt/ rekonstrueret eller i stedet konstrueret på forskellig vis via de sociale relationer blev og bliver for sjældent stillet. Og erkendelsesteoretisk holdes der meget fast ved, at virkeligheden er derude uanset vores iagttagelse og italesættelse af den. Journalister hævdes derfor at kunne skaffe sig viden om den rigtige virkelighed. Det er i den journalistiske selvforståelse - ganske vist ikke altid let, men med de rigtige metoder, ved at være vedholdende og være god, kan det lykkes. I hvert fald at få den indtil videre bedste beskrivelse af virkeligheden. Og det er så denne beskrivelse, der 8

9 skal overføres og gøre modtagerne klogere. Journalistikken skal opdatere, berige og (fin)justere modtagernes verdensbillede, som det forsat hedder i studieordningen til professionsbacheloruddannelsen i journalistik. Der er således en god samklang mellem transmissionstankegangen og det erkendelsesteoretiske ståsted om, at virkeligheden kan iagttages, beskrives og anvendes af mennesker på en nøjagtig og gentagelig måde. En opsamling af ovenstående afsnit ser i stikordsform således ud: Videnskabelige diskurser 1970 erne - fagområder i fokus - forskningsbølger og trends - sociologerne og deres begreber Konstruktion af (mål)grupper - segmenteringsfokus - vigtigste målgruppe - parametre - eksempler Konsekvenser for journalistik - journalistikkens rolle - journalistikkens udfordringer - de konkrete valg politologi, samfundsmæssig tilgang ideologikritik, offentlighedsteori Habermas, systemet og livsverdenen livsvilkår, levekår offentligheden, borgerne demografiske, socio-økonomiske SFI s fem socialgrupper, Indeks Danmark/Gallup vagthund, den fjerde (stats)magt lige og herredømmefri debat medie- og emnevalg 9

10 - opmærksomhed på - eksempler interesser og informationsbehov boligejeren og skattefradrags- og havestoffet erne erne og videnskabelige diskurser Den meget bastante marxisme i 1970 erne, hvor det hele var samfundets skyld og enhver individuel handlen og for den sags skyld ethvert medieprodukt - kunne forklares ud fra de overordnede og økonomiske forhold, tøede noget op i 80 erne. Interessen for marxismen, og dermed den historiske materialisme, blev dog samtidig langsomt indarbejdet i mange universitetsfags metodegrundlag. Det gav store debatter om de fundamentale filosofiske spørgsmål - både af ontologisk art (hvilken virkelighed - og hvad eksisterer?) og af epistemologisk art (hvordan kan vi vide, at det eksisterer?) I løbet af firserne bredte der sig en forståelse også blandt mange ikke-marxister for, at viden(skab) og ikke mindst samfundsvidenskaberne var politisk påvirket og havde værdimæssige konsekvenser. Eller som det blev sagt mere direkte: Alt er politik. Hermaneutikken, der betyder læren om fortolkning, fik en opblomstring. Den engelske teoretiker Anthony Giddens ( ) har fra 1980 erne og frem betydet meget for forståelsen af viden og fortolkning, specielt vores omverdensfortolkning. Giddens taler om, at mange videnskabelige fortolkninger er fortolkninger af en virkelighed, som medlemmer af samfundet allerede har fortolket på mange måder. Samtidig har de nye fortolkninger konsekvenser for et samfunds selvfortolkning, og dermed politiske konsekvenser, når resultaterne føres tilbage til samfundet gennem videnskabelige artikler, journalistik m.m. Denne såkaldte dobbelte hermeneutik har derfor betydning for både forskere og journalister. Såvel menigmand som eksperter har fortolkninger af, hvad de går og foretager sig til daglig. Samfundsforskere og samfundsiagttagere, fx. journalister, stiller disse fortolkninger op over for hinanden, stiller spørgsmål til de enkelte fortolkninger osv. Samfundsanalysen er derfor med til både at producere og reproducere bestemte forståelser af samfundet og dets udviklingsmuligheder. Og den vil derfor altid være politisk. Giddens behandler samtidig forholdet mellem det enkelte individ og samfundet. Han betoner, at vi lever i en senmoderne tid, i globaliseringens tidsalder, men også i individualismens tid, hvor der stilles stadig større 10

