sektionen TRÆSEKTIONEN Nyhedsbrev Nyhedsbrev 1. kvartal 2006 Efterårshilsen fra formanden Oktober 2011

Transkript

1 TRÆSEKTIONEN Nyhedsbrev Oktober 2011 Nyhedsbrev 1. kvartal 2006 sektionen Efterårshilsen fra formanden Endnu en sommer er gået. En sommer, der ikke helt har levet op til de forhåbninger, lysere tider normalt giver. Vi gik ind i foråret med et håb om, at den generelle krisestemning var ved at lægge sig, og at det gode vejr ville smitte af på byggeerhvervet. Og jeg synes, at der er kommet lidt mere vind i sejlene. Vi har fået lidt mere at regne på og lidt flere byggeopgaver at holde styr på. Et af de helt store samtaleemner denne sommer har været regn massivt meget regn. Regnen har betydet, at mange af os har fået uventede opgaver i forbindelse med de mange vandskader. Alt det arbejde det har genereret, har været godt for vores medlemmer. Men regnen har ikke kun trukket i den positive retning. Mange af os har været generet af de enorme mængder vand overalt, og mange byggerier har været plaget af vejret. Et langt og tørt efterår vil gøre godt og give god fornyet energi til den kommende vinter. I foråret kom regeringen med deres BoligJob plan. Et rigtig fint initiativ som jeg ved, har ligget meget højt på Dansk Byggeris ønskeliste. Planen er rigtig tænkt, men vil dog vinde, hvis skattefradraget i planen får et løft. Det vil utvivlsomt øge effekten. Gevinsten vil være til at få øje på, både i vores virksomheder, på ledigheden og for landets overordnede økonomi. Træsektionen var tidligt ude med en informationsfolder om BoligJob planen. Folderen kan hentes på sektionens hjemmeside. Den indeholder de mest basale informationer om BoligJob planen, og kan printes ud og udleveres til kunderne. Efteråret og vinteren vil stå i overenskomstforhandlingernes tegn. Vi begyndte at forberede os til forhandlingerne allerede ved indgangen af dette år, og Træsektionens generalforsamling i marts tog afsæt i 2012 forhandlingerne. Her fik vores repræsentantskab mulighed til, at komme med ønsker og input til vores hovedforhandlere. I hele 2011 har vi været i løbende dialog med Dansk Byggeri, og det har overbevist mig om, at vi har et rigtig stærkt team med til forhandlingerne Dette styrkes yderligere af, at Træsektionen og Murersektionen har valgt at arbejde tæt sammen for at opnå et godt resultat. For begge sektioner er det indlysende, at vi skal forsøge at få de to overenskomster til at nærme sig hinanden på flest mulige punkter. Og netop dette, en fælles overenskomst for byggefagene, er en af hovedtankerne til de kommende forhandlinger. Det er endnu uvist, hvor langt vi kommer med de tanker, men Træsektionen vil gøre sit for, at det lykkes. Flere fag under Dansk Byggeri er enige i, at en fælles overenskomst er vejen frem. Nu kommer så den tunge del; at blive enige med idebagmændene bag Byggeriets overenskomst, 3F. Jeg vil slutte denne efterårshilsen af med en opsang til eftertanke. Jeg har nu været med i nogle år og hører ofte fra virksomheder, at deres udgifter til lønninger er alt for høje, specielt i konkurrence med den udenlandske arbejdskraft. Jeg er sikker på, at det er fremtiden. Vi skal konkurrere om arbejdet med virksomheder, der har et lavere lønniveau, end vi er vant til. Min anbefaling er, at vi efterser vores virksomheders faste rutiner. Mange af dem vi konkurrerer med, efterlever de samme overenskomstmæssige krav, som vi arbejder efter. Men det stærkt overophedede marked vi oplevede i årene fra 2003 til 2007 fik presset lønudviklingen så meget i vejret, at vi i dag står tilbage med meget høje timelønninger. Vi skal huske på, at mindstelønnen i den nuværende overenskomst ligger på ca. 113 kr. pr. time, mens langt de fleste af os opererer med timelønninger på 170 kr. Her er der måske et værktøj, vi kan bruge i konkurrencen. Hvis vi vil klare os i fremtiden, skal vi blandt andet kigge på lønniveauet. Jeg tror, at der er plads til forbedring her. Jeg tror, de fleste af vores folk gerne vil gå lidt ned i løn, hvis alternativet er, at de kan se deres arbejde gå til en, der kan gøre det billigere. Vi kan ikke leve af at være flinke arbejdsgivere. Vi er nødt til at tilpasse virksomhederne, så de er konkurrencedygtige også i fremtiden. 2 Michael R. Lund

2 Energikravene til vinduerne nu og i fremtiden Er mine vinduer ikke lovlige? Hvad kan/skal jeg gøre? Jamen, jeg har jo fået lavet energiberegninger? 2 Af Anne Svendsen, Teknologisk Institut Det er blot nogle af de spørgsmål der er blevet stillet i forbindelse med den kontrolkampagne, som Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemførte her i foråret overfor den danske vinduesbranche. Situationen er den, at pr. 1. januar 2011 skiftede energikravet til vinduerne fra at handle om varmetab (U-værdien), til at handle om Energitilskud. Energitilskuddet fortæller om vinduernes evne til både at isolere mod kulden (U-værdi) og evnen til at transportere solvarmen ind (g-værdien). De krav der stilles i BR10 gælder for referencevinduet i et produktsystem dvs. et oplukkeligt vindue i dimensionen (b h) 1230 mm 1480 mm, deraf betegnelsen Eref (Energitilskuddet for referencevinduet) Kravene til vinduer og døre i gældende og kommende bygningsreglementer ser i korte træk således ud: Sideløbende med energikravene, strammes kravene til bygningens tæthed så meget, at det indirekte vil få betydning for de tæthedskrav der stilles til vinduer og døre. Det kan derfor være en fordel at få dokumenteret tætheden af vindues- og dørsystemer. BR 10 BR 15 BR 20 Vinduer E ref -33 kwh/m 2 Indvendig overfladetemperatur > 9,3 C. E ref -17 kwh/m 2 E ref 0 kwh/m 2 Overholdelse af de krav der stilles i BR10 kan i langt de fleste tilfælde dokumenteres ud fra tegningsmaterialet, ved hjælp af en computersimulering af varmestrømmen i de enkelte ramme-/karmsnit. Alternativt kan der laves en måling af et færdigt vindue i en Hotbox. I de situationer hvor der lige mangler lidt for at overholde kravet dette ses typisk ved hårdttræsvinduer kan problemet ofte løses med ændringer som at: n Erstatte aluminiumsglaslister med træ eller kompositlister n Anvende en bedre isolerende afstandsprofil i glasset n Anvende en rude med høj g-værdi (0,65 eller højere) n Indsætte en ekstra tætningsliste mellem ramme og karm n Reducere bredden på ramme/karm fra f.eks. 96 mm til 88 mm. Døre U-værdi < 1,80 W/m 2 K Til renovering U-værdi < 1,65 W/m 2 K Forventes at være som i BR10 U-værdi < 0,80 W/m 2 K Døre med glas U-værdi < 1,00 W/m 2 K eller E ref 0 kwh/m 2 Har du spørgsmål om energikrav, energiberegninger eller vinduesrelaterede tests er du mere end velkommen til at kontakte undertegnede. n Anne Svendsen Civilingeniør & Faglig leder Teknologisk Institut Træsektionens stilladsbanner for BoligJob ordningen Træsektionens stilladsbanner for BoligJob ordningen har været en overvældende succes. Derfor følger vi op på succesen, og giver medlemmerne en ny mulighed for at købe et banner gennem sektionen. Banneret måler 0,5 x 2 meter, og er udført i blød fleksibel pvc der tåler vind og vejr. Alle Træsektionens medlemmer kan bestille et ubegrænset antal bannere. Træsektionen betaler forsendelse samt udgifter til administration og layout. Et banner koster derfor kun 110,- kr. ekskl. moms pr. stk. for Træsektionens medlemmer. Hvis du vil være med til at skabe opmærksomhed om BoligJob-ordningen, kan du sende en mail til sekretariatet på: sme@danskbyggeri.dk Husk at skriv hvor mange bannere du ønsker at bestille. Sekretariatet skal have din mail senest 21. oktober 2011 For at holde udgifterne på et rimeligt leje, er det ikke muligt at ændre på bannerets design. Vi kan derfor ikke honorere specielønsker til stilladsbanneret.