11 krav til den enkelte om selv at vælge. Om at skabe sin egen identitet, som det bl.a. sker ved at vælge et bestemt medieforbrug. (Giddens, 2002 ) erne og konstruktionen af (mål)grupper Disse overvejelser om samfund contra individ betyder noget for forståelsen af vores bevidsthed. I hvor høj grad er individets bevidsthed bestemt af dets samfundsmæssige placering? Et sådant spørgsmål er vigtigt for den opdeling, der kan foretages af befolkningen. I 1980 erne fik dette stor indflydelse på konstruktionen af (mål)grupper, ikke mindst via sociologiens og etnologiens arbejde med begrebet livsformer. Livsformer knytter sig til forskellige måder at leve tilværelsen på. Der opereres ofte med tre hovedformer: l) de selvstændiges livsform, 2) lønarbejderlivsformen og 3) den karrierebundne livsform. Hvor levevilkårene i 70 erne lavede en placering efter objektive kriterier, indeholder livsform-begrebet også de muligheder og begrænsninger, den adfærd og den bevidsthed, som de ydre levevilkår skaber. Begrebet livsform bygger på marxistisk teori, dvs. tager udgangspunkt i de produktionsmåder, der eksisterer i samfundet. Et kapitalistisk samfund medfører en bestemt struktur af sociale relationer, en bestemt klassedeling. De hverdagspraksisser med tilhørende forestillingsverden, som udvikles af produktionsmåden i samfundet, udgør de enkelte livsformer. Og det er livsformen, der bestemmer, hvordan den enkelte opfatter fx familie, arbejde, frihed, fritid osv. Om- og eftertankeboks nr. 2: Livsformbegrebet kan bruges, når vi vil finde ud af, hvorfor forskellige mennesker tænker forskelligt om uddannelse, arbejde, medieforbrug m.v. Lønarbejderlivsformen tænker fx. arbejde og fritid skarpt adskilt. Arbejdet skal skaffe en indtægt, der er forudsætningen for at realisere sig selv uden for arbejdstiden. Det vil sige, at arbejdet bliver set som midlet, og fritiden er målet. Den karrierebundne livsform har nærmest arbejdet som målet her køber arbejdsgiveren kvalifikationer frem for tid. Her handler det ikke om at stille krav til virksomheden eller være solidarisk med kollegerne. Det drejer sig om at stille krav til sig selv, om at udvikle sig selv, få ansvar og avancere. Hvilke andre områder i livet tænker de forskellige livsformer forskelligt om og hvilken indflydelse kan det have på modtagelsen af journalistiske produkter? erne og konsekvenser for journalistik De nævnte videnskabelige udviklinger, og debatten om opdelingen af befolkningen efter livsformer, fik hurtigt betydning for både målgruppetænkningen og journalistikken. Alt-er- politik tankegangen satte 11

12 således spørgsmålstegn ved selve opfattelsen af, hvad god journalistik var, og hvad den kunne risikere at blive brugt til. På samme måde som pop og andre medieprodukter risikerede journalistikken at blive til opium til folket. For selv om journalisten gjorde sig umage med artiklen eller udsendelsen og leverede en tilstræbt fair dækning af samfundsforholdene ja, så var det færdige produkt jo alligevel ikke et neutralt, men et politisk produkt, der fremmede en bestemt opfattelse af, hvad der vigtigt. De valg, journalisten foretager hver eneste dag, når hun vælger ord, kilder, vinkler osv., kunne ikke være neutrale. Og da journalistikken samtidig formidles gennem mediehuse, der normalt drives med sigte på profit, var det et rent skrækscenarie, der nu kunne anes for mange journalister. Opdelingen eller konstruktionen af livsformerne byggede på, at menneskers adfærd er forankret i disse former. Det er gennem livsformerne, at folk forstår så centrale begreber som arbejde, familie, frihed osv. Men det betyder, at begreberne ikke kan anvendes af to forskellige livsformer med hver deres sprog og tænkestile - uden at det risikerer at føre til misforståelser. Da journalisten jo også selv er indhyllet i sin egen livsform og samtidig skal kommunikere med andre livsformer, medfører det, at indsigten i de forskellige gruppers tænkestil og såkaldte for-forståelser bliver nødvendig for journalisten. Når den ambitiøse journalist i sin karrierrebundne livsform omtaler en bestemt portrætteret som arbejdsom og med en 70 timers arbejdsuge, skal hun således være opmærksom på, at dette tilsyneladende faktuelle udsagn opfattes vidt forskelligt og af de fleste (løn)modtagere nok vil blive tolket som en godt tosset person. Virkelighedsbeskrivelsen var fortsat til debat. Det samme gjaldt spørgsmålet om den menneskelige bevidsthed. Begge disse store, erkendelsesteoretiske spørgsmål fik stor indflydelse på konstruktionen af målgrupper: I hvor høj grad skulle det subjektive, gruppernes egen opfattelse af deres egen indplacering, spille ind ved en gruppeopdeling? For journalistikken blev det større bevidsthedsmæssige fokus til en øget interesse for modtageren og dennes opfattelse af både sig selv og af budskabet. En opsamling af ovenstående afsnit ser i stikordsform således ud: Videnskabelige diskurser 1980 erne - fagområder i fokus - forskningsbølger og trends etnologi, humanistisk tilgang hermeneutik, erkendelsesinteress er 12

13 - sociologerne og deres begreber Konstruktion af (mål)grupper - segmenteringsfokus - vigtigste målgruppe - parametre - eksempler Konsekvenser for journalistik - journalistikkens rolle - journalistikkens udfordringer - de konkrete valg - opmærksomhed på - eksempel er Giddens, det senmoderne samfund livsformer og identitet grupper og deloffentligheder bevidsthedsvariable sociale relationer klasse- og livsformsanalyser politisk, men tilstræbt fair brug af definitionsmagten? ordvalg og tænkestil for-forståelse og bevidsthed arbejdsugen er ofte på 70 timer erne erne og videnskabelige diskurser Efter de store udfordringer for den klassiske videnskab i de foregående årtier og det generelt store uddannelsesboom er det som om, tingene falder lidt til ro. Mange videnskabelige retninger er blevet fornyet og suppleret, og udviklingen går nu i retning af indarbejdelse af nye tilgange til fagområderne. Ofte med anvendelse af flere metoder på en gang, fx både kvantitative og kvalitative. Mange fag udvider deres tilgange, som når man i økonomi ikke alene opstiller traditionelle regnskaber, men nu også etiske 13

14 regnskaber, der ud over de traditionelle inddrager mange andre former for variable (som kunde-, medarbejder- og lokalsamfundstilfredshed). Senere kom også grønne regnskaber og andre metoder. En anden betydningsfuld tendens i 90 erne var et skift i politikken for de videregående uddannelser. Man søgte at skabe en sammenhæng mellem det traditionelle uddannelsessystem og et nyt livslangt uddannelsessystem, hvor det er muligt at have erhvervsarbejde indimellem - eller endog samtidig med et uddannelsesforløb. Denne uddannelsespolitiske proces skete samtidig med og i samspil med konstruktionen af et nyt og udvidet vidensbegreb, hvor der opereres med flere former for viden: A) eksplicit viden/faglig videnskabelig viden/abstrakt viden (jf kvalifikationer), B) viden som proces, tavs viden, viden-i-brug (jf kompetence), og endelig C) viden om videns opståen/innovativ vidensdannelse (jf innovativ kompetence). Det nye syn på viden at der ude i praksis og ikke mindst i mange professioner lå en stor mængde nyttig viden, en såkaldt tavs viden, der endnu ikke var sat på begreb medførte en regulær italesættelsesproces op mod årtiets slutning. På journalistikkens område blev det særligt tydeligt. Der blev midt i årtiet etableret et helt center, Center for Journalistisk Efteruddannelse, CFJE (i dag Update), hvis opgave bl.a. var at udvikle teorier og faglige begreber for bedre at kunne begribe de journalistiske og redaktionelle processer, som hver dag foregik ude i praksis. På det videnskabelige område skete det ved, at universiteterne nu anerkendte forskellige former for viden og kompetencer, fx åbnede man for praktik til de universitetsstuderende, og der blev også på tankens højborge åbnet for tidligere håndværksfag. Her er etableringen af journalistuddannelsen på RUC og SDU ved årtiets slutning gode eksempler på den ny tendens erne og konstruktionen af (mål)grupper Efter 70 ernes levevilkår og 80 ernes livsformer kommer i 1990 erne en konstruktion af livsstilsgrupper. Målgrupper bliver opdelt efter livsstil ud fra en antagelse om, at vi fortolker og handler som mediebrugere ud fra de opfattelser og holdninger, der præger os. Man kan også sige ud fra de værdier, der præger os og således tale om en værdimæssig segmentering. Den teoretiker, der har haft størst indflydelse på denne tækning, er den franske sociolog Pierre Bourdieu ( ). Han var optaget af, hvad det var der gjorde, at bestemte grupper af mennesker handlede og tænkte på en bestemt måde i forhold til den sociale verden. Til det brug udviklede han begreberne felt, kapital og habitus. Feltet er et særligt område i samfundet, hvor mennesker og institutioner strides om noget, der er fælles for dem, fx inden for journalistikkens felt, hvor man strides om at bedømme 14