3 Fra grøn fornuft til sund økonomi I fremtiden skal markedet for vedvarende energi være lettere tilgængeligt, og det skal være økonomisk interessant for alle led i processen. Derfor har Træsektionen under Dansk Byggeri hen over sommeren arbejdet på at få etableret en forening til udvikling og udbredelse af løsninger for vedvarende energi til byggeriet. Den nye forening skal kunne rumme hele paletten af interessenter, og derfor vil Træsektionen tale med producenter, leverandører, videnleverandører, rådgivere og de udførende for at få skabt en stærk enhed, der kan gøre VE-komponenter mere attraktive, og samtidig etablere en fælles platform, hvor de gode idéer kan få mulighed for at vokse. Et af formålene med det nye initiativ er at gøre markedet for VE-komponenter mere gennemskueligt og lettere tilgængeligt for både slutkunde og de udførende. - Vi er nødt til at få udviklet nogle værktøjer, der gør det lettere at manøvrere rundt mellem de mange forskellige løsningsmuligheder. Kunder, håndværkere og rådgivere skal kunne tilgå informationer på en måde, så de er direkte sammenlignelige, eller i hvert fald med simple værktøjer kunne analysere forskellige løsninger og finde den bedst egnede model til kunden, siger Søren Meyer, konsulent for Træsektionen under Dansk Byggeri. Et andet mål med den nye forening er at få etableret en stærk enhed, der kan være med til at præge de betingelser, som VE-løsninger i byggeriet fungerer under. - Vi skal også skabe gode relationer til de politiske beslutningstagere. Og det er klart, at vi vil forsøge at skabe en vægt, Eksempel på bygningsintegrerede solceller. der gør foreningen til en vigtig spiller i udviklingen af det fremtidige marked for VE-komponenter, siger Søren Meyer. Han pointerer, at Træsektionen har stor interesse for markedet for vedvarende energi og ser mange muligheder for faget. Men hvis det skal lykkes, så skal alle have gavn af samarbejdet. - På trods af mange års erfaringer og den teknologiske udvikling så er markedet stadig præget af pionerånd og grøn profilering. Det betyder, at virksomheder og kunder ikke nødvendigvis tænker økonomi, men at de i langt højere grad har øje for det sociale afkast end den økonomiske bundlinje. Vi vil i foreningen arbejde for at gøre det mere lukrativt for alle parter i kæden og på den måde styrke markedet for den vedvarende energi, forklarer Søren Meyer. - Hvis der virkelig skal ske en markant stigning af kunder, der efterspørger den vedvarende energi, så skal der fokus på de økonomiske fordele. Samtidig er det vigtigt, at vedvarende energi skal tænkes ind som en naturlig komponent ved både nybyg og renovering og dermed skabe det optimale grundlag for investeringen, slutter Søren Meyer. 2 Ny interessegruppe under Træsektionen VE-Byg I skrivende stund er de sidste linjer ved at blive formuleret i vedtægterne for VE-Byg. Træsektionen håber på, at kunne gennemføre en stiftende generalforsamling i efteråret 2011, og et af de første initiativer i den nye interessegrupper bliver, at gennemføre en kick off dag, hvor foreningens fokusområder bliver trukket op af en række af landets mest kompetente personer indenfor vedvarende energi primært med udgangspunkt i de komponenter som Dansk Byggeris medlemmer i fremtiden vil kunne installere. n