15 journalistiske kvaliteter. Kapitalbegrebet er kendt fra marxistisk teori, hvor det henviser til økonomiske forhold - det er kapitalisterne, der ejer produktionsmidlerne. Bourdieu udvidede begrebet, idet han skelner mellem konstruerer - mange former for kapital. De vigtigste er kulturel kapital (sprogbrug, fortrolighed med finkultur etc.), social kapital (slægt, venskaber, netværk), og økonomisk kapital (både materielle ressourcer og viden om økonomiens spilleregler). Derudover taler han uddannelseskapital (eksaminer) og videnskabelig kapital (anseelse i lærde kredse) m.m. Det interessante rent segmenteringsmæssigt er, at den værdi der tillægges forskellige ting, beror på det pågældende segments smag og værdiskala. En doktorafhandling vil være en vigtig og effektiv kapital i universitetsverdenen, men ikke nødvendigvis blandt journalister. Habitus kan betragtes som summen af de forskellige kapitalformer, som det enkelte menneske bærer ved sig og har forankret kropsligt i sig. Dvs. et system af dispositioner, som træder i kraft, når mennesker skal bedømme, tænke og handle. (Bourdieu, 2005) Den danske sociolog Henrik Dahl ( ) var i begyndelsen af 90 erne med til at udvikle analysefirmaet AIMs undersøgelse af folks værdier (kaldet Minerva - kendt som de farvede segmenter). Dahl var inspireret af sociologerne Giddens og ikke mindst Bourdieu, og hans interesse lå i, hvordan folk finder rundt i hverdagen. Hvordan finder de ud af, hvilken ferieform, sportsgren og politisk holdning, der er noget for dem? Det sker ud fra overfladefænomener, det man møder og ser til daglig, ikke ud fra det latente, væsenet og tingene i sig selv. Det er den praktiske sans for overflader, som til syvende og sidst er det, livsstil og livsstilssegmentering - handler om. Livsstilen skaber en praktisk indsigt i det overfladiske, som medfører, at dagligdags ting og begivenheder bliver meningsfulde og føjer sig ind i egne og andres projekter. Livsstilen er dagligdagens hermeneutik, og den skaber bestandig social integration og social differentiering. (Dahl, 1997, s. 14). Minervas værdikort er et to-dimensionalt rum, hvor den lodrette akse viser placeringen i forhold til henholdsvis moderne og traditionelle værdier, og den vandrette viser placeringen i forhold til materielle henholdsvis fællesskabsmæssige værdier. De to dimensioner er de vigtigste for at forklare folks øvrige værdisæt. Det er de samme to dimensioner, som det andet store analysebureau, Gallup, i dag bruger i deres livsstilssegmentering kaldet Gallup Kompas erne og konsekvenser for journalistik De danske medier var i 90 erne i høj grad optaget af de nye måder at tænke målgrupper på. Man fik øjnene op for, at selv om modtagerne havde samme alder, indtægt og uddannelseslængde, kunne deres holdninger og værdier godt være meget forskellige. På grund af disse forskellige værdier skulle annoncer og markedsføring tilpasses. Det var imidlertid alene i mediernes kommercielle afdelinger, at de farvede 15