4 Lærlinge har også ret til 1., 2. og 3. ledighedsdag Virksomheden skal som hovedregel betale dagpengegodtgørelse fra 1. til 3. ledighedsdag, hvis en medarbejder bliver ledig som følge af: afskedigelser, hjemsendelser, ophør af opgaver, tidsbestemt akkord o.l. herunder også afslutning som lærling. Det er dog en betingelse, at den pågældende medarbejder har været ansat som lønmodtager og har indtjent et arbejdsvederlag. 2 Af Jesper Juul Sørensen Det er kun medarbejdere, der er medlem af en a-kasse på arbejdsophørsdagen, og som inden for de sidste 4 uger har været ansat i 74 timer, der har krav på dagpengegodtgørelse. 1. til 3. ledighedsdag defineres som de 3 første ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen, når medarbejderen har været fuldtidsbeskæftigelse i 7,4 timer pr. dag. Hvad er en EUX-lærling? EUX er en helt ny uddannelsesmulighed, som giver lærlinge en håndværkeruddannelse med en påbygning af gymnasiale fag. Det betyder, at når en EUX-lærlingen har taget sin uddannelse på ca. 4 år og 1 måned, har lærlingen mulighed for at gå direkte ind på ingeniør-, arkitekt- eller bygningskonstruktørstudiet. Byggebranchen har igennem mange år efterspurgt byggeledere med praktisk erfaring. Her er EUX en et rigtig godt springbræt til de unge, der er i tvivl om, hvorvidt de vil vælge gymnasiet eller en håndværkeruddannelse. Mange af dem vil måske være ingeniører eller bygningskonstruktører med en gymnasial baggrund. Men nu har de muligheden for at vælge en tømrer-, murer-, struktør- og snedkeruddannelse kombineret med de gymnasiale fag, der gør, at de kan læse videre på universiteterne. Uddannelsens opbygning er sammensat af 3 skoleperioder og 3 praktikperioder: 1. Skoleperiode (grundforløbet) tager 40 uger, 2. Praktik i virksomhed 64 uger 3. Hovedforløb på skole 43 uger, 4. Praktik i virksomhed 33 uger 5. Hovedforløb på skole 21 uger. 6. Her aflægges både svendprøve og eksamen i de gymnasiale fag. De første erfaringer med EUX-elevernes grundforløb har været, at det er målrettet og ambitiøse elever, som tager en EUX, og underviserne siger, at de faktisk ikke har noget fravær, og at det er en fornøjelse at undervise disse elever. Fordele og ulemper EUX en henvender sig især til de ressourcestærke og målrettede elever. Virksomhedernes fordele ved at tage en EUX-elev er, at de har eleven igennem længere tid i forhold til et normalt uddannelsesforløb. Der er mulighed for at ansætte to elever med et års mellemrum således, at når den ene elev er på skole, er den anden elev i virksomheden. Der er tilskud på kr. til virksomheder i praktikpladspræmie i øjeblikket, hvis uddannelsesaftalen vare i minimum 24 måneder efter prøvetiden samt AER-refusion under skoleopholdene. Ulempen er, at EUX-eleverne er længere tid på skoleophold, og er derfor lidt dyre end de traditionelle lærlinge. Erfaringerne viser dog, at det bliver fuldt opvejet af elevernes ambitiøsitet og målrettethed. Sektionen kan derfor kun opfordre til at I ansætter en EUX-elev. Hovedparten af de unge, som søger ind på EUX, har vist sig at vil være tømrer, og det jo positivt for tømrerfaget, at så mange tømrerlærlinge ønsker både håndværksmæssige og almenkompetencer. Mesterskaber styrker erhvervsuddannelsernes talenter Dansk Byggeris Træsektion støtter med glæde tømrer Mikkel Faigh Razt fra Tømrer- og Snedkermester Morten Liisberg ApS og bygningssnedker Mads Groth fra Sydfyns Byggefirma ApS økonomisk ved deres deltagelse i verdensmesterskabet i London den 5. til 8. oktober Da virksomhederne er medlem af Træsektionen. Det er vigtigt at bringe de dygtigste danske lærlinge frem i rampelyset, så de kan blive målt op mod