16 segmenter og andre livsstilsopgørelser havde interesse. Journalistikken var i 90 erne ikke særligt præget af den ny målgruppetænkning, som stadig blev anset for at være noget, der hørte hjemme i kommunikationsog reklameverdenen. Værdisegmenteringen gav dog mulighed for, at journalister nu fik en øget viden om, at små og tilsyneladende neutrale artikler om, at fx mobiltelefoner nu fik indbygget en fotomulighed, ville blive tolket vidt forskellig. Hos de moderne segmenter var det en spændende nyhed (tænk hvor nyttig den kan blive), og hos de traditionelle segmenter var det en skræmmende nyhed (tænk hvor let det kan misbruges). Men generelt spurgte man skeptisk, om det nu kunne være rigtigt, at man sådan kunne placeres i kasser (hvilket jo medførte, at man også selv kunne blive placeret...) og opfandt hurtigt ord det over for livsstilsanalysen - kritiske ord segment-zapperi. Derimod blev journalistikken berørt af den ganske vist indirekte, men hårde kritik, der lå i Henrik Dahls tilgang til journalistikken og dens formål. Traditionen fra Habermas om den herredømmefri samtale med afvejning af argumenter, som journalistikken leverede oplysninger til, byggede jo på, at folk på rationel vis afsøgte de forskellige synspunkter, som kunne føre frem til et ræsonnement, en mere rigtig beslutning. Men Dahl påpegede, at der ikke var empirisk belæg for, at folk i almindelighed var interesserede i at få afprøvet deres synspunkter. Folk holdt jo netop en bestemt avis, så bestemte udsendelser m.v., som lå nær ved deres egne standpunkter man så fx valgudsendelserne fra de partier, der havde ens sympati og slukkede for modpartens partier. Man søgte således ikke argumentafvejning, men var tværtom interesseret i at blive bekræftet i ens egen opfattelse. At blive udfordret ville føre til besvær, til identitetsrod og til, at man mistede sine venner, som Dahl formulerede det. På journalistuddannelserne slog kravet om livslang læring og de nye vidensbegreber igennem omkring årtiets slutning. Uddannelserne skulle give forudsætninger for en videre uddannelse, men samtidig handlede det også om at give forudsætninger for en professionel udvikling gennem et lang liv, hvor professionen formodes at ændre sig. Man skulle derfor optrænes til at indsamle og bearbejde viden med henblik på videreudvikling af både professionens og egen praksis. Det satte spørgsmålstegn ved, hvilken form for viden, man gik efter. Det var ikke længere nok at kigge over skulderen, at blive en god håndværker. Nu skulle der ikke blot laves gode journalister, men laves gode reflekterende journalister, der gennem deres professionelle løbebane var i stand til ikke alene at udøve faget, men også at udvikle det. Refleksion handler om at eksplicitere sider af ens tavse viden og konfrontere den med teoretisk viden, dvs. eksperimentere med forskellige synsvinkler og forståelsesformer, og så - for at kunne fungere professionelt igen - få den ny viden genplaceret i den daglige praksis. Kommunikationsteoretisk skete der i 1980 erne og 1990 erne det, at den klassiske transmissionstankegang blev udfordret af den større fokus på modtagerens bevidsthed og tænkemåde. Denne udfordring blev især 16

17 opfanget af reklame- og kommunikationssektoren, men i det omfang journalistikken arbejdede med disse forhold, handlede det om at være mere bevidst om ordvalg, sprog- og ikke mindst tænkestil. Og erkendelsesteoretisk holdt langt de fleste journalister fast ved, at virkeligheden er derude uanset vores iagttagelse og italesættelse af den. Der var absolut ingen grobund for og vel knap nok viden om en ny filosofisk og teoretisk position, der spillede en stadig større rolle på universiteterne, nemlig (social)konstruktivismen. I dens radikale form siger konstruktivismen, at vi er fanger af vores egen perception forsøg på at beskrive virkeligheden fortæller os en masse om den person, der beskriver, men ikke så meget om den eksterne virkelighed. En sådan erkendelsesteoretisk position blev og bliver af mange journalister opfattet som enten latterlig eller en ødelæggende trussel mod faget. Eller begge dele. En opsamling af ovenstående afsnit ser i stikordsform således ud: Videnskabelige diskurser 1990 erne - fagområder i fokus - forskningsbølger og trends - sociologerne og deres begreber Konstruktion af (mål)grupper - segmenteringsfokus - vigtigste målgruppe - parametre - eksempler Konsekvenser for journalistik - journalistikkens rolle - journalistikkens udfordringer sociologi, professionstilgang (social)konstruktivi sme Bourdieu, kapital og habitus værdier og livsstil persongrupper, livsstilssegmenter kulturelle variable værdiprioritering Minerva og Gallup Kompas samfunds(re)produ cerende argumentefterspørgsel? 17