verdens bedste. Disse unge skal både være gode rollemodeller, og deres dygtighed skal synliggøres. Der findes nemlig mange skjulte talenter blandt de unge, der afslutter en erhvervsuddannelse i Danmark. I dag har mange unge lyst til at konkurrere, og de vil arbejde hårdt for at være blandt eliten i Danmark. Omverdens fokus på konkurrencerne vil højne fagets omdømme. De elever, der har svære ved at følge med, får nogle mål, som giver mere mening end tør matematik, og de kan se, hvad en ekstra indsats fører til. VM-deltagelse betyder endvidere øget fokus på talenttræning og talentudvikling, som vil smitte af på undervisningen, hvilket betyder, at de stærke elever får nogle mål at pejle mod. En anden gevinst ved at gennemføre konkurrencer er, at faglærere kan få øjnene op for, at de unge rent faktisk kan have et højere fagligt niveau, og som følge deraf kan uddannelsernes faglige niveau hæves yderligere. Der opstår en faglig konkurrence mellem underviserne om at få flest mulig elever med til de landsdækkende og internationale konkurrencer. At underviserne kommer mere op på tæerne, kan kun gavne den daglige undervisning rundt på landets skoler. Fotograf: Jan Hesselberg

5 Så man skal ikke undervurdere betydningen af at få målt vores uddannelser op mod resten af verden, og at få udviklet uddannelserne i takt med, at det danske arbejdsmarked oplever en global konkurrence. Det vil også være med til at hæve niveauet i fagets uddannelser. Og erhvervsskolerne får øjnene op for, at andre lande kan have et langt højere niveau, end vi har i Danmark. Danmarksmesterskabet i Skills 2012 Træsektionen i Dansk Byggeri bakker op om DM for erhvervsuddannelserne i Odense Congress Center fra den 26. til 28. januar Her samles de lokale og regionale vindere fra 27 fag for at kæmpe om guldmedaljer. Der er gratis adgang for alle. Det er vigtigt at give erhvervsuddannelserne et bedre omdømme. Derfor er det også nogle af de største talenter fra uddannelser inden for bygge- og anlægsbranchen, der kommer til at dyste om guldmedaljerne. Eleverne går til den med både faglig stolthed og viljen til at lægge en stor ekstra arbejdsindsats for at træne til Danmarksmesterskabet i Skills. Målet er at give de unge på erhvervsuddannelserne en enestående chance for at vise deres talenter og få skærpet deres i forvejen høje faglige niveau. Danmarksmesterskabet skal vise omverdenen, hvor meget der kræves af en dygtig erhvervsuddannet. Nogle af deltagerne kan rejse hjem fra Odense Congress Center med titlen danmarksmester. Men vejen er lang for de omkring 220 elever - fra tømrer, snedker, smede til sosu-assistenter - fra erhvervsuddannelserne, der lige nu både har et skolemesterskab og et regionsmesterskab, før de får lov til at kæmpe om podiepladserne ved danmarksmesterskabet. Sideløbende med konkurrencerne om danmarksmesterskabet, er der også konkurrencer for besøgende folkeskoleelever fra hele Danmark. Disse konkurrencer bliver transmitteret live via internettet til samtlige folkeskoler i landet. Folkeskoleelever, der er til stede i Odense Congress Center, får også lejlighed til at tale med de unge fra erhvervsuddannelserne, se arbejdende værksteder og selv prøve at stå med værktøjet i hånden. På den måde fungerer mesterskabet som en nærværende og interaktiv studievejledning, hvor folkeskolens afgangselever kan opdage erhvervsskolernes attraktive tilbud, så flere af dem vælger en erhvervsuddannelse som et aktivt og velovervejet tilvalg. Erfaringerne fra udlandet viser, at det kan være svært at tiltrække kvalificeret ansøger til erhvervsuddannelserne. Men fx efter at Finland er begyndt at afholde årlige mesterskaber, er deres erhvervsuddannelser blevet meget populære. Tilgangen er vokset med 20 % på 10 år, og det er vel at mærke vokset med nogle af de stærke elever, der har gode skolemæssige forudsætninger. Vi håber, at vi kan gentage denne succes i Danmark. Hvis jeres virksomhed er så heldige at have en lærling, der skal til lokale-. regionale- eller danmarksmesterskab, håber Træsektionen, at virksomheden giver lærlingen mulighed for at træne, og opfordre jer til at bruge eventuelle vindere som reklame for virksomheden og faget. Dansk Byggeris Træsektion opfordre alle til at lægge vejen forbi danmarksmesterskabet den januar 2012 for med egne øjne at se de dygtige deltagere. n Mikkel Faigh Razt, 20 år, DM-vinder i tømrerfaget Mads Groth, 20 år, DM-Vinder i bygningsnedkerfaget Danmarksmesterskabet i Skills 2012 Danmarksmesterskabet i Skills 2012 afholdes i Odense Congress Center fra d. 26. til d. 28. januar. Torsdag den 26. januar åbent fra Fredag den 27. januar åbent fra Lørdag den 28. januar åbent fra Der er GRATIS adgang alle dagene, også til præmieoverrækkelserne lørdag, hvor alle de nye Danmarksmestre bliver hædret og hyldet. n

6 Pas på gennemtrædning og fald ved isoleringsopgaver! En isoleringsopgave i en enfamiliebolig kostede en tømrermester kr. i bøde fra Arbejdstilsynet og en alvorlig arbejdsulykke hos en medarbejder. 2 Af Anne M. Anttila og Evald Zacho En familie skulle i deres hus have lavet en hems, og derfor var tømrerfirmaets ansatte gået i gang med at fjerne loft og forskalling i to værelser i boligen. Under fjernelse af isoleringsmaterialet faldt den ene medarbejder imidlertid ned gennem isoleringen, landede på gulvet i værelset og kom slemt til skade. Loftshøjden i rummet var 2,40 m. Både arbejdsgiver og ansatte havde planlagt arbejdsopgaven inden de gik i gang, men alligevel skete ulykken. De sikkerhedsforanstaltninger der skulle være til stede var ikke gode nok. Efter ulykken blev forskellige løsninger til sikkerheden drøftet med hjælp fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus, så en lignende ulykke ikke skulle ske igen, men de kr. og en sygemeldt medarbejder var bitre erfaringer for firmaet. Derfor kan følgende anbefales ved renoverings eller efterisoleringsarbejder: Beboelsesejendomme Ved fx vedligeholdelse, renovering, efterisolering i eksisterende loftrum, i beboelsesejendomme, bør der forud for arbejdets udførelse, fortages en konkret vurdering af faren for nedstyrtning/ gennemtrædning. I ældre ejendomme vil der ofte være anvendt forskallingsbrædder 25x100/22x95, og hverken brædderne eller deres fastgørelse vil kunne sikre mod gennemtrædning. Det anbefales derfor, at der fx fortages nogle ekstra sikringer som med sikkerhed kan forhindre mod fald/gennemstyrtning ved fx efterisolering. Anbefalingerne kan fx være: n Start efterisolering under den gamle gangbro og herefter opbygges en ny og stabil gangbro som har en bredde der sikrer forsvarlig adgang og færdsel på loftet, fx 80 cm. n Ved adgang på gangbroen fx i forbindelse med håndtering af materiale mv. kan der fx opsættes lægter på hver af tængerne ca. 1 meter over gangbroen. Disse lægter fungerer som håndliste frihold de felter hvor efterisolering fortages. n Ved fjernelse af eksisterende isolering eller ved efterisolering udlægges krydsfinerplader på tværs af spærfod, minimum det område der arbejdes i, samt et felt på begge sider af arbejdsfeltet, som sikkerhed mod fald/gennemtrædning. Krydsfinerpladerne lægges fra gangbroen og ud efter, således at man er sikret mod gennem-styrtning i forbindelse med arbejdets udførelse. n I forbindelse med isoleringsarbejdet bør gangbro og arbejdsområde være friholdt for ledninger og materialer der ikke er i anvendelse, for at hindre risikoen for at snuble eller fald. Gode råd i konkrete situationer Byggeriets Arbejdsmiljøbus kan være behjælpelig med konkrete råd og vejledning omkring de forholdsregler man skal tage i forbindelse med renoverings- og isoleringsopgaver. Ring eller skriv således til Byggeriets Arbejdsmiljøbus for at få en aftale i stand n Lager og produktionslokaler. Tagkonstruktioner med åse, hvor der er monteret spredt forskalling brædder mål 25x100/22x95, vil der være en stor risiko for gennemstyrtning ved isoleringsarbejde og udlægning af tagplader mv. Kvaliteten af forskallingsbrædder er meget svingende og bæreevnen kan derfor ikke defineres entydigt. For at et underlag kan betragtes som trædesikkert, skal styrken kunne dokumenteres, hvilket ikke er tilfælde med forskallingsbrædder. Det er derfor nødvendigt, at supplere forskallingen (25x100/22x95) med yderligere tiltag fx trædesikkert net, eller alternative løsninger, som med sikkerhed kan forhindre mod fald ind i bygningen. Skal forskallingen kunne fungerer som trædesikkert underlag skal der forskalles med styrkesorterede lægter (T1 taglægter) 38x73 mm, ved en afstand mellem åse på max 1 meter. Max afstand mellem forskalling c/c 460 mm. Ved fx reparation og vedligeholdelse på eksisterende tage, skal der sættes fokus på tagets alder og stand, da påvirkning fra vind og vejr gennem flere år kan bevirke, at en tagbeklædning der normalt er bæredygtig, kan miste denne evne, fx kan tagplader være revnede, forvitrede, eller lægterne være rådne. I den forbindelse kan sikring ske ved brug af fx tagstiger eller ved brug af gangbroer forsynet med forsvarligt rækværk ud mod åbent tag. Der henvises til cirkulære nr. 557 fra Dansk Byggeri, samt At-vejledning A.2.1, november udgave juni 2008 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægs-pladser mv. 2

7 BoligJob Planen Husk at det nu er muligt for mange af virksomhedens kunder at benytte BoligJob ordningen. BoligJobfradraget trådte i kraft 1. juni Fradraget er på kr. for hver voksen person i husstanden, og kr. for ægtepar og samboende. Fradraget gives kun til arbejdslønnen, og du kan derfor ikke trække udgifter til materialer fra. Hvis du ikke selv er helt fortroligt med de nye regler, så kan du hente folderen til din kunde på Vil du trække din tømrer fra i skat? BYG-ERFA temaer om trækonstruktioner EBYG-ERFA har ajourført de byggetekniske temaer som omhandler trækonstruktioner: Undertage og tagkonstruktioner opbygning og materialer, ventilation og kondens, fugt og skimmelvækst. Grønne tage og tagterrasser Som medlem af Træsektionen har du direkte adgang til begge temaer, med links til de omtalte erfaringsblade via Træsektionens webside mest+for+medlemmer/byg-erfa BYG-ERFA har dog erfaret at mange brugere gerne vil have en papirudgave af de omtalte erfaringsblade. Derfor har vi samlet alle bladene i temamapper, så man i ro og mag kan overskue de enkelte blade og læse de afsnit der har interesse. En temamappe koster normalt 312 kr. (ekskl. moms). Ved bestilling inden 31. oktober 2011 kan Træsektionens medlemmer få dem tilsendt for kr. 250 kr./stk. eller 450 kr. ved samtidig bestilling af begge temamapper (alle priser ekskl. moms og inkl. forsendelse). For at opnå rabatten skal du blot angive i notefeltet, at du er medlem af Træsektionen. 2 FAIR KONKURRENCE Med kampagnen Fair Konkurrence sætter Dansk Byggeri fokus på, hvordan man kan sikre fair konkurrence mellem udenlandske og danske byggefirmaer. Mange virksomheder oplever unfair konkurrence fra udenlandske firmaer, der ikke er registreret i RUT-registret, virksomheder der ikke betaler skat og moms eller ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen. Du kan følge kampagnen, læse nyheder og deltage i debatten her på

8 Nyhedsbrev udgivet af Træsektionen under Dansk Byggeri, oktober 2011 Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon Redaktion: Søren Meyer Opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Jørn Thomsen / Elbo Grafisk A/S Papir: 200g multiart, mat Vinduer med tryghed Brancheorganisationen Vindues- Industrien har med udviklingen af den nye energimærkningsordning formået at omsætte lovstof til tryghed. 2 Af Henrik Brinch, Teknologisk Institut svarer til kravene i 2015 og energiklasse A svarer til kravene i Energimærkningsordningen er etableret som en frivillig ordning, hvor interesserede producenter og forhandlere af vinduer via et medlemskab kan få udstedt et energicertifikat, som synliggør hvor fremtidssikre deres vinduer er på energiområdet. Dette energicertifikat er især velegnet for håndværksmestre med en mindre produktion af vinduer. Ved anvendelsen af energicertifikaterne i deres markedsføring, kan den enkelte håndværksmester nu synliggøre overfor sine kunder, at hans vinduer er lovlige. Siden energimærkningsordningen startede i foråret 2011, er der udstedt over 70 energicertifikater til producenter af vinduer. Alle kan ses og hentes på: Denne hjemmeside bliver i øjeblikket besøgt mange gange om dagen, og tilbagemeldingerne fra branchen er positive, for markedsføringen af de udstedte A, B og C energicertifikater har præcis givet den effekt som vinduesbranchen i mange år har savnet ift. bygningsreglementet nemlig tryghed. Har du spørgsmål til sekretariatet for Energimærkningsordningen? 2 Efter at kravene til vinduer i Bygningsreglementet BR10 skiftede fra den traditionelle isoleringsevne (U-værdi) til energitilskuddet (Eref), har producenter af vinduer ikke kun haft udfordringen med at formidle budskabet, men i særdeleshed også udfordringen med at formidle betydningen af denne lovændring. Med afsæt i disse udfordringer har VinduesIndustrien etableret en ny energimærkningsordning for vinduer. Ambitionen var fra starten, at de akademiske termer som er anvendt i BR10, skulle omsættes til nogle praktiske værktøjer, som både den private forbruger og byggeriets parter uden videre kan anvende. Og det er lykkedes! Ved at indarbejde en direkte relation mellem energikravene til vinduer i BR10 og den nye A-F klassificering, behøver producenten, rådgiveren, montøren eller slutbrugeren ikke mere bekymre sig om hvorvidt vinduerne er lovlige bare kig på bogstavet. Fremover vil vinduer der er klassificeret i energiklasse C overholde energikravene i BR10, og det forventes at energiklasse B Henrik Brinch Teknologisk Institut Tlf.: Mail: info@energivinduer.dk På kan du se alt om energimærkning af vinduer, herunder hvor nemt du som producent kan få et energicertifikat på dine vinduer.