18 - de konkrete valg - opmærksomhed på - eksempel sprog- og genrevalg værdier og diskurser nu foto på mobiltelefonen erne erne og videnskabelige diskurser Det første årti i det nye årtusinde har været præget af en ny tilgang til uddannelse, viden og videnskab. Både det udvidede vidensbegreb og samfundsudvikingens hastighed kom på en underlig bagvendt måde til at sætte spørgsmålstegn ved den traditionelle viden. Den tyske tænker Niclas Luhmann ( ) fik i årene efter sin død stor indflydelse på tænkningen om kommunikation. Han slog fast, at kommunikation ikke kan kommunikere om alt på en gang. Det er nødvendigt at reducere kompleksiteten, - der må selekteres, skabes distinktioner. Dette sker gennem de særlige koder for hvert særligt socialt system. Koden for jura er fx ret/uret, for politik regering/opposition, for medier information/ikke-information etc. Systemerne lukker sig om sig selv, og kommunikationen på tværs af systemerne (som meget journalistik handler om) vanskeliggøres. (Luhmann, 1997) Generelt handlede årtiets videnskabelige diskurser meget om viden om videns opståen, innovation, samt viden om, hvordan man kunne opspore, inddele og analysere viden. At vide noget blev ikke i sig selv værdifuldt, det skulle kapitaliseres. Disse tendenser blev understøttet fra meget forskellige tilgange. Anlægges et sociologisk perspektiv, som fx hos Bourdieu, kan vi få at vide, at en hvilken som helst akkumuleret kapital først bliver værdifuld i det øjeblik, den anerkendes som sådan. Og anlægges et (borgerligt) politisk perspektiv blev det op gennem årtiet krævet, at mest mulig viden og forskning umiddelbart skulle nyttiggøres på markedet. En stor del af den samlede tidsånd i årtiet blev præget af krav om effektivitet og vækst. Disse to kodeord blev sprogligt italesat med indførelsen af en slags nydansk i den offentlige sektor, et sprog der er præget af henholdsvis militær- og managementsprog. Fra vuggestuer til universiteter skulle der nu laves strategier, virksomhedsplaner, bench-marking og cost-benefit analyser. Kravet om nyttig- og markedsgørelse blev formuleret som en fra-tanke-til-faktura-tankegang på såvel universiteter som øvrige uddannelsesinstitutioner. 18

19 erne og konstruktionen af (mål)grupper Som nævnt var det især i de kommercielle afdelinger, at livsstilssegmenteringen slog an i 1990 erne. Journalisterne havde svært ved at omsætte den nye målgruppeviden til konkrete tips til deres arbejde. Men efter årtusindeskiftet blev det klippet ud i pap flere steder bogstaveligt talt for de redaktionelle afdelinger. Nu skulle der fx på Berlingske Tidende laves avis til de moderne og de moderne individorienterede, to af grupperne i Gallup Kompas. Og man skulle tættere på læseren. Der skulle laves en avis til de tre arketyper Henrik, Jacob og Dorthe. De tre personer blev konkret beskrevet ved hjælp af såvel demografiske, adfærdsmæssige og værdimæssige variable. Og de redaktionelle medarbejdere skulle sørge for, at avisen tog afsæt i et veldefineret værdifællesskab med den udvalgte læsergruppe. Ville Henrik forstå den rubrik? Ville Jacob have flere faktabokse? Hvad sagde Dorthe til den billedbeskæring? Nu skulle segmenteringstænkningen bruges konkret og tankegangen blev senere i årtiet udviklet specielt inden for netmedierne med såkaldte personas. Ud over dette efterslæb på livsstilsområdet er det seneste årti dog først og fremmest præget af to store ændringer i selve grundopfattelsen af begrebet modtager. Den første er en følge af den stigende markedsgørelse af såvel medierne og journalistikken som af hele uddannelsessektoren. Eller sagt på en anden måde, de kapitalistiske princippers udbredelse til stadig nye områder. På målgruppe-området sker det bl.a. ved den stigende brug af kunde-begrebet til erstatning for offentligheden, modtageren, publikum eller læser/lytter/seeren/brugeren. Denne ideologiske og sproglige drejning medvirker til at udviske et vigtigt skel mellem mediernes formål (økonomisk overlevelse via kunder) og journalistikkens formål (samfundsiagttagelse og formidling). Italesættelsen af kunde-begrebet i journalistik både på medierne og på uddannelsesinstitutionerne medvirker samtidig til at udviske skellet mellem målgruppen og modtagergruppen. Dermed mistes en vigtig pointe i mange af de gængse definitioner på journalistik, nemlig at formidlingen har et særligt formål og er tiltænkt en bestemt gruppe, jf. indledningscitatet. Den anden vigtige ændring hænger sammen med den teknologiske udvikling. Midt i årtiet skete den største mediemæssige ændring siden Gutenbergs opfindelse af trykpressen i 1400-tallet, nemlig udbredelsen af blogs og andre sociale medier som YouTube og Facebook. Internettets gennemslag i 1990 erne (web.1) er i denne sammenhæng blot en mindre mediemæssig ændring, der stort set blot gav adgang til en nemmere, hurtigere og langt mere omfattende information. Det er de sociale mediers gennembrud (web.2), der på afgørende vis ændrer den måde, man producerer og distribuerer medieindhold på. Det er nettet forstået som det interaktive medie, der helt radikalt ændrer på det klassiske forhold mellem afsender og modtager og 19

20 derfor også på forholdet mellem journalist og publikum. Den traditionelle, ofte passive, modtagerrolle bliver erstattet af en aktiv deltagerrolle, hvad enten det blot handler om en enkel tilkendegivelse (markering, ranking eller lign), om en aktiv videresendelse af budskabet, eller vi er helt ovre i medproducentens eller decideret i indholds-producentens rolle. Teknologien gør det nu også muligt at opdele en målgruppe helt ned på individplan ja faktisk opereres der yderlige ned med begrebet situider, der dækker over det enkelte individ i en bestemt situation erne og konsekvenser for journalistikken Som nævnt oven for blev årtiet præget af en stigende markedstænkning. Denne blev sprogligt understøttet af indførelsen af et militær- og managementsprog, både på uddannelses-institutionerne og i mediebranchen. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole blev der eksempelvis oprettet en ressourcedivision og talt strategiske indsatsområder, ligesom nye uddannelser blev omtalt som forretningsområder. Effektivitet og troen på vækst kom til at indgå klart i den fusionerede højskoles vision, Markedsgørelsen af journalistikken viste sig i branchen ved større krav til en økonomisk bevidsthed ikke alene hos de redaktionelle ledere, men også hos den enkelte journalist. Nye tiltag skulle ledsages af økonomiske vurderinger - og koncepter, fundraising og entrepreneurship blev nye redskaber i journalistens værktøjskasse. Den mediemæssige udvikling fra massemedier til masser af medier har på afgørende måder sat journalistikken under pres. Ikke mindst efter web.2 s gennembrud midt i årtiet har faget skulle forholde sig til nye spilleregler og roller. I massemediernes tidsalder arbejdede journalisten sig via egne kilder frem til et produkt, som blev leveret til medieforbrugeren. Med masser af medier og let adgang til disse for alle skal journalisten være helt anderledes samarbejdende og åben omkring kildehenvisninger m.v. Gamle kompetencer om at kunne validere et materiale bliver ekstra nødvendige i det stadig større mediehav. Og nye kompetencer om at opbygge et onlinefællesskab og styre relationer med grupper af mediebrugerne kommer til. Et eksempel på dette er udviklingen i nyhedsbegrebet og skiftet fra en produkt- til en procesorienteret tankegang. Tænkningen om nyheden som et færdigt produkt med den enkelte journalist som producent og publikum som passive modtagere erstattes af en tænkning om nyheden som en del af en løbende proces med den enkelte journalist som med-deltager. De mange nye onlineværktøjer vil sammen med den igangværende omlægning af de traditionelle medier fra informations- til interaktionsmedier give nye roller 20

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV

Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV 1 2 Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV 3 Traditionel - accept Avanceret - accept Over kill - ikke accept Overraskelse 4 5 Individet i de mange kontekster = komplekse

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Samfundsfag C Henrik

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Karrierevalg: Netjournalist

Karrierevalg: Netjournalist Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere